Til dig, der både vil dine børn og dig

selv

Sådan får du hvilepuls

i hverdagen

CHARLOTTE HØJLUND

34150_moar.indd 2 17-01-2012 11:27:10

Charlotte Højlund

MOAR!Sådan får du hvilepuls i hverdagen

Pretty Ink

34150_moar.indd 3 17-01-2012 11:27:10

MOAR! Sådan får du hvilepuls i hverdagen

© Charlotte Højlund

og Pretty Ink/ROSINANTE&CO, København 2012

1. udgave, 1. oplag, 2012

Omslag: Henriette Mørk

Fotos: Line Thit Klein

Sat med Utopia og Gotham Book hos Christensen Grafisk

og trykt hos Narayana Press, Gylling

ISBN 978-87-638-2067-7

Printed in Denmark 2012

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne

i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Pretty Ink er et forlag i ROSINANTE&CO

Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K

www.rosinante-co.dk

34150_moar.indd 4 17-01-2012 11:27:10

Skrevet i kærlighed til

Sebastian (1994), Karoline (1996),

Kamille (1998), Sylvester (2003), Sophus (2004),

Luna (2006) og Lykke (2011)

34150_moar.indd 5 17-01-2012 11:27:10

34150_moar.indd 6 17-01-2012 11:27:10

Indhold

Et par billeder fra min hverdag – måske kan du

genkende noget? 9

1. Få, men gode principper 15

Hold niveauet nede 21

Opdrag børn som hunde 26

Ingen regler uden undtagelser 29

Bestikkelse og belønning 35

Se det lidt an 37

Bliv ved med at rose – også efter det 7. år 39

Stol på dig selv 43

2. Serviceforældre og curlingbørn 48

Giv børnene opgaver, de kan magte 53

Hjælp til selvhjælp 57

Hvad får jeg for det? 61

Fritidsaktiviteter – en dyr tidsrøver 66

Hvorfor skal jeg arbejde? 70

3. Lille spejl på væggen der ... 74

Når du peger ... 76

Undskyld, skat. Undskyld, mor. 78

Standardsvaret, skat 81

Øøøøv, der er ikke noget, jeg kan lide 85

S, P eller K – ærlighed begge veje 90

NEEEJ!!! NEEEEJ!!!! NEEEEEJ!!!!! 94

4. Plads til både børn og voksne 101

Hvornår skal vi i Bonbon-land igen? 102

Overskud til det hele? 104

Alenetid i børnefamilien 109

34150_moar.indd 7 17-01-2012 11:27:10

5. Før vi fik børn 112

Fredagsslik og Disneysex 119

Børn hører ikke til i dobbeltsengen – men ... 123

Ad, så har I bollet med mig i huset?! 126

Så er det sengetid, unger 128

Skal vi være kærester? Ja, Nej, Måske 131

6. Søskende er en gave – ikke et tab 134

Skal vi have et barn mere, skat? 138

Undgå søskendejalousi fra starten 143

En, to, mange ... 147

Forskelsbehandling giver ligestilling 151

7. Hvilepuls i hverdagen 157

Tag det som det kommer 159

Skynd dig langsomt 161

Træk vejret og tæl til 10 165

Aflast og afløs hinanden 168

Morgenritualer og faste rutiner 170

Skru ned for ambitionerne – i alle henseender 173

8. Diktatur eller demokrati? 176

Spisebord eller forhandlingsbord 178

Hvor meget skal børn bestemme? 180

Rød eller grøn? 183

9. Nemt for børnene – nemt for dig 187

Tid er vores største mangelvare 193

Når pengene er små 197

Shabby living og Simple chic 203

Familieferie på Disney-manér 208

Til sidst 212

Tak 215

34150_moar.indd 8 17-01-2012 11:27:10

9

Et par billeder fra min hverdag

– måske kan du genkende noget?

Klokken er 7.30, og jeg har travlt. Selv om jeg har været oppe

siden kl. 6, er tiden skredet for mig, og lige nu har jeg kun en

halv time, til jeg skal møde. Men da Sebastian(5) og Karo-

line(3) allerede står klar i gangen med flyverdragt og støvler,

har jeg stadig en (meget spinkel, men dog fair) chance for at

nå det, selv om jeg lige skal aflevere alle tre på vejen først.

Kamille på halvandet har fået lov til at tulle lidt på bade-

værelset, mens jeg fik de andre klar, og nu står jeg med jakke

på og skal bare have hende med. Da jeg åbner døren til badet,

bliver jeg mødt af et kæmpe smil og et meget stolt: ‘Se mig,

mor. Er jeg ikke fin ...?’ Og dér står Kamille smurt ind i et tykt

lag Nivea-creme på hele sin lille, nøgne krop – og i håret!

Nu har jeg to valgmuligheder:

– at lade min egen travlhed og stress gå ud over hende ved

at råbe op og skælde ud med et ‘For h..., skat!’ eller

– at smide håndklædet i ringen og bare indse, at i dag bliver

en af de dage, hvor jeg altså ikke når det til tiden. For inden

jeg har fået det værste creme væk og arrangeret hendes hår

i en platinblond Elvis-frisure (bad er der ikke tid til), har

de to andre mistet tålmodigheden og er begyndt at tage

tøjet af igen – og så er det også forfra med dem.

34150_moar.indd 9 17-01-2012 11:27:10

10

Men Kamille har jo blot spejlet mig. Hun har utallige gange

set, hvordan jeg har smurt mig ind efter et bad, så når hun

nu fik lov at være alene på badeværelset, blev den store, blå

krukke simpelthen bare alt for indbydende.

Du har garanteret prøvet noget i samme stil. Måske ikke lige

Nivea-udgaven, men så i hvert fald at din tidsplan er skredet,

efter at der kom børn ind i dit liv. For når du sidder med denne

bog i hånden, er det fordi, du er nogens mor.

Jeg er også nogens mor. Helt præcist til syv børn af begge

køn, i alle aldre og med deres meget forskellige personligheder.

Næsten halvdelen af mit liv har jeg tilbragt som nogens mor,

så jeg har været hele turen rundt og tilbage igen. Både en, to

og tre gange. Har set mine planer blive ødelagt på grund af et

sygt barn, et barn, der ikke ville sove eller insisterede på, at

det kun kunne sove i mors og fars seng. Jeg har haft børn, der

ikke ville spise, ikke høre efter eller altid liiiige skulle noget,

inden vi kunne komme videre i programmet. Jeg er blevet skidt

på, tisset op og ned ad maven til en større familiefest med et

spædbarn på slæb hvor jeg resten af aftenen måtte gå rundt

med en kæmpe plamage på tøjet, fordi der ikke lige var tænkt

på skiftetøj til de voksne. Vandret tværs gennem København

med et barn i bar røv, fordi hun var faldet i et springvand, og

der ikke var ekstra tøj med, fordi det bare var en hurtig tur. Eller

ventet med at skifte tøj til sidste øjeblik, når barnepigen havde

overtaget bebsen, for så alligevel at sidde på restauranten og

undre mig over den mærkelig sure lugt, der viste sig at være

en ordentlig gang gylp i mit lange hår (der for en gangs skyld

havde fået lov at hænge løst), jeg lige havde fået med sammen

med farvelkrammet på vej ud ad døren.

Alt det kan man heldigvis grine af bagefter. Men jeg har

34150_moar.indd 10 17-01-2012 11:27:10

11

også været igennem en grim skilsmisse, hvor der skulle sluges

rigtig mange kameler, og jeg skulle finde ud af at installere en

papfar i eget hjem, forholde mig til en ny papmor i børnenes

fars hjem og ikke mindst flere sæt bonus-bedsteforældre og

tage nogle kampe på børnenes vegne, for at de ikke blev be-

handlet forskelligt alene ud fra biologi.

Og jeg har råbt højt. Alt for højt. Og i perioder alt for tit.

En gang råbte jeg så højt over, at Kamille (igen, den stakkel ...)

havde fået smadret min helt nye og meget dyre parfume, fordi

hun løb ind på badet og væltede den ned på flisegulvet, så

den smadrede i tusind stykker. Efterfølgende skrev hun mig

et meget langt undskyld-brev med tilbud om at betale for den

via sine meget sparsomme lommepenge, så jeg med tårerne

løbende ned ad kinderne måtte sætte mig på knæ og und-

skylde min reaktion over for hende.

For livet som forældre er et liv fyldt med en masse arbejde og

ansvar, pligter og prioriteringer. Et liv med kærlighed, kys og

kram. Men også med skrig og skrål, varme og valg. Og i det

øjeblik du blev nogens mor, trådte du også, måske helt ube-

mærket, et par gevaldige trin op af prestigestigen. For foræl-

drerollen er ikke bare den største, mest givende og fantastiske

rolle, vi som voksne mennesker vil indtage i vores liv – den er

også den mest prestigefyldte. Den er på mange måder vores

spejl udadtil, og den vi ofte bedømmes ud fra, når det kommer

til vores værdier og holdninger og ikke mindst, hvor godt vi

egentlig gør os. Da jeg for mange år siden boede i USA, havde

man en talemåde, der lød: ‘A mans succes is judged by the

woman he’s with.’ (En mands succes bedømmes ud fra den

kvinde, han er sammen med.) I dag ville den samme tale-

måde nok nærmere lyde: ‘En persons succes bedømmes ud

34150_moar.indd 11 17-01-2012 11:27:10

12

fra hendes/hans børn.’ Og måske med tilføjelsen: ‘Og hvordan

vi klarer forældrerollen ...’

Hvor tit har du ikke stået i supermarkedet eller børnehavens

garderobe og lige talt til 10 en ekstra gang for ikke at råbe

alt for højt et offentligt sted? Eller rynket på næsen af den

mor, der ikke lige havde overskuddet til at tælle den dag? Eller

måske har du kigget i hendes indkøbsvogn og misbilligende

talt antallet af colaer, eller selv følt dig flov over de mange

slikposer på rullebåndet en dødssyg, grå tirsdag, fordi ingen

jo kunne se, at du var i gang med at købe ind til børnefødsels-

dagen på lørdag?

Jeg har gjort alle tre ting – og mange, mange flere. Men

jeg har heldigvis også nogle gange haft overskud til at sende

moren med det skrigende barn et stort smil, der forhåbentlig

har sagt: ‘Du får ikke brok eller sure miner fra mig (i dag), for

dér har jeg også været ...’

Og oven i alt det kæmper vi med et tidsregnskab, der er fuld-

stændig umuligt at få til at gå op. I en tid, hvor netop TID er

vores største mangelvare. Alle statistikker viser, at småbørns-

forældre er dem, der arbejder allermest. Alligevel forsøger vi

at finde tid til at være den ‘rigtige’ forælder, der laver hjemme-

bagt rugbrød, mad fra bunden hver dag og gerne har både en

fiske- og grøddag hver uge. Vi vil have tid til sex og sjov, at være

kone og kæreste, idræt og interesser, kernesunde vaner og

fondantpyntede kager samt Bo Bedre-hjem og Bonderøvens

urtehave. Og selvfølgelig skal der være tid til at være mor, mor,

mor – gerne på høje hæle og med et maraton i bagagen. For

vi vil det hele: supermor med både karriere, et velfungerende

familieliv og personlig frihed til egne interesser.

34150_moar.indd 12 17-01-2012 11:27:10

13

Men vi kan ikke det hele. Det kan vi lige så godt indse. Noget

er vi nødt til at give afkald på. Men vi kan rigtig meget, hvis vi

forstår at knække koden.

Men hvad gør vi så? Hvordan får alle vi, der ikke har et

pengetræ i baghaven eller et døgn på 26 timer, regnskabet

til at gå op – både praktisk og økonomisk? Det har jeg, efter

mange års erfaring som mor og forælder, en del gennemprø-

vede svar på. Svar på, hvordan I kan planlægge og prioritere,

så hverdagen kan blive nemmere – både for voksne og børn.

Og hvordan bare det at skabe ro omkring dagligdagsting kan

være en kæmpe hjælp, så selv om dagene ikke bliver mindre

travle (eller får flere timer) alligevel kan synes mere overkom-

melige.

Ikke mindst håber jeg, at du efter at have læst med, kan slippe

noget af usikkerheden om, hvorvidt du nu også gør det godt

nok. Den usikkerhed, vi alle rammes af fra tid til anden – uan-

set hvor mange børn, vi end har sat i verden. Selv sad jeg som

sjettegangsgravid og græd som pisket til en jordemoderkon-

sultation, dybt frustreret og hormonforstyrret, fordi jeg ikke

følte, at jeg kunne leve op til de mange og skiftende krav til mig

som mor (det bliver vist aldrig rutine at få børn ...). Men denne

skønne, unge jordemoder så bare blidt på mig og sagde:

‘Jamen, Charlotte, det er jo bare dit barns vilkår. Og

uanset hvad, vil du altid være den bedste mor, dit barn

kan få ...’

Så flød tårerne endnu mere frit, og jeg næsten hoppede op

af stolen for at kramme hende hen over bordet. For lige i det

øjeblik gav hun mig al den trøst og omsorg, jeg havde brug for.

34150_moar.indd 13 17-01-2012 11:27:10

14

Og lod være med at dunke mig oven i hovedet med alle mine

fejl – det klarede jeg i øvrigt også rigtig godt selv.

For vi begår alle sammen fejl – som mennesker og som

forældre. Men vi gør også alle sammen vores allerbedste.

Mit håb er, at du igennem denne bog også vil finde den

trøst og omsorg, jeg fik af min jordemoder, når du rammes af

usikkerheden eller den evigt dårlige samvittighed. Og kan du

kun huske en enkelt ting, når du bladrer om til sidste side, så

lad det være sætningen:

‘Du vil altid være den bedste mor, dit barn kan få.’

34150_moar.indd 14 17-01-2012 11:27:10

15

1. Få, men gode principper

Nemt, enkelt og ligetil. Så kort kan jeg beskrive de ting, der

får lov til at få plads i mit liv. De skal være nemme at huske,

enkle at indføre og ligetil at fortsætte. Og det gælder sådan set

alt i vores liv. Fra de ting, jeg foretager mig alene eller sam-

men med børnene, til opskrifter og ikke mindst principper

for børneopdragelse og ‘det gode liv’.

For ligesom dig, og langt de fleste andre mødre,

er jeg administrationschefen i vores familie.

Det er altså mig, der har langt hovedparten af alle de usynlige

opgaver, som for eksempel at:

• huskeatfåungernetilmeldtenklassekammeratsfødsels-

dagsfest

• fåostilmeldtogtagetilforældremøderogskole-hjem-

samtaler

• havestyrpå,hvornårdeskalibiffenellersvømmehal-

len og derfor skal have turmadpakke og drikkedunk med

i stedet for madkasse og skolemælk

• huske,atdeskalhavefrankeredeogpræ-adresseredekon-

volutter med til påskeprojektet

• videregiveoplysningerombedsteforældredag

34150_moar.indd 15 17-01-2012 11:27:10

16

• tjekkekasserneforskifte-ogregntøj

• osv.osv.osv.

Ligesom det er min mailadresse, der står på både forældre- og

børneintra og altså mig, der næsten dagligt får opdateringer

om alverdens aktiviteter

Der er bare så mange ting, der skal huskes i en travl børnefa-

milie, så hvis nye ting skal have bare en minimal chance for

at overleve den første entusiastiske uge, skal det altså være

nemt. Først og fremmest skal det nemlig være nemt at huske

som sætninger i stil med ‘Alt med måde’ og ‘Tæl til 10’.

For når det begynder at kræve alt for meget tid, energi og

aktivitet af de små grå, drukner det bare i alt det andet, der

fylder op i min indre kalender. Og så overlever det ikke.

Nye officielle anbefalinger som ‘Seks om dagen’ og ‘En halv

times motion’ er eksempler på ting, der er nemme for mig at

huske, men til gengæld rigtig svære for mig at indføre og holde

ved – prøv bare at tælle op, hvor meget frugt, der skal købes

og konsumeres herhjemme for at kunne overholde det. Selv i

en helt almindelig familie med to voksne og to børn svarer det

altså til cirka to poser æbler – hver dag! ‘Fisk en gang om ugen’

dur heller ikke for mig – om ikke andet så fordi, det simpelthen

er for dyrt for mig at brødføde så stor en familie som min på

fisk, medmindre farmor og farfar da lige har været forbi med

en pose hjemmefangede rødspætter ...

Til gengæld kan jeg sagtens huske (og næsten leve efter) den

gamle kostpyramide, fordi jeg er vokset op med den; den var

grafisk og relativt billig at følge. Men når den så bliver vendt

34150_moar.indd 16 17-01-2012 11:27:10

17

på hovedet til den omvendte kostpyramide, går det galt for

mig. Og endnu værre bliver det, når jeg skal forholde mig til

‘De 8 nye kostråd’ og Y-tallerkenen. Jeg ved godt, at man har

forsøgt at gøre det nemt at forstå. Men hver gang jeg prøver

at tænke over det, bliver jeg så meget i tvivl om, hvad der nu

skulle være hvor – og hvor meget? Og hvad gør jeg i min fa-

milie, hvor den rigtig tit står på gryderetter, så fedt, proteiner

og grønt er blandet sammen? Svaret er simpelt: Jeg står af og

giver op. Jeg er allerede hægtet af efter spis groft, spis grønt, og

så er der vist også her noget med en halv times motion?

Jeg tror ikke, jeg er mindre intelligent end flertallet, men når

der er så meget andet, jeg skal huske i mit liv, skal det være

nemt – på alle måder. Præcis det samme gælder for alle de vel-

menende råd om børneopdragelse og familieliv – jeg kan bare

ikke huske det. Forklaringerne er for lange og for indviklede,

og det kræver ofte en total omlægning af mit familiesystem

og nogle gange mit sprogbrug at få det indført.

Men ‘Har du talt med dit barn i dag?’, dén husker jeg. For

det er så nemt lige at huske at spørge ind til deres dag, eller

hvem de har leget med, på vej hjem fra skole eller institution.

Dermed er det også helt ufatteligt enkelt at indføre, hvis man

ikke allerede gør det, og også nemt at holde fast i.

For nylig blev jeg så rigtig positivt overrasket, da jeg hørte

en sundhedsekspert blive interviewet i forbindelse med den

seneste kostanbefaling om fuldkorn. Hun sagde, at hvis bare

man (og især børnene) spiste en skål havregryn om morge-

nen og fik rugbrød til frokost, så havde de faktisk fået alt det

fuldkorn, de havde brug for. Og så gjorde det mindre, om

der var pålægschokolade eller skiveskåret kødpålæg på alle

34150_moar.indd 17 17-01-2012 11:27:10

18

madderne, for: ‘Man skal jo starte et sted. Så kan man senere

se, om det kan lykkes at få dem til at skifte bare en enkelt af

chokolademadderne ud med torskerogn ...’ Dét kunne jeg

bruge til noget. Og så var jeg så heldig, at jeg kunne klappe

mig selv på skulderen og sige: ‘Så gør jeg da i det mindste

noget rigtigt.’

Og sådan vil du forhåbentlig også opfatte mine ‘Få, men gode

principper’ – at de netop er nemme, enkle og ligetil. For når

jeg nu ikke formår at lave alt om fra den ene dag til den an-

den, eller bare ikke kan huske, hvad det nu var, jeg skulle lave

om for at få tingene til at fungere, har jeg måttet gøre noget

andet.

Igennem tiden har jeg samlet forskellige små sætninger

op på min vej. Ting, jeg har hørt eller læst, reflekteret over og

prøvet af, når jeg igen ramte en mur med et af mine børn og

ikke helt vidste, i hvilken retning jeg nu skulle gå, og det der-

for igen var tid til at prøve noget nyt. Det har været et liv med

‘prøv dig frem og prøv igen’, til jeg fandt de ting, der fungerede

for mig og mine børn. Det er det stadig. Når en af tingene ikke

længere virker, prøver jeg igen, til det lykkes.

Eller jeg stiller mig selv eller andre nogle helt enkle

spørgsmål, når jeg konfronteres med min egen eller deres

usikkerhed. Andre gange er det bare små sætninger, jeg bru-

ger til at give mig selv lidt trøst midt i frustrationen. Små

sætninger, der er korte og nemme at huske (måske i deres

banalitet). Men for at tingene fungerer i mit liv, skal det være

sådan:

Nemt, enkelt og ligetil ...

34150_moar.indd 18 17-01-2012 11:27:10

19

Her er nogle af dem, som du måske også kan få glæde af.

Griner de mere, end de græder?

Uanset hvor mange børn vi får, om de er små eller store, vil vi

alle på et eller andet tidspunkt (og sikkert rigtig mange gange)

rammes af en grundlæggende usikkerhed på, om det, vi gør,

nu også er godt nok. For selv om vi indretter vores liv og hjem

ud fra, at der er børn i det, og at vi ved med os selv, at vi bruger

tid sammen med dem, holder fantastiske børnefødselsdage og

sørger for, at de kommer til sport og ud i den fri luft, kommer

vi alligevel fra tid til anden til at falde i den fælde, der hedder

Forældres Evigt Dårlige Samvittighed. Vi dunker os selv i hove-

det med, at vores barn nu på andet år i træk stadig får tre halve

med kødpølse i madpakken, putter lige lovlig meget sukker på

havregrynene, fordi vi ikke orker kampen hver morgen, ser lidt

for meget tv eller spiller lidt rigeligt Playstation og Nintendo.

Eller at de ikke har været på legebesøg et stykke tid, at vi har

sprunget fodboldtræningen over flere lørdage i træk, fordi vi

som forældre også havde brug for at holde fri i stedet for at stå

op klokken 7, når det nu endelig var weekend.

Jeg er skyld i alt det ovenstående. Sådan er det. Skyld i ikke

altid at prioritere mine børns behov højst eller ikke at have

overskuddet til at tage kampene lige nu, men i stedet lade

dem styre selv med de fejl, der så følger af det. Og så rammes

jeg også af dårlig samvittighed over ikke at gøre det helt godt

nok. Men jeg er også for længst nået til den erkendelse, at jeg

aldrig vil kunne gøre det helt godt nok. Jeg har hverken tiden

eller overskuddet til altid at gøre det rigtige hver dag.

Hvis det virkelig plager mig, hvis tingene er kommet for

34150_moar.indd 19 17-01-2012 11:27:10

20

langt væk fra det, jeg ønsker, det skal være, så må jeg sætte mig

ned og finde ud af, hvordan jeg får det lavet om. Men indtil

da kan jeg finde en smule trøst i to spørgsmål, som jeg stiller

mig selv, når jeg overmandes af usikkerhed og dårlig samvit-

tighed:

— Griner de mere, end de græder?

— Hvor ofte er de syge?

Kan jeg svare henholdsvis ‘Ja’ og ‘Sjældent’, kan jeg også over-

bevise mig selv om, at det, jeg gør, ikke er helt skævt.

De fleste af os er så fantastisk gode til at huske på alle de ting, vi

ikke gør rigtigt. Alle de ting, som vi gerne så var anderledes, at

vi glemmer, at i hele det her virvar, som familielivet er, gør vi

også rigtig mange gode og rigtige ting. Vi glemmer, at selv om

der er tre-stjernet på alle madderne, er rugbrødet måske hjem-

mebagt med masser af kerner, og at madpakken også indehol-

der agurk og frugt. Glemmer, at barnet jo ikke bare ser tv og

spiller på konsoller, men at vi også har en regel om, at man skal

ud minimum en time hver dag i weekenden uanset vejret, og at

det kommer rigtig meget udendørs i institutionen hver dag.

Og vi tror, at vores behov for at give dem mas-

ser af tidlige dage, hjemmelavet aftensmad hver

dag præcis kl. 18 og alenetid også er barnets be-

hov. Det er det ikke nødvendigvis altid.

Så næste gang du er rigtig hård ved dig selv, fordi du kom

løbende ind i institutionen med håret flyvende til alle sider

et kvarter i lukketid, eller dunker dig selv i hovedet med, at

34150_moar.indd 20 17-01-2012 11:27:10

21

du stak dem en kiks for meget inden aftensmaden, eller ikke

orkede en tur i svømmehallen i lørdags, fordi du var træt el-

ler bare trængte til at bruge lidt tid på dig selv (det må man

altså godt, selv om man er blevet mor ...), så prøv lige at slippe

grydeskeen et øjeblik og list hen og stil dig ubemærket i døren

ind til stuen og kig lidt på dem. Det behøver ikke tage mere

end 30 sekunder (og kødsovsen brænder ikke på, fordi du går

et øjeblik). Brug bare et øjeblik på at stå og betragte dem lidt,

mens de sidder der og tegner eller spiser resten af madpakken

til et afsnit af Pokémon eller Barbapapa. Ser de ud til at være

trykkede over noget? Eller virker de faktisk bare glade og rigtig

tilfredse med tingenes tilstand? Når du så kommer tilbage til

gryderne, så kig lige ned i dem. Du står rent faktisk og laver or-

dentlig mad, som de godt kan lide. Og hvornår var de egentlig

syge? Sådan rigtig syge? Alle børn har et par snotdage med let

forhøjet temperatur i løbet af en vinter, men er det ikke længe

siden, de virkelig havde en ordentlig omgang? Alt i alt er de jo

nogle rigtig glade, sunde og velfungerende unger, ikke? Og ja,

du kom lidt for sent i dag, og du har måske ikke helt levet op

til dine egne krav for, hvad en rigtig mor skal gøre. Men du har

levet op til deres, og så er det vel ikke helt skidt, vel?

Hold niveauet nede

Som mor i en storfamilie bliver jeg ofte spurgt, hvordan vi får

tingene til at hænge sammen – livet, hverdagen og økono-

mien. Og opskriften er faktisk utrolig simpel:

Hold niveauet nede

34150_moar.indd 21 17-01-2012 11:27:10