HENNING DAVERNE

MEDITATIONOG

MINDFULNESSTidløs visdom til det moderne menneske

PEOPLE’S PRESS

Indhold:Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15

Videnskabelig metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30

Den dynamiske udviklingsmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33

Introduktion til tidløs visdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 84

Tidløs visdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 100

Raja yoga – Pantajalis yoga sutra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 111

Buddhisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 120

Tre skridt til at blive mindful . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 139

Forhindringer på vejen mod målet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 155

Yogaens otte dele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 171

Iswara . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 204

Karma yoga – handlingens vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 216

Bhakti yoga – kærlighedens vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 265

Find din egen måde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 307

Jnana yoga – visdommens vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 315

Epilog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 355

Ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 362

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 373

Tak til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 377

Forord

I denne bog præsenterer jeg meditation og mindfulness på deres

oprindelige præmisser . Det vil sige, at jeg introducerer dig for de

oprindelige traditioner, der bygger på den tidløse visdom . Der

er ikke tale om nutidens populærfortolkninger, jeg har derimod

tilstræbt en fortolkning, der er tilpasset det moderne menneske .

Emnerne fortjener at blive udfoldet fra et perspektiv, der giver dig

en dybere forståelse for, hvad det betyder at meditere og være

mindful i dagligdagen .

Med dette tiltag vil jeg sætte meditation og mindfulness på

landkortet i Danmark på en ny måde . Jeg vil gå bag om begreberne

og drage paralleller mellem Vestens videnskab og Østens visdom .

Jeg vil forsøge at åbne en ny verden for dig, men det betyder ikke,

at jeg vil afskære den moderne videnskabs resultater . Både hjerne-

forskning og positiv psykologi har dokumenteret en gunstig effekt

ved at anvende meditation og mindfulness . De nutidige forsøg

og undersøgelser har derfor medført, at den moderne videnskab

omsider er ved at nå frem til de resultater, som Østens filosofi i

årtusinder har påpeget omkring bevidstheden .

Østens filosofi og tankemåde er langt fra vores normale i Vesten .

Derfor får du en grundlæggende indsigt i, at vi mennesker eksisterer

i flere dimensioner – krop, sind og ånd – i den dynamiske udviklings-

model . Jeg gennemgår modellen teoretisk, fordi den har betydning

for den dybere forståelse af begreberne inden for meditation og

mindfulness . Derefter følger en lille oversigt over, hvorfra det

filosofiske fundament til meditationen og mindfulness stammer,

nemlig fra de klassiske skrifter vedaer og seks filosofiske systemer .

Helt særskilt udfolder jeg yoga-filosofien for dig, fordi

meditation og mindfulness har sit udspring i yogaen . Det er et ret

omfattende emne . Derfor nøjes jeg med at præsentere de vigtigste

elementer for dig .

Buddhismen benævnes traditionelt som den ”syvende filosofi”, selv

om den hører ikke til de seks traditionelle indiske systemer . Når det

påstås, at buddhismen er adskilt fra yoga-filosofien, skal du huske på,

at buddhismen ikke fandtes på Buddhas tid . Buddha var ikke buddhist!

Buddha var yogi, altså én, der praktiserede yoga . Yoga-filosofi, som

også meditation og mindfulness bygger på, var hans udgangspunkt .

Efter denne indledende teoretiske gennemgang er du klædt på

til den mere praktiske del af bogen, hvor jeg detaljeret gennemgår

de tre skridt til at blive mindful og de fire grundlæggende veje, der

anbefales af filosofien . Det sker ud fra en betragtning om, at de

forskellige yoga-retninger hver især rummer en hypotese, som du

selv kan efterprøve . Du kan teste forudsigelserne gennem øvelser

og finde frem til, om de leverer de lovede resultater, som yogier i

årtusinder har videregivet til kommende generationer .

Du bliver guidet igennem meditationens vej, raja yoga; handlingens

vej, karma yoga; kærlighedens vej, bhakti yoga; og visdommens vej,

jnana yoga . Du bliver præsenteret for, hvad vejene tilbyder, hvordan

du mediterer, og hvordan du praktiserer mindfulness inden for de

specifikke retninger .

Inden du går i gang med læsningen, vil jeg gøre opmærksom på, at du

vil komme til at stifte bekendtskab med de samme emner fra mange

10

forskellige vinkler . Det er en del af den traditionelle undervisning

og træning i meditation og mindfulness, at du hører om det samme

igen og igen fra varierende forståelsesniveauer . Det er en del af

bogens metodik . Ideen er, at du praktiserer en form for meditation

og mindfulness samtidig med, at du læser bogen . Læsningen er i

sig selv en transformerende øvelse, men der er også en lang række

praktiske meditations- og mindfulness-øvelser undervejs .

Mange af emnerne kan være så vanskelige at forstå, at de

umiddelbart forekommer ubegribelige . Derfor bør du ikke forvente,

at du forstår alt ved første gennemlæsning, men i takt med, at du får

flere indfaldsvinkler samtidig med, at du mediterer på erfaringen,

vil sammenhængen efterhånden fremstå klarere .

Jeg skriver blandt andet om bevægelsen fra sindet til sjælen . Det

giver ingen mening at stille det åbenlyse spørgsmål ”hvorfor?”, før

der er givet en dybere indsigt . Hvis du ikke har erfaring med sjælen,

så kan det føles som mentalt hjernespind at læse om den .

I forbindelse med udarbejdelsen af denne bog, kom jeg i tanke om en

historie, som min første indiske lærer, Swami Brahma Deo, fortalte

første gang, jeg mødte ham . Historien indeholder en væsentlig pointe

for forståelsen af det, som du kommer til at læse om i denne bog .

Jeg mødte Swami Brahma Deo i 1992, og det var via ham, jeg

siden mødte min mentor Maharajji . Første gang jeg sad sammen

med Swami Brahma Deo, fortalte han mig en historie om at have den

rette indstilling til det, som befinder sig uden for vores nuværende

verdensbillede og erfaringsområde:

”En blind mand gik hen for at besøge en ven . Ved ankomsten fik

den blinde tilbudt noget at drikke . Da han spurgte, hvad det var,

svarede vennen, at det var mælk .

11

”Hvad er mælk?” spurgte den blinde .

”Mælken er hvid,” svarede vennen .

”Hvad er hvidt?”

”Det er ligesom en svane, den er også hvid .”

”Er ”hvid” ligesom en fugl?”

”Nej, ligesom papir, mælken er hvid, papir er også hvidt .”

For at den blinde kunne forstå, hvad der var hvidt, gav vennen

ham et stykke hvidt papir .

Da den blinde havde rørt papiret, sagde han: ”Aha, nu forstår jeg,

hvad mælk er!”

Moralen er, at vi altid vil forsøge at fortolke verden ud fra vores

nuværende viden, men samtidig har vi et behov for at vide mere .

Vi er nødt til at søge videre for at finde den umådelige helhed, der

eksisterer på den anden side af det, som vi allerede ved . Det gør

vi ved at sætte spørgsmålstegn ved vores nuværende viden og

samtidig være åbne for, at den måske ikke indeholder svar på alt

i verden . Når du møder dele af teksten, hvor din indre kommentar

stritter imod, vil jeg bede dig være opmærksom . Når noget stritter

imod, er det reelt det eneste tegn inden i din nuværende verden,

der kan vise dig, at du står på grænsen til noget, der befinder sig

uden for det, du anerkender i din verden . Nogle udviklingsteorier

peger på, at vi kun kan tolerere en udvidelse af vores nuværende

verdensbillede på bare 5 % uden at stritte imod . Overskrider noget

denne grænse, vil vi forsvare vores verdensbillede for at undgå den

psykologiske ”død” . Det er at udvide vores verden . Det kan være,

at jeg har beskrevet noget mangelfuldt; måske tager jeg helt fejl i

mine antagelser; måske peger jeg på noget, der befinder sig uden

for din nuværende erfaring . Men når noget stritter imod, er der flere

muligheder .

12

Jeg anbefaler, at du begynder med at læse bogen med den

indstilling, at du måske er blind for den helhed og det nærvær,

som er målet for meditation og mindfulness . Når du er færdig med

bogen, kan du tage det med dig, som den har beriget dig med og lade

det ligge, som ikke er noget for dig .

Med dette ønsker jeg dig god indre rejse tilbage til nærværet i

den naturlige tilstand og rigtig god læselyst .

Henning Daverne

13

Introduktion

Buddha blev spurgt: ”Er du en gud?” ”Nej.””Er du en helgen?””Nej.”Hvad er du så?””Jeg er vågen.”

Med det mente Buddha, at han var vågnet op til sin egen dybeste natur – den naturlige tilstand. Han sagde, at vi alle kan erkende denne tilstand, der opleves som en opvågning fra den ordinære oplevelse af verden til noget ekstraordinært, der opleves som mere virkeligt. Det er som at vågne fra en drøm ...

Alle de forskellige spirituelle traditioner i Østen, der har beskæftiget sig indgående med dette emne, er nået frem til samme konklusion. Den naturlige tilstand er vores udgangspunkt. Og det er muligt at erkende tilstanden gennem metoder. Disse metoder er meditation og mindfulness. Når du praktiserer dem, kan du opleve at ”vågne op” til den naturlige tilstand. Vent ikke på det store brag af en opvågning, men bemærk, at hver gang du mediterer eller er mindful, oplever du en mini-opvågning, når din indre dialog forstummer, og du kommer i kontakt med dit nærvær i nuet.

natur – den naturlige tilstand. Han sagde, at vi alle kan erkende denne tilstand, der opleves som en opvågning fra den ordinære oplevelse af verden til noget ekstraordinært, der opleves som mere virkeligt. Det er som at vågne fra en drøm ...

sig indgående med dette emne, er nået frem til samme konklusion. Den naturlige tilstand er vores udgangspunkt. Og det er muligt at erkende tilstanden gennem metoder. Disse metoder er meditation og mindfulness. Når du praktiserer dem, kan du opleve at ”vågne op” til den naturlige tilstand. Vent ikke på det store brag af en opvågning, men bemærk, at hver gang du mediterer eller er mindful, oplever du en mini-opvågning, når din indre dialog forstummer, og du kommer i kontakt med dit nærvær i nuet.

15

Definition af meditation og mindfulnessJeg vil begynde med at definere begreberne meditation og mindfulness:

Meditation (dhyan) • Meditation er en tilstand. • Tilstanden opstår, når tanker og følelser falder til ro, og du kommer i bevidst kontakt med dit nærvær i nuet. • I denne tilstand smelter ”jeg og det” sammen, og du hviler i din naturlige tilstand.

Mindfulness (smrti) • Mindfulness betyder ”at huske” kontakten til dit nærvær. • Mindfulness er at orientere din opmærksomhed mod din oplevelse i nuet på en åben, neutral og accepterende måde. • Når du er mindful, integreres dit indre nærvær med dit ydre liv.

Så kort kan meditation og mindfulness egentlig beskrives. Hvis du efter at have læst disse definitioner føler dig opløftet, lykkelig og befriet for evigt, så kan du roligt lægge bogen fra dig og gå ud at hugge brænde og hente vand i visheden om, at du fuldt ud har forstået det budskab, som jeg ønsker at formidle igennem denne bog. Du kender den naturlige tilstand og evner at bevare kontakten til den i en travl hverdag og har dermed ikke mere at lære fra bogen. Til alle andre, som er interesserede nok til at læse bøger om emnet, og som endnu ikke evner konstant at hvile i den naturlige tilstand i en travl hverdag: I denne bog vil jeg tage dig med på en rejse i tidløs visdom og gennemgå de metoder, som udspringer fra denne visdom.

16

Fra meditation og mindfulness i Danmark til IndienSiden 1995 har jeg hvert år været på et tilbagetrækningsophold i Indien, hvor jeg har trænet efter de traditionelle metoder fra Østen. Jeg har boet hos yogierne i en måned ad gangen og har lært om meditation og mindfulness og om filosofien bag disse metoder. En yogi er en person, som efterstræber yoga-filosofiens mål – som er moksha, hvilket vil sige opvågnet til friheden i den naturlige tilstand. Jeg fortæller mere om yoga-filosofien senere i bogen. Indtil begreberne meditation, mindfulness og yoga bliver tydeligere for dig, kan du betragte dem alle tre som betegnelser, der peger på den naturlige tilstand som deres traditionelle endemål.

Da jeg første gang kom til Indien, kendte jeg udelukkende til begreberne gennem de bøger, jeg havde læst, og de kurser, jeg havde deltaget på i Danmark. Ved mine rejser til Indien opdagede jeg, at den lære, jeg havde, adskilte sig væsentligt fra det, som yogierne forstår ved meditation og mindfulness.

Jeg blev mødt med en særdeles stor åbenhed, der hjalp mig til at frigøre fra mig fra en fastlåst indstilling. I Danmark gik man meget op i at forklare, at der var forskellige måder at praktisere meditation og mindfulness på og ikke mindst, at dén metode, som de forskellige skoler selv praktiserede, var den rigtige. I Østen er der en forståelse for, at det handler mindre om, hvilken af de oprindelige metoder du anvender, og mere om hvor dybt du praktiserer metoden.

Da jeg i begyndelsen mødte min mentor – den indiske meditations guru Maharajji – havde jeg en tendens til hele tiden at stille tekniske spørgsmål, fordi jeg havde læst meget om de forskellige traditioner: ”Hvad med denne åndedrætsteknik? Hvad med dette mantra?”

Maharajji havde tålmodighed med mig, og han viste mig mange ting. Han grinede ad mine mange spørgsmål, men det var også tydeligt, at det var vigtigt at få gjort noget frem for at kende alle de tekniske detaljer. Maharajji lærte også fra sig ved at fortælle illustrative historier. Som svar på mine mange spørgsmål fortalte han mig følgende historie om fordelen ved at komme i gang med det praktiske, i stedet for at blive ved med at sidde og tænke over, hvad der er bedst:

17

”Der var engang en konge, der søgte efter moksha (altså opvågning til friheden i den naturlige tilstand, red.). Han hørte om en guru, der var vis og kunne hjælpe ham med det. Han hidkaldte guruen til paladset:

”Jeg ønsker at begynde at praktisere, så jeg kan opnå oplysning.”Som det er sædvane i Indien, blev kongen initieret – indviet – i et

mantra af guruen. Kongen brugte mantraet, han havde fået af guruen, men efter et stykke tid sagde han: ”Mit mantra er ikke godt nok. Jeg vil have et andet.”

Guruen gav kongen et nyt mantra. Kort tid efter vendte kongen igen tilbage: ”Jeg vil have et nyt mantra, mit mantra er ikke godt nok.”

Sådan udviklede det sig fl ere gange, indtil guruen sagde: ”Jeg har testet dig hidtil, men nu har jeg fundet et mantra til dig. Du er klar nu. Derfor vil jeg give dig et specielt mantra, og det vil helt sikkert bære den frugt, du ønsker.”

Kongen lyste op: ”Endelig!”Guruen sagde: ”Mantraet er imidlertid så specielt, at jeg ikke kan

give dig det her i paladset. Vi skal sejle ud til en ø, før jeg kan give dig mantraet.”

Kongen: ”Ikke noget problem. Lad os komme af sted.”De gik ned til havnen for at sejle ud til øen. Kongens båd lå til kaj,

men guruen sagde: ”Det er et meget specielt mantra, så vi kan ikke sejle ud til øen med den båd. Den er ikke god nok.”

Kongen: ”Hvad er der galt med den? Det er min båd, det er en meget fi n båd.”

Guruen: ”Ja, men vi kan ikke bruge den. Båden skal være mere speciel.”

Herefter spurgte kongen om, hvordan båden skulle se ud. Guruen beskrev sit ønske.

Efter et par måneder sagde kongen: ”Nu har jeg fået bygget båden.”Guruen så båden: ”Den kan vi ikke sejle i. Det er et meget hemmeligt

og specielt mantra, så kan vi ikke sejle i den båd. Den er ikke speciel nok.”

Sådan fortsatte det fl ere gange, indtil kongen blev sur på guruen:

18

”Hvad er det for noget med en speciel båd? Vi kunne for længst være nået ud til øen for at få mantraet, hvis vi var sejlet i den første båd.”

Guruen: ”Ja, og hvis du havde brugt det første mantra, som jeg gav dig, så havde du allerede opnået oplysning nu. Mantra er et transport-middel, det behøver ikke at være specielt. Det kræver kun, at du bruger det.”

Maharajjis pointe var, at sådan er det også med de teknikker og praksisser, der bringer os opvågning. Det drejer sig mere om at sætte sig i båden og komme af sted, end at lave en speciel båd. Det gælder om at bruge mantraet.

Maharajjis anbefaling er, at du fi nder den vej, der er rigtig for dig, og du derefter går i dybden med den, i stedet for at kaste dig over mange ting, som du aldrig fi nder ind til essensen af.

Maharajji.

19

Den berømte indiske yogi Sri Ramakrishna (1836-1886) udtrykte det således: ”Hvis du graver 50 huller, som alle er af en meters dybde, så har du arbejdet hårdt. Men du finder ikke vand. Det er bedre at finde ét sted, hvor du graver 50 meter ned og finder vand. Arbejdet er det samme, og arbejdet er først færdigt, når du får din tørst slukket.”

Alle ægte metoder har potentialet til at føre til målet. Spørgsmålet er, hvad der er mest brugbart for den enkelte. Blandt yogierne oplevede jeg ingen dogmatisme, men en meget praktisk indstilling, der handlede om ikke at blive låst i overfladiske betragtninger om de forskellige retninger. De fokuserede i stedet på, at man skal komme i gang med at arbejde med sig selv for at få den direkte indre erkendelse, som fjerner alle former for konfliktfyldt tankespind vedrørende de forskellige metoder i erkendelsen af, at målet er til stede i dybden af alle væsner og metoder.

Jeg vil illustrere det således: Du har aldrig selv har været i Rom, men taler med en ven, der har været dernede. På beretningen kan du klart fornemme, at vedkommende har været dernede. Du får historier om Colosseum, Trevi Fontænen og spaghetti. Der er en autenticitet i vidneudsagnet. Så spørger du: ”Hvordan kommer jeg til Rom?” Vennen fortæller, at du skal tage derned med toget fra Hovedbanegården.

Din nabo har heller ikke været i Rom, men han har snakket med en, der fortalte ham om Peterskirken, om de små restauranter og Piazza Navona. Det var også en ægte og entusiastisk fortælling. Da han spurgte, hvordan han skulle komme til Rom, fik han at vide, at han skulle tage flyvemaskinen.

På et tidspunkt taler du med naboen om at tage til Rom, fordi ingen af jer har været der. I er begge overbevist om, at I har fået sandheden at vide. Når du fortæller, at I skal tage toget, så siger den anden: ”Det med pastaen og Peterskirken har du forstået helt rigtigt. Men det er bedst at flyve derned. Jeg har det direkte fra hestens mund.”

I begynder at diskutere om rejseformen, da en anden nabo blander sig. Han har hørt, at man skal cykle derned, mens en tredje nabo mener, det er bedst at tomle til Rom.

20

Der findes mange måder at komme til Rom på, og I diskuterer, hvilken rejseform der er rigtigst. Diskussionen bygger ikke på direkte erfaring. De mennesker, der har været i Rom, kan derimod let høre, om den anden har været der: ”Kender du den lille restaurant i sidegaden?” ”Ja-ja, der har jeg været, Mama laver en fabelagtig spaghetti.” De ved, at det naturligvis også er muligt at komme til Rom på mange forskellige måder.

Sådan forholder det sig også med opvågning til den naturlige tilstand. Du kan nå målet på flere forskellige måder. I Østen er der intet underligt i, at den ene er kommet ad kundskabens vej, en anden ad handlingens vej og en tredje ad kærlighedens vej. Der er ingen konflikt imellem vejene – de tiltaler blot forskellige mennesker.

Hver vej befrier et aspekt af dit væsen til den naturlige tilstand: Visdommens vej befrier dit intellekt, så du slipper begrænsende

overbevisninger og oplever åbenheden i dit hoved i erkendelsen af den naturlige tilstand.

Kærlighedens vej healer dine negative følelser og giver dig mulighed for at mærke den universelle kærlighed i dit bryst.

Handlingens vej giver dig afslappet indre ro i maven og kroppen ved at lære dig at bruge din krops handleevne og din vilje på måder, der befrier dig fra den konstante følelse af nederlag og mindreværd, som uvægerligt opstår, når du bruger din mentale vilje imod universelle værdier.

Meditationens vej giver dig direkte erfaring af den naturlige tilstand og styrker dit indre instrument, så du kan fokusere på det, du vælger, uden at lade dig forstyrre af andet.

21

Forstå meditation og mindfulness på egne præmisserI denne bog vil jeg præsentere dig for meditation og mindfulness på deres egne præmisser. Jeg vil tage dig med på en rejse igennem fem forskellige dimensioner, som ifølge Østens filosofi udgør vores samlede virkelighed. I moderne tid har videnskaben på mange områder overtaget den rolle, som religion havde i tidligere tider. Videnskab er med til at forklare, hvordan verden er opstået; hvordan alting hænger sammen; hvad der er sandt og falskt. En rolle, som i tidligere tider blev varetaget af religionen.

Jeg startede med at fortælle en historie om Buddha, hvori han forklarer, at han ikke er en gud, men bare er ”vågnet” til ”virkeligheden” i den naturlige tilstand. På mange forskellige måder forsøger både videnskab og de spirituelle retninger at beskrive, hvad ”virkeligheden” er. Når vi derfor skal forstå meditation og mindfulness på deres egne præmisser, må vi starte med at sikre os, at vi forstår, hvad vi mener, når vi taler om ”virkeligheden”.

I det følgende vil jeg præsentere dig for en måde at anskue verden, der kan opløse den konflikt, som mange moderne mennesker oplever imellem moderne vestlig videnskab og den tidløse visdom. Jeg vil forsøge at belyse spørgsmål som:

Hvad er videnskab egentlig?Er spiritualitet ren overtro?Er der et modsætningsforhold mellem videnskab og spiritualitet?

For at finde frem til svar på disse spørgsmål vil jeg præsentere dig for udvalgte udtalelser fra nogle af de største videnskabsmænd. Som det ofte er tilfældet for store tænkere, kræver det lidt opmærksomhed fra os almindelige mennesker at sætte sig ind i deres tanker og begrebsverden.

For mange hundrede år siden fandt videnskabsmændene en sammenhæng mellem årsag og virkning, og dette verdensbillede er blevet hængende. Det er nærmest umuligt for os at begribe tilstede-værelsen af det, som vores sanser ikke kan opfatte. Vi kræver stadig

22

sanselige beviser, inden vi er villige til at overgive os. Vores verdens-billede er i høj grad dannet af det, der har navn og form – altså det, som vi kender til i forvejen.

Det barokke er, at de senere års teknologiske landvindinger gør, at vi alle i hverdagen benytter os af trådløse hjælpemidler, som vi ikke kan sanse, men det affinder vi os med, fordi det virker. Denne indirekte accept af, at der er ”mere mellem himmel og jord” burde åbne for en ny og anden virkelighed inden for krop, sind og ånd. Denne virkeligheds-opfattelse af, at ”alt hænger sammen” har videnskaben fået bekræftet gennem talrige undersøgelser og forsøg. På den måde går Østens visdom hånd i hånd med Vestens forskning og moderne videnskab, hvilket citaterne fra nogle af de væsentligste videnskabsmænd tilkendegiver.

Videnskab er endnu ikke i kontakt med virkelighedenDen engelske videnskabsmand Sir James Jeans indså som den første, at materie løbende oprettes i hele universet. Han fandt frem til flere andre nyskabelser inden for den astronomiske teori, og han beskrev det paradoksale i, at vi stadig er fanget af, at vi endnu ikke har forstået, hvad virkeligheden er – selv om videnskaben har givet sine bud – fordi den ikke er målbar i gængs forstand:

”En fysiker, som prøver at forstå naturen, kan arbejde på mange forskellige områder og bruge mange forskellige metoder. Én kan grave; én kan så; én kan høste, men slutresultat er altid en matematisk formular, der aldrig kan beskrive naturen selv. Vores videnskabelige studier kan derfor aldrig bringe os i kontakt med virkeligheden.

De matematiske billeder, videnskaben tegner af virkeligheden, er ikke andet end billeder – fiktion om du vil – hvis du med fiktion mener, at videnskaben endnu ikke er i kontakt med den absolutte virkelighed. Mange vil mene, at ud fra et bredt, filosofisk standpunkt, er de ekstraor-dinære resultater, der er nået via det 20. århundredes fysik, ikke relativi-tetsteorien, som svejser tid og rum sammen, ej heller kvanteteorien med sin tilsyneladende negation af årsagssammenhæng, eller dissekeringen af atomet, som resulterer i, at alting ikke er, hvad det ser ud til, men

23

det er den generelle opdagelse af, at vi endnu ikke er i kontakt med den absolutte virkelighed. Vi er stadig fanget i vores hule med ryggen mod lyset, og vi kan kun se skyggerne på væggen.”

Sir James Jeans (1877-1946), engelsk fysiker, astronom og matematiker

Med denne lignelse om, at vi mennesker er som fanger i en hule, peger den berømte videnskabsmand på en metafor, der stammer fra filosofien, nemlig Platons (428-348 f. Kr.) berømte hulelignelse:

“Man må forestille sig en flok fanger, der har været fastlænket dybt inde i en hule siden deres barndom. Ikke alene deres lemmer, men også deres hoveder er fastholdt af lænkerne, så deres øjne er rettet fast mod bagvæggen. Bag fangerne er et enormt bål. Mellem bålet og fangerne er der en hævet vej, og hen ad den bærer nogle mænd figurer af forskellige dyr, planter og andre ting. På bagvæggen danner figurerne skygger, som fangerne er intenst optaget af. Det er også sådan, at når én af figurbærerne taler, får ekkoet fra bagvæggen fangerne til at tro, at ordene kommer fra skyggerne. Fangerne er optaget af noget, der kunne ligne en leg, set fra vores synspunkt, nemlig at give figurerne navne, efterhånden som de passerer. Det er imidlertid den eneste virkelighed, de kender, selv om de blot ser på skygger af billeder.”

Mange af de videnskabsmænd, der undersøger deres område til bunds, ender med at søge svar på livets store spørgsmål i det filoso-fiske og spirituelle domæne. Sir James siger i det ovenstående citat, at videnskaben endnu ikke er i kontakt med ”virkeligheden”, men kun med en symbolverden. I afsnittet om de fem dimensioner vil jeg beskrive, hvordan den mentale dimension netop består af ”symboler” på virkeligheden, og disse symboler er ikke i kontakt med virkelig-heden. Forholdet mellem symboler og virkelighed er lige så forskellig som oplevelsen af at kigge på et kort over et område og gå en tur og opleve terrænet. Det er denne forskel mellem oplevelsen af den mentale symbolverden i forhold til nærværet og livet i den naturlige tilstand, som Buddhas beskrivelse om at ”vågne op” til virkeligheden peger på. Dette emne skulle man ikke umiddelbart tro ville interessere nogle af verdens

24

fremmeste atomfysikere, men det var lige præcis, hvad det gjorde, fordi de havde accepteret, at ”alt hænger sammen”. I den følgende samtale er de inde på gudsbegrebet, sjælen og den centrale orden.

Tror du på gud?I sommeren 1952 samledes en række atomfysikere i København for at diskutere konstruktionen af en europæisk accelerator. Ved den lejlighed gik tyskeren Werner Heisenberg (1901-1976), danskeren Niels Bohr (1885-1962) og østrigeren Wolfgang Pauli (1900-1958) en tur på Langelinie, mens de talte om kvantefysik og om livet. De gik forbi Den lille Havfrue, og efter at have stået i stilhed en stund, spurgte Wolfgang Pauli aldeles uventet Werner Heisenberg: ”Tror du på en personlig gud? Jeg ved selvfølgelig, hvor svært det er at knytte en klar betydning til dette spørgsmål, men du forstår sikkert spørgsmålets generelle formål?”

”Jeg tror uden tvivl på, at der findes en central orden i alle ting og hændelser, men må jeg omformulere dit spørgsmål? Jeg ville foretrække den følgende formulering: Kan man erkende den centrale orden i alle ting og alle hændelser på samme måde som man kan erkende en anden persons sjæl? Jeg bruger ordet sjæl helt bevidst for at undgå misforstå-elser. En person kan udtrykke sig på mange forskellige måder, men sjælen er den indre kerne i personen – det organiserende princip – som personens forskelligartede udtryk er organiseret omkring, ligesom et kompas organiserer sig efter den magnetiske kraft. Hvis du spørger mig sådan, er mit svar ja.”

Selv om det var blevet sent, fik de tre fat i en båd og sejlede tilbage til Nyhavn, hvorfra de let kunne gå til Niels Bohrs hus.

I denne samtale siger Heisenberg, at han tror på Gud, og at han forstår Gud som ”den centrale orden”. Han siger endvidere, at det måske er muligt at opleve denne centrale orden på samme måde, som det er muligt at opleve kontakten til et andet menneskes sjæl. Vi støder altså på begreber som Gud, sjæl og central orden fra en videnskabsmand. Ordene vil helt sikkert betyde noget meget forskelligt for forskellige

25

mennesker, og når du læser ordene, vækker hvert af dem en idé i dig, som måske er tæt på det, som Heisenberg mente. Eller måske er din forståelse langt fra hans. På den måde støder vi på ordets begrænsning. Ord er symboler på noget, som vi kan erfare, og vores forståelse af hvert ord beror på vores egne tidligere erfaringer. Østens filosofi beskriver, at sjælen er vores nærvær i nuet, og at vi oplever et andet menneskes sjæl via den stemning, vi hensættes til, når vi er tæt på dem. Endvidere beskriver filosofien, hvordan det nærvær, vi oplever inden i os selv, ikke er begrænset til vores krop, men at det er allestedsnærværende og noget, vi alle har tilfælles, som følelsen af ”at være”, der er vores alles fælles ophav. Følelsen af fundamental eksistens er oplevelsen af ”jeg er”, og ifølge Østens filosofi indeholder dette eksistentielle nærvær en intelligens, som organiserer alt i verden.

Måske var det det, Heisenberg mente, når han henviste til en central orden?

Eller måske mente han, at vi vil fare vild, hvis vi kun navigerer via symboler og glemmer den intelligens, som findes i nærværet? Jeg fortolker det sådan og vil igennem resten af bogen udbrede denne fortolkning, så den forhåbentlig også giver mening for dig.

Den engelske astronom og astrofysisker Arthur Eddington, der opdagede sammenhængen mellem stjerners masse og deres lysstyrke, peger på, at videnskaben ikke kan svare på alt, men er en del af noget større, og han peger på bevidstheden og det spirituelle som det område, hvor vi skal kigge efter svar på de spørgsmål, som videnskaben endnu ikke har besvaret.

Den menneskelige bevidsthed er nøglen”Vi har lært, at undersøgelsen af den ydre verden via metoderne i fysikken ikke leder til en konkret virkelighed, men til en skyggeverden bestående af symboler. Fysikkens metoder er ikke velegnede til at trænge dybere end til denne skyggeverden.

Det er generelt anerkendt, at fysikken nu er formuleret på en sådan

26

måde, at det er næsten selvevident, at den er et delaspekt af noget bredere.

Følelsen af, at der må være noget mere bagvedliggende, leder os tilbage til vores udgangspunkt i den menneskelige bevidsthed – det ene center, hvor mere måske kan blive erkendt. I vores bevidsthed finder vi andre bevægelser, der rører sig, andre afsløringer end dem, som er formet af symbolverdenen.

Fysikken insisterer kraftigt på, at dens metode ikke trænger bag om det symbolske. Men den mentale og spirituelle side af os selv, kendt i vores eget sind via en direkte intim kontakt, transcenderer fysikkens metoder og giver nøjagtig det, som videnskaben selv indrømmer, at den ikke er i stand til at give.”

Arthur Eddington (1882-1944), astronom og engelsk astrofysiker

Eddingtons udtalelse er i min optik så klar, at den kan tåle at stå i sig selv i forhold til denne bogs emne. Jeg synes, det er interessant at iagttage, hvordan videnskabsmænd, der tænker dybt over livets sammenhænge, naturligt kommer til at inkludere det spirituelle i deres verdenssyn. Når vi ”almindelige” mennesker opfatter videnskab og spiritualitet som adskilte verdener, der ikke mødes, er det ofte, fordi vi ikke har tænkt dybt over emnet og kun besidder en overfladisk forståelse af videnskaben og de personer, der har udformet det videnskabelige paradigme, som i dag er udbredt i den moderne verden. Videnskabsmændene har så at sige accepteret spiritualitet som en del af den verden, som de undersøger. Endnu har vi andre ikke taget videnskabens spirituelle erkendelse til os på samme måde, som vi har gjort i vores accept af trådløs teknologi.

Den næste videnskabsmand er utvivlsomt alle tiders mest berømte videnskabsmand. Han adskiller overhovedet ikke videnskab fra den religiøse følelse, men beskriver det ligefrem som inspirationen bag sand videnskab. Han siger også, at det er videnskabens fornemmeste rolle at vække denne følelse i modtagelige mennesker.

27

Den kosmiske religiøse følelse”Jeg fastholder, at den kosmiske religiøse følelse er det stærkeste og mest noble motiv for videnskabelig forskning. Kun dem, som forstår hvilken umådelig anstrengelse og hvilken enorm hengivenhed, det kræver at udføre pionerarbejdet inden for teoretisk videnskab, kan forstå styrken i den følelse, hvorfra sådan et arbejde, som er fjernt fra hverdagens virkelighed, alene kan udspringe.

Individet føler formålsløsheden af ordinære menneskelige længsler og stræber efter den sublime og ekstraordinære orden, der afslører sig selv i naturen og i tankens verden. Individets eksistens virker som et fængsel, og individet ønsker at opleve universet som en meningsfuld sammenhængende enhed.

I mit perspektiv er det den fornemmeste opgave for kunst og videnskab at vække denne følelse og holde den i live hos dem, som er modtagelige for den.

Albert Einstein (1879-1955), tysk fysiker

Einstein beskriver noget, som ligger tæt op ad denne bogs emne, nemlig, at den måde, vi oplever livet på, når vi er fastlåst i udsynet fra den mentale dimension, som jo er en symbolverden, er som et fængsel, mens vi kan opleve at vågne til friheden i erkendelsen af, at universet er en meningsfuld sammenhængende enhed, når vi erkender den naturlige tilstand.

Et grundlag for at rykke sig er, at vi er klar over, at den viden, vi har om verden og os selv, begrænser os, fordi den udelukker alt det, som vi ikke ved. En stor del af virkeligheden – måske op til 99 % – opfatter vi overhovedet ikke, fordi vi har valgt at zoome ind på 1 %. Det er noget af det, som de ovenstående videnskabsmænd tænkte dybt over.

Tillad mig at tage dig med på endnu er rundtur i det videnskabelige univers, inden vi gennemgår de fem dimensioner i den dynamiske udviklingsmodel i det efterfølgende kapitel. Derfor vil jeg introducere dig for tankegangen bag den videnskabelige metode, så du har forbin-delsesleddet til at forstå meditation og mindfulness på egne præmisser.

28

I dette kapitel har du fået at vide: • Meditation er en tilstand, der opstår, når tanker og følelser falder til ro . • Mindfulness er ”at huske” . Huske din orientering i livet, huske din orientering imod nærværet .

• Videnskabsmænd, der tænker dybt over livet, begynder naturligt at inkludere bevidsthed og spiritualitet i deres verdenssyn .

29