Forside til Hjemmeopgaversynopsis

Institut for Tvaeligrkulturelle og Regionale studier

Koslashbenhavns Universitet

Hvor der er krav om godkendt pensum forsynes opgaven

med baringde litteraturliste og kopi af pensum

Navn Erik Meier Carlsen

KU brugernavn Gvp273

Telefone-mail adresse 20771030 - erikmeiercgmailcom

Uddannelse Religionsvidenskabelig kandidat

Titel paring eksamen Hjemmeopgave

Kursustitel Speciel religionshistorie B (konstituerende amp valgfag)

Fagelementskode HRHK03671E

Studieordningaringr 2008 rettet 2011 Eksamenstermin Efteraringr 2012

Niveau

Saeligt X

Opgavetitel

Mening hinsides ord

Dialogpunkter mellem tibetansk buddhisme og vestlig mystik og taelignkning - med udgangspunkt i

Kunkhyen Longchenpas Skatten af Ord og Mening (Tibet o 1350)

BA

BA tilvalg

HjemmeopgavKandidat x

Kandidat tilvalg

Aringbent Universitet

Andet

Normalsider (Normalt 2400 enheder pr side Se din studieordning under generelle bestemmelser) det i

studieordningen angivne maximale normalsidetal for hjemmeopgave maring ikke overskrides

Eksaminator Peter K Westergaard

Censor

Det erklaeligres herved paring tro og love at undertegnede egenhaeligndigt og selvstaeligndigt har udformet opgaven Alle citater i teksten er

markeret som saringdanne og opgaven eller vaeligsentlige dele af den har ikke tidligere vaeligret fremlagt i anden bedoslashmmelsessammenhaeligng

Det i studieordningen angivne maximale normalsidetal er ikke overskredet Ved elektronisk aflevering af opgave vil log in paring

Absalon samt upload af materiale erstatte en underskrift paring papir

Dato 03 01 2013 Navn Erik Meier Carlsen

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

2

Mening hinsides ord

Dialogpunkter mellem tibetansk buddhisme og vestlig mystik og taelignkning - med udgangspunkt i Kunkhyen Longchenpas Skatten af Ord og Mening (Tibet o 1350)

Af ERIK MEIER CARLSEN Koslashbenhavns Universitet

Abstract

I denne artikel skitseres dialog-punkter mellem den tibetansk-buddhistske mester Kunkhyen Longchenpas

hovedvaeligrk Skatten af Ord og Mening (tib tshig don mdzod) og vestlig taelignkning isaeligr kristne og

muslimske mystikeres apophatiske litteraeligre strategier som analyseret og kategoriseret af Michael A Sells -

Longchenpas vaeligrk belyses historisk og sprogligt og der argumenteres for at Sells Principles of Apophatic

Language (PAL) udledt af kristne og muslimske mystikeres vaeligrker (fra cirka 300-1350) uden afgoslashrende

mangler kan genfindes i Longchenpas vaeligrk

Forskning i mystik og religioslashse oplevelser har vaeligret et staeligrkt omdiskuteret tema i baringde aeligldre og

nyere religionsvidenskabhistorie Baggrunden er et tilsyneladende genkendeligt moslashnster af

adfaeligrd og - isaeligr - tekster som synes at have vaeligret til stede i en stor mangfoldighed af religioslashse

traditioner over det meste af kloden Mystik kom tidligt i fokus for religionsvidenskaben

Amerikaneren William James skrev den indflydelsesrige Religious Experience (1902) med en

psykologisk indforstaringet beskrivelse af den mystiske oplevelse Her skriver han at han har

eksperimenteret med hallucinerende stoffer og faringet oplevelser der har leveret konklusioner forced

upon my mind

Looking back on my own experiences they all converge towards a kind of insight to which I cannot

help ascribing some metaphysical significance The keynote of it is invariably a reconciliation It is as if

the opposites of the world whose contradictoriness and conflict make all our difficulties and troubles

were melted into unity(p 378-379)

En tilsvarende psykologisk tolkning af den mystiske oplevelse paring tvaeligrs af kulturer optog den

danske religionsforsker Vilhelm Groslashnbech og kunst- og kulturskribenten Aringge Marcus hvis

antologi Mystik og mystikere udkom i 1931

I 70erne blev den tidligere mystik-forskning moslashdt af kritik isaeligr i Steven T Katz med to

antologier Mysticism and Philosophical Analysis (1978) og Mysticism and Religious Traditions (1983)

Her anfaeliggter Katz isaeligr den tidlige mystikforsknings mere eller mindre skjulte antagelse af at der

bag de mystiske oplevelser i forskellige kulturer findes en rsquocommon corersquo en kerne af karakteristiske

egenskaber en form for bevidsthed helt uden et bestemt indhold Katz og andre afviser dette

med henvisning til at bevidsthed altid er bevidsthed om noget Den mystiske oplevelse vil altid

vaeligre kontekstbestemt I forlaeligngelse af Katz goslashr danske mystikforskere op med Vilhelm Groslashnbech

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

3

Samme aringr udgiver amerikaneren Richard Forman hvad der er kaldt en mod-antologi til Katzs

som haeligvder at den mystiske oplevelse netop er en pure consciousness event1

I 1994 udgiver den amerikanske islam-forsker Michael A Sells sin Mystical Languages of Unsaying2

som kreativt bryder med den hidtidige forskningsdebat Sells markante tilgang er at fokusere paring

de mystiske tekster uden forudantagelser om mystiske oplevelser hos hverken deres forfattere

eller deres tilhoslashrere The goal is to identify the distinctive semantic event within the language of

unsaying what I will be calling the meaning event skriver Sells Han anser den mystiske tekst for

at vaeligre en performance ikke en beskrivelse af eller reference til mystical union men udvirkende en

semantic union som genskaber eller imiterer den mystiske forening

Den danske religionsforsker Podemann Soslashrensen er klart Sell-inspireret men udvider og integre-

rer denne diskursive eller semantiske forstaringelse af mystikken til et bredere religions-videnskabeligt

felt som omfatter ritual og divination med mere og det han kalder en retorisk tilgang Samtidig

er Podemann dog stadig optaget af en form for psykologisk beskrivelse af mystikken og praelig-

senterer saringledes denne definition

Mystik kan skarpt defineres som en helt direkte og indiskutabel maringde at fatte noget paring mystikeren

fatter sit objekt ved at blive identisk med det Skellet mellem indre og ydre virkelighed falder bort i den

mystiske oplevelse subjekt og objekt er eacutet3

Her er Podemann faktisk i god overensstemmelse med James og Groslashnbech i understregningen af

at oplevelsen er en ophaeligvelse af dualismen mellem subjekt og objekt mellem det indre og det

ydre Men dette er integreret i Podemanns forstaringelse af den mystiske tekst som metode og redskab

idet det netop er sammenfaldet med objektet der foslashrer til at mystikeren forstaringr eller fatter og

dermed overskrider sin subjektivitet Den mystiske tekst maring derfor stimulere eller fremkalde et

saringdant sammenfald af subjekt og objekt gennem sin litteraeligre strategi

I dette essay vil jeg fokusere paring en saeligrlig mystisk tradition indenfor den tibetanske buddhisme

som gennem det sidste halve aringrhundrede har tiltrukket sig stor vestlig akademisk opmaeligrk-

somhed Dzogchen-traditionen menes udviklet i Tibet fra det 9 til det 14 aringrhundrede og

repraeligsenterer nok Tibets mest originale - samt mest hemmelige esoteriske og mystiske tradition

Jeg vil vurdere dzogchen-traditionens mystik ved laeligsning af en noslashgle-tekst det foslashrste kapitel i tra-

ditionens maringske vigtigste tekst som er skrevet af den hoslashjt respekterede tibetanske mester

Kunkhyen Longchenpa (1308-1364)

Umiddelbart vil jeg laeliggge den faelignomenologiske og psykologiske tilgang til side og laeligse teksten i

overensstemmelse med Podemann Soslashrensens vurdering at selv om faelignomenologien har bidraget

til begrebsafklaring er det foslashrst naringr begreberne har vaeligret konfronteret med de historiske og

sproglige data de skal haringndtere kan vi tale om egentlige videnskabelige resultater4

1 Kort rids af dzogchen-traditionens opstaringen i tibetansk buddhisme i det 11 aringrhundrede

I det foslashlgende vil jeg foretage en kortfattet historisk og derparing en sprogligtlitteraeligr komparativ

analyse og begynde med de historiske data

1 Forman Robert K C (ed) The Problem of Pure Consciousness ndash Mysticism and Philosophy Oxford University Press 1990

2 Her og i det foslashlgende har jeg brugt kursiv til at markere bogtitler og noslashglebegreber i ikke-danske tekster

3 Podemann Soslashrensen Joslashrgen Ritual og praksis Koslashbenhavn 2011

4 Podemann Soslashrensen (2011)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

4

Buddhismen etableres i Tibet i det 8 aringrhundrede ved hoffet omkring den tibetanske hersker

Tritsong Detsen der tilhoslashrte Yarlung-dynastiet som i det 7 aringrhundrede og frem samler den

tibetanske hoslashjslettes klaner i en slagkraftig rytterhaeligr og udvikler et stadigt ekspanderende

tibetansk imperium som underlaeliggger sig nabo-riger og hovedrige handelsbyer langs Silkevejen

der vest og nord om Tibet i aringrhundreder har knyttet forbindelser mellem Europa Mellemoslashsten og

Kina hvis davaeligrende hovedstad tibetanerne kort besaeligtter

Buddhismen er grundlagt af Sakyamuni Buddha i det femte aringrhundrede foslashr vor tidsalders

begyndelse som verdens foslashrste monastiske tradition og de store klostre i Nordindien udvikler sig

under nordindiske dynastier som kong Ashokas og Guptaernes Dertil indgaringr de buddhistiske

klostersamfund vigtige alliancer med de indiske koslashbmaelignds lauggilder (śreṇī)5 og bliver aktive

partnere i udbredelse af handelspositioner og buddhisme langs Silkevejen Omkring det foslashrste

aringrtusindskifte kommer buddhismen via Silkevejen til Kina

Fra det 6 aringrhundrede og frem falder Nordindiens dynastier Politisk uro og bortfald af central

politisk magtudoslashvelse indtraeligffer samtidig med at den internationale handel begraelignses af islams

fremtraeligngen langs Silkevejen Ikke mindst i bestraeligbelserne paring at sikre et nyt oslashkonomiske

grundlag for de buddhistiske institutioner udvikler buddhismen sig gennem indoptagelse af yoga-

og tantra-traditioner som har domineret i Sydindien og i stamme-samfund udenfor de faldne

nordindiske magtcentre Det er denne yogiske eller tantriske buddhisme der senere etableres i

Tibet Tantrisk buddhisme der inddrager visualisering af guddomme hellige mantraer og

kontemplativ fordybelse er i betydelig udstraeligkning formet af sin funktion som en rituel etablering

af hierarkisk politisk (konge)magt gennem rituel indvielsekraftoverfoslashrsel (sanskrit abiṣeka)

Saringledes leverer tantriske buddhister ritualer ved tronings-ceremonier ikke bare i Indien men ogsaring

i Nepal Tibet Kina og Japan i det 7 8 og 9 aringrhundrede6 Den verdensberoslashmte buddhistiske

mandala er oprindeligt en indisk politisk term betegnende en konge og hans vasaller

Men Yarlung-dynastiet bryder sammen i midten af det 9 aringrhundrede Mens kongemagten har

stoslashttet buddhismen i de foslashrste aringrhundreder har betydelige dele af de tibetanske klanledere eller

aristokrater vaeligret imod den kostbare sponsorerring af buddhistiske klostre og ritualer og under en

af Yarlung-dynastiets sidste konger forfoslashlges buddhismen - samtidig med at en tilsvarende anti-

buddhistisk kampagne indledes af den kinesiske kejser Wuzong Samtlige buddhistiske klostre i

Centraltibet mister deres finansielle grundlag og garingr til ved imperiets kollaps Men i befolkningen

har buddhismen faringet en hoslashj status gennem dens sammensmeltning med det nu tabte imperium -

og i det sociale kaos der foslashlger udvikler der sig i det centrale Tibet en mangfoldig ukontrolleret

og kreativ folkelig buddhisme der henter inspiration og input fra Tibets nabolande - udover det

svaeligrt tilgaeligngelige Indien isaeligr fra Kashmir Silkevejs-byerne og Kina

Kinesisk buddhisme udvikles paring grundlag af en stort antal indisk-buddhistiske tekster der

oversaeligttes til kinesisk allerede i de foslashrste aringrhundreder CE De kinesiske oversaeligttere benytter sig i

vid udstraeligkning af den aeligldgamle daoistiske traditions vokabularium til oversaeligttelse af sanskrit-

5 Jeg har angivet enkelte begreber fra sanskrit med diakritiske tegn i normale parenteser og har i den efterfoslashlgende tekst

angivet tibetanske ord begreber og citater i kantede parenteser idet jeg har brugt Wylie translitteration-system der

eksakt gengiver de tibetanske tegn (httpenwikipediaorgwikiWylie_transliteration) Ved gengivelse af hele

saeligtninger har jeg kursiveret den translitterere3de tekst ved enkelte ord eller korte ordsammenstillinger har jeg undladt

kursivering 6 se blandet andet Ronald M Davidson Indian Esoteric Buddhism Colombian University 2002 p 121-131

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

2

Mening hinsides ord

Dialogpunkter mellem tibetansk buddhisme og vestlig mystik og taelignkning - med udgangspunkt i Kunkhyen Longchenpas Skatten af Ord og Mening (Tibet o 1350)

Af ERIK MEIER CARLSEN Koslashbenhavns Universitet

Abstract

I denne artikel skitseres dialog-punkter mellem den tibetansk-buddhistske mester Kunkhyen Longchenpas

hovedvaeligrk Skatten af Ord og Mening (tib tshig don mdzod) og vestlig taelignkning isaeligr kristne og

muslimske mystikeres apophatiske litteraeligre strategier som analyseret og kategoriseret af Michael A Sells -

Longchenpas vaeligrk belyses historisk og sprogligt og der argumenteres for at Sells Principles of Apophatic

Language (PAL) udledt af kristne og muslimske mystikeres vaeligrker (fra cirka 300-1350) uden afgoslashrende

mangler kan genfindes i Longchenpas vaeligrk

Forskning i mystik og religioslashse oplevelser har vaeligret et staeligrkt omdiskuteret tema i baringde aeligldre og

nyere religionsvidenskabhistorie Baggrunden er et tilsyneladende genkendeligt moslashnster af

adfaeligrd og - isaeligr - tekster som synes at have vaeligret til stede i en stor mangfoldighed af religioslashse

traditioner over det meste af kloden Mystik kom tidligt i fokus for religionsvidenskaben

Amerikaneren William James skrev den indflydelsesrige Religious Experience (1902) med en

psykologisk indforstaringet beskrivelse af den mystiske oplevelse Her skriver han at han har

eksperimenteret med hallucinerende stoffer og faringet oplevelser der har leveret konklusioner forced

upon my mind

Looking back on my own experiences they all converge towards a kind of insight to which I cannot

help ascribing some metaphysical significance The keynote of it is invariably a reconciliation It is as if

the opposites of the world whose contradictoriness and conflict make all our difficulties and troubles

were melted into unity(p 378-379)

En tilsvarende psykologisk tolkning af den mystiske oplevelse paring tvaeligrs af kulturer optog den

danske religionsforsker Vilhelm Groslashnbech og kunst- og kulturskribenten Aringge Marcus hvis

antologi Mystik og mystikere udkom i 1931

I 70erne blev den tidligere mystik-forskning moslashdt af kritik isaeligr i Steven T Katz med to

antologier Mysticism and Philosophical Analysis (1978) og Mysticism and Religious Traditions (1983)

Her anfaeliggter Katz isaeligr den tidlige mystikforsknings mere eller mindre skjulte antagelse af at der

bag de mystiske oplevelser i forskellige kulturer findes en rsquocommon corersquo en kerne af karakteristiske

egenskaber en form for bevidsthed helt uden et bestemt indhold Katz og andre afviser dette

med henvisning til at bevidsthed altid er bevidsthed om noget Den mystiske oplevelse vil altid

vaeligre kontekstbestemt I forlaeligngelse af Katz goslashr danske mystikforskere op med Vilhelm Groslashnbech

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

3

Samme aringr udgiver amerikaneren Richard Forman hvad der er kaldt en mod-antologi til Katzs

som haeligvder at den mystiske oplevelse netop er en pure consciousness event1

I 1994 udgiver den amerikanske islam-forsker Michael A Sells sin Mystical Languages of Unsaying2

som kreativt bryder med den hidtidige forskningsdebat Sells markante tilgang er at fokusere paring

de mystiske tekster uden forudantagelser om mystiske oplevelser hos hverken deres forfattere

eller deres tilhoslashrere The goal is to identify the distinctive semantic event within the language of

unsaying what I will be calling the meaning event skriver Sells Han anser den mystiske tekst for

at vaeligre en performance ikke en beskrivelse af eller reference til mystical union men udvirkende en

semantic union som genskaber eller imiterer den mystiske forening

Den danske religionsforsker Podemann Soslashrensen er klart Sell-inspireret men udvider og integre-

rer denne diskursive eller semantiske forstaringelse af mystikken til et bredere religions-videnskabeligt

felt som omfatter ritual og divination med mere og det han kalder en retorisk tilgang Samtidig

er Podemann dog stadig optaget af en form for psykologisk beskrivelse af mystikken og praelig-

senterer saringledes denne definition

Mystik kan skarpt defineres som en helt direkte og indiskutabel maringde at fatte noget paring mystikeren

fatter sit objekt ved at blive identisk med det Skellet mellem indre og ydre virkelighed falder bort i den

mystiske oplevelse subjekt og objekt er eacutet3

Her er Podemann faktisk i god overensstemmelse med James og Groslashnbech i understregningen af

at oplevelsen er en ophaeligvelse af dualismen mellem subjekt og objekt mellem det indre og det

ydre Men dette er integreret i Podemanns forstaringelse af den mystiske tekst som metode og redskab

idet det netop er sammenfaldet med objektet der foslashrer til at mystikeren forstaringr eller fatter og

dermed overskrider sin subjektivitet Den mystiske tekst maring derfor stimulere eller fremkalde et

saringdant sammenfald af subjekt og objekt gennem sin litteraeligre strategi

I dette essay vil jeg fokusere paring en saeligrlig mystisk tradition indenfor den tibetanske buddhisme

som gennem det sidste halve aringrhundrede har tiltrukket sig stor vestlig akademisk opmaeligrk-

somhed Dzogchen-traditionen menes udviklet i Tibet fra det 9 til det 14 aringrhundrede og

repraeligsenterer nok Tibets mest originale - samt mest hemmelige esoteriske og mystiske tradition

Jeg vil vurdere dzogchen-traditionens mystik ved laeligsning af en noslashgle-tekst det foslashrste kapitel i tra-

ditionens maringske vigtigste tekst som er skrevet af den hoslashjt respekterede tibetanske mester

Kunkhyen Longchenpa (1308-1364)

Umiddelbart vil jeg laeliggge den faelignomenologiske og psykologiske tilgang til side og laeligse teksten i

overensstemmelse med Podemann Soslashrensens vurdering at selv om faelignomenologien har bidraget

til begrebsafklaring er det foslashrst naringr begreberne har vaeligret konfronteret med de historiske og

sproglige data de skal haringndtere kan vi tale om egentlige videnskabelige resultater4

1 Kort rids af dzogchen-traditionens opstaringen i tibetansk buddhisme i det 11 aringrhundrede

I det foslashlgende vil jeg foretage en kortfattet historisk og derparing en sprogligtlitteraeligr komparativ

analyse og begynde med de historiske data

1 Forman Robert K C (ed) The Problem of Pure Consciousness ndash Mysticism and Philosophy Oxford University Press 1990

2 Her og i det foslashlgende har jeg brugt kursiv til at markere bogtitler og noslashglebegreber i ikke-danske tekster

3 Podemann Soslashrensen Joslashrgen Ritual og praksis Koslashbenhavn 2011

4 Podemann Soslashrensen (2011)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

4

Buddhismen etableres i Tibet i det 8 aringrhundrede ved hoffet omkring den tibetanske hersker

Tritsong Detsen der tilhoslashrte Yarlung-dynastiet som i det 7 aringrhundrede og frem samler den

tibetanske hoslashjslettes klaner i en slagkraftig rytterhaeligr og udvikler et stadigt ekspanderende

tibetansk imperium som underlaeliggger sig nabo-riger og hovedrige handelsbyer langs Silkevejen

der vest og nord om Tibet i aringrhundreder har knyttet forbindelser mellem Europa Mellemoslashsten og

Kina hvis davaeligrende hovedstad tibetanerne kort besaeligtter

Buddhismen er grundlagt af Sakyamuni Buddha i det femte aringrhundrede foslashr vor tidsalders

begyndelse som verdens foslashrste monastiske tradition og de store klostre i Nordindien udvikler sig

under nordindiske dynastier som kong Ashokas og Guptaernes Dertil indgaringr de buddhistiske

klostersamfund vigtige alliancer med de indiske koslashbmaelignds lauggilder (śreṇī)5 og bliver aktive

partnere i udbredelse af handelspositioner og buddhisme langs Silkevejen Omkring det foslashrste

aringrtusindskifte kommer buddhismen via Silkevejen til Kina

Fra det 6 aringrhundrede og frem falder Nordindiens dynastier Politisk uro og bortfald af central

politisk magtudoslashvelse indtraeligffer samtidig med at den internationale handel begraelignses af islams

fremtraeligngen langs Silkevejen Ikke mindst i bestraeligbelserne paring at sikre et nyt oslashkonomiske

grundlag for de buddhistiske institutioner udvikler buddhismen sig gennem indoptagelse af yoga-

og tantra-traditioner som har domineret i Sydindien og i stamme-samfund udenfor de faldne

nordindiske magtcentre Det er denne yogiske eller tantriske buddhisme der senere etableres i

Tibet Tantrisk buddhisme der inddrager visualisering af guddomme hellige mantraer og

kontemplativ fordybelse er i betydelig udstraeligkning formet af sin funktion som en rituel etablering

af hierarkisk politisk (konge)magt gennem rituel indvielsekraftoverfoslashrsel (sanskrit abiṣeka)

Saringledes leverer tantriske buddhister ritualer ved tronings-ceremonier ikke bare i Indien men ogsaring

i Nepal Tibet Kina og Japan i det 7 8 og 9 aringrhundrede6 Den verdensberoslashmte buddhistiske

mandala er oprindeligt en indisk politisk term betegnende en konge og hans vasaller

Men Yarlung-dynastiet bryder sammen i midten af det 9 aringrhundrede Mens kongemagten har

stoslashttet buddhismen i de foslashrste aringrhundreder har betydelige dele af de tibetanske klanledere eller

aristokrater vaeligret imod den kostbare sponsorerring af buddhistiske klostre og ritualer og under en

af Yarlung-dynastiets sidste konger forfoslashlges buddhismen - samtidig med at en tilsvarende anti-

buddhistisk kampagne indledes af den kinesiske kejser Wuzong Samtlige buddhistiske klostre i

Centraltibet mister deres finansielle grundlag og garingr til ved imperiets kollaps Men i befolkningen

har buddhismen faringet en hoslashj status gennem dens sammensmeltning med det nu tabte imperium -

og i det sociale kaos der foslashlger udvikler der sig i det centrale Tibet en mangfoldig ukontrolleret

og kreativ folkelig buddhisme der henter inspiration og input fra Tibets nabolande - udover det

svaeligrt tilgaeligngelige Indien isaeligr fra Kashmir Silkevejs-byerne og Kina

Kinesisk buddhisme udvikles paring grundlag af en stort antal indisk-buddhistiske tekster der

oversaeligttes til kinesisk allerede i de foslashrste aringrhundreder CE De kinesiske oversaeligttere benytter sig i

vid udstraeligkning af den aeligldgamle daoistiske traditions vokabularium til oversaeligttelse af sanskrit-

5 Jeg har angivet enkelte begreber fra sanskrit med diakritiske tegn i normale parenteser og har i den efterfoslashlgende tekst

angivet tibetanske ord begreber og citater i kantede parenteser idet jeg har brugt Wylie translitteration-system der

eksakt gengiver de tibetanske tegn (httpenwikipediaorgwikiWylie_transliteration) Ved gengivelse af hele

saeligtninger har jeg kursiveret den translitterere3de tekst ved enkelte ord eller korte ordsammenstillinger har jeg undladt

kursivering 6 se blandet andet Ronald M Davidson Indian Esoteric Buddhism Colombian University 2002 p 121-131

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

3

Samme aringr udgiver amerikaneren Richard Forman hvad der er kaldt en mod-antologi til Katzs

som haeligvder at den mystiske oplevelse netop er en pure consciousness event1

I 1994 udgiver den amerikanske islam-forsker Michael A Sells sin Mystical Languages of Unsaying2

som kreativt bryder med den hidtidige forskningsdebat Sells markante tilgang er at fokusere paring

de mystiske tekster uden forudantagelser om mystiske oplevelser hos hverken deres forfattere

eller deres tilhoslashrere The goal is to identify the distinctive semantic event within the language of

unsaying what I will be calling the meaning event skriver Sells Han anser den mystiske tekst for

at vaeligre en performance ikke en beskrivelse af eller reference til mystical union men udvirkende en

semantic union som genskaber eller imiterer den mystiske forening

Den danske religionsforsker Podemann Soslashrensen er klart Sell-inspireret men udvider og integre-

rer denne diskursive eller semantiske forstaringelse af mystikken til et bredere religions-videnskabeligt

felt som omfatter ritual og divination med mere og det han kalder en retorisk tilgang Samtidig

er Podemann dog stadig optaget af en form for psykologisk beskrivelse af mystikken og praelig-

senterer saringledes denne definition

Mystik kan skarpt defineres som en helt direkte og indiskutabel maringde at fatte noget paring mystikeren

fatter sit objekt ved at blive identisk med det Skellet mellem indre og ydre virkelighed falder bort i den

mystiske oplevelse subjekt og objekt er eacutet3

Her er Podemann faktisk i god overensstemmelse med James og Groslashnbech i understregningen af

at oplevelsen er en ophaeligvelse af dualismen mellem subjekt og objekt mellem det indre og det

ydre Men dette er integreret i Podemanns forstaringelse af den mystiske tekst som metode og redskab

idet det netop er sammenfaldet med objektet der foslashrer til at mystikeren forstaringr eller fatter og

dermed overskrider sin subjektivitet Den mystiske tekst maring derfor stimulere eller fremkalde et

saringdant sammenfald af subjekt og objekt gennem sin litteraeligre strategi

I dette essay vil jeg fokusere paring en saeligrlig mystisk tradition indenfor den tibetanske buddhisme

som gennem det sidste halve aringrhundrede har tiltrukket sig stor vestlig akademisk opmaeligrk-

somhed Dzogchen-traditionen menes udviklet i Tibet fra det 9 til det 14 aringrhundrede og

repraeligsenterer nok Tibets mest originale - samt mest hemmelige esoteriske og mystiske tradition

Jeg vil vurdere dzogchen-traditionens mystik ved laeligsning af en noslashgle-tekst det foslashrste kapitel i tra-

ditionens maringske vigtigste tekst som er skrevet af den hoslashjt respekterede tibetanske mester

Kunkhyen Longchenpa (1308-1364)

Umiddelbart vil jeg laeliggge den faelignomenologiske og psykologiske tilgang til side og laeligse teksten i

overensstemmelse med Podemann Soslashrensens vurdering at selv om faelignomenologien har bidraget

til begrebsafklaring er det foslashrst naringr begreberne har vaeligret konfronteret med de historiske og

sproglige data de skal haringndtere kan vi tale om egentlige videnskabelige resultater4

1 Kort rids af dzogchen-traditionens opstaringen i tibetansk buddhisme i det 11 aringrhundrede

I det foslashlgende vil jeg foretage en kortfattet historisk og derparing en sprogligtlitteraeligr komparativ

analyse og begynde med de historiske data

1 Forman Robert K C (ed) The Problem of Pure Consciousness ndash Mysticism and Philosophy Oxford University Press 1990

2 Her og i det foslashlgende har jeg brugt kursiv til at markere bogtitler og noslashglebegreber i ikke-danske tekster

3 Podemann Soslashrensen Joslashrgen Ritual og praksis Koslashbenhavn 2011

4 Podemann Soslashrensen (2011)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

4

Buddhismen etableres i Tibet i det 8 aringrhundrede ved hoffet omkring den tibetanske hersker

Tritsong Detsen der tilhoslashrte Yarlung-dynastiet som i det 7 aringrhundrede og frem samler den

tibetanske hoslashjslettes klaner i en slagkraftig rytterhaeligr og udvikler et stadigt ekspanderende

tibetansk imperium som underlaeliggger sig nabo-riger og hovedrige handelsbyer langs Silkevejen

der vest og nord om Tibet i aringrhundreder har knyttet forbindelser mellem Europa Mellemoslashsten og

Kina hvis davaeligrende hovedstad tibetanerne kort besaeligtter

Buddhismen er grundlagt af Sakyamuni Buddha i det femte aringrhundrede foslashr vor tidsalders

begyndelse som verdens foslashrste monastiske tradition og de store klostre i Nordindien udvikler sig

under nordindiske dynastier som kong Ashokas og Guptaernes Dertil indgaringr de buddhistiske

klostersamfund vigtige alliancer med de indiske koslashbmaelignds lauggilder (śreṇī)5 og bliver aktive

partnere i udbredelse af handelspositioner og buddhisme langs Silkevejen Omkring det foslashrste

aringrtusindskifte kommer buddhismen via Silkevejen til Kina

Fra det 6 aringrhundrede og frem falder Nordindiens dynastier Politisk uro og bortfald af central

politisk magtudoslashvelse indtraeligffer samtidig med at den internationale handel begraelignses af islams

fremtraeligngen langs Silkevejen Ikke mindst i bestraeligbelserne paring at sikre et nyt oslashkonomiske

grundlag for de buddhistiske institutioner udvikler buddhismen sig gennem indoptagelse af yoga-

og tantra-traditioner som har domineret i Sydindien og i stamme-samfund udenfor de faldne

nordindiske magtcentre Det er denne yogiske eller tantriske buddhisme der senere etableres i

Tibet Tantrisk buddhisme der inddrager visualisering af guddomme hellige mantraer og

kontemplativ fordybelse er i betydelig udstraeligkning formet af sin funktion som en rituel etablering

af hierarkisk politisk (konge)magt gennem rituel indvielsekraftoverfoslashrsel (sanskrit abiṣeka)

Saringledes leverer tantriske buddhister ritualer ved tronings-ceremonier ikke bare i Indien men ogsaring

i Nepal Tibet Kina og Japan i det 7 8 og 9 aringrhundrede6 Den verdensberoslashmte buddhistiske

mandala er oprindeligt en indisk politisk term betegnende en konge og hans vasaller

Men Yarlung-dynastiet bryder sammen i midten af det 9 aringrhundrede Mens kongemagten har

stoslashttet buddhismen i de foslashrste aringrhundreder har betydelige dele af de tibetanske klanledere eller

aristokrater vaeligret imod den kostbare sponsorerring af buddhistiske klostre og ritualer og under en

af Yarlung-dynastiets sidste konger forfoslashlges buddhismen - samtidig med at en tilsvarende anti-

buddhistisk kampagne indledes af den kinesiske kejser Wuzong Samtlige buddhistiske klostre i

Centraltibet mister deres finansielle grundlag og garingr til ved imperiets kollaps Men i befolkningen

har buddhismen faringet en hoslashj status gennem dens sammensmeltning med det nu tabte imperium -

og i det sociale kaos der foslashlger udvikler der sig i det centrale Tibet en mangfoldig ukontrolleret

og kreativ folkelig buddhisme der henter inspiration og input fra Tibets nabolande - udover det

svaeligrt tilgaeligngelige Indien isaeligr fra Kashmir Silkevejs-byerne og Kina

Kinesisk buddhisme udvikles paring grundlag af en stort antal indisk-buddhistiske tekster der

oversaeligttes til kinesisk allerede i de foslashrste aringrhundreder CE De kinesiske oversaeligttere benytter sig i

vid udstraeligkning af den aeligldgamle daoistiske traditions vokabularium til oversaeligttelse af sanskrit-

5 Jeg har angivet enkelte begreber fra sanskrit med diakritiske tegn i normale parenteser og har i den efterfoslashlgende tekst

angivet tibetanske ord begreber og citater i kantede parenteser idet jeg har brugt Wylie translitteration-system der

eksakt gengiver de tibetanske tegn (httpenwikipediaorgwikiWylie_transliteration) Ved gengivelse af hele

saeligtninger har jeg kursiveret den translitterere3de tekst ved enkelte ord eller korte ordsammenstillinger har jeg undladt

kursivering 6 se blandet andet Ronald M Davidson Indian Esoteric Buddhism Colombian University 2002 p 121-131

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

4

Buddhismen etableres i Tibet i det 8 aringrhundrede ved hoffet omkring den tibetanske hersker

Tritsong Detsen der tilhoslashrte Yarlung-dynastiet som i det 7 aringrhundrede og frem samler den

tibetanske hoslashjslettes klaner i en slagkraftig rytterhaeligr og udvikler et stadigt ekspanderende

tibetansk imperium som underlaeliggger sig nabo-riger og hovedrige handelsbyer langs Silkevejen

der vest og nord om Tibet i aringrhundreder har knyttet forbindelser mellem Europa Mellemoslashsten og

Kina hvis davaeligrende hovedstad tibetanerne kort besaeligtter

Buddhismen er grundlagt af Sakyamuni Buddha i det femte aringrhundrede foslashr vor tidsalders

begyndelse som verdens foslashrste monastiske tradition og de store klostre i Nordindien udvikler sig

under nordindiske dynastier som kong Ashokas og Guptaernes Dertil indgaringr de buddhistiske

klostersamfund vigtige alliancer med de indiske koslashbmaelignds lauggilder (śreṇī)5 og bliver aktive

partnere i udbredelse af handelspositioner og buddhisme langs Silkevejen Omkring det foslashrste

aringrtusindskifte kommer buddhismen via Silkevejen til Kina

Fra det 6 aringrhundrede og frem falder Nordindiens dynastier Politisk uro og bortfald af central

politisk magtudoslashvelse indtraeligffer samtidig med at den internationale handel begraelignses af islams

fremtraeligngen langs Silkevejen Ikke mindst i bestraeligbelserne paring at sikre et nyt oslashkonomiske

grundlag for de buddhistiske institutioner udvikler buddhismen sig gennem indoptagelse af yoga-

og tantra-traditioner som har domineret i Sydindien og i stamme-samfund udenfor de faldne

nordindiske magtcentre Det er denne yogiske eller tantriske buddhisme der senere etableres i

Tibet Tantrisk buddhisme der inddrager visualisering af guddomme hellige mantraer og

kontemplativ fordybelse er i betydelig udstraeligkning formet af sin funktion som en rituel etablering

af hierarkisk politisk (konge)magt gennem rituel indvielsekraftoverfoslashrsel (sanskrit abiṣeka)

Saringledes leverer tantriske buddhister ritualer ved tronings-ceremonier ikke bare i Indien men ogsaring

i Nepal Tibet Kina og Japan i det 7 8 og 9 aringrhundrede6 Den verdensberoslashmte buddhistiske

mandala er oprindeligt en indisk politisk term betegnende en konge og hans vasaller

Men Yarlung-dynastiet bryder sammen i midten af det 9 aringrhundrede Mens kongemagten har

stoslashttet buddhismen i de foslashrste aringrhundreder har betydelige dele af de tibetanske klanledere eller

aristokrater vaeligret imod den kostbare sponsorerring af buddhistiske klostre og ritualer og under en

af Yarlung-dynastiets sidste konger forfoslashlges buddhismen - samtidig med at en tilsvarende anti-

buddhistisk kampagne indledes af den kinesiske kejser Wuzong Samtlige buddhistiske klostre i

Centraltibet mister deres finansielle grundlag og garingr til ved imperiets kollaps Men i befolkningen

har buddhismen faringet en hoslashj status gennem dens sammensmeltning med det nu tabte imperium -

og i det sociale kaos der foslashlger udvikler der sig i det centrale Tibet en mangfoldig ukontrolleret

og kreativ folkelig buddhisme der henter inspiration og input fra Tibets nabolande - udover det

svaeligrt tilgaeligngelige Indien isaeligr fra Kashmir Silkevejs-byerne og Kina

Kinesisk buddhisme udvikles paring grundlag af en stort antal indisk-buddhistiske tekster der

oversaeligttes til kinesisk allerede i de foslashrste aringrhundreder CE De kinesiske oversaeligttere benytter sig i

vid udstraeligkning af den aeligldgamle daoistiske traditions vokabularium til oversaeligttelse af sanskrit-

5 Jeg har angivet enkelte begreber fra sanskrit med diakritiske tegn i normale parenteser og har i den efterfoslashlgende tekst

angivet tibetanske ord begreber og citater i kantede parenteser idet jeg har brugt Wylie translitteration-system der

eksakt gengiver de tibetanske tegn (httpenwikipediaorgwikiWylie_transliteration) Ved gengivelse af hele

saeligtninger har jeg kursiveret den translitterere3de tekst ved enkelte ord eller korte ordsammenstillinger har jeg undladt

kursivering 6 se blandet andet Ronald M Davidson Indian Esoteric Buddhism Colombian University 2002 p 121-131

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

5

teksterne hvorved der reelt opstaringr en ny syntese af daoisme og buddhisme saeligrlig i form af den

senere saring beroslashmte chaacuten-budhisme (af sanskrit-ordet dhyāna kontemplationfordybelse)

Da de buddhistiske belaeligringer og livstydninger i de foslashrste aringrhundreder efter Sakyamuni kun blev

videregivet mundtligt er det svaeligrt at afgoslashre hvad der er den oprindelige buddhisme Den

aeligldste nedskrevne kanon er den saringkaldte Pali-kanon fra Sri Lanka der bliver nedskrevet i de

foslashrste aringrhundreder CE

Men faeliglles for alle buddhistiske traditioner er de grundlaeligggende teser om anātman eller ikke-jeg

og pratītyasamutpāda betinget tilsynekomst Under buddhismens introduktion i vesten er

buddhismen ofte gjort synonym med karma og reinkarnation men disse forestillinger blev

etableret i den vediske hinduisme laelignge foslashr Sakyamunis forkyndelse Anātman og pratītya-

samutpāda er faktisk helt afgoslashrende modforestillinger til de hinduistiske begreber Ikke-jeg betyder

ogsaring ikke-sjaeligl det vil sige buddhismen tror ikke paring sjaeliglevandring men nok paring gensidigt

betingede processer hvorved et levet liv forplanter sig til fremtidige liv (i god overensstemmelse

med moderne vestlige forestillinger om evolution genetik og social arv)

De gensidigt betingede tilsynekomster bestaringr af faelignomener uden substans eller uafhaeligngig

eksistens alle tilsynekomster er relationelle emergenser i et uendeligt fletvaeligrk af processer

I Indien udvikles i disse aringrhundreder en ny kritisk dimension af de buddhistiske belaeligringer som

bliver kendt som mahayana hvor disse forestillinger samles under begrebet śūnyatā ofte oversat

som tomhed men maringske mere meningsfuldt ved aringbenhed Det er tomhed eller fravaeligr af

substans baringde i subjektet og de tilsynekommende objekter som opstaringr i selvorganiserede

processer Indenfor mahayana repraeligsenterer den centrale skikkelse Nagarjuna en form for kritisk

reductio ad absurdum der demonstrer sprogets utilstraeligkkelighed til at udsige absolutte sandheder

(prasangika) En senere gren yogācāra videreudvikler forestillingen om betinget tilsynekomst og

sammenholder den med forestillingen om alle levende vaeligsners iboende buddha-natur

I den kinesiske buddhisme indgaringr disse forestillinger en syntese med daoistiske begreber og

tankemoslashnstre7 Dao er det mest centrale daoistiske begreb og oversaeligttes ofte som vejen men en

vigtig betydningsdimension er ogsaring tomhed (śūnyatā) som dog ogsaring oversaeligttes ved det kine-

siske ord kū Men karakteristiske daoistiske noslashglebegreber som wu wei for ikke-handlen kommer

senere til at praeligge tibetansk dzogchen-sprogbrug idet taoistisk farvede begreber i chaacuten-

buddhismen bliver en vigtig del af den synkretisme der mellem det 9 og 14 aringrhundrede former

dzogchen-traditionen i Tibet Med Yarlung-imperiets sammenbrud midt i det 9 aringrhundrede

forsvandt de buddhistiske klostre Alle centrale strukturer og den statslige oslashkonomi kollapser og

klostrene mistede dels deres finansiering og blev til dels ofre for forfoslashlgelse Det tibetanske kollaps

var en del af et stoslashrre moslashnster Samtidig kollapsede det uiguriske rige nord for Tibet og under den

sidste Tang-kejser i Kina Wuzong (der sagdes at hade buddhistiske munke som han betragtede

som skatteunddragere) beordredes i 845 CE oslashdelaeligggelse af 4600 buddhistiske klostre og 40000

templer8

Mens statsmagten og naborigerne bryder sammen udvikler tibetanerne en original syntese hvor

den tantriske mahayoga-buddhisme modtager inspiration og paringvirkning fra buddhismen i Kina og

7 Ven Gye-hwan (Ae-soon Chang) i (Professor of Buddhist Studies at Dongguk University Korea) Acceptance of Prajna

Thought in Chinese Buddhism International Journal of Buddhist Thought amp Culture February 2008 Vol10 pp41-57 8 Wm Theodore de Bary (editor) (2008)Sources of East Asian Tradition Vol 1 Premodern Asia Columbia University Press

p 306 ISBN 0-231-14305-2

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

6

hinduistisk tantra i Kasmir fra Gnostikere laeligngere mod vest men ogsaring langs silkevejen og fra

manikaeligismen som blev statsreligion i Uigurien

Den nyeste forskning9 har isaeligr vaeligret optaget af at den gensidige paringvirkning ikke er en paringvirkning

mellem etablerede skoler og sekter men snarere en sammenflettet udvikling af positioner som

forefindes i en strittende rodebunke af tekster der afspejler aringrhundreders udvikling Sekterne og

skolerne faringr foslashrst form langt senere end almindeligt antaget fordi skolernes egen selvforstaringelse

foslashrer en velafgraelignset identitet saring langt tilbage i tiden som muligt

I det der bliver til dzogchen i Tibet kan foslashrst spores en meget kritisk stroslashmning som er blevet

kaldt pristine dzogchen der er helt fokuseret paring erkendelse og sind og vender sig mod ritualer og

dogmer og alle tilvirkende metoder - herunder tantra - men taler for at indsigt kun opnarings i den

oslashjeblikkelige erkendelse af Vaeligrensindets aringbenhed Denne tidlige dzogchen er blevet kaldt

antinominiansk og David Germano10 har argumenteret for at dzogchen efter denne fase praeligges af

en gradvis genoptagelse af stadigt mere tantrisk materiale Men meget tyder paring at denne

stroslashmning til stadighed var vaeligret blandet med tantra Baringde i Indien og Tibet udviklede der sig

tidligt et stort fokus paring den tantriske praksis kulmination Tantra isaeligr den sene mahayoga-tantra

fokuserede paring sex og vold paring forening [sbyor] hvor den praktiserende forestiller sig eller

deltager i et samleje eller forloslashsning [grol] hvor egoet draeligbes eller doslashr Det er i disse basale

livsprocesser at jeg-tilknytning kan overvindes og i de processers kulmination opnarings den hoslashjeste

indsigt den yderste transcendens den store fuldendelse (dzogchen)

Mahayoga-guddommene var fredelige eller vrede guddommelige former i samleje de vrede

former smykket med menneskehud doslashdningehoveder knoglesmykker I perioden efter det tibe-

tanske centralstyres fald var de voldsomt populaeligre som exorsistiske guddomme der kunne

smelte sammen med klanernes gamle beskytterguddomme og rense ud blandt det mylder af guder

og daeligmoner der praeliggede tibetanernes hverdag

I det 11 aringrhundrede begynder det atter garing fremad med Tibets oslashkonomi og politisk-sociale

organisation Flere af de gamle klaner eller adelsslaeliggter etablerer nye smaring fyrste- og kloster-stater

en stor del af dem i form af religioslashse buddhistiske centre klostre eller kloster-universiteter [bshad

grwa] med omliggende landsbyer og jorder Det sker for de vigtigste nye sekters vedkommende

med import af nyt tantrisk-buddhistisk materiale fra Indien Med udgangspunkt i det nye

materiale der er beslaeliggtet med mahayoga men nu kaldes yogini-tantra [rnal byor mai rgyud]

udformes en stor tekstmaeligngde af kommentarer og praksis-manualer og den tantriske under-

visning forberedes af omfattende skolastisk traeligning for den religioslashs elite

De buddhistiske laeliggmandsbevaeliggelser der har forvaltet Laeligren eller dharmaen [chos] i den

moslashrke tid efter imperiets fald forstaringr nu sig selv som nyingmapa de gamle [rnying ma pa] og

definerer deres vigtigste udformning af denne laeligre som dzogchen De fastholder en staeligrk

romantisk dyrkelse af Tibets storhedstid under imperiet og som modvaeliggt til modernisternes nye

oversaeligttelser udvikler de gamle en tradition for at finde skatte [gter] tekster og artefakter der

angiveligt stammer fra imperiets tid og den legendariske kulturhero Guru Rinpoche der siges at

have indfoslashrt den tantriske buddhisme - og dzogchen Mange af de gamles tekster fremstaringr nu

som terma fundne skatte som terma-mesteren gter ston] finder i form af en kort skjult

9 Sam van Schaik ldquoDzogchen Chan and the Question of Influencerdquo Revue drsquoEtudes Tibeacutetaines no 24 Octobre 2012 pp 5-19

10 David Germano The Funerary Transformation of the Great Perfection (Rdzogs chen) Journal of the International Association of

Tibetan Studies no 1 (October 2005) 1-54

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

7

kode-tekst eller blot som en inspiration i sindet [dgong gter] Sandsynligvis har nyingmapa bygget

en del af deres virke paring fundet af tekster og artefakter fra den imperiale tid og herfra er saring

udviklet terma-traditionen som en afgoslashrende institution der gav de gamle en aringben kanon med

nye tekster som fik samme status som de aeligldste og mest hellige

Terma-traditionen fik afgoslashrende betydning for dzogchen-traditionens udvikling og de fleste af

traditionens tekster inklusive de angiveligt aeligldste og mest hellige er i realiteten terma-tekster

selv om de ikke alle opfylder det standard-skema som traditionen senere etablerer

Det gaeliglder de saringkaldte sytten tantraer [rgyud bdun] der bliver grundlaget for den senere domine-

rende dzogchen-tradition den saringkaldte Hjerte-essens [snying tig] eller [snying thig] (herefter

nyingtig) De sytten tantraer efterligner paring det helt elementaeligre plan de indiske tantraers klassiske

model idet de fremstaringr som en dialog mellem en buddha og en bodhisattva (som har kapaciteten

til at opnaring buddha-tilstanden men har givet afkald for at virke for alt levendes forloslashsning)

Omkring de sytten-tantraer som formentlig er komponeret af tibetanske mestre i det 11

aringrhundrede udvikler der sig en bred maeligngde skrifter og praksis-instruktioner der direkte eller

indirekte refererer til tantraerne og dermed senere ogsaring karakteriseres som nyingtig

2 Praeligsentation af Longchenpa og hans oure herunder isaeligr hovedvaeligrket tshig don mdzod

Skatten af Ord og Mening Tshig Don Dzouml (herefter TDD) er et enestaringende vaeligrk i tibetansk

litteratur skabt af denne kulturs maringske allerstoslashrste mester Kun mKhyen kLong Chen pa (herefter

Longchenpa) omkring aringr 1355 Longchenpa sammenfatter hele nyingtig-litteraturen i et storstilet

forfatterskab

Longchenpa er foslashdt i 1308 i Centraltibet som soslashn af nyingmapa-lama og voksede op med de

gamles tradition Han modtog i sin barndom transmissioner af nyingmapa-tekster fra sin far og

andre nyingma-lamaer Han laeligrte at laeligse og skrive da han var fem hans mor doslashde da han var ni

og hans far da han var elve Umiddelbart derefter tog drengen munkeloslashfter og blev optaget i

Tibets foslashrste tempelkloster Samye [bsam yas] Selv om Samye historisk var et nyingma-kloster

undervistes der her i det 14 aringrhundrede ogsaring i modernisternes tantraer og skolastik Som

nittenaringrig blev han overfoslashrt til kloster-universitetet Sangphu Neutok [gsang phu neu thog]

grundlagt i det 11 aringrhundred og Tibets vigtigste ikke-sekteriske center for modernisternes

skolastik med saeligrlig vaeliggt paring logik og debat-kultur Longchenpa studerede her i syv aringr men

forlod det formelt ikke-sekteriske klostret i frustration over sekteriske stroslashmninger repraeligsenteret

af besoslashgende laeligrde Sidst i tyverne valgte han en tilvaeligrelse som ensom praktiserende i isolerede

bjerghuler hvor han fik staeligrke visioner af Guru Rinpoche og dennes kvindelige partner

prinsessen Yeshe Tsogyal [ye shes mtsho rgyal] visioner som knyttede ham staeligrkt til terma-

traditionen Efter visionerne vender Longchenpa tilbage til omraringdet omkring Samye hvor han

moslashder den gamle omvandrende yogi Kumaradza [rig dzin gzhon nu rgyal po] som han vandrer

med i tre aringr og fra ham modtager han alle de vaeligsentligste transmissioner i dzogchen Han forlader

Kumaradza i 1339 og lever de foslashlgende seks aringr med 8 andre elever af denne guru i omegnen af

Samye Her modtager han under stort drama visioner og aringbenbaringer og begynder at skrive paring sit

omfattende vaeligrk Vaeligrket indeholder en stor samling af dzogchen-praksis- og ritual-tekster kaldet

De firfoldige Hjertesfaeligrer [snying tig yab bzhi] Det er dels tekster som angiveligt stammer fra

dzogchen-traditionens legendariske pionerer i Tibet troldmanden fra Kashmir Guru Rinpoche og

den indiske laeligrde Vimalamitra og som Longchenpa samler og koordinerer i to tekstsamlinger

men dertil foslashjer to parallelle samlinger hvori de samme instruktioner og ritualer gengives i

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

8

Longchenpas egen udgave som er velstruktureret og sammenhaeligngende til forskel for de meget

heterogene gamle tekster Et andet noslashgle element er de saringkaldte Syv skatte [mdzod bdun] hvor

Longchenpa fremlaeliggger hele den buddhistiske tradition - som den er modtaget i Tibet - med en

gennemgang af alle de filosofiske positioner og laeligrdomstraditionernes historie Heri finder vi saring to

helt centrale vaeligrker der praeligsenterer dzogchen-traditionens filosofi og praksis nemlig TDD og

den vaeligsentligt fyldigere Det Meste Sublime Fartoslashjs Skat [theg mchog mdzod]

Begge vaeligrker kan opfattes som kommentarer til De Sytten Tantraer og er altsaring en udlaeliggning af

dzogchen-traditionens mest fundamentale forestillinger og saeligregne ypperste metoder fremstillet

i et klart sprog som strukturer belaeligringerne med en stringent terminologi der bliver moslashnster-

dannende for alle vaeligrker i dzogchen-traditionen i de foslashlgende 660 aringr

En egentlig praeligsentation af disse vaeligrker ligger helt uden for rammerne af denne artikel Men jeg

vil - med udgangspunkt i TDD - soslashge at belyse vaeligrkernes karakter som mystiske tekster udfra

Michael A Sells kriterier for apophatiske tekster I indledningen til sin bog (Sells 1994 p 6-7)

opstiller han tre features som han finder kendetegner vestlig apophasis 1) metaforer for overflowing

eller emanation som han ofte ser i skabende spaelignding til det sprog som hoslashrer til intentional

demiurgic skabelse 2) dis-ontological discursive effort for at undgaring at reificere det transcendente som

entity being or thing 3) en distinkt dialektik af transcendens or immanens i hvilken det helt

igennem transcendente bliver aringbenbaret som det helt igennem immanente I slutningen af bogen -

efter praeligsentationen af et antal apophatiske tekster - opstiller Sells et skema over Principles of

Apophatic Language med 7 hovedpunkter og 25 underpunkter11 som jeg vil vende tilbage til

Helt centralt i Sells opfattelse af den apophatiske tekst er hans teori om en semantic event Han har

hentet forestillingen fra angelsaksisk litteraturkritik ikke mindst fra litteraturkritikeren og

forskeren Stanley E Fish der introducerer begrebet meaning experience som Sells omfortolker som

meaning event Sells konstaterer at en erfaringexperience forudsaeligtter 1) et grammatisk objekt 2)

meditation og 3) constructedness forudsaeligtninger der laeliggger menings-erfaringen ind i en dualistisk

forstaringelse Sells siger han bruger meaning event fordi dette begreb ikke indebaeligrer saringdanne

forudsaeligtninger I overensstemmelse med de mystiske tekster mener han her der er tale om en

udplacering af det grammatiske objekt et oslashjeblik af umiddelbarhed og er en bekraeligftelse paring en

ontological preconstruction Sells soslashger et begreb der svarer til en proces og undgaringr reificering Fishs

grundlaeligggende ide kommer fint igennem denne transformation Fish laeliggger op til en forstaringelse af

tekst-laeligsningen som ikke kan begraelignses til det lineaeligrt fremadskridende eller til en betydning der

vokser ud af det ord der foslashlger paring det ord der foslashlger paring det ordhellipsom saeligtningen begyndte med

Meningen rammer laeligseren under laeligsningen og bringer med eacutet en raeligkke forudsaeligtninger som

findes baringde i teksten og i laeligseren sammen i en umiddelbar og oslashjeblikkelig afsloslashring af mening Et

saeligrligt staeligrkt eksempel paring en saringdan menings-event har vi i vittigheden hvor meningen afsloslashres

med stor effekt netop fordi den baringde opfylder og modsiger de forventninger der er opbygget

under laeligsningen og dermed overskrider eller transcenderer den oprindelige forstaringelse

Det er et virkeligt forklarende greb Sells hermed anvender paring de mystiske tekster Teksterne bliver

dermed midler til at skabe en meaning event eller en semantic event og den mystiske tekst kan

forstarings som ikke en beskrivelse af en oplevelse men som en metode til at naeligrme sig oplevelsen I

11

Se appendix 1

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

9

en note goslashr Sells opmaeligrksom paring at denne forstaringelse passer til traditionernes primaeligr-tekster

(Sells 94 p 220 n 11) og ikke til den mangfoldighed af kommentarer som de mystiske

traditioner har udviklet Det burde maringske goslashre TDD mindre egnet idet teksten forstarings som en

kommentar til de sytten tantraers primaeligr-tekster Men Longchenpa citerer primaeligr-teksterne

meget fyldigt omfattende citater udgoslashr mindst halvdelen af den samlede tekstmasse i TDD

Samtidig er Longchenpas egen tekst ikke en distanceret kommentar men den flyder sammen med

og deler baringde synsvinkel og vokabularium med rod-teksterne

Longchenpas vaeligrk TDD er en forklaring paring al tings opstaringen paring virkelighedens beskaffenhed og

paring den forloslashsning som altid har vaeligret buddhismens anliggende Udfrielse af den lidelse der

foslashlger af jeg-illusionen og den ego-logiske opfattelse af eksistens og verden

I min oversaeligttelse af TDD er inspireret af to vestlige oversaeligttere den oslashstrigsk foslashdte Herbert V

Guenther (1917-2006) der var den foslashrste serioslashse vestlige oversaeligtter af dzogchen-tekster og

professor David Germano der er elev af Guenther Guenther begyndte tidligt at anvende begreber

fra vestlig faelignomenologisk filosofi i sin oversaeligttelse af tibetanske tekster isaeligr var Heidegger en

staeligrk inspiration Baringde Guenther og Germano bruger begrebet ego-logisk som de har hentet hos

Husserl for at beskrive den indskraelignkede klaustrofobiske og paranoide livsopfattelse som jeg-

illusionen producerer og som i buddhismen kaldes samsara [khor ba]

Ogsaring i det helt centrale begreb i TDD bringer Guenther og Germano Heidegger i spil Begrebet

hedder paring tibetansk zhi [gzhi] men oversaeligttes af Guenther og Germano ved Being Guenther

skriver herom

rDzogs-chen texts especially those of the sNying-thig persuasion address the question which concerns

the human individual most - the question of BeinghellipThe Tibetan term for our word Being is gzhi

which literally means both ground and reason12

Germano skriver

Longchenpa hellipturns his attention to the autentic identity of this Ground (which is closely related to

Heideggers conception of Beinghellip)13

VaeligrenBeing (tysk Sein) er det helt afgoslashrende noslashglebegreb i Heideggers taelignkning og i en

forelaeligsning om den tyske digter Rainer Marie Rilke fra 1946 diskuterer Heidegger begrebets

relation til begrebet grund (tysk Grund)

Rilke nennt die Natur insofern sie der Grund desjenigen Seienden ist das wir selbst sind den

Urgrund Dies deutet darauf daszlig der Mensch weiter in den Grund des Seienden reicht als das andere

Seiende Den Grund des Seienden nennt man von altersher das Sein 14

Anvendelse af begreber fra Heidegger og fra andre felter af vestlig taelignkning som for eksempel

system-teori har praeligget Guenthers omfattende oversaeligttelsesvirksomhed og gjort den meget

12

Guenther Herbert Meditation Differently - Phenomenological-psychological Aspects of Tibetan Buddhist (Maha-

mudra and sNying-thig) Practices from Original Tibetan Sources Motilal Banarsidass Publishers Delhi 1991p 25 13

Germano (1992) p 63

14 Heidegger Wozu Dichter i Holzwege 1950 p 257

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

10

vanskeligt tilgaeligngelig for mange15 Men naturligvis er det uhyre vanskeligt at oversaeligtte fra et

klassisk tibetansk skriftsprog som har vaeligret naeligsten uaeligndret i tusind aringr og hvor hele sprogets

karakter grammatik og semantik afviger markant far indoeuropaeligiske sprog Baringde kinesisk og

tibetansk skriftsprog udmaeligrker sig ved at vaeligre mangetydigt uden den faste struktur vi kender 16

In classic Tibetan a propositions consist of an event preceded by the various participants who take part in

that event skriver tibetologen Setphan Beyer i sin bog om klassisk tibetansk17

Verbet er det eneste noslashdvendige ord i et tibetansk udsagn deltagerne i verbets foregang har

forskellige roller i begivenheden ofte angivet ved partikler

En tibetansk nyingmapa-mester Thinley Norbu Rinpoche [phrin las nor bu rin po che] (soslashn af

Dudjom Rinpoche [skyabs rje bdud joms rin po che] som H H Dalai Lama udnaeligvnte til leder af

nyingma-sekten i eksil) der selv har tilbragt det meste af sit liv i eksil skrev i indledningen til en

nylig engelsk udgave af en traditionel kommentar18 (til en af sin fars praksis-tekster)

In preparing the English-language edition of this book some new words have been made in order to talk

about Buddhism Sometimes making the language too correct in English is very awkward since in English

there are no terms for a subjectless objectless spiritual state or immaterial openness light and it is very

hard for those using proper English to understand the meaning Even professors and scholars in universities

translators of Tibetan and those studying Asian religion for many years have misinterpretations

Because they get lost without making some kind of object or subject or certain identification and when

they dont have a nondual view it is very hard for them to believe in a nondual state hellip So one has to

be careful to avoid obscuration from overly fancy words or proper English because nondoer speech does

not exist in English

Det er umiddelbart indlysende at denne tekst relaterer sig naeligrt til den mystiske oplevelse i saeligr

som den behandles i min analyse her I hvilken grad det betyder at de asiatiske sprog i sig selv

laeliggger den mystiske oplevelse naeligr fortjener overvejelser som jeg ikke her har plads til

Jeg har i min videregivelse af de tibetanske tekst-uddrag forsoslashgt at oversaeligtte med respekt for

Thinley Norbus kritik Den eneste mig bekendt eksisterende vestlige oversaeligttelse af TDD er

udfoslashrt af David Germano i hans upublicerede phd-afhandling (Germano 1994) som naeligvnt med

hyppige brug af vestlige filosofiske og system-teoretiske termer i en fri oversaeligttelse hvor korte

tibetanske formuleringer hyppigt bliver til laeligngere saeligtninger idet en vestlig subjekt-orienteret

narrativ konstruktion praeligger resultatet Min oversaeligttelse er meget taeligt paring den tibetanske ord for

ord med den omkostning at laeligseren kan finde tekst-uddragene svaeligre at forstaring uden ledsagende

kommentarer Men det var nok ogsaring situationen i Tibet hvor det var utaelignkeligt at en tibetaner

laeligste en religioslashs tekst paring egen haringnd Traditionelt modtog han den kun i forbindelse med indvielse

15

Den norske tibetolog Per Kvaerne har i en bemaeligrkelsesvaeligrdig note erklaeligret Guenthers inacessible terminolo-

gyhelliphas unfortunately not permitted me to make use of his work to any significant degree I Per Kvaerne The great

perfection in the Tradition of the Bonpos - in Whalen Lei and Lewis R Lancaster Early Chan in China and Tibet

University of California 1983 p385 n 2 16

Se for eksempel David Favrholdt Kinesisk Filosofi Gyldendal 1970 p 13-15 17

Stephan V Beyer The Classical Tibetan Language State University of New York 1992 18

Thienley Norbu A Cascading Waterfall of Nectar Boston 2006 p xxii

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

11

og forklaring fra sin mester der ogsaring maringtte laeligse teksten op og saringledes give eleven mulighed for at

opfatte sprogtone og kropssprog der kunne foslashje vaeligsentlige dimensioner til tekstens bogstaver19

4 En vurdering af Tshig don mdzods apophatiske strategi udfra Sells prinicipper (PAL)

TDD er et vaeligrk om Vaeligren20 Og fremfor alt adresseres begrebet helt direkte i deacutet foslashrste kapitel

som skal analyseres her

TDD er disponeret - kapitel for kapitel - som en redegoslashrelse for elve noslashglepunkter som Longchen-

pa henter fra flere af de gamle sytten tantraer blandt andet fra den vigtigste rod-tantra

Drathalgyur [sgra thal gyur rtsa bai rgyud]

1) Vaeligren [gzhi] 2) Forvildelsens vej [khrul tshul] 3) Maringden den gennemtraelignger [khyab tshul] 4)

Kernepunkter [gnad] 5) Vejen [lam] 6) Porte [sgo] 7) Objekter [yul] 8) Niveauer af praksis

[nyams len] 9) Maringl [tshad] 10) Mellemtilstanden [bar ma do] 11) Forloslashsningens essentielle sted

[grol sa nyid]21

Saringdan lyder Longchenpas foslashrste praeligsentation

Denne disposition viser hvordan TDD baringde er den ultimative forklaring paring al tings tilbliven og

inderste virkelighed (1) men samtidig en forklaring paring den forvildelse der river sansende

vaeligsner ud af deres Vaeligren og udleverer dem til den traeligdemoslashlle (saṃsāra [khor ba]) som til

stadighed produceres af jeg-illusionen (2) Derefter foslashlger en grundig analyse af hvordan Vaeligrens

oprindelige renhed og aringbenhed i sin udfoldelse fordrejes idet potentialet for Vaeligren ren og aringben

dog til stadighed er til stede (3) hvordan og ved hvilke aringbninger Vaeligren er tilgaeligngelig paring i

sansende vaeligsners kroppe og indre energier (456 og 7) og kan fremkaldes eller aringbenbares gennem

saeligrlige metoder specielt dzogchen-traditionens mest skattede og hemmeligholdte praksisformer

At bryde igennem [khregs chod] og At springe hinsides [thod rgal] (herefter tregchouml og thoumlgal)

(8 og 9) Endelig foslashlger beskrivelsen af hvordan Vaeligren kan moslashdes i doslashden og mellemtilstanden

(bardo) (10) og udfoldelsen af forloslashsningen ind i det der forklarer alt (11)

I sin struktur adskiller TDD sig fra de typiske vestlige mystisk tekster ved at vaeligre meget omhyg-

geligt og aringbenlyst struktureret og ved at indeholde disse direkte praksis-instruktioner Men selv

om de ledsagende kosmologiske og filosofiske forklaringer ofte er ganske tekniske er de viklet

dybt sammen med praksis-teksterne der adskiller sig markant fra de kendte tantriske tekster med

deres visualiseringer og mantraer Specielt thregchouml-metoden bygger paring instruktioner [man snag]

har i ganske hoslashj grad karakter af den opbygning til en meaning event som Sells taler om og den

grundlaeligggende forklaring som den findes i 1 kapitel

Sells foslashrste kriterium for en apophatisk tekst er forekomsten af metaforer for overflowing eller

emanation Allerede i den korte gengivelse af de 11 punkter ses ord som foslashdsel [byung] sprede

siggennemtraelignge [khyab] opstaringrejse sig [char ba] og tilsynekomst [snang ba] Men videre i

teksten er helt centralt begreberne vibrationudstraringling [gdangsmdangs] og skaber-kraftkreativ

19

Ogsaring jeg har gennem mange aringr modtaget indvielser forklaringer og tekstoplaeligsninger fra transmisisons-baeligrende tibetanske

mestre og det er selvsagt en vaeligsentlig forudsaeligtning for min forstaringelse af teksternes betydning 20

Jeg bruger her - som i andre tilfaeliglde - stort begyndelsesbogstav for at afgraelignse et saeligrligt teknisk tibetansk begreb i

oversaeligttelsen 21

Appendix II (herefter A) p 1 22-23

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

12

dynamik (rtsal) Og det er helt centralt som Sell forlanger det at der slet ikke er tale om nogen

henvisning til en demiurgisk skaber

Det naeligste af Sells tre kriterier for en apohatisk tekst er kravet om at den skal indeholde hvad han

kalder dis-ontological discursive effort for at undgaring at reificere det transcendente som entity being

eller thing

En saringdan indsats goslashr Longchenpa allerede i begyndelsen af TDD med en argumentation hvor han

saring at sige dekonstruerer den klassiske buddhistiske diskurs om det absolutte eller Vaeligren Denne

del af teksten er skematisk bygget op Der naeligvnes seks - fejlbehaeligftede - udsagn om Vaeligren

synspunkterne bag disse udsagn eller paringstande begrundes Longchenpas kritik begrundes og

endelig foslashlger en sammenholden af paringstand og modparingstand Longchenas pointe er at der i et

konceptuelt filosofisk sprog ikke kan udsiges noget entydigt om Vaeligren - maringske bortset fra det

sidste og syvende udsagn

Han siger at der vil vaeligre fordel ved at gennemgaring argumentationen med henblik paring to menneske-

typer Den laeligrde der holder sig til laeligresaeligtninger [grub pai mtha rjes su dzin pa] og den

praktiserende der holder sig til vejen (det vil sige praksis det vil sige egne erfaringer) [lam rjes

su dzin pa] Og han fastslaringr allerede foslashr sin gennemgang at de laeligrde ender i ekstremisme det

vil sige nihilisme eller tro paring evig uforanderlighed

De seks udsagn er 1) Traditionen for at Vaeligren er spontant til stede [gzhi lhun grub tu dod pai

lugs] 2) Traditionen for at Vaeligren er ubestemt paring [gzhi ma nges par dod pai lugs] 3) Traditionen

for at Vaeligren er det bestemte og afgjorte grundlag [gzhi nges pa don gyi dngos gzhir dod pai

lugs] 4) Traditionen for at Vaeligren er i stand til at omforme sig til hvad som helst [gzhi cir yang

bsgyur du btub par dod pai lugs] 5) Traditionen for at Vaeligren kan beskrives som alt muligt [gzhi

cir yang khas blang du btub par dod pai lugs] 6) Traditionen for at Vaeligren er varieret [gzhi sna

tshogs su dod pai lugs] og endelig - den vanskeliget angribelige paringstand 7) Traditionen for at

Vaeligren er oprindelig ren [gzhi ka dag tu dod pai lugs so]22

Longchenpas argumentation er meget udfoslashrlig understoslashttet af citater fra tantraerne og med brug

af Nagarjunas klassiske paringvisning af sprogets og begrebernes indbyggede selvmodsigelser Den

foslashrste argumentation slutter Longchenpa af med at fastslaring at Vaeligrens identitet er hinsides

dualiteten i hvad der kan taelignkes og tales om [gnyis med bsam brjod las]23

Da han naringr til det 7 udsagn som han betegner som det fejlfri udsagn fra vore egne

laeligresaeligtninger konfronterer han det store paradoks i hele hans og dzogchens kosmologi og

verdensbeskrivelse Hvordan kan forvildelse og samsara opstaring naringr Vaeligren er oprindelig fri og ren

Han svarer paring dette

Da tidloslashs forloslashsning fastholdes er den gentagne renselse af besmittelser ikke virkelig noslashdvendig

forloslashsning og forvildelse har ikke nogen uafhaeligngig eksistens [ye nas grol zin pas dri ma bskyar nas

mtshan nyid pas sbyang du med cing khrul pa dang grol bar rang mtshan pa med] Men da forloslashsning og

forvildelse forefindes som i en droslashm kommer tilsyne ved Aringrvaringgenhedens skaberkraft og er

22

A2 p 3 51-53 23

A2 p 4 84-85

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

13

etableret ved deres direkte tilsynekomst - er der oprindelig fejlfri renhed [de rmi lam gyi grol khrul

ltar rig pai rol pa tsam du snang dus nyid nas grub ma myong bas ka dag yin pa la skyon med]24

Hvad angaringr Sells tredje forudsaeligtning for apohatisk sprog en distinkt dialektik af transcendens or

immanens i hvilken det helt igennem transcendente bliver aringbenbaret som det helt igennem

immanente er det selve noslashglepunktet i Longchenpas kosmologi

Denne oprindeligt rene Vaeligren rummer i sig altings tilsynekomst Vaeligren er ikke intet men alt

Vaeligren er potentiale og dynamik Men ligesaring snart Vaeligrens dynamiske kraft roslashrer paring sig opstaringr

forvildelse reifikation begrebsdannelse og sansende vaeligsner ego-logisk udsyn og samsara Og i

samme glimt opstaringr da den rene oprindelige buddha-tilstand Samantabhadra [kun tu bzang po]

bevaeligget af medfoslashlelse [thugs rje] for at forloslashse fra forvildelse og bringe de sansende vaeligsner

tilbage til den oprindelige tidloslashse Vaeligren Saringledes manifesterer sig buddhaernes Legme(r) [sku] og

Oprindelige Varinggenhed [ye shes] udadtil men dette er ikke nogen anfaeliggtelse af Vaeligrens

oprindelige renhed indadtil

Longchenpa siger i fortsaeligttelse af droslashmmebilledet

Skoslashnt Legemer25 og Oprindelig Aringrvaringgenhed er spontant tilstede i det tidloslashse rum fuldkomne i

den oprindeligt rene natur [lhun grub yin pas ye nas dbyings kyi sku dang ye shes rang bzhin rnam dag

tu rdzogs] ikke desto mindre - ved opvaringgnen fri af tilfaeligldige pletter en kvalitet grundet i

oprindelig virkeliggoslashrelse er denne laeligresaeligtning (den 7) fejlfri [kyang gnyid sad pa ltar glo bur dri

bral gyi cha las ye thog der mngon du gyur char yod pas skyon med do zhes bstan pa ni]26

Det som kommer tilsyne i denne tid i den praktiserendes tid i laeligserens tid er kun hvad der

allerede indadtil i den tidloslashse oprindelige natur var fuldkomment tilstede men nu kan vise sig

naringr den forvildede varinggner af sin droslashm Dette er paradokset som goslashr det muligt at haeligvde Vaeligrens

oprindelige renhed paring trods af de tilsyneladende modsigelser men det er jo ogsaring en paringvisning af

at det transcendente buddhaerne og deres Oprindelige Varinggenhed er ultimativt immanent

Den oprindelige Vaeligren er paring eacuten gang tomhed og fylde i en dynamisk helhed I den oprindelige

Vaeligren er tre visdomme eller tre dimensioner af Oprindelig Varinggenhed nemlig essens27fakticitet

[ngo bo] naturaktualitet [rang bzhin] (medfoslashlende) energiresonnans [thug rje]

Longchenpa skriver Indenfor Den oprindelige Viddes Vaeligren er essens natur og energi [dbyings

gdod mai gzhi la ngo bo rang bzhin thugs rje gsum]

Denne trefoldighed er i naeligr korrespondance med mahayana-buddhismens klassiske trefoldighed

de tre Legemer (kaya [sku]) Dharmakaya [cho sku] Sambhogakaya [longs sku] og Nirmanakaya

[sprul sku] De er igen relateret til de tre dimensioner af menneskelig vaeligre sind [sems] tale [nang]

og krop [lus] Det forekommer relevant at naeligvne at denne trefoldighed artikuleres i den asiatiske

buddhisme stort set samtidig med at en tilsvarende treenighed formuleres i kristendommen De

24

A2 p 7 153-154 25

Tibetansk sprog anvender saringkaldte haeligders-termer (honorific terms) - i omtalen af hellige begreber og i omtalen af og

henvendelse til personer med hoslashj social status Kroplegeme hedder paring almindelig tibetansk [lus] men med aeligres-term

[sku] i denne sammenhaeligng hvor betydningen raeligkker langt udover det rent kropslige har jeg brugt Legeme med stort

begyndelsesbogstav 26

A2 p 7 154-155 27

Det andet led efter skraringstregen i oversaeligttelserne er Guenthers heideggerianske version

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

14

tre buddhistiske Legemer forklares som Dharmakaya er den altomsluttende udifferentierede

totalitet undertiden kaldt Sandhedslegemet Sambhogakaya er den kommunikative semiotiske

dimension af eksistensen Nirmanakaya er den emergente legemliggjorte inkarnerede

eksistens (det tibetanske ord for nirmanakaya [sprul sku] bruges i omtale af og tiltale til

inkarnerede lamaer)

I den udfoldelse af Vaeligren der udgoslashr baringde vores verden og buddhaernes rene lande [shing

kham] kaldet Vaeligrens tilsynekomst [gzhi nang ba] er det dynamiske samspil mellem denne trikaya

[sku gsum] den centrale bevaeliggelse Trefoldigheden er ikke opdelt og adskilt men en ubrydelig

helhed Men de tre Legemer er den foslashrste disposition for differentiering overhovedet

I den videre beskrivelse af maringden Vaeligrens tilsynekomst opstaringr paring [gzhi snang gi char lugs]

opregnes enkelte andre tilsvarende latente differentieringer Vaeligren er saringledes en enhed af

oprindelig renhed og spontan tilstedevaeligren [ka dag lhun grub] Oprindelig renhed er naeligrmest

identisk med mahayana-buddhismens begreb om śūnyatā tomhed [stong pa] Spontan

tilstedevaeligren er en tilstedevaeligren paring graelignsen til udfoldelse

I Longchenpas beskrivelse udstyres Vaeligren med en indre klarhedstraringleglans [nang gsal] og en

ydre klarhedstraringleglans [phyir gsal] Den indre klarhed er i Vaeligrens rene potentiale den ydre

klarhed i Vaeligrens udfoldelse som forloslashsende rene manifestationer og som forvildede urene

manifestationer af den samsariske verden som er sansende vaeligsners virkelighed

Lys-metaforen er meget paringtraeligngende Vaeligren er naeligrmest synonym med Det Klare Lys [od gsal]

og nummer to i Vaeligrens latente differentieringer er de fem lys [od lnga] der findes baringde i en

indre og en ydre version

De fem lys inkluderer et meget bredt saeligt af femfoldigheder fem retninger fem farver fem

buddha-familier fem visdomme og fem visdomsvinde [ye shes lung lnga] som hovedsageligt

hoslashrer til den rene forloslashsende fremtraeligdelsesform men ogsaring samsariske fremtraeligdelses-

kategorier som de fem elementer de fem karmiske vinde [las rlung] og de fem sindsgifte [nyon

mongs lnga] (had begaeligr og dumhed) er indeholdt For den der erkender Vaeligrens oprindelig

renhed fremstaringr de foslashrstnaeligvnte manifestationer for den forvildede de sidstnaeligvnte Denne

dobbelte symbolik er helt central i den tantriske buddhisme hvor femfoldigheden visualiseres som

de fem buddha-familier i deres mandala hvor buddhaerne er placeret i de fire verdenshjoslashrner

plus centrum og karakteriseret ved de fem farver Gennem identifikation med buddhaerne og

deres mandala (transformationen af jeget og dets omverden) loslashftes den praktiserende ud af den

indskraelignkede samsariske eksistensform

Endelig er der i udfoldelsen en saeligrlig dobbelthed af viden [rnam pa thams cad mkhyen pa] og

[thams cad mkhyen pa] At vide af alt i dets mangfoldighed og at vide af alt (i altings totalitet

Alviden)

Den oprindelige Vaeligren er aldrig adskilt fra sine udfoldelser hvad enten de er rene former eller

samsaras forvildede univers

Et billede paring denne Vaeligrens oprindelige tilstedevaeligren inde midt i den urene forvildede

eksistensform er Det Ungdommelige Vase-Legeme som er til stede i hjertet paring alle sansende

vaeligsner som et lukket potentiale I erkendelsens stund brister vasen og den oprindelige

altinkluderende Vaeligren vaeliglder frem

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

15

Longchenpa skriver saringdan

Det indre rum [nang dbying] af den oprindeligt rene Vaeligren det Ungdommelige Vase-Legeme

[gzhon nu bum pa sku] revner og visdoms-vinde loslashfter Aringrvaringgenhed op fra Vaeligren den aeligdle selv-

tilsynekomsts otte portes opstaringens tid [phags pai rang snang lhun kyi sgo brgyad shar dus] hvor

det oprindelige dharmakayas tilsynekomst er som himlen foroven Direkte foran gennemtraelignger

de rene lande sambhogakayas Klare Lys himmelrummet Ud af skaberkraften [rtsal] er forneden

Vaeligrens store tilsynekomst og ud af skaberkraften forneden sambhogakayas tilsynekomst og i alle

retninger er nirmanakayas er de naturlige nirmanakayas [rang bzhin sprul skui zhing snang]

rene tilsynekomster28

Denne oplevelse af aringbningen af hjertets inderste potentiale svarer til en oplevelse der er beskrevet

i mange vaeligrker og som Longchenpa har beskrevet som sin egen oplevelse da han praktiserede

naeligr Samye Det er et storslaringet syn hvor oslashverst dharmakaya opstaringr som det rene aringbne himmelrum

hvorunder de hundrede fredelige og vrede guddomme [zhi khro] viser sig og under det igen de

rene buddha-lande og allernederst de seks verdner af sansende vaeligsner visionens tre lag kan ses

som manifestationen af de tre buddha-legemer og som en manifestation af de tre veje til

befrielsen den exoteriske sutra-buddhisme den tantriske buddhisme og dzogchen (nedefra og

op)29

Det kritiske punkt i udfoldelsen er splittelsen mellem det som aldrig har vaeligret dualistisk adskilt

og kun kan fremstaring saringdan paring grund af en afgoslashrende tragisk indskraelignkning i Vaeligrens Aringrvaringgenhed

[rig pa] som er potentialet for selv-gener-kendelse [rang rig] og dennes udtryks-kraft [rig rtsal]

Denne indskraelignkning kaldes u-Aringrvaringgenhed [ma rig pa] og det er i kraft af denne uvidenhed at

den ubestemte medfoslashlelses energi opstaringr som forvildelse

Med et citat fra aeligrke-buddhaen Samantabhadra [kun tu bzang po] i Den Store Lykkebringende og

Skoslashnne Tantra skriver Longchenpa

Kye ma Skoslashnt jeg er fri af forvildelse [khrul pa] er forvildelse foslashdt af min udtryks-kraft [rtsal]

Efter at naturen opstod uden forhindringer [rang bzhin ma gags par shar] fra den uforanderlige

Vaeligren foslashdtes uvidenhed [ma rig pa] af den ubestemte medfoslashlelse [thugs rje ma nges pa] Som

eksempel Skyer eksisterer i virkeligheden ikke i himlen men skyer opstaringr lejlighedsvis paring samme

maringde har uvidenhed aldrig i virkeligheden eksisteret i Vaeligren men fra medfoslashlende energi [thugs

rje] opstaringr paring samme maringde uvidenhed og det som kaldes Vaeligrens spontane tilstedevaeligrelses

naturlige tilstand [gzhi lhun grub kyi gnas lugs] ydermere er det tilstede som en stor ubestemt

haringndgribeliggoslashrelse [yang ma nges pai snang ba chen po] For at udfolde dette yderligere

Maringderne det opstaringr paring er otte og benaeligvnes Den dyrebare amulets naturlige tilstand [rin po che

gaui gnas lugs] som ustoppeligt aringbner sansningens virkelighed [dod yon gyi go ma gags

pao]30

Det centrale paradoks er at skoslashnt uvidenhed ikke er til stede i den oprindeligt rene Vaeligren saring

opstaringr den ud af denne Vaeligren Det er dette forhold som umuligt kan forklares udfra ren logik eller

rationel argumentation

28

A2 p 13 304-308 29

Se appendix III for en traditionel billedlig fremstilling af en saringdan vision 30

A2 p 14 321-325

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

16

Ovenstaringende forestillinger svarer til Longchenpas tidligere citerede argumentation om det

syvende udsagn vedroslashrende Vaeligren det eneste holdbare af de syv udsagn Her bruger

Longchenpa eksemplet med droslashmmens indhold der forsvinder ved opvaringgnen

Ogsaring i den sammenhaeligng blev det forklaret af aringrsagen til den fejlagtige dualistiske opfattelse af

Vaeligren var den ubestemte medfoslashlelses energi Medfoslashlelse [thugs rje] oversaeligttes i dzogchen-

sammenhaeligng ofte som energi det er ikke en (med)foslashlelse i vestlig psykologisk forstand men et

fundamentalt drive essensen af det dynamiske aspekt af Vaeligren ofte karakteriseret som

altgennemtraeligngende [kun khyab] og uhindret [gags med] - og som foreningen af de to

karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to foslashrste dimensioner oprindelig renhed og

spontan tilstedevaeligren I og med at den fuldkomne aringbenhed og renhed ogsaring er en konkret

tilstedevaeligren er der introduceret en dynamik som er denne medfoslashlelses-energi Og naringr ikke dette

ses helt klart med optimal erkendelseskraft saring bliver den medfoslashlende energi ubestemt og kilden

til dualitet og forvildelse Ses det klart er det kaeligrlig venlighed [snying rje] der omfatter alt

levende

I den allersidste del af ovenstaringende citat lanceres de otte som er et moslashnster af maringder hvorparing

Vaeligrens udfoldede dynamik kommer til syne paring ikke-adskilt fra Vaeligren det vil sige som en

tydning af den sansendes opfattelse af den verden der er opstaringet paring grund af uvidenhedens

forvildelse

I forlaeligngelse af ovennaeligvnte citat opregnes de otte der ogsaring bestemmes som seks maringder at opstaring

paring og de to porte 1) medfoslashlende energi [thugs rje] 2) lys [od gsal] 3) Oprindelig Varinggenhed [ye

shes] 4) Legmer [sku] 5) non-dualitet [gnyis med] 6) forloslashst fra graelignser [mtha grol] - samt 7)

Oprindelig Varinggenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens port til urenhed

[ma dag khor ba sgo]

Med de otte fuldender Longchenpa sin praeligsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller

emergens fra Vaeligren som har markante paralleller i antik kristen og islamisk mystik og som svarer

til det Sell kalder metaphors of Emanation procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA

5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer paring disse otte maringder at opstaring paring

[char lugs brgyad] men tvunget af denne opgaves begraelignsede omfang vil jeg vaeliglge en forklaring

fra en anden tekst af Longchenpa teksten stammer fra Longchenpas Skyer fra Den Dybe

Menings Hav [zab don rgya mtshoi sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfaeligre [mkha gro

snying thig] som igen tilhoslashrer den tidligere omtalte Fire Hjertesfaeligrer [snying thig ya(b) bzhi]

Hvad angaringr de seks former for opstaringen 1) Ved at opstaring som medfoslashlelse opstaringr kaeligrlig venlighed

med alle sansende vaeligsner [char lugs drug ni thugs rje ltar char bas sems chan la snying rje byung] 2)

Ved at opstaring som lys vil verden komme til syne som gennemtraeligngt af lysstraringler [od ltar bas od zer

gyis jig rten gyi khams khyab par snang] 3) Ved at opstaring som (buddha)-Legemer kommer klynger af

de fem buddha-familier til syne [sku ltar char bas snang ba thams cad rigs lngai tshom bur snang] 4)

Ved at opstaring som Oprindelig Varinggenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar

bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang poi mngon sum na gsal] 5) Ved at opstaring som non-

dualitet vil en begrebsfri fordybelse opstaring [gnyis med ltar char bas mi rtog pai ting nge dzin la

gnas] 6) Ved at opstaring som forloslashsning fra graelignser vil der vaeligre tilstedevaeligren i en tanke-fri

fordybelse [mtha grol ltar char bas chos nyid la dar gcig gnas pao] Hvad angaringr de to porte Hvad

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

7

kode-tekst eller blot som en inspiration i sindet [dgong gter] Sandsynligvis har nyingmapa bygget

en del af deres virke paring fundet af tekster og artefakter fra den imperiale tid og herfra er saring

udviklet terma-traditionen som en afgoslashrende institution der gav de gamle en aringben kanon med

nye tekster som fik samme status som de aeligldste og mest hellige

Terma-traditionen fik afgoslashrende betydning for dzogchen-traditionens udvikling og de fleste af

traditionens tekster inklusive de angiveligt aeligldste og mest hellige er i realiteten terma-tekster

selv om de ikke alle opfylder det standard-skema som traditionen senere etablerer

Det gaeliglder de saringkaldte sytten tantraer [rgyud bdun] der bliver grundlaget for den senere domine-

rende dzogchen-tradition den saringkaldte Hjerte-essens [snying tig] eller [snying thig] (herefter

nyingtig) De sytten tantraer efterligner paring det helt elementaeligre plan de indiske tantraers klassiske

model idet de fremstaringr som en dialog mellem en buddha og en bodhisattva (som har kapaciteten

til at opnaring buddha-tilstanden men har givet afkald for at virke for alt levendes forloslashsning)

Omkring de sytten-tantraer som formentlig er komponeret af tibetanske mestre i det 11

aringrhundrede udvikler der sig en bred maeligngde skrifter og praksis-instruktioner der direkte eller

indirekte refererer til tantraerne og dermed senere ogsaring karakteriseres som nyingtig

2 Praeligsentation af Longchenpa og hans oure herunder isaeligr hovedvaeligrket tshig don mdzod

Skatten af Ord og Mening Tshig Don Dzouml (herefter TDD) er et enestaringende vaeligrk i tibetansk

litteratur skabt af denne kulturs maringske allerstoslashrste mester Kun mKhyen kLong Chen pa (herefter

Longchenpa) omkring aringr 1355 Longchenpa sammenfatter hele nyingtig-litteraturen i et storstilet

forfatterskab

Longchenpa er foslashdt i 1308 i Centraltibet som soslashn af nyingmapa-lama og voksede op med de

gamles tradition Han modtog i sin barndom transmissioner af nyingmapa-tekster fra sin far og

andre nyingma-lamaer Han laeligrte at laeligse og skrive da han var fem hans mor doslashde da han var ni

og hans far da han var elve Umiddelbart derefter tog drengen munkeloslashfter og blev optaget i

Tibets foslashrste tempelkloster Samye [bsam yas] Selv om Samye historisk var et nyingma-kloster

undervistes der her i det 14 aringrhundrede ogsaring i modernisternes tantraer og skolastik Som

nittenaringrig blev han overfoslashrt til kloster-universitetet Sangphu Neutok [gsang phu neu thog]

grundlagt i det 11 aringrhundred og Tibets vigtigste ikke-sekteriske center for modernisternes

skolastik med saeligrlig vaeliggt paring logik og debat-kultur Longchenpa studerede her i syv aringr men

forlod det formelt ikke-sekteriske klostret i frustration over sekteriske stroslashmninger repraeligsenteret

af besoslashgende laeligrde Sidst i tyverne valgte han en tilvaeligrelse som ensom praktiserende i isolerede

bjerghuler hvor han fik staeligrke visioner af Guru Rinpoche og dennes kvindelige partner

prinsessen Yeshe Tsogyal [ye shes mtsho rgyal] visioner som knyttede ham staeligrkt til terma-

traditionen Efter visionerne vender Longchenpa tilbage til omraringdet omkring Samye hvor han

moslashder den gamle omvandrende yogi Kumaradza [rig dzin gzhon nu rgyal po] som han vandrer

med i tre aringr og fra ham modtager han alle de vaeligsentligste transmissioner i dzogchen Han forlader

Kumaradza i 1339 og lever de foslashlgende seks aringr med 8 andre elever af denne guru i omegnen af

Samye Her modtager han under stort drama visioner og aringbenbaringer og begynder at skrive paring sit

omfattende vaeligrk Vaeligrket indeholder en stor samling af dzogchen-praksis- og ritual-tekster kaldet

De firfoldige Hjertesfaeligrer [snying tig yab bzhi] Det er dels tekster som angiveligt stammer fra

dzogchen-traditionens legendariske pionerer i Tibet troldmanden fra Kashmir Guru Rinpoche og

den indiske laeligrde Vimalamitra og som Longchenpa samler og koordinerer i to tekstsamlinger

men dertil foslashjer to parallelle samlinger hvori de samme instruktioner og ritualer gengives i

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

8

Longchenpas egen udgave som er velstruktureret og sammenhaeligngende til forskel for de meget

heterogene gamle tekster Et andet noslashgle element er de saringkaldte Syv skatte [mdzod bdun] hvor

Longchenpa fremlaeliggger hele den buddhistiske tradition - som den er modtaget i Tibet - med en

gennemgang af alle de filosofiske positioner og laeligrdomstraditionernes historie Heri finder vi saring to

helt centrale vaeligrker der praeligsenterer dzogchen-traditionens filosofi og praksis nemlig TDD og

den vaeligsentligt fyldigere Det Meste Sublime Fartoslashjs Skat [theg mchog mdzod]

Begge vaeligrker kan opfattes som kommentarer til De Sytten Tantraer og er altsaring en udlaeliggning af

dzogchen-traditionens mest fundamentale forestillinger og saeligregne ypperste metoder fremstillet

i et klart sprog som strukturer belaeligringerne med en stringent terminologi der bliver moslashnster-

dannende for alle vaeligrker i dzogchen-traditionen i de foslashlgende 660 aringr

En egentlig praeligsentation af disse vaeligrker ligger helt uden for rammerne af denne artikel Men jeg

vil - med udgangspunkt i TDD - soslashge at belyse vaeligrkernes karakter som mystiske tekster udfra

Michael A Sells kriterier for apophatiske tekster I indledningen til sin bog (Sells 1994 p 6-7)

opstiller han tre features som han finder kendetegner vestlig apophasis 1) metaforer for overflowing

eller emanation som han ofte ser i skabende spaelignding til det sprog som hoslashrer til intentional

demiurgic skabelse 2) dis-ontological discursive effort for at undgaring at reificere det transcendente som

entity being or thing 3) en distinkt dialektik af transcendens or immanens i hvilken det helt

igennem transcendente bliver aringbenbaret som det helt igennem immanente I slutningen af bogen -

efter praeligsentationen af et antal apophatiske tekster - opstiller Sells et skema over Principles of

Apophatic Language med 7 hovedpunkter og 25 underpunkter11 som jeg vil vende tilbage til

Helt centralt i Sells opfattelse af den apophatiske tekst er hans teori om en semantic event Han har

hentet forestillingen fra angelsaksisk litteraturkritik ikke mindst fra litteraturkritikeren og

forskeren Stanley E Fish der introducerer begrebet meaning experience som Sells omfortolker som

meaning event Sells konstaterer at en erfaringexperience forudsaeligtter 1) et grammatisk objekt 2)

meditation og 3) constructedness forudsaeligtninger der laeliggger menings-erfaringen ind i en dualistisk

forstaringelse Sells siger han bruger meaning event fordi dette begreb ikke indebaeligrer saringdanne

forudsaeligtninger I overensstemmelse med de mystiske tekster mener han her der er tale om en

udplacering af det grammatiske objekt et oslashjeblik af umiddelbarhed og er en bekraeligftelse paring en

ontological preconstruction Sells soslashger et begreb der svarer til en proces og undgaringr reificering Fishs

grundlaeligggende ide kommer fint igennem denne transformation Fish laeliggger op til en forstaringelse af

tekst-laeligsningen som ikke kan begraelignses til det lineaeligrt fremadskridende eller til en betydning der

vokser ud af det ord der foslashlger paring det ord der foslashlger paring det ordhellipsom saeligtningen begyndte med

Meningen rammer laeligseren under laeligsningen og bringer med eacutet en raeligkke forudsaeligtninger som

findes baringde i teksten og i laeligseren sammen i en umiddelbar og oslashjeblikkelig afsloslashring af mening Et

saeligrligt staeligrkt eksempel paring en saringdan menings-event har vi i vittigheden hvor meningen afsloslashres

med stor effekt netop fordi den baringde opfylder og modsiger de forventninger der er opbygget

under laeligsningen og dermed overskrider eller transcenderer den oprindelige forstaringelse

Det er et virkeligt forklarende greb Sells hermed anvender paring de mystiske tekster Teksterne bliver

dermed midler til at skabe en meaning event eller en semantic event og den mystiske tekst kan

forstarings som ikke en beskrivelse af en oplevelse men som en metode til at naeligrme sig oplevelsen I

11

Se appendix 1

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

9

en note goslashr Sells opmaeligrksom paring at denne forstaringelse passer til traditionernes primaeligr-tekster

(Sells 94 p 220 n 11) og ikke til den mangfoldighed af kommentarer som de mystiske

traditioner har udviklet Det burde maringske goslashre TDD mindre egnet idet teksten forstarings som en

kommentar til de sytten tantraers primaeligr-tekster Men Longchenpa citerer primaeligr-teksterne

meget fyldigt omfattende citater udgoslashr mindst halvdelen af den samlede tekstmasse i TDD

Samtidig er Longchenpas egen tekst ikke en distanceret kommentar men den flyder sammen med

og deler baringde synsvinkel og vokabularium med rod-teksterne

Longchenpas vaeligrk TDD er en forklaring paring al tings opstaringen paring virkelighedens beskaffenhed og

paring den forloslashsning som altid har vaeligret buddhismens anliggende Udfrielse af den lidelse der

foslashlger af jeg-illusionen og den ego-logiske opfattelse af eksistens og verden

I min oversaeligttelse af TDD er inspireret af to vestlige oversaeligttere den oslashstrigsk foslashdte Herbert V

Guenther (1917-2006) der var den foslashrste serioslashse vestlige oversaeligtter af dzogchen-tekster og

professor David Germano der er elev af Guenther Guenther begyndte tidligt at anvende begreber

fra vestlig faelignomenologisk filosofi i sin oversaeligttelse af tibetanske tekster isaeligr var Heidegger en

staeligrk inspiration Baringde Guenther og Germano bruger begrebet ego-logisk som de har hentet hos

Husserl for at beskrive den indskraelignkede klaustrofobiske og paranoide livsopfattelse som jeg-

illusionen producerer og som i buddhismen kaldes samsara [khor ba]

Ogsaring i det helt centrale begreb i TDD bringer Guenther og Germano Heidegger i spil Begrebet

hedder paring tibetansk zhi [gzhi] men oversaeligttes af Guenther og Germano ved Being Guenther

skriver herom

rDzogs-chen texts especially those of the sNying-thig persuasion address the question which concerns

the human individual most - the question of BeinghellipThe Tibetan term for our word Being is gzhi

which literally means both ground and reason12

Germano skriver

Longchenpa hellipturns his attention to the autentic identity of this Ground (which is closely related to

Heideggers conception of Beinghellip)13

VaeligrenBeing (tysk Sein) er det helt afgoslashrende noslashglebegreb i Heideggers taelignkning og i en

forelaeligsning om den tyske digter Rainer Marie Rilke fra 1946 diskuterer Heidegger begrebets

relation til begrebet grund (tysk Grund)

Rilke nennt die Natur insofern sie der Grund desjenigen Seienden ist das wir selbst sind den

Urgrund Dies deutet darauf daszlig der Mensch weiter in den Grund des Seienden reicht als das andere

Seiende Den Grund des Seienden nennt man von altersher das Sein 14

Anvendelse af begreber fra Heidegger og fra andre felter af vestlig taelignkning som for eksempel

system-teori har praeligget Guenthers omfattende oversaeligttelsesvirksomhed og gjort den meget

12

Guenther Herbert Meditation Differently - Phenomenological-psychological Aspects of Tibetan Buddhist (Maha-

mudra and sNying-thig) Practices from Original Tibetan Sources Motilal Banarsidass Publishers Delhi 1991p 25 13

Germano (1992) p 63

14 Heidegger Wozu Dichter i Holzwege 1950 p 257

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

10

vanskeligt tilgaeligngelig for mange15 Men naturligvis er det uhyre vanskeligt at oversaeligtte fra et

klassisk tibetansk skriftsprog som har vaeligret naeligsten uaeligndret i tusind aringr og hvor hele sprogets

karakter grammatik og semantik afviger markant far indoeuropaeligiske sprog Baringde kinesisk og

tibetansk skriftsprog udmaeligrker sig ved at vaeligre mangetydigt uden den faste struktur vi kender 16

In classic Tibetan a propositions consist of an event preceded by the various participants who take part in

that event skriver tibetologen Setphan Beyer i sin bog om klassisk tibetansk17

Verbet er det eneste noslashdvendige ord i et tibetansk udsagn deltagerne i verbets foregang har

forskellige roller i begivenheden ofte angivet ved partikler

En tibetansk nyingmapa-mester Thinley Norbu Rinpoche [phrin las nor bu rin po che] (soslashn af

Dudjom Rinpoche [skyabs rje bdud joms rin po che] som H H Dalai Lama udnaeligvnte til leder af

nyingma-sekten i eksil) der selv har tilbragt det meste af sit liv i eksil skrev i indledningen til en

nylig engelsk udgave af en traditionel kommentar18 (til en af sin fars praksis-tekster)

In preparing the English-language edition of this book some new words have been made in order to talk

about Buddhism Sometimes making the language too correct in English is very awkward since in English

there are no terms for a subjectless objectless spiritual state or immaterial openness light and it is very

hard for those using proper English to understand the meaning Even professors and scholars in universities

translators of Tibetan and those studying Asian religion for many years have misinterpretations

Because they get lost without making some kind of object or subject or certain identification and when

they dont have a nondual view it is very hard for them to believe in a nondual state hellip So one has to

be careful to avoid obscuration from overly fancy words or proper English because nondoer speech does

not exist in English

Det er umiddelbart indlysende at denne tekst relaterer sig naeligrt til den mystiske oplevelse i saeligr

som den behandles i min analyse her I hvilken grad det betyder at de asiatiske sprog i sig selv

laeliggger den mystiske oplevelse naeligr fortjener overvejelser som jeg ikke her har plads til

Jeg har i min videregivelse af de tibetanske tekst-uddrag forsoslashgt at oversaeligtte med respekt for

Thinley Norbus kritik Den eneste mig bekendt eksisterende vestlige oversaeligttelse af TDD er

udfoslashrt af David Germano i hans upublicerede phd-afhandling (Germano 1994) som naeligvnt med

hyppige brug af vestlige filosofiske og system-teoretiske termer i en fri oversaeligttelse hvor korte

tibetanske formuleringer hyppigt bliver til laeligngere saeligtninger idet en vestlig subjekt-orienteret

narrativ konstruktion praeligger resultatet Min oversaeligttelse er meget taeligt paring den tibetanske ord for

ord med den omkostning at laeligseren kan finde tekst-uddragene svaeligre at forstaring uden ledsagende

kommentarer Men det var nok ogsaring situationen i Tibet hvor det var utaelignkeligt at en tibetaner

laeligste en religioslashs tekst paring egen haringnd Traditionelt modtog han den kun i forbindelse med indvielse

15

Den norske tibetolog Per Kvaerne har i en bemaeligrkelsesvaeligrdig note erklaeligret Guenthers inacessible terminolo-

gyhelliphas unfortunately not permitted me to make use of his work to any significant degree I Per Kvaerne The great

perfection in the Tradition of the Bonpos - in Whalen Lei and Lewis R Lancaster Early Chan in China and Tibet

University of California 1983 p385 n 2 16

Se for eksempel David Favrholdt Kinesisk Filosofi Gyldendal 1970 p 13-15 17

Stephan V Beyer The Classical Tibetan Language State University of New York 1992 18

Thienley Norbu A Cascading Waterfall of Nectar Boston 2006 p xxii

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

11

og forklaring fra sin mester der ogsaring maringtte laeligse teksten op og saringledes give eleven mulighed for at

opfatte sprogtone og kropssprog der kunne foslashje vaeligsentlige dimensioner til tekstens bogstaver19

4 En vurdering af Tshig don mdzods apophatiske strategi udfra Sells prinicipper (PAL)

TDD er et vaeligrk om Vaeligren20 Og fremfor alt adresseres begrebet helt direkte i deacutet foslashrste kapitel

som skal analyseres her

TDD er disponeret - kapitel for kapitel - som en redegoslashrelse for elve noslashglepunkter som Longchen-

pa henter fra flere af de gamle sytten tantraer blandt andet fra den vigtigste rod-tantra

Drathalgyur [sgra thal gyur rtsa bai rgyud]

1) Vaeligren [gzhi] 2) Forvildelsens vej [khrul tshul] 3) Maringden den gennemtraelignger [khyab tshul] 4)

Kernepunkter [gnad] 5) Vejen [lam] 6) Porte [sgo] 7) Objekter [yul] 8) Niveauer af praksis

[nyams len] 9) Maringl [tshad] 10) Mellemtilstanden [bar ma do] 11) Forloslashsningens essentielle sted

[grol sa nyid]21

Saringdan lyder Longchenpas foslashrste praeligsentation

Denne disposition viser hvordan TDD baringde er den ultimative forklaring paring al tings tilbliven og

inderste virkelighed (1) men samtidig en forklaring paring den forvildelse der river sansende

vaeligsner ud af deres Vaeligren og udleverer dem til den traeligdemoslashlle (saṃsāra [khor ba]) som til

stadighed produceres af jeg-illusionen (2) Derefter foslashlger en grundig analyse af hvordan Vaeligrens

oprindelige renhed og aringbenhed i sin udfoldelse fordrejes idet potentialet for Vaeligren ren og aringben

dog til stadighed er til stede (3) hvordan og ved hvilke aringbninger Vaeligren er tilgaeligngelig paring i

sansende vaeligsners kroppe og indre energier (456 og 7) og kan fremkaldes eller aringbenbares gennem

saeligrlige metoder specielt dzogchen-traditionens mest skattede og hemmeligholdte praksisformer

At bryde igennem [khregs chod] og At springe hinsides [thod rgal] (herefter tregchouml og thoumlgal)

(8 og 9) Endelig foslashlger beskrivelsen af hvordan Vaeligren kan moslashdes i doslashden og mellemtilstanden

(bardo) (10) og udfoldelsen af forloslashsningen ind i det der forklarer alt (11)

I sin struktur adskiller TDD sig fra de typiske vestlige mystisk tekster ved at vaeligre meget omhyg-

geligt og aringbenlyst struktureret og ved at indeholde disse direkte praksis-instruktioner Men selv

om de ledsagende kosmologiske og filosofiske forklaringer ofte er ganske tekniske er de viklet

dybt sammen med praksis-teksterne der adskiller sig markant fra de kendte tantriske tekster med

deres visualiseringer og mantraer Specielt thregchouml-metoden bygger paring instruktioner [man snag]

har i ganske hoslashj grad karakter af den opbygning til en meaning event som Sells taler om og den

grundlaeligggende forklaring som den findes i 1 kapitel

Sells foslashrste kriterium for en apophatisk tekst er forekomsten af metaforer for overflowing eller

emanation Allerede i den korte gengivelse af de 11 punkter ses ord som foslashdsel [byung] sprede

siggennemtraelignge [khyab] opstaringrejse sig [char ba] og tilsynekomst [snang ba] Men videre i

teksten er helt centralt begreberne vibrationudstraringling [gdangsmdangs] og skaber-kraftkreativ

19

Ogsaring jeg har gennem mange aringr modtaget indvielser forklaringer og tekstoplaeligsninger fra transmisisons-baeligrende tibetanske

mestre og det er selvsagt en vaeligsentlig forudsaeligtning for min forstaringelse af teksternes betydning 20

Jeg bruger her - som i andre tilfaeliglde - stort begyndelsesbogstav for at afgraelignse et saeligrligt teknisk tibetansk begreb i

oversaeligttelsen 21

Appendix II (herefter A) p 1 22-23

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

12

dynamik (rtsal) Og det er helt centralt som Sell forlanger det at der slet ikke er tale om nogen

henvisning til en demiurgisk skaber

Det naeligste af Sells tre kriterier for en apohatisk tekst er kravet om at den skal indeholde hvad han

kalder dis-ontological discursive effort for at undgaring at reificere det transcendente som entity being

eller thing

En saringdan indsats goslashr Longchenpa allerede i begyndelsen af TDD med en argumentation hvor han

saring at sige dekonstruerer den klassiske buddhistiske diskurs om det absolutte eller Vaeligren Denne

del af teksten er skematisk bygget op Der naeligvnes seks - fejlbehaeligftede - udsagn om Vaeligren

synspunkterne bag disse udsagn eller paringstande begrundes Longchenpas kritik begrundes og

endelig foslashlger en sammenholden af paringstand og modparingstand Longchenas pointe er at der i et

konceptuelt filosofisk sprog ikke kan udsiges noget entydigt om Vaeligren - maringske bortset fra det

sidste og syvende udsagn

Han siger at der vil vaeligre fordel ved at gennemgaring argumentationen med henblik paring to menneske-

typer Den laeligrde der holder sig til laeligresaeligtninger [grub pai mtha rjes su dzin pa] og den

praktiserende der holder sig til vejen (det vil sige praksis det vil sige egne erfaringer) [lam rjes

su dzin pa] Og han fastslaringr allerede foslashr sin gennemgang at de laeligrde ender i ekstremisme det

vil sige nihilisme eller tro paring evig uforanderlighed

De seks udsagn er 1) Traditionen for at Vaeligren er spontant til stede [gzhi lhun grub tu dod pai

lugs] 2) Traditionen for at Vaeligren er ubestemt paring [gzhi ma nges par dod pai lugs] 3) Traditionen

for at Vaeligren er det bestemte og afgjorte grundlag [gzhi nges pa don gyi dngos gzhir dod pai

lugs] 4) Traditionen for at Vaeligren er i stand til at omforme sig til hvad som helst [gzhi cir yang

bsgyur du btub par dod pai lugs] 5) Traditionen for at Vaeligren kan beskrives som alt muligt [gzhi

cir yang khas blang du btub par dod pai lugs] 6) Traditionen for at Vaeligren er varieret [gzhi sna

tshogs su dod pai lugs] og endelig - den vanskeliget angribelige paringstand 7) Traditionen for at

Vaeligren er oprindelig ren [gzhi ka dag tu dod pai lugs so]22

Longchenpas argumentation er meget udfoslashrlig understoslashttet af citater fra tantraerne og med brug

af Nagarjunas klassiske paringvisning af sprogets og begrebernes indbyggede selvmodsigelser Den

foslashrste argumentation slutter Longchenpa af med at fastslaring at Vaeligrens identitet er hinsides

dualiteten i hvad der kan taelignkes og tales om [gnyis med bsam brjod las]23

Da han naringr til det 7 udsagn som han betegner som det fejlfri udsagn fra vore egne

laeligresaeligtninger konfronterer han det store paradoks i hele hans og dzogchens kosmologi og

verdensbeskrivelse Hvordan kan forvildelse og samsara opstaring naringr Vaeligren er oprindelig fri og ren

Han svarer paring dette

Da tidloslashs forloslashsning fastholdes er den gentagne renselse af besmittelser ikke virkelig noslashdvendig

forloslashsning og forvildelse har ikke nogen uafhaeligngig eksistens [ye nas grol zin pas dri ma bskyar nas

mtshan nyid pas sbyang du med cing khrul pa dang grol bar rang mtshan pa med] Men da forloslashsning og

forvildelse forefindes som i en droslashm kommer tilsyne ved Aringrvaringgenhedens skaberkraft og er

22

A2 p 3 51-53 23

A2 p 4 84-85

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

13

etableret ved deres direkte tilsynekomst - er der oprindelig fejlfri renhed [de rmi lam gyi grol khrul

ltar rig pai rol pa tsam du snang dus nyid nas grub ma myong bas ka dag yin pa la skyon med]24

Hvad angaringr Sells tredje forudsaeligtning for apohatisk sprog en distinkt dialektik af transcendens or

immanens i hvilken det helt igennem transcendente bliver aringbenbaret som det helt igennem

immanente er det selve noslashglepunktet i Longchenpas kosmologi

Denne oprindeligt rene Vaeligren rummer i sig altings tilsynekomst Vaeligren er ikke intet men alt

Vaeligren er potentiale og dynamik Men ligesaring snart Vaeligrens dynamiske kraft roslashrer paring sig opstaringr

forvildelse reifikation begrebsdannelse og sansende vaeligsner ego-logisk udsyn og samsara Og i

samme glimt opstaringr da den rene oprindelige buddha-tilstand Samantabhadra [kun tu bzang po]

bevaeligget af medfoslashlelse [thugs rje] for at forloslashse fra forvildelse og bringe de sansende vaeligsner

tilbage til den oprindelige tidloslashse Vaeligren Saringledes manifesterer sig buddhaernes Legme(r) [sku] og

Oprindelige Varinggenhed [ye shes] udadtil men dette er ikke nogen anfaeliggtelse af Vaeligrens

oprindelige renhed indadtil

Longchenpa siger i fortsaeligttelse af droslashmmebilledet

Skoslashnt Legemer25 og Oprindelig Aringrvaringgenhed er spontant tilstede i det tidloslashse rum fuldkomne i

den oprindeligt rene natur [lhun grub yin pas ye nas dbyings kyi sku dang ye shes rang bzhin rnam dag

tu rdzogs] ikke desto mindre - ved opvaringgnen fri af tilfaeligldige pletter en kvalitet grundet i

oprindelig virkeliggoslashrelse er denne laeligresaeligtning (den 7) fejlfri [kyang gnyid sad pa ltar glo bur dri

bral gyi cha las ye thog der mngon du gyur char yod pas skyon med do zhes bstan pa ni]26

Det som kommer tilsyne i denne tid i den praktiserendes tid i laeligserens tid er kun hvad der

allerede indadtil i den tidloslashse oprindelige natur var fuldkomment tilstede men nu kan vise sig

naringr den forvildede varinggner af sin droslashm Dette er paradokset som goslashr det muligt at haeligvde Vaeligrens

oprindelige renhed paring trods af de tilsyneladende modsigelser men det er jo ogsaring en paringvisning af

at det transcendente buddhaerne og deres Oprindelige Varinggenhed er ultimativt immanent

Den oprindelige Vaeligren er paring eacuten gang tomhed og fylde i en dynamisk helhed I den oprindelige

Vaeligren er tre visdomme eller tre dimensioner af Oprindelig Varinggenhed nemlig essens27fakticitet

[ngo bo] naturaktualitet [rang bzhin] (medfoslashlende) energiresonnans [thug rje]

Longchenpa skriver Indenfor Den oprindelige Viddes Vaeligren er essens natur og energi [dbyings

gdod mai gzhi la ngo bo rang bzhin thugs rje gsum]

Denne trefoldighed er i naeligr korrespondance med mahayana-buddhismens klassiske trefoldighed

de tre Legemer (kaya [sku]) Dharmakaya [cho sku] Sambhogakaya [longs sku] og Nirmanakaya

[sprul sku] De er igen relateret til de tre dimensioner af menneskelig vaeligre sind [sems] tale [nang]

og krop [lus] Det forekommer relevant at naeligvne at denne trefoldighed artikuleres i den asiatiske

buddhisme stort set samtidig med at en tilsvarende treenighed formuleres i kristendommen De

24

A2 p 7 153-154 25

Tibetansk sprog anvender saringkaldte haeligders-termer (honorific terms) - i omtalen af hellige begreber og i omtalen af og

henvendelse til personer med hoslashj social status Kroplegeme hedder paring almindelig tibetansk [lus] men med aeligres-term

[sku] i denne sammenhaeligng hvor betydningen raeligkker langt udover det rent kropslige har jeg brugt Legeme med stort

begyndelsesbogstav 26

A2 p 7 154-155 27

Det andet led efter skraringstregen i oversaeligttelserne er Guenthers heideggerianske version

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

14

tre buddhistiske Legemer forklares som Dharmakaya er den altomsluttende udifferentierede

totalitet undertiden kaldt Sandhedslegemet Sambhogakaya er den kommunikative semiotiske

dimension af eksistensen Nirmanakaya er den emergente legemliggjorte inkarnerede

eksistens (det tibetanske ord for nirmanakaya [sprul sku] bruges i omtale af og tiltale til

inkarnerede lamaer)

I den udfoldelse af Vaeligren der udgoslashr baringde vores verden og buddhaernes rene lande [shing

kham] kaldet Vaeligrens tilsynekomst [gzhi nang ba] er det dynamiske samspil mellem denne trikaya

[sku gsum] den centrale bevaeliggelse Trefoldigheden er ikke opdelt og adskilt men en ubrydelig

helhed Men de tre Legemer er den foslashrste disposition for differentiering overhovedet

I den videre beskrivelse af maringden Vaeligrens tilsynekomst opstaringr paring [gzhi snang gi char lugs]

opregnes enkelte andre tilsvarende latente differentieringer Vaeligren er saringledes en enhed af

oprindelig renhed og spontan tilstedevaeligren [ka dag lhun grub] Oprindelig renhed er naeligrmest

identisk med mahayana-buddhismens begreb om śūnyatā tomhed [stong pa] Spontan

tilstedevaeligren er en tilstedevaeligren paring graelignsen til udfoldelse

I Longchenpas beskrivelse udstyres Vaeligren med en indre klarhedstraringleglans [nang gsal] og en

ydre klarhedstraringleglans [phyir gsal] Den indre klarhed er i Vaeligrens rene potentiale den ydre

klarhed i Vaeligrens udfoldelse som forloslashsende rene manifestationer og som forvildede urene

manifestationer af den samsariske verden som er sansende vaeligsners virkelighed

Lys-metaforen er meget paringtraeligngende Vaeligren er naeligrmest synonym med Det Klare Lys [od gsal]

og nummer to i Vaeligrens latente differentieringer er de fem lys [od lnga] der findes baringde i en

indre og en ydre version

De fem lys inkluderer et meget bredt saeligt af femfoldigheder fem retninger fem farver fem

buddha-familier fem visdomme og fem visdomsvinde [ye shes lung lnga] som hovedsageligt

hoslashrer til den rene forloslashsende fremtraeligdelsesform men ogsaring samsariske fremtraeligdelses-

kategorier som de fem elementer de fem karmiske vinde [las rlung] og de fem sindsgifte [nyon

mongs lnga] (had begaeligr og dumhed) er indeholdt For den der erkender Vaeligrens oprindelig

renhed fremstaringr de foslashrstnaeligvnte manifestationer for den forvildede de sidstnaeligvnte Denne

dobbelte symbolik er helt central i den tantriske buddhisme hvor femfoldigheden visualiseres som

de fem buddha-familier i deres mandala hvor buddhaerne er placeret i de fire verdenshjoslashrner

plus centrum og karakteriseret ved de fem farver Gennem identifikation med buddhaerne og

deres mandala (transformationen af jeget og dets omverden) loslashftes den praktiserende ud af den

indskraelignkede samsariske eksistensform

Endelig er der i udfoldelsen en saeligrlig dobbelthed af viden [rnam pa thams cad mkhyen pa] og

[thams cad mkhyen pa] At vide af alt i dets mangfoldighed og at vide af alt (i altings totalitet

Alviden)

Den oprindelige Vaeligren er aldrig adskilt fra sine udfoldelser hvad enten de er rene former eller

samsaras forvildede univers

Et billede paring denne Vaeligrens oprindelige tilstedevaeligren inde midt i den urene forvildede

eksistensform er Det Ungdommelige Vase-Legeme som er til stede i hjertet paring alle sansende

vaeligsner som et lukket potentiale I erkendelsens stund brister vasen og den oprindelige

altinkluderende Vaeligren vaeliglder frem

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

15

Longchenpa skriver saringdan

Det indre rum [nang dbying] af den oprindeligt rene Vaeligren det Ungdommelige Vase-Legeme

[gzhon nu bum pa sku] revner og visdoms-vinde loslashfter Aringrvaringgenhed op fra Vaeligren den aeligdle selv-

tilsynekomsts otte portes opstaringens tid [phags pai rang snang lhun kyi sgo brgyad shar dus] hvor

det oprindelige dharmakayas tilsynekomst er som himlen foroven Direkte foran gennemtraelignger

de rene lande sambhogakayas Klare Lys himmelrummet Ud af skaberkraften [rtsal] er forneden

Vaeligrens store tilsynekomst og ud af skaberkraften forneden sambhogakayas tilsynekomst og i alle

retninger er nirmanakayas er de naturlige nirmanakayas [rang bzhin sprul skui zhing snang]

rene tilsynekomster28

Denne oplevelse af aringbningen af hjertets inderste potentiale svarer til en oplevelse der er beskrevet

i mange vaeligrker og som Longchenpa har beskrevet som sin egen oplevelse da han praktiserede

naeligr Samye Det er et storslaringet syn hvor oslashverst dharmakaya opstaringr som det rene aringbne himmelrum

hvorunder de hundrede fredelige og vrede guddomme [zhi khro] viser sig og under det igen de

rene buddha-lande og allernederst de seks verdner af sansende vaeligsner visionens tre lag kan ses

som manifestationen af de tre buddha-legemer og som en manifestation af de tre veje til

befrielsen den exoteriske sutra-buddhisme den tantriske buddhisme og dzogchen (nedefra og

op)29

Det kritiske punkt i udfoldelsen er splittelsen mellem det som aldrig har vaeligret dualistisk adskilt

og kun kan fremstaring saringdan paring grund af en afgoslashrende tragisk indskraelignkning i Vaeligrens Aringrvaringgenhed

[rig pa] som er potentialet for selv-gener-kendelse [rang rig] og dennes udtryks-kraft [rig rtsal]

Denne indskraelignkning kaldes u-Aringrvaringgenhed [ma rig pa] og det er i kraft af denne uvidenhed at

den ubestemte medfoslashlelses energi opstaringr som forvildelse

Med et citat fra aeligrke-buddhaen Samantabhadra [kun tu bzang po] i Den Store Lykkebringende og

Skoslashnne Tantra skriver Longchenpa

Kye ma Skoslashnt jeg er fri af forvildelse [khrul pa] er forvildelse foslashdt af min udtryks-kraft [rtsal]

Efter at naturen opstod uden forhindringer [rang bzhin ma gags par shar] fra den uforanderlige

Vaeligren foslashdtes uvidenhed [ma rig pa] af den ubestemte medfoslashlelse [thugs rje ma nges pa] Som

eksempel Skyer eksisterer i virkeligheden ikke i himlen men skyer opstaringr lejlighedsvis paring samme

maringde har uvidenhed aldrig i virkeligheden eksisteret i Vaeligren men fra medfoslashlende energi [thugs

rje] opstaringr paring samme maringde uvidenhed og det som kaldes Vaeligrens spontane tilstedevaeligrelses

naturlige tilstand [gzhi lhun grub kyi gnas lugs] ydermere er det tilstede som en stor ubestemt

haringndgribeliggoslashrelse [yang ma nges pai snang ba chen po] For at udfolde dette yderligere

Maringderne det opstaringr paring er otte og benaeligvnes Den dyrebare amulets naturlige tilstand [rin po che

gaui gnas lugs] som ustoppeligt aringbner sansningens virkelighed [dod yon gyi go ma gags

pao]30

Det centrale paradoks er at skoslashnt uvidenhed ikke er til stede i den oprindeligt rene Vaeligren saring

opstaringr den ud af denne Vaeligren Det er dette forhold som umuligt kan forklares udfra ren logik eller

rationel argumentation

28

A2 p 13 304-308 29

Se appendix III for en traditionel billedlig fremstilling af en saringdan vision 30

A2 p 14 321-325

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

16

Ovenstaringende forestillinger svarer til Longchenpas tidligere citerede argumentation om det

syvende udsagn vedroslashrende Vaeligren det eneste holdbare af de syv udsagn Her bruger

Longchenpa eksemplet med droslashmmens indhold der forsvinder ved opvaringgnen

Ogsaring i den sammenhaeligng blev det forklaret af aringrsagen til den fejlagtige dualistiske opfattelse af

Vaeligren var den ubestemte medfoslashlelses energi Medfoslashlelse [thugs rje] oversaeligttes i dzogchen-

sammenhaeligng ofte som energi det er ikke en (med)foslashlelse i vestlig psykologisk forstand men et

fundamentalt drive essensen af det dynamiske aspekt af Vaeligren ofte karakteriseret som

altgennemtraeligngende [kun khyab] og uhindret [gags med] - og som foreningen af de to

karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to foslashrste dimensioner oprindelig renhed og

spontan tilstedevaeligren I og med at den fuldkomne aringbenhed og renhed ogsaring er en konkret

tilstedevaeligren er der introduceret en dynamik som er denne medfoslashlelses-energi Og naringr ikke dette

ses helt klart med optimal erkendelseskraft saring bliver den medfoslashlende energi ubestemt og kilden

til dualitet og forvildelse Ses det klart er det kaeligrlig venlighed [snying rje] der omfatter alt

levende

I den allersidste del af ovenstaringende citat lanceres de otte som er et moslashnster af maringder hvorparing

Vaeligrens udfoldede dynamik kommer til syne paring ikke-adskilt fra Vaeligren det vil sige som en

tydning af den sansendes opfattelse af den verden der er opstaringet paring grund af uvidenhedens

forvildelse

I forlaeligngelse af ovennaeligvnte citat opregnes de otte der ogsaring bestemmes som seks maringder at opstaring

paring og de to porte 1) medfoslashlende energi [thugs rje] 2) lys [od gsal] 3) Oprindelig Varinggenhed [ye

shes] 4) Legmer [sku] 5) non-dualitet [gnyis med] 6) forloslashst fra graelignser [mtha grol] - samt 7)

Oprindelig Varinggenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens port til urenhed

[ma dag khor ba sgo]

Med de otte fuldender Longchenpa sin praeligsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller

emergens fra Vaeligren som har markante paralleller i antik kristen og islamisk mystik og som svarer

til det Sell kalder metaphors of Emanation procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA

5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer paring disse otte maringder at opstaring paring

[char lugs brgyad] men tvunget af denne opgaves begraelignsede omfang vil jeg vaeliglge en forklaring

fra en anden tekst af Longchenpa teksten stammer fra Longchenpas Skyer fra Den Dybe

Menings Hav [zab don rgya mtshoi sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfaeligre [mkha gro

snying thig] som igen tilhoslashrer den tidligere omtalte Fire Hjertesfaeligrer [snying thig ya(b) bzhi]

Hvad angaringr de seks former for opstaringen 1) Ved at opstaring som medfoslashlelse opstaringr kaeligrlig venlighed

med alle sansende vaeligsner [char lugs drug ni thugs rje ltar char bas sems chan la snying rje byung] 2)

Ved at opstaring som lys vil verden komme til syne som gennemtraeligngt af lysstraringler [od ltar bas od zer

gyis jig rten gyi khams khyab par snang] 3) Ved at opstaring som (buddha)-Legemer kommer klynger af

de fem buddha-familier til syne [sku ltar char bas snang ba thams cad rigs lngai tshom bur snang] 4)

Ved at opstaring som Oprindelig Varinggenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar

bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang poi mngon sum na gsal] 5) Ved at opstaring som non-

dualitet vil en begrebsfri fordybelse opstaring [gnyis med ltar char bas mi rtog pai ting nge dzin la

gnas] 6) Ved at opstaring som forloslashsning fra graelignser vil der vaeligre tilstedevaeligren i en tanke-fri

fordybelse [mtha grol ltar char bas chos nyid la dar gcig gnas pao] Hvad angaringr de to porte Hvad

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

8

Longchenpas egen udgave som er velstruktureret og sammenhaeligngende til forskel for de meget

heterogene gamle tekster Et andet noslashgle element er de saringkaldte Syv skatte [mdzod bdun] hvor

Longchenpa fremlaeliggger hele den buddhistiske tradition - som den er modtaget i Tibet - med en

gennemgang af alle de filosofiske positioner og laeligrdomstraditionernes historie Heri finder vi saring to

helt centrale vaeligrker der praeligsenterer dzogchen-traditionens filosofi og praksis nemlig TDD og

den vaeligsentligt fyldigere Det Meste Sublime Fartoslashjs Skat [theg mchog mdzod]

Begge vaeligrker kan opfattes som kommentarer til De Sytten Tantraer og er altsaring en udlaeliggning af

dzogchen-traditionens mest fundamentale forestillinger og saeligregne ypperste metoder fremstillet

i et klart sprog som strukturer belaeligringerne med en stringent terminologi der bliver moslashnster-

dannende for alle vaeligrker i dzogchen-traditionen i de foslashlgende 660 aringr

En egentlig praeligsentation af disse vaeligrker ligger helt uden for rammerne af denne artikel Men jeg

vil - med udgangspunkt i TDD - soslashge at belyse vaeligrkernes karakter som mystiske tekster udfra

Michael A Sells kriterier for apophatiske tekster I indledningen til sin bog (Sells 1994 p 6-7)

opstiller han tre features som han finder kendetegner vestlig apophasis 1) metaforer for overflowing

eller emanation som han ofte ser i skabende spaelignding til det sprog som hoslashrer til intentional

demiurgic skabelse 2) dis-ontological discursive effort for at undgaring at reificere det transcendente som

entity being or thing 3) en distinkt dialektik af transcendens or immanens i hvilken det helt

igennem transcendente bliver aringbenbaret som det helt igennem immanente I slutningen af bogen -

efter praeligsentationen af et antal apophatiske tekster - opstiller Sells et skema over Principles of

Apophatic Language med 7 hovedpunkter og 25 underpunkter11 som jeg vil vende tilbage til

Helt centralt i Sells opfattelse af den apophatiske tekst er hans teori om en semantic event Han har

hentet forestillingen fra angelsaksisk litteraturkritik ikke mindst fra litteraturkritikeren og

forskeren Stanley E Fish der introducerer begrebet meaning experience som Sells omfortolker som

meaning event Sells konstaterer at en erfaringexperience forudsaeligtter 1) et grammatisk objekt 2)

meditation og 3) constructedness forudsaeligtninger der laeliggger menings-erfaringen ind i en dualistisk

forstaringelse Sells siger han bruger meaning event fordi dette begreb ikke indebaeligrer saringdanne

forudsaeligtninger I overensstemmelse med de mystiske tekster mener han her der er tale om en

udplacering af det grammatiske objekt et oslashjeblik af umiddelbarhed og er en bekraeligftelse paring en

ontological preconstruction Sells soslashger et begreb der svarer til en proces og undgaringr reificering Fishs

grundlaeligggende ide kommer fint igennem denne transformation Fish laeliggger op til en forstaringelse af

tekst-laeligsningen som ikke kan begraelignses til det lineaeligrt fremadskridende eller til en betydning der

vokser ud af det ord der foslashlger paring det ord der foslashlger paring det ordhellipsom saeligtningen begyndte med

Meningen rammer laeligseren under laeligsningen og bringer med eacutet en raeligkke forudsaeligtninger som

findes baringde i teksten og i laeligseren sammen i en umiddelbar og oslashjeblikkelig afsloslashring af mening Et

saeligrligt staeligrkt eksempel paring en saringdan menings-event har vi i vittigheden hvor meningen afsloslashres

med stor effekt netop fordi den baringde opfylder og modsiger de forventninger der er opbygget

under laeligsningen og dermed overskrider eller transcenderer den oprindelige forstaringelse

Det er et virkeligt forklarende greb Sells hermed anvender paring de mystiske tekster Teksterne bliver

dermed midler til at skabe en meaning event eller en semantic event og den mystiske tekst kan

forstarings som ikke en beskrivelse af en oplevelse men som en metode til at naeligrme sig oplevelsen I

11

Se appendix 1

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

9

en note goslashr Sells opmaeligrksom paring at denne forstaringelse passer til traditionernes primaeligr-tekster

(Sells 94 p 220 n 11) og ikke til den mangfoldighed af kommentarer som de mystiske

traditioner har udviklet Det burde maringske goslashre TDD mindre egnet idet teksten forstarings som en

kommentar til de sytten tantraers primaeligr-tekster Men Longchenpa citerer primaeligr-teksterne

meget fyldigt omfattende citater udgoslashr mindst halvdelen af den samlede tekstmasse i TDD

Samtidig er Longchenpas egen tekst ikke en distanceret kommentar men den flyder sammen med

og deler baringde synsvinkel og vokabularium med rod-teksterne

Longchenpas vaeligrk TDD er en forklaring paring al tings opstaringen paring virkelighedens beskaffenhed og

paring den forloslashsning som altid har vaeligret buddhismens anliggende Udfrielse af den lidelse der

foslashlger af jeg-illusionen og den ego-logiske opfattelse af eksistens og verden

I min oversaeligttelse af TDD er inspireret af to vestlige oversaeligttere den oslashstrigsk foslashdte Herbert V

Guenther (1917-2006) der var den foslashrste serioslashse vestlige oversaeligtter af dzogchen-tekster og

professor David Germano der er elev af Guenther Guenther begyndte tidligt at anvende begreber

fra vestlig faelignomenologisk filosofi i sin oversaeligttelse af tibetanske tekster isaeligr var Heidegger en

staeligrk inspiration Baringde Guenther og Germano bruger begrebet ego-logisk som de har hentet hos

Husserl for at beskrive den indskraelignkede klaustrofobiske og paranoide livsopfattelse som jeg-

illusionen producerer og som i buddhismen kaldes samsara [khor ba]

Ogsaring i det helt centrale begreb i TDD bringer Guenther og Germano Heidegger i spil Begrebet

hedder paring tibetansk zhi [gzhi] men oversaeligttes af Guenther og Germano ved Being Guenther

skriver herom

rDzogs-chen texts especially those of the sNying-thig persuasion address the question which concerns

the human individual most - the question of BeinghellipThe Tibetan term for our word Being is gzhi

which literally means both ground and reason12

Germano skriver

Longchenpa hellipturns his attention to the autentic identity of this Ground (which is closely related to

Heideggers conception of Beinghellip)13

VaeligrenBeing (tysk Sein) er det helt afgoslashrende noslashglebegreb i Heideggers taelignkning og i en

forelaeligsning om den tyske digter Rainer Marie Rilke fra 1946 diskuterer Heidegger begrebets

relation til begrebet grund (tysk Grund)

Rilke nennt die Natur insofern sie der Grund desjenigen Seienden ist das wir selbst sind den

Urgrund Dies deutet darauf daszlig der Mensch weiter in den Grund des Seienden reicht als das andere

Seiende Den Grund des Seienden nennt man von altersher das Sein 14

Anvendelse af begreber fra Heidegger og fra andre felter af vestlig taelignkning som for eksempel

system-teori har praeligget Guenthers omfattende oversaeligttelsesvirksomhed og gjort den meget

12

Guenther Herbert Meditation Differently - Phenomenological-psychological Aspects of Tibetan Buddhist (Maha-

mudra and sNying-thig) Practices from Original Tibetan Sources Motilal Banarsidass Publishers Delhi 1991p 25 13

Germano (1992) p 63

14 Heidegger Wozu Dichter i Holzwege 1950 p 257

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

10

vanskeligt tilgaeligngelig for mange15 Men naturligvis er det uhyre vanskeligt at oversaeligtte fra et

klassisk tibetansk skriftsprog som har vaeligret naeligsten uaeligndret i tusind aringr og hvor hele sprogets

karakter grammatik og semantik afviger markant far indoeuropaeligiske sprog Baringde kinesisk og

tibetansk skriftsprog udmaeligrker sig ved at vaeligre mangetydigt uden den faste struktur vi kender 16

In classic Tibetan a propositions consist of an event preceded by the various participants who take part in

that event skriver tibetologen Setphan Beyer i sin bog om klassisk tibetansk17

Verbet er det eneste noslashdvendige ord i et tibetansk udsagn deltagerne i verbets foregang har

forskellige roller i begivenheden ofte angivet ved partikler

En tibetansk nyingmapa-mester Thinley Norbu Rinpoche [phrin las nor bu rin po che] (soslashn af

Dudjom Rinpoche [skyabs rje bdud joms rin po che] som H H Dalai Lama udnaeligvnte til leder af

nyingma-sekten i eksil) der selv har tilbragt det meste af sit liv i eksil skrev i indledningen til en

nylig engelsk udgave af en traditionel kommentar18 (til en af sin fars praksis-tekster)

In preparing the English-language edition of this book some new words have been made in order to talk

about Buddhism Sometimes making the language too correct in English is very awkward since in English

there are no terms for a subjectless objectless spiritual state or immaterial openness light and it is very

hard for those using proper English to understand the meaning Even professors and scholars in universities

translators of Tibetan and those studying Asian religion for many years have misinterpretations

Because they get lost without making some kind of object or subject or certain identification and when

they dont have a nondual view it is very hard for them to believe in a nondual state hellip So one has to

be careful to avoid obscuration from overly fancy words or proper English because nondoer speech does

not exist in English

Det er umiddelbart indlysende at denne tekst relaterer sig naeligrt til den mystiske oplevelse i saeligr

som den behandles i min analyse her I hvilken grad det betyder at de asiatiske sprog i sig selv

laeliggger den mystiske oplevelse naeligr fortjener overvejelser som jeg ikke her har plads til

Jeg har i min videregivelse af de tibetanske tekst-uddrag forsoslashgt at oversaeligtte med respekt for

Thinley Norbus kritik Den eneste mig bekendt eksisterende vestlige oversaeligttelse af TDD er

udfoslashrt af David Germano i hans upublicerede phd-afhandling (Germano 1994) som naeligvnt med

hyppige brug af vestlige filosofiske og system-teoretiske termer i en fri oversaeligttelse hvor korte

tibetanske formuleringer hyppigt bliver til laeligngere saeligtninger idet en vestlig subjekt-orienteret

narrativ konstruktion praeligger resultatet Min oversaeligttelse er meget taeligt paring den tibetanske ord for

ord med den omkostning at laeligseren kan finde tekst-uddragene svaeligre at forstaring uden ledsagende

kommentarer Men det var nok ogsaring situationen i Tibet hvor det var utaelignkeligt at en tibetaner

laeligste en religioslashs tekst paring egen haringnd Traditionelt modtog han den kun i forbindelse med indvielse

15

Den norske tibetolog Per Kvaerne har i en bemaeligrkelsesvaeligrdig note erklaeligret Guenthers inacessible terminolo-

gyhelliphas unfortunately not permitted me to make use of his work to any significant degree I Per Kvaerne The great

perfection in the Tradition of the Bonpos - in Whalen Lei and Lewis R Lancaster Early Chan in China and Tibet

University of California 1983 p385 n 2 16

Se for eksempel David Favrholdt Kinesisk Filosofi Gyldendal 1970 p 13-15 17

Stephan V Beyer The Classical Tibetan Language State University of New York 1992 18

Thienley Norbu A Cascading Waterfall of Nectar Boston 2006 p xxii

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

11

og forklaring fra sin mester der ogsaring maringtte laeligse teksten op og saringledes give eleven mulighed for at

opfatte sprogtone og kropssprog der kunne foslashje vaeligsentlige dimensioner til tekstens bogstaver19

4 En vurdering af Tshig don mdzods apophatiske strategi udfra Sells prinicipper (PAL)

TDD er et vaeligrk om Vaeligren20 Og fremfor alt adresseres begrebet helt direkte i deacutet foslashrste kapitel

som skal analyseres her

TDD er disponeret - kapitel for kapitel - som en redegoslashrelse for elve noslashglepunkter som Longchen-

pa henter fra flere af de gamle sytten tantraer blandt andet fra den vigtigste rod-tantra

Drathalgyur [sgra thal gyur rtsa bai rgyud]

1) Vaeligren [gzhi] 2) Forvildelsens vej [khrul tshul] 3) Maringden den gennemtraelignger [khyab tshul] 4)

Kernepunkter [gnad] 5) Vejen [lam] 6) Porte [sgo] 7) Objekter [yul] 8) Niveauer af praksis

[nyams len] 9) Maringl [tshad] 10) Mellemtilstanden [bar ma do] 11) Forloslashsningens essentielle sted

[grol sa nyid]21

Saringdan lyder Longchenpas foslashrste praeligsentation

Denne disposition viser hvordan TDD baringde er den ultimative forklaring paring al tings tilbliven og

inderste virkelighed (1) men samtidig en forklaring paring den forvildelse der river sansende

vaeligsner ud af deres Vaeligren og udleverer dem til den traeligdemoslashlle (saṃsāra [khor ba]) som til

stadighed produceres af jeg-illusionen (2) Derefter foslashlger en grundig analyse af hvordan Vaeligrens

oprindelige renhed og aringbenhed i sin udfoldelse fordrejes idet potentialet for Vaeligren ren og aringben

dog til stadighed er til stede (3) hvordan og ved hvilke aringbninger Vaeligren er tilgaeligngelig paring i

sansende vaeligsners kroppe og indre energier (456 og 7) og kan fremkaldes eller aringbenbares gennem

saeligrlige metoder specielt dzogchen-traditionens mest skattede og hemmeligholdte praksisformer

At bryde igennem [khregs chod] og At springe hinsides [thod rgal] (herefter tregchouml og thoumlgal)

(8 og 9) Endelig foslashlger beskrivelsen af hvordan Vaeligren kan moslashdes i doslashden og mellemtilstanden

(bardo) (10) og udfoldelsen af forloslashsningen ind i det der forklarer alt (11)

I sin struktur adskiller TDD sig fra de typiske vestlige mystisk tekster ved at vaeligre meget omhyg-

geligt og aringbenlyst struktureret og ved at indeholde disse direkte praksis-instruktioner Men selv

om de ledsagende kosmologiske og filosofiske forklaringer ofte er ganske tekniske er de viklet

dybt sammen med praksis-teksterne der adskiller sig markant fra de kendte tantriske tekster med

deres visualiseringer og mantraer Specielt thregchouml-metoden bygger paring instruktioner [man snag]

har i ganske hoslashj grad karakter af den opbygning til en meaning event som Sells taler om og den

grundlaeligggende forklaring som den findes i 1 kapitel

Sells foslashrste kriterium for en apophatisk tekst er forekomsten af metaforer for overflowing eller

emanation Allerede i den korte gengivelse af de 11 punkter ses ord som foslashdsel [byung] sprede

siggennemtraelignge [khyab] opstaringrejse sig [char ba] og tilsynekomst [snang ba] Men videre i

teksten er helt centralt begreberne vibrationudstraringling [gdangsmdangs] og skaber-kraftkreativ

19

Ogsaring jeg har gennem mange aringr modtaget indvielser forklaringer og tekstoplaeligsninger fra transmisisons-baeligrende tibetanske

mestre og det er selvsagt en vaeligsentlig forudsaeligtning for min forstaringelse af teksternes betydning 20

Jeg bruger her - som i andre tilfaeliglde - stort begyndelsesbogstav for at afgraelignse et saeligrligt teknisk tibetansk begreb i

oversaeligttelsen 21

Appendix II (herefter A) p 1 22-23

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

12

dynamik (rtsal) Og det er helt centralt som Sell forlanger det at der slet ikke er tale om nogen

henvisning til en demiurgisk skaber

Det naeligste af Sells tre kriterier for en apohatisk tekst er kravet om at den skal indeholde hvad han

kalder dis-ontological discursive effort for at undgaring at reificere det transcendente som entity being

eller thing

En saringdan indsats goslashr Longchenpa allerede i begyndelsen af TDD med en argumentation hvor han

saring at sige dekonstruerer den klassiske buddhistiske diskurs om det absolutte eller Vaeligren Denne

del af teksten er skematisk bygget op Der naeligvnes seks - fejlbehaeligftede - udsagn om Vaeligren

synspunkterne bag disse udsagn eller paringstande begrundes Longchenpas kritik begrundes og

endelig foslashlger en sammenholden af paringstand og modparingstand Longchenas pointe er at der i et

konceptuelt filosofisk sprog ikke kan udsiges noget entydigt om Vaeligren - maringske bortset fra det

sidste og syvende udsagn

Han siger at der vil vaeligre fordel ved at gennemgaring argumentationen med henblik paring to menneske-

typer Den laeligrde der holder sig til laeligresaeligtninger [grub pai mtha rjes su dzin pa] og den

praktiserende der holder sig til vejen (det vil sige praksis det vil sige egne erfaringer) [lam rjes

su dzin pa] Og han fastslaringr allerede foslashr sin gennemgang at de laeligrde ender i ekstremisme det

vil sige nihilisme eller tro paring evig uforanderlighed

De seks udsagn er 1) Traditionen for at Vaeligren er spontant til stede [gzhi lhun grub tu dod pai

lugs] 2) Traditionen for at Vaeligren er ubestemt paring [gzhi ma nges par dod pai lugs] 3) Traditionen

for at Vaeligren er det bestemte og afgjorte grundlag [gzhi nges pa don gyi dngos gzhir dod pai

lugs] 4) Traditionen for at Vaeligren er i stand til at omforme sig til hvad som helst [gzhi cir yang

bsgyur du btub par dod pai lugs] 5) Traditionen for at Vaeligren kan beskrives som alt muligt [gzhi

cir yang khas blang du btub par dod pai lugs] 6) Traditionen for at Vaeligren er varieret [gzhi sna

tshogs su dod pai lugs] og endelig - den vanskeliget angribelige paringstand 7) Traditionen for at

Vaeligren er oprindelig ren [gzhi ka dag tu dod pai lugs so]22

Longchenpas argumentation er meget udfoslashrlig understoslashttet af citater fra tantraerne og med brug

af Nagarjunas klassiske paringvisning af sprogets og begrebernes indbyggede selvmodsigelser Den

foslashrste argumentation slutter Longchenpa af med at fastslaring at Vaeligrens identitet er hinsides

dualiteten i hvad der kan taelignkes og tales om [gnyis med bsam brjod las]23

Da han naringr til det 7 udsagn som han betegner som det fejlfri udsagn fra vore egne

laeligresaeligtninger konfronterer han det store paradoks i hele hans og dzogchens kosmologi og

verdensbeskrivelse Hvordan kan forvildelse og samsara opstaring naringr Vaeligren er oprindelig fri og ren

Han svarer paring dette

Da tidloslashs forloslashsning fastholdes er den gentagne renselse af besmittelser ikke virkelig noslashdvendig

forloslashsning og forvildelse har ikke nogen uafhaeligngig eksistens [ye nas grol zin pas dri ma bskyar nas

mtshan nyid pas sbyang du med cing khrul pa dang grol bar rang mtshan pa med] Men da forloslashsning og

forvildelse forefindes som i en droslashm kommer tilsyne ved Aringrvaringgenhedens skaberkraft og er

22

A2 p 3 51-53 23

A2 p 4 84-85

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

13

etableret ved deres direkte tilsynekomst - er der oprindelig fejlfri renhed [de rmi lam gyi grol khrul

ltar rig pai rol pa tsam du snang dus nyid nas grub ma myong bas ka dag yin pa la skyon med]24

Hvad angaringr Sells tredje forudsaeligtning for apohatisk sprog en distinkt dialektik af transcendens or

immanens i hvilken det helt igennem transcendente bliver aringbenbaret som det helt igennem

immanente er det selve noslashglepunktet i Longchenpas kosmologi

Denne oprindeligt rene Vaeligren rummer i sig altings tilsynekomst Vaeligren er ikke intet men alt

Vaeligren er potentiale og dynamik Men ligesaring snart Vaeligrens dynamiske kraft roslashrer paring sig opstaringr

forvildelse reifikation begrebsdannelse og sansende vaeligsner ego-logisk udsyn og samsara Og i

samme glimt opstaringr da den rene oprindelige buddha-tilstand Samantabhadra [kun tu bzang po]

bevaeligget af medfoslashlelse [thugs rje] for at forloslashse fra forvildelse og bringe de sansende vaeligsner

tilbage til den oprindelige tidloslashse Vaeligren Saringledes manifesterer sig buddhaernes Legme(r) [sku] og

Oprindelige Varinggenhed [ye shes] udadtil men dette er ikke nogen anfaeliggtelse af Vaeligrens

oprindelige renhed indadtil

Longchenpa siger i fortsaeligttelse af droslashmmebilledet

Skoslashnt Legemer25 og Oprindelig Aringrvaringgenhed er spontant tilstede i det tidloslashse rum fuldkomne i

den oprindeligt rene natur [lhun grub yin pas ye nas dbyings kyi sku dang ye shes rang bzhin rnam dag

tu rdzogs] ikke desto mindre - ved opvaringgnen fri af tilfaeligldige pletter en kvalitet grundet i

oprindelig virkeliggoslashrelse er denne laeligresaeligtning (den 7) fejlfri [kyang gnyid sad pa ltar glo bur dri

bral gyi cha las ye thog der mngon du gyur char yod pas skyon med do zhes bstan pa ni]26

Det som kommer tilsyne i denne tid i den praktiserendes tid i laeligserens tid er kun hvad der

allerede indadtil i den tidloslashse oprindelige natur var fuldkomment tilstede men nu kan vise sig

naringr den forvildede varinggner af sin droslashm Dette er paradokset som goslashr det muligt at haeligvde Vaeligrens

oprindelige renhed paring trods af de tilsyneladende modsigelser men det er jo ogsaring en paringvisning af

at det transcendente buddhaerne og deres Oprindelige Varinggenhed er ultimativt immanent

Den oprindelige Vaeligren er paring eacuten gang tomhed og fylde i en dynamisk helhed I den oprindelige

Vaeligren er tre visdomme eller tre dimensioner af Oprindelig Varinggenhed nemlig essens27fakticitet

[ngo bo] naturaktualitet [rang bzhin] (medfoslashlende) energiresonnans [thug rje]

Longchenpa skriver Indenfor Den oprindelige Viddes Vaeligren er essens natur og energi [dbyings

gdod mai gzhi la ngo bo rang bzhin thugs rje gsum]

Denne trefoldighed er i naeligr korrespondance med mahayana-buddhismens klassiske trefoldighed

de tre Legemer (kaya [sku]) Dharmakaya [cho sku] Sambhogakaya [longs sku] og Nirmanakaya

[sprul sku] De er igen relateret til de tre dimensioner af menneskelig vaeligre sind [sems] tale [nang]

og krop [lus] Det forekommer relevant at naeligvne at denne trefoldighed artikuleres i den asiatiske

buddhisme stort set samtidig med at en tilsvarende treenighed formuleres i kristendommen De

24

A2 p 7 153-154 25

Tibetansk sprog anvender saringkaldte haeligders-termer (honorific terms) - i omtalen af hellige begreber og i omtalen af og

henvendelse til personer med hoslashj social status Kroplegeme hedder paring almindelig tibetansk [lus] men med aeligres-term

[sku] i denne sammenhaeligng hvor betydningen raeligkker langt udover det rent kropslige har jeg brugt Legeme med stort

begyndelsesbogstav 26

A2 p 7 154-155 27

Det andet led efter skraringstregen i oversaeligttelserne er Guenthers heideggerianske version

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

14

tre buddhistiske Legemer forklares som Dharmakaya er den altomsluttende udifferentierede

totalitet undertiden kaldt Sandhedslegemet Sambhogakaya er den kommunikative semiotiske

dimension af eksistensen Nirmanakaya er den emergente legemliggjorte inkarnerede

eksistens (det tibetanske ord for nirmanakaya [sprul sku] bruges i omtale af og tiltale til

inkarnerede lamaer)

I den udfoldelse af Vaeligren der udgoslashr baringde vores verden og buddhaernes rene lande [shing

kham] kaldet Vaeligrens tilsynekomst [gzhi nang ba] er det dynamiske samspil mellem denne trikaya

[sku gsum] den centrale bevaeliggelse Trefoldigheden er ikke opdelt og adskilt men en ubrydelig

helhed Men de tre Legemer er den foslashrste disposition for differentiering overhovedet

I den videre beskrivelse af maringden Vaeligrens tilsynekomst opstaringr paring [gzhi snang gi char lugs]

opregnes enkelte andre tilsvarende latente differentieringer Vaeligren er saringledes en enhed af

oprindelig renhed og spontan tilstedevaeligren [ka dag lhun grub] Oprindelig renhed er naeligrmest

identisk med mahayana-buddhismens begreb om śūnyatā tomhed [stong pa] Spontan

tilstedevaeligren er en tilstedevaeligren paring graelignsen til udfoldelse

I Longchenpas beskrivelse udstyres Vaeligren med en indre klarhedstraringleglans [nang gsal] og en

ydre klarhedstraringleglans [phyir gsal] Den indre klarhed er i Vaeligrens rene potentiale den ydre

klarhed i Vaeligrens udfoldelse som forloslashsende rene manifestationer og som forvildede urene

manifestationer af den samsariske verden som er sansende vaeligsners virkelighed

Lys-metaforen er meget paringtraeligngende Vaeligren er naeligrmest synonym med Det Klare Lys [od gsal]

og nummer to i Vaeligrens latente differentieringer er de fem lys [od lnga] der findes baringde i en

indre og en ydre version

De fem lys inkluderer et meget bredt saeligt af femfoldigheder fem retninger fem farver fem

buddha-familier fem visdomme og fem visdomsvinde [ye shes lung lnga] som hovedsageligt

hoslashrer til den rene forloslashsende fremtraeligdelsesform men ogsaring samsariske fremtraeligdelses-

kategorier som de fem elementer de fem karmiske vinde [las rlung] og de fem sindsgifte [nyon

mongs lnga] (had begaeligr og dumhed) er indeholdt For den der erkender Vaeligrens oprindelig

renhed fremstaringr de foslashrstnaeligvnte manifestationer for den forvildede de sidstnaeligvnte Denne

dobbelte symbolik er helt central i den tantriske buddhisme hvor femfoldigheden visualiseres som

de fem buddha-familier i deres mandala hvor buddhaerne er placeret i de fire verdenshjoslashrner

plus centrum og karakteriseret ved de fem farver Gennem identifikation med buddhaerne og

deres mandala (transformationen af jeget og dets omverden) loslashftes den praktiserende ud af den

indskraelignkede samsariske eksistensform

Endelig er der i udfoldelsen en saeligrlig dobbelthed af viden [rnam pa thams cad mkhyen pa] og

[thams cad mkhyen pa] At vide af alt i dets mangfoldighed og at vide af alt (i altings totalitet

Alviden)

Den oprindelige Vaeligren er aldrig adskilt fra sine udfoldelser hvad enten de er rene former eller

samsaras forvildede univers

Et billede paring denne Vaeligrens oprindelige tilstedevaeligren inde midt i den urene forvildede

eksistensform er Det Ungdommelige Vase-Legeme som er til stede i hjertet paring alle sansende

vaeligsner som et lukket potentiale I erkendelsens stund brister vasen og den oprindelige

altinkluderende Vaeligren vaeliglder frem

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

15

Longchenpa skriver saringdan

Det indre rum [nang dbying] af den oprindeligt rene Vaeligren det Ungdommelige Vase-Legeme

[gzhon nu bum pa sku] revner og visdoms-vinde loslashfter Aringrvaringgenhed op fra Vaeligren den aeligdle selv-

tilsynekomsts otte portes opstaringens tid [phags pai rang snang lhun kyi sgo brgyad shar dus] hvor

det oprindelige dharmakayas tilsynekomst er som himlen foroven Direkte foran gennemtraelignger

de rene lande sambhogakayas Klare Lys himmelrummet Ud af skaberkraften [rtsal] er forneden

Vaeligrens store tilsynekomst og ud af skaberkraften forneden sambhogakayas tilsynekomst og i alle

retninger er nirmanakayas er de naturlige nirmanakayas [rang bzhin sprul skui zhing snang]

rene tilsynekomster28

Denne oplevelse af aringbningen af hjertets inderste potentiale svarer til en oplevelse der er beskrevet

i mange vaeligrker og som Longchenpa har beskrevet som sin egen oplevelse da han praktiserede

naeligr Samye Det er et storslaringet syn hvor oslashverst dharmakaya opstaringr som det rene aringbne himmelrum

hvorunder de hundrede fredelige og vrede guddomme [zhi khro] viser sig og under det igen de

rene buddha-lande og allernederst de seks verdner af sansende vaeligsner visionens tre lag kan ses

som manifestationen af de tre buddha-legemer og som en manifestation af de tre veje til

befrielsen den exoteriske sutra-buddhisme den tantriske buddhisme og dzogchen (nedefra og

op)29

Det kritiske punkt i udfoldelsen er splittelsen mellem det som aldrig har vaeligret dualistisk adskilt

og kun kan fremstaring saringdan paring grund af en afgoslashrende tragisk indskraelignkning i Vaeligrens Aringrvaringgenhed

[rig pa] som er potentialet for selv-gener-kendelse [rang rig] og dennes udtryks-kraft [rig rtsal]

Denne indskraelignkning kaldes u-Aringrvaringgenhed [ma rig pa] og det er i kraft af denne uvidenhed at

den ubestemte medfoslashlelses energi opstaringr som forvildelse

Med et citat fra aeligrke-buddhaen Samantabhadra [kun tu bzang po] i Den Store Lykkebringende og

Skoslashnne Tantra skriver Longchenpa

Kye ma Skoslashnt jeg er fri af forvildelse [khrul pa] er forvildelse foslashdt af min udtryks-kraft [rtsal]

Efter at naturen opstod uden forhindringer [rang bzhin ma gags par shar] fra den uforanderlige

Vaeligren foslashdtes uvidenhed [ma rig pa] af den ubestemte medfoslashlelse [thugs rje ma nges pa] Som

eksempel Skyer eksisterer i virkeligheden ikke i himlen men skyer opstaringr lejlighedsvis paring samme

maringde har uvidenhed aldrig i virkeligheden eksisteret i Vaeligren men fra medfoslashlende energi [thugs

rje] opstaringr paring samme maringde uvidenhed og det som kaldes Vaeligrens spontane tilstedevaeligrelses

naturlige tilstand [gzhi lhun grub kyi gnas lugs] ydermere er det tilstede som en stor ubestemt

haringndgribeliggoslashrelse [yang ma nges pai snang ba chen po] For at udfolde dette yderligere

Maringderne det opstaringr paring er otte og benaeligvnes Den dyrebare amulets naturlige tilstand [rin po che

gaui gnas lugs] som ustoppeligt aringbner sansningens virkelighed [dod yon gyi go ma gags

pao]30

Det centrale paradoks er at skoslashnt uvidenhed ikke er til stede i den oprindeligt rene Vaeligren saring

opstaringr den ud af denne Vaeligren Det er dette forhold som umuligt kan forklares udfra ren logik eller

rationel argumentation

28

A2 p 13 304-308 29

Se appendix III for en traditionel billedlig fremstilling af en saringdan vision 30

A2 p 14 321-325

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

16

Ovenstaringende forestillinger svarer til Longchenpas tidligere citerede argumentation om det

syvende udsagn vedroslashrende Vaeligren det eneste holdbare af de syv udsagn Her bruger

Longchenpa eksemplet med droslashmmens indhold der forsvinder ved opvaringgnen

Ogsaring i den sammenhaeligng blev det forklaret af aringrsagen til den fejlagtige dualistiske opfattelse af

Vaeligren var den ubestemte medfoslashlelses energi Medfoslashlelse [thugs rje] oversaeligttes i dzogchen-

sammenhaeligng ofte som energi det er ikke en (med)foslashlelse i vestlig psykologisk forstand men et

fundamentalt drive essensen af det dynamiske aspekt af Vaeligren ofte karakteriseret som

altgennemtraeligngende [kun khyab] og uhindret [gags med] - og som foreningen af de to

karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to foslashrste dimensioner oprindelig renhed og

spontan tilstedevaeligren I og med at den fuldkomne aringbenhed og renhed ogsaring er en konkret

tilstedevaeligren er der introduceret en dynamik som er denne medfoslashlelses-energi Og naringr ikke dette

ses helt klart med optimal erkendelseskraft saring bliver den medfoslashlende energi ubestemt og kilden

til dualitet og forvildelse Ses det klart er det kaeligrlig venlighed [snying rje] der omfatter alt

levende

I den allersidste del af ovenstaringende citat lanceres de otte som er et moslashnster af maringder hvorparing

Vaeligrens udfoldede dynamik kommer til syne paring ikke-adskilt fra Vaeligren det vil sige som en

tydning af den sansendes opfattelse af den verden der er opstaringet paring grund af uvidenhedens

forvildelse

I forlaeligngelse af ovennaeligvnte citat opregnes de otte der ogsaring bestemmes som seks maringder at opstaring

paring og de to porte 1) medfoslashlende energi [thugs rje] 2) lys [od gsal] 3) Oprindelig Varinggenhed [ye

shes] 4) Legmer [sku] 5) non-dualitet [gnyis med] 6) forloslashst fra graelignser [mtha grol] - samt 7)

Oprindelig Varinggenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens port til urenhed

[ma dag khor ba sgo]

Med de otte fuldender Longchenpa sin praeligsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller

emergens fra Vaeligren som har markante paralleller i antik kristen og islamisk mystik og som svarer

til det Sell kalder metaphors of Emanation procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA

5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer paring disse otte maringder at opstaring paring

[char lugs brgyad] men tvunget af denne opgaves begraelignsede omfang vil jeg vaeliglge en forklaring

fra en anden tekst af Longchenpa teksten stammer fra Longchenpas Skyer fra Den Dybe

Menings Hav [zab don rgya mtshoi sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfaeligre [mkha gro

snying thig] som igen tilhoslashrer den tidligere omtalte Fire Hjertesfaeligrer [snying thig ya(b) bzhi]

Hvad angaringr de seks former for opstaringen 1) Ved at opstaring som medfoslashlelse opstaringr kaeligrlig venlighed

med alle sansende vaeligsner [char lugs drug ni thugs rje ltar char bas sems chan la snying rje byung] 2)

Ved at opstaring som lys vil verden komme til syne som gennemtraeligngt af lysstraringler [od ltar bas od zer

gyis jig rten gyi khams khyab par snang] 3) Ved at opstaring som (buddha)-Legemer kommer klynger af

de fem buddha-familier til syne [sku ltar char bas snang ba thams cad rigs lngai tshom bur snang] 4)

Ved at opstaring som Oprindelig Varinggenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar

bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang poi mngon sum na gsal] 5) Ved at opstaring som non-

dualitet vil en begrebsfri fordybelse opstaring [gnyis med ltar char bas mi rtog pai ting nge dzin la

gnas] 6) Ved at opstaring som forloslashsning fra graelignser vil der vaeligre tilstedevaeligren i en tanke-fri

fordybelse [mtha grol ltar char bas chos nyid la dar gcig gnas pao] Hvad angaringr de to porte Hvad

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

9

en note goslashr Sells opmaeligrksom paring at denne forstaringelse passer til traditionernes primaeligr-tekster

(Sells 94 p 220 n 11) og ikke til den mangfoldighed af kommentarer som de mystiske

traditioner har udviklet Det burde maringske goslashre TDD mindre egnet idet teksten forstarings som en

kommentar til de sytten tantraers primaeligr-tekster Men Longchenpa citerer primaeligr-teksterne

meget fyldigt omfattende citater udgoslashr mindst halvdelen af den samlede tekstmasse i TDD

Samtidig er Longchenpas egen tekst ikke en distanceret kommentar men den flyder sammen med

og deler baringde synsvinkel og vokabularium med rod-teksterne

Longchenpas vaeligrk TDD er en forklaring paring al tings opstaringen paring virkelighedens beskaffenhed og

paring den forloslashsning som altid har vaeligret buddhismens anliggende Udfrielse af den lidelse der

foslashlger af jeg-illusionen og den ego-logiske opfattelse af eksistens og verden

I min oversaeligttelse af TDD er inspireret af to vestlige oversaeligttere den oslashstrigsk foslashdte Herbert V

Guenther (1917-2006) der var den foslashrste serioslashse vestlige oversaeligtter af dzogchen-tekster og

professor David Germano der er elev af Guenther Guenther begyndte tidligt at anvende begreber

fra vestlig faelignomenologisk filosofi i sin oversaeligttelse af tibetanske tekster isaeligr var Heidegger en

staeligrk inspiration Baringde Guenther og Germano bruger begrebet ego-logisk som de har hentet hos

Husserl for at beskrive den indskraelignkede klaustrofobiske og paranoide livsopfattelse som jeg-

illusionen producerer og som i buddhismen kaldes samsara [khor ba]

Ogsaring i det helt centrale begreb i TDD bringer Guenther og Germano Heidegger i spil Begrebet

hedder paring tibetansk zhi [gzhi] men oversaeligttes af Guenther og Germano ved Being Guenther

skriver herom

rDzogs-chen texts especially those of the sNying-thig persuasion address the question which concerns

the human individual most - the question of BeinghellipThe Tibetan term for our word Being is gzhi

which literally means both ground and reason12

Germano skriver

Longchenpa hellipturns his attention to the autentic identity of this Ground (which is closely related to

Heideggers conception of Beinghellip)13

VaeligrenBeing (tysk Sein) er det helt afgoslashrende noslashglebegreb i Heideggers taelignkning og i en

forelaeligsning om den tyske digter Rainer Marie Rilke fra 1946 diskuterer Heidegger begrebets

relation til begrebet grund (tysk Grund)

Rilke nennt die Natur insofern sie der Grund desjenigen Seienden ist das wir selbst sind den

Urgrund Dies deutet darauf daszlig der Mensch weiter in den Grund des Seienden reicht als das andere

Seiende Den Grund des Seienden nennt man von altersher das Sein 14

Anvendelse af begreber fra Heidegger og fra andre felter af vestlig taelignkning som for eksempel

system-teori har praeligget Guenthers omfattende oversaeligttelsesvirksomhed og gjort den meget

12

Guenther Herbert Meditation Differently - Phenomenological-psychological Aspects of Tibetan Buddhist (Maha-

mudra and sNying-thig) Practices from Original Tibetan Sources Motilal Banarsidass Publishers Delhi 1991p 25 13

Germano (1992) p 63

14 Heidegger Wozu Dichter i Holzwege 1950 p 257

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

10

vanskeligt tilgaeligngelig for mange15 Men naturligvis er det uhyre vanskeligt at oversaeligtte fra et

klassisk tibetansk skriftsprog som har vaeligret naeligsten uaeligndret i tusind aringr og hvor hele sprogets

karakter grammatik og semantik afviger markant far indoeuropaeligiske sprog Baringde kinesisk og

tibetansk skriftsprog udmaeligrker sig ved at vaeligre mangetydigt uden den faste struktur vi kender 16

In classic Tibetan a propositions consist of an event preceded by the various participants who take part in

that event skriver tibetologen Setphan Beyer i sin bog om klassisk tibetansk17

Verbet er det eneste noslashdvendige ord i et tibetansk udsagn deltagerne i verbets foregang har

forskellige roller i begivenheden ofte angivet ved partikler

En tibetansk nyingmapa-mester Thinley Norbu Rinpoche [phrin las nor bu rin po che] (soslashn af

Dudjom Rinpoche [skyabs rje bdud joms rin po che] som H H Dalai Lama udnaeligvnte til leder af

nyingma-sekten i eksil) der selv har tilbragt det meste af sit liv i eksil skrev i indledningen til en

nylig engelsk udgave af en traditionel kommentar18 (til en af sin fars praksis-tekster)

In preparing the English-language edition of this book some new words have been made in order to talk

about Buddhism Sometimes making the language too correct in English is very awkward since in English

there are no terms for a subjectless objectless spiritual state or immaterial openness light and it is very

hard for those using proper English to understand the meaning Even professors and scholars in universities

translators of Tibetan and those studying Asian religion for many years have misinterpretations

Because they get lost without making some kind of object or subject or certain identification and when

they dont have a nondual view it is very hard for them to believe in a nondual state hellip So one has to

be careful to avoid obscuration from overly fancy words or proper English because nondoer speech does

not exist in English

Det er umiddelbart indlysende at denne tekst relaterer sig naeligrt til den mystiske oplevelse i saeligr

som den behandles i min analyse her I hvilken grad det betyder at de asiatiske sprog i sig selv

laeliggger den mystiske oplevelse naeligr fortjener overvejelser som jeg ikke her har plads til

Jeg har i min videregivelse af de tibetanske tekst-uddrag forsoslashgt at oversaeligtte med respekt for

Thinley Norbus kritik Den eneste mig bekendt eksisterende vestlige oversaeligttelse af TDD er

udfoslashrt af David Germano i hans upublicerede phd-afhandling (Germano 1994) som naeligvnt med

hyppige brug af vestlige filosofiske og system-teoretiske termer i en fri oversaeligttelse hvor korte

tibetanske formuleringer hyppigt bliver til laeligngere saeligtninger idet en vestlig subjekt-orienteret

narrativ konstruktion praeligger resultatet Min oversaeligttelse er meget taeligt paring den tibetanske ord for

ord med den omkostning at laeligseren kan finde tekst-uddragene svaeligre at forstaring uden ledsagende

kommentarer Men det var nok ogsaring situationen i Tibet hvor det var utaelignkeligt at en tibetaner

laeligste en religioslashs tekst paring egen haringnd Traditionelt modtog han den kun i forbindelse med indvielse

15

Den norske tibetolog Per Kvaerne har i en bemaeligrkelsesvaeligrdig note erklaeligret Guenthers inacessible terminolo-

gyhelliphas unfortunately not permitted me to make use of his work to any significant degree I Per Kvaerne The great

perfection in the Tradition of the Bonpos - in Whalen Lei and Lewis R Lancaster Early Chan in China and Tibet

University of California 1983 p385 n 2 16

Se for eksempel David Favrholdt Kinesisk Filosofi Gyldendal 1970 p 13-15 17

Stephan V Beyer The Classical Tibetan Language State University of New York 1992 18

Thienley Norbu A Cascading Waterfall of Nectar Boston 2006 p xxii

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

11

og forklaring fra sin mester der ogsaring maringtte laeligse teksten op og saringledes give eleven mulighed for at

opfatte sprogtone og kropssprog der kunne foslashje vaeligsentlige dimensioner til tekstens bogstaver19

4 En vurdering af Tshig don mdzods apophatiske strategi udfra Sells prinicipper (PAL)

TDD er et vaeligrk om Vaeligren20 Og fremfor alt adresseres begrebet helt direkte i deacutet foslashrste kapitel

som skal analyseres her

TDD er disponeret - kapitel for kapitel - som en redegoslashrelse for elve noslashglepunkter som Longchen-

pa henter fra flere af de gamle sytten tantraer blandt andet fra den vigtigste rod-tantra

Drathalgyur [sgra thal gyur rtsa bai rgyud]

1) Vaeligren [gzhi] 2) Forvildelsens vej [khrul tshul] 3) Maringden den gennemtraelignger [khyab tshul] 4)

Kernepunkter [gnad] 5) Vejen [lam] 6) Porte [sgo] 7) Objekter [yul] 8) Niveauer af praksis

[nyams len] 9) Maringl [tshad] 10) Mellemtilstanden [bar ma do] 11) Forloslashsningens essentielle sted

[grol sa nyid]21

Saringdan lyder Longchenpas foslashrste praeligsentation

Denne disposition viser hvordan TDD baringde er den ultimative forklaring paring al tings tilbliven og

inderste virkelighed (1) men samtidig en forklaring paring den forvildelse der river sansende

vaeligsner ud af deres Vaeligren og udleverer dem til den traeligdemoslashlle (saṃsāra [khor ba]) som til

stadighed produceres af jeg-illusionen (2) Derefter foslashlger en grundig analyse af hvordan Vaeligrens

oprindelige renhed og aringbenhed i sin udfoldelse fordrejes idet potentialet for Vaeligren ren og aringben

dog til stadighed er til stede (3) hvordan og ved hvilke aringbninger Vaeligren er tilgaeligngelig paring i

sansende vaeligsners kroppe og indre energier (456 og 7) og kan fremkaldes eller aringbenbares gennem

saeligrlige metoder specielt dzogchen-traditionens mest skattede og hemmeligholdte praksisformer

At bryde igennem [khregs chod] og At springe hinsides [thod rgal] (herefter tregchouml og thoumlgal)

(8 og 9) Endelig foslashlger beskrivelsen af hvordan Vaeligren kan moslashdes i doslashden og mellemtilstanden

(bardo) (10) og udfoldelsen af forloslashsningen ind i det der forklarer alt (11)

I sin struktur adskiller TDD sig fra de typiske vestlige mystisk tekster ved at vaeligre meget omhyg-

geligt og aringbenlyst struktureret og ved at indeholde disse direkte praksis-instruktioner Men selv

om de ledsagende kosmologiske og filosofiske forklaringer ofte er ganske tekniske er de viklet

dybt sammen med praksis-teksterne der adskiller sig markant fra de kendte tantriske tekster med

deres visualiseringer og mantraer Specielt thregchouml-metoden bygger paring instruktioner [man snag]

har i ganske hoslashj grad karakter af den opbygning til en meaning event som Sells taler om og den

grundlaeligggende forklaring som den findes i 1 kapitel

Sells foslashrste kriterium for en apophatisk tekst er forekomsten af metaforer for overflowing eller

emanation Allerede i den korte gengivelse af de 11 punkter ses ord som foslashdsel [byung] sprede

siggennemtraelignge [khyab] opstaringrejse sig [char ba] og tilsynekomst [snang ba] Men videre i

teksten er helt centralt begreberne vibrationudstraringling [gdangsmdangs] og skaber-kraftkreativ

19

Ogsaring jeg har gennem mange aringr modtaget indvielser forklaringer og tekstoplaeligsninger fra transmisisons-baeligrende tibetanske

mestre og det er selvsagt en vaeligsentlig forudsaeligtning for min forstaringelse af teksternes betydning 20

Jeg bruger her - som i andre tilfaeliglde - stort begyndelsesbogstav for at afgraelignse et saeligrligt teknisk tibetansk begreb i

oversaeligttelsen 21

Appendix II (herefter A) p 1 22-23

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

12

dynamik (rtsal) Og det er helt centralt som Sell forlanger det at der slet ikke er tale om nogen

henvisning til en demiurgisk skaber

Det naeligste af Sells tre kriterier for en apohatisk tekst er kravet om at den skal indeholde hvad han

kalder dis-ontological discursive effort for at undgaring at reificere det transcendente som entity being

eller thing

En saringdan indsats goslashr Longchenpa allerede i begyndelsen af TDD med en argumentation hvor han

saring at sige dekonstruerer den klassiske buddhistiske diskurs om det absolutte eller Vaeligren Denne

del af teksten er skematisk bygget op Der naeligvnes seks - fejlbehaeligftede - udsagn om Vaeligren

synspunkterne bag disse udsagn eller paringstande begrundes Longchenpas kritik begrundes og

endelig foslashlger en sammenholden af paringstand og modparingstand Longchenas pointe er at der i et

konceptuelt filosofisk sprog ikke kan udsiges noget entydigt om Vaeligren - maringske bortset fra det

sidste og syvende udsagn

Han siger at der vil vaeligre fordel ved at gennemgaring argumentationen med henblik paring to menneske-

typer Den laeligrde der holder sig til laeligresaeligtninger [grub pai mtha rjes su dzin pa] og den

praktiserende der holder sig til vejen (det vil sige praksis det vil sige egne erfaringer) [lam rjes

su dzin pa] Og han fastslaringr allerede foslashr sin gennemgang at de laeligrde ender i ekstremisme det

vil sige nihilisme eller tro paring evig uforanderlighed

De seks udsagn er 1) Traditionen for at Vaeligren er spontant til stede [gzhi lhun grub tu dod pai

lugs] 2) Traditionen for at Vaeligren er ubestemt paring [gzhi ma nges par dod pai lugs] 3) Traditionen

for at Vaeligren er det bestemte og afgjorte grundlag [gzhi nges pa don gyi dngos gzhir dod pai

lugs] 4) Traditionen for at Vaeligren er i stand til at omforme sig til hvad som helst [gzhi cir yang

bsgyur du btub par dod pai lugs] 5) Traditionen for at Vaeligren kan beskrives som alt muligt [gzhi

cir yang khas blang du btub par dod pai lugs] 6) Traditionen for at Vaeligren er varieret [gzhi sna

tshogs su dod pai lugs] og endelig - den vanskeliget angribelige paringstand 7) Traditionen for at

Vaeligren er oprindelig ren [gzhi ka dag tu dod pai lugs so]22

Longchenpas argumentation er meget udfoslashrlig understoslashttet af citater fra tantraerne og med brug

af Nagarjunas klassiske paringvisning af sprogets og begrebernes indbyggede selvmodsigelser Den

foslashrste argumentation slutter Longchenpa af med at fastslaring at Vaeligrens identitet er hinsides

dualiteten i hvad der kan taelignkes og tales om [gnyis med bsam brjod las]23

Da han naringr til det 7 udsagn som han betegner som det fejlfri udsagn fra vore egne

laeligresaeligtninger konfronterer han det store paradoks i hele hans og dzogchens kosmologi og

verdensbeskrivelse Hvordan kan forvildelse og samsara opstaring naringr Vaeligren er oprindelig fri og ren

Han svarer paring dette

Da tidloslashs forloslashsning fastholdes er den gentagne renselse af besmittelser ikke virkelig noslashdvendig

forloslashsning og forvildelse har ikke nogen uafhaeligngig eksistens [ye nas grol zin pas dri ma bskyar nas

mtshan nyid pas sbyang du med cing khrul pa dang grol bar rang mtshan pa med] Men da forloslashsning og

forvildelse forefindes som i en droslashm kommer tilsyne ved Aringrvaringgenhedens skaberkraft og er

22

A2 p 3 51-53 23

A2 p 4 84-85

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

13

etableret ved deres direkte tilsynekomst - er der oprindelig fejlfri renhed [de rmi lam gyi grol khrul

ltar rig pai rol pa tsam du snang dus nyid nas grub ma myong bas ka dag yin pa la skyon med]24

Hvad angaringr Sells tredje forudsaeligtning for apohatisk sprog en distinkt dialektik af transcendens or

immanens i hvilken det helt igennem transcendente bliver aringbenbaret som det helt igennem

immanente er det selve noslashglepunktet i Longchenpas kosmologi

Denne oprindeligt rene Vaeligren rummer i sig altings tilsynekomst Vaeligren er ikke intet men alt

Vaeligren er potentiale og dynamik Men ligesaring snart Vaeligrens dynamiske kraft roslashrer paring sig opstaringr

forvildelse reifikation begrebsdannelse og sansende vaeligsner ego-logisk udsyn og samsara Og i

samme glimt opstaringr da den rene oprindelige buddha-tilstand Samantabhadra [kun tu bzang po]

bevaeligget af medfoslashlelse [thugs rje] for at forloslashse fra forvildelse og bringe de sansende vaeligsner

tilbage til den oprindelige tidloslashse Vaeligren Saringledes manifesterer sig buddhaernes Legme(r) [sku] og

Oprindelige Varinggenhed [ye shes] udadtil men dette er ikke nogen anfaeliggtelse af Vaeligrens

oprindelige renhed indadtil

Longchenpa siger i fortsaeligttelse af droslashmmebilledet

Skoslashnt Legemer25 og Oprindelig Aringrvaringgenhed er spontant tilstede i det tidloslashse rum fuldkomne i

den oprindeligt rene natur [lhun grub yin pas ye nas dbyings kyi sku dang ye shes rang bzhin rnam dag

tu rdzogs] ikke desto mindre - ved opvaringgnen fri af tilfaeligldige pletter en kvalitet grundet i

oprindelig virkeliggoslashrelse er denne laeligresaeligtning (den 7) fejlfri [kyang gnyid sad pa ltar glo bur dri

bral gyi cha las ye thog der mngon du gyur char yod pas skyon med do zhes bstan pa ni]26

Det som kommer tilsyne i denne tid i den praktiserendes tid i laeligserens tid er kun hvad der

allerede indadtil i den tidloslashse oprindelige natur var fuldkomment tilstede men nu kan vise sig

naringr den forvildede varinggner af sin droslashm Dette er paradokset som goslashr det muligt at haeligvde Vaeligrens

oprindelige renhed paring trods af de tilsyneladende modsigelser men det er jo ogsaring en paringvisning af

at det transcendente buddhaerne og deres Oprindelige Varinggenhed er ultimativt immanent

Den oprindelige Vaeligren er paring eacuten gang tomhed og fylde i en dynamisk helhed I den oprindelige

Vaeligren er tre visdomme eller tre dimensioner af Oprindelig Varinggenhed nemlig essens27fakticitet

[ngo bo] naturaktualitet [rang bzhin] (medfoslashlende) energiresonnans [thug rje]

Longchenpa skriver Indenfor Den oprindelige Viddes Vaeligren er essens natur og energi [dbyings

gdod mai gzhi la ngo bo rang bzhin thugs rje gsum]

Denne trefoldighed er i naeligr korrespondance med mahayana-buddhismens klassiske trefoldighed

de tre Legemer (kaya [sku]) Dharmakaya [cho sku] Sambhogakaya [longs sku] og Nirmanakaya

[sprul sku] De er igen relateret til de tre dimensioner af menneskelig vaeligre sind [sems] tale [nang]

og krop [lus] Det forekommer relevant at naeligvne at denne trefoldighed artikuleres i den asiatiske

buddhisme stort set samtidig med at en tilsvarende treenighed formuleres i kristendommen De

24

A2 p 7 153-154 25

Tibetansk sprog anvender saringkaldte haeligders-termer (honorific terms) - i omtalen af hellige begreber og i omtalen af og

henvendelse til personer med hoslashj social status Kroplegeme hedder paring almindelig tibetansk [lus] men med aeligres-term

[sku] i denne sammenhaeligng hvor betydningen raeligkker langt udover det rent kropslige har jeg brugt Legeme med stort

begyndelsesbogstav 26

A2 p 7 154-155 27

Det andet led efter skraringstregen i oversaeligttelserne er Guenthers heideggerianske version

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

14

tre buddhistiske Legemer forklares som Dharmakaya er den altomsluttende udifferentierede

totalitet undertiden kaldt Sandhedslegemet Sambhogakaya er den kommunikative semiotiske

dimension af eksistensen Nirmanakaya er den emergente legemliggjorte inkarnerede

eksistens (det tibetanske ord for nirmanakaya [sprul sku] bruges i omtale af og tiltale til

inkarnerede lamaer)

I den udfoldelse af Vaeligren der udgoslashr baringde vores verden og buddhaernes rene lande [shing

kham] kaldet Vaeligrens tilsynekomst [gzhi nang ba] er det dynamiske samspil mellem denne trikaya

[sku gsum] den centrale bevaeliggelse Trefoldigheden er ikke opdelt og adskilt men en ubrydelig

helhed Men de tre Legemer er den foslashrste disposition for differentiering overhovedet

I den videre beskrivelse af maringden Vaeligrens tilsynekomst opstaringr paring [gzhi snang gi char lugs]

opregnes enkelte andre tilsvarende latente differentieringer Vaeligren er saringledes en enhed af

oprindelig renhed og spontan tilstedevaeligren [ka dag lhun grub] Oprindelig renhed er naeligrmest

identisk med mahayana-buddhismens begreb om śūnyatā tomhed [stong pa] Spontan

tilstedevaeligren er en tilstedevaeligren paring graelignsen til udfoldelse

I Longchenpas beskrivelse udstyres Vaeligren med en indre klarhedstraringleglans [nang gsal] og en

ydre klarhedstraringleglans [phyir gsal] Den indre klarhed er i Vaeligrens rene potentiale den ydre

klarhed i Vaeligrens udfoldelse som forloslashsende rene manifestationer og som forvildede urene

manifestationer af den samsariske verden som er sansende vaeligsners virkelighed

Lys-metaforen er meget paringtraeligngende Vaeligren er naeligrmest synonym med Det Klare Lys [od gsal]

og nummer to i Vaeligrens latente differentieringer er de fem lys [od lnga] der findes baringde i en

indre og en ydre version

De fem lys inkluderer et meget bredt saeligt af femfoldigheder fem retninger fem farver fem

buddha-familier fem visdomme og fem visdomsvinde [ye shes lung lnga] som hovedsageligt

hoslashrer til den rene forloslashsende fremtraeligdelsesform men ogsaring samsariske fremtraeligdelses-

kategorier som de fem elementer de fem karmiske vinde [las rlung] og de fem sindsgifte [nyon

mongs lnga] (had begaeligr og dumhed) er indeholdt For den der erkender Vaeligrens oprindelig

renhed fremstaringr de foslashrstnaeligvnte manifestationer for den forvildede de sidstnaeligvnte Denne

dobbelte symbolik er helt central i den tantriske buddhisme hvor femfoldigheden visualiseres som

de fem buddha-familier i deres mandala hvor buddhaerne er placeret i de fire verdenshjoslashrner

plus centrum og karakteriseret ved de fem farver Gennem identifikation med buddhaerne og

deres mandala (transformationen af jeget og dets omverden) loslashftes den praktiserende ud af den

indskraelignkede samsariske eksistensform

Endelig er der i udfoldelsen en saeligrlig dobbelthed af viden [rnam pa thams cad mkhyen pa] og

[thams cad mkhyen pa] At vide af alt i dets mangfoldighed og at vide af alt (i altings totalitet

Alviden)

Den oprindelige Vaeligren er aldrig adskilt fra sine udfoldelser hvad enten de er rene former eller

samsaras forvildede univers

Et billede paring denne Vaeligrens oprindelige tilstedevaeligren inde midt i den urene forvildede

eksistensform er Det Ungdommelige Vase-Legeme som er til stede i hjertet paring alle sansende

vaeligsner som et lukket potentiale I erkendelsens stund brister vasen og den oprindelige

altinkluderende Vaeligren vaeliglder frem

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

15

Longchenpa skriver saringdan

Det indre rum [nang dbying] af den oprindeligt rene Vaeligren det Ungdommelige Vase-Legeme

[gzhon nu bum pa sku] revner og visdoms-vinde loslashfter Aringrvaringgenhed op fra Vaeligren den aeligdle selv-

tilsynekomsts otte portes opstaringens tid [phags pai rang snang lhun kyi sgo brgyad shar dus] hvor

det oprindelige dharmakayas tilsynekomst er som himlen foroven Direkte foran gennemtraelignger

de rene lande sambhogakayas Klare Lys himmelrummet Ud af skaberkraften [rtsal] er forneden

Vaeligrens store tilsynekomst og ud af skaberkraften forneden sambhogakayas tilsynekomst og i alle

retninger er nirmanakayas er de naturlige nirmanakayas [rang bzhin sprul skui zhing snang]

rene tilsynekomster28

Denne oplevelse af aringbningen af hjertets inderste potentiale svarer til en oplevelse der er beskrevet

i mange vaeligrker og som Longchenpa har beskrevet som sin egen oplevelse da han praktiserede

naeligr Samye Det er et storslaringet syn hvor oslashverst dharmakaya opstaringr som det rene aringbne himmelrum

hvorunder de hundrede fredelige og vrede guddomme [zhi khro] viser sig og under det igen de

rene buddha-lande og allernederst de seks verdner af sansende vaeligsner visionens tre lag kan ses

som manifestationen af de tre buddha-legemer og som en manifestation af de tre veje til

befrielsen den exoteriske sutra-buddhisme den tantriske buddhisme og dzogchen (nedefra og

op)29

Det kritiske punkt i udfoldelsen er splittelsen mellem det som aldrig har vaeligret dualistisk adskilt

og kun kan fremstaring saringdan paring grund af en afgoslashrende tragisk indskraelignkning i Vaeligrens Aringrvaringgenhed

[rig pa] som er potentialet for selv-gener-kendelse [rang rig] og dennes udtryks-kraft [rig rtsal]

Denne indskraelignkning kaldes u-Aringrvaringgenhed [ma rig pa] og det er i kraft af denne uvidenhed at

den ubestemte medfoslashlelses energi opstaringr som forvildelse

Med et citat fra aeligrke-buddhaen Samantabhadra [kun tu bzang po] i Den Store Lykkebringende og

Skoslashnne Tantra skriver Longchenpa

Kye ma Skoslashnt jeg er fri af forvildelse [khrul pa] er forvildelse foslashdt af min udtryks-kraft [rtsal]

Efter at naturen opstod uden forhindringer [rang bzhin ma gags par shar] fra den uforanderlige

Vaeligren foslashdtes uvidenhed [ma rig pa] af den ubestemte medfoslashlelse [thugs rje ma nges pa] Som

eksempel Skyer eksisterer i virkeligheden ikke i himlen men skyer opstaringr lejlighedsvis paring samme

maringde har uvidenhed aldrig i virkeligheden eksisteret i Vaeligren men fra medfoslashlende energi [thugs

rje] opstaringr paring samme maringde uvidenhed og det som kaldes Vaeligrens spontane tilstedevaeligrelses

naturlige tilstand [gzhi lhun grub kyi gnas lugs] ydermere er det tilstede som en stor ubestemt

haringndgribeliggoslashrelse [yang ma nges pai snang ba chen po] For at udfolde dette yderligere

Maringderne det opstaringr paring er otte og benaeligvnes Den dyrebare amulets naturlige tilstand [rin po che

gaui gnas lugs] som ustoppeligt aringbner sansningens virkelighed [dod yon gyi go ma gags

pao]30

Det centrale paradoks er at skoslashnt uvidenhed ikke er til stede i den oprindeligt rene Vaeligren saring

opstaringr den ud af denne Vaeligren Det er dette forhold som umuligt kan forklares udfra ren logik eller

rationel argumentation

28

A2 p 13 304-308 29

Se appendix III for en traditionel billedlig fremstilling af en saringdan vision 30

A2 p 14 321-325

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

16

Ovenstaringende forestillinger svarer til Longchenpas tidligere citerede argumentation om det

syvende udsagn vedroslashrende Vaeligren det eneste holdbare af de syv udsagn Her bruger

Longchenpa eksemplet med droslashmmens indhold der forsvinder ved opvaringgnen

Ogsaring i den sammenhaeligng blev det forklaret af aringrsagen til den fejlagtige dualistiske opfattelse af

Vaeligren var den ubestemte medfoslashlelses energi Medfoslashlelse [thugs rje] oversaeligttes i dzogchen-

sammenhaeligng ofte som energi det er ikke en (med)foslashlelse i vestlig psykologisk forstand men et

fundamentalt drive essensen af det dynamiske aspekt af Vaeligren ofte karakteriseret som

altgennemtraeligngende [kun khyab] og uhindret [gags med] - og som foreningen af de to

karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to foslashrste dimensioner oprindelig renhed og

spontan tilstedevaeligren I og med at den fuldkomne aringbenhed og renhed ogsaring er en konkret

tilstedevaeligren er der introduceret en dynamik som er denne medfoslashlelses-energi Og naringr ikke dette

ses helt klart med optimal erkendelseskraft saring bliver den medfoslashlende energi ubestemt og kilden

til dualitet og forvildelse Ses det klart er det kaeligrlig venlighed [snying rje] der omfatter alt

levende

I den allersidste del af ovenstaringende citat lanceres de otte som er et moslashnster af maringder hvorparing

Vaeligrens udfoldede dynamik kommer til syne paring ikke-adskilt fra Vaeligren det vil sige som en

tydning af den sansendes opfattelse af den verden der er opstaringet paring grund af uvidenhedens

forvildelse

I forlaeligngelse af ovennaeligvnte citat opregnes de otte der ogsaring bestemmes som seks maringder at opstaring

paring og de to porte 1) medfoslashlende energi [thugs rje] 2) lys [od gsal] 3) Oprindelig Varinggenhed [ye

shes] 4) Legmer [sku] 5) non-dualitet [gnyis med] 6) forloslashst fra graelignser [mtha grol] - samt 7)

Oprindelig Varinggenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens port til urenhed

[ma dag khor ba sgo]

Med de otte fuldender Longchenpa sin praeligsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller

emergens fra Vaeligren som har markante paralleller i antik kristen og islamisk mystik og som svarer

til det Sell kalder metaphors of Emanation procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA

5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer paring disse otte maringder at opstaring paring

[char lugs brgyad] men tvunget af denne opgaves begraelignsede omfang vil jeg vaeliglge en forklaring

fra en anden tekst af Longchenpa teksten stammer fra Longchenpas Skyer fra Den Dybe

Menings Hav [zab don rgya mtshoi sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfaeligre [mkha gro

snying thig] som igen tilhoslashrer den tidligere omtalte Fire Hjertesfaeligrer [snying thig ya(b) bzhi]

Hvad angaringr de seks former for opstaringen 1) Ved at opstaring som medfoslashlelse opstaringr kaeligrlig venlighed

med alle sansende vaeligsner [char lugs drug ni thugs rje ltar char bas sems chan la snying rje byung] 2)

Ved at opstaring som lys vil verden komme til syne som gennemtraeligngt af lysstraringler [od ltar bas od zer

gyis jig rten gyi khams khyab par snang] 3) Ved at opstaring som (buddha)-Legemer kommer klynger af

de fem buddha-familier til syne [sku ltar char bas snang ba thams cad rigs lngai tshom bur snang] 4)

Ved at opstaring som Oprindelig Varinggenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar

bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang poi mngon sum na gsal] 5) Ved at opstaring som non-

dualitet vil en begrebsfri fordybelse opstaring [gnyis med ltar char bas mi rtog pai ting nge dzin la

gnas] 6) Ved at opstaring som forloslashsning fra graelignser vil der vaeligre tilstedevaeligren i en tanke-fri

fordybelse [mtha grol ltar char bas chos nyid la dar gcig gnas pao] Hvad angaringr de to porte Hvad

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

10

vanskeligt tilgaeligngelig for mange15 Men naturligvis er det uhyre vanskeligt at oversaeligtte fra et

klassisk tibetansk skriftsprog som har vaeligret naeligsten uaeligndret i tusind aringr og hvor hele sprogets

karakter grammatik og semantik afviger markant far indoeuropaeligiske sprog Baringde kinesisk og

tibetansk skriftsprog udmaeligrker sig ved at vaeligre mangetydigt uden den faste struktur vi kender 16

In classic Tibetan a propositions consist of an event preceded by the various participants who take part in

that event skriver tibetologen Setphan Beyer i sin bog om klassisk tibetansk17

Verbet er det eneste noslashdvendige ord i et tibetansk udsagn deltagerne i verbets foregang har

forskellige roller i begivenheden ofte angivet ved partikler

En tibetansk nyingmapa-mester Thinley Norbu Rinpoche [phrin las nor bu rin po che] (soslashn af

Dudjom Rinpoche [skyabs rje bdud joms rin po che] som H H Dalai Lama udnaeligvnte til leder af

nyingma-sekten i eksil) der selv har tilbragt det meste af sit liv i eksil skrev i indledningen til en

nylig engelsk udgave af en traditionel kommentar18 (til en af sin fars praksis-tekster)

In preparing the English-language edition of this book some new words have been made in order to talk

about Buddhism Sometimes making the language too correct in English is very awkward since in English

there are no terms for a subjectless objectless spiritual state or immaterial openness light and it is very

hard for those using proper English to understand the meaning Even professors and scholars in universities

translators of Tibetan and those studying Asian religion for many years have misinterpretations

Because they get lost without making some kind of object or subject or certain identification and when

they dont have a nondual view it is very hard for them to believe in a nondual state hellip So one has to

be careful to avoid obscuration from overly fancy words or proper English because nondoer speech does

not exist in English

Det er umiddelbart indlysende at denne tekst relaterer sig naeligrt til den mystiske oplevelse i saeligr

som den behandles i min analyse her I hvilken grad det betyder at de asiatiske sprog i sig selv

laeliggger den mystiske oplevelse naeligr fortjener overvejelser som jeg ikke her har plads til

Jeg har i min videregivelse af de tibetanske tekst-uddrag forsoslashgt at oversaeligtte med respekt for

Thinley Norbus kritik Den eneste mig bekendt eksisterende vestlige oversaeligttelse af TDD er

udfoslashrt af David Germano i hans upublicerede phd-afhandling (Germano 1994) som naeligvnt med

hyppige brug af vestlige filosofiske og system-teoretiske termer i en fri oversaeligttelse hvor korte

tibetanske formuleringer hyppigt bliver til laeligngere saeligtninger idet en vestlig subjekt-orienteret

narrativ konstruktion praeligger resultatet Min oversaeligttelse er meget taeligt paring den tibetanske ord for

ord med den omkostning at laeligseren kan finde tekst-uddragene svaeligre at forstaring uden ledsagende

kommentarer Men det var nok ogsaring situationen i Tibet hvor det var utaelignkeligt at en tibetaner

laeligste en religioslashs tekst paring egen haringnd Traditionelt modtog han den kun i forbindelse med indvielse

15

Den norske tibetolog Per Kvaerne har i en bemaeligrkelsesvaeligrdig note erklaeligret Guenthers inacessible terminolo-

gyhelliphas unfortunately not permitted me to make use of his work to any significant degree I Per Kvaerne The great

perfection in the Tradition of the Bonpos - in Whalen Lei and Lewis R Lancaster Early Chan in China and Tibet

University of California 1983 p385 n 2 16

Se for eksempel David Favrholdt Kinesisk Filosofi Gyldendal 1970 p 13-15 17

Stephan V Beyer The Classical Tibetan Language State University of New York 1992 18

Thienley Norbu A Cascading Waterfall of Nectar Boston 2006 p xxii

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

11

og forklaring fra sin mester der ogsaring maringtte laeligse teksten op og saringledes give eleven mulighed for at

opfatte sprogtone og kropssprog der kunne foslashje vaeligsentlige dimensioner til tekstens bogstaver19

4 En vurdering af Tshig don mdzods apophatiske strategi udfra Sells prinicipper (PAL)

TDD er et vaeligrk om Vaeligren20 Og fremfor alt adresseres begrebet helt direkte i deacutet foslashrste kapitel

som skal analyseres her

TDD er disponeret - kapitel for kapitel - som en redegoslashrelse for elve noslashglepunkter som Longchen-

pa henter fra flere af de gamle sytten tantraer blandt andet fra den vigtigste rod-tantra

Drathalgyur [sgra thal gyur rtsa bai rgyud]

1) Vaeligren [gzhi] 2) Forvildelsens vej [khrul tshul] 3) Maringden den gennemtraelignger [khyab tshul] 4)

Kernepunkter [gnad] 5) Vejen [lam] 6) Porte [sgo] 7) Objekter [yul] 8) Niveauer af praksis

[nyams len] 9) Maringl [tshad] 10) Mellemtilstanden [bar ma do] 11) Forloslashsningens essentielle sted

[grol sa nyid]21

Saringdan lyder Longchenpas foslashrste praeligsentation

Denne disposition viser hvordan TDD baringde er den ultimative forklaring paring al tings tilbliven og

inderste virkelighed (1) men samtidig en forklaring paring den forvildelse der river sansende

vaeligsner ud af deres Vaeligren og udleverer dem til den traeligdemoslashlle (saṃsāra [khor ba]) som til

stadighed produceres af jeg-illusionen (2) Derefter foslashlger en grundig analyse af hvordan Vaeligrens

oprindelige renhed og aringbenhed i sin udfoldelse fordrejes idet potentialet for Vaeligren ren og aringben

dog til stadighed er til stede (3) hvordan og ved hvilke aringbninger Vaeligren er tilgaeligngelig paring i

sansende vaeligsners kroppe og indre energier (456 og 7) og kan fremkaldes eller aringbenbares gennem

saeligrlige metoder specielt dzogchen-traditionens mest skattede og hemmeligholdte praksisformer

At bryde igennem [khregs chod] og At springe hinsides [thod rgal] (herefter tregchouml og thoumlgal)

(8 og 9) Endelig foslashlger beskrivelsen af hvordan Vaeligren kan moslashdes i doslashden og mellemtilstanden

(bardo) (10) og udfoldelsen af forloslashsningen ind i det der forklarer alt (11)

I sin struktur adskiller TDD sig fra de typiske vestlige mystisk tekster ved at vaeligre meget omhyg-

geligt og aringbenlyst struktureret og ved at indeholde disse direkte praksis-instruktioner Men selv

om de ledsagende kosmologiske og filosofiske forklaringer ofte er ganske tekniske er de viklet

dybt sammen med praksis-teksterne der adskiller sig markant fra de kendte tantriske tekster med

deres visualiseringer og mantraer Specielt thregchouml-metoden bygger paring instruktioner [man snag]

har i ganske hoslashj grad karakter af den opbygning til en meaning event som Sells taler om og den

grundlaeligggende forklaring som den findes i 1 kapitel

Sells foslashrste kriterium for en apophatisk tekst er forekomsten af metaforer for overflowing eller

emanation Allerede i den korte gengivelse af de 11 punkter ses ord som foslashdsel [byung] sprede

siggennemtraelignge [khyab] opstaringrejse sig [char ba] og tilsynekomst [snang ba] Men videre i

teksten er helt centralt begreberne vibrationudstraringling [gdangsmdangs] og skaber-kraftkreativ

19

Ogsaring jeg har gennem mange aringr modtaget indvielser forklaringer og tekstoplaeligsninger fra transmisisons-baeligrende tibetanske

mestre og det er selvsagt en vaeligsentlig forudsaeligtning for min forstaringelse af teksternes betydning 20

Jeg bruger her - som i andre tilfaeliglde - stort begyndelsesbogstav for at afgraelignse et saeligrligt teknisk tibetansk begreb i

oversaeligttelsen 21

Appendix II (herefter A) p 1 22-23

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

12

dynamik (rtsal) Og det er helt centralt som Sell forlanger det at der slet ikke er tale om nogen

henvisning til en demiurgisk skaber

Det naeligste af Sells tre kriterier for en apohatisk tekst er kravet om at den skal indeholde hvad han

kalder dis-ontological discursive effort for at undgaring at reificere det transcendente som entity being

eller thing

En saringdan indsats goslashr Longchenpa allerede i begyndelsen af TDD med en argumentation hvor han

saring at sige dekonstruerer den klassiske buddhistiske diskurs om det absolutte eller Vaeligren Denne

del af teksten er skematisk bygget op Der naeligvnes seks - fejlbehaeligftede - udsagn om Vaeligren

synspunkterne bag disse udsagn eller paringstande begrundes Longchenpas kritik begrundes og

endelig foslashlger en sammenholden af paringstand og modparingstand Longchenas pointe er at der i et

konceptuelt filosofisk sprog ikke kan udsiges noget entydigt om Vaeligren - maringske bortset fra det

sidste og syvende udsagn

Han siger at der vil vaeligre fordel ved at gennemgaring argumentationen med henblik paring to menneske-

typer Den laeligrde der holder sig til laeligresaeligtninger [grub pai mtha rjes su dzin pa] og den

praktiserende der holder sig til vejen (det vil sige praksis det vil sige egne erfaringer) [lam rjes

su dzin pa] Og han fastslaringr allerede foslashr sin gennemgang at de laeligrde ender i ekstremisme det

vil sige nihilisme eller tro paring evig uforanderlighed

De seks udsagn er 1) Traditionen for at Vaeligren er spontant til stede [gzhi lhun grub tu dod pai

lugs] 2) Traditionen for at Vaeligren er ubestemt paring [gzhi ma nges par dod pai lugs] 3) Traditionen

for at Vaeligren er det bestemte og afgjorte grundlag [gzhi nges pa don gyi dngos gzhir dod pai

lugs] 4) Traditionen for at Vaeligren er i stand til at omforme sig til hvad som helst [gzhi cir yang

bsgyur du btub par dod pai lugs] 5) Traditionen for at Vaeligren kan beskrives som alt muligt [gzhi

cir yang khas blang du btub par dod pai lugs] 6) Traditionen for at Vaeligren er varieret [gzhi sna

tshogs su dod pai lugs] og endelig - den vanskeliget angribelige paringstand 7) Traditionen for at

Vaeligren er oprindelig ren [gzhi ka dag tu dod pai lugs so]22

Longchenpas argumentation er meget udfoslashrlig understoslashttet af citater fra tantraerne og med brug

af Nagarjunas klassiske paringvisning af sprogets og begrebernes indbyggede selvmodsigelser Den

foslashrste argumentation slutter Longchenpa af med at fastslaring at Vaeligrens identitet er hinsides

dualiteten i hvad der kan taelignkes og tales om [gnyis med bsam brjod las]23

Da han naringr til det 7 udsagn som han betegner som det fejlfri udsagn fra vore egne

laeligresaeligtninger konfronterer han det store paradoks i hele hans og dzogchens kosmologi og

verdensbeskrivelse Hvordan kan forvildelse og samsara opstaring naringr Vaeligren er oprindelig fri og ren

Han svarer paring dette

Da tidloslashs forloslashsning fastholdes er den gentagne renselse af besmittelser ikke virkelig noslashdvendig

forloslashsning og forvildelse har ikke nogen uafhaeligngig eksistens [ye nas grol zin pas dri ma bskyar nas

mtshan nyid pas sbyang du med cing khrul pa dang grol bar rang mtshan pa med] Men da forloslashsning og

forvildelse forefindes som i en droslashm kommer tilsyne ved Aringrvaringgenhedens skaberkraft og er

22

A2 p 3 51-53 23

A2 p 4 84-85

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

13

etableret ved deres direkte tilsynekomst - er der oprindelig fejlfri renhed [de rmi lam gyi grol khrul

ltar rig pai rol pa tsam du snang dus nyid nas grub ma myong bas ka dag yin pa la skyon med]24

Hvad angaringr Sells tredje forudsaeligtning for apohatisk sprog en distinkt dialektik af transcendens or

immanens i hvilken det helt igennem transcendente bliver aringbenbaret som det helt igennem

immanente er det selve noslashglepunktet i Longchenpas kosmologi

Denne oprindeligt rene Vaeligren rummer i sig altings tilsynekomst Vaeligren er ikke intet men alt

Vaeligren er potentiale og dynamik Men ligesaring snart Vaeligrens dynamiske kraft roslashrer paring sig opstaringr

forvildelse reifikation begrebsdannelse og sansende vaeligsner ego-logisk udsyn og samsara Og i

samme glimt opstaringr da den rene oprindelige buddha-tilstand Samantabhadra [kun tu bzang po]

bevaeligget af medfoslashlelse [thugs rje] for at forloslashse fra forvildelse og bringe de sansende vaeligsner

tilbage til den oprindelige tidloslashse Vaeligren Saringledes manifesterer sig buddhaernes Legme(r) [sku] og

Oprindelige Varinggenhed [ye shes] udadtil men dette er ikke nogen anfaeliggtelse af Vaeligrens

oprindelige renhed indadtil

Longchenpa siger i fortsaeligttelse af droslashmmebilledet

Skoslashnt Legemer25 og Oprindelig Aringrvaringgenhed er spontant tilstede i det tidloslashse rum fuldkomne i

den oprindeligt rene natur [lhun grub yin pas ye nas dbyings kyi sku dang ye shes rang bzhin rnam dag

tu rdzogs] ikke desto mindre - ved opvaringgnen fri af tilfaeligldige pletter en kvalitet grundet i

oprindelig virkeliggoslashrelse er denne laeligresaeligtning (den 7) fejlfri [kyang gnyid sad pa ltar glo bur dri

bral gyi cha las ye thog der mngon du gyur char yod pas skyon med do zhes bstan pa ni]26

Det som kommer tilsyne i denne tid i den praktiserendes tid i laeligserens tid er kun hvad der

allerede indadtil i den tidloslashse oprindelige natur var fuldkomment tilstede men nu kan vise sig

naringr den forvildede varinggner af sin droslashm Dette er paradokset som goslashr det muligt at haeligvde Vaeligrens

oprindelige renhed paring trods af de tilsyneladende modsigelser men det er jo ogsaring en paringvisning af

at det transcendente buddhaerne og deres Oprindelige Varinggenhed er ultimativt immanent

Den oprindelige Vaeligren er paring eacuten gang tomhed og fylde i en dynamisk helhed I den oprindelige

Vaeligren er tre visdomme eller tre dimensioner af Oprindelig Varinggenhed nemlig essens27fakticitet

[ngo bo] naturaktualitet [rang bzhin] (medfoslashlende) energiresonnans [thug rje]

Longchenpa skriver Indenfor Den oprindelige Viddes Vaeligren er essens natur og energi [dbyings

gdod mai gzhi la ngo bo rang bzhin thugs rje gsum]

Denne trefoldighed er i naeligr korrespondance med mahayana-buddhismens klassiske trefoldighed

de tre Legemer (kaya [sku]) Dharmakaya [cho sku] Sambhogakaya [longs sku] og Nirmanakaya

[sprul sku] De er igen relateret til de tre dimensioner af menneskelig vaeligre sind [sems] tale [nang]

og krop [lus] Det forekommer relevant at naeligvne at denne trefoldighed artikuleres i den asiatiske

buddhisme stort set samtidig med at en tilsvarende treenighed formuleres i kristendommen De

24

A2 p 7 153-154 25

Tibetansk sprog anvender saringkaldte haeligders-termer (honorific terms) - i omtalen af hellige begreber og i omtalen af og

henvendelse til personer med hoslashj social status Kroplegeme hedder paring almindelig tibetansk [lus] men med aeligres-term

[sku] i denne sammenhaeligng hvor betydningen raeligkker langt udover det rent kropslige har jeg brugt Legeme med stort

begyndelsesbogstav 26

A2 p 7 154-155 27

Det andet led efter skraringstregen i oversaeligttelserne er Guenthers heideggerianske version

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

14

tre buddhistiske Legemer forklares som Dharmakaya er den altomsluttende udifferentierede

totalitet undertiden kaldt Sandhedslegemet Sambhogakaya er den kommunikative semiotiske

dimension af eksistensen Nirmanakaya er den emergente legemliggjorte inkarnerede

eksistens (det tibetanske ord for nirmanakaya [sprul sku] bruges i omtale af og tiltale til

inkarnerede lamaer)

I den udfoldelse af Vaeligren der udgoslashr baringde vores verden og buddhaernes rene lande [shing

kham] kaldet Vaeligrens tilsynekomst [gzhi nang ba] er det dynamiske samspil mellem denne trikaya

[sku gsum] den centrale bevaeliggelse Trefoldigheden er ikke opdelt og adskilt men en ubrydelig

helhed Men de tre Legemer er den foslashrste disposition for differentiering overhovedet

I den videre beskrivelse af maringden Vaeligrens tilsynekomst opstaringr paring [gzhi snang gi char lugs]

opregnes enkelte andre tilsvarende latente differentieringer Vaeligren er saringledes en enhed af

oprindelig renhed og spontan tilstedevaeligren [ka dag lhun grub] Oprindelig renhed er naeligrmest

identisk med mahayana-buddhismens begreb om śūnyatā tomhed [stong pa] Spontan

tilstedevaeligren er en tilstedevaeligren paring graelignsen til udfoldelse

I Longchenpas beskrivelse udstyres Vaeligren med en indre klarhedstraringleglans [nang gsal] og en

ydre klarhedstraringleglans [phyir gsal] Den indre klarhed er i Vaeligrens rene potentiale den ydre

klarhed i Vaeligrens udfoldelse som forloslashsende rene manifestationer og som forvildede urene

manifestationer af den samsariske verden som er sansende vaeligsners virkelighed

Lys-metaforen er meget paringtraeligngende Vaeligren er naeligrmest synonym med Det Klare Lys [od gsal]

og nummer to i Vaeligrens latente differentieringer er de fem lys [od lnga] der findes baringde i en

indre og en ydre version

De fem lys inkluderer et meget bredt saeligt af femfoldigheder fem retninger fem farver fem

buddha-familier fem visdomme og fem visdomsvinde [ye shes lung lnga] som hovedsageligt

hoslashrer til den rene forloslashsende fremtraeligdelsesform men ogsaring samsariske fremtraeligdelses-

kategorier som de fem elementer de fem karmiske vinde [las rlung] og de fem sindsgifte [nyon

mongs lnga] (had begaeligr og dumhed) er indeholdt For den der erkender Vaeligrens oprindelig

renhed fremstaringr de foslashrstnaeligvnte manifestationer for den forvildede de sidstnaeligvnte Denne

dobbelte symbolik er helt central i den tantriske buddhisme hvor femfoldigheden visualiseres som

de fem buddha-familier i deres mandala hvor buddhaerne er placeret i de fire verdenshjoslashrner

plus centrum og karakteriseret ved de fem farver Gennem identifikation med buddhaerne og

deres mandala (transformationen af jeget og dets omverden) loslashftes den praktiserende ud af den

indskraelignkede samsariske eksistensform

Endelig er der i udfoldelsen en saeligrlig dobbelthed af viden [rnam pa thams cad mkhyen pa] og

[thams cad mkhyen pa] At vide af alt i dets mangfoldighed og at vide af alt (i altings totalitet

Alviden)

Den oprindelige Vaeligren er aldrig adskilt fra sine udfoldelser hvad enten de er rene former eller

samsaras forvildede univers

Et billede paring denne Vaeligrens oprindelige tilstedevaeligren inde midt i den urene forvildede

eksistensform er Det Ungdommelige Vase-Legeme som er til stede i hjertet paring alle sansende

vaeligsner som et lukket potentiale I erkendelsens stund brister vasen og den oprindelige

altinkluderende Vaeligren vaeliglder frem

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

15

Longchenpa skriver saringdan

Det indre rum [nang dbying] af den oprindeligt rene Vaeligren det Ungdommelige Vase-Legeme

[gzhon nu bum pa sku] revner og visdoms-vinde loslashfter Aringrvaringgenhed op fra Vaeligren den aeligdle selv-

tilsynekomsts otte portes opstaringens tid [phags pai rang snang lhun kyi sgo brgyad shar dus] hvor

det oprindelige dharmakayas tilsynekomst er som himlen foroven Direkte foran gennemtraelignger

de rene lande sambhogakayas Klare Lys himmelrummet Ud af skaberkraften [rtsal] er forneden

Vaeligrens store tilsynekomst og ud af skaberkraften forneden sambhogakayas tilsynekomst og i alle

retninger er nirmanakayas er de naturlige nirmanakayas [rang bzhin sprul skui zhing snang]

rene tilsynekomster28

Denne oplevelse af aringbningen af hjertets inderste potentiale svarer til en oplevelse der er beskrevet

i mange vaeligrker og som Longchenpa har beskrevet som sin egen oplevelse da han praktiserede

naeligr Samye Det er et storslaringet syn hvor oslashverst dharmakaya opstaringr som det rene aringbne himmelrum

hvorunder de hundrede fredelige og vrede guddomme [zhi khro] viser sig og under det igen de

rene buddha-lande og allernederst de seks verdner af sansende vaeligsner visionens tre lag kan ses

som manifestationen af de tre buddha-legemer og som en manifestation af de tre veje til

befrielsen den exoteriske sutra-buddhisme den tantriske buddhisme og dzogchen (nedefra og

op)29

Det kritiske punkt i udfoldelsen er splittelsen mellem det som aldrig har vaeligret dualistisk adskilt

og kun kan fremstaring saringdan paring grund af en afgoslashrende tragisk indskraelignkning i Vaeligrens Aringrvaringgenhed

[rig pa] som er potentialet for selv-gener-kendelse [rang rig] og dennes udtryks-kraft [rig rtsal]

Denne indskraelignkning kaldes u-Aringrvaringgenhed [ma rig pa] og det er i kraft af denne uvidenhed at

den ubestemte medfoslashlelses energi opstaringr som forvildelse

Med et citat fra aeligrke-buddhaen Samantabhadra [kun tu bzang po] i Den Store Lykkebringende og

Skoslashnne Tantra skriver Longchenpa

Kye ma Skoslashnt jeg er fri af forvildelse [khrul pa] er forvildelse foslashdt af min udtryks-kraft [rtsal]

Efter at naturen opstod uden forhindringer [rang bzhin ma gags par shar] fra den uforanderlige

Vaeligren foslashdtes uvidenhed [ma rig pa] af den ubestemte medfoslashlelse [thugs rje ma nges pa] Som

eksempel Skyer eksisterer i virkeligheden ikke i himlen men skyer opstaringr lejlighedsvis paring samme

maringde har uvidenhed aldrig i virkeligheden eksisteret i Vaeligren men fra medfoslashlende energi [thugs

rje] opstaringr paring samme maringde uvidenhed og det som kaldes Vaeligrens spontane tilstedevaeligrelses

naturlige tilstand [gzhi lhun grub kyi gnas lugs] ydermere er det tilstede som en stor ubestemt

haringndgribeliggoslashrelse [yang ma nges pai snang ba chen po] For at udfolde dette yderligere

Maringderne det opstaringr paring er otte og benaeligvnes Den dyrebare amulets naturlige tilstand [rin po che

gaui gnas lugs] som ustoppeligt aringbner sansningens virkelighed [dod yon gyi go ma gags

pao]30

Det centrale paradoks er at skoslashnt uvidenhed ikke er til stede i den oprindeligt rene Vaeligren saring

opstaringr den ud af denne Vaeligren Det er dette forhold som umuligt kan forklares udfra ren logik eller

rationel argumentation

28

A2 p 13 304-308 29

Se appendix III for en traditionel billedlig fremstilling af en saringdan vision 30

A2 p 14 321-325

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

16

Ovenstaringende forestillinger svarer til Longchenpas tidligere citerede argumentation om det

syvende udsagn vedroslashrende Vaeligren det eneste holdbare af de syv udsagn Her bruger

Longchenpa eksemplet med droslashmmens indhold der forsvinder ved opvaringgnen

Ogsaring i den sammenhaeligng blev det forklaret af aringrsagen til den fejlagtige dualistiske opfattelse af

Vaeligren var den ubestemte medfoslashlelses energi Medfoslashlelse [thugs rje] oversaeligttes i dzogchen-

sammenhaeligng ofte som energi det er ikke en (med)foslashlelse i vestlig psykologisk forstand men et

fundamentalt drive essensen af det dynamiske aspekt af Vaeligren ofte karakteriseret som

altgennemtraeligngende [kun khyab] og uhindret [gags med] - og som foreningen af de to

karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to foslashrste dimensioner oprindelig renhed og

spontan tilstedevaeligren I og med at den fuldkomne aringbenhed og renhed ogsaring er en konkret

tilstedevaeligren er der introduceret en dynamik som er denne medfoslashlelses-energi Og naringr ikke dette

ses helt klart med optimal erkendelseskraft saring bliver den medfoslashlende energi ubestemt og kilden

til dualitet og forvildelse Ses det klart er det kaeligrlig venlighed [snying rje] der omfatter alt

levende

I den allersidste del af ovenstaringende citat lanceres de otte som er et moslashnster af maringder hvorparing

Vaeligrens udfoldede dynamik kommer til syne paring ikke-adskilt fra Vaeligren det vil sige som en

tydning af den sansendes opfattelse af den verden der er opstaringet paring grund af uvidenhedens

forvildelse

I forlaeligngelse af ovennaeligvnte citat opregnes de otte der ogsaring bestemmes som seks maringder at opstaring

paring og de to porte 1) medfoslashlende energi [thugs rje] 2) lys [od gsal] 3) Oprindelig Varinggenhed [ye

shes] 4) Legmer [sku] 5) non-dualitet [gnyis med] 6) forloslashst fra graelignser [mtha grol] - samt 7)

Oprindelig Varinggenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens port til urenhed

[ma dag khor ba sgo]

Med de otte fuldender Longchenpa sin praeligsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller

emergens fra Vaeligren som har markante paralleller i antik kristen og islamisk mystik og som svarer

til det Sell kalder metaphors of Emanation procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA

5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer paring disse otte maringder at opstaring paring

[char lugs brgyad] men tvunget af denne opgaves begraelignsede omfang vil jeg vaeliglge en forklaring

fra en anden tekst af Longchenpa teksten stammer fra Longchenpas Skyer fra Den Dybe

Menings Hav [zab don rgya mtshoi sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfaeligre [mkha gro

snying thig] som igen tilhoslashrer den tidligere omtalte Fire Hjertesfaeligrer [snying thig ya(b) bzhi]

Hvad angaringr de seks former for opstaringen 1) Ved at opstaring som medfoslashlelse opstaringr kaeligrlig venlighed

med alle sansende vaeligsner [char lugs drug ni thugs rje ltar char bas sems chan la snying rje byung] 2)

Ved at opstaring som lys vil verden komme til syne som gennemtraeligngt af lysstraringler [od ltar bas od zer

gyis jig rten gyi khams khyab par snang] 3) Ved at opstaring som (buddha)-Legemer kommer klynger af

de fem buddha-familier til syne [sku ltar char bas snang ba thams cad rigs lngai tshom bur snang] 4)

Ved at opstaring som Oprindelig Varinggenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar

bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang poi mngon sum na gsal] 5) Ved at opstaring som non-

dualitet vil en begrebsfri fordybelse opstaring [gnyis med ltar char bas mi rtog pai ting nge dzin la

gnas] 6) Ved at opstaring som forloslashsning fra graelignser vil der vaeligre tilstedevaeligren i en tanke-fri

fordybelse [mtha grol ltar char bas chos nyid la dar gcig gnas pao] Hvad angaringr de to porte Hvad

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

11

og forklaring fra sin mester der ogsaring maringtte laeligse teksten op og saringledes give eleven mulighed for at

opfatte sprogtone og kropssprog der kunne foslashje vaeligsentlige dimensioner til tekstens bogstaver19

4 En vurdering af Tshig don mdzods apophatiske strategi udfra Sells prinicipper (PAL)

TDD er et vaeligrk om Vaeligren20 Og fremfor alt adresseres begrebet helt direkte i deacutet foslashrste kapitel

som skal analyseres her

TDD er disponeret - kapitel for kapitel - som en redegoslashrelse for elve noslashglepunkter som Longchen-

pa henter fra flere af de gamle sytten tantraer blandt andet fra den vigtigste rod-tantra

Drathalgyur [sgra thal gyur rtsa bai rgyud]

1) Vaeligren [gzhi] 2) Forvildelsens vej [khrul tshul] 3) Maringden den gennemtraelignger [khyab tshul] 4)

Kernepunkter [gnad] 5) Vejen [lam] 6) Porte [sgo] 7) Objekter [yul] 8) Niveauer af praksis

[nyams len] 9) Maringl [tshad] 10) Mellemtilstanden [bar ma do] 11) Forloslashsningens essentielle sted

[grol sa nyid]21

Saringdan lyder Longchenpas foslashrste praeligsentation

Denne disposition viser hvordan TDD baringde er den ultimative forklaring paring al tings tilbliven og

inderste virkelighed (1) men samtidig en forklaring paring den forvildelse der river sansende

vaeligsner ud af deres Vaeligren og udleverer dem til den traeligdemoslashlle (saṃsāra [khor ba]) som til

stadighed produceres af jeg-illusionen (2) Derefter foslashlger en grundig analyse af hvordan Vaeligrens

oprindelige renhed og aringbenhed i sin udfoldelse fordrejes idet potentialet for Vaeligren ren og aringben

dog til stadighed er til stede (3) hvordan og ved hvilke aringbninger Vaeligren er tilgaeligngelig paring i

sansende vaeligsners kroppe og indre energier (456 og 7) og kan fremkaldes eller aringbenbares gennem

saeligrlige metoder specielt dzogchen-traditionens mest skattede og hemmeligholdte praksisformer

At bryde igennem [khregs chod] og At springe hinsides [thod rgal] (herefter tregchouml og thoumlgal)

(8 og 9) Endelig foslashlger beskrivelsen af hvordan Vaeligren kan moslashdes i doslashden og mellemtilstanden

(bardo) (10) og udfoldelsen af forloslashsningen ind i det der forklarer alt (11)

I sin struktur adskiller TDD sig fra de typiske vestlige mystisk tekster ved at vaeligre meget omhyg-

geligt og aringbenlyst struktureret og ved at indeholde disse direkte praksis-instruktioner Men selv

om de ledsagende kosmologiske og filosofiske forklaringer ofte er ganske tekniske er de viklet

dybt sammen med praksis-teksterne der adskiller sig markant fra de kendte tantriske tekster med

deres visualiseringer og mantraer Specielt thregchouml-metoden bygger paring instruktioner [man snag]

har i ganske hoslashj grad karakter af den opbygning til en meaning event som Sells taler om og den

grundlaeligggende forklaring som den findes i 1 kapitel

Sells foslashrste kriterium for en apophatisk tekst er forekomsten af metaforer for overflowing eller

emanation Allerede i den korte gengivelse af de 11 punkter ses ord som foslashdsel [byung] sprede

siggennemtraelignge [khyab] opstaringrejse sig [char ba] og tilsynekomst [snang ba] Men videre i

teksten er helt centralt begreberne vibrationudstraringling [gdangsmdangs] og skaber-kraftkreativ

19

Ogsaring jeg har gennem mange aringr modtaget indvielser forklaringer og tekstoplaeligsninger fra transmisisons-baeligrende tibetanske

mestre og det er selvsagt en vaeligsentlig forudsaeligtning for min forstaringelse af teksternes betydning 20

Jeg bruger her - som i andre tilfaeliglde - stort begyndelsesbogstav for at afgraelignse et saeligrligt teknisk tibetansk begreb i

oversaeligttelsen 21

Appendix II (herefter A) p 1 22-23

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

12

dynamik (rtsal) Og det er helt centralt som Sell forlanger det at der slet ikke er tale om nogen

henvisning til en demiurgisk skaber

Det naeligste af Sells tre kriterier for en apohatisk tekst er kravet om at den skal indeholde hvad han

kalder dis-ontological discursive effort for at undgaring at reificere det transcendente som entity being

eller thing

En saringdan indsats goslashr Longchenpa allerede i begyndelsen af TDD med en argumentation hvor han

saring at sige dekonstruerer den klassiske buddhistiske diskurs om det absolutte eller Vaeligren Denne

del af teksten er skematisk bygget op Der naeligvnes seks - fejlbehaeligftede - udsagn om Vaeligren

synspunkterne bag disse udsagn eller paringstande begrundes Longchenpas kritik begrundes og

endelig foslashlger en sammenholden af paringstand og modparingstand Longchenas pointe er at der i et

konceptuelt filosofisk sprog ikke kan udsiges noget entydigt om Vaeligren - maringske bortset fra det

sidste og syvende udsagn

Han siger at der vil vaeligre fordel ved at gennemgaring argumentationen med henblik paring to menneske-

typer Den laeligrde der holder sig til laeligresaeligtninger [grub pai mtha rjes su dzin pa] og den

praktiserende der holder sig til vejen (det vil sige praksis det vil sige egne erfaringer) [lam rjes

su dzin pa] Og han fastslaringr allerede foslashr sin gennemgang at de laeligrde ender i ekstremisme det

vil sige nihilisme eller tro paring evig uforanderlighed

De seks udsagn er 1) Traditionen for at Vaeligren er spontant til stede [gzhi lhun grub tu dod pai

lugs] 2) Traditionen for at Vaeligren er ubestemt paring [gzhi ma nges par dod pai lugs] 3) Traditionen

for at Vaeligren er det bestemte og afgjorte grundlag [gzhi nges pa don gyi dngos gzhir dod pai

lugs] 4) Traditionen for at Vaeligren er i stand til at omforme sig til hvad som helst [gzhi cir yang

bsgyur du btub par dod pai lugs] 5) Traditionen for at Vaeligren kan beskrives som alt muligt [gzhi

cir yang khas blang du btub par dod pai lugs] 6) Traditionen for at Vaeligren er varieret [gzhi sna

tshogs su dod pai lugs] og endelig - den vanskeliget angribelige paringstand 7) Traditionen for at

Vaeligren er oprindelig ren [gzhi ka dag tu dod pai lugs so]22

Longchenpas argumentation er meget udfoslashrlig understoslashttet af citater fra tantraerne og med brug

af Nagarjunas klassiske paringvisning af sprogets og begrebernes indbyggede selvmodsigelser Den

foslashrste argumentation slutter Longchenpa af med at fastslaring at Vaeligrens identitet er hinsides

dualiteten i hvad der kan taelignkes og tales om [gnyis med bsam brjod las]23

Da han naringr til det 7 udsagn som han betegner som det fejlfri udsagn fra vore egne

laeligresaeligtninger konfronterer han det store paradoks i hele hans og dzogchens kosmologi og

verdensbeskrivelse Hvordan kan forvildelse og samsara opstaring naringr Vaeligren er oprindelig fri og ren

Han svarer paring dette

Da tidloslashs forloslashsning fastholdes er den gentagne renselse af besmittelser ikke virkelig noslashdvendig

forloslashsning og forvildelse har ikke nogen uafhaeligngig eksistens [ye nas grol zin pas dri ma bskyar nas

mtshan nyid pas sbyang du med cing khrul pa dang grol bar rang mtshan pa med] Men da forloslashsning og

forvildelse forefindes som i en droslashm kommer tilsyne ved Aringrvaringgenhedens skaberkraft og er

22

A2 p 3 51-53 23

A2 p 4 84-85

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

13

etableret ved deres direkte tilsynekomst - er der oprindelig fejlfri renhed [de rmi lam gyi grol khrul

ltar rig pai rol pa tsam du snang dus nyid nas grub ma myong bas ka dag yin pa la skyon med]24

Hvad angaringr Sells tredje forudsaeligtning for apohatisk sprog en distinkt dialektik af transcendens or

immanens i hvilken det helt igennem transcendente bliver aringbenbaret som det helt igennem

immanente er det selve noslashglepunktet i Longchenpas kosmologi

Denne oprindeligt rene Vaeligren rummer i sig altings tilsynekomst Vaeligren er ikke intet men alt

Vaeligren er potentiale og dynamik Men ligesaring snart Vaeligrens dynamiske kraft roslashrer paring sig opstaringr

forvildelse reifikation begrebsdannelse og sansende vaeligsner ego-logisk udsyn og samsara Og i

samme glimt opstaringr da den rene oprindelige buddha-tilstand Samantabhadra [kun tu bzang po]

bevaeligget af medfoslashlelse [thugs rje] for at forloslashse fra forvildelse og bringe de sansende vaeligsner

tilbage til den oprindelige tidloslashse Vaeligren Saringledes manifesterer sig buddhaernes Legme(r) [sku] og

Oprindelige Varinggenhed [ye shes] udadtil men dette er ikke nogen anfaeliggtelse af Vaeligrens

oprindelige renhed indadtil

Longchenpa siger i fortsaeligttelse af droslashmmebilledet

Skoslashnt Legemer25 og Oprindelig Aringrvaringgenhed er spontant tilstede i det tidloslashse rum fuldkomne i

den oprindeligt rene natur [lhun grub yin pas ye nas dbyings kyi sku dang ye shes rang bzhin rnam dag

tu rdzogs] ikke desto mindre - ved opvaringgnen fri af tilfaeligldige pletter en kvalitet grundet i

oprindelig virkeliggoslashrelse er denne laeligresaeligtning (den 7) fejlfri [kyang gnyid sad pa ltar glo bur dri

bral gyi cha las ye thog der mngon du gyur char yod pas skyon med do zhes bstan pa ni]26

Det som kommer tilsyne i denne tid i den praktiserendes tid i laeligserens tid er kun hvad der

allerede indadtil i den tidloslashse oprindelige natur var fuldkomment tilstede men nu kan vise sig

naringr den forvildede varinggner af sin droslashm Dette er paradokset som goslashr det muligt at haeligvde Vaeligrens

oprindelige renhed paring trods af de tilsyneladende modsigelser men det er jo ogsaring en paringvisning af

at det transcendente buddhaerne og deres Oprindelige Varinggenhed er ultimativt immanent

Den oprindelige Vaeligren er paring eacuten gang tomhed og fylde i en dynamisk helhed I den oprindelige

Vaeligren er tre visdomme eller tre dimensioner af Oprindelig Varinggenhed nemlig essens27fakticitet

[ngo bo] naturaktualitet [rang bzhin] (medfoslashlende) energiresonnans [thug rje]

Longchenpa skriver Indenfor Den oprindelige Viddes Vaeligren er essens natur og energi [dbyings

gdod mai gzhi la ngo bo rang bzhin thugs rje gsum]

Denne trefoldighed er i naeligr korrespondance med mahayana-buddhismens klassiske trefoldighed

de tre Legemer (kaya [sku]) Dharmakaya [cho sku] Sambhogakaya [longs sku] og Nirmanakaya

[sprul sku] De er igen relateret til de tre dimensioner af menneskelig vaeligre sind [sems] tale [nang]

og krop [lus] Det forekommer relevant at naeligvne at denne trefoldighed artikuleres i den asiatiske

buddhisme stort set samtidig med at en tilsvarende treenighed formuleres i kristendommen De

24

A2 p 7 153-154 25

Tibetansk sprog anvender saringkaldte haeligders-termer (honorific terms) - i omtalen af hellige begreber og i omtalen af og

henvendelse til personer med hoslashj social status Kroplegeme hedder paring almindelig tibetansk [lus] men med aeligres-term

[sku] i denne sammenhaeligng hvor betydningen raeligkker langt udover det rent kropslige har jeg brugt Legeme med stort

begyndelsesbogstav 26

A2 p 7 154-155 27

Det andet led efter skraringstregen i oversaeligttelserne er Guenthers heideggerianske version

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

14

tre buddhistiske Legemer forklares som Dharmakaya er den altomsluttende udifferentierede

totalitet undertiden kaldt Sandhedslegemet Sambhogakaya er den kommunikative semiotiske

dimension af eksistensen Nirmanakaya er den emergente legemliggjorte inkarnerede

eksistens (det tibetanske ord for nirmanakaya [sprul sku] bruges i omtale af og tiltale til

inkarnerede lamaer)

I den udfoldelse af Vaeligren der udgoslashr baringde vores verden og buddhaernes rene lande [shing

kham] kaldet Vaeligrens tilsynekomst [gzhi nang ba] er det dynamiske samspil mellem denne trikaya

[sku gsum] den centrale bevaeliggelse Trefoldigheden er ikke opdelt og adskilt men en ubrydelig

helhed Men de tre Legemer er den foslashrste disposition for differentiering overhovedet

I den videre beskrivelse af maringden Vaeligrens tilsynekomst opstaringr paring [gzhi snang gi char lugs]

opregnes enkelte andre tilsvarende latente differentieringer Vaeligren er saringledes en enhed af

oprindelig renhed og spontan tilstedevaeligren [ka dag lhun grub] Oprindelig renhed er naeligrmest

identisk med mahayana-buddhismens begreb om śūnyatā tomhed [stong pa] Spontan

tilstedevaeligren er en tilstedevaeligren paring graelignsen til udfoldelse

I Longchenpas beskrivelse udstyres Vaeligren med en indre klarhedstraringleglans [nang gsal] og en

ydre klarhedstraringleglans [phyir gsal] Den indre klarhed er i Vaeligrens rene potentiale den ydre

klarhed i Vaeligrens udfoldelse som forloslashsende rene manifestationer og som forvildede urene

manifestationer af den samsariske verden som er sansende vaeligsners virkelighed

Lys-metaforen er meget paringtraeligngende Vaeligren er naeligrmest synonym med Det Klare Lys [od gsal]

og nummer to i Vaeligrens latente differentieringer er de fem lys [od lnga] der findes baringde i en

indre og en ydre version

De fem lys inkluderer et meget bredt saeligt af femfoldigheder fem retninger fem farver fem

buddha-familier fem visdomme og fem visdomsvinde [ye shes lung lnga] som hovedsageligt

hoslashrer til den rene forloslashsende fremtraeligdelsesform men ogsaring samsariske fremtraeligdelses-

kategorier som de fem elementer de fem karmiske vinde [las rlung] og de fem sindsgifte [nyon

mongs lnga] (had begaeligr og dumhed) er indeholdt For den der erkender Vaeligrens oprindelig

renhed fremstaringr de foslashrstnaeligvnte manifestationer for den forvildede de sidstnaeligvnte Denne

dobbelte symbolik er helt central i den tantriske buddhisme hvor femfoldigheden visualiseres som

de fem buddha-familier i deres mandala hvor buddhaerne er placeret i de fire verdenshjoslashrner

plus centrum og karakteriseret ved de fem farver Gennem identifikation med buddhaerne og

deres mandala (transformationen af jeget og dets omverden) loslashftes den praktiserende ud af den

indskraelignkede samsariske eksistensform

Endelig er der i udfoldelsen en saeligrlig dobbelthed af viden [rnam pa thams cad mkhyen pa] og

[thams cad mkhyen pa] At vide af alt i dets mangfoldighed og at vide af alt (i altings totalitet

Alviden)

Den oprindelige Vaeligren er aldrig adskilt fra sine udfoldelser hvad enten de er rene former eller

samsaras forvildede univers

Et billede paring denne Vaeligrens oprindelige tilstedevaeligren inde midt i den urene forvildede

eksistensform er Det Ungdommelige Vase-Legeme som er til stede i hjertet paring alle sansende

vaeligsner som et lukket potentiale I erkendelsens stund brister vasen og den oprindelige

altinkluderende Vaeligren vaeliglder frem

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

15

Longchenpa skriver saringdan

Det indre rum [nang dbying] af den oprindeligt rene Vaeligren det Ungdommelige Vase-Legeme

[gzhon nu bum pa sku] revner og visdoms-vinde loslashfter Aringrvaringgenhed op fra Vaeligren den aeligdle selv-

tilsynekomsts otte portes opstaringens tid [phags pai rang snang lhun kyi sgo brgyad shar dus] hvor

det oprindelige dharmakayas tilsynekomst er som himlen foroven Direkte foran gennemtraelignger

de rene lande sambhogakayas Klare Lys himmelrummet Ud af skaberkraften [rtsal] er forneden

Vaeligrens store tilsynekomst og ud af skaberkraften forneden sambhogakayas tilsynekomst og i alle

retninger er nirmanakayas er de naturlige nirmanakayas [rang bzhin sprul skui zhing snang]

rene tilsynekomster28

Denne oplevelse af aringbningen af hjertets inderste potentiale svarer til en oplevelse der er beskrevet

i mange vaeligrker og som Longchenpa har beskrevet som sin egen oplevelse da han praktiserede

naeligr Samye Det er et storslaringet syn hvor oslashverst dharmakaya opstaringr som det rene aringbne himmelrum

hvorunder de hundrede fredelige og vrede guddomme [zhi khro] viser sig og under det igen de

rene buddha-lande og allernederst de seks verdner af sansende vaeligsner visionens tre lag kan ses

som manifestationen af de tre buddha-legemer og som en manifestation af de tre veje til

befrielsen den exoteriske sutra-buddhisme den tantriske buddhisme og dzogchen (nedefra og

op)29

Det kritiske punkt i udfoldelsen er splittelsen mellem det som aldrig har vaeligret dualistisk adskilt

og kun kan fremstaring saringdan paring grund af en afgoslashrende tragisk indskraelignkning i Vaeligrens Aringrvaringgenhed

[rig pa] som er potentialet for selv-gener-kendelse [rang rig] og dennes udtryks-kraft [rig rtsal]

Denne indskraelignkning kaldes u-Aringrvaringgenhed [ma rig pa] og det er i kraft af denne uvidenhed at

den ubestemte medfoslashlelses energi opstaringr som forvildelse

Med et citat fra aeligrke-buddhaen Samantabhadra [kun tu bzang po] i Den Store Lykkebringende og

Skoslashnne Tantra skriver Longchenpa

Kye ma Skoslashnt jeg er fri af forvildelse [khrul pa] er forvildelse foslashdt af min udtryks-kraft [rtsal]

Efter at naturen opstod uden forhindringer [rang bzhin ma gags par shar] fra den uforanderlige

Vaeligren foslashdtes uvidenhed [ma rig pa] af den ubestemte medfoslashlelse [thugs rje ma nges pa] Som

eksempel Skyer eksisterer i virkeligheden ikke i himlen men skyer opstaringr lejlighedsvis paring samme

maringde har uvidenhed aldrig i virkeligheden eksisteret i Vaeligren men fra medfoslashlende energi [thugs

rje] opstaringr paring samme maringde uvidenhed og det som kaldes Vaeligrens spontane tilstedevaeligrelses

naturlige tilstand [gzhi lhun grub kyi gnas lugs] ydermere er det tilstede som en stor ubestemt

haringndgribeliggoslashrelse [yang ma nges pai snang ba chen po] For at udfolde dette yderligere

Maringderne det opstaringr paring er otte og benaeligvnes Den dyrebare amulets naturlige tilstand [rin po che

gaui gnas lugs] som ustoppeligt aringbner sansningens virkelighed [dod yon gyi go ma gags

pao]30

Det centrale paradoks er at skoslashnt uvidenhed ikke er til stede i den oprindeligt rene Vaeligren saring

opstaringr den ud af denne Vaeligren Det er dette forhold som umuligt kan forklares udfra ren logik eller

rationel argumentation

28

A2 p 13 304-308 29

Se appendix III for en traditionel billedlig fremstilling af en saringdan vision 30

A2 p 14 321-325

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

16

Ovenstaringende forestillinger svarer til Longchenpas tidligere citerede argumentation om det

syvende udsagn vedroslashrende Vaeligren det eneste holdbare af de syv udsagn Her bruger

Longchenpa eksemplet med droslashmmens indhold der forsvinder ved opvaringgnen

Ogsaring i den sammenhaeligng blev det forklaret af aringrsagen til den fejlagtige dualistiske opfattelse af

Vaeligren var den ubestemte medfoslashlelses energi Medfoslashlelse [thugs rje] oversaeligttes i dzogchen-

sammenhaeligng ofte som energi det er ikke en (med)foslashlelse i vestlig psykologisk forstand men et

fundamentalt drive essensen af det dynamiske aspekt af Vaeligren ofte karakteriseret som

altgennemtraeligngende [kun khyab] og uhindret [gags med] - og som foreningen af de to

karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to foslashrste dimensioner oprindelig renhed og

spontan tilstedevaeligren I og med at den fuldkomne aringbenhed og renhed ogsaring er en konkret

tilstedevaeligren er der introduceret en dynamik som er denne medfoslashlelses-energi Og naringr ikke dette

ses helt klart med optimal erkendelseskraft saring bliver den medfoslashlende energi ubestemt og kilden

til dualitet og forvildelse Ses det klart er det kaeligrlig venlighed [snying rje] der omfatter alt

levende

I den allersidste del af ovenstaringende citat lanceres de otte som er et moslashnster af maringder hvorparing

Vaeligrens udfoldede dynamik kommer til syne paring ikke-adskilt fra Vaeligren det vil sige som en

tydning af den sansendes opfattelse af den verden der er opstaringet paring grund af uvidenhedens

forvildelse

I forlaeligngelse af ovennaeligvnte citat opregnes de otte der ogsaring bestemmes som seks maringder at opstaring

paring og de to porte 1) medfoslashlende energi [thugs rje] 2) lys [od gsal] 3) Oprindelig Varinggenhed [ye

shes] 4) Legmer [sku] 5) non-dualitet [gnyis med] 6) forloslashst fra graelignser [mtha grol] - samt 7)

Oprindelig Varinggenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens port til urenhed

[ma dag khor ba sgo]

Med de otte fuldender Longchenpa sin praeligsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller

emergens fra Vaeligren som har markante paralleller i antik kristen og islamisk mystik og som svarer

til det Sell kalder metaphors of Emanation procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA

5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer paring disse otte maringder at opstaring paring

[char lugs brgyad] men tvunget af denne opgaves begraelignsede omfang vil jeg vaeliglge en forklaring

fra en anden tekst af Longchenpa teksten stammer fra Longchenpas Skyer fra Den Dybe

Menings Hav [zab don rgya mtshoi sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfaeligre [mkha gro

snying thig] som igen tilhoslashrer den tidligere omtalte Fire Hjertesfaeligrer [snying thig ya(b) bzhi]

Hvad angaringr de seks former for opstaringen 1) Ved at opstaring som medfoslashlelse opstaringr kaeligrlig venlighed

med alle sansende vaeligsner [char lugs drug ni thugs rje ltar char bas sems chan la snying rje byung] 2)

Ved at opstaring som lys vil verden komme til syne som gennemtraeligngt af lysstraringler [od ltar bas od zer

gyis jig rten gyi khams khyab par snang] 3) Ved at opstaring som (buddha)-Legemer kommer klynger af

de fem buddha-familier til syne [sku ltar char bas snang ba thams cad rigs lngai tshom bur snang] 4)

Ved at opstaring som Oprindelig Varinggenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar

bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang poi mngon sum na gsal] 5) Ved at opstaring som non-

dualitet vil en begrebsfri fordybelse opstaring [gnyis med ltar char bas mi rtog pai ting nge dzin la

gnas] 6) Ved at opstaring som forloslashsning fra graelignser vil der vaeligre tilstedevaeligren i en tanke-fri

fordybelse [mtha grol ltar char bas chos nyid la dar gcig gnas pao] Hvad angaringr de to porte Hvad

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

12

dynamik (rtsal) Og det er helt centralt som Sell forlanger det at der slet ikke er tale om nogen

henvisning til en demiurgisk skaber

Det naeligste af Sells tre kriterier for en apohatisk tekst er kravet om at den skal indeholde hvad han

kalder dis-ontological discursive effort for at undgaring at reificere det transcendente som entity being

eller thing

En saringdan indsats goslashr Longchenpa allerede i begyndelsen af TDD med en argumentation hvor han

saring at sige dekonstruerer den klassiske buddhistiske diskurs om det absolutte eller Vaeligren Denne

del af teksten er skematisk bygget op Der naeligvnes seks - fejlbehaeligftede - udsagn om Vaeligren

synspunkterne bag disse udsagn eller paringstande begrundes Longchenpas kritik begrundes og

endelig foslashlger en sammenholden af paringstand og modparingstand Longchenas pointe er at der i et

konceptuelt filosofisk sprog ikke kan udsiges noget entydigt om Vaeligren - maringske bortset fra det

sidste og syvende udsagn

Han siger at der vil vaeligre fordel ved at gennemgaring argumentationen med henblik paring to menneske-

typer Den laeligrde der holder sig til laeligresaeligtninger [grub pai mtha rjes su dzin pa] og den

praktiserende der holder sig til vejen (det vil sige praksis det vil sige egne erfaringer) [lam rjes

su dzin pa] Og han fastslaringr allerede foslashr sin gennemgang at de laeligrde ender i ekstremisme det

vil sige nihilisme eller tro paring evig uforanderlighed

De seks udsagn er 1) Traditionen for at Vaeligren er spontant til stede [gzhi lhun grub tu dod pai

lugs] 2) Traditionen for at Vaeligren er ubestemt paring [gzhi ma nges par dod pai lugs] 3) Traditionen

for at Vaeligren er det bestemte og afgjorte grundlag [gzhi nges pa don gyi dngos gzhir dod pai

lugs] 4) Traditionen for at Vaeligren er i stand til at omforme sig til hvad som helst [gzhi cir yang

bsgyur du btub par dod pai lugs] 5) Traditionen for at Vaeligren kan beskrives som alt muligt [gzhi

cir yang khas blang du btub par dod pai lugs] 6) Traditionen for at Vaeligren er varieret [gzhi sna

tshogs su dod pai lugs] og endelig - den vanskeliget angribelige paringstand 7) Traditionen for at

Vaeligren er oprindelig ren [gzhi ka dag tu dod pai lugs so]22

Longchenpas argumentation er meget udfoslashrlig understoslashttet af citater fra tantraerne og med brug

af Nagarjunas klassiske paringvisning af sprogets og begrebernes indbyggede selvmodsigelser Den

foslashrste argumentation slutter Longchenpa af med at fastslaring at Vaeligrens identitet er hinsides

dualiteten i hvad der kan taelignkes og tales om [gnyis med bsam brjod las]23

Da han naringr til det 7 udsagn som han betegner som det fejlfri udsagn fra vore egne

laeligresaeligtninger konfronterer han det store paradoks i hele hans og dzogchens kosmologi og

verdensbeskrivelse Hvordan kan forvildelse og samsara opstaring naringr Vaeligren er oprindelig fri og ren

Han svarer paring dette

Da tidloslashs forloslashsning fastholdes er den gentagne renselse af besmittelser ikke virkelig noslashdvendig

forloslashsning og forvildelse har ikke nogen uafhaeligngig eksistens [ye nas grol zin pas dri ma bskyar nas

mtshan nyid pas sbyang du med cing khrul pa dang grol bar rang mtshan pa med] Men da forloslashsning og

forvildelse forefindes som i en droslashm kommer tilsyne ved Aringrvaringgenhedens skaberkraft og er

22

A2 p 3 51-53 23

A2 p 4 84-85

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

13

etableret ved deres direkte tilsynekomst - er der oprindelig fejlfri renhed [de rmi lam gyi grol khrul

ltar rig pai rol pa tsam du snang dus nyid nas grub ma myong bas ka dag yin pa la skyon med]24

Hvad angaringr Sells tredje forudsaeligtning for apohatisk sprog en distinkt dialektik af transcendens or

immanens i hvilken det helt igennem transcendente bliver aringbenbaret som det helt igennem

immanente er det selve noslashglepunktet i Longchenpas kosmologi

Denne oprindeligt rene Vaeligren rummer i sig altings tilsynekomst Vaeligren er ikke intet men alt

Vaeligren er potentiale og dynamik Men ligesaring snart Vaeligrens dynamiske kraft roslashrer paring sig opstaringr

forvildelse reifikation begrebsdannelse og sansende vaeligsner ego-logisk udsyn og samsara Og i

samme glimt opstaringr da den rene oprindelige buddha-tilstand Samantabhadra [kun tu bzang po]

bevaeligget af medfoslashlelse [thugs rje] for at forloslashse fra forvildelse og bringe de sansende vaeligsner

tilbage til den oprindelige tidloslashse Vaeligren Saringledes manifesterer sig buddhaernes Legme(r) [sku] og

Oprindelige Varinggenhed [ye shes] udadtil men dette er ikke nogen anfaeliggtelse af Vaeligrens

oprindelige renhed indadtil

Longchenpa siger i fortsaeligttelse af droslashmmebilledet

Skoslashnt Legemer25 og Oprindelig Aringrvaringgenhed er spontant tilstede i det tidloslashse rum fuldkomne i

den oprindeligt rene natur [lhun grub yin pas ye nas dbyings kyi sku dang ye shes rang bzhin rnam dag

tu rdzogs] ikke desto mindre - ved opvaringgnen fri af tilfaeligldige pletter en kvalitet grundet i

oprindelig virkeliggoslashrelse er denne laeligresaeligtning (den 7) fejlfri [kyang gnyid sad pa ltar glo bur dri

bral gyi cha las ye thog der mngon du gyur char yod pas skyon med do zhes bstan pa ni]26

Det som kommer tilsyne i denne tid i den praktiserendes tid i laeligserens tid er kun hvad der

allerede indadtil i den tidloslashse oprindelige natur var fuldkomment tilstede men nu kan vise sig

naringr den forvildede varinggner af sin droslashm Dette er paradokset som goslashr det muligt at haeligvde Vaeligrens

oprindelige renhed paring trods af de tilsyneladende modsigelser men det er jo ogsaring en paringvisning af

at det transcendente buddhaerne og deres Oprindelige Varinggenhed er ultimativt immanent

Den oprindelige Vaeligren er paring eacuten gang tomhed og fylde i en dynamisk helhed I den oprindelige

Vaeligren er tre visdomme eller tre dimensioner af Oprindelig Varinggenhed nemlig essens27fakticitet

[ngo bo] naturaktualitet [rang bzhin] (medfoslashlende) energiresonnans [thug rje]

Longchenpa skriver Indenfor Den oprindelige Viddes Vaeligren er essens natur og energi [dbyings

gdod mai gzhi la ngo bo rang bzhin thugs rje gsum]

Denne trefoldighed er i naeligr korrespondance med mahayana-buddhismens klassiske trefoldighed

de tre Legemer (kaya [sku]) Dharmakaya [cho sku] Sambhogakaya [longs sku] og Nirmanakaya

[sprul sku] De er igen relateret til de tre dimensioner af menneskelig vaeligre sind [sems] tale [nang]

og krop [lus] Det forekommer relevant at naeligvne at denne trefoldighed artikuleres i den asiatiske

buddhisme stort set samtidig med at en tilsvarende treenighed formuleres i kristendommen De

24

A2 p 7 153-154 25

Tibetansk sprog anvender saringkaldte haeligders-termer (honorific terms) - i omtalen af hellige begreber og i omtalen af og

henvendelse til personer med hoslashj social status Kroplegeme hedder paring almindelig tibetansk [lus] men med aeligres-term

[sku] i denne sammenhaeligng hvor betydningen raeligkker langt udover det rent kropslige har jeg brugt Legeme med stort

begyndelsesbogstav 26

A2 p 7 154-155 27

Det andet led efter skraringstregen i oversaeligttelserne er Guenthers heideggerianske version

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

14

tre buddhistiske Legemer forklares som Dharmakaya er den altomsluttende udifferentierede

totalitet undertiden kaldt Sandhedslegemet Sambhogakaya er den kommunikative semiotiske

dimension af eksistensen Nirmanakaya er den emergente legemliggjorte inkarnerede

eksistens (det tibetanske ord for nirmanakaya [sprul sku] bruges i omtale af og tiltale til

inkarnerede lamaer)

I den udfoldelse af Vaeligren der udgoslashr baringde vores verden og buddhaernes rene lande [shing

kham] kaldet Vaeligrens tilsynekomst [gzhi nang ba] er det dynamiske samspil mellem denne trikaya

[sku gsum] den centrale bevaeliggelse Trefoldigheden er ikke opdelt og adskilt men en ubrydelig

helhed Men de tre Legemer er den foslashrste disposition for differentiering overhovedet

I den videre beskrivelse af maringden Vaeligrens tilsynekomst opstaringr paring [gzhi snang gi char lugs]

opregnes enkelte andre tilsvarende latente differentieringer Vaeligren er saringledes en enhed af

oprindelig renhed og spontan tilstedevaeligren [ka dag lhun grub] Oprindelig renhed er naeligrmest

identisk med mahayana-buddhismens begreb om śūnyatā tomhed [stong pa] Spontan

tilstedevaeligren er en tilstedevaeligren paring graelignsen til udfoldelse

I Longchenpas beskrivelse udstyres Vaeligren med en indre klarhedstraringleglans [nang gsal] og en

ydre klarhedstraringleglans [phyir gsal] Den indre klarhed er i Vaeligrens rene potentiale den ydre

klarhed i Vaeligrens udfoldelse som forloslashsende rene manifestationer og som forvildede urene

manifestationer af den samsariske verden som er sansende vaeligsners virkelighed

Lys-metaforen er meget paringtraeligngende Vaeligren er naeligrmest synonym med Det Klare Lys [od gsal]

og nummer to i Vaeligrens latente differentieringer er de fem lys [od lnga] der findes baringde i en

indre og en ydre version

De fem lys inkluderer et meget bredt saeligt af femfoldigheder fem retninger fem farver fem

buddha-familier fem visdomme og fem visdomsvinde [ye shes lung lnga] som hovedsageligt

hoslashrer til den rene forloslashsende fremtraeligdelsesform men ogsaring samsariske fremtraeligdelses-

kategorier som de fem elementer de fem karmiske vinde [las rlung] og de fem sindsgifte [nyon

mongs lnga] (had begaeligr og dumhed) er indeholdt For den der erkender Vaeligrens oprindelig

renhed fremstaringr de foslashrstnaeligvnte manifestationer for den forvildede de sidstnaeligvnte Denne

dobbelte symbolik er helt central i den tantriske buddhisme hvor femfoldigheden visualiseres som

de fem buddha-familier i deres mandala hvor buddhaerne er placeret i de fire verdenshjoslashrner

plus centrum og karakteriseret ved de fem farver Gennem identifikation med buddhaerne og

deres mandala (transformationen af jeget og dets omverden) loslashftes den praktiserende ud af den

indskraelignkede samsariske eksistensform

Endelig er der i udfoldelsen en saeligrlig dobbelthed af viden [rnam pa thams cad mkhyen pa] og

[thams cad mkhyen pa] At vide af alt i dets mangfoldighed og at vide af alt (i altings totalitet

Alviden)

Den oprindelige Vaeligren er aldrig adskilt fra sine udfoldelser hvad enten de er rene former eller

samsaras forvildede univers

Et billede paring denne Vaeligrens oprindelige tilstedevaeligren inde midt i den urene forvildede

eksistensform er Det Ungdommelige Vase-Legeme som er til stede i hjertet paring alle sansende

vaeligsner som et lukket potentiale I erkendelsens stund brister vasen og den oprindelige

altinkluderende Vaeligren vaeliglder frem

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

15

Longchenpa skriver saringdan

Det indre rum [nang dbying] af den oprindeligt rene Vaeligren det Ungdommelige Vase-Legeme

[gzhon nu bum pa sku] revner og visdoms-vinde loslashfter Aringrvaringgenhed op fra Vaeligren den aeligdle selv-

tilsynekomsts otte portes opstaringens tid [phags pai rang snang lhun kyi sgo brgyad shar dus] hvor

det oprindelige dharmakayas tilsynekomst er som himlen foroven Direkte foran gennemtraelignger

de rene lande sambhogakayas Klare Lys himmelrummet Ud af skaberkraften [rtsal] er forneden

Vaeligrens store tilsynekomst og ud af skaberkraften forneden sambhogakayas tilsynekomst og i alle

retninger er nirmanakayas er de naturlige nirmanakayas [rang bzhin sprul skui zhing snang]

rene tilsynekomster28

Denne oplevelse af aringbningen af hjertets inderste potentiale svarer til en oplevelse der er beskrevet

i mange vaeligrker og som Longchenpa har beskrevet som sin egen oplevelse da han praktiserede

naeligr Samye Det er et storslaringet syn hvor oslashverst dharmakaya opstaringr som det rene aringbne himmelrum

hvorunder de hundrede fredelige og vrede guddomme [zhi khro] viser sig og under det igen de

rene buddha-lande og allernederst de seks verdner af sansende vaeligsner visionens tre lag kan ses

som manifestationen af de tre buddha-legemer og som en manifestation af de tre veje til

befrielsen den exoteriske sutra-buddhisme den tantriske buddhisme og dzogchen (nedefra og

op)29

Det kritiske punkt i udfoldelsen er splittelsen mellem det som aldrig har vaeligret dualistisk adskilt

og kun kan fremstaring saringdan paring grund af en afgoslashrende tragisk indskraelignkning i Vaeligrens Aringrvaringgenhed

[rig pa] som er potentialet for selv-gener-kendelse [rang rig] og dennes udtryks-kraft [rig rtsal]

Denne indskraelignkning kaldes u-Aringrvaringgenhed [ma rig pa] og det er i kraft af denne uvidenhed at

den ubestemte medfoslashlelses energi opstaringr som forvildelse

Med et citat fra aeligrke-buddhaen Samantabhadra [kun tu bzang po] i Den Store Lykkebringende og

Skoslashnne Tantra skriver Longchenpa

Kye ma Skoslashnt jeg er fri af forvildelse [khrul pa] er forvildelse foslashdt af min udtryks-kraft [rtsal]

Efter at naturen opstod uden forhindringer [rang bzhin ma gags par shar] fra den uforanderlige

Vaeligren foslashdtes uvidenhed [ma rig pa] af den ubestemte medfoslashlelse [thugs rje ma nges pa] Som

eksempel Skyer eksisterer i virkeligheden ikke i himlen men skyer opstaringr lejlighedsvis paring samme

maringde har uvidenhed aldrig i virkeligheden eksisteret i Vaeligren men fra medfoslashlende energi [thugs

rje] opstaringr paring samme maringde uvidenhed og det som kaldes Vaeligrens spontane tilstedevaeligrelses

naturlige tilstand [gzhi lhun grub kyi gnas lugs] ydermere er det tilstede som en stor ubestemt

haringndgribeliggoslashrelse [yang ma nges pai snang ba chen po] For at udfolde dette yderligere

Maringderne det opstaringr paring er otte og benaeligvnes Den dyrebare amulets naturlige tilstand [rin po che

gaui gnas lugs] som ustoppeligt aringbner sansningens virkelighed [dod yon gyi go ma gags

pao]30

Det centrale paradoks er at skoslashnt uvidenhed ikke er til stede i den oprindeligt rene Vaeligren saring

opstaringr den ud af denne Vaeligren Det er dette forhold som umuligt kan forklares udfra ren logik eller

rationel argumentation

28

A2 p 13 304-308 29

Se appendix III for en traditionel billedlig fremstilling af en saringdan vision 30

A2 p 14 321-325

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

16

Ovenstaringende forestillinger svarer til Longchenpas tidligere citerede argumentation om det

syvende udsagn vedroslashrende Vaeligren det eneste holdbare af de syv udsagn Her bruger

Longchenpa eksemplet med droslashmmens indhold der forsvinder ved opvaringgnen

Ogsaring i den sammenhaeligng blev det forklaret af aringrsagen til den fejlagtige dualistiske opfattelse af

Vaeligren var den ubestemte medfoslashlelses energi Medfoslashlelse [thugs rje] oversaeligttes i dzogchen-

sammenhaeligng ofte som energi det er ikke en (med)foslashlelse i vestlig psykologisk forstand men et

fundamentalt drive essensen af det dynamiske aspekt af Vaeligren ofte karakteriseret som

altgennemtraeligngende [kun khyab] og uhindret [gags med] - og som foreningen af de to

karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to foslashrste dimensioner oprindelig renhed og

spontan tilstedevaeligren I og med at den fuldkomne aringbenhed og renhed ogsaring er en konkret

tilstedevaeligren er der introduceret en dynamik som er denne medfoslashlelses-energi Og naringr ikke dette

ses helt klart med optimal erkendelseskraft saring bliver den medfoslashlende energi ubestemt og kilden

til dualitet og forvildelse Ses det klart er det kaeligrlig venlighed [snying rje] der omfatter alt

levende

I den allersidste del af ovenstaringende citat lanceres de otte som er et moslashnster af maringder hvorparing

Vaeligrens udfoldede dynamik kommer til syne paring ikke-adskilt fra Vaeligren det vil sige som en

tydning af den sansendes opfattelse af den verden der er opstaringet paring grund af uvidenhedens

forvildelse

I forlaeligngelse af ovennaeligvnte citat opregnes de otte der ogsaring bestemmes som seks maringder at opstaring

paring og de to porte 1) medfoslashlende energi [thugs rje] 2) lys [od gsal] 3) Oprindelig Varinggenhed [ye

shes] 4) Legmer [sku] 5) non-dualitet [gnyis med] 6) forloslashst fra graelignser [mtha grol] - samt 7)

Oprindelig Varinggenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens port til urenhed

[ma dag khor ba sgo]

Med de otte fuldender Longchenpa sin praeligsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller

emergens fra Vaeligren som har markante paralleller i antik kristen og islamisk mystik og som svarer

til det Sell kalder metaphors of Emanation procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA

5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer paring disse otte maringder at opstaring paring

[char lugs brgyad] men tvunget af denne opgaves begraelignsede omfang vil jeg vaeliglge en forklaring

fra en anden tekst af Longchenpa teksten stammer fra Longchenpas Skyer fra Den Dybe

Menings Hav [zab don rgya mtshoi sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfaeligre [mkha gro

snying thig] som igen tilhoslashrer den tidligere omtalte Fire Hjertesfaeligrer [snying thig ya(b) bzhi]

Hvad angaringr de seks former for opstaringen 1) Ved at opstaring som medfoslashlelse opstaringr kaeligrlig venlighed

med alle sansende vaeligsner [char lugs drug ni thugs rje ltar char bas sems chan la snying rje byung] 2)

Ved at opstaring som lys vil verden komme til syne som gennemtraeligngt af lysstraringler [od ltar bas od zer

gyis jig rten gyi khams khyab par snang] 3) Ved at opstaring som (buddha)-Legemer kommer klynger af

de fem buddha-familier til syne [sku ltar char bas snang ba thams cad rigs lngai tshom bur snang] 4)

Ved at opstaring som Oprindelig Varinggenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar

bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang poi mngon sum na gsal] 5) Ved at opstaring som non-

dualitet vil en begrebsfri fordybelse opstaring [gnyis med ltar char bas mi rtog pai ting nge dzin la

gnas] 6) Ved at opstaring som forloslashsning fra graelignser vil der vaeligre tilstedevaeligren i en tanke-fri

fordybelse [mtha grol ltar char bas chos nyid la dar gcig gnas pao] Hvad angaringr de to porte Hvad

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

13

etableret ved deres direkte tilsynekomst - er der oprindelig fejlfri renhed [de rmi lam gyi grol khrul

ltar rig pai rol pa tsam du snang dus nyid nas grub ma myong bas ka dag yin pa la skyon med]24

Hvad angaringr Sells tredje forudsaeligtning for apohatisk sprog en distinkt dialektik af transcendens or

immanens i hvilken det helt igennem transcendente bliver aringbenbaret som det helt igennem

immanente er det selve noslashglepunktet i Longchenpas kosmologi

Denne oprindeligt rene Vaeligren rummer i sig altings tilsynekomst Vaeligren er ikke intet men alt

Vaeligren er potentiale og dynamik Men ligesaring snart Vaeligrens dynamiske kraft roslashrer paring sig opstaringr

forvildelse reifikation begrebsdannelse og sansende vaeligsner ego-logisk udsyn og samsara Og i

samme glimt opstaringr da den rene oprindelige buddha-tilstand Samantabhadra [kun tu bzang po]

bevaeligget af medfoslashlelse [thugs rje] for at forloslashse fra forvildelse og bringe de sansende vaeligsner

tilbage til den oprindelige tidloslashse Vaeligren Saringledes manifesterer sig buddhaernes Legme(r) [sku] og

Oprindelige Varinggenhed [ye shes] udadtil men dette er ikke nogen anfaeliggtelse af Vaeligrens

oprindelige renhed indadtil

Longchenpa siger i fortsaeligttelse af droslashmmebilledet

Skoslashnt Legemer25 og Oprindelig Aringrvaringgenhed er spontant tilstede i det tidloslashse rum fuldkomne i

den oprindeligt rene natur [lhun grub yin pas ye nas dbyings kyi sku dang ye shes rang bzhin rnam dag

tu rdzogs] ikke desto mindre - ved opvaringgnen fri af tilfaeligldige pletter en kvalitet grundet i

oprindelig virkeliggoslashrelse er denne laeligresaeligtning (den 7) fejlfri [kyang gnyid sad pa ltar glo bur dri

bral gyi cha las ye thog der mngon du gyur char yod pas skyon med do zhes bstan pa ni]26

Det som kommer tilsyne i denne tid i den praktiserendes tid i laeligserens tid er kun hvad der

allerede indadtil i den tidloslashse oprindelige natur var fuldkomment tilstede men nu kan vise sig

naringr den forvildede varinggner af sin droslashm Dette er paradokset som goslashr det muligt at haeligvde Vaeligrens

oprindelige renhed paring trods af de tilsyneladende modsigelser men det er jo ogsaring en paringvisning af

at det transcendente buddhaerne og deres Oprindelige Varinggenhed er ultimativt immanent

Den oprindelige Vaeligren er paring eacuten gang tomhed og fylde i en dynamisk helhed I den oprindelige

Vaeligren er tre visdomme eller tre dimensioner af Oprindelig Varinggenhed nemlig essens27fakticitet

[ngo bo] naturaktualitet [rang bzhin] (medfoslashlende) energiresonnans [thug rje]

Longchenpa skriver Indenfor Den oprindelige Viddes Vaeligren er essens natur og energi [dbyings

gdod mai gzhi la ngo bo rang bzhin thugs rje gsum]

Denne trefoldighed er i naeligr korrespondance med mahayana-buddhismens klassiske trefoldighed

de tre Legemer (kaya [sku]) Dharmakaya [cho sku] Sambhogakaya [longs sku] og Nirmanakaya

[sprul sku] De er igen relateret til de tre dimensioner af menneskelig vaeligre sind [sems] tale [nang]

og krop [lus] Det forekommer relevant at naeligvne at denne trefoldighed artikuleres i den asiatiske

buddhisme stort set samtidig med at en tilsvarende treenighed formuleres i kristendommen De

24

A2 p 7 153-154 25

Tibetansk sprog anvender saringkaldte haeligders-termer (honorific terms) - i omtalen af hellige begreber og i omtalen af og

henvendelse til personer med hoslashj social status Kroplegeme hedder paring almindelig tibetansk [lus] men med aeligres-term

[sku] i denne sammenhaeligng hvor betydningen raeligkker langt udover det rent kropslige har jeg brugt Legeme med stort

begyndelsesbogstav 26

A2 p 7 154-155 27

Det andet led efter skraringstregen i oversaeligttelserne er Guenthers heideggerianske version

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

14

tre buddhistiske Legemer forklares som Dharmakaya er den altomsluttende udifferentierede

totalitet undertiden kaldt Sandhedslegemet Sambhogakaya er den kommunikative semiotiske

dimension af eksistensen Nirmanakaya er den emergente legemliggjorte inkarnerede

eksistens (det tibetanske ord for nirmanakaya [sprul sku] bruges i omtale af og tiltale til

inkarnerede lamaer)

I den udfoldelse af Vaeligren der udgoslashr baringde vores verden og buddhaernes rene lande [shing

kham] kaldet Vaeligrens tilsynekomst [gzhi nang ba] er det dynamiske samspil mellem denne trikaya

[sku gsum] den centrale bevaeliggelse Trefoldigheden er ikke opdelt og adskilt men en ubrydelig

helhed Men de tre Legemer er den foslashrste disposition for differentiering overhovedet

I den videre beskrivelse af maringden Vaeligrens tilsynekomst opstaringr paring [gzhi snang gi char lugs]

opregnes enkelte andre tilsvarende latente differentieringer Vaeligren er saringledes en enhed af

oprindelig renhed og spontan tilstedevaeligren [ka dag lhun grub] Oprindelig renhed er naeligrmest

identisk med mahayana-buddhismens begreb om śūnyatā tomhed [stong pa] Spontan

tilstedevaeligren er en tilstedevaeligren paring graelignsen til udfoldelse

I Longchenpas beskrivelse udstyres Vaeligren med en indre klarhedstraringleglans [nang gsal] og en

ydre klarhedstraringleglans [phyir gsal] Den indre klarhed er i Vaeligrens rene potentiale den ydre

klarhed i Vaeligrens udfoldelse som forloslashsende rene manifestationer og som forvildede urene

manifestationer af den samsariske verden som er sansende vaeligsners virkelighed

Lys-metaforen er meget paringtraeligngende Vaeligren er naeligrmest synonym med Det Klare Lys [od gsal]

og nummer to i Vaeligrens latente differentieringer er de fem lys [od lnga] der findes baringde i en

indre og en ydre version

De fem lys inkluderer et meget bredt saeligt af femfoldigheder fem retninger fem farver fem

buddha-familier fem visdomme og fem visdomsvinde [ye shes lung lnga] som hovedsageligt

hoslashrer til den rene forloslashsende fremtraeligdelsesform men ogsaring samsariske fremtraeligdelses-

kategorier som de fem elementer de fem karmiske vinde [las rlung] og de fem sindsgifte [nyon

mongs lnga] (had begaeligr og dumhed) er indeholdt For den der erkender Vaeligrens oprindelig

renhed fremstaringr de foslashrstnaeligvnte manifestationer for den forvildede de sidstnaeligvnte Denne

dobbelte symbolik er helt central i den tantriske buddhisme hvor femfoldigheden visualiseres som

de fem buddha-familier i deres mandala hvor buddhaerne er placeret i de fire verdenshjoslashrner

plus centrum og karakteriseret ved de fem farver Gennem identifikation med buddhaerne og

deres mandala (transformationen af jeget og dets omverden) loslashftes den praktiserende ud af den

indskraelignkede samsariske eksistensform

Endelig er der i udfoldelsen en saeligrlig dobbelthed af viden [rnam pa thams cad mkhyen pa] og

[thams cad mkhyen pa] At vide af alt i dets mangfoldighed og at vide af alt (i altings totalitet

Alviden)

Den oprindelige Vaeligren er aldrig adskilt fra sine udfoldelser hvad enten de er rene former eller

samsaras forvildede univers

Et billede paring denne Vaeligrens oprindelige tilstedevaeligren inde midt i den urene forvildede

eksistensform er Det Ungdommelige Vase-Legeme som er til stede i hjertet paring alle sansende

vaeligsner som et lukket potentiale I erkendelsens stund brister vasen og den oprindelige

altinkluderende Vaeligren vaeliglder frem

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

15

Longchenpa skriver saringdan

Det indre rum [nang dbying] af den oprindeligt rene Vaeligren det Ungdommelige Vase-Legeme

[gzhon nu bum pa sku] revner og visdoms-vinde loslashfter Aringrvaringgenhed op fra Vaeligren den aeligdle selv-

tilsynekomsts otte portes opstaringens tid [phags pai rang snang lhun kyi sgo brgyad shar dus] hvor

det oprindelige dharmakayas tilsynekomst er som himlen foroven Direkte foran gennemtraelignger

de rene lande sambhogakayas Klare Lys himmelrummet Ud af skaberkraften [rtsal] er forneden

Vaeligrens store tilsynekomst og ud af skaberkraften forneden sambhogakayas tilsynekomst og i alle

retninger er nirmanakayas er de naturlige nirmanakayas [rang bzhin sprul skui zhing snang]

rene tilsynekomster28

Denne oplevelse af aringbningen af hjertets inderste potentiale svarer til en oplevelse der er beskrevet

i mange vaeligrker og som Longchenpa har beskrevet som sin egen oplevelse da han praktiserede

naeligr Samye Det er et storslaringet syn hvor oslashverst dharmakaya opstaringr som det rene aringbne himmelrum

hvorunder de hundrede fredelige og vrede guddomme [zhi khro] viser sig og under det igen de

rene buddha-lande og allernederst de seks verdner af sansende vaeligsner visionens tre lag kan ses

som manifestationen af de tre buddha-legemer og som en manifestation af de tre veje til

befrielsen den exoteriske sutra-buddhisme den tantriske buddhisme og dzogchen (nedefra og

op)29

Det kritiske punkt i udfoldelsen er splittelsen mellem det som aldrig har vaeligret dualistisk adskilt

og kun kan fremstaring saringdan paring grund af en afgoslashrende tragisk indskraelignkning i Vaeligrens Aringrvaringgenhed

[rig pa] som er potentialet for selv-gener-kendelse [rang rig] og dennes udtryks-kraft [rig rtsal]

Denne indskraelignkning kaldes u-Aringrvaringgenhed [ma rig pa] og det er i kraft af denne uvidenhed at

den ubestemte medfoslashlelses energi opstaringr som forvildelse

Med et citat fra aeligrke-buddhaen Samantabhadra [kun tu bzang po] i Den Store Lykkebringende og

Skoslashnne Tantra skriver Longchenpa

Kye ma Skoslashnt jeg er fri af forvildelse [khrul pa] er forvildelse foslashdt af min udtryks-kraft [rtsal]

Efter at naturen opstod uden forhindringer [rang bzhin ma gags par shar] fra den uforanderlige

Vaeligren foslashdtes uvidenhed [ma rig pa] af den ubestemte medfoslashlelse [thugs rje ma nges pa] Som

eksempel Skyer eksisterer i virkeligheden ikke i himlen men skyer opstaringr lejlighedsvis paring samme

maringde har uvidenhed aldrig i virkeligheden eksisteret i Vaeligren men fra medfoslashlende energi [thugs

rje] opstaringr paring samme maringde uvidenhed og det som kaldes Vaeligrens spontane tilstedevaeligrelses

naturlige tilstand [gzhi lhun grub kyi gnas lugs] ydermere er det tilstede som en stor ubestemt

haringndgribeliggoslashrelse [yang ma nges pai snang ba chen po] For at udfolde dette yderligere

Maringderne det opstaringr paring er otte og benaeligvnes Den dyrebare amulets naturlige tilstand [rin po che

gaui gnas lugs] som ustoppeligt aringbner sansningens virkelighed [dod yon gyi go ma gags

pao]30

Det centrale paradoks er at skoslashnt uvidenhed ikke er til stede i den oprindeligt rene Vaeligren saring

opstaringr den ud af denne Vaeligren Det er dette forhold som umuligt kan forklares udfra ren logik eller

rationel argumentation

28

A2 p 13 304-308 29

Se appendix III for en traditionel billedlig fremstilling af en saringdan vision 30

A2 p 14 321-325

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

16

Ovenstaringende forestillinger svarer til Longchenpas tidligere citerede argumentation om det

syvende udsagn vedroslashrende Vaeligren det eneste holdbare af de syv udsagn Her bruger

Longchenpa eksemplet med droslashmmens indhold der forsvinder ved opvaringgnen

Ogsaring i den sammenhaeligng blev det forklaret af aringrsagen til den fejlagtige dualistiske opfattelse af

Vaeligren var den ubestemte medfoslashlelses energi Medfoslashlelse [thugs rje] oversaeligttes i dzogchen-

sammenhaeligng ofte som energi det er ikke en (med)foslashlelse i vestlig psykologisk forstand men et

fundamentalt drive essensen af det dynamiske aspekt af Vaeligren ofte karakteriseret som

altgennemtraeligngende [kun khyab] og uhindret [gags med] - og som foreningen af de to

karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to foslashrste dimensioner oprindelig renhed og

spontan tilstedevaeligren I og med at den fuldkomne aringbenhed og renhed ogsaring er en konkret

tilstedevaeligren er der introduceret en dynamik som er denne medfoslashlelses-energi Og naringr ikke dette

ses helt klart med optimal erkendelseskraft saring bliver den medfoslashlende energi ubestemt og kilden

til dualitet og forvildelse Ses det klart er det kaeligrlig venlighed [snying rje] der omfatter alt

levende

I den allersidste del af ovenstaringende citat lanceres de otte som er et moslashnster af maringder hvorparing

Vaeligrens udfoldede dynamik kommer til syne paring ikke-adskilt fra Vaeligren det vil sige som en

tydning af den sansendes opfattelse af den verden der er opstaringet paring grund af uvidenhedens

forvildelse

I forlaeligngelse af ovennaeligvnte citat opregnes de otte der ogsaring bestemmes som seks maringder at opstaring

paring og de to porte 1) medfoslashlende energi [thugs rje] 2) lys [od gsal] 3) Oprindelig Varinggenhed [ye

shes] 4) Legmer [sku] 5) non-dualitet [gnyis med] 6) forloslashst fra graelignser [mtha grol] - samt 7)

Oprindelig Varinggenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens port til urenhed

[ma dag khor ba sgo]

Med de otte fuldender Longchenpa sin praeligsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller

emergens fra Vaeligren som har markante paralleller i antik kristen og islamisk mystik og som svarer

til det Sell kalder metaphors of Emanation procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA

5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer paring disse otte maringder at opstaring paring

[char lugs brgyad] men tvunget af denne opgaves begraelignsede omfang vil jeg vaeliglge en forklaring

fra en anden tekst af Longchenpa teksten stammer fra Longchenpas Skyer fra Den Dybe

Menings Hav [zab don rgya mtshoi sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfaeligre [mkha gro

snying thig] som igen tilhoslashrer den tidligere omtalte Fire Hjertesfaeligrer [snying thig ya(b) bzhi]

Hvad angaringr de seks former for opstaringen 1) Ved at opstaring som medfoslashlelse opstaringr kaeligrlig venlighed

med alle sansende vaeligsner [char lugs drug ni thugs rje ltar char bas sems chan la snying rje byung] 2)

Ved at opstaring som lys vil verden komme til syne som gennemtraeligngt af lysstraringler [od ltar bas od zer

gyis jig rten gyi khams khyab par snang] 3) Ved at opstaring som (buddha)-Legemer kommer klynger af

de fem buddha-familier til syne [sku ltar char bas snang ba thams cad rigs lngai tshom bur snang] 4)

Ved at opstaring som Oprindelig Varinggenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar

bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang poi mngon sum na gsal] 5) Ved at opstaring som non-

dualitet vil en begrebsfri fordybelse opstaring [gnyis med ltar char bas mi rtog pai ting nge dzin la

gnas] 6) Ved at opstaring som forloslashsning fra graelignser vil der vaeligre tilstedevaeligren i en tanke-fri

fordybelse [mtha grol ltar char bas chos nyid la dar gcig gnas pao] Hvad angaringr de to porte Hvad

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

14

tre buddhistiske Legemer forklares som Dharmakaya er den altomsluttende udifferentierede

totalitet undertiden kaldt Sandhedslegemet Sambhogakaya er den kommunikative semiotiske

dimension af eksistensen Nirmanakaya er den emergente legemliggjorte inkarnerede

eksistens (det tibetanske ord for nirmanakaya [sprul sku] bruges i omtale af og tiltale til

inkarnerede lamaer)

I den udfoldelse af Vaeligren der udgoslashr baringde vores verden og buddhaernes rene lande [shing

kham] kaldet Vaeligrens tilsynekomst [gzhi nang ba] er det dynamiske samspil mellem denne trikaya

[sku gsum] den centrale bevaeliggelse Trefoldigheden er ikke opdelt og adskilt men en ubrydelig

helhed Men de tre Legemer er den foslashrste disposition for differentiering overhovedet

I den videre beskrivelse af maringden Vaeligrens tilsynekomst opstaringr paring [gzhi snang gi char lugs]

opregnes enkelte andre tilsvarende latente differentieringer Vaeligren er saringledes en enhed af

oprindelig renhed og spontan tilstedevaeligren [ka dag lhun grub] Oprindelig renhed er naeligrmest

identisk med mahayana-buddhismens begreb om śūnyatā tomhed [stong pa] Spontan

tilstedevaeligren er en tilstedevaeligren paring graelignsen til udfoldelse

I Longchenpas beskrivelse udstyres Vaeligren med en indre klarhedstraringleglans [nang gsal] og en

ydre klarhedstraringleglans [phyir gsal] Den indre klarhed er i Vaeligrens rene potentiale den ydre

klarhed i Vaeligrens udfoldelse som forloslashsende rene manifestationer og som forvildede urene

manifestationer af den samsariske verden som er sansende vaeligsners virkelighed

Lys-metaforen er meget paringtraeligngende Vaeligren er naeligrmest synonym med Det Klare Lys [od gsal]

og nummer to i Vaeligrens latente differentieringer er de fem lys [od lnga] der findes baringde i en

indre og en ydre version

De fem lys inkluderer et meget bredt saeligt af femfoldigheder fem retninger fem farver fem

buddha-familier fem visdomme og fem visdomsvinde [ye shes lung lnga] som hovedsageligt

hoslashrer til den rene forloslashsende fremtraeligdelsesform men ogsaring samsariske fremtraeligdelses-

kategorier som de fem elementer de fem karmiske vinde [las rlung] og de fem sindsgifte [nyon

mongs lnga] (had begaeligr og dumhed) er indeholdt For den der erkender Vaeligrens oprindelig

renhed fremstaringr de foslashrstnaeligvnte manifestationer for den forvildede de sidstnaeligvnte Denne

dobbelte symbolik er helt central i den tantriske buddhisme hvor femfoldigheden visualiseres som

de fem buddha-familier i deres mandala hvor buddhaerne er placeret i de fire verdenshjoslashrner

plus centrum og karakteriseret ved de fem farver Gennem identifikation med buddhaerne og

deres mandala (transformationen af jeget og dets omverden) loslashftes den praktiserende ud af den

indskraelignkede samsariske eksistensform

Endelig er der i udfoldelsen en saeligrlig dobbelthed af viden [rnam pa thams cad mkhyen pa] og

[thams cad mkhyen pa] At vide af alt i dets mangfoldighed og at vide af alt (i altings totalitet

Alviden)

Den oprindelige Vaeligren er aldrig adskilt fra sine udfoldelser hvad enten de er rene former eller

samsaras forvildede univers

Et billede paring denne Vaeligrens oprindelige tilstedevaeligren inde midt i den urene forvildede

eksistensform er Det Ungdommelige Vase-Legeme som er til stede i hjertet paring alle sansende

vaeligsner som et lukket potentiale I erkendelsens stund brister vasen og den oprindelige

altinkluderende Vaeligren vaeliglder frem

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

15

Longchenpa skriver saringdan

Det indre rum [nang dbying] af den oprindeligt rene Vaeligren det Ungdommelige Vase-Legeme

[gzhon nu bum pa sku] revner og visdoms-vinde loslashfter Aringrvaringgenhed op fra Vaeligren den aeligdle selv-

tilsynekomsts otte portes opstaringens tid [phags pai rang snang lhun kyi sgo brgyad shar dus] hvor

det oprindelige dharmakayas tilsynekomst er som himlen foroven Direkte foran gennemtraelignger

de rene lande sambhogakayas Klare Lys himmelrummet Ud af skaberkraften [rtsal] er forneden

Vaeligrens store tilsynekomst og ud af skaberkraften forneden sambhogakayas tilsynekomst og i alle

retninger er nirmanakayas er de naturlige nirmanakayas [rang bzhin sprul skui zhing snang]

rene tilsynekomster28

Denne oplevelse af aringbningen af hjertets inderste potentiale svarer til en oplevelse der er beskrevet

i mange vaeligrker og som Longchenpa har beskrevet som sin egen oplevelse da han praktiserede

naeligr Samye Det er et storslaringet syn hvor oslashverst dharmakaya opstaringr som det rene aringbne himmelrum

hvorunder de hundrede fredelige og vrede guddomme [zhi khro] viser sig og under det igen de

rene buddha-lande og allernederst de seks verdner af sansende vaeligsner visionens tre lag kan ses

som manifestationen af de tre buddha-legemer og som en manifestation af de tre veje til

befrielsen den exoteriske sutra-buddhisme den tantriske buddhisme og dzogchen (nedefra og

op)29

Det kritiske punkt i udfoldelsen er splittelsen mellem det som aldrig har vaeligret dualistisk adskilt

og kun kan fremstaring saringdan paring grund af en afgoslashrende tragisk indskraelignkning i Vaeligrens Aringrvaringgenhed

[rig pa] som er potentialet for selv-gener-kendelse [rang rig] og dennes udtryks-kraft [rig rtsal]

Denne indskraelignkning kaldes u-Aringrvaringgenhed [ma rig pa] og det er i kraft af denne uvidenhed at

den ubestemte medfoslashlelses energi opstaringr som forvildelse

Med et citat fra aeligrke-buddhaen Samantabhadra [kun tu bzang po] i Den Store Lykkebringende og

Skoslashnne Tantra skriver Longchenpa

Kye ma Skoslashnt jeg er fri af forvildelse [khrul pa] er forvildelse foslashdt af min udtryks-kraft [rtsal]

Efter at naturen opstod uden forhindringer [rang bzhin ma gags par shar] fra den uforanderlige

Vaeligren foslashdtes uvidenhed [ma rig pa] af den ubestemte medfoslashlelse [thugs rje ma nges pa] Som

eksempel Skyer eksisterer i virkeligheden ikke i himlen men skyer opstaringr lejlighedsvis paring samme

maringde har uvidenhed aldrig i virkeligheden eksisteret i Vaeligren men fra medfoslashlende energi [thugs

rje] opstaringr paring samme maringde uvidenhed og det som kaldes Vaeligrens spontane tilstedevaeligrelses

naturlige tilstand [gzhi lhun grub kyi gnas lugs] ydermere er det tilstede som en stor ubestemt

haringndgribeliggoslashrelse [yang ma nges pai snang ba chen po] For at udfolde dette yderligere

Maringderne det opstaringr paring er otte og benaeligvnes Den dyrebare amulets naturlige tilstand [rin po che

gaui gnas lugs] som ustoppeligt aringbner sansningens virkelighed [dod yon gyi go ma gags

pao]30

Det centrale paradoks er at skoslashnt uvidenhed ikke er til stede i den oprindeligt rene Vaeligren saring

opstaringr den ud af denne Vaeligren Det er dette forhold som umuligt kan forklares udfra ren logik eller

rationel argumentation

28

A2 p 13 304-308 29

Se appendix III for en traditionel billedlig fremstilling af en saringdan vision 30

A2 p 14 321-325

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

16

Ovenstaringende forestillinger svarer til Longchenpas tidligere citerede argumentation om det

syvende udsagn vedroslashrende Vaeligren det eneste holdbare af de syv udsagn Her bruger

Longchenpa eksemplet med droslashmmens indhold der forsvinder ved opvaringgnen

Ogsaring i den sammenhaeligng blev det forklaret af aringrsagen til den fejlagtige dualistiske opfattelse af

Vaeligren var den ubestemte medfoslashlelses energi Medfoslashlelse [thugs rje] oversaeligttes i dzogchen-

sammenhaeligng ofte som energi det er ikke en (med)foslashlelse i vestlig psykologisk forstand men et

fundamentalt drive essensen af det dynamiske aspekt af Vaeligren ofte karakteriseret som

altgennemtraeligngende [kun khyab] og uhindret [gags med] - og som foreningen af de to

karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to foslashrste dimensioner oprindelig renhed og

spontan tilstedevaeligren I og med at den fuldkomne aringbenhed og renhed ogsaring er en konkret

tilstedevaeligren er der introduceret en dynamik som er denne medfoslashlelses-energi Og naringr ikke dette

ses helt klart med optimal erkendelseskraft saring bliver den medfoslashlende energi ubestemt og kilden

til dualitet og forvildelse Ses det klart er det kaeligrlig venlighed [snying rje] der omfatter alt

levende

I den allersidste del af ovenstaringende citat lanceres de otte som er et moslashnster af maringder hvorparing

Vaeligrens udfoldede dynamik kommer til syne paring ikke-adskilt fra Vaeligren det vil sige som en

tydning af den sansendes opfattelse af den verden der er opstaringet paring grund af uvidenhedens

forvildelse

I forlaeligngelse af ovennaeligvnte citat opregnes de otte der ogsaring bestemmes som seks maringder at opstaring

paring og de to porte 1) medfoslashlende energi [thugs rje] 2) lys [od gsal] 3) Oprindelig Varinggenhed [ye

shes] 4) Legmer [sku] 5) non-dualitet [gnyis med] 6) forloslashst fra graelignser [mtha grol] - samt 7)

Oprindelig Varinggenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens port til urenhed

[ma dag khor ba sgo]

Med de otte fuldender Longchenpa sin praeligsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller

emergens fra Vaeligren som har markante paralleller i antik kristen og islamisk mystik og som svarer

til det Sell kalder metaphors of Emanation procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA

5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer paring disse otte maringder at opstaring paring

[char lugs brgyad] men tvunget af denne opgaves begraelignsede omfang vil jeg vaeliglge en forklaring

fra en anden tekst af Longchenpa teksten stammer fra Longchenpas Skyer fra Den Dybe

Menings Hav [zab don rgya mtshoi sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfaeligre [mkha gro

snying thig] som igen tilhoslashrer den tidligere omtalte Fire Hjertesfaeligrer [snying thig ya(b) bzhi]

Hvad angaringr de seks former for opstaringen 1) Ved at opstaring som medfoslashlelse opstaringr kaeligrlig venlighed

med alle sansende vaeligsner [char lugs drug ni thugs rje ltar char bas sems chan la snying rje byung] 2)

Ved at opstaring som lys vil verden komme til syne som gennemtraeligngt af lysstraringler [od ltar bas od zer

gyis jig rten gyi khams khyab par snang] 3) Ved at opstaring som (buddha)-Legemer kommer klynger af

de fem buddha-familier til syne [sku ltar char bas snang ba thams cad rigs lngai tshom bur snang] 4)

Ved at opstaring som Oprindelig Varinggenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar

bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang poi mngon sum na gsal] 5) Ved at opstaring som non-

dualitet vil en begrebsfri fordybelse opstaring [gnyis med ltar char bas mi rtog pai ting nge dzin la

gnas] 6) Ved at opstaring som forloslashsning fra graelignser vil der vaeligre tilstedevaeligren i en tanke-fri

fordybelse [mtha grol ltar char bas chos nyid la dar gcig gnas pao] Hvad angaringr de to porte Hvad

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

15

Longchenpa skriver saringdan

Det indre rum [nang dbying] af den oprindeligt rene Vaeligren det Ungdommelige Vase-Legeme

[gzhon nu bum pa sku] revner og visdoms-vinde loslashfter Aringrvaringgenhed op fra Vaeligren den aeligdle selv-

tilsynekomsts otte portes opstaringens tid [phags pai rang snang lhun kyi sgo brgyad shar dus] hvor

det oprindelige dharmakayas tilsynekomst er som himlen foroven Direkte foran gennemtraelignger

de rene lande sambhogakayas Klare Lys himmelrummet Ud af skaberkraften [rtsal] er forneden

Vaeligrens store tilsynekomst og ud af skaberkraften forneden sambhogakayas tilsynekomst og i alle

retninger er nirmanakayas er de naturlige nirmanakayas [rang bzhin sprul skui zhing snang]

rene tilsynekomster28

Denne oplevelse af aringbningen af hjertets inderste potentiale svarer til en oplevelse der er beskrevet

i mange vaeligrker og som Longchenpa har beskrevet som sin egen oplevelse da han praktiserede

naeligr Samye Det er et storslaringet syn hvor oslashverst dharmakaya opstaringr som det rene aringbne himmelrum

hvorunder de hundrede fredelige og vrede guddomme [zhi khro] viser sig og under det igen de

rene buddha-lande og allernederst de seks verdner af sansende vaeligsner visionens tre lag kan ses

som manifestationen af de tre buddha-legemer og som en manifestation af de tre veje til

befrielsen den exoteriske sutra-buddhisme den tantriske buddhisme og dzogchen (nedefra og

op)29

Det kritiske punkt i udfoldelsen er splittelsen mellem det som aldrig har vaeligret dualistisk adskilt

og kun kan fremstaring saringdan paring grund af en afgoslashrende tragisk indskraelignkning i Vaeligrens Aringrvaringgenhed

[rig pa] som er potentialet for selv-gener-kendelse [rang rig] og dennes udtryks-kraft [rig rtsal]

Denne indskraelignkning kaldes u-Aringrvaringgenhed [ma rig pa] og det er i kraft af denne uvidenhed at

den ubestemte medfoslashlelses energi opstaringr som forvildelse

Med et citat fra aeligrke-buddhaen Samantabhadra [kun tu bzang po] i Den Store Lykkebringende og

Skoslashnne Tantra skriver Longchenpa

Kye ma Skoslashnt jeg er fri af forvildelse [khrul pa] er forvildelse foslashdt af min udtryks-kraft [rtsal]

Efter at naturen opstod uden forhindringer [rang bzhin ma gags par shar] fra den uforanderlige

Vaeligren foslashdtes uvidenhed [ma rig pa] af den ubestemte medfoslashlelse [thugs rje ma nges pa] Som

eksempel Skyer eksisterer i virkeligheden ikke i himlen men skyer opstaringr lejlighedsvis paring samme

maringde har uvidenhed aldrig i virkeligheden eksisteret i Vaeligren men fra medfoslashlende energi [thugs

rje] opstaringr paring samme maringde uvidenhed og det som kaldes Vaeligrens spontane tilstedevaeligrelses

naturlige tilstand [gzhi lhun grub kyi gnas lugs] ydermere er det tilstede som en stor ubestemt

haringndgribeliggoslashrelse [yang ma nges pai snang ba chen po] For at udfolde dette yderligere

Maringderne det opstaringr paring er otte og benaeligvnes Den dyrebare amulets naturlige tilstand [rin po che

gaui gnas lugs] som ustoppeligt aringbner sansningens virkelighed [dod yon gyi go ma gags

pao]30

Det centrale paradoks er at skoslashnt uvidenhed ikke er til stede i den oprindeligt rene Vaeligren saring

opstaringr den ud af denne Vaeligren Det er dette forhold som umuligt kan forklares udfra ren logik eller

rationel argumentation

28

A2 p 13 304-308 29

Se appendix III for en traditionel billedlig fremstilling af en saringdan vision 30

A2 p 14 321-325

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

16

Ovenstaringende forestillinger svarer til Longchenpas tidligere citerede argumentation om det

syvende udsagn vedroslashrende Vaeligren det eneste holdbare af de syv udsagn Her bruger

Longchenpa eksemplet med droslashmmens indhold der forsvinder ved opvaringgnen

Ogsaring i den sammenhaeligng blev det forklaret af aringrsagen til den fejlagtige dualistiske opfattelse af

Vaeligren var den ubestemte medfoslashlelses energi Medfoslashlelse [thugs rje] oversaeligttes i dzogchen-

sammenhaeligng ofte som energi det er ikke en (med)foslashlelse i vestlig psykologisk forstand men et

fundamentalt drive essensen af det dynamiske aspekt af Vaeligren ofte karakteriseret som

altgennemtraeligngende [kun khyab] og uhindret [gags med] - og som foreningen af de to

karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to foslashrste dimensioner oprindelig renhed og

spontan tilstedevaeligren I og med at den fuldkomne aringbenhed og renhed ogsaring er en konkret

tilstedevaeligren er der introduceret en dynamik som er denne medfoslashlelses-energi Og naringr ikke dette

ses helt klart med optimal erkendelseskraft saring bliver den medfoslashlende energi ubestemt og kilden

til dualitet og forvildelse Ses det klart er det kaeligrlig venlighed [snying rje] der omfatter alt

levende

I den allersidste del af ovenstaringende citat lanceres de otte som er et moslashnster af maringder hvorparing

Vaeligrens udfoldede dynamik kommer til syne paring ikke-adskilt fra Vaeligren det vil sige som en

tydning af den sansendes opfattelse af den verden der er opstaringet paring grund af uvidenhedens

forvildelse

I forlaeligngelse af ovennaeligvnte citat opregnes de otte der ogsaring bestemmes som seks maringder at opstaring

paring og de to porte 1) medfoslashlende energi [thugs rje] 2) lys [od gsal] 3) Oprindelig Varinggenhed [ye

shes] 4) Legmer [sku] 5) non-dualitet [gnyis med] 6) forloslashst fra graelignser [mtha grol] - samt 7)

Oprindelig Varinggenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens port til urenhed

[ma dag khor ba sgo]

Med de otte fuldender Longchenpa sin praeligsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller

emergens fra Vaeligren som har markante paralleller i antik kristen og islamisk mystik og som svarer

til det Sell kalder metaphors of Emanation procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA

5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer paring disse otte maringder at opstaring paring

[char lugs brgyad] men tvunget af denne opgaves begraelignsede omfang vil jeg vaeliglge en forklaring

fra en anden tekst af Longchenpa teksten stammer fra Longchenpas Skyer fra Den Dybe

Menings Hav [zab don rgya mtshoi sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfaeligre [mkha gro

snying thig] som igen tilhoslashrer den tidligere omtalte Fire Hjertesfaeligrer [snying thig ya(b) bzhi]

Hvad angaringr de seks former for opstaringen 1) Ved at opstaring som medfoslashlelse opstaringr kaeligrlig venlighed

med alle sansende vaeligsner [char lugs drug ni thugs rje ltar char bas sems chan la snying rje byung] 2)

Ved at opstaring som lys vil verden komme til syne som gennemtraeligngt af lysstraringler [od ltar bas od zer

gyis jig rten gyi khams khyab par snang] 3) Ved at opstaring som (buddha)-Legemer kommer klynger af

de fem buddha-familier til syne [sku ltar char bas snang ba thams cad rigs lngai tshom bur snang] 4)

Ved at opstaring som Oprindelig Varinggenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar

bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang poi mngon sum na gsal] 5) Ved at opstaring som non-

dualitet vil en begrebsfri fordybelse opstaring [gnyis med ltar char bas mi rtog pai ting nge dzin la

gnas] 6) Ved at opstaring som forloslashsning fra graelignser vil der vaeligre tilstedevaeligren i en tanke-fri

fordybelse [mtha grol ltar char bas chos nyid la dar gcig gnas pao] Hvad angaringr de to porte Hvad

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

16

Ovenstaringende forestillinger svarer til Longchenpas tidligere citerede argumentation om det

syvende udsagn vedroslashrende Vaeligren det eneste holdbare af de syv udsagn Her bruger

Longchenpa eksemplet med droslashmmens indhold der forsvinder ved opvaringgnen

Ogsaring i den sammenhaeligng blev det forklaret af aringrsagen til den fejlagtige dualistiske opfattelse af

Vaeligren var den ubestemte medfoslashlelses energi Medfoslashlelse [thugs rje] oversaeligttes i dzogchen-

sammenhaeligng ofte som energi det er ikke en (med)foslashlelse i vestlig psykologisk forstand men et

fundamentalt drive essensen af det dynamiske aspekt af Vaeligren ofte karakteriseret som

altgennemtraeligngende [kun khyab] og uhindret [gags med] - og som foreningen af de to

karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to foslashrste dimensioner oprindelig renhed og

spontan tilstedevaeligren I og med at den fuldkomne aringbenhed og renhed ogsaring er en konkret

tilstedevaeligren er der introduceret en dynamik som er denne medfoslashlelses-energi Og naringr ikke dette

ses helt klart med optimal erkendelseskraft saring bliver den medfoslashlende energi ubestemt og kilden

til dualitet og forvildelse Ses det klart er det kaeligrlig venlighed [snying rje] der omfatter alt

levende

I den allersidste del af ovenstaringende citat lanceres de otte som er et moslashnster af maringder hvorparing

Vaeligrens udfoldede dynamik kommer til syne paring ikke-adskilt fra Vaeligren det vil sige som en

tydning af den sansendes opfattelse af den verden der er opstaringet paring grund af uvidenhedens

forvildelse

I forlaeligngelse af ovennaeligvnte citat opregnes de otte der ogsaring bestemmes som seks maringder at opstaring

paring og de to porte 1) medfoslashlende energi [thugs rje] 2) lys [od gsal] 3) Oprindelig Varinggenhed [ye

shes] 4) Legmer [sku] 5) non-dualitet [gnyis med] 6) forloslashst fra graelignser [mtha grol] - samt 7)

Oprindelig Varinggenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens port til urenhed

[ma dag khor ba sgo]

Med de otte fuldender Longchenpa sin praeligsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller

emergens fra Vaeligren som har markante paralleller i antik kristen og islamisk mystik og som svarer

til det Sell kalder metaphors of Emanation procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA

5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer paring disse otte maringder at opstaring paring

[char lugs brgyad] men tvunget af denne opgaves begraelignsede omfang vil jeg vaeliglge en forklaring

fra en anden tekst af Longchenpa teksten stammer fra Longchenpas Skyer fra Den Dybe

Menings Hav [zab don rgya mtshoi sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfaeligre [mkha gro

snying thig] som igen tilhoslashrer den tidligere omtalte Fire Hjertesfaeligrer [snying thig ya(b) bzhi]

Hvad angaringr de seks former for opstaringen 1) Ved at opstaring som medfoslashlelse opstaringr kaeligrlig venlighed

med alle sansende vaeligsner [char lugs drug ni thugs rje ltar char bas sems chan la snying rje byung] 2)

Ved at opstaring som lys vil verden komme til syne som gennemtraeligngt af lysstraringler [od ltar bas od zer

gyis jig rten gyi khams khyab par snang] 3) Ved at opstaring som (buddha)-Legemer kommer klynger af

de fem buddha-familier til syne [sku ltar char bas snang ba thams cad rigs lngai tshom bur snang] 4)

Ved at opstaring som Oprindelig Varinggenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar

bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang poi mngon sum na gsal] 5) Ved at opstaring som non-

dualitet vil en begrebsfri fordybelse opstaring [gnyis med ltar char bas mi rtog pai ting nge dzin la

gnas] 6) Ved at opstaring som forloslashsning fra graelignser vil der vaeligre tilstedevaeligren i en tanke-fri

fordybelse [mtha grol ltar char bas chos nyid la dar gcig gnas pao] Hvad angaringr de to porte Hvad

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Varinggenheds egen-tilsynekomst forstarings som egen-tilsynekomst viser sig

som Samatabhadra den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vaeligren [rang snang gi ye

shes su snang ba de rang gi rig na gdod mai gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pai sgo dang]

ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vaeligsner tilstede [ma rig na sems can khor

bar khrul pai sgo gnyis yod do]31

Som tidligere naeligvnt fremlaeliggger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog

og alle kan genfindes i Longchenpas TDD I slutningen af sin bog praeligsenterer Sell saring sine Principles

of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter Sell tager forbehold og siger

APL ikke maring anvendes mekanisk og maring ses som en dristig sammenfatning af den kamp som de

konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner

Det vil derfor ikke vaeligre meningsfuldt at soslashge alle disse underpunkters tilstedevaeligren i TDD

Tre af de syv hovedpunkter i PLA(543) er stort set identiske med de tre indledende key figures

som tidligere omtalt Men det foslashrste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence Det dilemma

eller den paradoksale position som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmaeligssig

forestilling om det transcendente hensaeligtter forfatteren eller laeligseren i Denne aporia er ikke

identisk med Longchenpas begreb om forvildelse der er lukket overfor det transcendente

Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet hedeva [ha de ba]

der svarer ret noslashje til aporia og betegner en slags chok-tilstand hvor den normale tydning af

omverdenen og aktoslashren bryder sammen og en blank aringben uafklaret tilstand opstaringr

Hadeva bruges isaeligr i forbindelse med direkte introduktion hvor mesteren under en saeligrlig

seance viser eleven Vaeligren Hele TDDs kapitel otte er fokuseret paring praksis og indeholder ogsaring

former for direkte introduktion men for at mere haringndterlig og enkel udgave af en saringdan kan

man garing til Longchenpas samtidige Karma Lingpa [kar ma gling pa] (1326ndash1386) den beroslashmte

tertoslashn eller skattefinder der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro] som

indeholder den beroslashmte Tibetanske Doslashdebog (hvis oprindelige titel er Udfrielsen ved at hoslashre i

mellemtilstanden eller Bardo Thoumldol [bar do thos grol]) I en anden tekst33 fra denne terma [zhi

khro dgongs pa rang grol las chos nyid bar do khrid yig] gives en raeligkke af de omtalte direkte

introduktioner [ngo sprod] Et meget enkelt eksempel lyder Nu dette oslashjeblik er til naturligt og

usammensat Blot vaeligrende i oslashjeblikkets viden om sig selv er tiden hvor seen ser sig selv i

noslashgenhed En seen uden nogen der ser lysende klar direkte erfarende Aringrvaringgenhed noslashgent og

vidt aringbent [da lta bzo med rang lugs gnas paitha mar rang gi shes pa larang gis rang la gcer gyis lta

bai tshebltas pas mthong rgyu med pai sa le barig pa mngon sum rjen par hrig ge ba]

Typisk vil mesteren fremsige en saringdan tekst eller ordlyd for eleven og saringledes lede eleven frem til

et kritisk punkt hvor udpegningen af Aringrvaringgenhed [rig pa ngo sprod] Undervejs i denne proces

anvendes der som i eksemplet ovenfor saeligrlige erfaringsord [myong tshig] der overskrider

sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon de genlyder af den

erfaring de betegner Eksempler i ovenstaringende tekst er hrigge[hrig ge] og salle [sal le] Ordene

er dannet af en (af og til) betydningsbaeligrende stavelse idet en ekstra stavelse bestaringende af en

gentagelse af foslashrste stavelses afsluttende konsonant + e ([hrig] er lig til haringnde [sal] er lig lys)

31

Longchenpa (1979) 32

Appendix I 33 Hele denne tekst er praeligsenteret paring tibetansk og oversat til dansk i Doslashdebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den

Tibetanske Doslashdebog ved Erik Meier Carlsen Borgen 2011 p 173-229 efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form der betegner en maringde at vaeligre eller handle paring I

oversaeligttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis lysende klar [sal le] og vidt aringben [hrig ge] i

overensstemmelse med forklaringer jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre Sluttelig vil

mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft raringbe en bestemt mystisk stavelse og

dermed hensaeligtte eleven i hedeva aporia en tilstand som ligger den noslashgne Vaeligren naeligr

Her er tale om en dramatisk men ogsaring rituel leden eleven frem mod den mystiske oplevelse af

transcendens gennem oplevelsen af en meaning event som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7)

Konklusion

Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige mystiske tekster som Sell

og andre har an analyseret og saring asiatiske tekster som Longchenpas buddhistiske og Kinas

taoistiske Men der er indlysende staeligrke faeligllestraeligk i de litteraeligre strategier som Sell har fundet

frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret

TDD er ikke i sig selv en tekst der leder laeligseren frem til de mystiske oplevelse som mange af de

antikke kristne og muslimske tekster goslashr Longchenpa betragter den imidlertid som en

uundvaeligrlig del af processen frem mod den afgoslashrende meaning event Eleven skal have tilegnet sig

Longchenpas kosmologiske fortaeliglling der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog foslashr han

under en konkret introduktion erfaringsmaeligssigt kan moslashde det semantiske klimaks

Naringr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmaeligrksomhed i de seneste aringrtier maring den

have en saeligrlig klangbund i vores kultur Det skyldes formodentlig faeligllestraeligk der delvis kan

forklares med den kulturelle syntese der for tusind aringr siden laring bag denne traditions opstaringen og

som hentede inspiration fra vestlig mystik blandt andet i form af gnostisk og manikaeligisk

tilstedevaeligren umiddelbart vest og nord for Tibet Udover den indiske buddhisme der er

praeliggnant og grundlaeligggende til stede i dzogchen bidrog ogsaring den kinesiske daoistisk inspirerede

chaacuten-buddhisme Naringr Heidegger saring markant har inspireret vestlige oversaeligttere af dzogchen-

tekster kan det ogsaring skyldes at buddhisme og daoisme saringvel som kristelig mystik synes at have

vaeligret staeligrkt til stede som inspiration for Heidegger hvad flere forskere har vaeligret optaget af

Disse faeligllestraeligk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

19

Bibliografi

Kilder

Longchenpa (1999)

[Kun mkhyen glong chen pa] [gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi gnas

gsum gsal bar byed pai tshig don mdzod] [a dzom par ma] 1999

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

klong chen rab byams pa dri med od zer tshig don mdzod In mdzod bdun (a

dzom par ma) TBRC W1PD8 4 3 - 488 [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul

dpal yul rdzong a dzom chos sgar] [a dzom chos sgar] [1999]

httptbrcorglinkRID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8

En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennaeligvnte udgave af TDD er gjort til

gaeligngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v Khenpo Karma

Namgyal Kathmandu Nepal)

httpwwwdharmadownloadnetpagesenglishSungbum006_mdzod20bdunpag

es04_mdzod20bdun20-20tshig20don20mdzodhtml

(det er den digitaliserede udgave der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1

kapitel i appendix II Alle tibetanske traeligsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skaringret af

forfatteren) I bearbejdelsen af det ovennaeligvnte traeligsnit er der rettet indlysende slaringfejl jeg har

selv rettet smaring slaringfejl i min gengivelse Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg

undladt at detaljere dette eller sammenligne traeligsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970)

gLong chen pa Mkharsquo lsquogro yang thig I Snying thig ya bzhi ad zom par ma 11 vols

New Delhi Trulku Tsewang Jamyang and L Tashi 1970

Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som

httptbrcorglibrary_work_ViewByVolume-

W1KG97207CI1KG100797C57C17C536

Karma Lingpa (1975)

Karma Lingpas Peaceful and Wrathfull Deities A Profound Sacred Teaching (entitled)

Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention) (Dudjom Rinpoche

three-volume edition Delhi Sherab Lama 1975-76

Natsog Rangdrol (1990)

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

20

(oversat til engelsk som The circle of the Sun by Erik Pema Kunzang (restricted circulation) Rangjung Yeshe Publications Hong Kong (1990))

Sekundaeligr litteratur

Davidson (2002)

Ronald M Davidson Indian Esoteric Buddhism Colombian University 2002

Germano (2005)

David Germano The Funerary Transformation of the Great Perfection (Rdzogs chen)

Journal of the International Association of Tibetan Studies no 1 (October 2005)

Germano (1994)

Architecture and Absence in the Secret Tantric History of

the Great Perfection (rdzogs chen)rsquo JIABS 172 pp 203-335 1994

Germano (1992)

Germano David Francis 1992 Poetic thought the intelligent Universe and the mystery self The Tantric synthesis of rDzogs Chen in fourteenth century Tibet Unpublished doctoral dissertation The University of Wisconsin - Madison 1992 - 998 s

Sells (1994)

Michael Sells Mystical Languages of Unsaying Chicago 1994

Shaik (2012)

Sam van Schaik ldquoDzogchen Chan and the Question of Influencerdquo Revue drsquoEtudes Tibeacutetaines no 24 Octobre 2012 pp 5-19

Schaik (2004)

Van Schaik Sam The Early Days of the Great PerfectionJIABS Journal of the International Association of Buddhist Studies Volume 27 Number 1 2004

Shaik og Dalton (2004)

Van Schaik Sam amp Jacob Dalton ldquoWhere Chan and Tantra Meet Buddhist Syncretism in Dunhuangrdquo in The Silk Road Trade Travel War andFaith London British Library Press 2004

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

21

Reinhard (1996)

May Reinhard Heideggers hidden sources East Asian influences on his work London

NewYork Routledge 1996

Guenther (1989)

Guenther Guenther Herbert V From Reductionism to Creativity rDzogs-chen and The New Sciences of Mind Shambala 1989

PETITUM

Kilder

Kun mKhyen kLong Chen Pas tshig don mdzod 1 kapitel i samle-udgaven klong chen mdzod bdun

indeholdt i Dri med Od Zers samlede vaeligrker gsung bum_dri med od zer

trykt i Sde dGe Par Khang Kina 2000() 38 p

scannet af The Tibetan Buddhist Resource Center som

dri med od zer mi gyur nam mkhai rdo rje tshe dbang grub pa rtsal klong chen mdzod bdun In gsung bum_dri med od zer (sde dge par ma) TBRC W00EGS1016299 [sde dge] [sde dge par khang chen mo] [2000] httptbrcorglinkRID=O2CN6700|O2CN67001PD1205701PD120571$W00EGS1016299

rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa od gsal rdo rje snying poi don rnam par bshad pa nyi mai snying po

(oversat til engelsk som The circle of the Sun by Erik Pema Kunzang (restricted circulation) Rangjung Yeshe Publications Hong Kong (1990))

Van Schaik Sam The Early Days of the Great PerfectionJIABS Journal of the International Association of Buddhist Studies Volume 27 Number 1 2004 105 p

Kilder i alt 143 p

Sekundaeligr litteratur

Germano David Francis 1992 Poetic thought the intelligent Universe and the mystery self The Tantric synthesis of rDzogs Chen in fourteenth century Tibet Unpublished doctoral dissertation

The University of Wisconsin - Madison 1992 - 998 s (1-395) 395 p

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

22

- 1994 lsquoArchitecture and Absence in the Secret Tantric History of

the Great Perfection (rdzogs chen)rsquo JIABS 172 pp 203-335 132 p

Caputo John D The Mystical Element in Heideggers Thought New York 1986 292 p

Van Schaik Sam amp Jacob Dalton ldquoWhere Chan and Tantra Meet Buddhist Syncretism in Dunhuangrdquo in The Silk Road Trade Travel War andFaith London British Library Press 2004 10 p

Michael Sells Mystical Languages of Unsaying Chicago 1994

p 1-33 206-217 130 p

May Reinhard Heideggers hidden sources East Asian influences on his work London NewYork

Routledge 1996 142 p

Guenther Herbert V From Reductionism to Creativity rDzogs-chen and The New Sciences of Mind 306 p

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

23

APENDIX I

MICHAEL A SELLS

PRINCIPLES OF APOPHATIC LANGUAGE

1 The Aporia of Transcendence

a) X transcends all names and referential delimitation

b) If the major premise is true it must also be false or incomplete because if X is ineffable in this

rigorous sense it cannot be called X

c) This dilemma leads neither to silence nor to a distinction between two kinds of names (deus in

it-self deus in our minds God in himself God in creatures God and God or God and god)

d) The aporia yields an open-ended process by which the original assertion of transcendence

continually turns back critically upon itself

2 A Language of Ephemeral Double Propositions

a) No statement about X can rest as a valid statement but must be corrected by a further state-

ment which itself must be corrected in a discourse without closure

b) The meaningfulness of the apophatic moment of discourse is unstable residing in the

momentary tension between two propositions

c) The habits of language pull the writer and reader toward reifying the last proposition as a

meaningful utterance To prevent such reification ever-new correcting propositions must be

advanced

3 The Dialectic of Transcendence and Immanence

a) The effort to express and affirm transcendence leads to an affirmation of radical immanence

That which is beyond is within That which is other is the non-other

b) The transcendent cannot be known as an object by a creaturely subject It is known through it-

self As Eckhart says None knows the father but the son

c) It is known then only at that point where the subject-object self-other dichotomies are undone

d) The undoing of self-other dichotomy occurs in mystical union

e) In mystical union the divine attributes are not known but realized simultaneously actualized

and understood in the polished mirror of the heart

f) While the mystical experience of the self-revelation of the transcendent in the annihilated heart

is called a realization the semantic re-enactment of that realizationmdashwhat the writer and reader

encounter in the act of writing and readingmdashis a meaning event

g) This study makes no presuppositions about the exact relationship of the meaning event to the

mystical experience of realization (such a relation is defined by each reader)

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

24

4 Disontology and Nonsubstantialist Deity

a) The transcendent is not a thing an entity It is not being a being or substance It is no-thing

nothing

b) Yet any naming or nondialectical description will inevitably lead to an object reified in

temporal spatial and ontological categories

c) Because it must be named and reified if we are to use language the language of unsaying

continually turns back upon the spatial temporal and ontological reifications it has posed

5 Metaphors of Emanation Procession and Return

a) These metaphors are often used nonapophatically as causal explanation

b) In the apophatic use of the metaphors causal explanation is displaced as the metaphor turns

back upon itself in the hard version of paradox the emanation is the return

c) This turning-back (epistrophecirc) entails a folding of the multitiered hierachy of being back into itself

to a moment of equality

d) The result of such a turning back is a rich set of grammatical transformations

6 Semantic Transformations

a)At the moment of mystical union the undoing of self-other before-after and here-there

distinctions is reflected in radical grammatical and semantic transformations

b) The possible antecedents of the his or its can

be fused so that the pronoun refers to both the human and the divine party

c) The grammatical distinction between reflexive and nonreflexive can be undone so that the ac-

tion is both reflexive and nonreflexive at the same time It reveals to it(self) in it(self) its

(own)mystery

d) At the microlevel of prepositions words such as in and before are brought through a

series of transformations that destabilizes the temporal and spatial dualisms upon which they

are based

7 Meaning Event

The above formal principles make up the meaning event of apophatic language as a literary mode

The meaning event is a reenactment (within grammar syntax and metaphor) of the fusion of

self and other within mystical union

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

25

Appendix II

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

Appendix II

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

Appendix II

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

Appendix II

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

Appendix II

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

Appendix II

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

Appendix II

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

Appendix II

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

24

4 Disontology and Nonsubstantialist Deity

a) The transcendent is not a thing an entity It is not being a being or substance It is no-thing

nothing

b) Yet any naming or nondialectical description will inevitably lead to an object reified in

temporal spatial and ontological categories

c) Because it must be named and reified if we are to use language the language of unsaying

continually turns back upon the spatial temporal and ontological reifications it has posed

5 Metaphors of Emanation Procession and Return

a) These metaphors are often used nonapophatically as causal explanation

b) In the apophatic use of the metaphors causal explanation is displaced as the metaphor turns

back upon itself in the hard version of paradox the emanation is the return

c) This turning-back (epistrophecirc) entails a folding of the multitiered hierachy of being back into itself

to a moment of equality

d) The result of such a turning back is a rich set of grammatical transformations

6 Semantic Transformations

a)At the moment of mystical union the undoing of self-other before-after and here-there

distinctions is reflected in radical grammatical and semantic transformations

b) The possible antecedents of the his or its can

be fused so that the pronoun refers to both the human and the divine party

c) The grammatical distinction between reflexive and nonreflexive can be undone so that the ac-

tion is both reflexive and nonreflexive at the same time It reveals to it(self) in it(self) its

(own)mystery

d) At the microlevel of prepositions words such as in and before are brought through a

series of transformations that destabilizes the temporal and spatial dualisms upon which they

are based

7 Meaning Event

The above formal principles make up the meaning event of apophatic language as a literary mode

The meaning event is a reenactment (within grammar syntax and metaphor) of the fusion of

self and other within mystical union

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

25

Appendix II

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

Appendix II

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

Appendix II

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

Appendix II

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

Appendix II

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

Appendix II

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

Appendix II

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

Appendix II

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Erik Meier Carlsen

Non-dualisme

25

Appendix II

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

Appendix II

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

Appendix II

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

Appendix II

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

Appendix II

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

Appendix II

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

Appendix II

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

Appendix II

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

Appendix II

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

Appendix II

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

Appendix II

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

Appendix II

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

Appendix II

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

Appendix II

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

Appendix II

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

Appendix II

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

Appendix II

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

Appendix II

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

Appendix II

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

Appendix II

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

Appendix II

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

Appendix II

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

Appendix II

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

Appendix II

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

Appendix II

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

Appendix II

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

Appendix II

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

Appendix II

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

Appendix II

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

Appendix II

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

Appendix II

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

Appendix II

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

Appendix II

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

Appendix II

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

Appendix II

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

Appendix II

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

194

195

196

197

198

199

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

240

241

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

263

264

265

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310

311

312

313

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

352

353

354

355

356

357

358

359

360

361

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

362

363

364

365

366

367

368

369

370

371

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

386

387

388

389

390

391

392

393

394

395

396

397

398

399

400

401

402

403

404

405

406

407

408

409

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix II

410

411

412

413

414

415

416

417

418

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet

Appendix III

Tibetansk thanka som viser visionen af de tre kayaer Oslashverst himmelrummet

hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandalaer nederst de seks verdner for

sansendenvaeligsner allernederst helvedet