Kan man lære innovation”

Niels Henrik Helms, Knowledge Lab, SDU

ORIGIN mid 16th cent.: from Latin innovat- ‘renewed, altered,’ from the verb innovare, from in- ‘into’ + novare ‘make new’ (from novus ‘new’).

Dagsorden!

• Hvad er det – og hvorfor taler vi om det?

• Innovation: Individ, organisation - innovationssystemer

Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” - inklusion vha. eksklusion

Vi er innovative?

Innovationsmodeller - Opfandt Gud verden og Edison glødelampen?

Kreativitet og innovation

• Kreativitet ses ofte som noget særligt – fx som den enkeltes særlige måske kunstneriske skaberevne, hvorimod innovation mere betragtes som en systematisk måde at transformere kreativitet til noget operationelt. Det noget skal helst og så kunne markedsføres og sælges.

Innovation

• ”Innovation is the specific instrument of entrepreneurship the act that endows resources with a new capacity to create wealth. Innovation indeed creates a ressource: There is no such thiming as a ’ressource’ until man finds use for something in nature thus endows it with economic value”(Drucker 1993 p.27)”

Innovationsmodel

• Fra den heroiske innovationsmodel”, hvor der den geniale med masterplan ved, hvad der skal skabes og hvordan til

• ”den kombinatoriske-” og den ”organiske-” model for innovation, hvor forskellige kompetencer og udviklinger bringes i spil med hinanden. Vi skal forstå innovation som en social proces - netværker Det er en model, som dels ligger som en del af vores arketype

HVORDAN FOREGÅR VIDEN? Traditionel teoretisk koncipiering af viden

Vidensproduktionssfære Formidlingssfære Anvendelssfære

Viden produceres af

"eksperter" gennem

forskning

Transmission af viden

gennem medier,

konsulentydelser

undervisning

Anvendelse

Altid - allerede

eksisterende

Nutid Fremtid

Hvordan foregår viden?

Udfordringerne -

Innovationsregimer:

• Vertikale innovationsregime – translation

• Horisontale innovationsregimer – Kombination

• Kompetence-innovationsregimer - Transformation

De centrale kompetencer

• Konceptualisering – Messy Problems

• Kontekstualisering – Læse og skabe kontekster

• Narrationer – Sense Making - artikulering

Fordi:

• En proces bestående af: Høflighed Kritisk refleksion Selkritisk re-konstruktion Emergerende samkonstruktion

En udfordring – Hvorfor?

• Kravet om innovation og kreativitet er på flere måder en stor og en ny udfordring for skolen, uanset om vi her taler om grundskole, ungdomsuddannelse, faglige udddannelser etc.

Lære det VI ikke ved

• Nu skal deltagerne lære det, vi ikke ved og de skal lære hvordan vi lærer om det, vi ikke ved – Det må vel sige at være en udfordring, der råber på svar: Udviklingen af en skole som ikke er kundskabsreproducerende, men kundskabsproducerende.

Men det handler netop ikke om at sætte innovation på skoleskemaet • En tvangsmæssig curriculumsering af innovation og kreativitet vil trivialisere og skolasticere (hvilket ikke nødvendigvis er synonymer) udviklingen af innovative kompetencer.

Boundary Crossing

• Innovation handler om, at der skabes mulighed for forskellige kontekstualiseringer, hvor deltagerne arbejder med boundary crossing og dermed udvikler kompetence til rekontekstualisering og rekonfiguration.

• Men også til at skabe sammenhæng i disse ”boundary crossings” gennem udvikling af deres narrative kompetence – så de arbejder med italesættelse af hvem jeg er og hvad det betyder, som netop er præ-koditionen for at kunne indgå i skiftende fællesskaber og være med til at udvikle disse.

At artikulre ..

• Dermed indgår en innovationspædagogik i den moderne kompetence- og innovationsdagsorden, hvor den enkelte ikke valideres ved at kunne noget på forhånd fastlagt, en gradueret vurdering i forhold til et fastlagt sæt standarder. I stedet skal vedkommende kunne italesætte, hvad der er det særlige – eller måske ligefrem unikke Det er det hyper-komplekse samfunds logik, som slår igennem!

Kompleksitet

• Tidligere kunne organisationen håndtere en kompleks omverden ved at opbygge komplekse systemer. Nu skal den udvikle indrekompleksiteten organisk i et hyperkomplekst samfund, hvor det er den enkeltes særlige talenter og ressourcer, som i samspil med andre gør forskellen.

• Det reaktualiserer selvfølgelig diskussionen om, hvorvidt skolen skal være en træningsgrund, en form for kuvøse eller incubator for elevernes fremtidige gerning eller om der netop her skal være tale om en “fremmedhed”, der giver mulighed for gennem distinktionen, at se forskellen og blive klogere både på sig selv og verden.

Svaret er vel nærmest: JA!

• Skolen skal tilbyde mange forskellige slags dannelsesrum, som giver mulighed for, at eleverne kan bevæge sig mellem forskellige sammenhænge og skabe netop sammenhæng og mening i forskellige relationer.

• Svaret på den innovationspædagogiske udfordring bliver således en relationspædagogik, hvilket ikke er en pædagogik, der åbner op for en relativisme, hvor ”anything goes”, men en tilgang, hvor det netop er relationerne, som tages alvorligt i det didaktiske arbejde –

Skolens opgave

• Artikulering• Faglighed• Øvelse gør mester• Refleksionsfrie zoner• At være fremmed - distinktioner

Skolen er en skole er en skole –• distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge

• Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse”

• Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse?

• Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.

Forskellige læringskontekster• Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier

Pointer – innovation er en læreproces

• Innovation er en social læreproces• Innovation handler om udvikling af viden i sociale relationer

• En social læreproces er en form for praksis• Praksis er en proces, som består af meningsforhandling og reifikation

• Praksis defineres af og konstituerer kontekster

• Kontekster forstået som både tilstande og rammer indeholder potentialet til at transformere rum til steder

• Relationerne skaber nye former for koblinger mellem de forskellige former for videns- læringsrum – der dermed får nye muligheder for fremmed og selviagttagelse.

Tak – og måske et enkelt spørgsmål