1

Nr. 5. oktober 2007. 11. årgangNr. 5. oktober 2007. 11. årgang

Velkommen Velkommen i kolonihaveni kolonihaven

Værdier under angrebVærdier under angreb

DF MarguerittenDF Margueritten- smilende og mild- smilende og mild

Læs årsmøde-reportagenLæs årsmøde-reportagen

2

leder

DANSK HYGGE – Sådan var det om fre-dagen før Dansk Folkepartis Årsmøde: Alt i mens et arbejdshold i Odense knoklede løs med at opføre et fi ks-og-færdigt koloniha-vehus i foyeren foran den store Årsmødesal – komplet med græs, fl agstang og slidt ha-vegrill – afsagde Højesteret i København en bemærkelsesværdig dom om, at kolonihaver ikke må sælges til markedspriser.

Dommen skal ikke kommenteres her, men virker i sin hensigt både rigtig og sympatisk: At tilsikre, netop kolonihaverne forbliver mu-lige for fl est danskere at erhverve. Og hele idéen er netop, at hér er noget, som alle dan-skere, høj som lav, rig som mindre velbeslået, skal kunne være fælles om.

I den glade kolonihave-medejer Nina Lus-tys artikel længere inde i bladet, ”Velkommen i Kolonihaven”, kan man læse, at i 1700-tal-lets Europa blev begrebet kendt som ”fattig-haver”. Her var nemlig en mulighed for, at borgerne i trange og små lejligheder i byerne kunne komme ud i frisk luft og dyrke grønt som supplement til en ensidig kost. På samme måde opstod de danske kolonihaver som nyt-tehaver for arbejderfamilier i storbyerne.

Siden har kolonihaverne udviklet sig til i dag at favne snart sagt alt fra kunstfærdigt anlagte japanske haver over smarte huse med designerkøkkener til små bræddeskure med vildtvoksende græsplæner og en nyttehave med ukrudt.

Nogle af indehaverne spiser sushi og drik-ker årgangs-Amarone ved deres ædeltræs-ha-vemøbler, andre daffer ned til haveforenings-købmanden efter seks Tuborg og et læs røde pølser til den rustne grill… Fælles for dem er, at husene er fristeder, og at fællesnævneren er massiv hygge. De danske kolonihaver er

således også med årene blevet et udtryk for mangfoldighed, og det er mere populært end nogensinde at have kolonihave.

Derfor valgte Dansk Folkeparti at opføre et vaskeægte et af slagsen til Årsmødet i Odense i september. Temaet ”Danske Værdier” nær-mest tiggede om at blive visualiseret, og en kold februardag fi k vi idéen til kolonihavehu-set på Årsmødet.

Ganske enkelt fordi vi synes, at det var et herligt fysisk udtryk for samvær, hygge og fællesskab – begreber, Dansk Folkeparti sæt-ter umådeligt højt – og dermed et godt symbol på danske værdier.

Hyggeligt fællesskab

Samtidig signalerer netop en dansk kolo-nihave i vores øjne det stik modsatte af EU – det er et dansk, nært og hyggeligt fælles-skab modsat et hæsblæsende, større og større og mere og mere indgribende EU. Selve ko-lonihavehuset i al sin lidenhed, komplet med Amagerhylde, kakkelborde, Gustav Winckler-musik, Madam Blå og Dannebrog blafrende udenfor var den mest diametrale modsætning til Europa-Parlamentets stål, beton og glas, vi kunne komme i tanke om.

Og endelig var det os en sand fornøjelse at bygge et kolonihavehus netop til Dansk Folkepartis Årsmøde, fordi så mange af de cafésmarte meningsmaskiner, som elsker at hade Dansk Folkeparti, ynder nedsættende at fremhæve partiets ”kolonihave-mentalitet” og ”globaliserings-angst”. Ingen af delene passer, men vi har overskud og selvironi nok til at stå ved, at vi elsker de danske kolonihaver højere end vi elsker Europas Forenede Stater…

Og når nu nogle selvhøjtidelige mennesker

vil pådutte os det, de mener er nedsættende om kolonihave-mentalitet, så skal vi da gerne demonstrere, at vi faktisk holder meget af den mangfoldighed, det nærvær og den hygge, som kolonihaverne repræsenterer…

Alt i mens vi hyggede os gevaldigt dér i kolonihaven i Odense, omgivet af festlige og glade mennesker, skumlede café latte-seg-mentet hos De Radikale på deres landsmøde i Nyborg. Møgsure var de over ”Pias koloni-have”. Jeg forstår dem godt. Ovre hos dem var der økologisk mad og advarsler mod svinekød i maden – hos Dansk Folkeparti var der fest i kolonihavehuset, sovs og kartoffelmos ledsa-get af skønsang af Lene Siel.

I Nyborg kunne formand Vestager ikke nære sig for om søndagen at sende en verbal bred-side af sted mod kolonihave-tumperne i Dansk Folkeparti. Pia skal ikke sådan tro, at hun kan tage patent på danskheden og de danske vær-dier… Og man skal i hvert fald ikke tage kolo-nihavehus-ejerne som gidsler i dén sag. Amen.

På Dansk Folkeblads redaktion tillader vi os den fornøjelse – naturligvis helt uden skade-fryd – at glæde os kongeligt over, at et bræd-deskur placeret på 25 kvadratmeter græs og pyntet med margueritter kan vække så megen opstandelse og opmærksomhed, at de radika-les formand, der nok burde have en del andet at tale om, fi nder det nødigt at give vores fest i kolonihaven et ord med på vejen.

Og sådan var det: Da et arbejdshold søndag på Årsmødets sidste dag så småt gik i gang med at pille kolonihavehuset ned igen, bul-drede en radikal formand i Nyborg ikke langt derfra op om selv samme lille træskur.

Vi takker for opmærksomheden. Og buk-ker. Sønd.

Foto

: Sus

an P

ouls

en/M

edia

børs

Dan

mar

k

Dansk Folkepartis til lejligheden opførte kolonihavehus – et lille, undseeligt bræddeskur på lidt kunstgræs – vakte positiv og glad opmærk-somhed på Årsmødet. Og radikal bestyrtelse. Kan man mon opnå mere…?

Et nyopført kolonihavehus var det fysiske og hyggelige udtryk for Dansk Folkepartis

tema på Årsmødet 2007, Dan-ske Værdier. Og selvfølgelig

blev De Radikale forargede�

Fest i kolonihavenFest i kolonihaven

3

Fest i kolonihavenDet var som altid en stor glæde for mig at tale til de mange glade gæster på Dansk Fol-kepartis årsmøde. Stemningen var i top, og hvor er jeg dog glad for, at Dansk Folkeparti i modsætning til andre partier ikke ustandseligt roder rundt i politikken og én dag mener den ene ting for næste dag at mene noget nyt. Det overlader jeg med glæde til andre partifor-mænd – ingen nævnt, ingen glemt.

Et partis årsmøde byder altid på en slags sta-tus over det forgangne år. Årets politiske ople-velser bliver gennemgået, og samtidig udstik-kes retningslinjerne for det politiske arbejde i det kommende år. Men et årsmøde byder også på rig lejlighed til at ”tage pulsen” på et parti. Hvordan er stemningen? Er folk glade? Hvi-skes og tiskes der mere end normal? Blandt andet derfor har pressen en naturlig interesse i at se, hvad der foregår – ikke bare i mødesa-len, men også rundt omkring i krogene.

I Dansk Folkeparti afslutter vi altid årsmø-det med et pressemøde. Når fanerne er båret ud til tonerne af ”Kong Kristian”, og gæsterne strømmer til søndagens frokost, får journali-sterne lejlighed til at stille opfølgende spørgs-mål. I år varede dette pressemøde under en halv time, og det tager jeg som udtryk for, at der i pressen var klarhed omkring Dansk Fol-kepartis politik. De mange gode taler og den gode stemning vidnede nemlig om, at DF´ere står sammen, når det gælder vores politik.

Intet patent på danskhed

At vi havde valgt at opføre et kolonihavehus uden for årsmødesalen var ingen tilfældighed. Kolonihavehuset signalerer danskhed med al sin hygge, beskedenhed og ro – men frem for alt er kolonihavehuset blevet et symbol – så-mænd ikke for os, men for alle dem, der de sidste 30 år har haft travlt med at nedgøre og håne den almindelige dansker og hans ”ind-

Langt højere bjerge ...Langt højere bjerge ...skrænkede” livssyn. Det er føget gennem luften med ord som ”kakkelbordsdanskere”, ”Morten Korch-tankegang”, ”stokroseidyl”, og hvad ved jeg.

Jeg er sikker på, at hverken kolonihave-folket eller os med forkærlighed for Morten Korch-fi lm har betragtet os selv som noget særligt. Men det har en kulturel elite og en del politiske modstandere, som har haft lige lov-ligt travlt med at anbringe folk i kasse og ske-maer. En af de mest sejlivede fordomme er, at danskere, der stemmer på Dansk Folkeparti, nødvendigvis må være lidt småtbegavede – det må man jo være, hvis man ynder at sidde i en hyggelig have og nyde en pilsner, eller hvis man fi nder glæde ved at gense de dejlige, gamle danske fi lm – eller for den sags skyld synge med på salmerne i kirken. For ifølge eliten skal danskheden helst være noget, man skammer sig lidt over – eller at man i hvert fald går stille med dørene…

Men hvad er danskhed, hører jeg nogen spørge? Tja, der fi ndes jo også kolonihave-huse, campingvogne, øl, kirker, salmer, fod-boldkampe og juleaften i andre lande. Det er ikke noget specielt dansk. Nej, det har vi hel-ler aldrig påstået. Kolonihavehuset på Dansk Folkepartis årsmøde var også udtryk for ironi – udtryk for, at fordomsfulde mennesker for-veksler form og indhold og tilskriver os mo-tiver, vi aldrig har haft. Hvad er danskhed? Det er ikke noget særligt. Men det er vores virkelighed.

I sangen ”Langt højere bjerge”, som vi ofte synger på vore gruppemøder, skriver Grundt-vig, at der andre steder fi ndes langt kønnere egne, større bedrifter, klogere folk og fi nere sprog end i Danmark. Men som han ma-nende tilføjer: ”ved jorden at blive, de tjener os bedst” og ”til husbehov vi dog har vid og forstand”. Ser man på dagens velfungerende Danmark, virker det som falsk beskedenhed,

og man trækker lidt på smilebåndet. Men Grundtvigs egentlige ærinde er blot at for-tælle, at vi skal være taknemmelige. At vi skal værne om vores land. Ikke med falsk og op-pustet stolthed, men at vi skal vise glæde over at være danske. Fordi dette Danmark nu en gang er vores virkelighed.

Man har ofte beskyldt Dansk Folkeparti for at ville tage patent på danskheden. Ja, man hørte i foråret sågar en lille gruppe de-monstranter råbe ”I har stjålet vores fl ag, vi vil ha´det tilba´”, da Kristian Thulesen Dahl og jeg deltog i et offentligt møde i forbindelse med vores landsturné. Det virkede både lat-terligt og ynkeligt. Vi så hellere end gerne, at også andre partier og grupper turde være stolte over at være danske. Vi synes, det er ær-gerligt, at Dannebrog er henvist til skamme-krogen på andre partiers landsmøder. Nej, vi har ikke patent på at være danske, men vi har i det mindste prøvet at defi nere, hvad danskhe-den går ud på – og det kan ikke reduceres til kolonihaver og landskampe.

Kampen for velfærden

På vore plakater har vi nævnt nogle af de begreber, der – i kombination med hinanden – afspejler noget meget dansk: Tolerance, ytringsfrihed, fl id, solidaritet, og frisind. Det er umistelige værdier, som er i modstrid med mange af de vinde, der i øjeblikket blæser ind over den vestlige verden – men som også er i modstrid med den politiske debat, der ofte har været en realitet. Men frem for alt: Det er ikke hule værdier. Det er dansk virkelighed. En virkelighed, der viser, hvad Dansk Folke-parti handler om.

Et andet vigtigt signal fra årsmødet – som er uløseligt forbundet med de danske værdier – er, at Dansk Folkeparti kæmper for velfær-den. Kæmper for de lavtlønnede, de udsatte, pensionisterne og de syge. Men også, at denne politik ikke blot er tomme overskrifter. Nej, vi sætter handling bag ordene, og vi skaber forudsætninger for denne velfærd gennem en stram og retfærdig udlændingepolitik. De po-litiske resultater af næsten seks års konstrukti-ve samarbejde siger langt mere end budskaber på plakater.

Som det i nærværende nummer af Dansk Folkeblad kan læses i interviewet med FOAs formand Dennis Kristensen, vil de kommende år byde på enorme udfordringer i ældreplejen. Dansk Folkeparti ser frem til de kommende fi nanslovsforhandlinger, hvor vi som det ene-ste politiske parti har en konkret opskrift på, hvordan vi sikrer tilstrækkeligt med hænder og hjerner i den offentlige sektor. Hverken når det gælder sikringen af velfærden eller for-svaret af de danske værdier, fortaber Dansk Folkeparti sig i akademiske diskussioner. Vi arbejder for konkrete og realistiske politiske resultater – med virkeligheden som udgangs-punkt.

4

Dansk Folkepartis kultur- og idrætsordfører, Karin Nødgaard, kastede sig i sit indlæg på årsmødet over breddeidrætten.

”Der er afsat 260 millioner kroner i rege-ringens fi nanslovsforslag til at tiltrække in-ternationale idrætsbegivenheder til Danmark i årene 2008-2011. Det er alt sammen ud-mærket, men jeg savner mere fokus på bred-deidrætten,” fastslog Karin Nødgaard, som pointerede, at det for at skabe eliteudøvere inden for idrættens verden er nødvendigt at satse på bredden.

Karin Nødgaard betonede, at Danmark har stolte traditioner på breddeidrættens område, eksempelvis DGI’s landsstævner, som tiltræk-ker sig stor opmærksomhed. Ligesom Karin Nødgaard fæstnede sig ved Danmarks rige foreningsliv – som for alt i verden skulle be-vares.

”Kulturministeren er gået alt for stille med dørene i forhold til sin breddeidrætskommis-sion. Der skulle have været meget mere op-mærksomhed på dette meget vigtige område. I en tid med mange livsstilsygdomme er det vigtigt, at vi får fokus rettet mod breddeidræt-ten. Idræt er vejen til, at unge mennesker kan komme af med deres overvægt og undgå de mange følgesygdomme. Flere ministerier bør samarbejde intensivt om at få danskere i alle

aldre til at motionere meget mere,” sagde Ka-rin Nødgaard.

Karin Nødgaard lovede også årsmødedel-tagerne, at når breddeidrætskommissionen i 2008 barsler med en rapport, så vil hun holde kulturminister Brian Mikkelsen op på de løf-ter, han har udstedt til breddeidrætten.

”Dansk Folkeparti vil kræve mere opmærk-somhed på breddeidrætten og på økonomien bag. Den mangler nu. Jeg gør, hvad jeg kan for at holde ministeren til ilden,” sagde hun.

Karin Nødgaard fremdrog også, at de nye storkommuner har et stort ansvar for at til-byde de fysiske rammer for, at borgerne kan udøve idræt.

”De nye storkommuner, der har fået den til-strækkelige tyngde til at kunne løfte opgaven, skal sørge for ordentlige faciliteter, gode ram-mer og for at tiltrække frivillige til bredde-idrætten. Betingelserne for at dyrke idræt skal bare være i orden,” sagde Karin Nødgaard og fortsatte:

”Satsning på breddeidræt vil resultere i øget livskvalitet, forbedret sundhed, sociale fæl-lesskaber og sammenhold. I længden vil fl ere penge til breddeidrætten spare samfundet for andre udgifter på andre områder. Det vil sige, at det er en rigtig god investering at bruge penge på breddeidrætten.”

MF Karin Nødgaard, fhv. idrætslærer, vil holde kulturministeren til ilden, så han kan gøre mere for fremme af breddeidræt, som kan modvirke og afhjælpe mange livsstils-sygdomme.

Mere breddeidrætMF Karin Nødgaard:

Humøret var som sædvanligt højt og stemnin-gen god, da Dansk Folkeparti i Odense for 12. gang i partiets historie slog døren op for årets højdepunkt: årsmødet. De danske værdier var årsmødets store omdrejningspunkt, og derfor havde Dansk Folkeparti da også valgt at lade intet mindre end et ægte dansk kolonihavehus placere overfor DF-butikken uden for Årsmø-desalen. Kolonihavehuset var lidt af et tilløbs-stykke.

De mange årsmødegæster kunne få sig et hvil i stolene i den til lejligheden anlagte have, og journalisterne brugte fl ittigt huset som ramme for interviews med årsmødegæ-ster og politikere.

Lørdagen bød efter en kort velkomst af Odenses konservative borgmester Jan Boye blandt andet på Pia Kjærsgaards beretning samt årets gæstetaler Katrine Winkel Holm, hvis tale vakte stor begejstring blandt års-mødedeltagerne. Om aftenen var der sædva-nen tro årsmødefest, og ganske som altid var DF´erne ikke sene til at komme ud på danse-gulvet – faktisk så meget, at der inden des-serten lige måtte manes til besindighed. Ellers

Danske værdier i centrum på Dansk Folkepartis 12. årsmøde:

Fire udvalgsformænd svarede på spørgsmål – og køen var lang

Det er dem eller osDet er dem eller os

var dansen allerede gået i gang. Efter en kort nat og med ømme fødder og hoved havde års-mødedeltagerne søndag lejlighed til at høre en veloplagt Kristian Thulesen Dahl, som i en både vidende og vittig tale gjorde rede for den politiske situation. Det gik til stor moro for årsmødegæsterne i særdeleshed ud over SF- formanden Villy Søvdal, som vist ikke har helt styr på sin danmarkshistorie.

Herefter havde gæsterne mulighed for at stille spørgsmål til et spørgepanel, som dette år var sammensat af formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, formanden for Folketingets fødevareudvalg Christian H.

Hansen, formanden for Folketingets fi nansud-valg Kristian Thulesen Dahl og formanden for Folketingets retsudvalg Peter Skaarup. Spør-gelysten var overordentlig stor, og spørgsmå-lene gode og relevante. Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom Allan Steen Hansen stod for første gang for DFUs hilsen til årsmødet, mens den tidligere formand Kenneth Kristen-sen Berth sammen med Ole Pilgaard Ander-sen indtog rollen som årsmødedirigent.

Fire årsmøder er det blevet til på Odense Congress Center – næste år går turen til Her-ning, hvor byens kongrescenter kommer til at danne ramme om Dansk Folkepartis årsmøde.

Martin Kelkelund,Nordsjællands StorkredsJeg er meget begejstret for at være her til årsmøde – stemnin-gen er så positiv og glad. Mit hjertebarn er sundhedssektoren, og derfor var jeg glad for, at Pia Kjærsgaard kom ind på dette område i sin tale. Hele velfærds-debatten har været spændende at følge, og jeg er glad for, at vi på den måde har fået sat menne-skeligt ansigt på den kommende kvalitetsreform. Kolonihavehu-set er en sjov idé – det udstiller andre folks fordomme om Dansk Folkeparti og viser, at vi har en sund selvironi.

Majbritt Christiansen, MariagerDet er mit andet årsmøde, og jeg synes, at det går rigtig godt. Det er skønt at gå rundt og suge stem-ningen til sig, og Pia Kjærsgaard holdt en fantastisk tale – den kom rundt om alle de ting, der er så vigtige for Danmark. Det mest spændende i år har været hele valg-hysteriet. Men jeg er nu per-sonligt glad for, at vi ikke fi k valg – jeg har nemlig lige fejret mit bryllup med MF Kim Christian-sen, som jeg mødte til årsmødet sidste år. Derfor vil DF’s årsmø-der nok altid være noget særligt for os.

5

årsmøde 2007

Selv om klokken kun var ti om formiddagen – og lige oven på den store årsmødefest, sav-nede Kristian Thulesen Dahls tale hverken den sædvanlige humor eller den velkendte veloplagthed. Dansk Folkepartis gruppefor-mand kom i sin tale blandt andet ind på Dansk Folkepartis krav til den kommende fi nanslov. Talen blev dog på grund af det tidlige tids-punkt på søndagen indledt med et tilbud til års møde gæsterne om at tage over – og den sa-tiriske tone løb som en rød tråd gennem hele talen.

I den mere alvorlige ende efterspurgte Kri-stian Thulesen Dahl større fl eksibilitet over for pensionister og førtidspensionister med hen-syn til at få mulighed for at yde en indsats på arbejdsmarkedet. Hvorfor er det for eksempel ikke muligt for en førtidspensionist at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelt på del-tid og uden risiko for at miste førtidspensio-nen, hvis det viser sig at være for hårdt? Og hvorfor skal pensionister absolut være henvist til at gå hjemme, hvis ikke de skal modreg-nes i pensionen. Titusinder af pensionister vil kunne hentes ind på arbejdsmarkedet i en tid med fuld beskæftigelse, og hvor alle taler om nødvendigheden af øget indvandring.

Men øget indvandring risikerer derimod at kaste samfundet ud i en gentagelse af situatio-nen i 1960erne og 70erne, hvor indvandrerne kom til at udgøre en stor social byrde, da kon-junkturerne vendte som følge af oliekrisen. Disse krav vil Dansk Folkeparti have med, når forhandlingerne om at lempe jobkort- og greencard-ordningen går i gang og i forhand-lingerne om kvalitetsreformen af den offent-lige sektor.

”Hvis vi skal prøve at lægge en dæmper på behovet for indvandring udefra, så skal vi jo også komme med seriøse forslag til, hvordan vi kan skaffe arbejdskraft”, sagde Kristian Thulesen Dahl.

Om den seneste skatteomlægning udtalte han, at Dansk Folkeparti sådan set bare har hjulpet Socialdemokratiet. Da SR- regerin-gen i sin tid indførte arbejdsmarkedsbidra-

get, skulle dette ifølge SR-regeringens løfte til borgerne reduceres fra otte procent til 7,5 procent, men en sådan lettelse ville have gav-net de økonomisk bedst stillede mest, idet der ville have været tale om en reel skattelettelse.

”Men Socialdemokraterne fastholdt hård-nakket, at arbejdsmarkedsbidraget skulle sænkes. Det socialdemokratiske medlem af fi nansudvalget Klavs Hækkerup sagde i no-vember: ”Loven er klar, og den må regeringen følge. Det er lønmodtagernes penge”. VOK-fl ertallet har fulgt loven, men på en langt mere socialt ansvarlig måde, fordi der sker en let-telse af personfradraget i stedet for en generel skattelettelse.” Derfor skulle man tro, at der kom ros, men i virkeligheden kom der kun kritik, fastslog Kristian Thulesen Dahl, som til stor morskab beskrev Socialdemokratiets meget skiftende holdninger til skattestoppet.

Den socialdemokratiske rodebutik

”Det er et mysterium, hvordan et parti kan have en så markant slingrekurs på et så cen-tralt emne som skattepolitikken. Men det er selvfølgelig fordi Socialdemokratiets skat-tepolitik ikke er båret af, hvad der i bund og grund synes fornuftigt, men er båret af rent taktiske overvejelser”, sagde Kristian Thu-lesen Dahl og spurgte, om man virkelig kan betro regeringsmagten til et parti, der skifter politik, som andre skifter underbukser.

Kristian Thulesen Dahl berørte også hold-

ningen til spørgsmålet om ulighed. Det har Socialdemokratiet nemlig gjort til et meget stort emne nu. I den forbindelse mindede han om, at Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen sagde, at det med ulig-hed ikke var noget, man gik så højt op i, og at bistandklienten i den anden ende af Køge ikke blev fattigere af, at prisen på Henrik Sass Larsens hus steg. Men senere virkede det igen taktisk klogt at skifte strategi. Med hvad var det der skete i forhold til de offentligt ansattes lønninger i foråret, da det lavtlønnede pleje-personale strejkede? Jo, Henrik Sass Larsen sagde, at det var noget, arbejdsmarkedets par-ter selv måtte klare.

Men da Dansk Folkeparti efterfølgende i august udtalte, at det var nødvendigt at se på lønningerne til lavtlønnede offentligt ansatte, indarbejdede Socialdemokratiets pludselig Dansk Folkepartis forslag i deres egen politik:

”Det er en måde at lave politik på, der ikke giver respekt. Det er en måde at lave politik på, der emmer af roderi. Det er ikke sådan, Dansk Folkeparti vil have det. Over for denne rodebutik står der et alternativ med stabilitet og tryghed. Vi har et budskab om, hvad vi vil politisk. Der står en garanti for, at vi har et skattestop, en stram udlændingepolitik og en stram retspolitik – og en politik, der vil sikre, at nogle de lavestlønnede, de udsatte og syge får en håndsrækning. Det er jeg sikker på, at vælgerne vil vide, når de skal sætte deres kryds ved det kommende valg.”

Kristian Thulesen Dahl:

DF alternativet til den DF alternativet til den socialdemokratiske socialdemokratiske rodebutikrodebutik

En veloplagt Kristian Thulesen Dahl tryllebandt de delegerede med en raffi ne-ret og morsom tale, der blandt andet påpegede inkonsistensen i Socialdemo-kratiets politik. I partiets Made in Denmark-plan krævede man nedsættelse af topskatten. Et par år efter er topskattelettelser udelukket i den socialdemokra-tiske partitop. Dansk Folkepar-tis kurs har været klar fra starten. Vi giver ikke let-telser i topskatten til Danmarks mest velhavende.

Grethe Ørskov Sørensen, ViborgDet er indtil videre et rigtig godt årsmøde, og jeg var meget begej-stret for Pia Kjærsgaards tale. Jeg var især glad for, at hun igen kom ind på det med plejepersonalet. Jeg har selv arbejdet inden for plejesek-toren og er glad for, at Dansk Fol-keparti sætter fokus på dette om-råde, for det er der virkelig behov for. De to vigtigste politiske emner i år har været velfærdsdebatten og udlændingepolitikken – men vi glemmer strukturreformen. Over-gangen til regioner og større kom-muner er gået bedre end forventet, synes jeg.

Jette Plesner Dali, FrederiksbergDet er mit første årsmøde, og jeg synes virkeligt, at det er hyggeligt. Det er godt arrangeret, og der er en virkelig positiv stemning overalt. Jeg sætter stor pris på, at det har handlet om politik fra første se-kund på programmet – det vidner om en stor seriøsitet. Og det bliver spændende at følge den frie debat. Et af de vigtigste politiske emner synes jeg er kvindehandel. Det er et problem, der er i voldsom stig-ning i hele Europa, og eftersom disse arme kvinder har ikke selv en stemme, synes jeg at DF bør være deres stemme.

6

årsmøde 2007

Pia Kjærsgaard indledte sin mere end en time lange beretning med at slå fast, at Danmark ikke er det samme, trygge, hyggelige lille land, som det var, da hun blev gift for snart fyrre år siden. Nu har PET endnu en gang slået til over for en gruppe formodede terro-rister. Men Pia Kjærsgaard understregede, at hun ikke har intentioner om at give efter, og at ytringsfriheden aldrig vil komme til diskus-sion. I forbindelse med velkomsten havde hun følgende bemærkning til de cirka 45 frem-mødte journalister:

”Jeg ville – helt oprigtigt - forvente, at pres-sens repræsentanter var de første til at råbe op og råbe højt, når ytringsfriheden trues. Men sådan oplever jeg det ikke.

Den ytringsfrihed, I nyder godt af og lever af, og som er så fundamental en værdi for vores folkestyre, er ikke bare blevet os og jer givet.

Den kom ikke dumpende med posten.Den blev tænkt, skabt og forsvaret af dan-

skere, som ville Danmark det bedste.Folk, som tænkte længere end til egen næ-

setip, egen magelighed - tænkte langt udover egen levetid.

I tiden under Besættelsen vovede danskere livet - og satte det desværre til tider til. Og det skete ikke altid i blodig ildkamp med tyske soldater, ikke i hemmelige operationer imod Gestapo eller i hujende folkeopstande mod den samlede nazityske besættelsesmagt.”

Lad dem rejse til Iran

Pia Kjærsgaard fortalte videre om sine ople-velser, da hun i sin tid gæstede Iran, som sty-res af muslimske mullaher: ”Og efter et besøg der, er det altså surrealistisk grænsende til det helt utålelige at høre på, at dansk udlændinge-politik, dansk debat-tone, dansk fremmed-frygt, dansk globaliserings-angst og danske frikadeller er et problem! Der er dem, der si-ger, at tonen i den danske debat er så slem, at vi ikke længere kan være os selv bekendt, og forfattere skammer sig over deres herkomst og skuespillere vrider hænder i tolerante, udenlandske kollegers selskab. Lad dem rejse til Iran! Der er dem, der siger, at danskerne lukker sig om sig selv, er angste for verden og ikke ser islams fredsommelige lyksalig-hed. Lad dem rejse til Iran! Og der er endda dem, der mener, at de intolerante danskere har

Lis Modig, GuldborgsundDet er mit første årsmøde, og jeg må sige, at det er godt og professionelt organiseret. Det er rart, at det er så afslappet – man behøver ikke at sidde på sin plads hele tiden, men kan gå lidt frem og tilbage mellem sin plads og forhallen. Jeg har selvfølgelig især glædet mig til at høre Pia Kjærsgaards tale, og jeg synes godt om hendes fokus i år: De danske værdier. Det er vigtigt, at vi i Dansk Folkeparti står fast på dem, for det er der tendens til, at regeringen ikke altid gør.

Charlotte ChristophersenOdenseJamen, jeg har da især glædet mig til Pia Kjærsgaards tale – og så glæder jeg mig selvføl-gelig til festen i aften. Det er mit første årsmøde, så jeg er spændt på, hvordan det spæn-der af. Men ellers synes jeg, at noget af det vigtigste po-litik er trafi kpolitikken – jeg synes, at vores infrastruktur trænger til at få et løft. Blandt andet fungerer vores tognet ikke optimalt. Der er alt for mange forsinkelser – det er et område, der trænger til at få noget mere fokus.

Vi har gjort Danmark lidt mere danskVi har gjort Danmark lidt mere dPia Kjærsgaard:

misforstået stort set alt fra Koranen til Asmaa Abdol Hamid og i deres fremmedangst ser muslimske terrorister alle vegne. Lad DEM rejse til Iran!”

Nej til særbehandling

Dansk Folkepartis særdeles veloplagte formand slog endvidere – til stort bifald fra årsmødegæ-sterne – fast, at Danmark ikke skal give efter for muslimske krav om særbehandling.

”Det muslimske tørklæde skal forbydes på offentlige arbejdspladser. En lærer skal ikke kunne stå der og undervise, indhyllet i into-lerancens slør. Rituelt slagtet kød må ikke anvendes i danske institutioner, der foruden frugt og grønt også både skal servere oksekød, fjerkræ og svinekød. Men børn i Danmark skal ikke påduttes andres ideer om, hvad der er rent og urent.

Svømmehaller må ikke lukke særlige dage eller timer, for nu skal muslimske kvinder have lov at bade i fred. Enten bader de sam-men med alle os andre, eller også kan de lade være med at bade!

Det er integrations-fjendtligt at isolere dem og os fra hinanden.

Der skal ikke indrettes særlige bade- og

omklædningsrum på skoler. Der må ikke ind-rettes særlige bederum i offentlige bygninger til muslimer. Der skal føres aktivt tilsyn med Koranskoler.

Vi mener ikke, at disse skoler er befordren-de for integration, nok i realiteten tværtimod.

Vi vil ikke fi nde os i fl erkoneri, sådan som vi har set eksempler på. Vi må ikke bare trække på skuldrene, når folk udefra lystigt fortæller os, at de gerne vil have både to og tre koner.”

Pia Kjærsgaard understregede, at hvis kom-munerne ikke selv kan indse, at det er gal kurs at lukke svømmehaller for danskere, tillade burkaklædte dagplejemøde eller tvinge svine-kødet ud af madpakker, fordi kødet skal være ”halal”, så må vi hjælpe dem lidt. Og hvis det ikke nytter, så er Dansk Folkeparti parat med lovgivning.

Opgør med intolerance

Der var også knubbede ord til de mange par-tier, der ønsker Dansk Folkeparti sat uden for indfl ydelse i dansk politik – eksempelvis Det Radikale Venstre og Ny Alliance.

”Intolerancen har også sneget sig ind i dansk politik. Det Radikale Venstre har ligefrem fundet et nyt eksistensgrundlag i det formål

Tradi-tionen tro hilste Pia Kjærsga-ard på alle årsmødets delegerede og gæster. Nye DFere føler sig velkommen, når Dansk Folkepartis leder tager sig tid til en lille snak med dem forud for årsmødet.

7

Hans Thebrind, VejleJeg er jo en erfaren årsmøde-delta-ger – jeg tror, at det er mit 8. års-møde. Det nyeste i år er kolonihave-indslaget. Det er en skæg idé, og det danner en rigtig fi n kulisse for inter-view med medierne. Det mest spæn-dende på den politiske dagsorden i år har været hele diskussionen om valg/ikke-valg. Jeg tror, at vi var tæt på – men mon ikke vi kan tage den med ro, nu hvor skattedebatten er forstummet. I det kommende år skal vi holde os fra Ny Alliance – jeg kan ikke se, at vi kan samarbejde med det parti. Vores politik er simpelthen for forskellig.

René Koopmann, GlostrupDet er mit andet årsmøde, og jeg har glædet mig mest til at høre Pia Kjærsgaards tale. Men jeg ser også meget frem til spørgetiden søn-dag. Der kommer tit nogle sjove spørgsmål frem om alle mulige emner. Ellers har det mest spæn-dende i år været det valg, der al-drig kom alligevel. Det var lidt af et dilemma for os, tror jeg – der var både fordele og ulemper for Dansk Folkeparti ved et lynvalg. Men vi skal nok klare os godt. Det bedste ved DF er nemlig, at vi vil politik – det er ikke bare noget, vi snakker om – vi gør det.

Vi har gjort Danmark lidt mere danskdansk

at holde Dansk Folkeparti og dermed alle de danskere, der stemmer på os, uden for indfl y-delse. Nok er nok! Sådan sagde en medstifter af Naser Khaders Ny Alliance, med uvenlig tanke på Dansk Folkeparti.

Jeg vil sige: Nok er nok!Det er ikke ordentligt, og det er ikke en

dansk værdi at stifte et parti, der har som mål at blæse jer og den lille halve million andre danskere, der stemmer på Dansk Folkeparti, en hatfuld og sådan lidt fl ot sige, at jamen, det er da ok og folks demokratiske ret at stemme

på Dansk Folkeparti. Indfl ydelse må de bare ikke få!”

Pia Kjærsgaard brugte lang tid på at for-tælle om de mange besøg på plejehjem og sygehuse, som hun og Kristian Thulesen Dahl var på i løbet af foråret og slog fast, at Dansk Folkeparti sidder med, når aftalerne skal le-ves. Dansk Folkeparti er drivkraften – ikke den fornærmede pige i klassen, som ikke kan få det, hun vil ha´. Og der er nok at tage fat på konstaterede Pia Kjærsgaard:

På et hjem for psykisk syge unge og ældre

på Bornholm var vi samlet til en hyggelig kaffestund med både personalet, lederen og repræsentanter fra beboerne. En ung, nervøs mand fortalte mig gribende om sin kamp mod narkotika. Han havde vundet den kamp – men kun ved hjælp fra et personale, som havde trådt til på alle tider af døgnet for at støtte ham, når stofferne fristede.

Han kunne ikke rose personalet nok – og tilføjede, at deres indsats var særlig fantastisk, når man tænkte på, at de ofte blev udsat for vold. ”Udsat for vold?”, spurgte jeg undrende – jeg måtte have hørt forkert.

Nej, svarede den unge mand, nogle patien-ter er så langt ude, at de overfalder det perso-nale, som kommer dem til hjælp. De forsam-lede plejere nikkede bare – det var en del af arbejdsdagen at blive udsat for vold af perso-ner, der ikke vil andre det ondt, men fordi de er afmægtige og syge.

Jeg var målløs. For den fornøjelse fi k de fl este cirka 19.000 kroner om måneden – og lov til engang imellem at tale med en psy-kolog om, hvordan det er hver dag at blive overfaldet og blive kaldt skældsord af nogle af beboerne – og bagefter haste hjem for at være overskuds-mor eller far i familien. Selv-følgelig kan patienterne ikke gøre for deres handlinger.

Men som samfund MÅ vi kunne belønne dette personale bedre!”

Pia Kjærsgaard rundede af med at fastslå, at Dansk Folkeparti vil gå til valg på de danske værdier, ytringsfrihed, frisind, tolerance, lige-værd, solidaritet og fl id.

”Jeg er kun ked af én ting. Og det er, at vi generelt står noget alene med kampen for vores værdier. Hvorfor i alverden kan andre danske politikere ikke se, hvad der er på spil? Hvorfor skal vi altid lære alting baglæns ved at læse i en historiebog og i bagklogskabens ulideligt klare lys se, hvad dén og den gjorde galt dengang i 1938, men ikke skabe os sam-me klarsyn for, hvad der er galt nu, her, i dag, mens vi er i live og kan gøre en forskel?”

Hun sluttede med følgende konstatering:Kære alle sammen.Vi SKAL blive ved med at gøre en forskel.

Dansk Folkeparti har udgjort forskellen i dansk politik de seneste seks år. Vi er årsagen til og drivkraften bag det, man kan kalde Sy-stemskiftet i 2001. Vi har gjort Danmark lidt mere dansk,”

Pia Kjærsgaard slog fast, at de danske vær-dier er værd at værne om

8

årsmøde 2007

Det er ingen hemmelighed, at en forbedret sundhedssektor længe har været en mærkesag for Dansk Folkeparti. Og på dette årsmøde fi k deltagerne lejlighed til at høre om forholdene på landets hospitaler fra en person, som vir-kelig ved, hvad han taler om – nemlig folke-tingskandidat Martin Kelkelund.

Som læge på en hospitalsafdeling i Nord-sjælland oplever Martin Kelkelund hver dag, hvordan det er ikke at have tilstrækkelig tid til at fordybe sig i sine patienter, og hvor fru-strerende det er at opleve overbelægninger på afdelinger og ufl eksible ventelister.

”Hverdagen på en dansk hospitalsafdeling er i dag så fortravlet, at det er direkte uansvar-ligt – både for patienterne og for personalet. Jeg skulle hilse og sige, at man har valgt at blive ansat i det danske sundhedsvæsen for at gøre syge mennesker raske og yde omsorg

På grund af stigende salg af partiets julemær-ke i 2006 kunne Dansk Folkeparti uddele hele 15.000 kroner til en værdig modtager.

I år faldt valget på Foreningen Natteravne-ne, som mange sikkert kender fra nattelivet, hvor de engagerede forældre i Natteravnene går rundt i deres karakteristiske gule jakker og sørger for at de unge kommer sikkert igennem de festlige udskejelser.

Erik Thorsted fra Natteravnenes Landsse-kretariat modtog de 15.000 kr. fra formanden for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup.

Andreas Heckmann, SvendborgJeg er med for første gang – men jeg har hørt meget godt om årsmøderne fra andre, og derfor er det ekstra spændende at opleve det hele selv. Det er også sjovt at se alle politiker-ne tæt på – dem ser vi jo ellers mest på TV. Jeg synes, at det rent politi-ske har været et meget spændende år også på det europapolitiske om-råde. Jeg interesserer mig meget for EU og fi nder det stærkt kritisabelt, at man nu forsøger at presse en næ-sten identisk traktat igennem uden folkeafstemning. Det er ikke meget, vi hører om det i medierne, men jeg håber, at der snart kommer mere fo-kus på problemet.

Betina Kunckel, VejleDet var rigtig godt, at Pia Kjærsgaard kom ind på det muslimske tørklæde i sin tale. Jeg var målløs, da vores egen statsminister slog det hen som ingenting i sin grundlovstale, og derfor er det godt, at vi i Dansk Folkeparti tør pege på problemet. Vores danske vær-dier er et rigtigt vigtigt emne at tage op, og det gør vi godt, synes jeg. Jeg synes også, at vi har klaret os godt i hele vel-færdsdebatten – det har mest været Dansk Folkeparti, der har sat dagsordenen.

Sundhedssektoren Sundhedssektoren set indefraset indefra

Folketings-kandidat i Nord-sjælland, Martin Kelkelund, holdt tale om sygehu-sene. Dem kender han indefra bedre end de fl este – han er uddannet læge og arbejdet som sådan i Hillerød.

Folketingskandidat Martin Kelkelund:

– vi har ikke valgt dette væsen for at lave fejl, virke sure og kort for hovedet, fordi vi har for travlt”, understregede Martin Kelkelund i sin tale.

Han ser det som Dansk Folkepartis for-nemste opgave at fortsætte kampen for et forbedret sundhedsvæsen, og der var stor ros til sundhedsordfører Birthe Skaarups mange-

årige kamp for landets sygehuse.”I Dansk Folkeparti står vi på de svages

side. Når jeg kigger mig omkring i det poli-tiske landskab, så kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at der er et andet parti end Dansk Folkeparti, som kan være med til at løfte opgaven – med at få sygehusvæsnet på ret køl igen”.

Julemærke 2006 gav 15.000 kr. til Natte-ravnene

9

Dansk Folkepartis Ungdoms nyvalgte lands-formand, Allan Steen Hansen, der har afl øst Kenneth Kristensen Berth, der igennem otte år varetog de unges interesser, gjorde sin entré ved de voksnes årsmøde med manér

Allan Steen Hansen fremhævede i sin en-gagerede og vel-afl everede årsmødehilsen blandt andet Dansk Folkepartis initiativer til at forbedre forholdene for landets studerende. Forslaget om at fjerne loftet over, hvor me-get man som studerende må tjene ved siden af statens uddannelsesstøtte, samt idéen om at li-gestille studerende med lønmodtagere, når det handler om fradragsrettighederne for indkøb af litteratur, faldt tilsyneladende i rigtig god jord hos de unge DF’eres talsmand.

Dansk Folkepartis Ungdoms landsformand fandt også tiden inde til at give en opsang til Ungdomshusets brugere.

”Til de unge ballademagere skal opfordrin-gen herfra lyde følgende: Få jer en uddan-nelse, fi nd jer et arbejde, fi nd jer en fornuftig fritidsbeskæftigelse og frem for alt: Opfør jer ordentligt og anstændigt!”

Loyal ungdomsorganisation

Allan Steen Hansen fastslog også, at Dansk Folkepartis Ungdoms sympati i striden om Ungdomshuset så afgjort lå hos politiet, der varetog en ekstremt farlig opgave.

Allan Steen Hansen sagde også, at man i Dansk Folkepartis Ungdom sætter utrolig stor pris på det særlige forhold, der er mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ung-dom, hvor Dansk Folkepartis Ungdom aldrig kritiserer beslutninger taget af moderpartiet, men til enhver tid bakker loyalt op om partiets holdninger. Det står i grel kontrast til mange andre ungdomspolitiske partier i Danmark. Allan Steen Hansen fandt også anledning til at understrege, at Dansk Folkepartis Ungdom er den eneste ungdomsorganisation, der bakker op om de udlændingepolitiske stramninger, som er blevet vedtaget siden 2001.

”På mange væsentlige politiske områder adskiller vi os da også fra de andre ungdom-spolitiske partier. Vi er det eneste ungdoms-parti, der ønsker at bevare folkekirken, som hele 83 procent af den danske befolkning er medlem af. Vi er det eneste ungdomspoliti-ske parti, der uden undtagelser bakker op om de nødvendige stramninger på udlændinge-politikken, som et fl ertal i Folketinget og et fl ertal i befolkningen står bag. De fl este andre

Mogens Christiansen, TornbyJeg har været med til årsmøde mange gange, og jeg ser altid især frem til Pia Kjærsgaards og Kristian Thulesen Dahls taler. Og så festen, selvfølgelig. Det mest spændende i politik i år har været hele debatten om skattelettelser kontra velfærd. Det var ikke en debat, vi i DF havde bedt om, men vi fi k ”landet” aftalen godt, synes jeg. I det hele taget er vores poli-tikere rigtig gode til at få gennem-ført vores politik så langt, som vi har fl ertal til. Vi har maksimal ind-fl ydelse i forhold til det antal man-dater, vi har, og det er godt gået.

DFU�s landsformand:

Opsang til ungdommenOpsang til ungdommen

ungdomspartier ønsker at føre en politik, som reelt vil betyde en tilbagevenden til den kata-strofale udlændingepolitik, der blev ført, før Dansk Folkeparti fi k indfl ydelse på den førte politik i 2001.”

Allan Steen Hansen sluttede af med en op-fordring til at bevare det gode forhold mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ung-dom:

”Som I kan se, er der rigeligt at kæmpe for i fremtiden. Der hviler et stort ansvar på den

unge generation i Danmark, når vi skal tage over og sørge for at bevare Danmark som et homogent, driftigt og velfungerende land – i respekt for den danske kultur og historie til gavn for de kommende generationer. For at nå målet, skal vi sørge for, at så meget af Dansk Folkepartis politik bliver gennemført, og her-til er det nødvendigt med et fortsat godt sam-arbejde mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom”, uddrog Allan Steen Hansen heraf.

Dansk Folkepartis Ungdoms nyvalgte landsformand, Allan Steen Hansen, understregede værdien i det gode forhold mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom og påpegede blandt andet, at Dansk Folkepartis Ungdom er den eneste ungdomsorganisation, der bakker op om den folkekirkelige ordning og de udlændingepolitiske stramninger.

Christian Harre, Lejre Det er mit første årsmøde, og jeg er glad for at være med. Her er en rigtig god stemning, og det er dejligt at møde andre DF’ere fra alle egne af landet. Jeg er glad for, at der er en masse politisk indhold på pro-grammet – men jeg havde egentlig forventet, at der ville være mere opfølgning på de ting, der er sket i årets løb. Det kunne være inte-ressant med lidt baggrund og analyse. Især synes jeg, at hele skattedebatten var meget spændende.

10

årsmøde 2007

Teolog og debattør Katrine Winkel Holm gæ-stede Dansk Folkepartis årsmøde og glædede de delegerede med et spændende foredrag om dansk kultur og danske værdier, personifi ce-ret i historierne om to danske kvinder: Cecilie Akselsdatter og Birgitte Gøye.

Katrine Winkel Holm formåede på blæn-dende vis gennem historierne om de to kvin-ders liv at anskueliggøre forskellene mellem muslimske og danske værdier.

Såvel Cecilie Akselsdatter, som levede i 1400-tallet, som hendes 35 år yngre lands-mand, forsøgtes bortgiftet mod deres vilje – og i begge tilfælde blev giftermålet annulleret af øvrigheden under henvisning til, at der var tale om tvangsægteskaber.

Faktisk, konstaterede Katrine Winkel Holm, har tvangsægteskaber i Danmark væ-ret forbudt siden Jydske Lov fra 1241. Den katolske kirke krævede nemlig, at begge æg-tefæller skulle sige frivilligt ja, før ægteskabet overhovedet var gyldigt. I det katolske viel-sesritual spørges ægtefællerne stadig forud for selve vielsesritualet, om de er kommet af egen fri vilje.

Der ér forskel�

I sin tale gjorde Katrine Winkel Holm også opmærksom på, at ”religion” ikke bare er ”religion”, men at der bør son-dres imellem de forskellige religioner:”Der er næsten ingen grænser for de krum-spring og undvigemanøvrer, der bliver foreta-get for at undgå at se i øjnene, at det er islam, der er problemet. Det er som om ordet islam er så farligt, at det næsten ikke kan nævnes. Det er blevet I-ordet, som man går i en stor bue uden om. ”Religion” siger man i stedet. Og hvis muslimer planlægger at sprænge Nør-report i luften, kalder man dem ”radikale”, ”ekstreme”, ”militante”. Næsten aldrig musli-mer, selv om det er det, de er. Og selv om det er i Islams hellige bog, Koranen, der henter inspirationen til deres voldsfantasier”.

Med en analog til den berømte roman ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde” satte Katrine Winkel Holm forholdet mellem islam og islamisme på plads.

”Fremstillingen af islam og islamisme min-der om forholdet mellem den noble Dr. Jekyll og den uhyggelige morder Mr. Hyde i R. L. Stevensons berømte roman ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde”. Dr. Jekyll er den fredelige religion is-

Oluf Koedstrøm, MiddelfartJeg har været med ved hvert eneste årsmøde siden partiets dannelse. Arrangementet er jo efterhånden vokset en del i størrelse, men stem-ningen er den samme. Jeg er meget tilfreds med, at vi på dette årsmøde ser ud til at have fået sat gang i en diskussion om danskhed og danske værdier. Det bliver spændende at se, hvordan den debat vil udvikle sig i medierne i den kommende tid. I Dansk Folkeparti har vi mange spændende sager på programmet, men udlændingepolitikken er det vigtigste – netop dét område er jo grænseoverskridende og vigtigt for hele Europa.

Anna Rosbach, FrederiksværkJeg har været med til årsmøderne si-den 1999, og det er altid spændende at følge de skiftende emner. I år er det så danske værdier, og det er jeg meget glad for at få belyst. Jeg arbejder til daglig i Europa-Parlamentet og ople-ver, hvordan danskerne med deres fl id og solidaritet har været i stand til at opnå en velfærd, som andre lande ikke kan præstere. Værdidebatten er vigtig for at få opmærksomhed om-kring de goder i det danske samfund, som vi ellers er slemme til at tage for givet – såsom velfærd og agtelsen for de ældre generationer, som har op-bygget vores samfund.

Årets gæstetaler: Katrine Winkel Holm:

Kristendommen er frihed � islam ufrihedKristendommen er frihed � islam ufrihed

lam. Mr. Hyde, det er den voldsforherligende islamisme. Forskellige som dag og nat. Smart nok. På den måde kunne den pæne Dr. Jekyll blive ved at fremstå som den pæne fredelige borgermand, selv om hans natside, Mr. Hyde, begik den ene forbrydelse efter den anden. Ligesom islam kan blive ved med at fremstå som fredens religion, der intet – absolut intet – har med terror at gøre…

Problemet er bare, at det ikke er rigtigt. Det er ikke rigtigt, at islamismen er en forfalskning af islam. Den pæne Dr. Jekyll og den onde Mr. Hyde var faktisk en og samme person. Og på samme måde med islam og islamisme”, sagde Katrine Winkel Holm.

For lidt konfrontation

Katrine Winkel Holm gik samtidig i kødet på den tilbøjelighed, der er til at dække pro-blemerne til i stedet for at konfrontere dem. Med adresse til Anders Fogh Rasmussens ud-talelser grundlovsdag om det muslimske ho-vedtørklæde, sagde hun.

”Ja, det splitter måske mere end det samler (at tale om religiøse symboler, red.). Ayaan Hirsi Alis kritik af islams kvindesyn førte

Medlem af Danmarks Radios bestyrelse og cand.theol. Katrine Winkel Holm var udpeget som årets gæstetaler. I hendes dybfølte og nøgterne foredrag formåede hun præcist at udpege, hvorfor danskhe-den og islam er så forskellige. I Danmark har man f.eks. aldrig tolereret tvangsæg-teskaber.

f.eks. til splittelse og voldsom debat i Holland. Betyder det, at hun skulle have tiet stille… El-ler måske skal vi lige så stille drage den kon-klusion, at Venstre i dag ikke længere er helt så begejstret for Hirsi Ali, som dengang de gav hende deres frihedspris.

Katrine Winkel Holm redegjorde præcist for, hvori forskellen på islam og kristendom-men fi ndes, særligt i forhold til kvindesyn.

”Det skyldes, at kristendommen hævder, at der er lighed mellem mand og kvinde over for Gud. ”Her kommer det ikke an på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus”. Sådan formule-rede Paulus det, og det er en helt anden snak end Koranen, der slår fast, at ”mænd står over kvinder” – også over for Allah… I Ny Te-stamente er konen ikke mandens pløjemark, men en åndeligt ligestillet ægtefælle. For i Ny Testamente er ægteskabet ikke et forhold mellem en herre og en eller fl ere slaver. Det er et kærlighedsforhold, der i sidste ende er en afglans af kærlighedsforholdet mellem Kristus og hans kirke”, fastslog Katrine Win-kel Holm.

Katrine Winkel Holm afsluttede sin tale med en opfordring til danske politikere og meningsdannere om at tage sløret fra øjnene og forsvare kristendommen og den vestlige kulturarv.

”Det er, bydende nødvendigt, at ønsketænk-ningen bliver lagt på hylden. Vi har ikke brug for politikere og kommentatorer, der meka-nisk messer, at islam og islamismen intet har med hinanden at gøre, at kristendom og islam er stort set den samme slags slemme religion, og at den vestlige kultur i udgangspunktet er lige så kvindeforagtende og kvindeunder-trykkende som den islamiske. Vi har brug for politikere og meningsdannere, der forstår og værdsætter vores vestlige kultur. Og er rede til at slås for den. For hvis ikke, vi er rede til det, har vi selv været ude om det. Så får vi den trældom, vi fortjener.”

11

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) og Tyrkiet måtte stå for skud, da Dansk Folke-partis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, leverede sin velkvalifi cerede opsang til den Europæiske Union. Vores udenrigsminister er simpelthen for tunghør i forhold til at opfatte signalerne fra befolkningen, når det handler om Europa-politikken, fastslog Morten Mes-serschmidt.

”Udenrigsminister Per Stig Møllers far,

Poul Møller, udtrykte engang fra Folketin-gets talerstol, at hvis man løber panden mod en mur og hører en hul klang, så behøver det ikke nødvendigvis at være muren, der er noget galt med. Ordene er både sjove og sande – og netop derfor er det interessant, at Per Stig ikke lytter til sin far, men konstant i EU-spørgsmål lader den hule klang tone. Først var det EU-forfatningen, der faldt med et brag, da den kom til folkeafstemning. Og nu er det så re-

Anna Christensen, LollandDet er mit andet årsmøde, og jeg synes, at det er meget inspirerende. Det er spændende at tale med andre DF’ere og høre, hvad der rører sig i andre egne af landet, og derfor glæder jeg mig også meget til at høre spør-getimen søndag. Temaet om danske værdier er godt, og vi må ikke glem-me udlændingedebatten – her har vi opnået meget, men det er vigtigt, at vi holder fast i den røde tråd, så vi ikke mister grebet om indvandringen og integrationen. Kolonihavehuset er et sjovt påfund. Det viser, at vi tør sige ”ja, det er dansk, og det står vi faktisk ved”.

Rebecca Holst, FrederiksbergDet er skønt at være til årsmøde, jeg har glædet mig længe til det. No-get af det bedste er lejligheden til at møde vores MF’ere personligt og få en uformel snak om de ting, jeg synes er relevante og interessante. Det, der interesserer mig mest, er kirkepolitik – her synes jeg godt, at vi i endnu højere grad kunne markere de kristne grund-holdninger, som har lagt fundamentet for vores samfund. Kolonihaven er en sjov nyskabelse – især idéen med, at man kan møde en politiker herude i et vist tidsrum og få en snak. Det kunne man godt gøre endnu mere ud af til næste år.

Årsmødereportagen er skrevet af Nina Lusty, Karsten Holt og Kenneth Kristensen Berth. Fo-tos: Birger Storm

Kristendommen er frihed � islam ufrihed

MF Morten Messerschmidt:

Morten Messerschmidt var i hopla, da han berettede for årsmødets delegerede om EUs satsning på en ny Reformtraktat, der angi-veligt skal gøre arbejdet i EU mere effektivt. Den køber Dansk Folkepartis europaordfø-rer dog ikke.

formtraktaten, som EU vil have vedtaget – og den vil falde med samme brag, hvis den da kommer til folkeafstemning. Her gælder det nemlig præcis som Poul Møller udtrykte det – den hule lyd kommer ikke fra befolkningen, men derimod fra de nye traktater selv”, under-stregede Morten Messerschmidt.

EU-tilhængerne prædiker, at reformtrakta-ten har til formål at gøre EU mere effektivt. Men med mere end 400 forslag til vedtagelse alene sidste år er det næppe effektivitet, men snarere en nødbremse, der mangler, påpegede Morten Messerschmidt.

”Når det kommer til stykket ved alle da også, at de nye afstemningsregler slet ikke handler om at gøre EU mere effektivt – det handler om at stemme de små, genstridige lande ned. Vi skal ikke længere kunne sige fra i retspolitikken eller udenrigspolitikken, men derimod rette ind, når et fl ertal af andre lande har talt. Er det demokrati? Naturligvis ikke”, sagde Morten Messerschmidt og henviste til Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU.

Stort set alle Europas befolkninger er imod optagelsen af Tyrkiet, men alligevel arbejder EU videre med dette mildt sagt tvivlsomme projekt. Det fi k Morten Messerschmidt til at hilse en gammel socialdemokrat velkommen i regeringens rækker. ”Vi skal glæde os over, at Karen Jespersen har sagt klart fra over for Tyrkiet. Nu gælder det blot handling – ord kan ikke gøre det alene. Så, velkommen på holdet, Karen - vis nu, hvad du duer til”, lød opfor-dringen fra Morten Messerschmidt.

Opsang til det tonedøve EU

12

df-guldborgsund

Af Karsten Holt Fotos: Karsten Holt

Langt de fl este pendlere fra hovedstaden står af i Næstved – den første station i det gamle Storstrøms Amt. De halvfyldte dobbeltdæk-kervogne, som DSB har lejet af tyskerne på ubestemt åremål, mens længselsfulde øst-danskere på femte år længes efter de lovede IC4–tog, skrumler videre mod syd. Lundby, Vordingborg – nogle få hårdt prøvede står af toget. Da vognene med det gamle og hostende diesellokomotiv i spidsen kører op på Stor-strømsbroen, knirker, brager og knager det som om, den 70-årige fødselar i beton og stål hvert øjeblik vil kunne give efter for presset og styrte i havet.

De storladne godslandskaber og nypløjede marker på det frugtbare Falster åbenbarer sig under en blytung efterårshimmel, og togets hastighed giver de tilbageblevne passagerer rig lejlighed til at tage landskaberne i betragt-ning. Nr. Alslev på Nordfalster – to passagerer står af. De hilser venligt og smilende på vej ud gennem midtergangen – her hilser man. Næste station Eskilstrup. Udover en samling uanselige huse forkynder et skilt på en facade, at her er der et traktormuseum – vistnok det eneste af sin art i Europa. Man tror det gerne. Toget ruller videre og ankommer til Nykøbing Falster – en stemme i togets højtaler medde-ler, at toget videreføres til Rødby Færge, og at der i Nykøbing kan opnås forbindelse med Lollandsbanen til Maribo og Nakskov. De sid-ste passagerer stiger ud – tomt og tungt ruller toget videre mod færgehavnen i Rødby.

Stationen i Nykøbing Falster er ganske

stor – størrelsen vidner om en tid, da tog-transporten i denne del af Danmark var langt mere international end nu. Indtil slutningen af 1990erne videreførtes tog med færgen fra Gedser til Warnemünde, men tidernes hastige skift gjorde overfarten urentabel. Nu forfalder sporet til Gedser med kun en enkelt daglig togafgang til Danmarks sydligste pynt. De internationale tog er der stadig, men føres nu udelukkende via Rødby-Puttgarten – fug-lefl ugtsruten, der blev etableret som følge af jerntæppets blokering af Berlin, og hvis hurti-gere overfartstid har udkonkurreret forbindel-sen til Warnemünde, som i dag er forvandlet til et mekka for nyrige østtyske turister. Nu overføres biler direkte fra Gedser til Rostock på DSBs gamle storebæltsfærger hver anden time.

Stationen giver glade minder om 1970erne, og det samme gør pølsevognen overfor. Deri-mod er prisen for en ristet hotdog fulgt med tiden. 21 kroner koster det at få stillet sulten i en pølse, der vist har været opvarmet mere end én gang. Dansk Folkeblads udsendte be-væger sig ind mod Nykøbing Falsters centrum for at tage den by i øjesyn, som forfatteren Knud Romer på tvivlsom vis har indskrevet i den danske litteratur som en sand udørk, fuld af had og fordomme – husene er imidlertid umiskendeligt danske og ansigterne de sam-me som i Roskilde, Randers og Odense. Og huspriserne i ejendomsmæglernes udstillings-vinduer afslører, at egnen da vist for længst har givet Knud Romers smålige hovedstads-fordomme baghjul. Her er man vist ganske godt med. Måske er det den lange togtur på

næsten to timer fra København, der har givet et falsk indtryk af afstanden? – for der er jo immervæk kun tale om 135 kilometer, og hvis man var i bil, ville det ikke tage meget mere end en time at komme frem.

Nykøbing Falster er hovedbyen i Guldborg-sund Kommune, der som følge af kommunal-reformen er sammenlagt af seks kommuner. 64.000 indbyggere har hjemme i kommunen, der foruden hele Falster omfatter en god bid af Lolland med de gamle købstæder Nysted og Sakskøbing. Rådhuset er fl yttet uden for byen og har til huse i den gamle amtsgård. Det er her, Dansk Folkepartis lokale afdeling i Guldborgsund en gang om måneden holder bestyrelsesmøde. Humøret er højt, da vi mø-des foran rådhuset. Byrådssalen – hvor før amtsrådet holdt til – vises frem, hvorefter vi bevæger os ind i et mødelokale, hvor der er sat kaffe og lækkerier på bordet. Formanden for DF-Guldborgsund, René Christensen, der tillige er folketingskandidat i Vordingborg-kredsen og sidder i byrådet sammen med Gert Kræsing, præsenterer medlemmerne af besty-relsen: Bjarke Rosenkilde, Ronni Figgé Poul-sen, Helle Rasmussen, Birgit Holse og Ann- Lis Frank. Han oplyser desuden, at foreningen i øjeblikket tæller 140 medlemmer.

Fængsel til området

René Christensen bekræfter, at udviklingen på mange måder er gået forbi området. Den største udfordring består i at fastholde de unge i kommunen, og han så meget gerne, at en universitetsuddannelse blev fl yttet til Nykø-

Man skal være dér, hvor folk er: på markeder, gader og stræder. Og gerne lige efter, at familierne har fået børnecheck, så er de nemlig ude og til at tale med. Sådan lyder opskriften på fremgang og succes i en temmelig stille og uanselig provins, der dog er langt bedre end sit rygte

Synlighed og nye medlemmerSynlighed og nye medlemmer

René Christensen, formanden for lokalforeningen i Guldborgsund og folketingskandidat i Vordingborg, har udskiftet jobbet som værkfører på Toyotas værksted i Nykøbing Falster med en stilling som efterskolelærer på en skole for unge med problemer. Det giver en helt anden tilfredsstillelse at hjælpe andre mennesker, fortæller han.

Nykøbing Falster byder stadig på mange motiver som dette – men det betyder ikke, at der ikke er gang i hussalget. Priserne stiger, og

overalt bygges der nyt.

13

bing Falster. Det ville være et kæmpe løft. På det sociale område er udviklingen den samme som i resten af landet. Arbejdsløsheden er lav, og det er umuligt at skaffe tilstrækkeligt med hænder til plejesektoren. Men billedet er ikke entydigt. For mens det ganske vist er svært at fastholde de unge, buldrer huspriserne opad, og overalt bygges der nyt. Dels vælger nogle ældre at fl ytte til kommunen, dels er afstanden til København og hovedstadsområdet ikke større, end at mange vælger at pendle. Det kan man se ved tilkørslerne til motorvejen, hvor stribevis af biler holder parkeret, fordi folk kø-rer sammen. Derimod har de fl este vist opgivet at benytte sig af toget, da sydbanen ned over Sjælland ganske rigtigt er helt utidssvarende. Fra København til Nykøbing Falster er rejse-tiden således den samme som til Middelfart på Vestfyn. Bedre togtrafi k er højt på ønske-listen.

René Christensen understreger, at man ikke klager over noget, men at man gerne så, at om-rådet blev noget mere tilgodeset, så man kan fastholde de unge. Det er dog delvis allerede sket. Om få år rykker hele Vestre Fængsel til Nr. Alslev, hvor der skal bygges et fængsel til 300 indsatte. Det giver 400 arbejdspladser til området, men som Helle Rasmussen under-streger, så kommer de ansatte jo udefra – fl ere har allerede købt hus, mens priserne er lave og pendler til København, indtil deres arbejds-plads fl ytter ned til dem. Det giver ikke rig-tig noget. Både Lolland og Falster har mistet mange arbejdspladser i industrien, der ikke med samme hastigheder som andre steder i landet er blevet erstattet af jobs i servicesekto-ren. Imidlertid fortæller René Christensen, at

man er god til at holde sammen i området og tale med samme tunge:

”Tidligere var der måske forskel mellem lol-likker og falstringer, men i dag er jeg sådan set ligeglad med, om det er Guldborgsund eller Lolland Kommune, der får noget til området. Lolland-Falster er ét område, og i dag ligger grænsen i højere grad ved Storstrømmen”. Adspurgt om udsigten til en kommende fast forbindelse til Femern, fortæller René Chri-stensen, at det sådan set er et emne, der aldrig bliver diskuteret. Dertil er meningerne alt for delte. Nogle sværger til en forbindelse til Rostock, mens andre vil holde fast i færgerne, og de arbejdspladser, de trods alt giver. Selv vil han nødig se naturidyllen i området ødelagt af en stor motorvej.

En aktiv bestyrelse

Problemerne med at højne det generelle ak-tivitetsniveau blandt Dansk Folkepartis med-lemmer er det samme i Guldborgsund som så mange andre steder. Da foreningen sidste år inviterede til sommerfest, mødte kun en håndfuld op, så derfor besluttede bestyrelsen i år at invitere bestyrelsesmedlemmerne med familie på en udfl ugt til Maribo-søerne, der blandt andet omfattede en sejltur med ”Ane-monen”. Noget bedre går det i forbindelse med generalforsamlingerne, hvor der i år mødte 30 medlemmer op, efter at man havde stillet dem smørrebrød i udsigt. Faktisk blev general-forsamlingen en hel lille fest, fortæller René Christensen.

Èn af foreningens store styrker er at være synlig på markeder og i det hele taget på gader

og stræder. René Christensen forklarer, at det alene på det lille Gedser Marked lykkedes at hverve 12 nye medlemmer, og at en lignende succes kunne noteres på det noget større mar-ked i Døllefjælde. Et af de aktuelle diskussi-onsemner på bestyrelsesmødet i dag er anskaf-felsen af en hoppepude, der skal medbringes i forbindelse med gadekampagner. Det tiltræk-ker familier med børn. Og så giver René Chri-stensen det tip, at der ikke fi ndes noget bedre tidspunkt at afholde gadekampagner på, end når børnechecken bliver udbetalt – så er folk på gaden, de er positive og til at komme i snak med. Vægten ligger på synligheden og mødet med potentielle nye medlemmer.

Blandt foreningens andre aktiviteter har været en bustur til Christiansborg, hvor alle pladser var besat, samt for nylig – men mindre vellykket – fælles transport i bus til Dansk Fol-kepartis årsmøde i Odense. Desværre var der ikke helt den tilslutning fra de øvrige lokalfor-eninger, som man havde håbet på. Spørgsmålet er nu, om foreningen endnu en gang vil gøre forsøget. Snakken går om løst og fast, og der kommer kaffe i kopperne. René Christensen viser billeder fra sommerudfl ugten. Pludselig er tiden så fremskreden, at Dansk Folkeblads udsendte må ile til toget – afgangene er ikke hyppige om aftenen. Takket være bestyrelses-medlem Ronni Figgé Poulsens hurtige lift til stationen er det muligt at nå et internationalt tog nordpå – mod betaling af et ekstra gebyr på 23 kroner oveni den almindelig billetpris. DSB har ikke været god mod denne egn. Men Knud Romer har alligevel ikke ret: Nykøbing Falster og omegn emmer af aktivitet – man skal bare se ordentligt efter.

DF-Guldborgsunds be-styrelse foran den gamle amtsgård i Storstrøms Amt – og det nye rådhus i Guldborgsund Kommune. Her afholdes en gang om måneden bestyrelsesmøde, hvor også byrådsarbejdet er på dagsordenen. På billedet ses (fra venstre) René Christensen, Ann Lis Frank, Bjarke Rosenkilde, Birgit Holse, Ronni Figgé Poulsen og Helle Rasmus-sen

Synlighed og nye medlemmer

14

ældrepolitik

Af Kenneth Kristensen Berth

500.000 kroner ud af et budget på 8.000.000.000. Den beskedne budgetover-skridelse havde nær kostet 800 ældre og før-tidspensionister i Odense Kommune deres fl ex-ble eller ”luksusble”, som den hurtigt blev døbt af pressen.

Men der er ikke meget luksus ved at gå med ble – og slet ikke som 30-årig. Rasmus Ra-abjerg ernærede sig indtil for fi re et halvt år siden som turistbuschauffør, indtil han plud-selig mærkede et smæld i ryggen og mistede evnen til at kontrollere sin urin og afføring.

”Med den billige ble risikerer jeg at tisse eller få afføring ud over mig selv i supermar-kedet, eller når jeg er på besøg hos venner og familie, og det vil være så hammer-pinligt, at så holder jeg mig hellere hjemme. Hvis de tager min ble, så tager de min frihed”, sagde Rasmus Raabjerg til Fyens Stiftstidende den 23. august.

Idémanden bag nedgraderingen af de oden-seanske bleer hedder Søren Thorsager og er gift med Socialdemokratiets mangeårige folketingsmedlem Lotte Bundsgaard. Søren Thorsager gjorde ellers i sin valgkamp et stort nummer ud af at være de ældres repræsen-tant på Odense Rådhus. Thorsager krævede eksempelvis under kommunalvalgkampen i

2005 100 millioner kroner mere til ældreom-rådet.

S i front, når der skal spares

Socialdemokratiet i Odense har ellers altid været i front på ældreområdet – med nedskæ-ringer vel at mærke.

Kommunen var blandt de første i landet til at indføre det såkaldte stregkodesystem, der sørgede for ned til sidste minut at regulere hjemmehjælpernes tidsforbrug hos Odenses ældre. Og den socialdemokratiske borgmester Anker Boye – ivrigt assisteret af selv samme Søren Thorsager, der dengang var rådmand på børne- og ungeområdet – gjorde i fællesskab alt, hvad de kunne for at bruge de penge, som Dansk Folkeparti og regeringen havde sendt ud til at forbedre ældreplejen på alt muligt an-det. Resultatet er, at ældreplejen i Odense ef-ter Anker Boye og Søren Thorsagers trimning i dag er 145 millioner kroner billigere end den var for seks år siden. Der er sparet på snart sagt alt fra administration over plejepersonale til hjælpemidler.

Men tilbage til bleerne. Kan den ene ble ikke være lige så god som den anden? Flexbleen, som Søren Thorsager ville spare væk, er selv-siddende, har stor sugeevne og kan håndteres af én sygehjælper. Comfortbleen holdes fast

med en nettrusse, kræver hyppigere skift, og i de fl este tilfælde skal der to medarbejdere til for at skifte bleen. Samtidig fås bleen ikke i store størrelser, og den slutter dårligt i kan-terne. Prisforskellen på de to bleer er 4,50 kr. stykket…

S til syge: Betal lige selv�

Søren Thorsagers planer om at sløjfe fl exbleen til fordel for den billige comfort-ble gik ikke ubemærket hen. En sand lavine af vrede læserindlæg fra opbragte fynboer fi k presset Thorsager i defensiven. Og pludselig barslede Odense-rådmanden med et nyt og opsigtsvækkende forslag. Hvis ble-brugerne havde lyst, kunne de mod selv at betale pris-forskellen mellem comfortbleen og fl exbleen fortsat få udleveret den dyrere fl exble!

”Det vil være et brud med idéen om, at der ikke skal være brugerbetaling på et så vigtigt område. Men det er jeg villig til, hvis det kan hjælpe nogen,” sagde en begejstret Søren Thorsager således til Fyens Stiftstidende den 22. august. Men det fi k ikke vreden mod den socialdemokratiske rådmand til at fortone sig – snarere tværtimod.

Søren Thorsager og Socialdemokratiet fastholdt, at de 500.000 kroner skulle fi ndes inden for budgetrammen på ældre- og handi-

Socialdemokratisk velfærdspolitik når den er værst:

Den odenseanske rådmand, Søren Thorsager, i selskab med sin kone, Lotte Bundsgaard – tidligere fremtrædende socialdemokrat og minister. Medens Lotte Bundsgaard på Christiansborg talte om, at Socialdemokratiet er bedst til velfærd, arbejder Søren Thorsager målrettet på hjemmebanen for at vise, at det bestemt ikke er tilfældet…

Socialdemokrater mener godt, at man kan spare løs på bleer til syge voksne. �Katte ville vælge Whiskas� � men S vælger ikke

velfærd, sådan som de påstår�

Historien Historien om en bleom en ble

Foto

: Pol

foto

15

capområdet i stedet for at fi nde pengene andre steder.

�Men 60 mio. kr. til Vollsmose

I Odenses nordøstlige udkant ligger ellers et område – Vollsmose – der optræder hyppigt og med store millionbeløb på Odense Kom-munes budgetter. Over en 4-årig periode har Odense Kommune således afsat 6.167.000 kr. til en social og forebyggende indsats i områ-det. Et beløb, som slutter sig til de 53 millio-ner kroner, som staten og Landsbyggefonden har afsat til at få bragt Vollsmose på ret køl.

Samtidig har Odense Kommune valgt at bruge 1 milliard kroner på udviklingen af Odense Havn.

Men 500.000 kr. til at opretholde blestan-darden til Odenses ældre kunne der ikke blive råd til. Lige indtil SCA Hygiene Products – leverandøren af fl exbleen – forbarmede sig over kommunen og valgte at levere bleen til samme pris som comfortbleen.

Årsagen var, at virksomheden ville bruge tiden til at bevise over for Odense Kommune, at den dyrere fl exble faktisk på langt sigt er billigere end comfortbleen. Det viser erfarin-gerne fra Esbjerg Kommune nemlig tydeligt. Her har man kunnet afl æse af budgetterne, at det i længden svarer sig at bruge de dyrere bleer.

Sådan set kunne det jo ikke komme bag på Søren Thorsager, for hvis der skal to med-arbejdere til at lægge en ble på frem for én, så må arbejdstiden til en ekstra medarbejder uvægerligt overstige en merpris for en ble på 4,50 kr. Dermed endte historien om de oden-seanske ældre lykkeligt. Foreløbig.

Mere spareiver: EU-dyt-båt til ældre

For godt nok får Odenses ældre og førtids-pensionister fortsat deres fl exble – i hvert fald frem til årsskiftet – men odenseanerne har også fortsat socialdemokraten Søren Thors-ager som rorgænger på ældreområdet, og han er langt fra færdig med sit effektiviseringspro-jekt.

Sidste skud på stammen er, at Odense nu indgår i et EU-projekt, der tester hvordan man kan yde den bedst mulige indsats over for æl-dre medborgere uden at gøre brug af menne-skelig arbejdskraft. Odenses ældre skal f.eks. teste et personligt sikkerhedssystem, der ad-varer den ældre, hvis medicinskabet åbnes på et forkert tidspunkt, eller hvis et håndklæde ikke hænger, hvor det skal.

Ifølge EU-projektets leder er det på sigt visionen, at man skal udvikle teknologiske hjælpemidler, der vil kunne hjælpe med den personlige pleje og toiletbesøg uden overho-vedet at involvere menneskelig hjælp.

Så meget for den personlige kontakt og menneskelige omsorg – men den slags foræl-dede begreb ser nu heller ikke ud til at fylde meget i Søren Thorsagers og Socialdemokra-tiets bevidsthed…

Med den rette ble er der stort set ingen grænser, for hvad man kan kaste sig ud i, hvis man i øvrigt er åndsfrisk. Men i Odense Kommune måtte de voksne blebrugere holde for, da kommunen skulle spare en klatskilling.

Den socialdemokratiske rådmand Søren Thorsager har efter sit skibbrudne forsøg på at spare på Odenses blebudget store visioner om at udvikle teknologiske hjælpemidler til ældreplejen, der vil kunne hjælpe med den personlige pleje og toiletbesøg uden overho-vedet at involvere menneskelig hjælp. Det vil næppe betyde, at de odenseanske ældre vil blive mindre ensomme.

Foto

: Sca

npix

Foto

: Sca

npix

16

ældrepolitik

Af Karsten Holt

Formanden for Danmarks tredjestørste fag-forbund med mere end 200.000 medlemmer, Dennis Kristensen advarer politikerne mod at lade stå til, når det gælder rekrutteringen af nødvendigt personale til plejesektoren – de mange tusinde social- og sundhedsassisten-ter og – hjælpere. Alene inden for dette om-råde varetager formanden for Fag og Arbejde (FOA) for mere end 95.000 medlemmer, og han ved, hvad han taler om:

”Det bliver en kæmpe udfordring at skaffe tilstrækkeligt med hænder i fremtiden. Hver fjerde offentligt ansat forlader arbejdsmarke-det inden for de næste 8 – 10 år, og værre er det på ældreområdet, hvor den gennemsnitlige afgangsalder er 60,5 år,” siger Dennis Kristen-sen, der forklarer, at den tidligere afgangsalder, som i øvrigt er et dårligt tidspunkt i forhold til at opnå efterløn, med de ansattes ønske om at opnå nogle gode år, inden helbredet siger stop som følge af det hårde fysiske arbejde.

Ikke alle drøner ud på golfbanen

Det betyder, at når man kigger frem til 2015, så er det cirka hver tredje, der er gået af. I æl-dreplejen er der i øjeblikket 80.000 såkaldte ”ansigt til ansigt” – jobs, hvilket vil sige, at der akut kommer til at mangle 25 – 27.000 fuldtidsstillinger, som skal erstatte det nuvæ-rende antal stillinger. Men hertil kommer, at der samtidig bliver fl ere og fl ere ældre, og hvis ikke alle med det samme drøner ud på golfbanen og bliver der, indtil bedemanden på et tidspunkt tager over – som Dennis Kristen-sen udtrykker det – så betyder det alt andet lige et forøget pres på ældreplejen i en stør-relsesorden på 10.000 fuldtidsstillinger ud-over de 25-27.000 – vel at mærke for at kunne levere kvalitet på 2007- niveau. Et niveau, de fl este gerne ser hævet.

Lægger man hertil, at det offentlige i disse år ikke ligefrem udøver den store tiltrækning på unge mennesker, skal der simpelthen hives fl ere arbejdstimer ud af dem, der allerede er på arbejdsmarkedet. Dennis Kristensen peger på, at meget kan hentes ved bedre planlægning af arbejdet, nedbringelse af det store sygefravær, samt selvplanlægning, indfl ydelse på eget ar-bejdsliv og fl ere hjælpemidler.

”Men selv om der fi ndes mange hjælpemid-ler, nytter det ikke noget at lave fru Jensens stue om til noget, der minder om en mellem-ting mellem en hospitalsstue og en raketaf-fyringscentral. De ældre skal blive længst muligt i eget hjem med al den tryghed, det giver. Derfor er der stadig meget hårdt fysisk arbejde” siger Dennis Kristensen, som samti-dig tilføjer, at udbrændtheds-syndromet er et stort problem blandt ansatte i plejesektoren er et kæmpe problem. Han peger på en under-søgelse, som for nyligt viste, at mens 40 pct. af danskerne føler sig udbrændte på deres ar-

bejde, så gælder det for 65 pct. af de ansatte i plejesektoren – og det handler om, at arbejdet med mennesker er hårdt, fordi risikoen for at føle sig utilstrækkelig på grund af hårde tids-planer er meget stor.

Nødvendigt med import af arbejdskraft

Men hvad kan der gøres? Der kan skaffes fl ere hænder med rationel planlægning, bedre arbejdsmiljø, fl ere fuldtidsstillinger og bedre løn, men stadigvæk vil der mangle fl ere tu-sinde ansatte. Her ser Dennis Kristensen ikke andre muligheder end øget indvandring af arbejdskraft, hvilket igen betyder store udfordringer. For hvordan sikres det, at den indvandrede arbejdskraft er i besiddelse af de nødvendige kvalifi kationer?

”Uanset hvor meget jeg leger med tallene, kan jeg ikke få det til at gå op. Vi kommer ikke uden om at importere arbejdskraft. Vi burde allerede nu forberede os på det, inden vi er klasket op ad væggen. Det handler selv-følgelig om, at vi får ansatte, der kan udføre arbejdet på et dansk kvalifi kationsniveau, og at de har en uddannelse, der svarer til vores. Og så er det uhyre vigtigt, at de kan kommu-nikere på dansk. Her skal vi være benhårde: Der skal tales dansk i en rigtig god kvalitet, hvis ikke den ældre skal blive utryg.

Vi skal gøre os selv den tjeneste, at vi i tide skaber de rigtige uddannelsesmuligheder for indvandrere, så vi ikke i sidste øjeblik skal til at hente dem herop i busser. Vi har allerede svenskere i Helsingør og tyskere i Sønder-jylland, men problemet vokser eksplosivt.” Dennis Kristensen forklarer, at FOA hvert år i september spørger landets borgmestre om si-tuationen i plejesektoren. Sidste år meddelte 45 pct. af borgmestrene, at der var mangel på arbejdskraft. I år er tallet 83 pct. Samtidig har kun 20 pct. af borgmestrene taget en budget-mæssig konsekvens af denne situation.

Noget andet og lige så vigtigt for forståel-sen af situationen i plejesektoren er de ansat-tes lønninger og status. Dennis Kristensen pe-ger på plejepersonalets store lønefterslæb og forklarer det med, at der er tale om traditio-nelle kvindefag. Tilbage i 1960erne opstod en lang række job, som tidligere var blevet udført i hjemmet – men nu skulle kvinderne ud på arbejdsmarkedet, så det blev deres opgave at udføre omsorg. Problemet var – og er – at det ikke blev betragtet som ”rigtigt” arbejde. Re-sultatet var en række lavtlønnede deltidsjob, som blot var tænkt som et supplement til man-dens større indtægt. Derfor er lønnen i dag lav, og de fl este job lagt an på deltid. Udfordringen består nu i at få højere lønninger, men i ligeså høj grad at få etableret fl ere fuldtidsstillinger, så det er muligt at leve af arbejdet.

Det sidste er svært på grund af vanskelighe-derne med at få kabalen til at gå op. På pleje-hjem er der fl est ansatte på arbejde i spidsbe-lastningsperioderne omkring spisetiderne og

FOA-formand slår alarm:

om morgenen, hvor de så må løbe stærkt. Men er det ikke rimeligt, at de ansatte i ældreplejen får samme vilkår som alle andre på arbejds-markedet, hvor der også er stille perioder ind i mellem? Det ville modvirke nedslidning af medarbejderne, mener Dennis Kristensen.

En hjælpende hånd udefra

Hvad lønefterslæbet angår, erkender FOA-formanden, at der har været brug for hjælp ude fra – fra politikerne på Christiansborg.

”Vores problem er, at hvis vi internt skal løse det her, så kommer vi i et kolossalt slags-mål mellem højt - og lavtlønnede faggrupper. Det er lidt tragisk at måtte erkende det, men den danske aftalemodel har sine grænser. I virkeligheden har vi at gøre med et samfunds-problem. I den private sektor er det ikke noget problem – dér forhandler man hver for sig. Dér gælder udbud og efterspørgsel. Det slår ikke igennem overfor os. Når der bliver lavet en økonomiaftale med en fremskrivning af bud-getterne, sker det helt uafhængigt af, om der er overskud eller mangel på arbejdskraft.”

Derfor har Dennis Kristensen store forvent-ninger til den kommende kvalitetsreform og ser med spænding frem til de kommende fi -nanslovsforhandlinger, som bliver helt afgø-rende for hans medlemmer. FOA vil under de kommende overenskomstforhandlinger – kra-vene bliver udvekslet den 10. oktober – kræve markante forbedringer, herunder mandeløn til kvindefag, hvilket vil sige 3000 kroner om måneden over de næste tre år. Dansk Folke-parti foreslog fem milliarder kroner mere til lønninger til de lavestlønnede i den offentlige sektor, og det forslag har Dennis Kristensen regnet på.

Hvis de fem milliarder kroner uden videre

Dansk Folkeblad har talt med Dennis Kristensen, fagbevægelsens for tiden mest fremsy-nede leder. Han fortæller bl.a., at antallet af kommuner, der mangler arbejdskraft på områ-det, er fordoblet på kun 12 måneder.

37.000 vil mangle i 37.000 vil mangle i plejesektoren i 2015plejesektoren i 2015

17

blev fordelt på alle offentligt ansatte, ville det med procentvise stigninger give 2000 kroner om måneden til den i forvejen vellønnede kommunaldirektør, mens social- og sundheds-assistenten ville få omkring 401 kroner.

Hvis der derimod bliver tale om et specielt omsorgstillæg til lavtlønnede grupper, vil hver af disse kunne få en ekstra lønfremgang på cirka 1700 kroner – og så begynder det at blive interessant. Nu mangler der blot en mo-del, som helt præcist kan defi nere, hvornår der er tale om omsorgsarbejde.

Dansk Folkepartis fi nansordfører, formand for Finansudvalget, Kristian Thulesen Dahl, har hele tiden peget på, at pengene ikke må spredes med rund hånd over alle offentligt an-satte – det vil ikke hjælpe nok dér, hvor der er det mest påtrængende behov, mener han. Han sagde bl.a. i sin årsmødetale (omtalt andet-steds i bladet), at skulle man vælge imellem at mangle en person i teknisk forvaltning, der skal behandle ønsker om at opføre en carport eller mange én til passe vores ældre på pleje-hjemmet, var valget jo ikke så svært.

Kun medlemmerne ved hvad der er godt

Om forholdet til den politiske verden for-klarer Dennis Kristensen, at man taler med dem, der har indfl ydelsen. Socialdemokratiet og fagbevægelsen startede som én bevægelse – reelt blev de adskilt for fl ere år siden.

”Vores opgave er at skaffe de resultater til vore medlemmer, som de betaler kontingent for. De gider ikke have Dennis til at fortælle dem, hvor de skal sætte deres kryds. Arbejds-livet og arbejdsforhold er det central for med-lemmerne. Derfor ville de heller ikke fi nde sig i den holdning, at man ”venter på bedre tider”, sådan som fagbevægelsen gjorde under den borgerlige regering i 1980erne. En sammen-fi ltring af partiinteresser og fagforening ville medlemmerne opleve som en krænkelse. Vore arbejdsgiver er kommuner og regioner, og her er der et virvar af partifarver – ingen her venter på et andet fl ertal, og den indstilling er overført til holdningen til Christiansborg.”

På spørgsmålet om, hvilket parti der re-præsenterer den danske arbejder bedst, tøver Dennis Kristensen da også og kommer i stedet med et spørgsmål:

”Verden har ændret sig de sidste tyve år. Hvad er et arbejderparti? Er det et parti, der påstår at varetage arbejdernes tarv, eller er det det parti, arbejderne stemmer på? Det er kun medlemmerne, der ved, hvad der er godt for dem. Mine medlemmer lever med, at jeg er gammel kommunist, jeg lever med, at de sæt-ter deres kryds, hvor de vil.

At nye tider er indtruffet, illustreres endeligt af Dennis Kristensens glæde over treparts-aftalen mellem regeringen, LO, AC, Danske Regioner og KL.

Det er en rigtig god aftale, og det var en me-get speciel situation. Vi leverede navn – rege-ringen leverede resten. Regeringen opnåede reelt kun at kunne sige, at de har fået lov at lave en aftale med fagbevægelsen. Aftalen in-deholder mange fornuftige ting, og det er de kortest uddannedes vilkår, der er i centrum.

Hverdagen i plejesektoren er hård og opsli-dende. Fremtidens store udfordring bliver at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft. For ikke alene bliver der fl ere ældre og færre ansatte til at tage sig af dem. Kravene til kvalitet forøges i takt med den stigende velstand. Børnene til de kommende brugere af ældreplejen vil ikke nøjes med det niveau, der er gældende i dag.

Formanden for FOA, Dennis Kristensen, har travlt i disse dage, hvor de ifølge ham mest snoede overenskomstforhandlinger i mange år står for døren. I øjeblikket bruges tiden på beregninger og sonderinger. Med spænding afventer FOA de kommende fi nanslovsfor-handlinger, som vil få indfl ydelse på overenskomstforhandlingerne.

Foto

: Sca

npix

Foto

: Sca

npix

18

ude i danmarkDF-HovedbestyrelseBerth, Kenneth Kristensen,Dahl, Kristian Thulesen,Ebbesen, CC org. nfmd,Eilersen, Susanne, Espersen, Søren Hansen, Allan Steen, Kjærsgaard, Pia, fmd.Nødgaard, Poul, Poulsen, Ib,Skaarup, Peter, pol. nfmdThomsen, Steen, Partisekretær:Nielsen, Poul LindholmDF-folketingsmedlemmerBrix, Colette, Bøgsted, Bent, Christiansen, Kim,Christophersen, Walter,Dahl, Kristian Th., Dencker, Mikkel, Dohrmann, Jørn, Espersen, Søren, Falkenberg, Mia,Hansen, Chr. H., Henriksen, Martin, Kjærsgaard, Pia, Knakkergaard, Anita, Krarup, Søren, Kristensen, Pia, Langballe, Jesper, Messerschmidt, Morten, Nødgaard, Karin, Nødgaard, Poul, Petersen, Tina, Skibby, Hans Kristian, Skaarup, Birthe, Skaarup, Peter,

Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K.Fax df@ft.dkwww.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-ParlamentetMogens Camre, MEPBruxelles, (+32) 22845205Strasbourg, (+33) 388175205

Dansk Folkepartis UngdomPostbox 22971025 København KTlf.: 21930093

33-37517433-37510233-37517223-302490 33-375124 21-93009333-37510733-37511040-72299033-37511375-602890

33-375161

dfcolb@ft.dk - 33-375103

dfbenb@ft.dk - 33-375101

dfkich@ft.dk - 33-375148

dfwach@ft.dk - 33-375126

dfsokj@ft.dk - 33-375102

dfmikd@ft.dk - 33-375106

dfjdoh@ft.dk - 33-375109

dfsesp@ft.dk - 33-375124

dfmifa@ft.dk - 33-375127

dfchhh@ft.dk - 33-375105

dfmarh@ft.dk - 33-375129

dfkala@ft.dk -33-375107

dfanka@ft.dk - 33-375116

dfskra@ft.dk - 33-375117

dfpikr@ft.dk - 33-375118

dfjela@ft.dk - 33-375119

dfmome@ft.dk-33-375100

dfkarn@ft.dk - 33-375125

dfpoun@ft.dk - 33-375110

dftipe@ft.dk - 33-375149

dfhaks@ft.dk - 33-375128

dfbisk@ft.dk - 33-375112

dfpesk@ft.dk - 33-375113

33-375199

33-375191

(+32) 22845205

(+33) 388175205

DANSK FOLKEBLADTidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.11. årgang, nr. 5/ 2007. ISSN: 1397-3975Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: Karsten Holt I redaktionen: Kenneth Kristensen, Kim Eskildsen, Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard, Bente Nielsen, Henrik Mogensen, Christina Andersen og Martin G. ArnoldusArtikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter.Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 Køben-havn K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dkNæste nr. udkommer december 2007Deadline for kalender o.l. er den 16. november 2007Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center.

Forsiden: Dansk Folkepartis kolonihavehus på årsmødet (Foto: Birger Storm)

Vi ved, et fjeld kan sprænges,og tvinges kan en elv,men aldrig kan et folk forgå,som ikke vil det selv.

15.10. kl. 18 – 24 Dansk Folkeparti på Kulturnatten på Christiansborg. Emnet bliver danske værdier med alsidig underholdning. Gå ikke glip af dette arrangement.30.10. kl. 19: DF-Struer: Møde med MEP Mogens Camre, som fortæller om arbejdet samt bo-gen ”Frihedens Land”. Sted: Tegltorvet 19, Struer. 30.10. kl. 19.30: ”EU-visioner 2007” Håndværkerforeningen, Allégade 16, Horsens. Arr.: DF-Horsens.

Skt. Hans aften 2007 blev en helt speciel midsommeraften for MF Hans Kristian Skibby, forsvarsordfø-rer for Dansk Folke-parti. Denne dag blev han nemlig viet til sin smukke brud, Linda Olesen. Brylluppet fandt sted i Langskov Kirke, og brudeparret blev på dagen velsignet både med smukt vejr og fl otte Skt. Hans-bål om aftenen. Hans Kri-stian og Linda har to små drenge sammen, Simon og Thomas.

NL

Dansk Folke-partis medlem af Folketingets retsudvalg, Kim Christiansen, blev lørdag den 8. september viet til Majbritt Kjær-by Christiansen, og den kirkelige handling blev forestået af ingen mindre end MF, pastor emeritus Jesper Langbal-le. Efter vielsen blev der for de 84 gæster holdt en kæmpe fest på Restaurant Landgangen, hvor der ikke var sparet på noget, og hvor hele to orkestre under-holdt. På utallige opfordringer lyk-kedes det også at få Kim Christi-ansen til at give et par numre på scenen. KH

KalenderKalender

Hans Kristian

Skibby gift på

Fyn

Kim Christiansen � bryllupsklokkerne kimede i Mariager

19

To danske soldater mistede natten til den 26. september livet i kamp i Afghanistan.

Pia Kjærsgaard udtrykte tidligt næste mor-gen sin sorg over tabet af de to unge danskeres liv og medfølelse med deres familie, venner og kolleger.

Det er umådeligt trist, at i skrivende stund 13 danske soldater har mistet livet i Irak og Afghanistan.

Men også i sådan et øjeblik er det vigtigt at erindre, hvorfor danske soldater overhovedet er i en udørk som Afghanistan.

Soldaterne skal sammen med den øvrige koalition bekæmpe de terrorister og oprørere,

som fortsat slås for at genindføre Taleban-styret i Afghanistan. Taleban-styret, som blev væltet ved invasionen i 2001, var rugekasse for Osama Bin Laden og opbygningen af hans Al Qaeda-netværk. Det var disse terrorister, der planlagde angrebene på USA 11. septem-ber 2001 og dermed søsatte en hel ny, vold-som og omfattende bølge af terrorisme, som siden har ramt mange steder i verden, også i Europa, og har kostet danske liv.

Taleban-styret ikke alene husede, men støt-tede aktivt og offensivt terrorismen. Dérfor kunne styret ikke forblive et internt, afghansk anliggende, og derfor gav det god mening at

invadere landet efter 11. september 2001. Ta-leban-styret i hovedstaden Kabul blev bemær-kelsesværdigt hurtigt nedkæmpet, men deres fanatiske støtter i både resten af Afghanistan, nabolandet Pakistan og andre islamiske lande, kæmper for at retablere det islamiske dikata-tur. Sker det, vil landet givet igen blive base for terrorister.

Krigen mod terror er så langt fra vundet - den er end ikke tæt på - så det er ønskeligt for Danmark, at fl est mulige lande afskæres mu-ligheden for i fred at fungere som terrorreder.

Sønd.

Krig koster livKrig koster liv

Ringstednatten den 30. august var en stor suc-ces for Dansk Folkeparti, der havde besøg at partiformanden Pia Kjærsgaard.

Pia var at fi nde i byen fra kl. 18.30 til 20.30, hvor hun mødte mange mennesker, der kom og gav hende og partiet mange positive tilken-

degivelser – ikke mindst kunne der i den an-ledning hverves adskillige nye medlemmer.

KH

20

Dansk Folkepartis Ungdoms tidligere for-mand Kenneth Kristensen Berth nåede kun fem måneder uden for hovedbestyrelsen, for på årsmødet i Odense, blev han igen valgt ind i den hovedbestyrelse, han forlod, da han i marts gik af som ungdomsformand.

Kenneth Kristensen Berth er 30 år gammel, gift med ergoterapeutstuderende Carina Kri-stensen Berth og sammen bor de i en lille lej-lighed i Hvidovre. Kenneth Kristensen Berth er opstillet til Folketinget i Københavns Om-egns Storkreds.

Til daglig er Kenneth beskæftiget som spe-cialkonsulent i Dansk Folkepartis politisk-økonomiske afdeling og Pressetjeneste på Christiansborg.

Kenneth Kristensen Berth har tidligere i kraft af formandsposten for Dansk Folkepar-tis Ungdom siddet i DFs hovedbestyrelse fra 1999-2007.

Ved årsmødet genvalgtes Ib Poulsen i øvrigt for endnu en periode. KH

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse

efter årsmødet den 15.-16. september 2007. Fra venstre

mod højre bageste række: Carl

Christian Ebbesen (organisatorisk næstformand),

Peter Skaarup, Ib Poulsen, Kristian

Thulesen Dahl, Steen Thomsen,

Allan Steen Hansen, Poul

Nødgaard. For-rest ses Kenneth

Kristensen Berth, Søren Espersen,

Susanne Eilersen og Pia Kjærsgaard

(formand). Heidi Frifeldt, der har siddet i hoved-

bestyrelsen siden 2005, genopstil-lede ikke til ho-vedbestyrelsen.

Kenneth Kristensen Berth � nyvalgt til hovedbestyrelsen

Mogens Camre far for syvende gangSelvom Mogens Camre i marts rundede de 71 år, så er der stadig fuld fart over Dansk Folkepartis Europaparlamentariker. Således blev Mogens Camre den 30. juli far til en lille søn. Det var syvende gang, at Mogens Camre havde den oplevelse.

Den lille ny blev døbt William Niels Juel Camre den 27. august i Bagsværd Kirke.

Her ses det stolte forældrepar med den lille solstråle.

NL

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse

Foto

: Bir

ger S

torm

Foto

: Kar

sten

Hol

t

Foto

: Mor

ten

Grat

he

2119

Poul Lindholm Nielsen fi k tonsvis af gaver, masser af anerkendelse og fl otte taler med på vejen, da hans 60 års fødselsdag på behørig vis blev fejret med en reception på Trinity Hotel- og Konferencecenter i Fredericia

Hvis der er nogen der kender til og har styr på Dansk Folkepartis organisation, så er det partisekre-tær Poul Lindholm Nielsen.

Men lørdag den 8. september måtte han for en sjæl-den gang slippe tøjlerne og se til fra sidelinien, da partiets hovedbestyrelse arrangerede en fl ot reception for partisekretæren i forbindelse med hans 60 års fød-selsdag.

Dagen, som blev afholdt på Trinity Hotel- og Kon-ferencecenter i Fredericia, bød på fl ere store højde-punkter. Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl bød velkommen, hvorefter en række fl otte taler af Birger Reslow, tidl. DF-amtsformand på Fyn, Regionsråds-medlem Carsten Abild fra Venstre, DFs organisato-riske næstformand Carl Christian Ebbesen, Kristian Thulesen Dahl samt partiformand Pia Kjærsgaard fulgte.

Især partiformandens tale var en personlig og rø-rende ”gave” til fødselaren, som fi k ros for sit altid positive sind og for sin store professionelle indstil-ling til det daglige arbejde på Christiansborg.

Politiske og familiære venner fra hele Danmark fandt vej forbi receptionen med gaver og godt humør. DFs hovedbestyrelse sørgede for at den musikalske underholdning også var i top. Sanglærken Tina Siel, som hører til en af Poul Lindholm Nielsens favoritter, optrådte mellem talerne med danske sange.

arnoldus

Dansk Folkepartis boligordfører, Anita Knakkergaard rundede den 4. september et skarpt hjørne. Anita Knakkergaard, der for første gang blev valgt til Folketinget den 20. november 2001, er vellidt i fol-ketingsgruppen for sit store engagement og sin store viden på boligområdet. Et område, som Anita Knakkergaard har beskæftiget sig med lige siden hun blev valgt til Folketinget. Anita Knakkergaard er tillige udpeget som det ene af DFs to medlemmer af Nordisk Råd.

Anita Knakkergaard er ægte ålborgen-ser og har boet hele sit liv i Limfjordsby-en – på den nordre side. I en lang årrække først fra 1990-1994 og siden fra 1998 og frem til 2006 sad Anita Knakkergaard i byrådet i Ålborg. Ved det seneste kom-munalvalg besluttede Anita Knakkerga-ard dog at hellige sig arbejdet i Folke-tinget på fuld tid. Det betyder imidlertid ikke, at Anita Knakkergaard har sluppet forbindelsen til det nordjyske. Anita har et utroligt stort lokalt engagement, som udkrystalliserer sig i, at landspolitiske

emner ofte vurderes i en Aalborg-optik. Anita Knakkergaard er oprindeligt

uddannet børneforsorgspædagog fra Raaens Minde, Aalborg Børneforsorgs-seminarium, men efter tre år som pæda-gog besluttede Knakkergaard at afslutte den del af sit levnedsløb og nedsatte sig i stedet som selvstændig erhvervsdri-vende, hvorunder hun uddannede sig til merkonom i markedsføring fra Aalborg Handelsskole.

Privat har Anita Knakkergaard to voksne børn, Rikke og Pernille, med af-døde revisor Chresten Hedemann, som Anita mistede i 1999 efter 33 års ægte-skab. Rikke og hendes mand, Peter, har beriget Anita med to spiloppede og dan-seglade børnebørn, Viktoria og Andrea, som Anita elsker samværet med.

I folketingsgruppen er Anita en vellidt kollega, der er kendt for sin fl id og sit venlige sind.

Fødselsdagen fejrede Anita under pri-vate former på Restaurant Orkidéen i Aalborg. kkb

MF Anita Knakkergaard � 60 år

Partisekretærens store dagPartisekretærens store dag

Den glade fødselar fl ankeret af Venstres partisekre-tær Jens Skipper Rasmussen og de konservatives ditto Morten Bangsgaard.

Også Pia Kjærsga-ard var mødt op for

at ønske tillykke

(Foto: Martin Arnoldus)

Birger Reslow – tidligere amtsfor-mand på Fyn holdt tale.

Foto

: Pri

vat

22

fritid

Af Nina Lusty

”Kolonihave-mentalitet”, lyder det ofte med vrængende foragt fra Dansk Folkepartis kri-tikere om partiets samfundssyn. Der skal an-giveligt ligge noget snæversynet og negativt i den mentalitet, som Danmarks cirka 62.000 kolonihaveejere formodes at være fælles om. Men hvad er det egentlig for et begreb, vi her taler om – og skal bedrevidende modstandere af Dansk Folkeparti have lov til at sætte men-nesker i bås på den måde? Lad os kaste et undersøgende blik på disse skumle samfund i storbyernes randområder.

Helt tilbage i 1700-tallet har man fl ere ste-der i Europa kendt til de såkaldte ”fattighaver” i udkanten af de store byer. Også de danske kolonihaver er oprindeligt opstået som nyt-tehaver for arbejderfamilierne i storbyerne. Her kunne de supplere husholdningsbudgettet med hjemmedyrkede grøntsager, og på selve grunden stod der sjældent meget andet end et redskabsskur – resten af jorden blev inddraget

til dyrkningen af de livsvigtige afgrøder.Verdens ældste, eksisterende kolonihave-

område er haveforeningen Hjelm ved Åbenrå, som blev stiftet af Carl af Hessen i 1831 efter slesvigsk inspiration. Men den første egentlige haveforening i kommunalt regi blev grundlagt i Ålborg i 1884, hvor en lokal politiker, Jørgen Berthelsen, fi k den gode idé at leje en grund af kommunen, som han udstykkede til haver og udlejede. 14 kroner per have om året var prisen dengang – og hans idé blev omgående kopieret i landets øvrige større byer.

Flere og fl ere haveforeninger skød op, og efterhånden som levestandarden steg, udvik-lede haveforeningerne sig til miniature-udga-ver af sommerhusområder.

I slutningen af 1950’erne fi k kolonihave-folket det problem, at mange af områderne begyndte at blive inddraget til nybyggeri og vejanlæg. Kommunerne kunne ofte ikke fremskaffe alternative arealer, og derfor trådte staten til. Man besluttede at erhverve nye are-aler og ejendomme til erstatning for de kolo-

nihaver, der var gået tabt, og det foregik ved at Direktoratet for FødevareErhverv – dengang som nu – opkøbte egnede grunde, som udle-jes til Kolonihaveforbundet for Danmark på langtidskontrakter. Kolonihaveforbundet lejer herefter områderne ud til foreningerne, som igen udlejer haverne til beboerne.

Det er populært som aldrig før at have ko-lonihave, og derfor arbejder Fødevareministe-riet til stadighed på at etablere nye områder i storbyerne.

Mangfoldighed

Landets cirka 62.000 kolonihaveejere er i dag en sammensat fl ok. Hvor det i koloniha-vens morgengry var driftige arbejdere, der ind-tog jordstykkerne, er det i dag mennesker fra alle samfundsgrupper. Byboere med lav ind-komst har længe brugt haverne som et åndehul væk fra stenbroen, og pensionisterne, som ikke har råd til et stort sommerhus ved kysten, har ligeledes boet der længe. Nu fl okkes børnefa-

Velkommen i kolonihaven!Velkommen i

• Kolonihaver er ikke en dansk opfi ndelse. Helt tilbage i 1700-tallet var der ”fattighaver” for byboere over hele Europa, især i Tyskland• Verdens ældste eksisterende kolonihaveforening hedder Hjelm og ligger ved Åbenrå. Den blev etableret af Carl af Hessen i 1831. Området er fredet og har stadig ikke indlagt elektricitet• Den første danske kolonihaveforening i kommunalt regi lå i Ålborg og blev etableret i 1884 af Jørgen Berthelsen. Han regnes for den danske ko-lonihavebevægelses grundlægger • Både Rosenborg Slot, Kongens Have og Guldbergsgade på indre Nør-rebro har engang været kolonihaver• Der fi ndes i dag cirka 62.000 kolonihaver i Danmark• Cirka halvdelen af disse fi ndes i København. Omtrent to tredjedele ligger på kommunal jord, mens cirka 7.000 haver ligger på statsligt ejet jord• Cirka 40.000 af haverne er organiseret i Kolonihaveforbundet for Dan-mark, som blev stiftet i 1908• 72 procent af landets kolonihaver er såkaldte overnatningshaver, mens resten er såkaldte dag- eller nyttehaver, hvor der kun må opføres redskabs-skure• Den nye kolonihavelov af 2001 gjorde fl ertallet af danske kolonihaver til ”varige kolonihaver”. De kan kun nedlægges i ganske særlige situationer, og kun når udlejer har stillet et erstatningsareal til rådighed• Sangen ”Mormors Kolonihavehus” blev udgivet på LP’en ”I storbyens favn” i 1978 af Clausen & Petersen. Teksten er af Erik Clausen, musikken af Leif Sylvester Petersen, og Eva Madsen sang. ”Mormors Kolonihave-hus” er det fjerde mest spillede nummer i Giro 413.

Denne lille gut har i de senere år fået nye naboer i koloni-haverne. Børnefamilier, unge par, karrieremennesker og indvandrerfamilier er begyndt at rykke ind i foreningerne, som for mange udgør et realistisk alternativ til at købe hus og have. (Foto: Scanpix)

Kolonihavehuset er ofte forkætret hos café latte-folket. Men i virkelighedens verden er kolonihaverne fuld af mangfol-dighed - festlige, folkelige og fuld af frisk luft for de glade ejere. Læs her om baggrunden for det kolonihavehus, som var opstillet på partiets årsmøde midt i september.

Selvom de klassiske kolonihavehuse stadig er i overtal, er fl ere og fl ere beboere begyndt at investere i designer-huse, udekøkkener og tema-haver. Mangfoldigheden trives. (Foto: Scanpix)

23

Velkommen i kolonihaven!kolonihaven!Sådan kender vi de danske kolonihaver. Høj sol og det blafrende Dannebrog. De haver, som begyndte som fattige arbejderes køk-kenhaver, har efterhånden udviklet sig til en institution i dansk kulturhistorie. (Foto: Scanpix)

milierne også om de gamle haveforeninger, fordi udviklingen i boligpriserne har gjort det stort set umuligt for almindelige mennesker at erhverve sig en plet græs i de større byer.

Indvandrerfamilierne rykker ud fra sten-broens små lejligheder og bliver kolonister og forpagtere af foreningernes marketenderier. Kunstnere har gennem årtier brugt koloniha-verne som inspiration og atelier, og også vel-uddannede karrieremennesker følger ”trenden” og indretter små, topdesignede huse på både gamle og nyetablerede kolonihave-områder.

Det brogede kolonihavefolk har mange for-skellige interesser. Nogle skaber kinesiske sten-haver på deres lodder, nogle nusser i timevis om deres engelske roser, mens andre foretræk-ker at køre det hele over med plæneklipperen og snuppe sig en kølig pilsner bagefter. Nogle hænger gamle kobberpander og Amagerhylder op på deres storblomstrede tapet, nogle indret-ter luksus-udekøkkener i forkromet stål, nogle omdanner hele huset til snedkerværksted, og andre maler hele hytten skrigorange og lader

ungerne boltre sig overalt.Såvel arbejde som dovenskab følges tæt

over hækken, hvor fællesskabet blomstrer. Kolonihavefolket samles til Skt. Hans fest, sommerfest og fællesarbejde – eller man hol-der sig langt væk og lader hækken vokse til to meters højde for at være i fred. Nogle ordner verdenssituationen oppe ved kiosken efter endt læsning af Ekstra Bladet, mens andre har in-stalleret både internet og parabolantenne for at følge med. Jo, man fi nder alle temperamenter i kolonihaveforeningerne i dag.

DF tager folket alvorligt

Hvad er det for en væmmelig mentalitet, de er fælles om derude i det grønne? Hvad er det for en forkastelig ideologi, der er vokset ud af de effektive og snusfornuftige arbejder-familier i hele Europa, som indtog koloniha-verne for fl ere hundrede år siden? Hvad er det for skadelige samfundstanker, der præger de mennesker, som i al fredsommelighed samles

om at nyde naturen og måske – oh rædsel – en grøn Tuborg?

Tja, det er mennesker, som holder af at ska-be deres eget lille univers på et grønt frimærke blandt andre mennesker. Det er mennesker, som ønsker at udvide deres horisont og engang imellem udskifte bilosen med duften af blom-ster. Som enten bruger fritiden på at pusle om krydderurter, nyder et otium blandt æbletræer eller som ønsker at give børnene jord under neglene. Det er mennesker, som i forlængelse af en gammel europæisk tradition formår at rumme det bedste af to verdener – bylivet og landlivet. Og det kalder man snæversyn? Det kalder man ligusterfascisme?

Det gør vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi værd-sætter fællesskabet og frihedstrangen i de danske kolonihaveforeninger, mangfoldighe-den og virkelysten hos beboerne, glæden over såvel det blafrende Dannebrog som de eksoti-ske planter i prydhaven. Vi tager kolonihave-folket alvorligt, fordi vi tager det danske folk alvorligt. Velkommen i kolonihaven.

24

årsmødefest

Folketingskandidat i Ringkøbing – og Silkeborg Sydkredsene, Dennis Flydtkjær i godt selskab med DFU-pigerne Ann Kirstine Larsen og Christina Kunckel. Det var de to pigers første årsmøde, men næppe det sidste.

En glad og strålende Pia Kjærsgaard bød tradi-tionen tro velkommen

til årsmødefest – med en veloplagt bemærkning

om, at gæsterne godt måtte blive siddende

på deres pladser indtil desserten var serveret,

fordi DF´ernes ben altid hurtigt begynder at røre

på sig ved udsigten til en dans.

Sangerinden Lene Siel henrykkede med sin sang – og alle sang – behørigt stående - med på ”I Danmark er jeg født”.

Af Karsten Holt

Også i år var lørdagens aftenfest et af års-mødets absolutte højdepunkter. Ved dørene var der som sædvanligt stor trængsel, og in-gen syntes at lade sig mærke med, at det i år ikke var muligt at ryge en cigaret eller nyde en god cigar i festsalen. Det førte bare til lidt mere trafi k frem og tilbage mellem festsal og udendørsarealerne. Alle fandt deres pladser ved bordene, selv om kommunalreformen har medført, at opdelingen ikke længere fulgte de gamle amter, men derimod de nye stor-kredse.

Efter at Pia Kjærsgaard havde budt gæster-ne velkommen og smilende henstillet til pub-likum til at vente med dansen til efter midda-gen, kom maden på bordet. Forretten bestod af ruller af parmaskinke og myseost, serveret med dertil hørende hvidvin. Den blev godt efterfulgt af en dejlig hovedret i skikkelse af

oksefi let med bagt kartoffelmos, sovs og et lækkert sortiment af grøntsager.

Efter hovedretten var der musikalsk under-holdning med Lene Siel, som rev hele salen med sig, da hun sang H.C. Andersens smukke ”I Danmark er jeg født”. Desuden bød Lene Siel på blandt andet temaet fra Tornfuglene og ”Jeg ved en lærkerede”.

Desserten var nougatiscreme med hindbær på nøddebund, serveret med hindbærcoulis og pistacienødder, efterfulgt af kaffe. Og så gik den vilde dans! Veloplagte Trans Europa Express, der efterhånden må betegnes som Dansk Folkepartis husorkester, formåede at få selv de sløveste hevet ud på dansegulvet, og festen fortsatte til langt ud på natten – for dem, der også gerne ville have lejlighed til en snak, var der sædvanen tro mulighed for mere ro og fred i kælderen, hvor huspianisten Henrik Schouw leverede musikken i den hyg-gelige bar.

Årsmødefesten � for 12. gang en kæmpe succes

Partifolket lod politik være politik og trådte ivrigt dansenPartifolket lod politik være po

25

Intet parti i Danmark kan konkurrere med Dansk Folkepartis årsmødefest, hvor alle er med.

Damernes ven: Dansk Folke-partis tidligere så karismatiske generalsekretær og nuværende medlem af hovedbestyrelsen, Steen Thomsen, er kendt for at udøve en sjælden magnetisk tiltrækningskraft hos det svage køn. Her har han allieret sig med et par af de ypperligste repræsentanter, Kristian Thu-lesen Dahls sekretær Solvej Kjeldgaard og Lena Bauer fra Dansk Folkepartis sekretariat på Christiansborg.

Dansk Folkepartis partisekre-tær, Poul Lindholm Nielsen

har netop fejret sin 60 års fød-selsdag, men alderen tynger

ikke, og da slet ikke, når der er årsmødefest. Her ses han i sel-

skab med Dansk Folkepartis personalechef Jeanie Nørhave,

der heller ikke er bange for at sprede godt humør – samt hendes mand Per Nørhave,

folketingskandidat for Dansk Folkepartis Aabenraakreds.

Som altid var der fyldt

godt op på dansegulvet.

Trans Europa Express leve-

rede præcis den musik-

blanding, der skulle til for at

lokke folk ud på en svingom.

Partifolket lod politik være politik og trådte ivrigt dansenolitik og trådte ivrigt dansen

26

årsmødefest

Familien Nødgaard er i øjeblikket repræsenteret på Christians-borg af medlem af Folketingets præsidium og formanden for Folketingets kommunaludvalg Poul Nødgaard og datteren Karin, som varetager talrige, vigtige ordførerskaber på kultur- og ung-domsområdet. Her får de to sig en hyggelig dans.

Kærlighed ruster ikke: Søren Krarup på dansegulvet med sin Eli-sabeth. Søren Krarups datter Katrine Winkel Holm stod i øvrigt for årets gæstetale og havde medbragt sine børn. Således var hele tre generationer af familien Krarup samlet på årsmødet.

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Mogens Camre lod bleer og suttefl aske blive i hjemmet i Bagsværd for i stedet at tage med til årsmøde – her ses han i selskab med ven-nerne Anett og Ole Malmqvist.

27

Dansk Folkepartis erhvervs-ordfører Colette Brix er altid med på noderne og det sidste nye. Her får hun sig en solid svingom med en af vennerne fra det politiske bagland på Stevns i det tidligere Storstrøms Amt.

Walther Christo-phersen – trafi k-

ordfører for Dansk Folkeparti – glemte

for en stund alt om den trafi kale infrastruktur og

prolongerede i stedet sin dans med

DFU´eren Trine Olesen fra Mari-

ager.

Pia Kjærsgaard i selskab med Kristian Thulsen Dahl på dansegul-vet. Selv om Kristian Thulesen Dahl er kendt for at feste længe, leverede han en bragende god tale tidligt dagen efter.

To folketingkandi-dater slår sig løs på dansegulvet. Sekre-tariatsmedarbejder i Dansk Folkeparti, Marlene Harpsøe fra Helsingørkred-sen i vild dans med Læge Martin Kelkelund fra Fre-derikssundkredsen. Sjovt ser det ud!

MagasinpostID-nr. 46654

Dansk FolkepartiChristiansborg1240 København K

Margueritten � smilende og mildMargueritten � smilende og mildDansk Folkeparti vil fremover lade den

tapre og hårdføre lille blomst pryde partiets brochurer og andet materiale. Den er på

sin egen, undselige måde udtryk for noget meget dansk � beskedenhed og styrke på én

og samme gang

Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup ved deres bryllup den 3. juni 1967 – i øvrigt

en uge før dron-ning Margrethe og

prins Henrik blev gift. Brudebuketten bestod udelukkende

af margueritter.

Margueritten er fremover Dansk Folkepartis parti-blomst. Den er ikke sart, men beskeden, og den er både tap-per og hårdfør.

Af Karsten Holt

”Chrysanthemum frutescens”. Det er ikke nogen stor, farvestrålende og dominerende blomst. Nej, ret beskeden er den. Som regel gul og hvid. Men de fl este forbinder margueritten med noget meget dansk. Det er Dronning Margrethe Den Andens yndlingsblomst – og i Danmark kan 3.500 km af de smukkeste vejstrækninger opleves, hvis man følger den populære ”Marguerit-rute”. Pia Kjærs-gaard deler dronningens begejstring for blomsten. Da Pia Kjærsgaard i juni 1967 blev gift med Hen-rik Thorup, havde hun i sin brudebuket kun mar-gueritter.

Det er derfor bestemt ingen tilfældighed, at Dansk Folkeparti har valgt nu at lade partiets bro-churer og plakater pryde af den tapre og hårdføre, hvidgule blomst. Den er nemlig ikke sart. Den er robust og hårdfør og ikke helt perfekt. Den er be-skeden, uden at være en undskyldning for sig selv. Blomsten understøtter vores budskab om danske værdier, og den beskedne og lidt uanselige blomst er slet ikke sådan at skaffe uden for sæsonen. Det opdagede vi, da vi skulle udsmykke Årsmødesa-len i Odense denne weekend.

Som så meget andet har margueritten ikke sin oprindelse i Danmark. Den stammer tværtimod fra De Kanariske Øer, hvor den kan overvintre frostfrit og vokser vildt i naturen hele året. Me-ningerne om, hvor navnet på margueritten stam-mer fra, er delte. Nogle mener, at det kommer fra det græske ”Margaretes”, som betyder perler, el-ler ganske enkelt navnet Margaret. I så fald er det med stor sandsynlighed Margaret af Anjou, som har lagt navn til planten. Hun var hustru af Henrik VI, som var konge af både England og Frankrig i 1422, og Margaret havde valgt at få indlagt moti-ver af margueritter i hendes eget personlige fl ag.

Margueritter er kurvblomster, der kendetegnes ved at have 2 slags blomster samlet i en kurv. Planten er hårdfør og tåler let udtørring. De bedste vækstresultater opnås ved indirekte vanding, og nogen grå-dig blomst er der bestemt ikke tale om – i vækstperioden behøver den kun moderate mængder af gødning 1 – 2 gange om måneden. Hel-ler ikke i Dansk Folke-parti kunne vi ikke stå for den charmerende blomst. Det er grunden til, at den nu pryder såvel den fest-lige Årsmødesal som Dansk Folkepartis brochurer og andet materiale i fremtiden.