Kognitive funktioner og multipel sclerose

Kognitive funktioner og multipel sclerose

Original tekst skrevet af: Rehabilitation in Multiple Sclerosis (RIMS) Psychology & Neuropsychology Clinical Care Committee.

Arbejdsgruppe: Päivi Hämälainen (Finland), Sally Rigby (England), Julia Segal (England), Agnete Jønsson (Danmark), Peter Thomson

(England), Michelle Pirard (Belgien), Rudi Vermote (Belgien). Testmodificeret og oversat af Lise Lildholdt og Agnete Jønsson.

Økonomisk støtte er givet af The Multiple Sclerosis Society of England.

Indhold

3 Hvad er kognitive funktioner?

3 Forekommer der ændringer i de kognitive funktioner ved MS?

4 Hvor hyppige er kognitive problemer hos personer med MS?

5 Hvilke kognitive problemer ses ved MS?

8 Kan de kognitive problemer forværres?

9 Kan kognitive problemer forudsiges?

9 Hvad kan du gøre, hvis du har mistanke om kognitive problemer?

10 Hvad er en neuropsykologisk undersøgelse?

10 Hvad er neuropsykologisk rehabilitering?

12 Tips til at håndtere generelle kognitive problemer.

12 Tips til at håndtere specifikke kognitive problemer.

13 Hvordan påvirker kognitive problemer andre mennesker?

Denne pjece – Kognitive funk­tioner og MS – som henvender sig til både skleroseramte og deres pårørende, er blevet til i et samar­bejde mellem en gruppe europæi­ske neuropsykologer. Fra Danmark har chefpsykolog Agnete Jønsson, Rigshospitalet, deltaget.

Den handler om hvordan og hvorfor kognitive funktioner som hukommelse, koncentration, tænkning og overblik kan påvirkes af MS og om, hvad du kan gøre,

hvis du oplever vanskeligheder på nogle af disse områder.

Lad det være sagt straks: Ikke alle skleroseramte vil opleve ændrin­ger af de nævnte kognitive funktioner, og ofte vil det være milde ændringer eller forbigående ændringer.

Alligevel er der grund til at være opmærksom på, at der kan forekomme kognitive problemer i forbindelse med MS. Viden øger forståelsen, og denne pjece skulle gerne være en håndsrækning til at

få viden om kognitive funktioner og MS. Endvidere fortæller pjecen om, hvordan en neuropsykologisk undersøgelse foregår, og der gives en række konkrete tips om, hvordan kognitive ændringer kan håndteres, så de ikke får en for dominerende indflydelse på din hverdag.

Endeligt fortæller pjecen om, hvordan kognitive problemer hos en skleroseramt kan påvirke andre mennesker. Derfor er det også en god ide at lade pårørende læse med.

3

Hvad er kognitive funktioner?

Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, som bevirker, at vi kan ræsonnere, tænke og pro­blemløse. Det er færdigheder som: Koncentration og opmærksomhed Indlæring og hukommelse Planlægning og problemløsning Forståelse og brug af sproget Genkendelse af genstande,

bearbejdning af synsindtryk og bedømmelse af afstande.

Disse færdigheder varierer fra per­son til person, og vi har alle vores styrker og svagheder på forskellige områder. Kognitive funktioner bliver

betragtet som normale, hvis vores færdigheder gør os i stand til at håndtere dagliglivets udfordringer på passende vis.

Mange faktorer kan påvirke hjernens aktivitet, bl.a. stress, træthed, depression, smerter, stor alkoholindtagelse, dårlig ernærings­tilstand, forskellige sygdomme og medicinindtagelse. Disse faktorer kan også påvirke de kognitive funktioner, f.eks. koncentration, indlæring og hukommelse. I nogle tilfælde er de kognitive problemer forbigående, som f.eks. ved træthed. Imidlertid kan andre faktorer resultere i perma­nente kognitive forandringer.

Forekommer der ændringer i de kognitive funktioner ved MS?

I mange år betragtedes ændringer af de kognitive funktioner som sjældne ved MS. Der har imidlertid været en omfattende forskning på dette område, som har vist, at kog­nitive problemer ved MS er hyppi­gere end først antaget. Sygdommen forårsager ændringer i dele af hjernen og rygmarven, og læsioner (plak) i hjernen kan påvirke de kog­nitive funktioner. Tankeprocesser er afhængige af, at meddelelser kan passere gennem nervefibre til forskellige områder i hjernen, og skader forårsaget af MS bevirker, at meddelelserne enten passerer lang­sommere eller slet ikke kan passere. Kognitive problemer er hyppigere hos personer, som har mange læsio­ner i hjernen.

Læsioner i hjernen kan forår­sage permanente, det vil sige ved­varende, kognitive problemer, mens andre faktorer, fx depression, stress, smerter, attakker, kan give midler­tidige kognitive problemer, som altså forsvinder igen.

Mange faktorer kan påvirke de kognitive funktioner. Kognitive pro-blemer kan være både midler tidige og permanente.

4

Træthed og udmattelse/udtrætningMange oplever, at kognitive pro­blemer – ligesom fysiske symptomer – forværres ved træthed. Når træt­heden indtræder, bliver det svært at koncentrere sig eller at indlære nyt stof. Men når trætheden ophører, bliver de kognitive funktioner igen normale.

Depression, angst, stressDramatiske begivenheder eller for­andringer i livet – uanset om de er forårsaget af sygdom eller ej – kan påvirke humøret. Hvis man føler sig trist til mode eller deprimeret, kan man opleve, at koncentrationsevnen og hukommelsen ikke fungerer så godt som sædvanligt. Når humøret atter bliver bedre, fortager de kog­nitive problemer sig. Angst og stress kan give tilsvarende problemer.

AtakkerKognitive problemer kan opstå eller forværres i forbindelse med et akut attak. Ved et akut sygdomsangreb i hjernen kommer der ødemdannelse (væskeansamlinger), som bevirker, at nervebanernes evne til at sende og modtage meddelelser forringes. Når ødemet fortager sig, så vil de akut opståede kognitive problemer ligeledes fortage sig. Dette svarer

helt til, at andre symptomer opstået i forbindelse med et attak helt eller delvist forsvinder.

Fysiske begrænsningerDe fleste mennesker behøver ikke at tænke over, hvordan de bevæ­ger sig – eller udfører andre fysiske aktiviteter. Kroppen er sædvanligvis en “automatpilot”, og sindet har mulighed for frit at beskæftige sig med andre ting. Personer, der har sclerose, må ofte bruge kognitive ressourcer på fysiske aktiviteter, fx koncentrere sig om at flytte benene ved gang. På denne måde kan det være svært samtidig at koncen­trere sig om en samtale eller om at betragte omgivelserne.

Ændringer i livsstilSclerose kan resultere i, at nogle personer holder op med at deltage i aktiviteter, som tidligere gav dem energi og inspiration. Nogle må opgive deres arbejde og holde op med at deltage i huslige gøremål. Dette kan medføre, at f.eks. datoer og tidspunkter får mindre betyd­ning, og dermed lettere glemmes.

Medicin og alkoholMedicin, som påvirker centralnerve­systemet, f.eks. beroligende medi­cin, sovepiller, og smertestillende medicin, kan også påvirke de kog­nitive funktioner. Alkohol og stoffer kan ligeledes skade de kognitive funktioner.

Hvor hyppige er kognitive problemer hos personer med MS?

Ikke alle personer med MS vil opleve kognitive problemer. Forskning på området har vist, at mellem 45% og 60% af personer med MS har en eller anden form for kognitive problemer. For størstedelen af disse personer er ændringerne milde til moderate snarere end svære.

Kognitive ændringer kan skabe megen bekymring, og selv milde problemer kan være svære både at forstå og håndtere. Præcis informa­tion om kognitive symptomer kan lette forståelsen og danne grundlag for at lære at kompensere, at gøre tingene på en anden måde end tid­ligere, så generne mindskes mest muligt.

Andre kan let misforstå proble­merne, hvis de ikke forstår, at kog­nitive ændringer kan være en del

5

. . . . . . . . . . . . . ........................................................ .. . . . . . . . ..... . ........................................

.......

.....................................................

...........

.....................................

....... .

... .................................................................

af MS. Familie og venner kan blive vrede eller frustrerede og samtidig bekymrede og bange. Kognitive symptomer kan skabe stress og pres både på arbejdet og i hjemmet, så en vis viden om, at kognitive ændringer kan forekomme ved MS, kan gøre det lettere at håndtere problemerne, hvis de opstår.

Hvilke kognitive problemer ses ved MS?

I lighed med andre symptomer ved MS varierer kognitive symptomer meget fra person til person. De hyppigst forekommende ændringer er problemer med: Indlæring og hukommelse Opmærksomhed og koncentration Mentalt tempo Problemløsning (planlægge,

udføre og evaluere opgaver) Ordfinding

Problemer med at forstå det talte sprog og selv udtrykke sig sprogligt (afasi), at bearbejde synsindtryk (visuel perception) og rumlig orien­tering, som fx at bedømme afstande og genstandes placering (spatiale færdigheder) forekommer mindre hyppigt.

6

Indlæring og hukommelseProblemer med hukommelsen vil hyppigst vise sig ved vanskelighe­der med at huske nylige begiven­heder samt at huske aftaler eller gøremål, der skal udføres. Nogle personer med MS oplever, at det tager længere tid og kræver mere anstrengelse at hente ting frem fra hukommelsen. Denne aktive søgen i hukommelsen kaldes “genkaldelse”, og denne funktion er ofte påvirket. Heldigvis er det ofte muligt at lære sig selv små fif, så hukommelsesbe­

sværet ikke får væsentlig betydning (se afsnittene om “tips til håndte­ring af kognitive problemer”). En anden måde at huske på, nemlig “genkendelse”, bliver derimod sjæl­dent forringet. “Genkendelse” er evnen til øjeblikkeligt at genkende det sete eller det hørte og huske minder forbundet dermed. Dette er en mere passiv form for hukom­melse, der ikke kræver aktiv søgen i hukommelseslageret.

Personer med MS har sjældent problemer med andre aspekter af

hukommelsen, såsom at huske ind­lærte færdigheder, fx at køre på cykel, eller at huske almen viden eller huske begivenheder tilbage i tiden. Hukommelsesproblemer hos personer med MS ligner IKKE den type hukommelsesproblemer, som forekommer ved Alzheimers sygdom. Personer med MS, der har hukom­melsesproblemer, vil som oftest ved­blive med at vide, hvem de er, og vil ikke få væsentlige problemer med hverken at kommunikere eller at udføre dagligdagens gøremål.

7

Opmærksomhed, koncentration og mentalt tempoNogle personer med MS oplever, at det er svært at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Nogle har besvær med at huske, hvad de er i gang med at gøre eller sige, hvis de bliver afbrudt. Det kan også være vanskeligere at udføre flere ting samtidigt eller at deltage i en sam­tale, når fjernsynet eller radioen er tændt.

Mange beskriver en følelse af ikke at fungere så hurtigt som tid­

ligere. Det er stadig muligt at udføre de samme opgaver, men det tager længere tid og kræver flere kræfter. Forskningsresultater peger på, at evnen til at bearbejde information ofte foregår i et mere langsomt tempo.

Problemløsning (planlægge, udføre og evaluere opgaver)Det kan være vanskeligt at planlæg­ge og løse opgaver og problemer. Personen ved, at der er en opgave, som skal løses, men kan ikke finde

ud af, hvor han skal begynde, eller i hvilken rækkefølge opgaven skal løses. Resultatet vil ofte være, at opgaven ikke bliver løst. Problemer med at planlægge, strukturere og skabe overblik kan resultere i forvir­ring og stress, som så kan have en negativ indflydelse på indlæring og hukommelse.

OrdfindingPersoner med MS kan have besvær med at finde det rette ord her­og­nu, en oplevelse af ikke at kunne huske ordet, når det skal bruges. Dette kan besværliggøre deltagelse i en samtale eller diskussion, fordi det tager for lang tid at udtrykke en mening, at søge efter det korrekte ord eller at omformulere det, man ville sige – og diskussionen er for længst gået videre.

Hvis du oplever kognitive problemer, betyder det ikke nødvendigvis, at du vil opleve alle de nævnte problemer. Der er store individuelle forskelle både med hensyn til mængde og sværhedsgrad af de kognitive symp-tomer, samt i hvilken grad sympto-merne influerer på livsudfoldelsen.

8

Kan de kognitive problemer forværres?

Det er ikke muligt at forudsige, hvordan en persons kognitive symp­tomer vil udvikle sig med tiden. Imidlertid har forskning på området vist, at der er en risiko for, at kogni­tive problemer vil forværres over tid. Forværringen vil dog oftest foregå langsomt, hvilket betyder, at det er

muligt at udvikle strategier til hånd­tering af symptomerne.

Svære kognitive problemer kan forekomme, men for det meste drejer det sig om milde til moderate problemer.

Da kognitive problemer kan forværres, vil det være en fordel at udføre en neuropsykologisk under­søgelse, også selv om det “kun” er milde kognitive problemer. Ved

milde og få kognitive problemer, vil der være desto flere ressourcer til at lære at afhjælpe problemerne mest muligt. På denne måde er man også bedre rustet, hvis de kognitive vanskeligheder forværres. Kompenserende metoder og strate­gier kan hjælpe dig til at fungere så optimalt som muligt (se neuropsyko­logisk undersøgelse og rehabilitering).

9

Kan kognitive problemer forudsiges?

Der er ingen sikker sammenhæng mellem kognitive problemer og fysiske symptomer, sygdomsvarig­hed eller forløbsform. Kognitive symptomer er derfor svære at for­udsige og kan forekomme hos både nydiagnosticerede og hos personer med et mangeårigt sygdomsforløb. En person med MS kan have svære symptomer eller måske have lette eller slet ingen symptomer, ligesom det omvendte forhold er muligt, nemlig at have betydelige kognitive symptomer og ingen eller kun lette fysiske symptomer.

Der findes mennesker, som fejlagtigt forveksler fysiske sympto­mer med kognitive symptomer, dvs. opfatter et synligt fysisk symptom som tegn på, at “der nok er noget galt” med tænkeevnen. Det kan være et symptom som besvær med at tale, langsom eller utydelig tale (dysartri = besværet talemotorik). Eller det kan være, at en person har svært ved at kontrollere sine bevæ­gelser (ataksi = koordinationsfor­styrrelser) og derfor virker forvirret. Andre får besvær med øjenbevægel­serne (nystagmus = ukoordinerede øjenbevægelser) og kan fx ikke fokusere på den, de taler med, hvil­ket naturligvis virker underligt på

omgivelserne. Der er imidlertid ikke påvist nogen sammenhæng mellem disse symptomer og kognitive pro­blemer.

Da scleroserelaterede kognitive problemer ikke kan forudsiges, er det vigtigt at være opmærksom på selv milde symptomer og forsøge at håndtere generne og kompensere bedst muligt. På den anden side skal det også pointeres, at viden om, at kognitive problemer kan fore­komme ved MS og angsten for at få disse problemer kan resultere i øget opmærksomhed omkring bl.a. min­dre hukommelsessvigt. Alle glemmer fra tid til anden, men spørgsmålet er, om glemsomheden er blevet mere udtalt end sædvanligt og der­med påvirker dagligdagen.

Hvad kan du gøre, hvis du har mistanke om kognitive problemer?

Selv milde kognitive forstyrrelser kan forårsage usikkerhed og angst. Det er vigtigt at vide, at det er muligt at lære at leve med disse symptomer.

Hvis du har MS og oplever gentagne problemer med hukom­melsen (f.eks. glemmer navne og steder, forlægger ejendele, har besvær med at huske velkendte ord) vil det ofte være en god ide at drøf­

te dette med din læge. Dine symp­tomer kan være et normalt tegn på at blive ældre og behøver således ikke at være et symptom ved MS. Hvis du som pårørende til en person med MS bemærker tegn på kogni­tive forstyrrelser, bør du tale åbent med vedkommende om det. Det er ofte en lettelse for personen med MS, hvis andre bringer emnet op. Dette kan hjælpe til en afdækning og identifikation af problemerne – og samtidig gøre det lettere at tale om problemerne.

Det er vigtigt at være opmærk­som på, at det at leve med en kro­nisk fremadskridende og uforudsi­gelig sygdom som sclerose i sig selv kan forårsage midlertidige kognitive vanskeligheder på grund af den psykiske belastning. Derfor vil det sjældent være relevant at foretage en neuropsykologisk undersøgelse, hvis personen er deprimeret, meget stresset eller har et akut attak. Mere påtrængende problemer bør søges løst først, eventuelt med hjælp fra en fagperson (læge, psykolog).

10

Hvad er en neuropsyko­logisk undersøgelse?

Ved en neuropsykologisk under­søgelse vurderes personens nuvæ­rende kognitive funktionsniveau samt en eventuelt forringelse af enkeltfunktioner (på baggrund af det formodede oprindelige kognitive funktionsniveau). En sådan under­søgelse vil indeholde: Et interview, som dels drejer sig

om formålet med undersøgel­sen, dels om personens tidli­gere og nuværende psykosociale funktionsniveau (uddannelse, beskæftigelse, interesser, tidli­gere sygdomme, medicinforbrug, nuværende symptomer – både kognitive og fysiske).

Et antal tests (opgaver), både mundtlige og papir/blyant­op gaver, som måler de for­skellige kognitive funktioner (opmærksomhed, hukommelse, problemløsning, overblik m.m.)

Information om testresultaterne.

En neuropsykologisk undersøgelse tager som regel 2­3 timer, og ofte foregår undersøgelsen over to gange, fordi mange er generet af træthed og ikke har energi til et så langvarigt undersøgelsesforløb. Efter endt undersøgelse bliver resulta­terne gennemgået, både stærke og

svage funktioner fremhæves. Forslag og tips til at håndtere vanskelig­hederne i dagligdagen drøftes.

Formålet med undersøgelsen er at afdække både specifikke kog­nitive problemer, altså svagheder, og kognitive ressourcer, altså stærke sider. En præcis viden om egne stærke og svage funktionsområder er en forudsætning for at lære at kompensere bedst muligt. Resultatet af undersøgelsen kan således øge indsigten i eventuelle kognitive van­skeligheder og være en hjælp til at lære de bedste måder at håndtere problemerne på.

Hvad er neuropsykologisk rehabilitering?

Målet med neuropsykologisk rehabi­litering er at mindske de gener, som er forårsaget af kognitive problemer. Følgende metoder kan anvendes: Træne og forbedre de forringede

færdigheder Udnytte de stærke sider bedre Indlære alternative måder/kom­

penserende strategier til at ud føre opgaver

Lære at håndtere/leve med det nuværende kognitive funktions­niveau (både praktisk og følelses­mæssigt)

Rådgive og informere pårørende.

Neuropsykologisk rehabilitering stiler mod at genopbygge eller forbedre dine arbejdsevner, opmuntre til og støtte fremtidig uddannelse, eller forbedre dit generelle kognitive funktionsniveau. Rehabilitering kan foregå individuelt eller i grupper. I mindre grupper er det muligt at udtrykke tanker og følelser ved­rørende de nuværende problemer samt at udveksle ideer til, hvordan problemerne bedst håndteres. En partner eller nær pårørende vil med fordel kunne deltage i nogle af gruppemøderne. Pårørende er ofte meget bekymrede over de kognitive vanskeligheder og den indflydelse, de kan have på familielivet. En nær pårørende kan være til stor hjælp, når nye strategier og metoder ind­læres.

Da scleroserelaterede kognitive problemer kan forværres over tid, kan det forekomme nytteløst at træne svage færdigheder. Imidlertid kan erkendelse af og forståelse for, hvad der foregår samt tilpasning og ændringer af rutiner, gøre det let­tere at håndtere vanskelighederne. Det er ofte nyttigt at lære at bruge de stærke sider (de kognitive res­sourcer) mere effektivt samt at lære og øve brug af forskellige hjælpe­midler og strategier. Hvis det fx drejer sig om hukommelsesproble­mer, er det en stor fordel præcist at

11

12

kende henholdsvis de stærke og de svage sider. Samtidig kan brugen af et hukommelseshjælpemiddel, f.eks. en kalenderbog, hvor aftaler og andre gøremål nedskrives, være en hjælp til at undgå bekymringen om at have glemt noget. Endvidere er det en repetition at nedskrive, og på den måde fæstnes aftaler og gøre­mål bedre i hukommelsen.

Det er forskelligt fra person til person, hvilke mål og hvilken metode der skal bruges til den neuro psykologiske rehabilitering. Dette planlægges bl.a. ud fra den neuropsykologiske undersøgelse.

Generelle tips til håndtering af kognitive problemer

Prøv at være afslappet, brug din humoristiske sans, og tro på dig selv!

Hvis du bekymrer dig om even­tuelle kognitive problemer, så tal med din læge eller en anden, som du har tillid til.

Forsøg at tale med andre om dine problemer. Dette kan for­hindre misforståelser, da dine problemer ellers kan opfattes som tegn på kedsomhed eller mangel på interesse. Måske kan

denne pjece være en hjælp til andre, når du skal forklare om dine symptomer.

Det er vigtigt, at du kender dine egne styrker og svagheder, så du kan sætte realistiske mål og der­med undgå unødvendige neder­lag.

Ved at deltage i mange forskel­lige aktiviteter træner du dine kognitive færdigheder og udnyt­ter dine ressourcer bedst muligt.

Erkend dine egne begrænsnin­ger og vær ikke tilbageholdende med at bede om hjælp til van­skelige opgaver.

Forsøg at undgå udtalt udtræt­ning. Lær dine træthedstegn at kende, og forsøg at planlægge passende hvilepauser.

Koncentrer dig om en ting ad gangen. Prøv at lade være med at dele din opmærksomhed mel­lem flere opgaver på en gang.

Brug hjælpemidler, som andre har oplevet gavnlige, fx kalender­bog, dagbog, notesbog m.m.

Forsøg at udvikle og udbygge dine egne teknikker, og få en god ven til at hjælpe med at øve.

Tips til håndtering af specifikke kognitive problemer

Problemer med hukommelsen Brug hukommelseshjælpemidler

til at huske (aftaler, andre gøre­mål, samtaler):

­ Hav altid en notesbog med dig, og skriv ned.

­ Lær at bruge en kalenderbog, og skriv dagens aktiviteter ned.

­ Gør det til at vane at tjekke din kalender på bestemte tider, fx ved spisetid.

­ Brug kalender, dagbog, notes­bog, husketavle.

­ Sæt selvklæbende sedler på steder, hvor du helt sikkert vil se dem for at minde dig om noget, du skal huske.

­ Hav en personlig kalender/time manager til adresser, telefon­numre, regninger, dagbog, ind­købslister, huskesedler m.m.

­ Computere har programmer, som kan indeholde store mæng­der information. Det er muligt at skrive dags­ eller ugeprogrammer, telefonlister, indkøbslister m.m.

­ En elektronisk kalender er let at have med sig og kan være at foretrække frem for masser af papirlapper. Den kan også ind­stilles til at bippe, hvis du skal huske noget på et bestemt tids­punkt.

13

14

­ Sæt et vækkeur til at ringe, hvis du skal huske noget vigtigt.

­ Hav altid en blok til beskeder liggende ved telefonen.

­ En båndoptager eller diktafon kan bruges til at huske ting i ste­det for at skrive dem ned.

Brug memoteknikker (huske­metoder) eller rim til at huske ting.(her indsættes eksempler ved hjælp af illustrationer)

Brug forestillingsbilleder (visualisering).(do)

Gentag information, og nedskriv de centrale pointer.

Bliv organiseret: ­ Hav bestemte steder til placering

af nøgler, sakse eller lignende, som let bliver væk, og opfordr alle familiemedlemmer til at placere tingene på deres rette plads.

­ Prøv at indlære rutiner vedrø­rende diverse gøremål, så der er mindre at huske.

Problemer med opmærksomhed og koncentrationHvis du føler, at du taber tråden, når du bliver afbrudt midt i noget, så: Prøv at reducere mulige distrakti­

onselementer, når du enten taler med nogen eller er i gang med en opgave. Sluk for radio og fjernsyn, og gør kun en ting ad gangen.

Forsøg at få indrettet dit eget arbejdsværelse, hvor der er færre distraktioner.

Lad telefonsvareren tage imod beskeder, mens du er i gang med en opgave, så du ikke til stadig­hed bliver forstyrret.

Hvis du oplever problemer med at koncentrere dig i længere tid ad gangen, så: Prøv at tage hensyn til træthed

og udtrætning i planlægningen. Planlæg dagens aktiviteter, så de

mest krævende opgaver udføres, når du er mest udhvilet.

Prøv ikke at stille for store krav til din koncentrationsevne, når du er træt.

Sæt tempoet ned. Sørg for at planlægge hvile­

pauser.

Problemer med mental tempo Giv dig selv mere tid til at ind­

lære og huske ny information. Oplys andre om, at du måske

er lidt langsom, men at du godt selv kan klare opgaven.

Forsøg at planlægge så meget som muligt for at undgå situatio­ner, hvor du må tage stilling eller træffe beslutninger på stående fod.

Problemer med problemløsning (planlægge, udføre og evaluere opgaver) Vær systematisk. Systematisk

planlægning af daglige gøremål vil både give et større overblik og vil bedre koncentrationsevne og hukommelse. Flere af de tips, der er nævnt under “problemer med hukommelse og koncentration”, er nyttige.

Brug en kalender til at planlægge dagen og ugen – eventuelt sam­men med din partner.

Fortæl familie og venner, at du fungerer bedst, hvis forskellige aktiviteter er planlagt, det gæl­der fx besøg, byture m.m.

Vær aldrig bange for at bede om hjælp.

Skriv tjeklistert, der skridt for skridt kan hjælpe dig igennem vanske­lige opgaver. Hvis du fx skal have gæster, så skriv ned nøjagtigt, hvad du skal og hvornår.

Problemer med ordfinding Fortæl familie og venner om dine

vanskeligheder med at finde det rette ord her­og­nu. Fortæl dem, hvordan du ønsker, at de skal reagere – om de skal hjælpe dig med at finde ordet eller ej.

Forsøg at deltage aktivt i diskus­sioner.

Der findes mange spil og øvelser, som er god træning.

Hvordan påvirker kognitive problemer andre mennesker?

Når en person med MS har kog­nitive problemer, vil det også ofte påvirke de nære pårørende og venner. Følelser som vrede og fru­stration samt bekymring og angst forekommer hyppigt hos de nærme­ste pårørende. Information om samt erkendelse og accept af problemer­ne er de bedste forudsætninger for at få tilværelsen til at fungere igen.

Nedenstående er typiske eksempler på, hvordan familie og venner kan reagere, når der forekommer kogni­tive problemer: Personer, som du kender godt, vil

ofte forsøge at hjælpe dig eller overtage, når du glemmer noget eller ikke besvarer et spørgsmål lige med det samme – måske er du tilfreds med denne reaktion, måske ikke.

Det er vigtigt, at du fortæller andre, hvordan du ønsker, at de skal rea­gere i sådanne situationer. Nogle mennesker kan blive fru­

strerede, hvis du ikke besvarer et spørgsmål så hurtigt som tidli­gere, eller hvis du giver et forvir­rende svar.

Det er ofte en god ide at oplyse familie og venner om dine pro­blemer.

Nogle mennesker kan tænke, at du er underlig, hvis du ikke kan tænke klart, eller hvis der er noget, du ikke husker – især hvis du andre gange godt kan.

Nogle mennesker tror, at du er ligeglad med dem, hvis du glem­mer at spørge om noget betyd­ningsfuldt.

Hvis du er vred over de ændrin­ger, som du oplever, kan du godt komme til at lade denne vrede gå ud over andre uden selv at være klar over det.

Det er ofte en god ide at tale med dine nærmeste om, hvad du føler.

Andre mennesker kan føle vrede, tristhed eller angst over, at du har fået kognitive problemer, og de kan være bange for at miste dig. Dette resulterer ofte i, at de bliver irritable eller tilbagetrukne.

Dine allernærmeste kan føle sig helt forvirrede, som om de havde “fået” nogle af dine problemer med at tænke klart.

Det kan være en fordel for de nære pårørende – og en hjælp til at se tingene lidt mere klart, hvis problemerne kan drøftes med en anden person.

Vi håber, du gennem pjecen har fået mere at vide om kognitive funktioner og har fået nogle gode råd og tips, du kan bruge i din hverdag.

Mosedalvej 15

2500 Valby

Tlf. 36 46 36 46

www.scleroseforeningen.dk

Sclerosehospitalet i Ry

Klostervej 136

8680 Ry

Tlf. 86 89 10 11

Sclerosehospitalet i Haslev

Ringstedvej 106

4690 Haslev

Tlf. 56 31 20 60

Rigshospitalets Sexologiske Klinik

Tlf. 35 45 71 11

Sexologer

Der findes en del fagfolk med sexologisk ekspertise.

Man kan få oplysning om disse ved at henvende sig til

Dansk Forening for Klinisk Sexologi

Grønhøjgårdsvej 147, 2630 Tåstrup, Tlf. 43 99 66 19

Hjælpemiddelinstituttet

Tlf. 43 99 33 22

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne omfatter forskning,

patientstøtte, oplysning samt drift af to sclerosehospitaler og en ferieby. Foreningen har nu mere end 53.000 medlemmer og bidragydere.

Over 1.000 frivillige yder en stor indsats for foreningen. Scleroseforeningen er medlem af den internationale sammenslutning af sclerose-

foreninger: Multiple Sclerosis International Federation (MSIF).

Se hjemmeside: www.msif.org