kelly - broadchurch (læseprøve)

26
BROADCHURCH MORDEREN IBLANDT OS ERIN KELLY BASERET PÅ TV-SERIEN AF CHRIS CHIBNALL ROSINANTE

Upload: rosinante-co

Post on 06-Apr-2016

243 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Broadchurch er ikke en by, man kommer til ved et tilfælde. Kun én vej fører ind i byen, og kun den samme vej fører ud igen ... I den lille pittoreske kystby på den engelske sydkyst vågner Beth Latimer en varm sommerdag og opdager, at hendes 11-årige søn Danny allerede er taget hjemmefra. Han er nok bare ude på sin avisrute, tænker hun, og først senere på dagen går det op for hende, at der er noget rivende galt. Samme morgen møder Beths veninde kriminalassistent Ellie Miller glad tilbage på arbejde efter tre ugers ferie. Men den forfremmelse, som hun troede var hendes, er gået til en udefra: den skotske vicekriminalkommissær Alec Hardy med et noget blakket ry, og hvis væsen heller ikke just er vindende. Ellie må dog hurtigt bide den sårede stolthed i sig, da Danny findes død for foden af byens smukke sandstensklinter, og det bliver hendes job sammen med Alec Hardy at opklare sagen.

TRANSCRIPT

Page 1: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

BROADCHURCHM O R D E R E N I B L A N D T O S

ERIN KELLY

B A S E R E T P Å T V - S E R I E N A F C H R I S C H I B N A L L

R O S I N A N T E

Page 2: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

2

Erin Kelly

BroadchurchMor dEr EN IBLa N dT oS

Oversat fra engelsk af Ulla Lauridsen

roSINaNTE

Page 3: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

1

Broadchurch

Page 4: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

2

Erin Kelly

BroadchurchMor dEr EN IBLa N dT oS

Oversat fra engelsk af Ulla Lauridsen

roSINaNTE

Page 5: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

Erin Kelly

BroadchurchMor dEr EN IBLa N dT oS

Oversat fra engelsk af Ulla Lauridsen

roSINaNTE

Page 6: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

der er en tilstand værre end blindhed, og det er at se noget, som ikke findes.

Thomas hardy

Broadchurcher oversat fra engelsk

af ulla Lauridsen efter Broadchurchcopyright © chris chibnall 2014

First published in Great Britain in 2014 by Sphere, an imprint of Little, Brown Book Group

Based on the television series Broadchurch produced by Kudos and Imaginary Friends

denne udgave: © rosinante/rosinante & co, København1. udgave, 1. oplag, 2014

omslag: Nic oxby omslagsfoto © chris Mchugh

Sat med Janson Text hos christensen Grafiskog trykt hos Livonia Print, riga

ISBN 978-87-638-3568-8Printed in Latvia 2014

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

rosinante er et forlag i rosinante & co

Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | dK-1019 København Krosinante-co.dk

Page 7: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

5

der er en tilstand værre end blindhed, og det er at se noget, som ikke findes.

Thomas hardy

Page 8: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

S T R A N D

P - P L A D S

P-PLADS

G E O R G E S T R E E T

F O R T Y F O O T W A Y

WE S T C L I F F R O

A D

V A N D R E S T I

12

3

D I G E

F L O D E N

COWLEAZEAVENUE

SPRINGCLOSE

HEATHERDRIVE

FOXGLOVEWAY

5

6

78

9

10

11

12

13

14 154

H I G H S

T R E E T

L I N T O N H I L L

M O D G Å R D E N

M O D S K O L E N

BROADCHURCH MAP �nal_Layout 1 25/06/2014 15:14 Page 1

BROADCHURCH1 Campingpladsen

2 Susan Wrights fastliggervogn

3 Gerningsstedet

4 Harbour Cli�-stranden

5 Havnen

6 Politistationen

7 Kirken

8 Sommerhuset på klinten

9 Turistbureauet

10 Broadchurch Echo

11 Hotel Traders

12 Familien Millers hus

13 Familien Latimers hus

14 Jocelyn Knights hus

15 Jack Marshalls aviskiosk

Page 9: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

S T R A N D

P - P L A D S

P-PLADS

G E O R G E S T R E E T

F O R T Y F O O T W A Y

WE S T C L I F F R O

A D

V A N D R E S T I

12

3

D I G E

F L O D E N

COWLEAZEAVENUE

SPRINGCLOSE

HEATHERDRIVE

FOXGLOVEWAY

5

6

78

9

10

11

12

13

14 154

H I G H S

T R E E T

L I N T O N H I L L

M O D G Å R D E N

M O D S K O L E N

BROADCHURCH MAP �nal_Layout 1 25/06/2014 15:14 Page 1

BROADCHURCH1 Campingpladsen

2 Susan Wrights fastliggervogn

3 Gerningsstedet

4 Harbour Cli�-stranden

5 Havnen

6 Politistationen

7 Kirken

8 Sommerhuset på klinten

9 Turistbureauet

10 Broadchurch Echo

11 Hotel Traders

12 Familien Millers hus

13 Familien Latimers hus

14 Jocelyn Knights hus

15 Jack Marshalls aviskiosk

Page 10: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

8

Page 11: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

9

Prolog

Broadchurch er ikke en by, man kommer til ved et tilfælde. Kun én vej fører ind i byen, og kun den samme vej fører ud igen.

den søvnige lille kystby er ved at vågne op til turistsæsonen, men i nat er der intet, der rører på sig. det er en kold og klar nat af den slags, som følger en varm og skyfri dag. himlen er oversået med stjerner, og det er fuldmåne. havets blanksorte bølger brydes og trækker sig tilbage fra stranden. Sandstensklinterne gløder ravfarvet i månelyset, som om de stadig stråler af den varme, de sugede til sig i dagens løb.

Kun få af butikkerne i den mennesketomme hovedgade gør sig den ulejlighed at lade lyset brænde om natten. En enkelt avisside – gårsdagens nyheder – tumler lydløst hen ad gaden. Broadchurch Echos redaktionslokaler og turistbureauet ved siden af henligger i mørke bortset fra den lejlighedsvise blinken fra en computer på standby.

Nede i havnen smælder linerne mod masterne på de vuggende både. den moderne politistation ligger med udsigt over stranden og molerne, og dens stålbastion er gemt bag lyst træ. Et blåt lys blinker udenfor. Selv den søvnigste by sover med det ene øje åbent.

Kirken på bakketoppen er ikke oplyst, og de blyindfattede ru-ders farvestrålende felter ser ensartet matsorte ud i nattemørket. En vejrbidt plakat med teksten ELSK dIN NÆSTE SoM dIG SELV blafrer på menighedsrådets opslagstavle.

Familien Latimers hjem i den anden ende af byen er også mørkt. deres dobbelthus ligner alle de andre i kvarteret, og kvarteret ser ud, som den slags gør overalt i landet. Månen skinner ind gen-nem den elleveårige dannys halvåbne værelsesvindue og kaster

Page 12: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

10

FØrSTE dEL

et køligt skær over plakaterne, legetøjet og sengen, som er tom. havelågen står åben, og klinken smælder lidt i vinden, men lyden vækker ikke hans forældre, Beth og Mark, som sover ryg mod ryg under deres IKEa-dyner. Vækkeuret på natbordet tikker. Klok-ken er 03.16.

danny er to kilometer væk. han står tyve meter over havet med tåspidserne få centimeter fra kanten af skrænten. han ryster af kulde i T-shirt og jeans, og et hårdt vindstød pisker hans hår ind i ansigtet som små, spidse nåle. Tårer og blod løber om kap ned over hans kinder, og vinden flår skriget fra hans læber. Foran ham er der et lodret fald, og han tør ikke kigge ned. han er endnu mere bange for at se sig tilbage.

Vinden fra havet glider gennem byen ud til hans hjem og smæk-ker mere insisterende med lågen. Beth og Mark sover videre. uret på natbordet skifter til 03.19 og går så i stå.

oppe på skrænten lukker danny øjnene. Kun én vej fører til byen. I aften er der ingen motorlyd til at

bryde stilheden, og ingen forlygter kaster lys over kystvejens sorte asfalt. Ingen kommer til Broadchurch, og ingen forlader byen.

Page 13: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

11

FØrSTE dEL

et køligt skær over plakaterne, legetøjet og sengen, som er tom. havelågen står åben, og klinken smælder lidt i vinden, men lyden vækker ikke hans forældre, Beth og Mark, som sover ryg mod ryg under deres IKEa-dyner. Vækkeuret på natbordet tikker. Klok-ken er 03.16.

danny er to kilometer væk. han står tyve meter over havet med tåspidserne få centimeter fra kanten af skrænten. han ryster af kulde i T-shirt og jeans, og et hårdt vindstød pisker hans hår ind i ansigtet som små, spidse nåle. Tårer og blod løber om kap ned over hans kinder, og vinden flår skriget fra hans læber. Foran ham er der et lodret fald, og han tør ikke kigge ned. han er endnu mere bange for at se sig tilbage.

Vinden fra havet glider gennem byen ud til hans hjem og smæk-ker mere insisterende med lågen. Beth og Mark sover videre. uret på natbordet skifter til 03.19 og går så i stå.

oppe på skrænten lukker danny øjnene. Kun én vej fører til byen. I aften er der ingen motorlyd til at

bryde stilheden, og ingen forlygter kaster lys over kystvejens sorte asfalt. Ingen kommer til Broadchurch, og ingen forlader byen.

Page 14: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

12

Page 15: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

13

1

Beth Latimer sætter sig brat op i sengen. det var sådan, hun ple-jede at vågne, da børnene var små, og en sjette sans fyldte hendes årer med adrenalin og gjorde hende lysvågen, et par sekunder før de begyndte at græde. Men børnene er ikke længere små, og der er ingen, der græder. hun har bare sovet over sig, det er det hele. Pladsen ved siden af hende er tom, og uret på natbordet er gået i stå. hun famler efter sit armbåndsur. Klokken er over otte.

de andre er stået op, hun kan høre dem nedenunder. hun tager et lynhurtigt bad. Et blik ud ad vinduet fortæller hende, at det vil blive endnu en varm dag, så hun tager en rød sommerkjole på. det er vist ikke så godt at gå i rødt, når man har rødbrunt hår, men hun elsker den kjole. den er luftig og behagelig og fremhæver hendes – i hvert fald indtil videre – flade mave, som er en af de få fordele ved at få børn i en ung alder. Kjolen dufter stadig en smule af solcremen fra sidste år.

da hun går forbi døren til dannys værelse, ser hun til sin store overraskelse, at han har redt sin seng. den er pænt dækket til med Manchester city-sengetæppet, som hans far hader inderligt som udtryk for dannys grusomme svigt af Bournemouth Fc. hun tror knap sine egne øjne. Elleve års konstant påtale har endelig båret frugt. hun spekulerer ømt på, hvad han mon vil opnå. det har nok noget at gøre med den smartphone, han ikke helt kan spare pengene sammen til med sin avisrute.

det generelle kaos i køkkenet fortæller hende, at Mark er ved at smøre en madpakke til sig selv. Køleskabslågen står åben, mælken står på køkkenbordet uden låg, og kniven stikker op af smørret.

»hvorfor vækkede du mig ikke?« spørger hun. »det gjorde jeg også,« smiler han. han har ikke barberet sig.

Page 16: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

14

hun elsker ham ubarberet, og han ved det. »du bad mig om at hoppe i havnen.«

»det kan jeg ikke huske,« siger Beth, men det lyder godt nok som noget, hun kunne finde på at sige. hun smider en tepose i et krus, men hun ved allerede, at hun ikke kan nå at drikke det hele. Timeren på komfuret fanger hendes opmærksomhed. den blinker, og det samme gør mikrobølgeovnen. clockradioen viser 03.19.

»alle urene er gået i stå,« siger hun. »I hele huset.« »der er nok gået en sikring eller noget,« siger Mark og pakker

sin sandwich ind. han har ikke smurt noget til Beth, men hun får heller ikke tid til at spise noget.

chloe sidder og spiser cornflakes, mens hun kigger i et blad. »Mor, jeg har feber,« siger hun.

»Nej, du har ej,« siger Beth uden at ulejlige sig med at mærke efter.

»Jeg. Vil. Ikke,« jamrer chloe, men hendes blonde hår sidder i en ulastelig fransk fletning, og den perfekte makeup fortæller Beth, at hun på forhånd havde indset, at slaget var tabt. Beth er lige så røget, som chloe er speget, og hun kan udmærket huske, hvordan hun selv var i den alder. det var nøjagtig i samme alder, næsten på dato, hun pjækkede fra skole for at mødes med Mark. hun har ingen planer om at lade historien gentage sig.

Inden chloe kan nå at komme med sin næste indvending, kom-mer Beths mor busende ind ad bagdøren med en skål fuld af æg og sætter den fra sig på køkkenbordet ved siden af dannys madkasse. Satans også, tænker Beth. det ligner ham ikke at glemme sin madpakke. Indsatsen med at rede sengen var åbenbart for meget for ham. hun er nødt til at suse forbi og aflevere den på vej til arbejde. Som om hun ikke var sent nok på den i forvejen.

»Elsker dig som bare pokker ...« siger Mark og kysser chloe oven på hovedet. det må være gud ved hvilken gang, chloe har hørt hans velkendte vending, og hun ruller med øjnene, men da Mark vender sig for at gå, og hun ikke tror, at nogen ser det, til-lader hun sig et hemmeligt, lille smil. Så forsøger hun sig med

Page 17: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

15

feber-tricket over for Liz, som lægger hånden på hendes blanke pande, men kun for forms skyld. hun har været igennem det hele to gange nu og er endnu mindre tilbøjelig til at falde for det gamle trick, end Beth er.

Mark skynder sig af sted for at køre med Nigel som sædvanlig og kysser hende hurtigt farvel på vejen. han smager af te og cornflakes.

»Så du danny?« råber Beth efter ham. »han var allerede gået!« råber han tilbage over skulderen. »Jeg

er sent på den!« han lader Beth stå tilbage i køkkenet med dannys madkasse i hånden.

Kriminalassistent Ellie Miller har svært ved at vænne sig til sit stive arbejdstøj efter tre uger i bikini og sarong, men de har ta-get det gode vejr med sig hjem fra Florida. hovedgaden gennem Broad church stråler i den tidlige morgendis, og alle er i godt humør. himlen er skyfri, og folk er dristige nok til at sætte skilte og varer ud på fortovet.

hun er glad for at være tilbage, og det er ikke kun, fordi hun ved, at der venter gode nyheder på stationen. det føles bare rigtigt at være her, at være hjemme igen. det her er Ellies gade, hendes gamle distrikt, selvom det er længe siden, hun har haft uniform på.

hun skubber Fred i klapvognen og har en pose toldfri sager til gutterne hængende på håndtaget. For enden af gaden vil hun overlade klapvognen til Joe, som følger Tom resten af vejen i skole, men lige nu har Joe deres søn i et løst førergreb, og de griner begge to. Turistbureauets store vindue ud til gaden spejler Ellie og hendes drenge, og hun ser igen, hvor forskellige de er – Fred, der har arvet hendes mørke krøller, og Tom, der ligner en kordreng. hans lyse hår er nøjagtig, som Joes var, indtil han begyndte at få høje tindinger og reddede værdigheden ved at barbere det hele af.

det er et af den slags sjældne, uplanlagte øjeblikke, hvor hun ser sin lille familie udefra og genkender lykken som fanget i et hurtigt snapshot. hun ved, hvor heldig hun er. hun flytter blikket for at

Page 18: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

16

se gennem ruden og nikke til Beth, men hun er ikke mødt endnu. Men Mark er der, i den anden ende af gaden, med sin blik-

kenslagerpose over skulderen, i færd med at charmere sig hen ad fortovet. Ellie ser ham flirte med et par piger i sommerkjoler og så med Becca fra hotellet, hvorefter han sludrer med Paul, den lokale præst, som er yngre end hun selv. han er ved at støde ind i en midaldrende, sur kvinde, Ellie ikke kender – måske er hun turist? – nej, næppe, for hun lufter en hund. hun lader til at være den eneste, der er uimodtagelig for Mark Latimers charme.

Tom åbner munden for at spørge om noget. »Nej,« siger Ellie, inden han kan nå at bede om en hund som sædvanlig.

da de når hinanden, ønsker Mark Tom held og lykke med sportsdagen, og Tom stråler af glæde.

»Vi burde samle gutterne til en øl en aften,« siger Joe. »God idé,« siger Mark uden at standse op. »Jeg sender en sms.« det lille replikskifte glæder Ellie. hun og Joe ved begge, at den

måde, de har indrettet sig på, fungerer. at hun tjener pengene, mens han går hjemme med Fred, bygger på de styrker, de hver især har, men hun er alligevel bekymret for, at folk skal tro, at Joe er en tøffelhelt. hun er bange for, at han måske bliver en tøffelhelt. Så mens de andre koner hænger i telefonen for at tigge deres mand om at komme hjem og putte børnene, sparker hun praktisk taget Joe ud ad døren og ned på pubben.

»Se!« råber Tom og peger på en velkendt rødhåret skikkelse på den anden side af gaden. »det er moster Lucy!« han løfter armen for at vinke, men Ellie griber ham om håndleddet og træk-ker den ned igen. de tre ugers ferie har på ingen måde dæmpet hendes vrede mod søsteren. hun orker ikke at høre på Lucys løgne og undskyldninger på en morgen som denne. Ellie skæver over gaden, men Lucy har ikke set dem. hendes blik er rettet mod fortovet, og hun trækker rullekufferten med frisørsager bag sig. hun er nok på vej hen for at give nogle gamle damer deres ugentlige hårvask og frisering. Ellie kan kun håbe, at de har låst deres værdigenstande inde. det sidste, hun har lyst til, er at sigte sin egen søster.

Page 19: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

17

Tom trækker såret og forvirret armen til sig og gnider sit hånd-led.

»undskyld, skat,« siger Ellie, »men det går ikke at komme for sent i dag.« det er sandt. det må være nok, at de har taget ham ud af skolen uden for skoleferien. der er ingen grund til at give skoleinspektøren endnu mere at klage over.

Nigel carter holder ind til fortovskanten i den blå kassevogn med Mark Latimer VVS skrevet med hvide bogstaver på siden.

»du er sent på den!« siger Mark og kaster sig ind på passa-gersædet. Ellie kan ikke helt høre, hvad Nigel svarer, men det er vist noget med trafikken, og hun ser dem begge le. det næste, Nigel siger, får af en eller anden grund Marks smil til at stivne. han vrisser noget, der brat tørrer smilet af Nigels ansigt, som om han er blevet sat på plads, selvom Mark ikke er den slags chef, der tyranniserer sine ansatte.

Stationen føles endnu mere fremmed og underlig end tøjet. Neon-lyset indenfor er et grimt chok efter at have nydt dagslyset i flere uger. hun har stadig ikke vænnet sig til bygningens buede gange og polerede betonvægge. den er ren og bekvem og den slags, men den er bare ikke sådan rigtig ... Broadchurch.

hendes tilbagevenden bliver mødt med piften og klapsalver, som bliver til oprigtig jubel, da det går op for dem, at hun har gaver med. alle får noget og lader til at være godt tilfredse med deres souvenirer. hun kender sit hold alt for godt. Netop som hun har sat sig til rette for at høre seneste nyt, beder politiinspektør Jenkinson hende om at kigge ind på kontoret. Ellie, som udmær-ket ved, hvad det drejer sig om, kan ikke lade være med at sende gutterne et stort smil på vej ind ad døren.

Jenkinson smiler ikke, men det er heller ikke hendes stil. hvor Ellie allerede er svedig og krøllet efter at have gået til arbejde, er politiinspektøren sit sædvanlige ulastelige jeg med det korte, blonde hår under kontrol, nystrøgen skjorte og silketørklæde. En lille forventningsfuld boble stiger op i Ellie, men i stedet for den forventede lykønskning smider Jenkinson en bombe.

Page 20: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

18

»der er optaget!« hun kaster sin frustrations fulde styrke ind i sætningen.

»Er det dig, Ellie?« spørger en af de kvindelige betjente. »der er telefon.«

»Vi har givet jobbet til en anden.« Boblen brister, og Ellie kan mærke smilet falme på sit ansigt. »hva’?« siger hun, selvom hun udmærket godt hørte, hvad der

blev sagt. »Situationen ændrede sig. Jeg ved, det er en skuffelse for dig.« Skuffelse er ikke i nærheden af at være stærkt nok. Tårerne

presser sig på, men Ellie er også vred, og det giver stemmen kant. »du sagde, at det kunne vente til efter min ferie,« protesterer hun. hendes gode humør er helt og aldeles ødelagt. »du sagde, at jeg var selvskrevet! det var derfor, jeg blev væk i tre uger. hvem har fået stillingen?«

»alec hardy. han begyndte i sidste uge.« Navnet virker svagt bekendt, men det er hans køn, der virkelig irriterer Ellie. »En mand! hvad blev der af ‘vores politikreds har brug for en kvin-delig vicekriminalkommissær’, og hvad blev der af ‘du har min opbakning’?«

Er det noget, Ellie forestiller sig, eller ser Jenkinson et øjeblik skamfuld ud? »alec hardy er temmelig erfaren ...«

Så kommer Ellie i tanke om, hvor hun kender navnet fra. hver eneste betjent i landet kender det navn. Kors – én ting er at blive forbigået, en anden ting at blive forbigået til fordel for en mand, men for ham?

hun holder masken, til hun når ud på toilettet, synker ned på det lukkede sæde og låser døren. hun ryster rent faktisk af raseri, og den nervøse energi får hendes fødder til at danse step på gulvet. hun ringer hjem og giver los for sin vrede og gråd i telefonen til Joe. han er lige så forbitret som hun, for det var lige så meget hans forfremmelse som hendes. I tankerne havde de allerede brugt hendes lønforhøjelse til at gøre huset helt færdig. »Skal jeg ikke bare stikke dem min opsigelse og gå?« spørger hun, og selvom de begge ved, at hun ikke mener det, gør det godt at rase ud. hun skal lige til at fortælle ham om saltet i såret – han vil nægte at tro sine egne ører, når han hører, hvem der fik jobbet – da det banker på døren til båsen. Kan hun ikke engang få lov at rase ud i fred?

Page 21: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

19

»der er optaget!« hun kaster sin frustrations fulde styrke ind i sætningen.

»Er det dig, Ellie?« spørger en af de kvindelige betjente. »der er telefon.«

Page 22: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

20

2

Tre kilometer længere henne ad kysten stirrer en mand ud mod den flimrende blå horisont. det krøllede jakkesæt hænger løst om hans benede skikkelse, og den øverste skjorteknap står åben bag slipseknuden. En pigtråd med sin række af små djævlehorn er blevet klippet over mellem to stolper. Klippet er rent og sikkert, måske foretaget med et professionelt stykke værktøj.

Nu hvor pigtråden er klippet over, er der intet, der hindrer ham i at træde ud over kanten og styrte tyve meter ned. han kunne gå hen og kigge ned, men han vil ikke for tæt på og risikere at blive svimmel.

»Vil du se det eller ej?« spørger landmanden. Vicekriminalkommissær alec hardy vender sig om mod ger-

ningsstedet, selvom betegnelsen virker overdreven. »de har tømt hele den forbandede tank,« siger landmanden og peger på dækslet, der hænger i en snor. Politiassistent Bob hutton, som har hidkaldt ham, ryster medfølende på hovedet, og hardy sukker for sig selv. har styrken hernede ikke noget bedre at bruge en vicekriminal-kommissær til? hvad bliver det næste? at kalde politiinspektøren ud til en kat, der er kravlet op i et træ? han ved, at han havde brug for en pause efter Sandbrook, men det her er latterligt.

»du hører fra os,« siger hardy og vender sig mod patrulje-vognen, mens landmanden spørger, hvorfor de ikke har tilkaldt kriminalteknikerne.

»Synes du virkelig, du skal kalde mig ud klokken syv om mor-genen til sådan noget her?« siger han til Bob, da de er uden for hørevidde.

»det er måske under din værdighed?« vrisser Bob. hardy går ikke på limpinden. det er ikke den første stikpille, han har fået

Page 23: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

21

fra kollegerne, og det bliver ikke den sidste. de er vrede over, at han blev hentet ind udefra, og de kender selvfølgelig også hans forhistorie.

»Vi har lige fået et opkald fra kystvagten. de har set noget nede på stranden,« siger Bob i et helt andet tonefald.

da Beth når frem til skolen, er sportsdagen i fuld sving, og ba-nerne myldrer med børn i farvestrålende træningstøj. Startpisto-len smælder, og sækkevæddeløbet for tredje klasse går i gang. det er varmt. Lærerne går rundt og deler vandflasker ud, og alting skinner i solen. Beth ser sig omkring efter danny. hun plejer at kunne få øje på ham på få sekunder, ikke så meget på grund af hans udseende som på grund af hans bevægelser. hans drengede kejtethed er for nylig veget for en selvsikker, rullende gang, der er Mark op ad dage. hvor er han henne? hun kniber øjnene sam-men mod solen og får øje på dannys klasselærer, miss Sherez. der sidder en række forældre og klapper og jubler på bænken ved siden af hende. Beth skynder sig derhen med madpakken i hånden.

hun bliver et øjeblik distraheret af olly Stevens. han er der som journalist på Broadchurch Echo, og han har overtalt nogle af æggeløberne til at posere som usain Bolt til et billede. olly har skrevet for The Echo i mere end et år, og det er ingen hemmelighed, at han har ambitioner om at skifte til en landsdækkende avis, men Beth kan stadig ikke rigtig tage ham alvorligt. Måske er det, fordi hun har kendt ham, siden han var teenager, og stadig bliver over-rasket over at se ham i skjorte og slips i stedet for skoleuniform. hun ser ham stikke telefonen i lommen og fiske en gammeldags notesbog og blyant frem for at skrive deres navne og alder ned.

»hvor er danny?« spørger miss Sherez, så snart Beth har sat sig. Beth bliver varm i kinderne. Sig ikke, at han pjækker. »Jeg

troede, han var her,« siger hun. Miss Sherez rynker panden. »Nej, vi har ikke set ham siden i går.« Det har vi heller ikke, tænker Beth og ser to billeder knivskarpt

for sit indre blik. den perfekt redte seng og madpakken på køk-kenbordet.

Page 24: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

22

den første kolde, piblende panik sætter hendes puls op til det dobbelte.

hun siger til sig selv, at hun skal bevare roen, der er sand-synligvis ingenting galt, men hendes fingre glider på tastaturet, mens hun finder dannys nummer på telefonen. Selvom den stiller direkte videre til telefonsvareren, beslutter hun at lyde rolig, for han skal ikke tro, at hun er vred, selvom ... hvis hun finder ud af, at han har pjækket, skal hun sørge for, at han fortryder det.

»hej danny, det er mor,« siger hun efter bippet, »jeg kan se, du ikke er i skole, så tag lige og ring til mig, skat, bare så jeg ved, hvor du er.«

Men allerede mens hun taler til telefonsvareren, løber tankerne videre, og hendes næste opringning, et sekund efter at hun har lagt på, er til Jack Marshall i aviskiosken for at høre, om danny var ude på ruten her til morgen. Jack fortæller hende, at danny ikke dukkede op og heller ikke ringede afbud. det er aldrig sket før. Beth kan ikke forestille sig en situation, der ville få danny til at svigte avisruten.

hun gør det næste opkald kort, så danny kan komme igennem, hvis han forsøger at ringe. »Mark, det er mig, ring tilbage med det samme.«

og hvad så nu? hun har oplevet en mildere version af denne sugende rædsel før. alle mødre har prøvet at miste grebet om en lille hånd i supermarkedet eller i et tivoli. det er omslaget, der rammer så hårdt – som et lynnedslag slår alting om fra lykke til frygt. Man trækker vejret hurtigt og overfladisk, og hjertet banker vildt, og et øjeblik senere dukker de op igen, og man knuger dem hårdt nok til, at det gør ondt, inden man holder dem ud fra sig og skælder dem ud, så de aldrig glemmer det. Panik-ken forsvinder, lige så hurtigt som den kom, men man mærker stadig eftervirkningerne flere timer senere, både den pludselige indsprøjtning af adrenalin og den rædsel, der kommer af tanken om ‘hvad nu hvis’.

Beth forsøger at få kontrol over sin vejrtrækning for at kunne tænke klart. hun har brug for at tænke klart.

Page 25: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

23

hun får øje på dannys bedste ven, Tom Miller, med en pla-stikmedalje om halsen. hun tvinger sig selv til at gå, ikke løbe, hen til ham, og tale, ikke råbe.

»hej Tom, har danny sagt noget om, hvad han skulle her til morgen? det er okay, jeg er ikke sur.« Tom ryster på hovedet, og Beth har ingen grund til ikke at tro ham. Med større ro, end hun føler indvendig, beder hun miss Sherez om at ringe til hende, hvis danny dukker op. hun vender om for at gå igen og synes, hun kan mærke lærerens blik på sin ryg.

Gennem øjenkrogen kan hun se olly Stevens iagttage hende opmærksomt. hun snurrer rundt om sig selv på græsset og kigger en sidste gang ud over sportsbanen, uden held. Frygten gør hende halvblind, og mavefornemmelsen fortæller hende, at danny ikke er her. hvor er han så? I byen? På stranden? hun løber ud mod bilen, mens hun leder efter nøglerne.

Vejen ind til Broadchurch flimrer af varme. udstødningen blander sig med disen og gør nummerpladerne ulæselige. Tele-fonen ligger på passagersædet ved siden af Beth, og hun bliver ved med at kigge på den, opdatere, tjekke, at ringelyden er skruet op, og at der er forbindelse. Sommerferien er ikke begyndt endnu, men trafikken er gået fuldstændig i stå ligesom på varme fridage i august. Folk dytter af frustration. For et par år siden blev der snakket om at udvide vejen eller anlægge en sidevej. Beth var en af modstanderne, men det fortryder hun nu. Lad dem for fanden bare plastre hele landskabet til med asfalt, hvis det kan få hende hurtigere ind til byen.

Ingen mennesker kan lide trafikpropper, men Beth hader dem virkelig. hun har mareridt om dem. hun er ikke glad for at være lukket inde under nogen omstændigheder, og da slet ikke nu, hvor hun har brug for bevægelse og handling. hun har det, som om hun sidder i en lukket glaskasse, der hurtigt fyldes med koldt vand. hun kan ikke trække vejret. hun holder ud i måske fem sekunder mere, inden hun er nødt til at smække døren op og undslippe. hun spørger kvinden i bilen foran hendes, hvad der foregår.

Page 26: Kelly - Broadchurch (læseprøve)

24

»der var nogen, der sagde, at der er politi nede på stranden,« siger hun. »de har måske fundet et lig.«

Et lig. Politi. Stranden. Politi. Stranden. Danny. Beth har følelsen af, at alt blodet strømmer ned gennem hendes

krop og rammer tæerne med et elektrisk stød. hun efterlader bilen med nøglen i tændingen og radioen tændt og løber. hun bliver passeret af en politibil, der kører i den forkerte side af den firesporede vej med hylende sirener. Beth når lige at læse Krimi-nalteknisk afdeling på siden af den. hun sætter farten op. hun føler, at hun er i stand til at overhale den.