Side | 1

Kapernaum 6. – 9. klasse

LAND: Libanon, Frankrig, USA, 2018

SPROG: Arabisk med danske undertekster

CENSUR: Tilladt for børn over 11 år

ORIGINAL TITEL: Capharnaüm

GENRE: Drama

INSTRUKTION: Nadine Labaki

VARIGHED: 122 min.

FAG: Dansk og samfundsfag

TEMAER: Fattigdom, Flygtninge, Migranter, Ulighed

BILLEDERNE fra filmen i undervisningsmaterialet er fra Scanbox Entertainment

Undervisningsmaterialet er udviklet af © Salaam Film & Dialog. Skribent Lisbeth Lyngse.

Side | 2

Indhold

Velkommen til Salaam Film & Dialog........................................................................................................... 3

Om Salaams oplægsholdere......................................................................................................................... 5

Om Salaams temaer og filmudvalg .............................................................................................................. 5

Salaam og Verdensmålene ........................................................................................................................... 6

Fælles Mål........................................................................................................................................................ 7

Handlingsreferat .............................................................................................................................................. 8

Persongalleri .................................................................................................................................................. 11

DANSK: 7. – 10. klasse, fortolkning ........................................................................................................... 12

Skriv en anmeldelse af filmen ................................................................................................................. 12

Samtale i klassen ...................................................................................................................................... 14

SAMFUNDSFAG: efter 9. klasse, Sociale og kulturelle forhold ............................................................ 14

Gadebørn ................................................................................................................................................... 14

Gruppearbejde om gadebørn .................................................................................................................. 15

Side | 3

Velkommen til Salaam Film & Dialog

Salaam Film & Dialogs landsdækkende filmfesti-val og skoleaktiviteter koncentrerer sig om to vigtige fokusområder, som vi ønsker at gøre det nemt at arbejde med i skolernes undervisning: Interkulturel kompetence og den globale dimen-sion, som også indgår i FN’s Verdensmål 4.7.

Interkulturel kompetence Film er en magisk nøgle til kulturel nysgerrighed, bevidsthed og forståelse, især på grund af medi-

ets formidable evne til at skabe identifikation hos den enkelte – for slet ikke at tale om alle de mu-

ligheder, som filmens æstetik og musik byder på. På baggrund af filmoplevelserne skaber vi per-

sonlige møder, som udfordrer stereotyper og nuancerer forestillinger og holdninger til fællesmen-

neskelige eksistentielle temaer.

Den globale dimension i undervisningen Med film fra alverdens lande og levende, personlige oplæg tilbyder Salaam øget indsigt i verdens

kulturer til fordel for et åbent og globalt udsyn. Vores aktiviteter med film og dialog kan bruges i alle

fag og bidrager til arbejdet med den internationale dimension i skolen, som også bør omfatte udvik-

lingslande.

Folkeskolens formål: § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give ele-verne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og gi-ver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menne-

skets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Brug materialet før og efter filmoplevelsen

Det er en god ide at forberede eleverne på oplevelsen med film og oplæg i biografen ved at give

dem materialets opgaveark inden filmoplevelsen. Filmen vil for de fleste tage ukendt stof op, og

her kan det være nyttigt at gennemgå de korte tekster med baggrundsviden, som findes i materia-

let. Det kan samtidigt skærpe elevernes spørgsmål til Salaams oplægsholder.

Salaams undervisningsmateriale indeholder et handlingsreferat med personkarakteristikker. Det

skal ikke udleveres til eleverne inden filmen, da det afslører handlingen, men det støtter en detalje-

ret genkaldelse af filmens handling og hovedpersoner i det efterfølgende arbejde i klassen.

Side | 4

Desuden er der opgaver og øvelser med forskellige faglige udgangspunkter – udformet som sider

til print, tilpasset videns- og færdighedsmål for fagene.

Side | 5

Om Salaams oplægsholdere

I Salaam ser vi grundlæggende mangfoldighed som en

mulighed, der kan styrke vores samfund. Ofte er det

først, når nogen udefra stiller spørgsmål, at vi bliver klar

over, hvordan og ikke mindst hvorfor vi gør, som vi gør.

At stille gode spørgsmål kræver dog at vi ved, hvordan vi

skal interagere med hinanden i et mangfoldigt samfund

på en konstruktiv måde. Den udfordring tager vi op.

Derfor taler vi på Salaam om ”et kulturelt dobbeltblik”

fremfor ”to-sprogethed”. Vi har valgt at prioritere oplægs-

holdere, der har flere kulturer og sprog tæt inde på livet,

da vi mener, at deres særlige blik på kulturelle fænome-

ner er berigende og lærerigt.

Det falder i tråd med Salman Rushdies synspunkt i ”Ima-

ginary Homelands” fra 1991. Han skriver, at forfattere

med migrantbaggrund kan have et privilegeret udgangs-

punkt at betragte verden ud fra, fordi de med deres dob-

belte nationale tilhørsforhold og deres ’ude-af-land og

ude-af-sprog’-oplevelse er tvunget til at anskue tingene fra flere sider. Det kan bidrage til en mere

nuanceret behandling af mange emner. Med Salaam skaber vi et rum, hvor børn og unge øver sig i

at møde forskellige kulturer med åbenhed frem for fordomme.

Om Salaams temaer og filmudvalg

I Salaam arbejder vi på at give elever og lærere kendskab til forskellige kulturer og belyser samti-

dig vigtigheden af at kende ens eget kulturelle udgangspunkt, for at kunne se på det mere klart i

forhold til andres. Det er vigtigt, at de nye generationer lærer at tilpasse sig et samfund, der bliver

mere og mere globalt orienteret med verdensomspændende infrastruktur og fælles globale udfor-

dringer. Derfor arbejder Salaam aktivt på at bringe den globale undervisning ind på skoleskemaet,

med afsæt i stærke filmoplevelser.

Den behandling af filmenes temaer, vi lægger op til, udspringer af en forståelse af, at alle kulturer

er flerstemmige og nuancerede. Vi ser og oplever alle verden gennem kulturelle briller, som formes

af vores omgivelser, opvækst, køn, seksualitet og etnicitet. Alt for ofte forstår vi kun en anden kul-

tur ud fra vores egne kulturelle briller.

I Salaam ønsker vi at støtte en proces, hvor vi sammen lærer at se ud over vores kulturelle brillers

logik. Kultur er mangfoldig, flersidet og broget og forandres konstant gennem nye samspil, erken-

delser og indtryk. Vi håber det kan være med til at forbedre diskussionerne om kulturspørgsmål.

De emner, Salaam tager op, har ofte rod i konflikter inden for samfund eller kulturer. Emnerne ta-

ges op ud fra en målsætning om nuancering og problemløsning.

Yderligere læsning om kulturbegrebets brogede videnskabelige historie kan findes i Kirsten Ha-

strups bog ”Kultur – det fleksible fællesskab”. Forfatteren Chimamanda Ngozi Adichies TED Talks

med forfatteren Chimamanda Ngozi Adichie er et andet inspirerende bud.

Side | 6

Salaam og Verdensmålene Salaam samarbejder med NGO’er, foreninger og organisationer der tilbyder undervisningsmateria-

ler til skolernes arbejde med FN’s Verdensmål.

Hvert år i august afsætter skoler verden over en uge til at fokusere på Verdensmålene, hvor lærere

og elever samles om lokale og globale indsatser for målene. Der arbejdes i øvrigt året rundt på

målenes indfrielse, og Salaam opfordrer til en øget bevidsthed skoleåret igennem. Én ting er at

blive enige om så store målsætninger – noget andet er at gøre dem til virkelighed. Første skridt på

vejen er, at verdens befolkning kender til målene.

Verdensmål 4.7 Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nød-

vendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerken-

delse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling.

Filmen Kapernaum kan sammen med undervisningsmaterialet starte en samtale relateret til:

Verdensmål 1: ”Afskaf fattigdom i alle dens former overalt” og 10: ”Reducer

ulighed i og mellem lande”.

Side | 7

Fælles Mål

Dansk: 7.-10. klasse, fortolkning

Eleven kan udtrykke sig

forståeligt, klart og varie-

ret i skrift, tale, lyd og bil-

lede i en form, der passer

til genre og situation

Fremstilling

1. Eleven kan udarbejde opinions- og

ekspressive tekster

Eleven har viden om argumente-

rende og reflekterende fremstil-

lingsformer

2. Eleven kan fremstille sammenhæn-

gende tekster i forskellige genrer og

stilarter

Eleven har viden om varierede

udtryksformer målrettet forskel-

lige målgrupper

SAMFUNDSFAG: efter 9. klasse, Sociale og kulturelle forhold

Eleven kan tage stilling til

og handle i forhold til soci-

ale og kulturelle sammen-

hænge og problemstillinger

Social differentiering

1. Eleven kan analysere sociale for-

skelle medbegreber om social dif-

ferentiering

Eleven har viden om social diffe-

rentiering

2. Eleven kan beskrive sociale ulighe-

der i Danmark og i verden med be-

greber og data

Eleven har viden om beskrivelse

og måling af social lighed og ulig-

hed

De hvide felter angiver de bindende rammer i Fælles Mål

De lyseblå felter angiver vejledende færdigheds- og vidensmål

Side | 8

Handlingsreferat

I filmens begyndelse ser vi en dreng i snavset undertøj blive undersøgt af en læge, der anslår, at

han er 12-13 år.

Derefter klippes til et kvindefængsel, hvor en mand råber kvinderne op for at høre om de har op-

holdstilladelse. En kvinde ved navn Tigest kaldes frem.

Efter de indledende tekster klippes til et fængsel, hvor drengen føres til en retssal. En kvinde føres

også derhen. Der er et kæmpe opbud af presse udenfor. Det viser sig at drengen Zain, som er i

fængsel fordi han har stukket en ned, er ved at lægge sag an mod sine forældre, fordi han er ble-

vet født.

Der klippes tilbage i tid. Zain køber medicin med en falsk recept, som han påstår er til sin mor. Men

i lejligheden, som er fyldt med Zains søskende, arbejdede de sammen med moren om at lave me-

dicinen til narkotika, som de kommer i juice, for at sælge det.

Zains dag er fyldt med arbejde. Han er buddreng i en forretning, hvor ejeren Assaad giver gaver til

hans søster, Sahar, men Zain smider dem ud. Familien bor i en elendig lejlighed i slummen i Bei-

rut, som de får lov at bo i af Assaad. Forældrene har ikke noget arbejde og der er masser af børn.

De sover på gulvet i samme rum, og en dag ser Zain at Sahar har fået menstruation. Det betyder

at hun er gammel nok til at blive gift og Zain siger til hende, at forældrene vil give hende til kiosk-

ejeren Assaad, så de må holde det skjult.

En aften da han kommer hjem er der fyldt med høns. Assaad har haft dem med. Han er der for at

fri til Sahar. Zain bliver rasende, hans skændes med sin mor. Hun siger at Assaad smider dem ud,

hvis de gør ham vred. Zain skaffer ham og Sahar plads i en bus, så de kan stikke af, men da han

kommer hjem er de allerede ved at sende Sahar afsted. Zain slås med sin mor. Sahar råber, at

hun ikke vil. De kæmper mod moren. Assaad kommer og kører afsted med Sahar på sin motorcy-

kel. Zain løber hjemmefra.

Side | 9

Klip til i retssalen, hvor faren forsvarer sig med, at det var for at Sahar skulle få det bedre. Han er

selv vokset op på den måde. Han kender ikke andet. At han har fået at vide, at man skal have

mange børn for at være en mand.

Klip tilbage i tiden, hvor Zain kører alene væk i en bus. Han står af ved en forlystelsespark for at

se, hvad det er for noget. Han sover i forlystelserne om natten, og han møder kvinden fra retssa-

len, som gør rent i en restaurant. Rahil må skjule, at hun har sin lille dreng, Yonas, med. Hun får

ondt af Zain og tager ham med hjem til skurbyen, hvor hun bor, og giver ham et bad og noget mad.

Om aftenen ser Zain, at hun tæller sine penge. Han begynder at passe Yonas, mens hun er på ar-

bejde. Rahil siger, at de ikke må gå ud. Ingen må se dem, fordi de er illegale. På arbejde taler hun

med en anden kvinde om, at der er en mand, der skal have 1.500 dollars for en falsk opholdstilla-

delse.

Zain og Yonas hygger sig sammen, og Rahil stjæler en kage med hjem fra arbejde. Hun sætter et

lys i, og de fejrer Yonas 1 års fødselsdag. Han fortæller om sin Søster Sahar, som han savner.

Klip til retssalen, hvor Rahil fortæller at Zain var rigtig god til at passe Yonas og at hun ikke bebrej-

der ham noget.

Klip tilbage i tiden, hvor Rahil taler med Aspro om, at hendes veninde kun betaler 900 for en falsk

opholdstilladelse. Han siger, at hvis han får Yonas, så kan hun få opholdstilladelsen gratis. Han

kan bortadoptere ham til en god familie for penge. Aspro siger at han vil sætte prisen ned med

200. Men i løbet af en uge skal han have pengene eller Yonas – ellers melder han dem.

Hjemme underholder Zain Yonas. De ser tegnefilm på naboens fjernsyn gennem et spejl og dan-

ser. Rahil har problemer, fordi hun ikke har fået sin løn. Hun kan ikke skaffe pengene til Aspro og

prøver at opsøge Yonas far, som ikke vil vide af hende. Hun sælger sit hår, men har stadig ikke

penge nok, og må ringe hjem til Etiopien og sige, at hun ikke kan sende penge hjem.

Rahil kommer ikke hjem, og Zain tager Yonas med ud til restauranten, for at lede efter hende. En

mand siger, at han skal finde Aspro. Aspro prøver at få dem til at blive, men det vil Zain ikke. Zain

driver om på gaderne med Yonas og møder pigen Maysoun. Han ved ikke, at Rahil er taget af poli-

tiet sammen med andre illegale kvinder. Yonas græder og er sulten. Han køber mad, men Yonas

vil ikke have det. Han putter ham i en stor gryde som han trækker efter sig til markedet, hvor han

finder finder Maysoun igen. Hun er syrisk flygtning og ønsker sig til Sverige. Zain siger, at han vil

med. Hun siger at det koster 300 dollar. Det er Aspro som organiserer det.

Zain snyder sig til nødhjælp ved at påstå at han er syrisk flygtning, og han fylder Yonas med tør-

mælk uden vand for vandbeholderen er gået i stykker. Da han prøver at sælge vandbeholderen til

Aspro, siger han at han vil give Zain penge for Yonas, og at han kan få ham til Sverige. Det vil Zain

ikke, han påstår at Rahil er kommet hjem, og Aspro giver dem lidt penge.

Han snyder sig til noget medicin og begynder at sælge narko-juice om aftenen, som de gjorde hos

forældrene. En dag kommer han hjem til skuret og alt er smidt ud. Der er sat en lås på døren. Han

prøver at bryde døren op, for at komme ind til Rahils penge, men kan ikke.

Zain og Yonas er på gaden. Han prøver at gå fra Yonas, men kan ikke. Han går til Aspro med Yo-

nas, og Aspro lover at finde en god familie til Yonas og sende Zain ud af landet, hvis han kommer

med noget ID. Zain tager hjem til sine forældre for at finde noget ID. Faren tæver ham og siger, at

de eneste papirer de har er fra et hospital. Det viser sig at Sahar er død.

Zain tager en kniv og løber over til Assaad, og det næste man ser er, at han er taget af politiet, og

sættes i et overfyldt fængsel. Under retssagen om knivstikkeriet siger Assaad, at Sahar var 11 år,

Side | 10

da han giftede sig med hende. Han vidste ikke at hun kunne dø af at blive gravid. Det viser sig at

hun døde foran hospitalet, som ikke ville lukke hende ind, fordi hun ikke havde papirer.

I fængslet sidder også Rahil og ved ikke, hvad der er sket med Yonas og Zain. Da Zains navn bli-

ver råbt op ser hun ham og råber efter ham: Hvor er Yonas? De kommer ind på et kontor, hvor

Zain forklarer.

Zains mor kommer for at besøge ham. Han bebrejder hende for Sahars død og vil ikke tale med

hende. Hun fortæller at hun er gravid igen, og Zain siger, at hun ikke har noget hjerte. Der er et

program i fjernsynet om børnemishandling, og Zain ringer til programmet og siger, at han vil sag-

søge sine forældre. Han siger, at han er træt af forældre der mishandler deres børn, mens de si-

ger, at det er for børnenes eget bedste. Han lever i helvede. Han havde regnet med at blive re-

spekteret og elsket, men bliver trådt på.

Tilbage i retssalen siger han til sin mor, at det bliver det samme for det barn, hun venter, og han

siger til dommeren, at han vil have, at forældrene skal holde op med at få børn. Filmen slutter med

at sagen bliver arkiveret. Aspro bliver arresteret som menneskesmugler, fordi man har fundet et

hus med flygtninge. Yonas er i huset, og han bliver givet tilbage til Rahil, inden hun udvises. Zain

får taget sit billede til sit ID.

Side | 11

Persongalleri

Zain

Zain er en sælsom dreng på omkring 12 år, der lever i yderste fattigdom.

Han er meget ansvarlig overfor sine søskende især Sahar, som han holder

mest af. Han adopterer Yonas som sin bror og gør, hvad han kan for at

passe ham, da Rahil forsvinder. Det er først, da han er presset til det yder-

ste, at han griber til vold.

Selim Al Hajj, far

Zains far er voldelig overfor børnene, hvis de ikke gør, som han siger. Han

har ikke noget arbejde og giver sin 11-årige datter til Assaad for at familien

kan beholde lejligheden, de bor i. Og han bliver ved med at få flere børn,

selvom han ikke kan forsørge dem han allerede har.

Souad Al Hajj, mor

Zains mor får børnene til at hjælpe med at lave narko-juice, som de sælger

på gaden. Hun går med til at give Sahar til Assaad, og synes det hele er

mest synd for hende selv. Hun får flere børn selvom familien er i en håbløs

situation.

Sahar, søster

Sahar er en glad pige indtil katastrofen sker, og hun bliver givet til Assaad.

Hun har det sjovt med Zain og forstår ikke, at hun ikke skal tage mod gaver

fra Assaad, selvom Zain prøver at forklare hende det.

Rahil

Rahil er illegal indvandrer fra Etiopien. Hun lever i et elendigt skur sammen

med sin søn Yonas, som hun har fået med en mand, der ikke vil vide af

hende og sønnen. Hun er afhængig af Apro, der skaffer hende illegale papi-

rer for store summer. Hun gør rent i en restaurant og skal både skaffe penge

til Apro, forsørge Yonas og sende penge hjem til familien i Etiopien.

Assaad

Assaad gifter sig med Sahar og gør hende gravid selvom hun kun er 11 år.

Han undskylder sig med, at han ikke vidste, at hun kunne dø af det.

Apro

Apro er menneskesmugler og lever af andres ulykke. Han vil have fat i Yo-

nas for at sælge ham.

Side | 12

DANSK: 7. – 10. klasse, fortolkning

Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varie-

ret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der

passer til genre og situa-tion

Fremstilling

1. Eleven kan udarbejde opinions- og

ekspressive tekster

Eleven har viden om argumen-terende og reflekterende frem-

stillingsformer

2. Eleven kan fremstille sammenhæn-

gende tekster i forskellige genrer og stilarter

Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskel-

lige målgrupper

Skriv en anmeldelse af filmen Skriv en anmeldelse af filmen. I kan selv vælge målgruppen og mediet. Men det er vigtigt, at I gør

jer nogle overvejelser om begge dele, inden I går i gang.

Samtale to og to

I kan hjælpe hinanden med at lave de overvejelser, der skal til, i en samtale to og to. Bagefter skal I løse opgaven individuelt. I kan altid vende tilbage til jeres samtalepartner og tale om problemer i opgaveløsningen. Tal om følgende og hjælp hinanden med at vælge den bedste form for hver især:

• Er det til jeres egen aldersgruppe eller er det til den brede offentlighed?

• Er det til en avis som f.eks. Metroexpress eller Politiken, er det til et netmedie, eller skal

anmeldelsen læses op i radien?

Alle disse ting er med til at afgøre, hvordan anmeldelsen skal skrives og hvilket sprog du bruger.

Side | 13

• Hvordan er tonen og hvor dybt går anmeldelsen? Er den let i tonen? Eller alvorlig? Er den

kort eller detaljerig?

• Hvis du vælger radioen som dit medie er det vigtigt, at der ikke indgår lange sætninger,

som er svære at læse op. Hvis det er til en avis eller nettet er det en god ide også at finde

nogen billeder.

Individuel skriftlig opgave

Du skal nu skrive din artikel/lave dit radioind-

slag ud fra den inspiration, og de beslutninger

du har taget, i samarbejdet med din samtale-

partner.

Inden du går i gang er det også en god ide at

læse boksen her ved siden af om genrer og ar-

tikeltyper.

• Lav en god overskrift, der opsummerer

det, du skriver i anmeldelsen på en

præcis og fængende måde.

• Husk at angive hvilken genre, filmen

befinder sig indenfor.

• Anmeldelse skal blandt andet inde-

holde eksempler fra filmen, der kan un-

derbygge din holdning.

• Din holdning skal klart komme frem

(ikke om filmens emne men om filmens

form, stil, opbygning). Det er vurderin-

gen, der adskiller en anmeldelse fra et

resumé. Så du skal være personlig i din

anmeldelse samtidig med, at den skal

være velunderbygget.

Genrer i Den usynlige pige

Den usynlige pige er en Animationsfilm,

dvs. at den er tegnet i modsætning til at

være filmet on location. On location vil sige

at en film er optaet med levende menne-

sker, som opholder sig, der hvor filmen fore-

går.

Den usynlige pige er en fiktionsfilm. Dvs. at

det i modsætning til dokumentarfilm, som vi-

ser virkelige begivenheder, er en film, hvor

en forfatter har udtænkt handlingen.

Artikeltyper

• Nyhedsartikler fortæller om aktuelle

begivenheder.

• Baggrundsartikler går i dybden med

stoffet og behøver ikke være aktu-

elle.

• Reportage/feature er en artikel, hvor

journalisten er ude for at fortælle en

historie fra virkeligheden. Fx om en

tur på Roskilde Festival.

• En portrætartikel bygger ofte på et

interview med en person og ofte

også med nogen, der kender perso-

nen,

• Kronik, ledere og debatindlæg giver

udtryk for skribentens subjektive

holdning.

• Det samme gør anmeldelsen. Her

handler det om at formidle en per-

sonlig holdning til fx en bog, en film

eller et spil.

Side | 14

Samtale i klassen Når I er færdige med anmeldelserne, skal I dele og diskutere jeres holdninger i klassen.

SAMFUNDSFAG: efter 9. klasse, Sociale og kulturelle forhold

Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til soci-ale og kulturelle sammen-hænge og problemstillin-

ger

Social differentiering

1. Eleven kan analysere sociale for-

skelle medbegreber om social differentiering

Eleven har viden om social diffe-rentiering

2. Eleven kan beskrive sociale ulig-

heder i Danmark og i verden med begreber og data

Eleven har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulig-

hed

Gadebørn Den engelske avis The Guardian har talt med filmen Kapernaums instruktør Nadina Labaki om,

hvordan hun fik ideen til filmen:

”I Libanon ser vi dagligt børn, der lider. De er på gaderne, sælger tyggegummi eller blomster eller

transporterer tunge ting som fx gasbeholdere. Nogle gange ligger de bare på vejen. Jeg så en

gang et barn på en cementblok midt på vejen klokken et om natten. Han prøvede at sove, men

kunne ikke. Og jeg synes, jeg havde et ansvar, jeg ønskede at blive disse børns stemme. Jeg

tænkte: Hvis jeg tavs, er jeg medskyldig i denne forbrydelse – og det er en forbrydelse, at vi dette

at ske. Jeg ved ikke, hvordan vi lever med os selv. Disse børn er konstant i fare. Så jeg begyndte

Side | 15

at gå ud sammen med mine medforfattere til de mest belastede kvarterer – til slumkvartererne, til

fængslerne, til domstolene – bare for at se, hvordan det var.”

Avisen spurgte også Nadina Labaki, hvordan hun fik ideen med at lade Zain sagsøge sine foræl-

dre, og hun sagde: ”Jeg spurgte børnene, om de var glade for at være i live, og for det meste var

svaret nej. En af dem sagde til mig: ’Jeg ved ikke, hvorfor jeg blev født, hvis ingen elsker mig, hvis

ingen kysser mig godnat, før jeg går i seng, hvis jeg bliver slået hver dag.’ Og en dag slog det mig,

at det skal være historien om et barn, der siger: ikke mere! Zains mor er inspireret af en kvinde jeg

mødte, der havde 16 børn, hvoraf 7 døde af fordi de var forsømte.”

I Libanon er problemet med gadebørn blevet værre, fordi der er kommet mange flygtninge fra kri-

gen i Syrien ligesom Maysoun i filmen. Desværre er det ikke kun i Libanon, der er mange gade-

børn – FN’s børneorganisation UNICEF anslår, at op mod 150 millioner børn lever på gaden ver-

den over.

Du kan læse mere om gadebørn her:

• UNICEF: https://www.unicef.dk/fakta-til-opgaven/fakta-om-gadeboern/

• Hele verden i skole: https://heleverdeniskole.dk/bibliotek/gadeborn/

• Faktalink: https://faktalink.dk/titelliste/gade

• Global Skole: http://www.globalskole.dk/index.php/lr-menu-mainmenu-111/overbyg-

ning/248-tema-om-gadeb

Gruppearbejde om gadebørn I skal nu arbejde i grupper, hvor I skal forberede et foredrag for klassen. Hver gruppe skal vælge et

af de følgende emner:

• Hvorfor lever børn på gaden?

• Hvad lever gadebørn af?

• Hvor er børnenes forældre?

• Beskriv et gadebarn hverdag

I skal sørge for, at alle emner bliver dækket. Der må gerne være flere grupper, der holder foredrag

om sammen emne. I kan finde de informationer I har brug for på de netsider, der er nævnt herover.

Men I kan også finde informationer mange andre steder, hvis I har lyst til at læse mere.

Når I har holdt alle foredragene i klassen, skal I sammen i klassen diskutere, hvad man kan gøre

for at hjælpe gadebørn og hvad man kan gøre for at undgå, at børn ender med at leve på gaden.