håndbog i skos (simple knowledge organization system) · skos (simple knowledge organization...
TRANSCRIPT
Håndbog i SKOS (Simple Knowledge
Organization System)
W3C-anbefaling 18. august 2009
Denne version:
http://www.w3.org/TR/2009/REC-skos-reference-20090818/
Seneste version:
http://www.w3.org/TR/skos-reference
Forrige versioner:
http://www.w3.org/TR/2009/PR-skos-reference-20090615/
Redaktører:
Alistair Miles, STFC Rutherford Appleton Laboratory / University of Oxford
Sean Bechhofer, University of Manchester
Tjek trykfejlslisten for dette dokument, der måske indeholder normative rettelser.
Se også oversættelser.
Copyright © 2009 W3C® (MIT, ERCIM, Keio), Alle rettigheder forbeholdt. W3C’s regler for
hæftelse, varemærke og dokumentanvendelse er gældende.
Resume
Følgende dokument definerer SKOS (Simple Knowledge Organization System), en fælles
datamodel til deling og sammenkædning af vidensorganiserende systemer på internettet.
Mange vidensorganiserende systemer, f.eks. tesaurusser, taksonomier, klassifikationssystemer og
overskriftslister har en lignende struktur og bruges i lignende sammenhænge. SKOS registrerer
meget af denne lighed og gør den eksplicit, så data og teknologi kan deles på tværs af forskellige
programmer.
SKOS-datamodellen er en standardiseret, prisbillig måde at migrere eksisterende
vidensorganiserende systemer til det semantiske web. SKOS er også et enkelt, intuitivt sprog til at
udvikle og dele nye vidensorganiserende systemer. Det kan bruges alene eller i kombination med
formelle sprog til vidensrepræsentation, f.eks. OWL (Web Ontology language).
Dokumentet her er den normative beskrivelse af SKOS. Det er beregnet på læsere, der beskæftiger
sig med design og implementering af informationssystemer, og som allerede har en god forståelse
for teknologier til det semantiske web, især RDF og OWL.
En informativ brugsvejledning til SKOS findes i [Introduktion til SKOS].
Synopsis
Med SKOS kan man identificere begreber ved hjælp af URI’er, der er vedhæftet betegnelser med
leksikale strenge på et eller flere naturlige sprog, tildelt notationer (leksikale koder),
dokumenteret med forskellige typer notater, kædet sammen med andre begreber og organiseret i
uformelle hierarkier og associationsnetværk, samlet i begrebssystemer, grupperet i
betegnelsesmærkede og/eller ordnede samlinger og mappet med begreber i andre systemer.
[vis stikordspanel]
Dette dokuments status
Dette afsnit beskriver den aktuelle dokumentstatus på tidspunktet for publiceringen. Andre
dokumenter vil muligvis gøre dette dokument overflødigt. En liste over aktuelle W3C-publikationer
samt den seneste revision af denne tekniske rapport kan findes i W3C technical reports index på
http://www.w3.org/TR/.
Dokumentet her er en W3C-anbefaling udarbejdet af Semantic Web Deployment Working Group,
som er en del af W3C Semantic Web Activity. Dokumentet afspejler en redaktionel ændring, der er
fremkommet under Proposed Recommendation review: Et ikke normativt eksempel og forudgående
tekst blev fjernet, fordi det henviste til en metode, hvorpå man kunne referere til et notationssystem
(f.eks. en symbolsk notation) i en betegnelse, hvor notationssystemet ikke svarer til et naturligt
sprog. Det vurderedes, at forslaget ikke stemte overens med IETF-dokumentet Best Current Practice
47 om brug af mærker til at identificere sprog. Brugere bør overveje at læse tillægget SKOS
Extension vocabulary som hjælp til supplerende notationssystemer. En implementeringsrapport
dokumenterer brugen af SKOS under revisionsperioden til kandidatanbefalingen. En opdatering af
Introduktion til SKOS bliver publiceret samtidig med denne anbefaling.
Ændringer siden foreslåede anbefalinger af 15. juni 2009:
Sidste afsnit samt eksempel fra afsnit 6.5.4 er blevet fjernet. Det drejede sig om brug af
undermærker til brug af private sprog.
Redaktionelle ændringer af henvisninger til afsnit og citater i Introduktion til SKOS.
Kommentarer til dette dokument kan sendes til [email protected] med public archive.
Dette dokument er skrevet af en gruppe under 5 February 2004 W3C Patent Policy. W3C fører en
offentlig liste over enhver patentanmeldelse, der er gjort i forbindelse med gruppens arbejde. Siden
indeholder også instruktioner i at anmelde et patent. Enkeltpersoner med konkret viden om et
patent, som menes at indeholde væsentlige fordringer, skal fremlægge oplysningerne i henhold til
afsnit 6 i W3C Patent Policy.
Dette dokument blev gennemlæst af W3C-medlemmer, af softwareudviklere og andre W3C-
grupper og interesserede parter, og det er godkendt af ledelsen som en W3C-anbefaling. Det er et
pålideligt dokument og kan bruges som referencemateriale eller citeres i andre dokumenter. W3C’s
rolle i fremstillingen af denne anbefaling er at rette opmærksomheden mod specifikationerne og at
anspore til, at de bruges i vidt omfang. Dette forøger internettets funktionalitet og interoperabilitet.
Indholdsfortegnelse
[vis stikordspanel]
1. Indledning o 1.1. Baggrund og motivation
o 1.2. Oversigt over SKOS
o 1.3. SKOS, RDF og OWL
o 1.4. Konsistens og integritet
o 1.5. Følgeslutninger, afhængighed og antagelsen om den åbne verden
o 1.6. Designrationale
o 1.7. Sådan læses dette dokument
1.7.1. Formelle definitioner
1.7.2. URI-forkortelser
1.7.3. Eksempler
o 1.8. Konformitet
2. Navneområde og vokabularium i SKOS
3. Klassen skos:Concept o 3.1. Intro
o 3.2. Vokabularium
o 3.3. Definition af klasser og egenskaber
o 3.4. Eksempler
o 3.5. Notater
3.5.1. SKOS-begreber, OWL-klasser og OWL-egenskaber
4. Begrebssystemer o 4.1. Intro
o 4.2. Vokabularium
o 4.3. Definition af klasser og egenskaber
o 4.4. Integritetsbetingelser
o 4.5. Eksempler
o 4.6. Notater
4.6.1. Lukkede versus åbne systemer
4.6.2. Begrebssystemer i SKOS og OWL-ontologier
4.6.3. Topbegreber og semantiske relationer
4.6.4. Inddæmning af skemaer og semantiske relationer
4.6.5. Domænet af skos:inScheme
5. Leksikale betegnelser o 5.1. Intro
o 5.2. Vokabularium
o 5.3. Definition af klasser og egenskaber
o 5.4. Integritetsbetingelser
o 5.5. Eksempler
o 5.6. Notater
5.6.1. Domænet af leksikale betegnelsesegenskaber i SKOS
5.6.2. Rækkevidden af leksikale betegnelsesegenskaber i SKOS
5.6.3. Definere betegnelsesrelationer
5.6.4. Alternativer uden foretrukne
5.6.5. Betegnelser og sprogmærker
6. Notationer o 6.1. Intro
o 6.2. Vokabularium
o 6.3. Definitioner af klasser og egenskaber
o 6.4. Eksempler
o 6.5. Notater
6.5.1. Notationer, typeangivne literaler og datatyper
6.5.2. Flere notationer
6.5.3. Unikke notationer i begrebssystemer
6.5.4. Notationer og foretrukne betegnelser
6.5.5. Domænet af skos:notation
7. Dokumentationsegenskaber (notategenskaber) o 7.1. Intro
o 7.2. Vokabularium
o 7.3. Definition af klasser og egenskaber
o 7.4. Eksempler
o 7.5. Notater
7.5.1. Domænet af SKOS-notatsegenskaber
7.5.2. Rækkevidden af SKOS-notatsegenskaber
8. Semantiske relationer o 8.1. Intro
o 8.2. Vokabularium
o 8.3. Definition af klasser og egenskaber
o 8.4. Integritetsbetingelser
o 8.5. Eksempler
o 8.6. Notater
8.6.1. Relationer mellem underegenskaber
8.6.2. Domæne og rækkevidde af semantiske relationsegenskaber i SKOS
8.6.3. Symmetrien i skos:related
8.6.4. skos:related og transitivitet
8.6.5. skos:related og refleksivitet
8.6.6. skos:broader og transitivitet
8.6.7. skos:broader og refleksivitet
8.6.8. Cyklusser i hierarkiske relationer (skos:broaderTransitive og
refleksivitet)
8.6.9. Alternative ruter i den hierarkiske relation
8.6.10. Manglende sammenhæng mellem skos:related og
skos:broaderTransitive
9. Samlinger af begreber
o 9.1. Intro
o 9.2. Vokabularium
o 9.3. Definition af klasser og egenskaber
o 9.4. Integritetsbetingelser
o 9.5. Eksempler
o 9.6. Notater
9.6.1. Udlede samlinger fra ordnede samlinger
9.6.2. Integritet af skos:memberList
9.6.3. Indlejrede samlinger
9.6.4. SKOS-begreber,begrebssamlinger og semantiske relationer
10. Mapningegenskaber o 10.1. Intro
o 10.2. Vokabularium
o 10.3. Definition af klasser og egenskaber
o 10.4. Integritetsbetingelser
o 10.5. Eksempler
o 10.6. Notater
10.6.1. Mapning af egenskaber, semantiske relationsegenskaber og
begrebssystemer
10.6.2. Konflikter mellem hierarkiske og associative forbindelser
10.6.3. Mapningegenskaber og transitivitet
10.6.4. Mapningegenskaber og refleksitivitet
10.6.5. Cyklusser og skiftende ruter forbundet med skos:broadMatch
10.6.6. Cyklusser forbundet med skos:exactMatch og skos:closeMatch
10.6.7. Underegenskabskæder forbundet med skos:exactMatch
10.6.8. skos:closeMatch, skos:exactMatch, owl:sameAs,
owl:equivalentClass, owl:equivalentProperty
11. Litteraturhenvisninger
12. Tak
Tillæg A. Egenskaber og klasser i SKOS o A.1. Klasser i SKOS-datamodellen
o A.2. Egenskaber i SKOS-datamodellen
Tillæg B. SKOS-ekstension til betegnelser (SKOS-XL) o B.1. Navneområde og vokabularium i SKOS-XL
o B.2. skosxl:Label Class
B.2.1. Intro
B.2.2. Definition af klasser og egenskaber
B.2.3. Eksempler
B.2.4. Notater
B.2.4.1. Identitet og følgerelation
B.2.4.2. Medlemskab af begrebssystemer
o B.3. Foretrukne, alternative og skjulte skosxl:Labels
B.3.1. Intro
B.3.2. Definition af klasser og egenskaber
B.3.3. Eksempler
B.3.4. Notater
B.3.4.1. Forfladigelse af leksikale betegnelser i SKOS
B.3.4.2. SKOS-XL-betegnelsesintegritet
o B.4. Forbindelser mellem skosxl:Labels
B.4.1. Intro
B.4.2. Definition af klasser og egenskaber
B.4.3. Eksempler
B.4.4. Notater
B.4.4.1. Raffinering af dette mønster
Bilag C. Navneområdedokumeter i SKOS og SKOS-XL
Bilag D. SKOS-navneområde: en historisk bemærkning
1. Indledning
1.1. Baggrund og motivation
SKOS (Simple Knowledge Organization System) er en standard til deling af data, der binder flere
forskellige felter inden for viden, teknologi og praksis sammen.
Inden for biblioteks- og informationsvidenskaberne er der en lang og fornem tradition for at udvikle
værktøjer til at organisere store samlinger, f.eks. af bøger eller museumsgenstande. Disse værktøjer
er almindeligt kendt som ”vidensorganiserende systemer” (engelsk forkortelse: KOS) eller
indimellem som ”styrede og strukturerede vokabularier”. Flere lignende, men alligevel forskellige
traditioner er dukket op i tidens løb, som hver især er støttet af et praksisfællesskab og et sæt
vedtagne standarder. Forskellige familier af vidensorganiserende systemer, herunder tesaurusser,
klassifikationssystemer, overskriftslister og taksonomier er bredt anerkendte og anvendes i både
moderne og traditionelle informationssystemer. Det kan være svært i praksis at skelne fuldstændigt
mellem tesaurusser, klassifikationssystemer eller taksonomier, selv om visse egenskaber kan bruges
til en bred karakterisering af disse forskellige familier (se f.eks. [BS8723-3]). En vigtig pointe ved
SKOS er, at hver af disse familier – i tillæg til deres unikke egenskaber – har meget til fælles og
ofte kan bruges på tilsvarende måder [SKOS-UCR]. Men der er dog ikke aktuelt en udbredt
standard til at repræsentere disse vidensorganiserende systemer som data og udveksle dem mellem
computersystemer.
W3C’s Semantic Web Activity [SW] har stimuleret et nyt felt med samordnende forskning og
teknologiudvikling i grænselandet mellem databasesystemer, formel logik og internettet. Dette
arbejde har ført til udviklingen af grundlæggende standarder for det semantiske web. RDF
(Resource Description Framework) leverer en fælles dataabstraktion og syntaks for internettet
[Introduktion til RDF. RDFS (Vocabulary Description language) og OWL (Web Ontology
language) udgør et fælles datamodelleringssprog for data på internettet [RDFS] [OWL-GUIDE].
SPARQL (Query Language and Protocol) udgør en standardmetode til at bearbejde data på
internettet[SPARQL].
Disse teknologier bliver brugt på tværs af forskellige programmer, fordi mange programmer kræver
en fælles ramme for at publicere, dele, udveksle og integrere (”joining up”) data fra forskellige
kilder. Muligheden for at kæde data sammen fra forskellige kilder motiverer mange projekter, når
forskellige fællesskaber søger at udnytte den skjulte værdi af data, der tidligere fordelte sig på
isolerede kilder.
En facet af visionen om det semantiske web er håbet om bedre organisering af den enorme mængde
ustruktureret (dvs. læsbar af mennesker) information på internettet, så man på den måde kan levere
nye måder til at opdage og dele den information. RDFS og OWL er formelt definerede sprog til
vidensrepræsentation, der tilvejebringer metoder til at udtrykke betydning, som kan behandles af
maskiner, en betydning, som supplerer og strukturerer information, der allerede findes på
internettet[RDF-PRIMER] [OWL-GUIDE]. Men at bruge disse teknologier på større mængder
information kræver faktisk fremstilling af detaljerede kort over de enkelte vidensdomæner og en
præcis beskrivelse (dvs. kommenteret eller katalogiseret) af informationsressourcer i stor skala, som
for en stor del ikke kan gøres automatisk. Den akkumulerede erfaring og udviklingen af gode vaner
inden for biblioteks- og informationsvidenskaberne med hensyn til organiseringen af information og
viden er åbenlyst komplementær med og anvendelig til denne vision, ligesom det gælder mange
eksisterende vidensorganiserende systemer, der allerede er udviklet og taget i brug, f.eks.
emneordsregisteret i den amerikanske kongres [LCSH] eller tesaurussen AGROVOC fra FN's
fødevare- og landbrugsorganisation, [AGROVOC].
SKOS (Simple Knowledge Organization System) sigter derfor mod at bygge bro mellem forskellige
praksisfællesskaber inden for biblioteks- og informationsvidenskaberne, som er involveret i
udvikling og anvendelse af vidensorganiserende systemer. SKOS sigter tillige mod at bygge bro
mellem disse fællesskaber og det semantiske web ved at overføre eksisterende modeller til
organisering af viden til teknologien bag det semantiske web og tilvejebringe en prisbillig metode
til at migrere eksisterende vidensorganiserende systemer til RDF.
På længere sigt vil SKOS indtage en placering mellem udnyttelsen og analysen af ustruktureret
information, den uformelle og socialt formidlede organisering af information i stor skala samt den
formelle repræsentation af viden. Ved at give adgang til den akkumulerede erfaring og indsigt i
organisering af viden i biblioteks- og informationsvidenskaberne og ved at gøre den anvendelig og
overførbar til det semantiske web på en måde, som komplementerer den eksisterende teknologi
(især formelle systemer til vidensrepræsentation, f.eks. OWL), er det håbet, at SKOS vil muliggøre
mange nye værdifulde anvendelser og tillige føre til ny, samordnende forskning og udvikling i både
teknologi og praksis.
1.2. Oversigt over SKOS
SKOS er en fælles datamodel for vidensorganiserende systemer som tesaurusser,
klassifikationssystemer, emnekataloger og taksonomier. Med SKOS kan et vidensorganiserende
system udtrykkes som maskinlæsbare data. Derefter kan de udveksles mellem
computerprogrammer og publiceres på internettet i et maskinlæsbart format.
SKOS-datamodellen er i denne fremstilling formelt defineret som en OWL Full-ontologi [OWL-
SEMANTICS]. SKOS-data udtrykkes som RDF-tripler [RDF-CONCEPTS] og kan indkodes med
enhver konkret RDF-syntaks (f.eks. RDF/XML [RDF-XML] eller Turtle [TURTLE]). Yderligere
oplysninger om relationen mellem SKOS, RDF og OWL findes i nedenstående undersektion.
SKOS-datamodellen opfatter et vidensorganiserende system som et begrebssystem, der består af et
sæt begreber. Disse begrebssystemer og begreber er identificeret af URI’er, så enhver kan henvise
entydigt til dem fra enhver kontekst og gøre dem til en del af internettet. Yderligere oplysninger om
at identificere og beskrive SKOS-begreber findes i afsnit 3. Skos: Begrebsklasse. Yderlige
oplysninger om SKOS-begrebssystemer findes i afsnit 4. Begrebssystemer.
SKOS-begreber kan tilføjes en betegnelse med et uendeligt antal leksikale (UNICODE) strenge,
f.eks. ”romantisk kærlighed” eller ”れんあい” på et hvilket som helst naturligt sprog, f.eks. dansk
eller japansk (her skrevet i hiragana). En af disse betegnelser, på et hvilket som helst sprog, kan
angives som den foretrukne betegnelse for det sprog. De andre kan angives som alternative
betegnelser. Betegnelser kan også være ”skjulte”, hvilket er nyttigt, når der bliver søgt i et
vidensorganiserende system via et tekstindeks. Yderligere oplysninger om egenskaber for leksikale
betegnelser i SKOS findes i afsnit 5. Leksikale betegnelser.
SKOS-begreber kan tilføjes ét eller flere notationer – leksikale koder, der bruges til entydigt at
identificere begrebet inden for rækkevidden af et givent begrebssystem. URI’er er den foretrukne
måde til at identificere SKOS-begreber i computersystemer, men notationer bygger bro til andre
identifikationssystemer, som allerede er i brug. Det kan f.eks. være klassifikationskoder i et
bibliotekskatalog. Yderligere oplysninger om notationer findes i afsnit 6. Notationer.
SKOS-begreber kan dokumenteres med forskellige slags notater. SKOS-datamodellen
tilvejebringer et elementært sæt dokumentationsegenskaber, der bl.a. understøtter målbeskrivelser
(scope notes), definitioner og redaktionelle notater. Dette sæt er ikke fyldestgørende, men er tænkt
som en ramme, der kan udvides af tredjepart for at understøtte mere specifikke notattyper.
Yderligere oplysninger om notater findes i afsnit 7. Dokumentationsegenskaber.
SKOS-begreber kan sammenkædes med andre SKOS-begreber via semantiske
relationsegenskaber. SKOS-datamodellen understøtter hierarkiske og associative forbindelser
mellem SKOS-begreber. Som enhver anden del af SKOS-datamodellen kan disse udvides af
tredjepart for at understøtte mere specifikke behov. Yderligere oplysninger om at sammenkæde
SKOS-begreber findes i afsnit 8. Semantiske relationer.
SKOS-begreber kan grupperes i samlinger, som kan være forsynet med betegnelser eller være
ordnede. Meningen med denne funktion i SKOS-datamodellen er at understøtte knudebetegnelser i
tesaurusser og bruges i situationer, hvor det giver mening, eller tilvejebringer nyttig information, at
bringe orden i et sæt begreber. Yderligere oplysninger om samlinger findes i afsnit 9. Samlinger af
begreber.
SKOS-begreber kan mappes med andre SKOS-begreber i forskellige begrebssystemer. SKOS-
datamodellen understøtter fire grundlæggende typer af forbindelser til at mappe med: hierarkiske,
associative, tæt ækvivalent og præcis ækvivalent. Yderligere oplysninger om at mappe findes i
afsnit 10. Egenskaber for mapning.
En valgfri ekstension af SKOS er defineret i Tillæg B. SKOS-ekstension til betegnelser (SKOS-
XL). SKOS-XL understøtter identificering, beskrivelse og sammenkædning af leksikale enheder.
1.3. SKOS, RDF og OWL
Elementerne i SKOS-datamodellen er klasser og egenskaber, og datamodellens struktur og integritet
er defineret af de logiske karaktertræk ved og den indbyrdes afhængighed mellem disse klasser og
egenskaber. Dette er måske et af de stærkeste og alligevel potentielt mest forvirrende aspekter ved
SKOS, fordi SKOS, i mere avancerede programmer, også kan bruges side om side med OWL til at
udtrykke eller udveksle viden om et domæne. SKOS er dog ikke et formelt sprog til at repræsentere
viden.
Man kan forstå denne sondring ved at tænke på, at den ”viden”, der tydeliggøres i en formel
ontologi, udtrykkes som et sæt aksiomer og kendsgerninger. En tesaurus eller et
klassifikationssystem er noget ganske andet og erklærer ingen aksiomer eller kendsgerninger. En
tesaurus eller et klassifikationssystem identificerer og beskriver derimod et sæt individuelle idéer og
betydninger ved hjælp af naturligt sprog og andre uformelle metoder. Disse idéer og betydninger
betegnes ofte passende som ”begreber”. Disse ”begreber” kan også arrangeres og organiseres i
forskellige strukturer, oftest i hierarkier og associationsnetværk. Disse strukturer har dog ingen
formel semantik og kan ikke tolkes pålideligt som hverken formelle aksiomer eller kendsgerninger
om verden. Det har heller aldrig været meningen, for de tjener kun som en bekvem og intuitiv måde
at kortlægge et emnes domæne, som derpå kan bruges som hjælp til at organisere og finde objekter,
f.eks. dokumenter, der er relevante for det domæne.
At gøre den indlejrede ”viden” i en tesaurus eller et klassifikationssystem eksplicit i en formel
forstand kræver, at tesaurussen eller klassifikationssystemet skal omstruktureres til en formel
ontologi. Nogle skal med andre ord omforme strukturen og det intellektuelle indhold i en tesaurus
eller et klassifikationssystem til et sæt af aksiomer og kendsgerninger. Denne omformning er både
intellektuel krævende og tidskrævende og derfor dyr. Man kan vinde meget ved at bruge f.eks.
tesaurusser, som de er, som uformelle, belejlige strukturer til at navigere i et emnedomæne. Ved at
bruge dem, som de er, er det ikke nødvendigt at omstrukturere dem, og derfor er det mindre dyrt. I
tillæg til dette er nogle KOS’er per design ikke beregnet til at repræsentere et logisk overblik over
deres domæne. At konvertere sådan en KOS til en formel, logikbaseret repræsentation kan i praksis
omfatte forandringer, der resulterer i en repræsentation, som ikke længere lever op til det
oprindeligt tilsigtede formål.
OWL udgør dog et stærkt datamodelleringssprog. Vi kan derfor bruge OWL til at konstruere en
datamodel, der kan repræsentere tesaurusser eller klassifikationssystemer, som de er. Det er præcis,
hvad SKOS gør. Med denne tilgang modelleres en tesaurus’ eller et klassifikationssystems
”begreber” som individuelle individer i SKOS-datamodellen. De uformelle beskrivelser om og
forbindelser mellem disse ”begreber”, som er givet af pågældende tesaurus eller
klassifikationssystem, bliver modelleret som kendsgerninger om disse individer og aldrig som
klasser eller egenskaber. Bemærk, at dette er kendsgerninger om selve tesaurussen eller
klassifikationssystemet, f.eks. ”begreb X har den foretrukne betegnelse ’Y’ og er en del af tesaurus
Z”. Det er ikke kendsgerninger om den måde, verden er arrangeret i det givne emnedomæne, som
kan udtrykkes i en formel ontologi.
SKOS-data bliver så udtrykt som RDF-tripler. Nedenstående RDF-graf (i [TURTLE] som omtales i
afsnit 1.7.3) udtrykker visse kendsgerninger om en tesaurus.
<A> rdf:type skos:Concept ;
skos:prefLabel "love"@en ;
skos:altLabel "adoration"@en ;
skos:broader <B> ;
skos:inScheme <S> .
<B> rdf:type skos:Concept ;
skos:prefLabel "emotion"@en ;
skos:altLabel "feeling"@en ;
skos:topConceptOf <S> .
<S> rdf:type skos:ConceptScheme ;
dct:title "My First Thesaurus" ;
skos:hasTopConcept <B> .
Dette er altafgørende for forståelsen af den formelle definition af SKOS-datamodellen, og hvordan
den kan implementeres i softwaresystemer. Det er også altafgørende for en mere avanceret brug af
SKOS, især hvor SKOS og OWL bruges i kombination som del af et formelt/semiformelt
hybriddesign.
Fra et brugersynspunkt kan sondringen mellem et formelt vidensrepræsentationssystem og et
uformelt eller semiformelt vidensorganiserende system naturligvis være noget uklar. Det vil med
andre ord ikke være relevant for en bruger, at <A> og <B> i nedenstående graf er individer
(forekomster af skos:Concept), og <C> og <D> er klasser (forekomster af owl:Class) .
<A> rdf:type skos:Concept ;
skos:prefLabel "love"@en ;
skos:broader <B> .
<B> rdf:type skos:Concept ;
skos:prefLabel "emotion"@en .
<C> rdf:type owl:Class ;
rdfs:label "mammals"@en ;
rdfs:subClassOf <D> .
<D> rdf:type owl:Class ;
rdfs:label "animals"@en .
Et informationssystem, der har nogen bevidsthed om SKOS-datamodellen, bliver dog nødt til at
forstå denne sondring.
RDF Schema til SKOS og SKOS eXtension for Labels (SKOS-XL) beskrives i Tillæg C.
Navneområdedokumenter i SKOS og SKOS-XL . Bemærk, at fordi der er begrænsninger, som ikke
kan registreres fuldstændigt i skemaet, udgør RDF/XML-dokumentet en normativ delmængde af
denne vejledning.
1.4. Konsistens og integritet
Ifølge semantikken i RDF og OWL Full er den formelle betydning (fortolkning) af en RDF-graf en
sandhedsværdi [RDF-SEMANTICS] [OWL-SEMANTICS], dvs. at en RDF-graf fortolkes som
enten sand eller falsk.
Generelt siger man, at en RDF-graf er inkonsistent, hvis den umuligt kan være sand. En RDF-graf
er med andre ord inkonsistent, hvis den indeholder en selvmodsigelse.
Bruges RDF- og RDFS-vokabularierne alene, er det stort set umuligt at fremsætte et
selvmodsigende udsagn. Når OWL-vokabulariet også benyttes, er der mange måder at fremsætte en
selvmodsigelse, som vist i eksemplet med RDF-grafen nedenunder.
<Dog> rdf:type owl:Class .
<Cat> rdf:type owl:Class .
<Dog> owl:disjointWith <Cat> .
<dogcat> rdf:type <Dog> , <Cat> .
Grafen angiver, at <Dog> og <Cat> begge er klasser, og at de er disjunkte, dvs. at de ikke har nogen
medlemmer til fælles. Dette modsiges af udsagnet om, at <dogcat> har både type <Dog> og <Cat>.
Der findes ingen fortolkning i OWL Full, der kan gøre denne graf sand, og grafen er derfor ikke
konsistent med OWL Full.
Idéen om inkonsistens er nyttig, når OWL Full bruges som et vidensrepræsentationssprog, fordi det
afslører selvmodsigelserne blandt de aksiomer og kendsgerninger, der er erklæret i ontologien. Ved
at afklare disse inkonsistenser lærer vi mere om et vidensdomæne og kommer frem til en bedre
model af det domæne, ud fra hvilken der kan udledes interessante og gyldige følgeslutninger.
Når OWL Full bruges som datamodelleringssprog (dvs. til skema), er idéen om inkonsistens igen
nyttig, men på en anden måde. Her behøver man ikke at bekymre sig om den logiske konsistens af
den menneskelige viden. Det drejer sig ganske enkelt om formelt at definere en datamodel for at
fastslå med sikkerhed, hvorvidt givne data passer til den givne datamodel. Hvis dataene er
inkonsistente i forhold til datamodellen, så passer dataene ikke.
Det har ikke noget at gøre med, om nogle givne data er i overensstemmelse med den virkelige
verden, dvs. om de er sande eller falske i nogen absolut forstand. Det interessante er, om dataene
passer til datamodellen, fordi den indbyrdes funktion inden for en given klasse programmer
afhænger af, om dataene passer til en fælles datamodel.
Man kan også udtrykke dette synspunkt via begrebet integritet. Integritetsbetingelser er udsagn i en
formel definition af en datamodel, som bruges til at afgøre, om givne data er konsistente med
hensyn til datamodellen, f.eks. kan udsagnet, at <Dog> og <Cat> er disjunkte klasser, opfattes som
en integritetsbetingelse for en datamodel. Med denne betingelse er nedenstående data ikke
konsistente.
<dogcat> rdf:type <Dog> , <Cat> .
Definitionen af SKOS-datamodellen i dette dokument indeholder et begrænset antal udsagn, der kan
bruges som integritetsbetingelser. Disse integritetsbetingelser er medtaget for at fremme den
indbyrdes funktionsevne ved at definere de betingelser, hvorunder data ikke er konsistente med
SKOS-datamodellen. Man kan så implementere værktøjer, der tjekker, om nogen af eller alle disse
integritetsbetingelser er opfyldt for givne data og derfor, om dataene er konsistente med SKOS-
datamodellen.
Disse integritetsbetingelser er del af den formelle definition af SKOS-datamodellens klasser og
egenskaber. De præsenteres dog separat fra andre dele af den formelle definition, fordi de tjener et
andet formål. Integritetsbetingelser tjener primært til at afgøre, om givne data er konsistente i
forhold til SKOS-datamodellen. Alle andre udsagn under definitionen af SKOS-datamodellen tjener
kun til at understøtte logiske følgeslutninger (se også næste underafsnit.)
Integritetsbetingelser for SKOS-datamodellen er defineret på en måde, der er uafhængig af
strategierne for deres implementering – i den udstrækning det er muligt. Dette skyldes, at der er
flere forskellige måder, hvorpå en procedure, der kan finde inkonsistens i SKOS-datamodellen, kan
implementeres. Inkonsistens kan findes med et OWL-ræsonneringsprogram. Alternativt kan visse
inkonsistenser findes ved at søge efter bestemte mønstre blandt dataene eller ved en
blandingsstrategi (f.eks. drage logiske slutninger ved hjælp af et RDFS- eller OWL-
ræsonneringsprogram og derpå lede efter mønstre i den resulterende graf).
Der er færre integritetsbetingelser i SKOS-datamodellen, end man måske kunne forvente. Det
gælder især dem, der arbejder i databasesystemernes lukkede verden. Se også næste underafsnit og
bemærkningerne i afsnit 3-10 nedenfor.
1.5. Følgeslutninger, afhængighed og antagelsen om den åbne verden
Dette dokument definerer KOS-datamodellen som en OWL Full-ontologi. SKOS-datamodellen
kunne også være blevet defineret på andre måder, f.eks. som en model over entitetsrelationer eller
en UML klassemodel. Skønt OWL Full, som et datamodelleringssprog, på mange måder intuitivt
fungerer som andre modelleringsmetoder, så er der en vigtig, grundlæggende forskel.
RDF og OWL Full er beregnet til systemer, hvor data kan distribueres vidt omkring (f.eks. på
internettet). Når sådan et system bliver større, bliver det upraktisk, og det bliver tillige så godt som
umuligt at vide, hvor alle systemets data er placeret. Derfor kan man almindeligvis ikke antage, at
data fra sådan et system er komplette. Hvis det lader til, at der mangler data, må man generelt
formode, at dataene måske findes et andet sted i systemet. Den antagelse er groft sagt kendt som
antagelsen om den åbne verden [OWL-GUIDE].
Dette betyder i praksis, at visse definitioner i en datamodel, der er defineret som OWL Full-
ontologi, kan have en betydning, der går imod det intuitive. Man kan ikke drage konklusioner ud fra
de manglende data, og de tilbageværende data bliver aldrig inkonsistente af at fjerne noget. Dette
kan f.eks. illustreres med definitionen af skos:semanticRelation i afsnit 8 nedenfor. Egenskaben
skos:semanticRelation er defineret med skos:Concept som domæne og rækkevidde. Disse
definitioner af domæne og rækkevidde tillader logiske følgeslutninger. Eksempel:
<A> skos:semanticRelation <B>.
I dette tilfælde medfører ovenstående graf den følgende graf.
<A> rdf:type skos:Concept .
<B> rdf:type skos:Concept .
Man behøver således ikke eksplicit at angive, at <A> og <B> er forekomster af skos:Concept, fordi
sådanne udsagn indebærer definitionen af skos:semanticRelation.
I SKOS-datamodellen er de fleste definitionsudsagn ikke integritetsbetingelser, men udsagn om
logisk afhængighed mellem forskellige elementer af datamodellen, som (antagelsen om den åbne
verden) tillader et antal simple følgeslutninger. Dette er f.eks. illustreret af udsagnet i afsnit 7
nedenfor, hvor skos:broader og skos:narrower er inverse egenskaber. Dette udsagn betyder, at
<A> skos:narrower <B> .
medfører
<B> skos:broader <A> .
Begge disse grafer er i sig selv konsistente med SKOS-datamodellen.
Vidensorganiserende systemer som tesaurusser og klassifikationssystemer bruges i en lang række
situationer, og et enkelt vidensorganiserende system kan bruges i mange forskellige
informationssystemer. Ved at definere SKOS-datamodellen som en OWL Full-ontologi kan det
semantiske web derpå bruges som medium til at publicere, udveksle og sammenkæde data, der
involverer disse vidensorganiserende systemer. Af denne grund, for udtryksfuldheden af OWL Full
som datamodelleringssprog samt for muligheden for at bruge tesaurusser, klassifikationssystemer
osv. side om side med formelle ontologier, er OWL Full blevet brugt til at definere SKOS-
datamodellen. Antagelsen om den åbne verden er derfor en grundlæggende præmis for SKOS-
datamodellen, og det skal man have in mente under læsningen af dette dokument.
Se også [Introduktion til RDF-PRIMER] og [OWL-GUIDE].
1.6. Designrationale
Som omtalt ovenfor omfatter begrebet ”vidensorganiserende system” en lang række kunstgreb. Der
er derfor fare for overengagement i KOS schema, som kunne udelukke brugen af SKOS til visse
formål. For at lette på dette i situationer, hvor der er tvivl om medregningen af en formel restriktion
(se f.eks. diskussionen om skos:hasTopConcept), er restriktionen ikke blevet formelt angivet. I
visse tilfælde anbefales brugerkonventioner, selv om der ikke er angivet en formel restriktion.
Programmer, der kræver en mere restriktiv opførsel, kan definere ekstensioner til SKOS-
vokabulariet. Yderligere oplysninger i [Introduktion til SKOS].
1.7. Sådan læses dette dokument
Dette dokument definerer formelt SKOS-datamodellen som en OWL Full-ontologi. Elementerne i
SKOS-datamodellen er OWL-klasser og -egenskaber. Disse klasser og egenskaber forsynes med en
URI (Uniform Resource Identifier), så de kan bruges entydigt på internettet. SKOS-vokabulariet
udgøres af dette sæt URI’er.
Det komplette SKOS-vokabularium beskrives i afsnit 2 nedenfor. Afsnit 3-10 definerer så formelt
SKOS-datamodellen. Definitionen af datamodellen er, udelukkende af bekvemme årsager, opdelt i
en række afsnit. Afsnittene 3-10 følger en fælles struktur:
Intro – de væsentlige begreber, der omtales i dette afsnit, bliver uformelt præsenteret.
Vokabularium – der beskrives URI’er fra SKOS-vokabulariet, der er defineret i dette
afsnit.
Definition af klasse og egenskab – den formelle definition af de logiske karaktertræk og
gensidige afhængigheder mellem de klasser og egenskaber, der er noteret af disse URI’er.
Integritetsbetingelser – her angives eventuelle integritetsbetingelser.
Eksempler – her gives visse typiske eksempler, både med data, som er konsistente med
SKOS-datamodellen, og (hvor det er passende) med data, der ikke er konsistente med
SKOS-datamodellen.
Notater – her omtales yderligere bemærkninger og diskussioner.
1.7.1. Formelle definitioner
Hovedparten af klasse- og egenskabsdefinitionerne samt de integritetsbetingelser, der er angivet i
dette dokument, kan angives som RDF-tripler ved hjælp af RDF-, RDFS- og OWL-vokabularier.
Men et begrænset antal kan ikke. Det skyldes enten begrænsninger i OWL Fulls udtryksfuldhed
eller manglen på en standard-URI til visse klasser. For at forbedre dette dokuments generelle
læsbarhed er de formelle definitioner og integritetsbetingelser hele vejen angivet med almindelig
tekst uden at blande RDF-tripler og anden notation ind i det.
Denne tekststil følger generelt den stil, som bruges i [RDFS], og bør kunne læses af personer uden
arbejdserfaring med RDF og OWL.
Eksempel ”ex:Person er en forekomst af owl:Class” betyder derfor:
ex:Person rdf:type owl:Class .
”ex:hasParent og ex:hasMother er hver forekomster af owl:ObjectProperty” betyder:
ex:hasParent rdf:type owl:ObjectProperty .
ex:hasMother rdf:type owl:ObjectProperty .
”ex:hasMother er en underegenskab af ex:hasParent” betyder:
ex:hasMother rdfs:subPropertyOf ex:hasParent .
”rdfs:range af ex:hasParent er klassen ex:Person” betyder:
ex:hasParent rdfs:range ex:Person .
Hvor visse formelle aspekter af SKOS-datamodellen ikke kan angives som RDF-tripler med enten
RDF-, RDFS- eller OWL-vokabularier, bør læsere med en grundlæggende forståelse for
semantikken i RDF og OWL kunne forstå, hvordan disse udsagn kan oversættes til formelle
betingelser ved fortolkningen af et RDF-vokabularium (f.eks. i afsnit 5, betyder ”En ressource har
ikke mere end én værdi af skos:prefLabel per sprogmærke” for en given ressource x, at ikke to
medlemmer af sættet { y | <x,y> is in IEXT(I(skos:prefLabel)) } deler det samme sprogmærke,
hvor I og IEXT er funktioner defineret i [RDF-SEMANTICS]).
1.7.2. URI -forkortelser
Hele URI’er skrives i dette dokument med skrifttypen monospace omgivet af kantede parenteser,
f.eks. <http://example.org/ns/example>. Relative URI’er er anført på samme måde og er
relative til base-URI’en http://example.org/ns/. F.eks. er <example> og
<http://example.org/ns/example> samme URI.
URI’er angives også i dokumentet i en forkortet form. Forkortede URI’er vises med skrifttypen
monospace uden kantede parenteser og bør udbygges med nedenstående tabel over forkortelser.
Tabel 1. URI-forkortelser
URI Forkortelse
http://www.w3.org/2004/02/skos/core# skos:
http://www.w3.org/1999/02/22-rdf-syntax-ns# rdf:
http://www.w3.org/2000/01/rdf-schema# rdfs:
http://www.w3.org/2002/07/owl# owl:
Derfor er skos:Concept f.eks. en forkortelse af
<http://www.w3.org/2004/02/skos/core#Concept>.
1.7.3. Eksempler
Eksempler på RDF-grafer angives med sproget Terse RDF Triple language (Turtle) [TURTLE]. I
alle eksemplerne antages det, at de følger efter nedenstående præfiks og URI-baseerklæringer:
@prefix rdf: <http://www.w3.org/1999/02/22-rdf-syntax-ns#> .
@prefix rdfs: <http://www.w3.org/2000/01/rdf-schema#> .
@prefix owl: <http://www.w3.org/2002/07/owl#> .
@prefix skos: <http://www.w3.org/2004/02/skos/core#> .
@base <http://example.org/ns/> .
Derfor svarer nedenstående eksempel
Eksempel 1
<MyConcept> rdf:type skos:Concept .
Til følgende Turtle-dokument
@prefix rdf: <http://www.w3.org/1999/02/22-rdf-syntax-ns#> .
@prefix rdfs: <http://www.w3.org/2000/01/rdf-schema#> .
@prefix owl: <http://www.w3.org/2002/07/owl#> .
@prefix skos: <http://www.w3.org/2004/02/skos/core#> .
@base <http://example.org/ns/> .
<MyConcept> rdf:type skos:Concept .
hvilket svarer til følgende RDF/XML-dokument [RDF-XML]
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rdf:RDF
xmlns:rdf="http://www.w3.org/1999/02/22-rdf-syntax-ns#"
xmlns:rdfs="http://www.w3.org/2000/01/rdf-schema#"
xmlns:skos="http://www.w3.org/2004/02/skos/core#"
xmlns:owl="http://www.w3.org/2002/07/owl#"
xml:base="http://example.org/ns/">
<skos:Concept rdf:about="MyConcept"/>
</rdf:RDF>
som svarer til følgende N-TRIPLES-dokument [NTRIPLES]
<http://example.org/ns/MyConcept> <http://www.w3.org/1999/02/22-rdf-syntax-
ns#type> <http://www.w3.org/2004/02/skos/core#Concept> .
Bemærk, at Turtle bruger tegnene ”;” og ”,” til at forkorte flere tripler med samme subjekt eller
prædikat. Visse eksempler bruger også Turtle-syntaksen ”(...)”, der repræsenterer en RDF-samling.
1.8. Konformitet
Denne håndbog definerer ikke en formel notation for konformitet.
En RDF-graf bliver dog inkonsistent med SKOS-datamodellen, hvis den graf og SKOS-
datamodellen (som formelt defineret nedenfor) sammen fører til en logisk selvmodsigelse.
Hvor URI’er bruges til at identificere ressourcer skos:Concept, skos:ConceptScheme,
skos:Collection eller skosxl:Label, kræves der ikke her nogen specifik adfærd, når man
derefererer disse URI’er via internettet [WEBARCH]. Det anbefales dog stærkt, at man følger de
anbefalede retningslinjer i [COOLURIS] og [RECIPES], når man publicerer SKOS-data.
2. Navneområde og vokabularium i SKOS
URI’en for SKOS-navneområdet er:
http://www.w3.org/2004/02/skos/core#
SKOS-vokabulariet er et sæt URI’er, der er angivet i venstre kolonne i nedenstående tabel.
Tabel 1. SKOS-vokabularium
URI Definition
skos:Concept Afsnit 3. Klassen skos:Concept
skos:ConceptScheme Afsnit 4. Begrebssystemer
skos:inScheme Afsnit 4. Begrebssystemer
skos:hasTopConcept Afsnit 4. Begrebssystemer
skos:topConceptOf Afsnit 4. Begrebssystemer
skos:altLabel Afsnit 5. Leksikale betegnelser
skos:hiddenLabel Afsnit 5. Leksikale betegnelser
skos:prefLabel Afsnit 5. Leksikale betegnelser
skos:notation Afsnit 6. Notationer
skos:changeNote Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
skos:definition Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
skos:editorialNote Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
skos:example Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
skos:historyNote Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
skos:note Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
skos:scopeNote Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
skos:broader Afsnit 8. Semantiske relationer
skos:broaderTransitive Afsnit 8. Semantiske relationer
skos:narrower Afsnit 8. Semantiske relationer
skos:narrowerTransitive Afsnit 8. Semantiske relationer
skos:related Afsnit 8. Semantiske relationer
skos:semanticRelation Afsnit 8. Semantiske relationer
skos:Collection Afsnit 9. Begrebssamlinger
skos:OrderedCollection Afsnit 9. Begrebssamlinger
skos:member Afsnit 9. Begrebssamlinger
skos:memberList Afsnit 9. Begrebssamlinger
skos:broadMatch Afsnit 10. Egenskaber for mapning
skos:closeMatch Afsnit 10. Egenskaber for mapning
skos:exactMatch Afsnit 10. Egenskaber for mapning
skos:mappingRelation Afsnit 10. Egenskaber for mapning
skos:narrowMatch Afsnit 10. Egenskaber for mapning
skos:relatedMatch Afsnit 10. Egenskaber for parring
Alle URI’er i SKOS-vokabulariet er konstrueret ved at tilføje et lokalt navn (f.eks. ”prefLabel”) til
URI’ens SKOS-navneområde.
Se også SKOS-oversigten i tillæg B og stikordspanelet.
3. Klassen skos:Concept
3.1. Intro
Klassen skos:Concept er klassen af begreber i SKOS.
Et SKOS-begreb kan opfattes som en idé eller en forestilling – en tankeenhed. Men det er dog
subjektivt, hvad en tankeenhed består af, og denne definition er mere ment som tankevækkende end
begrænsende.
Et SKOS-begreb er nyttigt, når man beskriver et vidensorganiserende systems begrebsmæssige eller
intellektuelle struktur, og når der henvises til specifikke idéer eller betydninger, der er opstillet i en
KOS.
Bemærk, at fordi SKOS er designet som et instrument til at repræsentere semiformelle KOS’er,
f.eks. tesaurusser og klassifikationssystemer, er der indbygget en vis mængde fleksibilitet i den
formelle definition af denne klasse.
Yderligere eksempler på at identificere og beskrive SKOS-begreber findes i [Introduktion til
SKOS].
3.2. Vokabularium
skos:Concept
3.3. Definition af klasser og egenskaber
S1 skos:Concept er en forekomst af owl:Class.
3.4. Eksempler
Nedenstående graf angiver, at <MyConcept> et et SKOS-begreb (dvs. en forekomst af
skos:Concept).
Eksempel 2 (konsistent)
<MyConcept> rdf:type skos:Concept .
3.5. Notater
3.5.1. SKOS-begreber, OWL-klasser og OWL-egenskaber
Ud over at erklære at skos:Concept er en forekomst af owl:Class, så fremsætter denne vejledning
ikke yderligere udsagn om den formelle relation mellem klassen af SKOS-begreber og klassen af
OWL-klasser. Beslutningen om ikke at komme med den slags udsagn er taget for at give forskellige
anvendelser friheden til at udnytte forskellige designmønstre, når der arbejdes med SKOS i
kombination med OWL.
I nedenstående graf er <MyConcept> en forekomst af skos:Concept og en forekomst af
owl:Class.
Eksempel 3 (konsistent)
<MyConcept> rdf:type skos:Concept , owl:Class .
Dette eksempel er konsistent med SKOS-datamodellen.
På samme måde fremsættes der heller ikke udsagn om den formelle relation mellem klassen af
SKOS-begreber og klassen af OWL-egenskaber.
I nedenstående graf er <MyConcept> en forekomst af skos:Concept og en forekomst af
owl:ObjectProperty.
Eksempel 4 (konsistent)
<MyConcept> rdf:type skos:Concept , owl:ObjectProperty .
Dette eksempel er konsistent med SKOS-datamodellen.
4. Begrebssystemer
4.1. Intro
Et begrebssystem i SKOS kan opfattes som en samling af ét eller flere SKOS-begreber. Semantiske
relationer (links) mellem disse begreber kan også opfattes som en del af et begrebssystem. Denne
definition er dog tænkt som værende tankevækkende frem for begrænsende, og der er en vis
fleksibilitet i den formelle datamodel, der er angivet nedenfor
Forestillingen om, at et begrebssystem er nyttigt, når man arbejder med data fra en ukendt kilde og
med data, der beskriver to eller flere forskellige vidensorganiserende systemer.
Yderligere eksempler på at identificere og beskrive begrebssystemer findes i [Introduktion til
SKOS].
4.2. Vokabularium
skos:ConceptScheme
skos:inScheme
skos:hasTopConcept
skos:topConceptOf
4.3. Definition af klasser og egenskaber
S2 skos:ConceptScheme er en forekomst af owl:Class.
S3 Egenskaberne skos:inScheme, skos:hasTopConcept og skos:topConceptOf er forekomster
af owl:ObjectProperty.
S4 Rækkevidden rdfs:range af skos:inScheme er klassen skos:ConceptScheme.
S5 Domænet rdfs:domain af skos:hasTopConcept er klassen skos:ConceptScheme.
S6 Rækkevidden rdfs:range af skos:hasTopConcept er klassen skos:Concept.
S7 skos:topConceptOf er en underegenskab af skos:inScheme.
S8 skos:topConceptOf er owl:inverseOf af egenskaben skos:hasTopConcept.
4.4. Integritetsbetingelser
S9 skos:ConceptScheme er uden fælleselementer med skos:Concept.
4.5. Eksempler
Nedenstående graf beskriver et begrebssystem med to SKOS-begreber, hvoraf et er topbegreb i det
system.
Ekempel 5 (konsistent)
<MyScheme> rdf:type skos:ConceptScheme ;
skos:hasTopConcept <MyConcept> .
<MyConcept> skos:topConceptOf <MyScheme> .
<AnotherConcept> skos:inScheme <MyScheme> .
4.6. Notater
4.6.1. Lukkede versus åbne systemer
Tanken om et individuelt begrebssystem i SKOS svarer groft sagt til tanken om en individuel
tesaurus, et klassifikationssystem, et emneregister eller andre vidensorganiserende systemer.
I de fleste aktuelle informationssystemer bliver en tesaurus eller et klassifikationssystem dog
behandlet som et lukket system – begrebsmæssige enheder, der er defineret inden for det system,
kan ikke tage del i andre systemer (selv om de kan mappes til enheder i andre systemer).
Selv om SKOS har en lignende fremgangsmåde, er der ingen forhold, der forhindrer et SKOS-
begreb i at deltage i nul, ét eller flere begrebssystemer.
I nedenstående graf tager SKOS-begrebet <MyConcept> del i to forskellige begrebssystemer. Dette
er konsistent med SKOS-datamodellen.
Eksempel 6 (konsistent)
<MyScheme> rdf:type skos:ConceptScheme .
<AnotherScheme> rdf:type skos:ConceptScheme ;
owl:differentFrom <MyScheme> .
<MyConcept> skos:inScheme <MyScheme> , <AnotherScheme> .
Denne fleksibilitet er ønskelig, fordi det f.eks. muliggør, at man kan beskrive nye begrebssystemer
ved at kæde to eller flere eksisterende begrebssystemer sammen.
Bemærk også, at der ikke findes nogen måde at lukke begrebssystemets grænse. Så mens det er
muligt at bruge skos:inScheme til at fastslå, at SKOS-begreberne X, Y og Z tager del i
begrebssystemet A, kan man på ingen måde sige, at kun X, Y og Z tager del i A.
Selv om SKOS kan bruges til beskrive et begrebssystem, har SKOS dog ingen mekanisme, der
komplet kan definere et begrebssystem.
4.6.2. Begrebssystemer i SKOS og OWL-ontologier
Denne håndbog kommer ikke med udsagn om den formelle relation mellem klassen af
begrebssystemer i SKOS og klassen af OWL-ontologier. Beslutningen om ikke at bringe sådanne
udsagn er taget for at tillade, at forskellige designmønstre kan udforskes til brug af SKOS i
kombination med OWL [OWL-GUIDE].
I nedenstående graf er <MyScheme> både et begrebssystem i SKOS og en OWL-ontologi. Dette er
konsistent med SKOS-datamodellen.
Eksempel 7 (konsistent)
<MyScheme> rdf:type skos:ConceptScheme , owl:Ontology .
<MyConcept> skos:inScheme <MyScheme> .
4.6.3. Topbegreber og semantiske relationer
Egenskaben skos:hasTopConcept bruges konventionelt til at kæde et begrebssystem til det SKOS-
begreb, der sidder allerøverst i systemets hierarkiske relationer. Men der er ingen
integritetsbetingelser, der påtvinger denne konvention. Derfor er nedenstående graf ikke desto
mindre konsistent med SKOS-datamodellen på trods af, at den ikke følger brugskonventionen
skos:hasTopConcept nøje.
Eksempel 8 (konsistent)
<MyScheme> skos:hasTopConcept <MyConcept> .
<MyConcept> skos:broader <AnotherConcept> .
<AnotherConcept> skos:inScheme <MyScheme> .
Et program kan afvise sådanne data, men det er ikke påkrævet.
4.6.4. Inddæmning af skemaer og semantiske relationer
En forbindelse mellem to SKOS-koncepter medfører ikke inddæmning inden for det samme
begrebssystem. Dette illustreres af nedenstående eksempel.
Eksempel 9 (ikke følgerelation)
<A> skos:narrower <B> .
<A> skos:inScheme <MyScheme> .
medfører ikke
<B> skos:inScheme <MyScheme> .
Se også afsnit 8 nedenfor.
4.6.5. Domænet af skos:inScheme
Bemærk, at der ikke er angivet noget domæne for egenskaben skos:inScheme, dvs., at domænet
reelt er klassen af alle ressourcer (rdfs:Resource). Beslutningen om ikke at angive et domæne er
taget for at gøre det mere fleksibelt og tillade ekstension af SKOS for at definere nye klasser af
ressourcer, mens man stadig bruger skos:inScheme til at kæde dem sammen med
skos:ConceptScheme. Se også eksemplet 82 længere fremme.
5. Leksikale betegnelser
5.1. Intro
En leksikal betegnelse er en streng af UNICODE-tegn som ”romantisk kærlighed” eller ”れんあい”
i et givent naturligt sprog, f.eks. engelsk eller japansk (her skrevet i hiragana).
SKOS indeholder et elementært vokabularium, der kan knytte leksikale betegnelser til ressourcer af
enhver type. Med SKOS er det ikke mindst muligt at sondre mellem foretrukne alternative og
”skjulte” leksikale betegnelser for en given ressource.
De foretrukne og alternative betegnelser er nyttige, når man opretter repræsentationer af et
vidensorganiserende system, der kan læses af mennesker. Disse betegnelser giver det stærkeste
fingerpeg om betydning af et SKOS-begreb.
De skjulte betegnelser er nyttige, når en bruger bearbejder et vidensorganiserende system via en
tekstbaseret søgefunktion. Brugeren kan f.eks. indtaste fejlstavede ord i et forsøg på at finde et
relevant begreb. Hvis den fejlstavede forespørgsel matcher en skjult betegnelse, vil brugeren kunne
finde det relevante begreb, men den skjulte betegnelse vil ikke på anden måde være synlig for
brugeren (så der ikke opfordres til yderligere fejltagelser).
Formelt er en leksikal betegnelse en almindelig RDF-literal [RDF-CONCEPTS]. En almindelig
RDF-literal består af en leksikal form, der er en streng af UNICODE-tegn, og et valgfrit
sprogmærke, som er en tegnstreng, der følger syntaksen defineret i [BCP47].
Yderligere eksempler på at føje betegnelser til SKOS-begreber findes i [Introduktion til SKOS].
Bemærk især, at de ovenstående eksempler kun tjener til at illustrere generelle træk i SKOS-
datamodellen. De indikerer ikke nødvendigvis best practice for tildeling af betegnelser med
forskellige sprogmærker. Denne vejledning sigter mod at skabe en bredt favnende datamodel, som
derpå kan raffineres og/eller begrænses til mere specifikke situationer af brugerkonventioner.
Program- og sprogspecifikke brugerkonventioner i forbindelsen med betegnelser og sprogmærker
ligger uden for denne håndbogs område.
5.2. Vokabularium
skos:prefLabel
skos:altLabel
skos:hiddenLabel
5.3. Definition af klasser og egenskaber
S10 skos:prefLabel, skos:altLabel og skos:hiddenLabel er hver forekomster af
owl:AnnotationProperty.
S11 skos:prefLabel, skos:altLabel og skos:hiddenLabel er hver underegenskaber af
rdfs:label.
S12 Rækkevidden rdfs:range for hver af egenskaberne skos:prefLabel, skos:altLabel og
skos:hiddenLabel er klassen af almindelige RDF-literaler.
5.4. Integritetsbetingelser
S13 skos:prefLabel, skos:altLabel og skos:hiddenLabel er parvist adskilte egenskaber.
S14 En ressource har ikke mere end én værdi af skos:prefLabel per sprogmærke.
5.5. Eksempler
Følgende graf er konsistent og illustrerer, hvordan man tildeler leksikale betegnelser på to
forskellige sprog (fransk og engelsk).
Eksempel 10 (konsistent)
<MyResource>
skos:prefLabel "animals"@en ;
skos:altLabel "fauna"@en ;
skos:hiddenLabel "aminals"@en ;
skos:prefLabel "animaux"@fr ;
skos:altLabel "faune"@fr .
Følgende graf er konsistent og illustrerer, hvordan man tildeler leksikale betegnelser med fire
forskellige sprogvariationer (japansk skrevet på kanji, skriftsproget hiragana, skriftsproget katakana
eller med det latinske alfabet (rōmaji)).
Eksempel 11 (konsistent)
<AnotherResource>
skos:prefLabel "東"@ja-Hani ;
skos:prefLabel "ひがし"@ja-Hira ;
skos:altLabel "あずま"@ja-Hira ;
skos:prefLabel "ヒガシ"@ja-Kana ;
skos:altLabel "アズマ"@ja-Kana ;
skos:prefLabel "higashi"@ja-Latn ;
skos:altLabel "azuma"@ja-Latn .
Følgende graf er ikke konsistent med SKOS-datamodellen, fordi to forskellige foretrukne leksikale
betegnelser har fået det samme sprogmærke.
Eksempel 12 (ikke konsistent)
<Love> skos:prefLabel "love"@en ; skos:prefLabel "adoration"@en .
Følgende graf er ikke konsistent med SKOS-datamodellen, fordi der er konflikt mellem den
foretrukne og alternative leksikale betegnelse.
Eksempel 13 (ikke konsistent)
<Love> skos:prefLabel "love"@en ; skos:altLabel "love"@en .
Følgende graf er ikke konsistent med SKOS-datamodellen, fordi der er konflikt mellem den
alternative og skjulte leksikale betegnelse.
Eksempel 14 (ikke konsistent)
<Love> skos:altLabel "love"@en ; skos:hiddenLabel "love"@en .
Følgende graf er ikke konsistent med SKOS-datamodellen, fordi der er konflikt mellem den
foretrukne og skjulte leksikale betegnelse.
Eksempel 15 (ikke konsistent)
<Love> skos:prefLabel "love"@en ; skos:hiddenLabel "love"@en .
5.6. Notater
5.6.1. Domænet af leksikale betegnelsesegenskaber i SKOS
Bemærk, at der ikke er angivet domæne for skos:prefLabel, skos:altLabel og
skos:hiddenLabel. Derfor er det reelle domæne af disse egenskaber klassen af alle
ressourcer(rdfs:Resource).
Derfor er det konsistent med SKOS-datamodellen at bruge egenskaberne skos:prefLabel,
skos:altLabel og skos:hiddenLabel til at føje betegnelser til enhver type ressource.
I nedenstående graf er skos:prefLabel, skos:altLabel og skos:hiddenLabel blevet brugt til at
føje betegnelser til en ressource af typen owl:Class. Dette er konsistent med SKOS-datamodellen.
Eksempel 16 (konsistent)
<MyClass> rdf:type owl:Class ;
skos:prefLabel "animals"@en ;
skos:altLabel "fauna"@en ;
skos:hiddenLabel "aminals"@en ;
skos:prefLabel "animaux"@fr ;
skos:altLabel "faune"@fr .
5.6.2. Rækkevidden af leksikale betegnelsesegenskaber i SKOS
Bemærk, at rækkevidden af skos:prefLabel, skos:altLabel og skos:hiddenLabel er klassen af
almindelige RDF-literaler[RDF-CONCEPTS].
Almindelige RDF-literaler står altid på objektets plads i en tripel, hvor prædikatet er enten
skos:prefLabel, skos:altLabel eller skos:hiddenLabel. Hvis en graf ikke følger denne
konvention, kan et program afvise sådanne data, men det er ikke påkrævet. Se også notatet
nedenfor.
5.6.3. Definere betegnelsesrelationer
Visse anvendelser kræver yderligere funktionalitet med hensyn til betegnelser, f.eks. for at kunne
beskrive disse betegnelser eller definere yderligere relationer mellem betegnelserne (f.eks.
akronymer). Dette kan opnås gennem identifikation af betegnelser ved hjælp af URI’er. SKOS
eXtension for Labels, der er defineret i tillæg A, understøtter dette.
5.6.4. Alternativer uden foretrukne
I nedenstående graf har en ressource to alternative leksikale betegnelser, men ikke nogen
foretrukken leksikal betegnelse. Dette er konsistent med SKOS-datamodellen, og det har ikke
yderligere følgerelationer fra datamodellen. Bemærk dog, at mange programmer kræver en
foretrukken leksikal betegnelse for at kunne danne den bedst mulige visning, der kan læses af
mennesker.
Eksempel 17 (konsistent)
<Love> skos:altLabel "adoration"@en , "desire"@en .
5.6.5. Betegnelser og sprogmærker
[BCP47] definerer mærker for sprog. Bemærk, at ”en”, ”en-GB” og ”en-US” er tre forskellige
sprogmærker til henholdsvis engelsk, britisk engelsk og amerikansk engelsk. På samme måde er
”ja”, ”ja-Hani”, ”ja-Hira”, ”ja-Kana” og ”ja-Latn” fem forskellige sprogmærker til henholdsvis
japansk, japansk skrevet på skriftsproget kanji, skriftsproget hiragana og skriftsproget katakana
samt med det latinske alfabet (rōmaji).
Nedenstående graf er konsistent med SKOS-datamodellen, fordi ”en”, ”en-US” og ”en-GB” er
forskellige sprogmærker.
Eksempel 18 (konsistent)
<Colour> skos:prefLabel "color"@en , "color"@en-US , "colour"@en-GB .
I nedenstående graf er der heller ingen konflikt mellem de leksikale betegnelsesegenskaber, fordi
”en” og ”en-GB” er forskellige sprogmærker, og grafen er derfor konsistent med SKOS-
datamodellen.
Eksempel 19 (konsistent)
<Love> skos:prefLabel "love"@en ; skos:altLabel "love"@en-GB .
Bemærk dog, at disse eksempler – som anført ovenfor i afsnit 5.1 – kun tjener til at illustrere
generelle funktioner i SKOS-datamodellen og ikke nødvendigvis angiver den bedste metode til
tildeling af betegnelser med forskellige sprogmærker. Program- og sprogspecifikke
brugerkonventioner i forbindelse med betegnelser og sprogmærker ligger uden for denne håndbogs
område.
Det er foreslået, at programmer kan matche anmodninger om betegnelser på et givent sprog til
betegnelser med relaterede sprogmærker fra et begrebssystem i SKOS, f.eks. ved at implementere
de ”opslagsalgoritmer”, der er defineret i [BCP 47]. I programmer, der foretager sådanne match, er
det ikke påkrævet med betegnelser i alle mulige sprogvariationer (som der kan være mange af), og
de er kompatible med begrebssystemer i SKOS, der kun tilvejebringer de betegnelser, hvis leksikale
former er distinkte for et givent sprog eller en samling af sprog.
6. Notationer
6.1. Intro
En notation er en streng af tegn, f.eks. ”T58.5” eller ”303.4833”, der bruges entydigt til at
identificere et begreb inden for rammerne af et givent begrebssystem.
En notation adskiller sig fra en leksikal betegnelse ved, at notationen normalt ikke genkendes som
et ord eller en ordrækkefølge på noget naturligt sprog.
Dette afsnit definerer egenskaben skos:notation. Denne egenskab bruges til at tildele en notation
som en typeangivet literal [RDF-CONCEPTS].
6.2. Vokabularium
skos:notation
6.3. Definition af klasser og egenskaber
S15 skos:notation er en forekomst af owl:DatatypeProperty.
6.4. Eksempler
Nedenstående eksempel viser en ressource <http://example.com/ns/MyConcept> med en
notation, hvis leksikale form er UNICODE-strengen ”303.4833”, og hvis datatype er angivet med
URI ’en <http://example.com/ns/MyNotationDatatype>.
Eksempel 20 (konsistent)
<MyConcept> skos:notation "303.4833"^^<MyNotationDatatype> .
6.5. Notater
6.5.1. Notationer, typeangivne literaler og datatyper
En typeangivet literal er en UNICODE-streng kombineret med en datatype-URI [RDF-
CONCEPTS].
Typeangivne literaler bruges almindeligvis til at angive værdier som heltal, tal med flydende
komma og datoer, og der er på forhånd defineret en række datatyper i XML Schema [XML-
SCHEMA], f.eks. xs:integer, xs:float og xs:date.
Nye datatyper kan defineres til andre situationer, og disse kaldes normalt ”brugerdefinerede
datatyper” [SWBP-DATATYPES].
Konventionelt bruges egenskaben skos:notation kun sammen med en typeangivet literal på
triplens objektposition, hvor datatype-URI’en angiver en brugerdefineret datatype, der svarer til et
specifikt system af notationer eller klassifikationskoder.
I mange situationer kan det være tilstrækkeligt blot at danne en datatype-URI til et bestemt
notationssystem og definere datatypen uformelt via et dokument, der beskriver, hvordan
notationerne er konstrueret og/eller, hvilke leksikale former der er tilladt. Bemærk dog, at det også
er muligt at definere i det mindste en datatypes leksikale felt mere formelt via sproget XML
Schema. Se afsnit 2 [SWBP-DATATYPES]. Man skal være opmærksom på, at værktøjer kan
understøtte forskellige datatyper. Som omtalt i [OWL-REFERENCE] afsnit 6.3 bør værktøjer dog i
det mindste behandle leksikalt identiske literaler ens.
6.5.2. Flere notationer
Der er ingen begrænsninger for egenskaben skos:notation. Et begreb kan have nul, et eller flere
notationer.
Hvor et begreb har mere end én notation, kan disse stamme fra samme eller andre systemer. I
tilfælde, hvor notationer stammer fra forskellige systemer, kan der bruges forskellige datatyper til at
angive dette. Det er ikke sædvane at angive mere end én notation fra samme notationssystem (dvs.
med samme datatype-URI).
6.5.3. Unikke notationer i begrebssystemer
I praksis angiver man ikke den samme notation til to forskellige begreber i samme begrebssystem.
Hvis det var tilfældet, ville det være umuligt at bruge notationen til entydigt at henvise til et bestemt
begreb (dvs. at notationen bliver tvetydig).
6.5.4. Notationer og foretrukne betegnelser
Der er ingen begrænsninger i den kombinerede brug af skos:notation og skos:prefLabel. I
nedenstående eksempel angives den samme streng både som den leksikale form af en notation og
som den leksikale form af en foretrukken betegnelse.
Eksempel 21 (konsistent)
<Potassium>
skos:prefLabel "K"@en ;
skos:notation "K"^^<ChemicalSymbolNotation> .
Typeangivne literaler består af en tegnstreng og en datatype-URI. I praksis står skos:notation, når
den bruges sammen med typeangivne literaler, kun på triplens objektposition.
Almindelige literaler består at en tegnstreng og et sprogmærke. Konventionelt står
skos:prefLabel (samt skos:altLabel og skos:hiddenLabel), når den bruges sammen med
almindelige literaler, på triplens objektposition.
Der findes ingen RDF-literaler med både et sprogmærke og en datatype, f.eks. har en typeangivet
literal ikke noget sprogmærke, og en almindelig literal har ikke nogen datatype-URI.
6.5.5. Domænet af skos:notation
Bemærk, at der ikke er angivet noget domæne for skos:notation. Derfor er det reelle domæne
klassen af alle ressourcer (rdfs:Resource). Derfor er det konsistent med SKOS-datamodellen at
bruge skos:notation sammen med enhver type ressource.
7. Dokumentationsegenskaber (notategenskaber)
7.1. Intro
Notater bruges til at anføre informationer med relation til SKOS-begreber. Der er ingen
begrænsninger på denne informations beskaffenhed, og det kan f.eks. være almindelig tekst,
hypertekst eller et billede. Det kan også være en definition, information om omfanget af et begreb,
redaktionelle oplysninger eller enhver anden type information.
I dette afsnit er der formelt defineret syv egenskaber i SKOS, der kan knytte notater til begreber.
Yderligere oplysninger om den anbefalede brug af hver af disse dokumentationsegenskaber i SKOS
findes i [Introduktion til SKOS].
Det er ikke tilsigtet, at de syv egenskaber skal dække enhver situation, men de skal være brugbare i
nogle af de mest almindelige situationer. De skal tillige tilvejebringe et sæt ekstensionspunkter, der
kan definere mere specifikke typer notater. Yderligere oplysninger om den anbefalede best practice
for ekstension af SKOS, findes i [Introduktion til SKOS].
Der anbefales tre brugsmønstre i [Introduktion til SKOS]: ”dokumentation som en RDF-literal”,
"dokumentation som en relateret ressourcebeskrivelse” og ”dokumentation som en
dokumentreference”. Den datamodel, som er defineret i dette afsnit, er beregnet på at tilpasse sig
alle tre designmønstre.
7.2. Vokabularium
skos:note
skos:changeNote
skos:definition
skos:editorialNote
skos:example
skos:historyNote
skos:scopeNote
7.3. Definition af klasser og egenskaber
S16 skos:note, skos:changeNote, skos:definition, skos:editorialNote, skos:example,
skos:historyNote og skos:scopeNote er hver forekomster af owl:AnnotationProperty.
S17 skos:changeNote, skos:definition, skos:editorialNote, skos:example,
skos:historyNote og skos:scopeNote er hver underegenskaber af skos:note.
7.4. Eksempler
Nedenstående graf er et eksempel på ”dokumentation som en RDF-literal”.
Eksempel 22 (konsistent)
<MyResource> skos:note "this is a note"@en .
Nedenstående graf er et eksempel på ”dokumentation som en dokumentreference”.
Eksempel 23 (konsistent)
<MyResource> skos:note <MyNote> .
7.5. Notater
7.5.1. Domænet af dokumentationsegenskaber i SKOS
Bemærk, at der ikke er defineret et domæne for dokumentationsegenskaber i SKOS. Derfor er det
reelle domæne for disse egenskaber klassen af alle ressourcer (rdfs:Resource). Derfor er det
konsistent med SKOS-datamodellen at bruge dokumentationsegenskaber til at angive information
om enhver type ressource.
I nedenstående eksempelgraf er skos:definition blevet brugt til at give en definition af en
ressource af owl:Class i almindelig tekst. Dette er konsistent med SKOS-datamodellen.
Eksempel 24 (konsistent)
<Protein> rdf:type owl:Class ;
skos:definition """A physical entity consisting of a sequence of amino-acids; a protein monomer; a
single polypeptide chain. An example is the EGFR protein."""@en .
7.5.2. Rækkevidden af notategenskaber i SKOS
Bemærk, at der ikke er defineret en rækkevidde for dokumentationsegenskaber i SKOS. Derfor er
rækkevidden af disse egenskaber reelt klassen af alle ressourcer (rdfs:Resource). Ifølge
semantikken for RDF og OWL Full er alt en ressource, herunder almindelige RDF-literaler.
8. Semantiske relationer
8.1. Intro
Semantiske relationer i SKOS er forbindelser mellem SKOS-begreber, hvor forbindelserne er
iboende de sammenkædede begrebers betydning.
SKOS skelner mellem to grundlæggende kategorier af semantisk relation: hierarkisk og associativ.
En hierarkisk forbindelse mellem to begreber indikerer, at den ene på sin vis er mere generel
(”bredere”) end den anden (”snævrere”). En associativ forbindelse mellem to begreber indikerer, at
de to er iboende ”beslægtede”, men at den ene ikke på nogen måde er mere generel end den anden.
Egenskaberne skos:broader og skos:narrower bruges til at erklære en direkte hierarkisk
forbindelse mellem to SKOS-begreber. En tripel <A> skos:broader <B> erklærer, at <B>, triplens
objekt, er et bredere begreb end <A>, triplens subjekt. På samme måde erklærer en tripel <C>
skos:narrower <D>, at <D>, triplens objekt, er snævrere end <C>, triplens subjekt.
Konventionelt bruges skos:broader og skos:narrower kun til at erklære en direkte (dvs.
umidddelbar) hierarkisk forbindelse mellem to SKOS-begreber. Dette giver programmer en belejlig
og pålidelig adgang til de direkte bredere og snævrere forbindelser for ethvert givent begreb.
Bemærk: For at understøtte denne brugerkonvention er egenskaberne skos:broader og
skos:narrower ikke erklæret som transitive egenskaber.
Visse programmer skal bruge både direkte og indirekte hierarkiske forbindelser mellem begreber,
f.eks. til at forbedre genfinding gennem en udvidet søgeformulering. Til dette formål findes
egenskaberne skos:broaderTransitive og skos:narrowerTransitive. En tripel <A>
skos:broaderTransitive <B> repræsenterer en direkte eller indirekte hierarkisk forbindelse, hvor
<B> er en bredere ”stamfader” til <A>. På samme måde repræsenterer triplen <C>
skos:narrowerTransitive <D> en direkte eller indirekte hierarkisk forbindelse, hvor <D> er en
snævrere ”efterkommer” af <C>.
Konventionelt bruges egenskaberne skos:broaderTransitive og skos:narrowerTransitive
ikke til at komme med erklæringer. Disse egenskaber bruges i stedet til at udlede den transitive
afslutning af de hierarkiske forbindelser, der så kan bruges til at opnå direkte eller indirekte adgang
til hierarkiske forbindelser mellem begreber.
Egenskaben skos:related bruges til at erklære en associativ forbindelse mellem to SKOS-
begreber.
Yderligere eksempler på at erklære hierarkiske og associative forbindelser findes i [Introduktion af
SKOS].
8.2. Vokabularium
skos:semanticRelation
skos:broader
skos:narrower
skos:related
skos:broaderTransitive
skos:narrowerTransitive
8.3. Definition af klasser og egenskaber
S18
skos:semanticRelation, skos:broader, skos:narrower, skos:related,
skos:broaderTransitive of skos:narrowerTransitive er hver forekomster af
owl:ObjectProperty.
S19 Domænet rdfs:domain af skos:semanticRelation er klassen skos:Concept.
S20 Rækkevidden rdfs:range af skos:semanticRelation er klassen skos:Concept.
S21 skos:broaderTransitive, skos:narrowerTransitive og skos:related er hver
underegenskaber af skos:semanticRelation.
S22 skos:broader er en underegenskab af skos:broaderTransitive, og skos:narrower er
underegenskab af skos:narrowerTransitive.
S23 skos:related er en forekomst af owl:SymmetricProperty.
S24 skos:broaderTransitive og skos:narrowerTransitive er hver forekomster af
owl:TransitiveProperty.
S25 skos:narrower er owl:inverseOf af egenskaben skos:broader.
S26 skos:narrowerTransitive er owl:inverseOf af egenskaben skos:broaderTransitive.
8.4. Integritetsbetingelser
S27 skos:related har ingen fælleselementer med egenskaben skos:broaderTransitive.
Bemærk, at fordi skos:related er en symmetrisk egenskab, og skos:broaderTransitive samt
skos:narrowerTransitive er inverser, har skos:related derfor heller ingen fælleselementer
med skos:narrowerTransitive.
8.5. Eksempler
Nedenstående graf erklærer en direkte hierarkisk forbindelse mellem <A> og <B> (hvor <B> er
bredere end <A>) og associativt forbundet med <A> og <C>, samt konsistent med SKOS-
datamodellen.
Eksempel 25 (konsistent)
<A> skos:broader <B> ; skos:related <C> .
Nedenstående graf er ikke konsistent med SKOS-datamodellen, for der er uoverensstemmelse
mellem associative og hierarkiske forbindelser.
Eksempel 26 (ikke konsistent)
<A> skos:broader <B> ; skos:related <B> .
Nedenstående graf er ikke konsistent med SKOS-datamodellen, igen fordi der er
uoverensstemmelse mellem associative og hierarkiske forbindelser.
Eksempel 27 (ikke konsistent)
<A> skos:broader <B> ; skos:related <C> .
<B> skos:broader <C> .
I eksemplet ovenfor er uoverensstemmelsen ikke umiddelbart tydelig. Uoverensstemmelsen bliver
åbenlys, når der drages følgeslutninger baseret på ovenstående definition af klasser og egenskaber,
hvilket giver følgende graf.
Eksempel 28 (ikke konsistent)
<A> skos:broaderTransitive <C> ; skos:related <C> .
Nedenstående graf er ikke konsistent med SKOS-datamodellen, igen fordi der er
uoverensstemmelse mellem associative og hierarkiske forbindelser baseret på ovenstående
definition af klasser og egenskaber.
Eksempel 29 (ikke konsistent)
<A> skos:narrower <B> ; skos:related <C> .
<B> skos:narrower <C> .
8.6. Notater
8.6.1. Relationer mellem underegenskaber
Nedenstående diagram illustrerer uformelt underegenskabsrelationerne mellem SKOS’ semantiske
egenskabsrelationer.
skos:semanticRelation
|
+— skos:related
|
+— skos:broaderTransitive
| |
| +— skos:broader
|
+— skos:narrowerTransitive
|
+— skos:narrower
8.6.2. Domæne og rækkevidde af semantiske relationsegenskaber i SKOS
Bemærk, at domæne og rækkevidde af skos:semanticRelation er klassen skos:Concept. Fordi
skos:broader, skos:narrower og skos:related hver er underegenskaber af
skos:semanticRelation, medfører grafen i eksempel 26 ovenover, at <A>, <B> og <C> hver er
forekomster af skos:Concept.
8.6.3. Symmetrien i skos:related
skos:related er en symmetrisk egenskab. Nedenstående eksempler illustrerer følgerelationen af
denne betingelse.
Eksempel 30 (følgerelation)
<A> skos:related <B> .
medfører
<B> skos:related <A> .
Bemærk, at skønt skos:related er en symmetrisk egenskab, begrænser denne betingelse ikke
underegenskaber af skos:related (dvs. underegenskaber af skos:related kan være symmetriske,
ikke-symmetriske eller antisymmetriske og stadig være konsistente med SKOS-datamodellen).
Nedenstående eksempel illustrerer dette: To nye egenskaber, som ikke er symmetriske, bliver
erklæret underegenskaber af skos:related. Eksemplet, som er konsistent med SKOS-
datamodellen, viser også nogle af de følgerelationer, det medfører.
Eksempel 31 (følgerelation)
<cause> rdf:type owl:ObjectProperty ;
rdfs:subPropertyOf skos:related .
<effect> rdf:type owl:ObjectProperty ;
rdfs:subPropertyOf skos:related ;
owl:inverseOf <cause> .
<A> <cause> <B> .
medfører
<A> skos:related <B> .
<B> <effect> <A> ; skos:related <A> .
Yderligere oplysninger om anbefalinger for ekstension af SKOS findes i [Introduktion til SKOS].
8.6.4. skos:related og transitivitet
Bemærk, at skos:related ikke er en transitiv egenskab. Derfor understøtter SKOS-datamodellen
ikke en konklusion som illustreret i nedenstående eksempel.
Eksempel 32 (ikke følgerelation)
<A> skos:related <B> .
<B> skos:related <C> .
medfører ikke
<A> skos:related <C> .
8.6.5. skos:related og refleksivitet
Bemærk, at denne vejledning ikke angiver, at skos:related er en refleksiv egenskab. Den angiver
heller ikke, at skos:related er en irrefleksiv egenskab.
Da skos:related ikke er defineret som en irrefleksiv egenskab, er nedenstående graf konsistent
med SKOS-datamodellen.
Eksempel 33 (konsistent)
<A> skos:related <A> .
For mange programmer, der benytter sig af vidensorganiserende systemer, udgør udsagn som X
skos:related X et potentielt problem. Hvor dette er tilfældet, vil et program måske søge efter
sådanne udsagn, før det begynder at behandle SKOS-dataene. Denne håndbog beskriver dog ikke,
hvordan sådanne programmer skal behandle den slags udsagn, og det kan variere fra program til
program.
8.6.6. skos:broader og transitivitet
Bemærk, at skos:broader ikke er en transitiv egenskab. På samme måde er skos:narrower heller
ikke en transitiv egenskab. Derfor understøtter SKOS-datamodellen ikke en følgerelation som
illustreret i eksemplet nedenunder.
Eksempel 34 (ikke følgerelation)
<A> skos:broader <B> .
<B> skos:broader <C> .
medfører ikke
<A> skos:broader <C> .
skos:broader er dog underegenskab af skos:broaderTransitive, som er en transitiv egenskab.
På samme måde er skos:narrower underegenskab af skos:narrowerTransitive, som er en
transitiv egenskab. Derfor understøtter SKOS-datamodellen de følgerelationer, der er illustreret
nedenfor.
Eksempel 35 (følgerelation)
<A> skos:broader <B> .
<B> skos:broader <C> .
medfører
<A> skos:broaderTransitive <B> .
<B> skos:broaderTransitive <C> .
<A> skos:broaderTransitive <C> .
Bemærk især, at skos:broader og skos:narrower i praksis kun bruges til at erklære umiddelbare
(dvs. direkte) hierarkiske forbindelser mellem to SKOS-begreber. Konventionelt bruges
skos:broaderTransitive og skos:narrowerTransitive ikke til at erklære, men i stedet kun til
at drage følgeslutninger.
Dette mønster tillader, at man bevarer oplysninger om direkte (dvs. umiddelbare ) hierarkiske
forbindelser, hvilket er nødvendigt for mange opgaver (f.eks. bygge forskellige typer visuel
repræsentation af et vidensorganiserende system), mens det også udgør en mekanisme til at søge
konventionelt på den transitive afslutning af disse hierarkiske forbindelser (som vil omfatte både
direkte og indirekte forbindelser), hvilket er nyttigt i andre situationer (f.eks. algoritmer til udvidet
søgeformulering).
Bemærk også, at en underegenskab af transitiv egenskab ikke nødvendigvis er transitiv.
Se også notat om alternative ruter herunder.
8.6.7. skos:broader og refleksivitet
Bemærk, at denne vejledning ikke kommer med udsagn om de refleksive karaktertræk af relationen
skos:broader. Den angiver ikke, at skos:broader er en refleksiv egenskab, ligesom den heller
ikke angiver, at skos:broader er en irrefleksiv egenskab. Derfor kan triplen:
Eksempel 36 (konsistent)
<A> skos:broader <A> .
være til stede eller ikke til stede for enhver graf og ressource <A>. Denne konservative position
tillader, at SKOS bruges til at modellere både KOS, hvor fortolkningen af skos:broader er
refleksiv (f.eks. en direkte oversættelse af et erklæret OWL-underklassehierarki), eller KOS, hvor
skos:broader kan opfattes som irrefleksiv (som man ville forvente i de fleste tesaurusser eller
klassifikationssystemer).
På samme måde fremsættes der ingen erklæringer om refleksiviteten eller irrefleksiviteten af
skos:narrower.
For mange programmer, der benytter sig af vidensorganiserende systemer, udgør udsagn af typen X
skos:broader X eller Y skos:narrower Y et potentielt problem. Hvor dette er tilfældet, vil et
program måske søge efter sådanne udsagn, før det begynder at behandle SKOS-dataene. Denne
håndbog beskriver dog ikke, hvordan sådanne programmer skal behandle den slags udsagn, og det
kan variere fra program til program.
8.6.8. Cyklusser i hierarkiske relationer (skos:broaderTransitive og refleksivitet)
I nedenstående graf er der angiver en cyklus i den hierarkiske relation. Bemærk, at denne graf er
konsistent med SKOS-datamodellen, dvs. der er ingen betingelse, der kræver, at
skos:broaderTransitive er irrefleksiv.
Eksempel 37 (konsistent)
<A> skos:broader <B> .
<B> skos:broader <A> .
For mange programmer, der benytter sig af vidensorganiserende systemer, udgør en cyklus i den
hierarkiske relation et potentielt problem. Når disse programmer leder efter cyklusser i den
hierarkiske relation, er det en bekvem strategi at beregne den transitive afslutning af
skos:broaderTransitive og derpå lede efter udsagn af typen X skos:broaderTransitive X.
Hvordan et program skal behandle sådanne udsagn er ikke defineret i denne håndbog og kan variere
fra program til program.
8.6.9. Alternative ruter i den hierarkiske relation
I nedenstående graf er der to alternative ruter fra A til C i den hierarkiske relation.
Eksempel 38 (konsistent)
<A> skos:broader <B> , <C> .
<B> skos:broader <C> .
I nedenstående graf er der to alternative ruter fra A til D i den hierarkiske relation.
Eksempel 39 (konsistent)
<A> skos:broader <B> , <C> .
<B> skos:broader <D> .
<C> skos:broader <D> .
Dette er et mønster, der opstår naturligt i poly-hierarkiske vidensorganiserende systemer.
Begge grafer er konsistente med SKOS-datamodellen, dvs. der er ingen betingelse, der kræver, at
der kun kan være én rute mellem to givne knuder i den hierarkiske relation.
8.6.10. Manglende sammenhæng mellem skos:related og skos:broaderTransitive
Denne håndbog behandler hierarkiske og associative relationer, som var de fundamentalt forskellige
af natur. Derfor er en sammenfald mellem hierarkiske associative forbindelser ikke konsistent med
SKOS-datamodellen. Ovenstående eksempel illustrerer visse situationer, hvor man kan se en
konflikt opstå.
Denne holdning følger de sædvanlige definitioner for hierarkiske og associative relationer i
tesaurusstandarderne [ISO2788] [BS8723-2] og understøtter skik og brug i mange eksisterende
vidensorganiserende systemer.
Bemærk, at denne håndbog udtrykker den stærkere holdning, at ikke blot er de umiddelbare (dvs.
direkte) hierarkiske og associative forbindelser disjunkte, men associative forbindelser er også
disjunkte med indirekte hierarkiske forbindelser. Dette er formelt registreret i integritetsbetingelsen,
der erklærer, at skos:related og skos:broaderTransitive er disjunkte egenskaber.
9. Begrebssamlinger
9.1. Intro
Begrebssamlinger i SKOS er ordnede grupper af SKOS-begreber og/eller grupper af SKOS-
begreber med betegnelse.
Samlinger er nyttige, når en gruppe af begreber har noget tilfælles, hvor det er belejligt at samle
dem under en fælles betegnelse, eller hvor visse begreber kan placeres i en meningsfuld rækkefølge.
9.2. Vokabularium
skos:Collection
skos:OrderedCollection
skos:member
skos:memberList
9.3. Definition af klasser og egenskaber
S28 skos:Collection og skos:OrderedCollection er hver forekomster af owl:Class.
S29 skos:OrderedCollection er en underklasse af skos:Collection.
S30 skos:member og skos:memberList er hver forekomster af owl:ObjectProperty.
S31 Domænet rdfs:domain af skos:member er klassen skos:Collection.
S32 Rækkevidden rdfs:range af skos:member er fællesmængden af klasserne skos:Concept og
skos:Collection.
S33 Domænet rdfs:domain af skos:memberList er klassen skos:OrderedCollection.
S34 Rækkevidden rdfs:range af skos:memberList er klassen rdf:List.
S35 skos:memberList er en forekomst af owl:FunctionalProperty.
S36 For enhver ressource gælder, at hvert emne på listen, der er givet som værdien af egenskaben
skos:memberList, også er en værdi af egenskaben skos:member.
9.4. Integritetsbetingelser
S37 skos:Collection har ingen fælleselementer med skos:Concept og skos:ConceptScheme.
9.5. Eksempler
Nedenstående graf illustrerer en SKOS-samling med tre medlemmer.
Eksempel 40 (konsistent)
<MyCollection> rdf:type skos:Collection ;
skos:member <X> , <Y> , <Z> .
Nedenstående graf illustrerer en ordnet SKOS-samling med tre medlemmer. Bemærk brugen af
Turtle-syntaksen(...), der repræsenterer en RDF-samling (liste).
Eksempel 41 (konsistent)
<MyOrderedCollection> rdf:type skos:OrderedCollection ;
skos:memberList ( <X> <Y> <Z> ) .
9.6. Notater
9.6.1. Udlede samlinger fra ordnede samlinger
Udsagn S36 angiver den logiske relation mellem egenskaberne skos:memberList og
skos:member. Denne relation betyder, at en samling kan udledes fra en ordnet samling. Dette
illustreres af nedenstående eksempel.
Eksempel 42 (følgerelation)
<MyOrderedCollection> rdf:type skos:OrderedCollection ;
skos:memberList ( <X> <Y> <Z> ) .
medfører
<MyOrderedCollection> rdf:type skos:Collection ;
skos:member <X> , <Y> , <Z> .
Bemærk, at SKOS ikke har nogen metode til eksplicit at angive, at en samling ikke er ordnet.
9.6.2. Integritet af skos:memberList
Bemærk, at skos:memberList er en funktionel egenskab, dvs. at den har ikke mere end én værdi.
Det er hensigten, at SKOS-datamodellen skal registrere, at det ikke giver nogen mening, at en
ordnet samling har mere end én medlemsliste. Desværre er der ingen måde, hvorpå man kan bruge
denne betingelse som en integritetsbetingelse uden eksplicit at angive, at to lister er forskellige
objekter. Selv om nedenstående graf er konsistent med SKOS-datamodellen, så bliver det noget
vrøvl (en liste med to førsteelementer og en tvedelt hale).
Eksempel 43 (følgerelation)
<OrderedCollectionResource>
skos:memberList ( <A> <B> ) , ( <X> <Y> ) .
medfører
<OrderedCollectionResource>
skos:memberList [ rdf:first <A> , <X> ; rdf:rest [ rdf:first <B> ; rdf:rest rdf:nil ] , [ rdf:first <Y> ;
rdf:rest rdf:nil ] ] .
Men som angivet i afsnit 3.3.3 i [RDF-SEMANTICS] kan semantiske ekstensioner af RDF placere
ekstra korrekte, syntaktisk formulerede restriktioner om brugen af RDF-vokabulariet (rdf:first,
rdf:rest, rdf:nil) for at udelukke den slags grafer.
9.6.3. Indlejrede samlinger
I nedenstående eksempel er en samling indlejret i en anden.
Eksempel 44 (konsistent)
<MyCollection> rdf:type skos:Collection ;
skos:member <A> , <B> , <MyNestedCollection> .
<MyNestedCollection> rdf:type skos:Collection ;
skos:member <X> , <Y> , <Z> .
Dette eksempel er konsistent med SKOS-datamodellen, fordi rækkevidden af skos:member er
fællesmængden af skos:Concept og skos:Collection.
9.6.4. SKOS-begreber, begrebssamlinger og semantiske relationer
I SKOS-datamodellen har klasserne skos:Concept og skos:Collection ingen fælleselementer.
Domænet og rækkevidden af SKOS’ semantiske relationsegenskaber er skos:Concept. Hvis nogle
af de semantiske relationsegenskaber (f.eks. skos:narrower) bruges til at forbinde til og fra en
samling, vil grafen derfor ikke være konsistent med SKOS-datamodellen.
Dette illustreres i nedenstående eksempel, som ikke er konsistent med SKOS-datamodellen.
Eksempel 45 (ikke konsistent)
<A> skos:narrower <B> .
<B> rdf:type skos:Collection .
På samme måde er nedenstående graf ikke konsistent med SKOS-datamodellen.
Eksempel 46 (ikke konsistent)
<A> skos:broader <B> .
<B> rdf:type skos:Collection .
På samme måde er nedenstående graf ikke konsistent med SKOS-datamodellen.
Eksempel 47 (ikke konsistent)
<A> skos:related <B> .
<B> rdf:type skos:Collection .
Men nedenstående graf er dog konsistent med SKOS-datamodellen.
Eksempel 48 (konsistent)
<A> skos:narrower <B> , <C> , <D> .
<ResourceCollection> rdfs:label "Resource Collection"@en ;
skos:member <B> , <C> , <D> .
Dette betyder, at en passende SKOS-repræsentation for tesaurusser og andre vidensorganiserende
systemer, hvor knudebetegnelser bruges inden for tesaurussens systematiske visning, kræver
omhyggelig overvejelse. Hvor knudebetegnelser bruges i den systematiske visning, er det desuden
ikke altid muligt helt at rekonstruere den systematiske visning alene fra en SKOS-repræsentation.
Hvordan man fuldt repræsenterer alle informationerne i en systematisk visning af en tesaurus eller
andre vidensorganiserende systemer, ligger uden for SKOS’ rammer.
10. Mapningegenskaber
10.1. Intro
Egenskaberne til mapning i SKOS er skos:closeMatch, skos:exactMatch, skos:broadMatch,
skos:narrowMatch og skos:relatedMatch. Disse egenskaber bruges til at mappe (opstille)
forbindelser mellem SKOS-begreber i forskellige begrebssystemer, hvor forbindelserne er iboende i
betydningen sammenkædede begreber.
Egenskaberme skos:broadMatch og skos:narrowMatch bruges til at angive hierarkisk mapning
mellem to begreber.
Egenskaben skos:relatedMatch bruges til at angive associativ mapning mellem to begreber.
Egenskaben skos:closeMatch bruges til at sammenkæde to begreber, der er så ens, at de kan
bruges synonymt i visse informationssøgningsprogrammer. For at undgå muligheden for
”sammensatte fejl”, når man mapper på tværs af mere end to begrebssystemer, bliver
skos:closeMatch ikke erklæret som en transitiv egenskab.
Egenskaben skos:exactMatch bruges til at sammenkæde begreber, der indikerer en så høj grad af
tillid, at begreberne kan bruges synonymt over en bred vifte af informationssøgningsprogrammer.
skos:exactMatch er en transitiv egenskab og underegenskab af skos:closeMatch.
10.2. Vokabularium
skos:mappingRelation
skos:closeMatch
skos:exactMatch
skos:broadMatch
skos:narrowMatch
skos:relatedMatch
10.3. Definition af klasser og egenskaber
S38 skos:mappingRelation, skos:closeMatch, skos:exactMatch, skos:broadMatch,
skos:narrowMatch og skos:relatedMatch er hver forekomster af owl:ObjectProperty.
S39 skos:mappingRelation er underegenskab af skos:semanticRelation.
S40 skos:closeMatch, skos:broadMatch, skos:narrowMatch og skos:relatedMatch er hver
underegenskaber af skos:mappingRelation.
S41 skos:broadMatch er underegenskab af skos:broader, skos:narrowMatch er underegenskab
af skos:narrower og skos:relatedMatch er underegenskab af skos:related.
S42 skos:exactMatch er underegenskab af skos:closeMatch.
S43 skos:narrowMatch er owl:inverseOf egenskaben skos:broadMatch.
S44 skos:relatedMatch, skos:closeMatch og skos:exactMatch er hver forekomster af
owl:SymmetricProperty.
S45 skos:exactMatch er forekomst af owl:TransitiveProperty.
10.4. Integritetsbetingelser
S46 skos:exactMatch har ingen elementer til fælles med egenskaberne skos:broadMatch og
skos:relatedMatch.
Bemærk, at fordi skos:exactMatch er en symmetrisk egenskab og skos:broadMatch og
skos:narrowMatch er inverser, har skos:exactMatch derfor heller ingen elementer til fælles med
skos:narrowMatch.
10.5. Eksempler
Nedenstående graf erklærer en eksakt ækvivalensforbindelse mellem <A> og <B>.
Eksempel 49 (konsistent)
<A> skos:exactMatch <B> .
Nedenstående graf erklærer en tæt ækvivalensforbindelse mellem <A> og <B>.
Eksempel 50 (konsistent)
<A> skos:closeMatch <B> .
Nedenstående graf erklærer en hierarkisk forbindelse mellem <A> og <B> (hvor <B> er bredere end
<A>) og er en associativ forbindelse mellem <A> og <C>.
Eksempel 51 (konsistent)
<A> skos:broadMatch <B> ; skos:relatedMatch <C> .
Nedenstående graf er ikke konsistent med SKOS-datamodellen, fordi der er konflikt mellem
eksakte og hierarkiske forbindelser.
Eksempel 52 (ikke konsistent)
<A> skos:exactMatch <B> ; skos:broadMatch <B> .
Nedenstående graf er ikke konsistent med SKOS-datamodellen, fordi der er konflikt mellem
eksakte og associative forbindelser.
Eksempel 53 (ikke konsistent)
<A> skos:exactMatch <B> ; skos:relatedMatch <B> .
10.6. Notater
10.6.1. Mapning af egenskaber, semantiske relationsegenskaber og begrebssystemer
Konventionelt bruges mapningegenskaberne i SKOS kun til at sammenkæde begreber i forskellige
begrebssystemer. Man skal dog bemærke, at brug af semantiske relationsegenskaber
(skos:broader, skos:narrower, skos:related) til at sammenkæde begreber i forskellige
begrebssystemer også er konsistent med SKOS datamodellen (se afsnit 8).
Mapningegenskaberne skos:broadMatch, skos:narrowMatch og skos:relatedMatch er tiltænkt
situationer, hvor dataproveniensen er kendt, og det er nyttigt hurtigt at kunne se forskellen mellem
interne forbindelser i et begrebssystem og forbindelser mellem begrebssystemer.
At bruge mapningegenskaberne i SKOS er dog ikke en erstatning for en omhyggelig styring af
RDF-grafer eller brug af proveniensmekanismer.
Rationalet bag dette design er, at det er svært at skelne absolut mellem interne forbindelser inden
for et begrebssystem og mapningforbindelser mellem begrebssystemer. Det gælder især i et åbent
miljø, hvor forskellige personer reorganiserer begreberne i begrebssystemer på forskellige måder.
Det, som én person ser som to begrebssystemer med forbindelser mellem dem, vil en anden måske
opfatte som et enkelt begrebssystem blot med interne forbindelser. Denne vejledning tillader, at
begge synspunkter kan eksistere på samme tid, hvilket (håbes der) vil fremme fleksibiliteten og
innovationen, når det kommer til genbrug af SKOS-data på internettet.
Der er derfor en nær forbindelse mellem de semantiske relationsegenskaber og
mapningegenskaberne. Egenskaben skos:broadMatch er underegenskab af skos:broader,
skos:narrowMatch er underegenskab af skos:narrower, og skos:relatedMatch er
underegenskab af skos:related. De komplette relationer mellem underegenskaberne er illustreret
nedenfor.
skos:semanticRelation
|
+- skos:related
| |
| +- skos:relatedMatch
|
+- skos:broaderTransitive
| |
| +- skos:broader
| |
| +- skos:broadMatch
|
+- skos:narrowerTransitive
| |
| +- skos:narrower
| |
| +- skos:narrowMatch
|
+- skos:mappingRelation
|
+- skos:closeMatch
| |
| +- skos:exactMatch
|
+- skos:relatedMatch
|
+- skos:broadMatch
|
+- skos:narrowMatch
Nedenstående eksempler illustrerer visse følgerelationer af diagrammet over underegenskaberne og
af domænet og rækkevidden af skos:semanticRelation.
Eksempel 54 (følgerelation)
<A> skos:broadMatch <B> .
medfører
<A> skos:mappingRelation <B> .
<A> skos:broader <B> .
<A> skos:broaderTransitive <B> .
<A> skos:semanticRelation <B> .
<A> rdf:type skos:Concept .
<B> rdf:type skos:Concept .
Eksempel 55 (følgerelation)
<A> skos:narrowMatch <B> .
medfører
<A> skos:mappingRelation <B> .
<A> skos:narrower <B> .
<A> skos:narrowerTransitive <B> .
<A> skos:semanticRelation <B> .
<A> rdf:type skos:Concept .
<B> rdf:type skos:Concept .
Eksempel 56 (følgerelation)
<A> skos:relatedMatch <B> .
medfører
<A> skos:mappingRelation <B> .
<A> skos:related <B> .
<A> skos:semanticRelation <B> .
<A> rdf:type skos:Concept .
<B> rdf:type skos:Concept .
Eksempel 57 (følgerelation)
<A> skos:exactMatch <B> .
medfører
<A> skos:closeMatch <B> .
<A> skos:mappingRelation <B> .
<A> skos:semanticRelation <B> .
<A> rdf:type skos:Concept .
<B> rdf:type skos:Concept .
Bemærk også, at fordi forskellige personer måske omorganiserer begreberne i begrebssystemer på
andre måder, kan en graf erklære mapningforbindelser mellem begreber i det samme
begrebssystem, og der er ingen formelle integritetsbetingelser i SKOS-datamodellen, der ville gøre
sådan en graf inkonsistent. F.eks. er nedenstående graf konsistent med SKOS-datamodellen. I
praksis forventes det dog, at sådan en graf kan opstå, hvis man sammenfletter to eller flere grafer fra
forskellige kilder.
Eksempel 58 (konsistent)
<A> skos:broadMatch <B> ; skos:relatedMatch <C> .
<A> skos:inScheme <MyScheme> .
<B> skos:inScheme <MyScheme> .
<C> skos:inScheme <MyScheme> .
10.6.2. Konflikter mellem hierarkiske og associative forbindelser
Nedenstående eksempler illustrerer ”konflikter” mellem hierarkiske associative forbindelser, som
ikke er konsistente med SKOS-datamodellen (pga. den underegenskabsrelation, der er illustreret
ovenfor, og på grund af den datamodel for semantiske relationsegenskaber, der er defineret i afsnit
8).
Eksempel 59 (ikke konsistent)
<A> skos:broadMatch <B> ; skos:relatedMatch <B> .
Eksempel 60 (ikke konsistent)
<A> skos:narrowMatch <B> ; skos:relatedMatch <B> .
Eksempel 61 (ikke konsistent)
<A> skos:broadMatch <B> .
<B> skos:broadMatch <C> .
<A> skos:relatedMatch <C> .
10.6.3. Mapningegenskaber og transitivitet
Den eneste mapningegenskab i SKOS, der er angivet som transitiv, er skos:exactMatch. Dette er
illustreret af eksemplet nedenfor:
Eksempel 62 (følgerelation)
<A> skos:exactMatch <B> .
<B> skos:exactMatch <C> .
medfører
<A> skos:exactMatch <C> .
Alle andre mapningegenskaber i SKOS er ikke transitive. Derfor understøttes følgerelationer, som
illustreret i eksemplerne nedenfor, ikke af SKOS-datamodellen.
Eksempel 63 (ikke følgerelation)
<A> skos:broadMatch <B> .
<B> skos:broadMatch <C> .
medfører ikke
<A> skos:broadMatch <C> .
Eksempel 64 (ikke følgerelation)
<A> skos:relatedMatch <B> .
<B> skos:relatedMatch <C> .
medfører ikke
<A> skos:relatedMatch <C> .
Eksempel 65 (ikke følgerelation)
<A> skos:closeMatch <B> .
<B> skos:closeMatch <C> .
medfører ikke
<A> skos:closeMatch <C> .
10.6.4. Mapningenskaber og refleksitivitet
Ingen af mapningegenskaberne i SKOS er refleksive, og de er heller ikke irrefleksive.
Nedenstående graf er konsistent med SKOS-datamodellen, fordi skos:exactMatch,
skos:broadMatch og skos:relatedMatch ikke er irrefleksive.
Eksempel 66 (konsistent)
<A> skos:exactMatch <A> .
<B> skos:broadMatch <B> .
<C> skos:relatedMatch <C> .
Yderligere oplysninger om refleksiviteten af semantiske relationsegenskaber i SKOS, findes i afsnit
8.
10.6.5. Cyklusser og skiftende ruter forbundet med skos:broadMatch
Der er ingen formelle integritetsbetingelser, der forhindrer hverken cyklusser eller alternative ruter i
en graf med hierarkiske forbindelser.
I nedenstående graf er der to cyklusser, der involverer skos:broadMatch. Grafen er konsistent
med SKOS-datamodellen.
Eksempel 67 (konsistent)
<A> skos:broadMatch <B> .
<B> skos:broadMatch <A> .
<X> skos:broadMatch <Y> .
<Y> skos:broadMatch <Z> .
<Z> skos:broadMatch <X> .
I nedenstående graf er der to alternative ruter, der involverer skos:broadMatch. Grafen er
konsistent med SKOS-datamodellen.
Eksempel 68 (konsistent)
<A> skos:broadMatch <B> .
<B> skos:broadMatch <C> .
<A> skos:broadMatch <C> .
Yderligere oplysninger om cyklusser og alternative ruter, der involverer skos:broader, findes i
afsnit 8.
10.6.6. Cyklusser forbundet med skos:exactMatch og skos:closeMatch
Eksempel 69 (følgerelation)
<A> skos:exactMatch <B>
medfører
<A> skos:exactMatch <A> .
<A> skos:closeMatch <A> .
På grund af overstående følgerelation (der opstår ved en kombination af S42, S44 og S45), skal
programmer kunne håndtere cyklusser i skos:exactMatch og skos:closeMatch.
10.6.7. Underegenskabskæder forbundet med skos:exactMatch
Der er ikke noget kædeaksiom i SKOS-datamodellen, der involverer egenskaberne
skos:exactMatch eller skos:closeMatch. Derfor er de nedenfor viste følgerelationer ikke
understøttet.
Eksempel 70 (ikke følgerelation)
<A> skos:exactMatch <B> .
<B> skos:broadMatch <C> .
medfører ikke
<A> skos:broadMatch <C> .
Eksempel 71 (ikke følgerelation)
<A> skos:exactMatch <B> .
<B> skos:relatedMatch <C> .
medfører ikke
<A> skos:relatedMatch <C> .
Eksempel 72 (ikke følgerelation)
<A> skos:closeMatch <B> .
<B> skos:broadMatch <C> .
medfører ikke
<A> skos:broadMatch <C> .
Eksempel 73 (ikke følgerelation)
<A> skos:closeMatch <B> .
<B> skos:relatedMatch <C> .
medfører ikke
<A> skos:relatedMatch <C> .
10.6.8. skos:closeMatch, skos:exactMatch, owl:sameAs, owl:equivalentClass,
owl:equivalentProperty
OWL indeholder tre egenskaber, som måske ved første øjekast lader til at ligne skos:closeMatch
eller skos:exactMatch. Egenskaben owl:sameAs bruges til at kæde to individer sammen i en
ontologi og indikerer, at de er samme individ (dvs. den samme ressource). owl:equivalentClass
bruges til at sammenkæde to klasser i en ontologi, og indikerer, at disse klasser har samme
klasseekstension. owl:equivalentProperty bruges til at sammenkæde to egenskaber i en ontologi
og indikerer, at begge egenskaber har samme egenskabsekstension.
skos:closeMatch og skos:exactMatch bruges til at sammenkæde SKOS-begreber i forskellige
systemer. Et skos:closeMatch indikerer, at to begreber er tilstrækkelig ens, så de kan bruges på
skift i visse informationssøgningsprogrammer. Et skos:exactMatch indikerer en høj grad af tiltro
til, at de to begreber kan bruges på skift i en lang række informationssøgningsprogrammer.
owl:sameAs, owl:equivalentClass eller owl:equivalentProperty vil typisk ikke være egnede
til at sammenkæde SKOS-begreber i forskellige begrebssystemer, fordi de formelle følgerelationer
måske ikke er ønskelige.
Nedenstående eksempel illustrerer visse uønskede følgerelationer, der kunne opstå ved at bruge
owl:sameAs på denne måde.
Eksempel 74 (følgerelation)
<A> rdf:type skos:Concept ;
skos:prefLabel "love"@en ;
skos:inScheme <MyScheme> .
<B> rdf:type skos:Concept ;
skos:prefLabel "adoration"@en ;
skos:inScheme <AnotherScheme> .
<A> owl:sameAs <B> .
medfører
<A>
skos:prefLabel "love"@en ;
skos:prefLabel "adoration"@en ;
skos:inScheme <MyScheme> ;
skos:inScheme <AnotherScheme> .
<B>
skos:prefLabel "love"@en ;
skos:prefLabel "adoration"@en ;
skos:inScheme <MyScheme> ;
skos:inScheme <AnotherScheme> .
At bruge owl:sameAs til at sammenkæde to SKOS-begreber i forskellige begrebssystemer fører i
dette eksempel faktisk til inkonsistens med SKOS-datamodellen, fordi både <A> og <B> nu har to
foretrukne leksikale betegnelser på samme sprog. Dette vil dog ikke altid være tilfældet.
11. Litteraturhenvisninger
[AGROVOC]
AGROVOC Thesaurus, Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO).
Tilgængelig på http://www.fao.org/agrovoc
[BCP47]
Tags for Identifying Languages, A. Phillips and M. Davis, Editors, september 2006.
Tilgængelig på http://www.rfc-editor.org/rfc/bcp/bcp47.txt
[BS8723-2]
BS8723 Structured Vocabularies for Information Retrieval Part 2: Thesauri, British
Standards Institution (BSI), 2005.
[BS8723-3]
BS8723 Structured Vocabularies for Information Retrieval Part 3: Vocabularies Other Than
Thesauri, British Standards Institution (BSI), 2005.
[COOLURIS]
Cool URIs for the Semantic Web, Leo Sauermann and Richard Cyganiak, Editors, W3C-
interessegruppenotat, 31. marts 2008, http://www.w3.org/TR/2008/NOTE-cooluris-
20080331/. Seneste version tilgængelig på http://www.w3.org/TR/cooluris/
[ISO2788]
ISO 2788:1986 Documentation – Guidelines for the establishment and development of
monolingual thesauri, International Organization for Standardization (ISO), 1986.
[LCSH]
Library of Congress Subject Headings, The Library of Congress Cataloging Distribution
Service. Tilgængelig på http://www.loc.gov/cds/lcsh.html and at http://id.loc.gov/
[NTRIPLES]
RDF Test Cases, Jan Grant and Dave Beckett, Editors, W3C-anbefaling, 10. februar 2004,
http://www.w3.org/TR/2004/REC-rdf-testcases-20040210/. Seneste version tilgængelig på
http://www.w3.org/TR/rdf-testcases/
[OWL-GUIDE]
OWL Web Ontology Language Guide, Michael K. Smith, Chris Welty and Deborah L.
McGuinness, Editors, W3C-anbefaling, 10. februar 2004,
http://www.w3.org/TR/2004/REC-owl-guide-20040210/. Seneste version tilgængelig på
http://www.w3.org/TR/owl-guide/
[OWL-REFERENCE]
OWL Web Ontology Language Reference, Mike Dean and Guus Schreiber, Editors, W3C-
anbefaling, 10. februar 2004, http://www.w3.org/TR/2004/REC-owl-ref-20040210/. Seneste
version tilgængelig på http://www.w3.org/TR/owl-ref/
[OWL-SEMANTICS]
OWL Web Ontology Language Semantics and Abstract Syntax, Peter F. Patel-Schneider,
Patrick Hayes and Ian Horrocks, Editors, W3C-anbefaling, 10. februar 2004,
http://www.w3.org/TR/2004/REC-owl-semantics-20040210/. Seneste version tilgængelig på
http://www.w3.org/TR/owl-semantics/
[RDF-CONCEPTS]
Resource Description Framework (RDF): Concepts and Abstract Syntax, Graham Klyne and
Jeremy J. Carroll, Editors, W3C-anbefaling, 10. februar 2004,
http://www.w3.org/TR/2004/REC-rdf-concepts-20040210/. Seneste version tilgængelig på
http://www.w3.org/TR/rdf-concepts/
[RDF-PRIMER]
RDF Primer, Frank Manola and Eric Miller, Editors, W3C-anbefaling, 10. februar 2004,
http://www.w3.org/TR/2004/REC-rdf-primer-20040210/. Seneste version tilgængelig på
http://www.w3.org/TR/rdf-primer/
[RDF-SEMANTICS]
RDF Semantics, Patrick Hayes, Editor, W3C-anbefaling, 10. februar 2004,
http://www.w3.org/TR/2004/REC-rdf-mt-20040210/. Seneste version tilgængelig på
http://www.w3.org/TR/rdf-mt/
[RDF-XML]
RDF/XML Syntax Specification (Revised), Dave Beckett, Editor, W3C-anbefaling, 10.
februar 2004, http://www.w3.org/TR/2004/REC-rdf-syntax-grammar-20040210/. Seneste
version tilgængelig på http://www.w3.org/TR/rdf-syntax-grammar/
[RDFS]
RDF Vocabulary Description Language 1.0: RDF Schema, Dan Brickley and R. V. Guha,
Editors, W3C-anbefaling, 10. februar 2004, http://www.w3.org/TR/2004/REC-rdf-schema-
20040210/. Seneste version tilgængelig på http://www.w3.org/TR/rdf-schema/
[RECIPES]
Best Practice Recipes for Publishing RDF Vocabularies, Diego Berrueta and Jon Phipps,
Editors, W3C-arbejdsudkast, 23. januar 2008, http://www.w3.org/TR/2008/WD-swbp-
vocab-pub-20080123/. Seneste version tilgængelig på http://www.w3.org/TR/swbp-vocab-
pub/
[SKOS-HTML]
SKOS Namespace Document - HTML Variant. Seneste version tilgængelig på
http://www.w3.org/TR/skos-reference/skos.html
[SKOS-PRIMER]
SKOS Simple Knowledge Organization System Primer, Antoine Isaac and Ed Summers,
Editors, W3C-arbejdsgruppenotat, 18. august 2009, http://www.w3.org/TR/2009/NOTE-
skos-primer-20090818. Seneste version tilgængelig på http://www.w3.org/TR/skos-primer
[SKOS-RDF]
SKOS Namespace Document - RDF/XML Variant. Seneste version tilgængelig på
http://www.w3.org/TR/skos-reference/skos.rdf
[SKOS-RDF-OWL1-DL]
SKOS RDF Schema - OWL 1 DL Sub-set. Seneste version tilgængelig på
http://www.w3.org/TR/skos-reference/skos-owl1-dl.rdf
[SKOS-UCR]
SKOS Use Cases and Requirements, Antoine Isaac, Jon Phipps and Daniel Rubin, Editors,
W3C-arbejdsgruppenotat, 18. august 2009, http://www.w3.org/TR/2009/NOTE-skos-ucr-
20090818. Seneste version tilgængelig på http://www.w3.org/TR/skos-ucr
[SKOS-XL-HTML]
SKOS-XL Namespace Document - HTML Variant. Seneste version tilgængelig på
http://www.w3.org/TR/skos-reference/skos-xl.html
[SKOS-XL-RDF]
SKOS-XL Namespace Document - RDF/XML Variant. Seneste version tilgængelig på
http://www.w3.org/TR/skos-reference/skos-xl.rdf
[SPARQL]
SPARQL Query Language for RDF, Eric Prud'hommeaux and Andy Seaborne, Editors,
W3C-anbefaling, 15. januar 2008, http://www.w3.org/TR/2008/REC-rdf-sparql-query-
20080115/. Seneste version tilgængelig på http://www.w3.org/TR/rdf-sparql-query/
[SW]
W3C Semantic Web Activity. Tilgængelig på http://www.w3.org/2001/sw/
[SWBP-DATATYPES]
XML Schema Datatypes in RDF and OWL, Jeremy J. Carroll and Jeff Z. Pan, Editors,
W3C-arbejdsgruppenotat, 14. marts 2006, http://www.w3.org/TR/2006/NOTE-swbp-xsch-
datatypes-20060314/. Seneste version tilgængelig på http://www.w3.org/TR/swbp-xsch-
datatypes/
[TURTLE]
Turtle - Terse RDF Triple Language, David Beckett and Tim Berners-Lee, W3C-
holdindlæg, 14. januar 2008, http://www.w3.org/TeamSubmission/2008/SUBM-turtle-
20080114/. Seneste version tilgængelig på http://www.w3.org/TeamSubmission/turtle/
[WEBARCH]
Architecture of the World Wide Web, Volume One, Ian Jacobs and Norman Walsh, Editors,
W3C-anbefaling, 15. december 2004, http://www.w3.org/TR/2004/REC-webarch-
20041215/. Seneste version tilgængelig på http://www.w3.org/TR/webarch/
[XML-SCHEMA]
XML Schema Part 2: Datatypes Second Edition, Paul V. Biron and Ashok Malhotra,
Editors, W3C-anbefaling, 28. oktober 2004, http://www.w3.org/TR/2004/REC-xmlschema-
2-20041028/. Seneste version tilgængelig på http://www.w3.org/TR/xmlschema-2/
12. Tak
Dette dokument er resultatet af omfattende diskussioner i W3C Semantic Web Deployment
Working Group. Dokumentet trak på erfaring fra tidligere grupper og projekter, herunder SWAD-
Europe og W3C Semantic Web Best Practices and Deployment Working Group. Medlemmerne af
W3C's mailingliste, public-esw-thes, er også kommet med værdifulde bidrag.
Bilag A. Egenskaber og klasser i SKOS
A.1. Klasser i SKOS-datamodellen
skos:Collection
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#Collection
Definition: Afsnit 9. Begrebssamlinger
Betegnelse: samling
Disjunkte klasser skos:Concept skos:ConceptScheme
skos:Concept
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#Concept
Definition: Afsnit 3. Klassen skos:Concept Class
Betegnelse: begreb
Disjunkte klasser skos:Collection skos:ConceptScheme
skos:ConceptScheme
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#ConceptScheme
Definition: Afsnit 4. Begrebssystemer
Betegnelse: begrebssystemer
Disjunkte klasser skos:Collection skos:Concept
skos:OrderedCollection
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#OrderedCollection
Definition: Afsnit 9. Begrebssamlinger
Betegnelse: ordnet samling
Overklasser: skos:Collection
A.2. Egenskaber i SKOS-datamodellen
skos:altLabel
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#altLabel
Definition: Afsnit 5. Leksikale betegnelser
Betegnelse: alternativ betegnelse
Overegenskaber: http://www.w3.org/2000/01/rdf-schema#label
skos:broadMatch
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#broadMatch
Definition: Afsnit 10. Mapningegenskaber
Betegnelse: har bredere match
Overegenskaber: skos:broader skos:mappingRelation
Modsat af: skos:narrowMatch
skos:broader
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#broader
Definition: Afsnit 8. Semantiske relationer
Betegnelse: har bredere
Overegenskaber: skos:broaderTransitive
Modsat af: skos:narrower
skos:broaderTransitive
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#broaderTransitive
Definition: Afsnit 8. Semantiske relationer
Betegnelse: har bredere transitivt
Overegenskaber: skos:semanticRelation
Modsat af: skos:narrowerTransitive
Andre kendetegn: Transitiv
skos:changeNote
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#changeNote
Definition: Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
Betegnelse: ændringsnotat
Overegenskaber: skos:note
skos:closeMatch
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#closeMatch
Definition: Afsnit 10. Mapningegenskaber
Betegnelse: har tæt match
Overegenskaber: skos:mappingRelation
Andre kendetegn: Symmetrisk
skos:definition
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#definition
Definition: Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
Betegnelse: definition
Overegenskaber: skos:note
skos:editorialNote
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#editorialNote
Definition: Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
Betegnelse: redaktionelt notat
Overegenskaber: skos:note
skos:exactMatch
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#exactMatch
Definition: Afsnit 10. Mapningegenskaber
Betegnelse: har præcis match
Overegenskaber: skos:closeMatch
Andre kendetegn: Transitiv
Symmetrisk
skos:example
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#example
Definition: Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
Betegnelse: eksempel
Overegenskaber: skos:note
skos:hasTopConcept
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#hasTopConcept
Definition: Afsnit 4. Begrebssystemer
Betegnelse: betegnelse
Domæne: skos:ConceptScheme
Rækkevidde: skos:Concept
Modsat af: skos:topConceptOf
skos:hiddenLabel
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#hiddenLabel
Definition: Afsnit 5. Leksikale betegnelser
Betegnelse: skjult betegnelse
Overegenskaber: http://www.w3.org/2000/01/rdf-schema#label
skos:historyNote
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#historyNote
Definition: Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
Betegnelse: Historisk notat
Overegenskaber: skos:note
skos:inScheme
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#inScheme
Definition: Afsnit 4. Begrebssystemer
Betegnelse: i begrebssystem
Rækkevidde: skos:ConceptScheme
skos:mappingRelation
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#mappingRelation
Definition: Afsnit 10. Mapningegenskaber
Betegnelse: er i mapningrelation med
Overegenskaber: skos:semanticRelation
skos:member
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#member
Definition: Afsnit 9. Begrebssamlinger
Betegnelse: har medlem
Domæne: skos:Collection
Rækkevidde: fællesmængden af skos:Concept og skos:Collection
skos:memberList
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#memberList
Definition: Afsnit 9. Begrebssamlinger
Betegnelse: har medlemsliste
Domæne: skos:OrderedCollection
Rækkevidde: http://www.w3.org/1999/02/22-rdf-syntax-ns#List
Andre kendetegn: Funktionel
skos:narrowMatch
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#narrowMatch
Definition: Afsnit 10. Mapningegenskaber
Betegnelse: har snævrere match
Overegenskaber: skos:mappingRelation skos:narrower
Modsat af: skos:broadMatch
skos:narrower
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#narrower
Definition: Afsnit 8. Semantiske relationer
Betegnelse: har snævrere
Overegenskaber: skos:narrowerTransitive
Modsat af: skos:broader
skos:narrowerTransitive
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#narrowerTransitive
Definition: Afsnit 8. Semantiske relationer
Betegnelse: har snævrere transitivt
Overegenskaber: skos:semanticRelation
Modsat af: skos:broaderTransitive
Andre kendetegn: Transitiv
skos:notation
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#notation
Definition: Afsnit 6. Notationer
Betegnelse: notationer
skos:note
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#note
Definition: Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
Betegnelse: notat
skos:prefLabel
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#prefLabel
Definition: Afsnit 5. Leksikale betegnelser
Betegnelse: foretrukken betegnelse
Overegenskaber: http://www.w3.org/2000/01/rdf-schema#label
skos:related
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#related
Definition: Afsnit 8. Semantiske relationer
Betegnelse: har relateret
Overegenskaber: skos:semanticRelation
Andre kendetegn: Symmetrisk
skos:relatedMatch
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#relatedMatch
Definition: Afsnit 10. Mapingegenskaber
Betegnelse: har relateret match
Overegenskaber: skos:mappingRelation skos:related
Andre kendetegn: Symmetrisk
skos:scopeNote
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#scopeNote
Definition: Afsnit 7. Dokumentationsegenskaber
Betegnelse: omfangsnotat
Overegenskaber: skos:note
skos:semanticRelation
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#semanticRelation
Definition: Afsnit 8. Semantiske relationer
Betegnelse: er i semantisk relation med
Domæne: skos:Concept
Rækkevidde: skos:Concept
skos:topConceptOf
URI: http://www.w3.org/2004/02/skos/core#topConceptOf
Definition: Afsnit 4. Begrebssystemer
Betegnelse: er topbegreb i system
Overegenskaber: skos:inScheme
Modsat af: skos:hasTopConcept
Bilag B. SKOS-ekstension til betegnelser (SKOS-XL)
Dette tillæg definerer en valgfri ekstension af SKOS, betegnet SKOS-ekstension til betegnelser
(SKOS-XL). Denne ekstension indeholder funktioner, der yderligere understøtter identifikation,
beskrivelse og sammenkædning af leksikale enheder.
Der defineres en særlig klasse enheder, betegnet skosxl:Label. Hver forekomst af denne klasse
har form som en enkelt almindelige RDF-literal, men to forekomster af denne klasse er ikke
nødvendigvis det samme individ, selv om den deler samme literale form.
Der beskrives tre egenskaber til at angive betegnelser: skosxl:prefLabel, skosxl:altLabel og
skosxl:hiddenLabel. Disse egenskaber bruges til at føje betegnelser til SKOS-begreber med
forekomster af skosxl:Label og er ellers analoge med egenskaberne med det samme lokale navn,
der er defineret i SKOS (henholdsvist skos:prefLabel, skos:altLabel og skos:hiddenLabel).
SKOS-datamodellen definerer også egenskaben skosxl:labelRelation. Denne egenskab kan
bruges til at erklære en direkte (binær) forbindelse mellem forekomster af skosxl:Label. Den var
oprindeligt tænkt som et ekstensionspunkt, der skulle forfines til mere specifikke typer af
forbindelser. Der er ingen indbyggede raffinementer af skosxl:labelRelation, selv om der gives
eksempler på, hvordan det kan gøres.
B.1. Navneområde og vokabularium i SKOS-XL
URI’en for SKOS-XL-navneområdet er:
http://www.w3.org/2008/05/skos-xl#
Her bruges præfikset skosxl: som en forkortelse af URI’en for SKOS-XL-navneområdet.
SKOS-XL-vokabulariet er det sæt af URI’er, der er angivet i venstre kolonne i nedenstående tabel.
Tabel 2. SKOS-XL-vokabulariet
URI Defineret af (afsnit i dette tillæg)
skosxl:Label Klassen skosxl:Label
skosxl:literalForm Klassen skosxl:Label
skosxl:prefLabel Foretrukne, alternative og skjulte skosxl:Labels
skosxl:altLabel Foretrukne, alternative og skjulte skosxl:Labels
skosxl:hiddenLabel Foretrukne, alternative og skjulte skosxl:Labels
skosxl:labelRelation Forbindelser mellem skosxl:Labels
Her henviser ”SKOS-XL-vokabulariet” til fællesmængden af SKOS-vokabulariet og SKOS-XL-
vokabulariet.
Her henviser ”XL-datamodellen” kun til de definitioner af klasser og egenskaber, der er nævnt i
dette tillæg. ”SKOS+XL-datamodellen” henviser til fællesmængden af datamodeller, der er
defineret i afsnit 3-10 ovenfor, og XL-datamodellen.
B.2. skosxl:Label Class
B.2.1. Intro
Klassen skosxl:Label er en særlig klasse af leksikale enheder.
En forekomst af klassen skosxl:Label er en ressource og kan navngives med en URI.
En forekomst af klassen skosxl:Labelhar en enkelt literal form. Denne literale form er en
almindelige RDF-literal (som er en streng af UNICODE-tegn og et valgfrit sprogmærke [RDF-
CONCEPTS]). Egenskaben skosxl:literalForm bruges til at give en skosxl:Label den literale
form.
Hvis to forekomster af klassen skosxl:Label har samme literale form, er de ikke nødvendigvis
den samme ressource.
B.2.2. Definition af klasser og egenskaber
S47 skosxl:Label er en forekomst af owl:Class.
S48 skosxl:Label har ingen fælleselementer med hverken skos:Concept, skos:ConceptScheme
eller skos:Collection.
S49 skosxl:literalForm er en forekomst af owl:DatatypeProperty.
S50 Domænet rdfs:domain af skosxl:literalForm er klassen skosxl:Label.
S51 Rækkevidden rdfs:range af skosxl:literalForm er klassen af almindelige RDF-literaler.
S52 skosxl:Label er en underklasse af en begrænsning på skosxl:literalForm. Kardinaliteten
er præcis 1.
B.2.3. Eksempler
Eksemplet nedenfor beskriver en skosxl:Label, der er navngivet med en URI
<http://example.com/ns/A>, med den literale form ”love” på engelsk.
Eksempel 75 (konsistent)
<A> rdf:type skosxl:Label ; skosxl:literalForm "love"@en .
De fire nedenstående eksempler er ikke konsistente med XL-datamodellen, fordi der er beskrevet
en skosxl:Label med to forskellige literale former.
Eksempel 76 (ikke konsistent)
<B> rdf:type skosxl:Label ; skosxl:literalForm "love" ; skosxl:literalForm "adoration" .
Eksempel 77 (ikke konsistent)
<B> rdf:type skosxl:Label ; skosxl:literalForm "love"@en ; skosxl:literalForm "love"@fr .
Eksempel 78 (ikke konsistent)
<B> rdf:type skosxl:Label ; skosxl:literalForm "love"@en-GB ; skosxl:literalForm "love"@en-US .
Eksempel 79 (ikke konsistent)
<B> rdf:type skosxl:Label ; skosxl:literalForm "東"@ja-Hani ; skosxl:literalForm "ひがし"@ja-
Hira .
B.2.4. Notater
B.2.4.1. Identitet og følgerelation
Som angivet ovenfor har hver forekomst af klassen skosxl:Label én og kun én literal form. Der
er med andre ord en funktion, der mapper klasseekstensionen af skosxl:Label til et sæt af
almindelige RDF-literaler. Denne funktion er defineret af egenskabsekstensionen af
skosxl:literalForm. Bemærk især to kendsgerninger ved denne funktion.
For det første er denne funktion ikke injektiv. Den kan med andre ord ikke mappes én-til én fra
forekomster af skosxl:Label til sættet af almindelige RDF-literaler (faktisk er det mange-til én).
Dette betyder, at to forekomster af skosxl:Label, som har den samme literale form, ikke
nødvendigvis er det samme individ. Derfor understøttes følgerelationen, der er afbilledet nedenfor,
f.eks. ikke af XL-datamodellen.
Eksempel 80 (ikke følgerelation)
<A> skosxl:literalForm "love"@en .
<B> skosxl:literalForm "love"@en .
medfører ikke
<A> owl:sameAs <B> .
For det andet er funktionen ikke surjektiv. For en given almindelig literal l er der med andre ord
måske ingen forekomster af skosxl:Label med den literale form l.
B.2.4.2. Medlemskab af begrebssystemer
Medlemskabet af en forekomst af skosxl:Label i et SKOS-begrebssystem kan erklæres med
egenskaben skos:inScheme.
Eksempel 81 (konsistent)
<A> rdf:type skosxl:Label ; skosxl:literalForm "love"@en ; skos:inScheme <MyScheme> .
B.3. Foretrukne, alternative og skjulte skosxl:Labels
B.3.1. Intro
De tre egenskaber skosxl:prefLabel, skosxl:altLabel og skosxl:hiddenLabel bruges
henholdsvis til at give en ressource foretrukne, alternative og skjulte betegnelser, hvor disse
betegnelser er forekomster af klassen skosxl:Label. Disse egenskaber er analoge med
egenskaberne med det samme lokale navne i SKOS-vokabulariet, og de logiske afhængigheder
mellem disse to sæt egenskaber er defineret nedenfor.
B.3.2. Definitioner af klasser og egenskaber
S53 skosxl:prefLabel, skosxl:altLabel og skosxl:hiddenLabel er hver især forekomster af
owl:ObjectProperty.
S54 Rækkevidden rdfs:range af hver skosxl:prefLabel, skosxl:altLabel og
skosxl:hiddenLabel er klassen skosxl:Label.
S55 Egenskabskæden (skosxl:prefLabel, skosxl:literalForm) er en underegenskab af
skos:prefLabel.
S56 Egenskabskæden (skosxl:altLabel, skosxl:literalForm) er en underegenskab af
skos:altLabel.
S57 Egenskabskæden (skosxl:hiddenLabel, skosxl:literalForm) er en underegenskab af
skos:hiddenLabel.
S58 skosxl:prefLabel, skosxl:altLabel og skosxl:hiddenLabel er parvist disjunkte
egenskaber.
B.3.3. Eksempler
Nedenstående eksempel illustrerer brugen af alle tre XL-betegnelsesegenskaber og er konsistent
med SKOS+XL-datamodellen.
Eksempel 82 (konsistent)
<Love>
skosxl:prefLabel <A> ;
skosxl:altLabel <B> ;
skosxl:hiddenLabel <C> .
<A> rdf:type skosxl:Label ;
skosxl:literalForm "love"@en .
<B> rdf:type skosxl:Label ;
skosxl:literalForm "adoration"@en .
<C> rdf:type skosxl:Label ;
skosxl:literalForm "luv"@en .
B.3.4. Notater
B.3.4.1. Forfladigelse af leksikale betegnelser i SKOS
Underegenskabskædeaksiomerne S55, S56 og S57 understøtter forfladigelse af XL-betegnelser til
hverdagsagtige leksikale betegnelser ved hjælp af følgeslutninger. Dette illustreres i eksemplet
nedenfor.
Eksempel 83 (følgerelation)
<Love>
skosxl:prefLabel <A> ;
skosxl:altLabel <B> ;
skosxl:hiddenLabel <C> .
<A> rdf:type skosxl:Label ;
skosxl:literalForm "love"@en .
<B> rdf:type skosxl:Label ;
skosxl:literalForm "adoration"@en .
<C> rdf:type skosxl:Label ;
skosxl:literalForm "luv"@en .
medfører
<Love>
skos:prefLabel "love"@en ;
skos:altLabel "adoration"@en ;
skos:hiddenLabel "luv"@en .
B.3.4.2. SKOS+XL-betegnelsesintegritet
I afsnit 5 blev der defineret to integritetsbetingelser på de grundlæggende betegnelsesegenskaber i
SKOS. For det første er skos:prefLabel, skos:altLabel og skos:hiddenLabel parvist
disjunkte. For det andet har en ressource ikke mere end én værdi af skos:prefLabel per sprog. På
grund af de ovenfor definerede kædeaksiomer er følgende fire eksempler ikke konsistente med
SKOS+XL-datamodellen, selv om de er konsistente med hensyn til XL-datamodellen alene.
Eksempel 84 (ikke konsistent)
# To forskellige foretrukne betegnelser på samme sprog
<Love> skosxl:prefLabel <A> ; skosxl:prefLabel <B> .
<A> skosxl:literalForm "love"@en .
<B> skosxl:literalForm "adoration"@en .
Eksempel 85 (ikke konsistent)
# Konflikt mellem foretrukne og alternative betegnelser
<Love> skosxl:prefLabel <A> ; skosxl:altLabel <B> .
<A> skosxl:literalForm "love"@en .
<B> skosxl:literalForm "love"@en .
Eksempel 86 (ikke konsistent)
# Konflikt mellem alternative og skjulte betegnelser
<Love> skosxl:altLabel <A> ; skosxl:hiddenLabel <B> .
<A> skosxl:literalForm "love"@en .
<B> skosxl:literalForm "love"@en .
Eksempel 87 (ikke konsistent)
# Konflikt mellem foretrukne og skjulte betegnelser
<Love> skosxl:prefLabel <A> ; skosxl:hiddenLabel <B> .
<A> skosxl:literalForm "love"@en .
<B> skosxl:literalForm "love"@en .
B.4. Forbindelser mellem skosxl:Labels
B.4.1. Intro
Dette afsnit definerer et mønster til at repræsentere binære forbindelser mellem forekomster af
klassen skosxl:Label.
Bemærk, at det ikke er hensigten, at det vokabularium, der er defineret i dette afsnit, skal bruges
direkte, men rettere er et ekstensionspunkt, som kan forfines til mere specifik brug af betegnelser.
B.4.2. Definition af klasser og egenskaber
S59 skosxl:labelRelation er en forekomst af owl:ObjectProperty.
S60 Domænet rdfs:domain af skosxl:labelRelation er klassen skosxl:Label.
S61 Rækkevidden rdfs:range af skosxl:labelRelation er klassen skosxl:Label.
S62 skosxl:labelRelation er en forekomst af owl:SymmetricProperty.
B.4.3. Eksempler
Nedenstående eksempel illustrerer en forbindelse mellem to forekomster af klassen skosxl:Label.
Eksempel 88 (konsistent)
<A> rdf:type skosxl:Label ; skosxl:literalForm "love" .
<B> rdf:type skosxl:Label ; skosxl:literalForm "adoration" .
<A> skosxl:labelRelation <B> .
B.4.4. Notater
B.4.4.1. Raffinering af dette mønster
Som nævnt ovenfor tjener egenskaben skosxl:labelRelation som et ekstensionspunkt, der kan
forfines til mere specifik brug af betegnelser.
I nedenstående eksempel har en tredje part forfinet egenskaben skos:labelRelation til at
udtrykke akronymrelationer og bruger det til at udtrykke, at ”FAO” er akronym for ”Food and
Agriculture Organization”.
Eksempel 89 (konsistent)
# Definer først en ekstension til skosxl:labelRelation
ex:acronym rdfs:subPropertyOf skosxl:labelRelation .
# Brug den nu
<A> rdf:type skosxl:Label ; skosxl:literalForm "FAO"@en .
<B> rdf:type skosxl:Label ; skosxl:literalForm "Food and Agriculture Organization"@en .
<B> ex:acronym <A> .
Bemærk, at en underegenskab af en symmetrisk egenskab ikke nødvendigvis er symmetrisk.
B.5. Oversigt over SKOS-XL Schema
Følgende tabel giver et overblik over SKOS-XL-vokabulariet.
B.5.1. Klasser i SKOS-XL-datamodellen
skosxl:Label
URI: http://www.w3.org/2008/05/skos-xl#Label
Definition: Afsnit B.2. Klassen skosxl:Label
Betegnelse: Betegnelse
Overklasser: restriktion på skosxl:literalForm kardinalitet præcis 1
Klasser uden
fælleselementer:
skos:Collection skos:Concept skos:ConceptScheme
B.5.2. Egenskaber i SKOS-XL-datamodellen
skosxl:altLabel
URI: http://www.w3.org/2008/05/skos-xl#altLabel
Definition: Afsnit B.3. Foretrukne, alternative og skjulte skosxl:Labels
Betegnelse: alternativ betegnelse
Rækkevidde: skosxl:Label
skosxl:hiddenLabel
URI: http://www.w3.org/2008/05/skos-xl#hiddenLabel
Definition: Afsnit B.3. Foretrukne, alternative og skjulte skosxl:Labels
Betegnelse: skjult betegnelse
Rækkevidde: skosxl:Label
skosxl:labelRelation
URI: http://www.w3.org/2008/05/skos-xl#labelRelation
Definition: Afsnit B.4. Forbindelser mellem skosxl:Labels
Betegnelse: Betegnelsesrelation
Domæne: skosxl:Label
Rækkevidde: skosxl:Label
Andre kendetegn: Symmetrisk
skosxl:literalForm
URI: http://www.w3.org/2008/05/skos-xl#literalForm
Definition: Afsnit B.2. Klassen skosxl:Label
Betegnelse: literal form
Domæne: skosxl:Label
skosxl:prefLabel
URI: http://www.w3.org/2008/05/skos-xl#prefLabel
Definition: Afsnit B.3. Foretrukne, alternative og skjulte skosxl:Labels
Betegnelse: foretrukken betegnelse
Rækkevidde: skosxl:Label
Tillæg C. Navneområdedokumenter i SKOS og SKOS-XL
Ifølge Architecture of the World Wide Web, bind 1[WEBARCH], er et ”navneområdedokument” en
”informationsressource, der indeholder nyttig information om termer i navneområdet, der kan
bruges af mennesker og/eller maskiner”.
SKOS-vokabulariet er en begrebsmæssig ressource, der er identificeret af URI’en
http://www.w3.org/2004/02/skos/core#. Den normative definition på SKOS-vokabulariet
findes i Håndbog i SKOS (dette dokument).
Følgende navneområdedokumenter tilbyder alternative repræsentationer af SKOS-vokabulariet:
C.1. Navneområdedokument i SKOS – HTML-variant (normativ)
SKOS-vokabulariet er opsummeret i SKOS Namespace Document - HTML Variant [SKOS-
HTML], der får oplysninger fra URI’en http://www.w3.org/2004/02/skos/core# via
indholdsforhandling med metode 3 fra ”Best Practice Recipes for Publishing Vocabularies”
[RECIPES]. Klienter, der har behov for HTML eller XHTML, bør inddrage en passende ”Accept-
header” i http-forespørgslen. Alternativt kan der henvises direkte til SKOS Namespace Document –
HTML-variant ved at anføre dets URI: http://www.w3.org/TR/skos-reference/skos.html.
SKOS Namespace Document – HTML-variant er en gentagelse af Tillæg A. Egenskaber og klasser
i SKOS i dette dokument.
C.2. Navneområdedokument i SKOS - RDF/XML-variant (normativ)
SKOS Namespace Document - RDF/XML Variant [SKOS-RDF] udtrykker SKOS-vokabulariet og
datamodellen (i det omfang, det er muligt) som RDF-tripler. Det får oplysninger via
indholdsforhandling med metode 3 fra ”Best Practice Recipes for Publishing Vocabularies”
[RECIPES]. Klienter, der har behov for RDF/XML, bør inddrage en passende ”Accept-header” i
http-forespørgslen. Alternativt kan der henvises direkte til RDF Schema (og det kan downloades)
ved at anføre dets URI: http://www.w3.org/TR/skos-reference/skos.rdf.
Det er ikke muligt at udtrykke alle udsagnene i SKOS-datamodellen som RDF-tripler, så dette
skema danner et normativt undersæt af Håndbog i SKOS. RDF Schema definerer en OWLFull-
ontologi [OWL-SEMANTICS] [OWL-REFERENCE]. SKOS-vokabularier kan defineres som
forekomster af denne ontologi.
C.3.Delmængden SKOS RDF Schema - OWL 1 DL (informativt)
Med henblik på værktøjer og programmer, der ønsker at arbejde inden for begrænsningerne af
OWL DL, udgør delmængde SKOS RDF Schema - OWL 1 DL [SKOS-RDF-OWL1-DL] et
modificeret, informativt skema, som tilpasser sig disse begrænsninger. Bemærk, at dette skema
opnås ved at slette tripler, der repræsenterer aksiomer, der er i modstrid med begrænsningerne i
OWL DL. Der kan udføres alternativ beskæring.
SKOS OWL 1 DL-undersættet er tilgængeligt ved at anføre dets URI: http://www.w3.org/TR/skos-reference/skos-owl1-dl.rdf
C.4. Navneområdedokument i SKOS-XL – HTML-variant (normativ)
SKOS-XL-vokabulariet er opsummeret i SKOS-XL Namespace Document - HTML Variant
[SKOS-XL-HTML], der får oplysninger fra URI’en http://www.w3.org/2008/05/skos-xl# via
indholdsforhandling med metode 3 fra ”Best Practice Recipes for Publishing Vocabularies”
[RECIPES]. Klienter, der har behov for HTML eller XHTML, bør inddrage en passende ”Accept-
header” i http-forespørgslen. Alternativt kan der henvises direkte til SKOS-XL Namespace
Document - HTML Variant ved at anføre dets URI: http://www.w3.org/TR/skos-
reference/skos-xl.html.
SKOS-XL Namespace Document - HTML Variant er en gentagelse af Tillæg B.5 Oversigt over
SKOS-XL Schema i dette dokument.
C.5. Navneområdedokument i SKOS-XL - RDF/XML-variant (normativ)
RDF Schema-dokumentet udtrykker SKOS-vokabulariet og datamodellen (i det omfang, det er
muligt) som RDF-tripler. Det får oplysninger fra URI’en http://www.w3.org/2008/05/skos-xl#
via indholdsforhandling med metode 3 fra ”Best Practice Recipes for Publishing Vocabularies”
[RECIPES]. Klienter, der har behov for RDF/XML, bør inddrage en passende ”Accept-header” i
http-forespørgslen. Alternativt kan der henvises direkte til RDF Schema (og det kan downloades)
ved at anføre dets URI: http://www.w3.org/TR/skos-reference/skos-xl.rdf.
Tillæg D. SKOS-navneområde: en historisk bemærkning
SKOS Schema definerer et vokabularium ved hjælp af navneområdet
http://www.w3.org/2004/02/skos/core#. Dette navneområde blev brugt til at definere det
oprindelige SKOS Schema, der tjente som udgangspunkt for denne anbefaling. Som resultat af dette
er der fjernet elementer fra den aktuelle version, der var til stede i tidligere versioner af det
maskinlæsbare skema. I en række tilfælde er elementernes definitioner eller semantik ændret i
skemaet.
Ved at bevare det eksisterende SKOS-navneområde undgår man visse problemer med eksisterende
KOS’er, der allerede bruger SKOS Schema. Brugere bør dog være opmærksomme på ændringerne i
semantikken for skos:broader (og skos:narrower), som kan have indflydelse på SKOS-
programmer.
Der er ikke udtrykt nogen eksplicitte udfasningserklaæringer i skemaet, hvor elementer er blevet
fjernet. Historiske versioner af SKOS Schema er dog tilgængelige i afsnittet ”Version history” på
SKOS’ webside, og de elementer, som er blevet fjernet fra den aktuelle version af vokabulariet, er
opført nedenfor.
skos:symbol skos:prefSymbol skos:altSymbol skos:CollectableProperty skos:subject skos:isSubjectOf skos:primarySubject skos:isPrimarySubjectOf skos:subjectIndicator
Semantikken for elementerne i vokabulariet er blevet ændret hvad angår skos:broader og
skos:narrower. Disse egenskaber er ikke længere erklæret som transitive. Derfor gælder følgende
følgerelation ikke.
Eksempel 90 (ikke følgerelation)
<A> skos:broader <B> .
<B> skos:broader <C> .
medfører ikke
<A> skos:broader <C> .
Der findes en transitiv superegenskab af skos:broader – skos:broaderTransitive – der tillader
forespørgsler på tværs af den transitive afslutning af skos:broader-relationer. Der findes en
lignende egenskab – skos:narrowerTransitive – for forespørgsler på tværs af den transitive
afslutning af skos:narrower.