himmel og jord december 2013 / 5 / 20. årgang

24
Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund HIMMEL&JORD DECEMBER 2013 / 5 / 20. ÅRGANG MUSIK TIL DEBAT Kan musik frelse? BISKOP CHRISTIAN ALSTED Kirken kan! Cheesecake og gospel Kirken på facebook Julens kollekt

Upload: anne-klitgaard-thompson

Post on 08-Mar-2016

223 views

Category:

Documents


8 download

DESCRIPTION

Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

TRANSCRIPT

Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og UngdomsforbundHIMMEL&JORD

DECEMBER 2013 / 5 / 20. ÅRGANG

MUSIK TIL DEBATKan musik frelse?

BISKOP CHRISTIAN ALSTED

Kirken kan!

Cheesecake og gospelKirken på facebook

Julens kollekt

HIMMEL&JORD

HIMMEL&JORD udgives af Kurér Forlaget (Metodist-kirkens forlag)I samarbejde med MBUF, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

Redaktør, ansvarshavendeAnne Thompson: [email protected] telefon: 2425 4524

RedaktionssekretærBente Aalbæke-mail: [email protected]

MissionKristine Pedersene-mail: [email protected]

MSpejderSigne Juste-mail: [email protected]

MUngeDuncan Thompsone-mail: [email protected]

MBørnLouise Aaene-mail: [email protected]

MMusikRasmus Holm [email protected]

LayoutPeppermint Layout v. Lina Gaardee-mail: [email protected]

TrykOne Way Tryk, Industrivej 3A,8660 Skanderborgtlf: 86115000

AbonnementKurérforlaget v. Alf HansenRyslingeparken 74, 8270 Højbjergtlf: 86112049fax: 86110749giro: 904 [email protected]

Deadline 2014Deadline nr. 1 er d. 17. januar 2014

Materiale sendes til redaktør [email protected] forbeholder sig ret til at redigere indkomne indlæg.

Velkommen indenfor i det nyeste nummer af Himmel og Jord. I skrivende stund daler bladene mod jorden. Når du sidder med Himmel og Jord mellem hænderne, er det formentlig ved at være tid til at vende blikket mod stjernen over Betlehem.

Det ville være let at tro, efteråret egentlig er opstart på julen - sådan er det i butikker, blade og børnehaver omkring os. Pebernødder og marcipan kom frem i butikkerne midt i oktober, og på næsten samme tidspunkt begyndte ugebladene at komme med gode idéer til dekorationer og kreative julegaver. I børnehaverne bruges en del af november på at lave julegaver og lave julepynt.

Kirken er et af de få steder, der holder fast på, at der både er noget, der hedder advent og jul. Som kristen er det i praksis okay at holde igen med juleriet: for det er ikke slik og gaver, det egentlig handler om.

Det handler i stedet om, at menneskelivet er værdifuldt og værd at værne om, og at det er Jesus, der er Herre. I advent forbereder vi os på, at Jesus skal komme; ikke kun som baby hos Maria, men også som konge for os alle sammen. Adventstiden er en fysisk forberedelse med bagning, pyntning og læsning af bestemte tekster. Men adventstiden er også en forberedelse af sjælen på at tage imod Jesus. Ting som ydmyghed, gavmildhed og opmærksomhed kan øves.

Faktisk er det også nogle af de kendetegn biskop Christian Alsted fremhæver, som gældende for alle kristne. Jeg har talt med ham om, hvordan han ser kirkens muligheder og udfordringer. Glæd dig til at læse et både opløftende og udfordrende interview med ham!

Udfordrende var det også, da der på facebook blev åbnet en debat om musik og gudstjenesteliv. En debat, der tydeligvis var vigtig, fordi den rørte ved rigtig mange. Vi har taget debatten alvorligt og hævet den ind på siderne her i bladet. Forhåbentligt kan det være med til at klargøre de emner, som debatten egentlig drejer sig om - og som fortjener, at vi fører en respektfuld samtale for vores fællesskabs skyld.

Den svenske biskop Martin Lønnebo har skrevet en bøn om, at vi med “vore handlinger må føre jorden nærmere himlen, og vore bønner må føre himmelen nærmere jorden.” Den tanke, at både jorden og himlen skal nærme sig hinanden, er præcis det, der sker i julen: den Levende Gud blev menneske, så mennesket ikke længere var adskilt fra Gud.

Ligesådan udtrykker bønnen en gammel sandhed om den kristne tro: Det er ikke nok at fortælle mennesker, at Gud elsker dem; hvis de er syge, skal de også have lægehjælp. Det er ikke nok at give mennesker mad; hvis de er uden håb, må de også høre om Guds kærlighed til dem.

Hvordan mon du bruger adventstiden til at forberede dig på julen? Hvordan mon det ser ud i din spejdergruppe eller i din menighed? Hvordan mon dit gospelkor griber det an både at give mening for krop og sjæl? Gad vist, om du skal lytte til Wham, Händels Messias, Oslo Gospel Choir eller lidt af det hele? Måske skal du følge med i julekalenderen “Englenes jul” i december måned? Det kan også være, du er en af dem, der vil købe lidt mindre mad og gaver til jul, så der er flere penge til sygdomsbekæmpelse i Congo.

Uanset hvad, ønskes du en velsignet advent og juletid herfra!

VEL KOMMEN

2

DECEMBER / 2013 / 5

I Danmark er det gratis at gå til lægen og komme på sygehuset. I USA taler de sundhedsreform. Alt sammen fordi, vi ved, at stort set alle på et eller andet tidspunkt her i livet har brug for en læge. Juleaften går kollekten i landets metodistkirker til sygdomsbekæmpelse i Congo.

Vi vil støtteI Mulungwishi i Congo er der netop begyndt en ny læge, og der sker ting og sager på klinikken- gode ting og sager. Det vil vi gerne støtte op om, da vi alle ved, hvor vigtigt det er at have adgang til lægehjælp.

FødeklinikkenPengene fra julekollekten vil bl.a. gå til fødeklinikken. Vi ønsker, at så mange børn som muligt får lov til at få en god start på livet. Det er ikke ufarligt at blive født, men at blive født i en lille lerklinet hytte med stråtag i landsbyerne omkring Mulungwishi, gør det ikke mindre risikabelt.

Ernæring, hygiejne og præventionVi ønsker at så mange som muligt får muligheden for at komme på klinikken for at føde. Når et barn bliver født på klinikken, er der dygtige jordmødre til stede, der er rengjorte instrumenter, der er autoklaverede i den nye autoklave, givet af Metodistkirken i Danmark. Mor og barn bliver på klinikken til navlestrengen falder af. Alle mødre bliver undervist i ernæring, hygiejne, børneplanlægning herunder også mulighederne for prævention.

Kejsersnit og vaccinationSkulle der blive brug for at foretage kejsersnit, er lægen Allan klar til at hjælpe. Alle børn får de første vaccinationer, inden de forlader klinikken; det drejer som vacciner for tuberkulose og stivkrampe.

OperationsbordDen nye læge i Mulungwishi er begyndt at operere, når det er nødvendigt. Der er imidlertid ikke andre steder at operere end på fødelejet, som absolut ikke er ideelt til formålet. Derfor ønsker vi også med julekollekten at samle penge ind til et

operationsbord.

Utænkeligt også i CongoTænk, hvis man ikke kunne få lægehjælp, når man var kommet galt af sted ude i haven, eller ikke kunne få penicillin, når man havde fået

lungebetændelse, eller hvis man skulle opereres for brok på et fødeleje. Det er utænkelige scenarier for os her i Danmark. Det vil vi, at det også skal være i Congo.

JULEKOLLEKTEN 2013Sygdomsbekæmpelse i Congo

...Så mange børn som

muligt skal have en god start på

livet“Spis mindre, giv mere”

Missionsrådets konto

Reg. Nummer: 8131Konto Nummer: 6130256307

Mærk: Julekollekt 2013

JuleaftenJuleaften vil vi i Metodistkirken samle ind til verdens fattige; i år gælder det sygdomsbekæmpelse i Congo. Vi får det alle lidt bedre, hvis vi spiser lidt mindre juleaften og giver lidt mere til klinikken i Mulungwishi.

StøtDu kan støtte klinikken ved juleindsamlingen i din menighed eller ved at indbetale dit bidrag på Missionsrådets konto.

3

MISSION

HIMMEL&JORD

Tæt på menneskerVi taler så tit om, hvad der ikke fungerer for kirken. Men hvilke ting ser du, som faktisk virker? “Generelt er det menigheder, som prøver at komme tæt på mennesker, der klarer sig godt. De prøver at henvende sig til mennesker, der er hvor de er. Det kan være med mange forskellige ting.”

hjælp til mennesker i menigheden. Her kan man tale om troen, og forsøge at indbyde dem til i et fællesskab - på den måde dannes et netværk med de mennesker, man arbejder med.

Vove at tage fat“Det virker også der, hvor man vover tage fat i de menneskelige ting i parforhold, allerede når folk skal giftes. I en stor menighed i Estland, siger en præst, at han vil have parret

på ægteskabskursus, før han vier dem. Der tager man seriøst, at der er rigtig mange, der kæmper for deres parforhold. Jeg synes, det er stærkt at tage ansvar og sige; “Dem vi vier, vil vi hjælpe og give så godt et udgangspunkt som muligt.”

TålmodighedDet er alt sammen langsigtede investeringer. Men tid er også noget, vi kan

i kirken. Vi kan faktisk godt finde ud af at være tålmodige. Vi behøver ikke se resultater om tre måneder. Vi vil gerne se udvikling og vækst, men vi har også tålmodighed til at sige; “Det vi gør nu, ser vi først resultater af om fem-seks år.”

Tre retninger“Helt enkelt kan man forstå kirken som et fællesskab med relationer i tre retninger: én imod den treenige Gud, én ind i fællesskabet og én ud verden omkring os. Og jeg siger med vilje fælleskab og ikke kirkeaktiviteter, for det er i fællesskab med andre, vi kan dele liv.

FÆLLESSKAB ER IKKE ET

BIPRODUKT Skrevet af

Anne Thompson

Interview med Christian Alsted

Biskoppen for Metodistkirken i Danmark hedder Christian Alsted. Han har kontor i København og har fungeret som biskop i 4 år. Hans arbejdsplads omfatter 7 lande og strækker sig fra den danske vestkyst til den finske grænse mod Rusland i øst og til Nordkapp i nord. Christian Alsted ser de muligheder og udfordringer kirken befinder sig i. Og han tør have klare meninger om, hvor kirken bør bevæge sig hen.

... tid er noget, vi

kan i kirken. Vi kan faktisk

godt finde ud af at være tålmodige...

FaktaEn biskop vælges på Centralkonferencen, der er niveauet over eks. den danskeårskonference.En biskop vælges for en periode på 8 år, der kan forlænges med yderligere 4 år efter ny-valg .Biskoppen har med distrikstforstanderne som sin forlængede arm tilsyn med hele kirken, herunder alle præster, diakoner og menigheder i sit område. Den vigtigste opgave er at udruste kirken til at gøre mennesker til Jesu disciple og til at være i tjeneste i verden.Efter endt periode kan en biskop igen fungere som menighedspræst. Se mere på www.umc-ne.org

Myldredag“Det er f.eks. ved at sætte fokus på familier. En nystartet menighed på Sotra udenfor Bergen holder menigheden en ‘myldredag’, hvor fællesskabet foregår på børnefamiliernes præmisser. For den målgruppe er det vigtigt med gode ting for børnene, at forældrene kan slappe af, og at dele et åndeligt fællesskab med hinanden.

Langsigtet udvikling “Så er det målrettet leder udvikling. Der, hvor man er bevidst om, hvilke mennesker, man træner, og hvor man følger op på det. I Norge har man i børne- og ungdomsforbundet udviklet et leder-udviklingsprogram ”Timoteus”, menighederne sender unge af sted til. Menigheden skal love, at den unge får lov til at deltage i ledelsen af menigheden. Den unge skal af sted i et antal weekender, og det lærte skal bruges i menigheden. Det er en langsigtet investering, hvor resultatet ses over en årrække. Men det viser sig, at det er disse unge, der begynder at tage ledende roller ude i menighederne eller bliver præster.

Forankret i menighedenDet er tydeligt at høre engagementet og begejstringen i hans stemme, da han fortsætter:“Så er der de menigheder, der engagerer sig i de svage. Der er mange, der lykkes med at forankre

4

DECEMBER / 2013 / 5

Organisk“Jeg synes, jeg kan se, at den kirke, der bliver virkelig i fremtiden, er anderledes, end den vi har i dag. Jeg tror, den er mere organisk end organisatorisk. De to er ikke nødvendigvis modsætninger. I den tænkning vi stadig er meget i, er aktiviteten det vigtige - det egentlige, og fællesskabet er et biproduktet. Jeg tror, det skal være modsat.

Kan jeg få venner?“En organisk tænkende menighed tilbyder først og fremmest at blive del af et fællesskab, som fokuserer på relationen til Jesus Kristus, til andre mennesker og til samfundet omkring os. Et væsentligt spørgsmål, når man kommer til en kirke, er, ”kan jeg få venner her?” I en menighed, hvor de mindre fællesskaber spiller en væsentlig rolle vil det være muligt at koble sig på.

Meningsfuldt“Jeg ser en mulighed for kirken i den ægte, åbne og ærlige relation imellem mennesker. Her kan man opbygge det, jeg vil kalde for trosfællesskaber, hvor mennesker deler deres liv med hinanden, hvor de følger hinandens liv og bygger venskaber. Det er åbne fællesskaber, hvor man kan invitere sine venner med. Hvor kristendommen spiller en naturlig rolle, så man taler om tro og det, der er vedkommende i livet. Det tror jeg, der er rigtig meget brug for. Jeg er selv med i sådan en gruppe, og jeg synes, jeg kan se, at for rigtig mange er det meningsfuldt.

Ét menneske“Vi skal væk fra, at vi spejler os i en masse andre kirker, vi synes, har det, vi ikke selv har. Vi må se på, hvilke ressourcer vi har tilgængelige.Christian fortsætter med et glimt i øjet: “På en måde var det jo det, Jesus sagde til disciplene, da de skulle give folkemassen mad. “Gå hen og se, hvad I allerede har.” Og det, vi først og fremmest har, er mennesker - og de kan rigtig meget i at skabe forbindelse med andre mennesker. Det er ikke nødvendigvis mængden men ét menneske ad gangen.

Tal om Jesus“Så tror jeg, at det at tale om relationen til Jesus, det kunne godt

komme til at spille en større rolle, end det gør nu. Både voksne og unge ville have godt af at snakke sammen. Det ville være godt, at unge møder meget erfarne kristne. Og erfarne kristne har brug for at møde unge, så vi kommer til at tale med hinanden og opdager, hvad der foregår i hinandens hoveder og liv. “For noget andet kirken kan er jo netop, at vi ikke er opdelt i generationer. Til daglig er de fleste af os primært sammen med mennesker, der er som os selv. Det er sjældent at mennesker i forskellige aldersgrupper mødes og har noget at sige til hinanden, men det er noget af det vi er dygtige til i kirken.

Kan ikke lade væreChristian ler, da jeg spørger, om det er vigtigt for ham, som leder, at have klare holdninger til kulturen, etik og politik? “Jeg kan nok ikke lade være.” “Jeg synes, det er vigtigt, at kirken markerer sine synspunkter. Sådan har det altid været. Det er en del af vores DNA - at vi har holdninger til den verden, der omgiver os. Vi forsøger at

Til tider er han klokkeklar i mælet. På facebook skrev Christian en opdatering om, hvordan han havde konfronteret et par svenske mænd i en lufthavns-lounge med måden, de talte på, om deres “eventyr” med unge estiske kvinder i Talinn, mens de samtidig planlagde nye ture til Riga og Thailand. “Så fik jeg nok”, skrev Christian på facebook: “ … da var jeg helt enkelt nødt til at minde dem om, at det var mennesker de havde talt om, og at alle kvinder må behandles med respekt! Sikke nogle skvat - føj!

sige, at det betyder noget, hvordan vi lever vores liv.

Stolt kirkeDet sidste, Christian Alsted bliver spurgt om, er, hvad han håber at se i Metodistkirken i Skandinavien og Baltikum. Der er stille lidt, inden han svarer: “Jeg håber at se en kirke, som bliver mere glad for og stolt over at være en kristen kirke - og være en metodistkirke. En kirke, der bliver mere bevidst om, at vi har en opgave, Gud har kaldet os til. En god og vigtig opgave med at hjælpe mennesker til at blive hans efterfølgere, så deres liv og deres familiers liv kan blive anderledes.

Jeg tror det“Jeg håber, at jeg kommer til at se flere kirker, som bliver mere organiske. Og jeg håber, at vi kommer til at se mange nye kirker - jeg tror det. Og kirker, der er mindre optagede at være organisation og bygninger og mere optagede af mennesker.

Afslutningsgudstjeneste – Danske Kirkedage 2013. Biskopperne Czeslaw Kozon (katolsk) og Christian Alsted (metodist) i procession på vej ud af Aalborghallen.

Foto: Christian Roar Pedersen

5

HIMMEL&JORD

Knap 270 metodister fra de nordiske lande var samlet i Jerusalemskirken, København i fire dage for at lære om, drømme om og blive klogere på at være kirke for Jesus. Biskop Christian Alsted indledte Church 4.0 med at takke de deltagende lægfolk for at have prioriteret at bruge en weekend på at lære om at være kirke. Mike Slaughter fortalte, at han aldrig før har oplevet så megen alvor blandt dem, han kalder “rigtige kristne” - dvs. alle dem, der ikke er præster. Der er ingen tvivl om, at weekenden var en stor oplevelse for mange, om det bliver til virkelig forandring vil tiden vise. Vi har snakket med nogle af deltagerne.

Pär Johansen, JerusalemskirkenMathias Alsted Flinck, JerusalemskirkenAndreas Juul Mikkelsen, Jerusalemskirken

A: Jeg er medlem af ledergruppen her i kirken, og det her kan være med til at udvikle kirken.

Har I fået noget med jer?M: Ja! Jeg kan mærke det har betydning på det personlige plan for mig. Stephen (Lindridge,red.) fortalte om, at man må gøre det, man tror, er Guds plan - uanset hvilke udfordringer det giver. Og at det handler om at finde fællesskaber udenfor kirken. P: Det bliver tydeligt, at vi skal turde vende tingene på hovedet, og stole på, at det er Guds plan.M:Det har givet mig håb om, idé om, at det selvom det ser håbløst ud, så kan vi vende det.A: Det var spændende at høre, hvor vigtigt det er at give mennesker det, de har brug for - og ikke det, vi tror, de har brug for. Jeg har fået redskaber til at forstå, hvad der virker eller ikke virker til at nå ud til mennesker.

- vi har brug for fællesskabet. Hvis unge skal sættes på agendaen, må vi blande os der, hvor andre mødes. Så må man gøre noget af det grove arbejde selv.

Har du fået noget med dig?Når vi gerne vil have unge mennesker ind i kirken, så er det netop det, der ofte går galt - at vi vil have dem IND for at tilpasse sig vores kultur i stedet for at vi går UD på deres præmisser. At vi kan gå ud på deres hjemmebane. Så bliver det ikke så stor en ting for de unge at skulle overkomme. F.eks. gospelkirke her i kirken - hvis behov var det egentlig? Hvis behov er det, vi prøver at opfylde?

Rebecca Steinvig, Jerusalemskirken

Hvorfor er du med? Jeg er vært. Jeg synes, det er vigtigt, at vi lægger rum til, at det her kan finde sted. Her findes mennesker, der formår at fortælle og give ledetråde til, hvordan vi kan tune os ind på mennesker og Gud. Her er mange mennesker, der kan formidle inspiration. Hvis alle tager noget med hjem, og

CHURCH 4.0En god oplevelse eller virkelig forandring?

Skrevet af Anne Thompson

Hvorfor er I med? P: Jeg er med for at spille, men jeg var også med som deltager i 2007.M: Min søster er med til at arrangere Church 4.0. Og så betyder det der med kirke noget for mig. I dag er med til at udvikle mig personligt men også i forhold til kirken.

Sara Alsted Flinck, Jerusalemskirken

Hvorfor er du med? Fordi jeg mener, det er vigtigt, at unge blander sig. Det er vigtigt at tale om, hvordan unge gerne vil ændre tingene. Men unge kan jo ikke alene

6

DECEMBER / 2013 / 5

tror på det Gud kan - så kan der virkelig ske meget.Vi må finde ud af, “hvad er min rolle i det her? Hvad kalder Gud mig til?” For det bli’r så vildt, når vi gør det! Jeg får bare lidt her, men andre får meget med sig!

Gitte Davidsen, Odense Metodistkirke

Hvorfor er du med? Jeg blev virkelig grebet på årskonferencen. Så jeg ville prøve det her.Jeg synes, det er rigtig godt.

Har du fået noget med dig?Det at møde andre fra kirken igen, det får mig til at føle mig mere og mere som en del af kirken på landsplan. Jeg har fået masser af gode idéer. Det bli’r ikke sjovt at være Thomas! Jeg kan virkelig godt lide Mikes direkte approach og ikke-højpandede tanker om at være kirke. Det har bekræftet mine tanker om, at det er muligt. Vi skal have færre møder og mere handling.Det har gjort stort indtryk, at der er så mange, der gør godt udenfor kirken - og at det er helt fint. Så kan det med Gud komme hen af vejen. Det kan godt lade sig gøre.

Stinne Suhr Frillerhøj, Strandby MetodistkirkeMalene Hansen, Strandby Metodistkirke

Hvorfor er I med? M: Fordi jeg er formand for MB i Strandby.S: Jeg er tropsfører assistent - og vi synes, her skulle være repræsentanter for vores børne- og ungdomsarbejde. Børn og unge er en vigtig del af vores kirke.

Har I fået noget med jer?M: Lige nu er der så meget i mit hoved, at det nok hjælper at komme hjem og få snakket om det - så skal idéerne nok komme! S: Der har været mange informationer. Men gennemgående er det, at vi skal møde mennesker, hvor de er. M: Jeg kunne sådan tænke mig, at Marcus kom en tur til Strandby. Så ville mange nok tænke, at hvis han kan være præst, så kan jeg også være kristen. Det kan være et farligt emne. S: Jeg synes, vi er kommet til at snakke om, om der er noget vi kan gøre anderledes? Hvad er det lige, vi gør? Og at vi skal finde vores egen vej.

Marie Thaarup Skov, Strandby Metodistkirke

Hvorfor er du med? Det er spændende, at så mange er samlet om at få kirken til at fungere. Jeg er træt af, at jeg ikke fik mig meldt til hurtigt nok. Har du fået noget med dig?Jeg har lagt mærke til, at alle er sammen om at skabe fællesskab. Og at det ikke kun er på én måde, men at man kan gøre det på forskellige måder - på café eller mødes om øl og bibel.

Charlotte Strand, Metodistkirken i Vejle

Hvorfor er du med? Jeg ville gerne se, hvad jeg kan gøre, for at skabe en bedre kirke for de 20-40 årige. Dem er der mange af rundt om i vores kirker. Hvad kan vi gøre for dem? Har du fået noget med dig?Kirke skal ikke nødvendigvis være om søndagen - det kan også være tirsdag aften til gospel. Det Mike sagde om, at vi ikke skal lave kirke, men disciple.

Pernille Eckholdt Williams, Metodistkirken i Vejle

Hvorfor er du med? Fordi min præst sagde jeg sku’. Fordi vi har en tanke om den her menighedsplantning, og vi gerne ville undersøge mulighederne i Midtjylland. Mere vidste jeg egentlig ikke før.Har du fået noget med dig?Det er svært at sige nu og her, synes jeg. Jeg har fået rigtig god indsigt i, hvad metodistkirken er. Og jeg er blevet bekræftet i, at da jeg valgte at melde mig ind, valgte jeg rigtigt. Specielt tager jeg med, at formen ikke er vigtig, men at kærligheden er. Marcus sagde, at man jo ikke klipper sig selv, før man tager til frisøren. Det er meget sigende, synes jeg. Og det kommer jeg nok til at høre mig selv sige til andre. Man kan ikke gøre alle folk ”rigtige” - det skal vi ikke - men hvis vi handler ud fra kærligheden, så skal det nok komme. Normalt, når jeg har været på kursus eller længe væk hjemmefra, så er jeg færdig, når jeg kommer hjem. Nu er jeg træt fysisk, men mentalt er jeg opløftet. Min mand får en gladere kone hjem!

7

HIMMEL&JORD

Christina Bjørn ThomsenPå vej til mit yndlingssted. En weekend med Church 4.0 i vente, jeg glæder mig

Charlotte StrandSå går turen atter mod Vejle, efter en fantastisk weekend i København. Vi er fyldt op med ideer, ånd og inspiration! Tak til mine menighedsvenner for et dejligt sammenhold og samvær

Mette MunkI toget på vejen hjem fra en lang men god forlænget weekend i København på Church 4.0 - School Of Congregational Development.... Vi søger mening ikke møder.....

Thomas RisagerPå vej hjem fra Church 4,0. Gode dage, fine mennesker. Det lover godt for fremtiden. Det bedste af alt er, at Gud er med os.

Maria ThaarupHov... Hvem har glemt det her?

Louise Hjort BoelsmandPå vej hjem efter en dejlig weekend, mættet af indtryk

Jane Vincens ThomsenDejlig morgen prædiken. Med en stemme fyldt med kærlighed og ro, fra min yndlings præst Mai-Brit Tvilling

Christina PreislerThe ”take away” from the church conference: - People look for meaning, NOT meetings! (Mike Slaughter)- Jesus called us to make disciples, not church members! (Mike Slaughter)- The pastor is not a position but a function! (Mike Slaughter)- It is all about people and lives that change! (Christian Alsted)It has been two good days in Copenhagen.

CHURCH 4.0Karna BræstrupCHURCH 4.0 2013 er slut. Jeg har glædet mig i 2 år og haft store forventninger til konferencen, men jeg havde ingen anelse om, hvor fantastisk det ville blive. fantastisk undervisning, masser af inspiration og indimellem tid til stilhed, bøn, og eftertanke og vidunderlig sang og musik. Teknikken fungerede flot, bureauet og køkkenet havde styr på det hele, alting fungerede. TAK til alle jer, der gjorde det muligt, ved at arbejde med planlægning og praktisk indsats af enhver art. uden jer havde det ikke været muligt. TAK til alle jer, der kom fra Norge, Sverige, Finland, Danmark, Tyskland, England, USA og Litauen for at deltage i konferencen. Det var vidunderligt at møde jer.

Mai-Brit TvillingEfter nogle fantastisk inspirerende dage i Jerusalemskirken, har jeg to sætninger kørende rundt i hovedet: People want meaning not meetings - don’t play church, be church.

på facebook

8

DECEMBER / 2013 / 5

Musikken har mangfoldige udtryk, og den bevæger mennesker forskelligt. I kirken har musikken spillet en væsentlig rolle i menighedens tilbedelse. I Metodistkirken var sangen først uden akkompagnement, senere kom orgel musikken til. Udover den klassiske orgelmusik har tre genrer særligt gjort sig gældende i den danske Metodistkirke de sidste hundrede år: strengekorene, praise-and-worship (kendt som ‘lovsang’) og gospelmusikken.

KritikPå facebook findes en gruppe for Metodistkirken i Danmark. Efter en radiogudstjeneste fra Århus Metodistkirke med gospelmusik opstod der i facebook-gruppen en heftig debat om gospel versus klassisk orgelmusik. Især nogle stærkt kritiske citater fra organister i folkekirken, der havde lyttet med, fik gang i diskussionen og de store bogstaver - men debatten kan ikke desto mindre være givende for den danske Metodistkirke. For kan man stille to musikgenrer op overfor hinanden? Er det musikken i sig selv - uanset genre - der bringer mennesker nærmere Gud? Og hvad er det egentlig, vi ønsker, at musikken skal kunne? Læs hvad fire metodister med hver deres tilgang til musik mener.

Claudia Mørch Claudia Mørch er født i Tyskland, men bor i Danmark, hvor hun er medlem af Metodistkirken.

Hun er uddannet organist, og arbejder som sådan ved Lynge Kirke, Sorø. Det var Claudia, der havde mod til at sparke debatten om musik i gang på facebook.

Kritik gør én bedreJeg valgte at videregive kritikken fra organistgruppen af flere grunde. Dels fordi jeg mener, at det er godt at kigge ud over sin egen næsetip og se, hvad der sker omkring een, og hvad folk, der arbejder i en anderledes og dog lignende sammenhæng - nemlig en kirke, synes.

Dels fordi jeg mener, at kritik altid er en anledning til at kigge på det, jeg laver, uanset hvor glad jeg er for det. Det er meget lærerigt at få kritik.

Dybde og forståelseJeg skrev også, fordi jeg har haft samme oplevelse af ikke at blive mødt, når jeg nogle gange er kommet kørende 50 km. med 3 små børn og fået lyst til at gå igen, fordi musikken ikke sagde mig noget, eller fordi jeg følte, at ikke kun musikken men også resten af gudstjenesten ikke gav mig den dybde, den forståelse jeg var kommet for at få. Så mit indlæg havde intet med Århus som sådan at gøre, men handlede mere om, at det ramte mine følelser ret direkte. SamtaleJeg er glad for at høre, at gospelmusikken er noget, der tiltrækker rigtig mange - det tiltrækker ikke mig hverken kvalitativt eller genremæssigt. Jeg ville ønske, at diskussionen kunne give anledning til en samtale om, hvordan vi bliver bedre til det, vi laver, og hvordan vi sørger for ikke at lukke ned for andre genrer.

Samme sagJeg synes, at vi alle sammen arbejder for den samme sag, nemlig at bringe mennesker til en levende tro på Gud. Jeg nægter ikke, at organisternes kritik var meget provokerende og muligvis nedladende, men svarene tilbage viste heller ikke meget kærlighed. Folkekirken er jo ikke vores fjende. Det er bare mennesker, der arbejder på samme sag med andre midler. Eller er det endda med de samme midler som os?

Mathias Flinck Mathias Flinck deltog i debatten på facebook om musik. Ikke i et forsvar for hverken gospel eller orgelmusik, men derimod med et indlæg om at huske målet med musikken frem for musikkens udtryk. Jeg har aldrig været den store gospel-mand, og bliver det nok aldrig. Musikken rører mig ikke nævneværdigt, selvom jeg efterhånden har hørt timevis af den. Orglet kan fange mig, men kun i ny og næ, og det skal være i små doser. Sådan er min smag nu engang. Og min mening. Det ændrer dog ikke ved, at jeg sagtens kan se og forstå, at gospel når mange mennesker, og den smittende stil og glæden fra musikken gør noget ved folk.

MUSIK TIL DEBAT

For eller imod - er det virkelig så enkelt? Af Anne Thompson

Musik kan om noget bringe sindene i kog.

fortættes på næste side....

9

HIMMEL&JORD

Jazz, heavy metal og rockEgentligt synes jeg, det er her, det bliver interessant. For musik gør noget ved os. Toner og tekst påvirker vores holdninger, humør og vores liv, og derfor bør vi huske os selv på, at en genre blot er en metode og ikke et mål. Der er ingen grund til at vægte en genre højere end en anden og lade os forfalde til vores egne præferencer, men i stedet overveje meget, meget nøje, hvordan vi når mennesker med budskabet om Jesus gennem musikken. Står 100 mennesker og synger ”O gid med tusind tungers magt” i et helt forkert toneleje til et orgel, der ikke stemmer, så er det strålende – hvis det rører ved forsamlingen. Ligeledes er det for jazz, heavy metal, syre rock eller en enkelt mand på vaskebræt.

Tuba eller trompetDer er ingen tvivl om, at vi skal bruge de mange fantastiske frivillige musiske gaver, vi har, og at det selvfølgelig vil påvirke, om det er tuba eller trompet, der bliver spillet på, men det ændrer ikke ved, at vi ikke er sat i verden for at tilfredsstille alle dem, der betaler menighedsbidrag og kommer fast i kirken hver søndag. Målet er ikke at have et fantastisk lovssangsband, eller et gospelkor, der synger stolaen af kirkens præster. Musik er en metode og ikke et mål i sig selv – det bør vi huske, og det bør vi tænke nøje over, når vi snakker om kirkens musiske tilbud og udtryk.

Thomas Risager Thomas Risager er præst i Metodistkirken i Odense og har for nylig færdiggjort en Doctor of Ministry med en afhandling om, hvordan gospelmusikken har været en faktor i fornyelsen af metodistkirkens menighed i Odense.Man kan sagtens kalde folkene i Odense Metodistkirke “et syngende folk”. Flere gange om ugen fyldes kirken med sang fra et af de tre

gospelkor, og hver søndag synger vi til gudstjenesterne. Jo, vi er et syngende folk.

For ca. ti år siden begyndte Metodistkirken i Odense en proces med at gennemtænke og omdefinere hele vores måde at være kirke på. Baggrunden var, at vi, der hver søndag sang salmer med orgelmusik, efterhånden udviklede en bekymring for, hvad der ville ske, hvis en af dem, der sang gospel om tirsdagen, skulle finde på at synge med til gudstjenesten om søndagen. Vores fornemmelse var klart, at der i så fald ville være for stor afstand mellem det at synge om søndagen og det at synge gospel i løbet af ugen.

Tro og tvivlMange af dem, som synger i vores gospelkor, oplever, at sangene kommer ind under huden på dem. Også selvom de måske er begyndt at synge gospel uden at tænke over, at det skulle forbindes med Gud, bibel eller kirke. På mange måder bliver sangteksterne de ord, som danner det sprog, hvormed korsangerne kan give udtryk for længsel, tvivl og tro. Vi oplevede, at dette udviklede sig enormt hurtigt i gospelkorene, hvor man var ganske umiddelbare i forhold til at opleve og give udtryk for tro.

I sangen om søndagen fornemmede vi nok, at alt var fint, som det var. Men omvendt vidste vi godt inderst inde, at de, som sang gospel i løbet af ugen, på mange måder gennem deres sang havde en åndelighed, som vi længtes efter i gudstjenesten.

Bekæmp afstandenAfstanden skulle bekæmpes. Derfor anvender vi, hver gang vi planlægger gudstjenester, spørgsmålet: “Hvordan vil dette opleves, hvis du er ny?” Gennem dette afslører vi gang på gang, hvor indforstået meget af det er, som også foregår i vores lille kirke. Det betyder ikke, at vi har smidt salmerne, trosbekendelse, prædiken, bøn, børnekirke eller noget som helst andet ud, men det betyder, at vi er bevidste om, hvorfor vi gør alt, hvad vi gør.

SammenhængNår vi synger om søndagen, om tirsdagen eller to gange om torsdagen, er der rigtig mange elementer, som

går igen. Vi benytter os rigtig meget af klaver, for vi er heldige at have en meget dygtig pianist ansat. Vores korledere er centrale i planlægningen af både gospeløvelser og gudstjenester - vi har ikke mindre end to dygtige korledere. Dette betyder, at de sange, som synges i løbet af ugen, sagtens kan dukke op i en almindelig gudstjeneste. Om søndagen kan musikken, der indleder eller afslutter gudstjenesten, være en eller flere af korsangerne, der synger. I løbet af ugen siger præsten nogle af de ting, som er oppe i den aktuelle gudstjenesteserie til korene. Der er sammenhæng. Det betyder, at den korsamling, som er tirsdag eller torsdag på mange måder har samme funktion som den gudstjeneste, der er søndag. Det ene er ikke mere vigtigt end det andet.

Berøres af GudDet, der betyder noget er, at mennesker får lov at opleve, at de berøres af Gud. De får lov at bede eller tænde lys og reflektere over liv, død, tro og tvivl. Fællesnævneren er sang. Her synges gospel, lovsang, nye salmer af Lissner, gamle salmer af Grundtvig eller Wesley, nye gospelsange af Mette Risager eller gospelsalmer af Ida Frank, musik af Preben Holmberg, blues af Bjørn Langkilde, rock fra Youtube video…..Med andre ord; her er ikke noget musik, som er mere rigtigt end andet. Men det skal være god musik. God musik, som vi kan synge til.

Krop og sjælDe gamle metodister omkring John og Charles Wesley i England, blev kaldt det syngende folk. Det gjorde de, fordi de sang Charles Wesleys salmer på melodier, som var populære i befolkningen. Salmesangen satte ord på menneskers tro og liv med Gud. Og det, som skete, og som gav den metodistiske vækkelse enorm udbredelse, var, at sangen involverede mennesker sådan, at troen ikke kun var en intellektuel sag, men blev tro for krop og sjæl.

Det er præcis det, vi oplever i Odense Metodistkirke. Vi diskuterer ikke musikstil. Vi spiller og synger vores tro, tvivl, håb og længsel ud.

...fortsat fra forrige side

10

Peter Steinvig Peter Steinvig arbejder som organist i Karlslunde Strandkirke, men er også kendt som Mr. Gospel. Han ikke bare kender, men arbejder altså med begge musikgenrer, og har mange års erfaring med musikkens rolle i kirken både metodistkirken og folkekirken.

Musik frelser ikkeDet er klart, at musikken alene ikke kan frelse. Det er den, vi retter os mod, der er den afgørende faktor. Musikken udtrykker det, vi ikke ellers kan. Musik har altid vakt røre. Lovsangsbevægelsen, som er et velkendt fænomen i hele verden, kom heller ikke til uden kampe. Men den klassiske tradition, som orgelet hører til, vil aldrig forsvinde, tror jeg.

Rigdom i forskellighedKirken er som kulturen generelt gået fra at være homogen til at være pluralistisk, og det er klart, at det kommer til at udgøre en udfordring. Det er svært at finde et forum i dag, der kan samle alle - uanset sammenhæng eller størrelsen på en menighed.Jeg blev så opmuntret til afslutningsgudstjenesten på Church 4.0 - der var både orgelmusik og lovsangskor. Og gospel var der jo fredag aften. Det var virkelig en sjældent skøn oplevelse. Jeg blev mindet om, at der er rigdom i forskelligheden. Men måske er det sværere at favne mangfoldigheden i en lille flok?

KvalitetFor mig er det klart afgørende, at du skal gøre det, du gør, kvalificeret. Du skal gøre det seriøst. Hvis standarden er i orden, kan man være for eller i mod stilen, men det er noget andet. Det, musikken skal kunne, må være at tale til mennesker, så deres lovsang bliver løftet på en måde, der giver mening for den enkelte.

Syngende folkMetodisterne blev i starten kaldt et syngende folk - de sang den slags musik, der blev talt om. Der har vi med vækkelsessangene en tradition i metodistkirken, som det vil være en skam at glemme. Jeg tror, det er vigtigt, at vi i en eller anden grad

fastholder bevidstheden om vores egen tradition. Her må det være sandt, at der ikke er nogen fremtid, hvis man ikke kender fortiden.

Åbne for Guds rigeMusikken kan ikke frelse, men den kan åbne op for Gudsriget inde i os selv, og åbne ud af os selv. Musikken er følelsesladet, for den rammer dybere strenge end så meget andet. Derfor kan det også være let at forveksle udtryk med indhold. Uanset hvilken musikstil, der taler til een, er det vigtigt ikke at blive “frelst” og tro, at man har fundet de vises sten. Det er aldrig et enten-eller med musik - man kan ikke bestemme på andres vegne, hvad der er det rigtige.

MangfoldighedJeg kan både lide gospel og klassisk musik. For mig at se, udtrykker gospel en livsglæde og begejstring i tilbedelsen, mens den klassiske musik bedre udtrykker det ophøjede og storheden hos Gud. Forskellige genrer kan forskellige ting - men ikke kun det ene eller det andet. Som mennesker kommer vi jo i forskellige faser, og er ikke altid i det høje gear men også det stik modsatte. Derfor er musikkens forskellige udtryk også vigtige at have med.Der er alle mulige gode grunde til at turde favne mangfoldigheden, så musikken kan tale til mennesker i forskellige livssituationer.

11

DECEMBER / 2013 / 5

HIMMEL&JORD

Silent Night af Trygve Skogrand, 2005 (www.artmajeur.com)

Bjarne Reuter er aktuel med en genfortælling af Bibelen. Den er henvendt til voksne men skrevet, så børn også kan være med. “Bjarne Reuter skriver et dansk så ørenært og mundtligt, at man igen føler sig hensat til sandalerne, stjernerne og ørkensandet! ... Først nu forstår man, hvorfor stadig nye stemmer skal fortolke den gamle tekst.”

I en stald ved Betlehemvugget i Marias armelå Guds dyrebare Ordsom et barn med liv og varmeog vi ser: Gud er god.

Han er her, når vi synger,han gi’r liv, leg og latter,himmerigets skjulte skatte,og vi ser: Gud er god.

John L. Nell /Vindens Vej

Hil dig, konge, fredens fyrste! Hil dig, julens herre god!Du os møder med det største:Liv og lys og helsebod.Du forlod dit Himmerigefor at lamme dødens rige.Du blev født i Davids byfor at føde os på ny. Hør, nu bruser engles kor: Ære være kongen stor!

Bogen - en genfortælling af Bibelen

Bogen - Bibelen genfortalt af Bjarne Reuter, Bibelselskabet, fås som paperback, e-bog og hardback 349 kr.

Kilde: Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad d. 2. november

WesleyCharles Wesley skrev et utal af salmer og sange, der satte ord på troen i den metodistiske bevægelse. Charles skrev bl.a. tekster til melodier, der i forvejen var kendt af mennesker -det vil sige de populære sange fra gaden og pubben. Hans salmer findes i de fleste salmebøger; den mest kendte hedder på engelsk “Hark the herald angel sings” og synges over hele verden, hvor kristne fejrer, at Kristus blev født som menneske.

Bøn

12mellem HIMMEL&JORD

DECEMBER / 2013 / 5

Sygdomsbekæmpelse i Congo

Missionsrådets konto

Reg. Nummer: 8131Konto Nummer: 6130256307

Mærk: Julekollekt 2013

“Spis mindre, giv mere”

Bliv abonnent på Himmel og JordFor 300 kr. modtager du 5 blade årligt

Skriv til Kurérforlaget v. Alf Hansen: [email protected]

Henri J.M. Nouwens bog “Den sårede læge” er udkommet på dansk. At den første gang blev udgivet i 1972 i USA, gør den ikke mindre vedkommende. Nouwen behandler i bogen den almindelige tilstand i den moderne verden; den manglende sammen-holdende mening, der kan give livet retning. Spørgsmålet er, om det ikke er nødvendig at transcendere vore menneskelige begrænsninger for at kunne skabe et meningsfuldt liv. Sagt anderledes: Om ikke det centrale pro-blem for det moderne menneske er, at det har tabt sansen for udødelighed.

JulekalenderMetodistkirkens børne- og ungdomsforbund præsenterer årets julekalender ”Englenes jul” - følg med hver dag i december og mød alle englene, som har travlt med at blive klar til julenat, hvor der jo sker noget ganske særligt! Der er en konkurrence, englelyd og en kasse fyldt med julepynt, så vær med fra 1. december på www.englenes-jul.dk

Vi kan langt hen ad vejen genkende os selv og vor samtid i Nouwens ana-lyse. Han mener, vi må erkende vore egne sår, som ikke bare skyldes de personlige slag vi har fået, men som også består i, at vi deler vor samtids eksistentielle sår.Henri Nouwen (1932-1996) har skre-vet 40 bøger på 22 sprog. Flere af hans bøger er udkommet på dansk.

Den sårede læge, Forlaget Boedal, 175 kr.Frit efter Grethe Livbjerg (Levende Vand)

Bognmeldelse: Den sårede læge

Abonnement

Englenes jul

Julekollekt 2013

13

mellem HIMMEL&JORD

HIMMEL&JORD

Hovedpine, træthed - det er en lang køretur sydpå til Philadelphia. Kirken er vist noget konservativ, for pigerne er blevet bedt om ikke at have bukser på, men i stedet være klædt i tækkelige kjoler/nederdele, som vel at

mærke når mindst til knæet. Jeg har fundet min i bunden af mit skab, for det er ikke den slags tøj, der findes mest af i min tøjbeholdning. Hvad mon der venter os denne lørdag eftermiddag.

SupertankerEnon Baptist Church er en stor kirke - og her mener jeg rigtig stor. Omkring 13.000 medlemmer, fortæller den dejlige, smilende mørke mand, som står klar til at modtage os, da vi ankommer og vælter ud af van’en. Kirken er som et fort. Vi ledes sikkert rundt i gangene rundt om selve kirkerummet. Undervejs møder vi rare, smilende ansigter, som byder os velkommen. Deriblandt uniformerede og bevæbnede vagter - det er virkelig en stor kirke, det her! Denne kirke er som en velsmurt supertanker.

SoulfoodVi møder den kvindelige præst, som er vores kontaktperson. Hun viser os ind i den kæmpestore kirkesal. Der er røde tæpper på gulvet, aircondition holder temperaturen stabil, lyset er dæmpet, og det samme gælder alle lydene. Mest af alt minder salen om en kæmpe koncertsal. Vi guides rundt - bliver nærmest hjulpet på toilettet. Vi går igennem korrummet; et stort rum designet til gospelkor.De har lavet mad til os. Ægte soulfood! Fried chicken, potatosalad og den mest fantastiske ostekage ever!

Med tamburinDer er liv i salen allerede 20 minutter før gudstjenestens officielle start. Praise and worship-teamet synger, mens den kæmpestore sal langsomt, men sikkert, fyldes op. Den kvindelige præst læner sig over mod mig og forklarer, at der hver søndag er forskellige lovsangs teams, der leder musikken. Dette er team nr. 5. De synger dejligt, og lyden og stemningen i rummet er comforting. Bag os finder en kvinde tamburinen

frem. En af sangene er en skøn sang: “More” af Lawrence Flowes”. “Oh, the worshipper in me wants to break free from this intellectual mentality” Den rammer plet, for det er jo præcist, hvad jeg har brug for!

Kun gæst én gangVed gudstjenestens begyndelse træder ledelsesteamet, bestående af omkring 10 mænd og kvinder op bag sangerteamet og talerstolen, hvor de sætter sig. Alt sammen foregår meget andægtigt.Gudstjenesten går i gang. En af lederne byder velkommen, en anden læser en vekselbøn, en tredje beder frit, og nu er vi kommet til det sted i gudstjenesten, hvor de nye skal bydes velkommen. Præsten fortæller, at man kun er gæst en gang i Enon Baptist Church. Næste gang kommer man som ven. Faktisk synes jeg ikke, at det er helt rigtigt, for vi er blevet modtaget som venner, allerede ved dette første besøg i kirken. Alle nye i kirken bliver bedt om at rejse sig op. Salen klapper, og de effektive kirketjenere deler kuverter rundt. I kuverten er der foldere om kirkens aktiviteter og arbejde, samt en CD med en peptalk om discipelskab.

Socialt ansvarDer bliver talt om socialt ansvar. Skolen mangler lærere. Der opfordres til at byde ind og tage sin del af ansvaret. Det bliver tydeligt, at det i langt højere grad er nødvendigt her, at kirken tager socialt ansvar end hjemme i Danmark, hvor vores velfærdsstat trods alt stadig er klar med undervisning og lægehjælp.

Præsten syngerDet annonceres, at der den kommende uge vil være fire begravelser. Alle opfordres til at deltage: ”Man har tendens til at deltage, til de begravelser, hvor navnet virker bekendt. Jeg opfordrer til at vende dette om og deltage og støtte familierne til de

14

NEDERDEL TIL KNÆENE OG KRAM TIL DEPOTERNE

Skrevet af Mette Risager

Sidst i september ledte Hans Christian Jochimsen The Gospel Fellowship Ensemble på en turne i USAs gospelmiljø. På en uge gav de 10 danskere adskillige koncerter, sang ved gudstjenester og optrådte sågar på en TV-kanal. Mette Risager, korleder og sanglærer, beskriver her en de mange gudstjenester danskerne deltog i

DECEMBER / 2013 / 5

begravelser, hvor du ikke kender navnet!”Nu bryder præsten ud i sang. Han synger, og vi gentager. Min kæbe rammer brystbenet - denne præst kan mere end at prædike!

Guds nærværNu er det vores tur til at synge, og sangen modtages med løftede hænder og anerkendende “AMEN” fra salen. Hele salens stemning løfter os op, og alt kommer til at føles svævende. Vi synger, og Guds nærvær bliver så stærkt, at tårerne begynder at stige til øjnene. Jeg er nærmest åndeløs, da vi går ned fra scenen. Lene (Nørrelykke, red.) og jeg er noget snøftende. Det bliver hurtigt bemærket af en af de effektive kirketjenere, og pakken med kleenex finder diskret vej til os.

Gennemsyret af musikalitetPræsten holder en prædiken, som er nærværende og vedkommende. Den sætter spot på spørgsmålet om, hvorvidt man er den slags kristen, som siger, at man vil gøre alt det rigtige, men ikke efterlever det i virkeligheden, eller om man er den slags, som faktisk lever sin tro ud i sine handlinger.Retorikken følger det helt bestemte mønster, som går igen i alle de gudstjenester, vi oplever. Præsten starter med at tale roligt, dog hurtigt. Det er tillidsvækkende, og det han siger, taler direkte ind i hverdagen. På denne måde har han fuldstændigt vundet min tillid i løbet af 20-25 minutter. Herefter eskalerer talen stille og roligt. Den bliver mere og mere stødvis og råbende. Efter 35-40 minutter nærmer vi os talens klimaks. Præsten sveder, så det drypper af ham,

mundvandet står ud af munden på ham som en sky, mens han nærmest spytter sit budskab ud. På det helt rigtige tidspunkt sætter hammondorgelet ind. Præsten smider brillerne, og han kaster papirerne med sin tale på gulvet. I dag i Enon er vi velsignet med en præst, som også synger fantastisk, så fra dette øjeblik foregår resten af talen syngende. Hele talen har været gennemsyret af musikalitet.

Folk hujer og råberDen kæmpestore, godt fyldte sal følger præsten i intensitet. Den er på kogepunktet på det tidspunkt, hvor

brillerne ryger og temperaturen fortsætter med at stige. Folkene i salen har rejst sig spontant og står nu og hujer og råber.Talen flyder over i bøn og sang, det er næsten svært at adskille, hvad der er hvad. Jeg finder mig selv stående med hænderne

højt løftet, og tårerne trillende ned ad kinderne.

KrammebølgeGudstjenesten er ved at lakke mod enden, men inden vi kan slutte, må vi bede for dem, som har følt sig særligt berørt af dagens prædiken. De mennesker, som føler, at dette kræver forbøn træder op forrest i salen, hvor teamet af ledere, samt lidt flere beder for dem.

Inden gudstjenesten slutter, siger præsten, som jeg nu er kæmpe fan af, at menigheden skal sørge for, at de danske gæster - dvs os - ikke går herfra med mindre end 50 kram. Og jeg skal love for, at vi bliver krammet. En kæmpe kramme-bølge vælter ned mod os fra alle salens hjørner.

På Mettes blog kan du læse mere om turen til USA: metterisager.dk

Under overskriften “Building Bridges for Gospel Music in Europe” kan du på bloggen theblackgospelblog.com læse et interview med Hans Christian Jochimsen og turen til USA

Hør selv Lawrence Flowes “More” på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=fvfYRj3tOkk

...Præsten smider

brillerne, og han kaster papirerne med sin tale på

gulvet...

25 prædikenerUnder prædiken har jeg sneget mig - troede jeg - til at filme lidt, for jeg må have bevis med hjem, for dette er bare alt for svært at forklare fyldestgørende. En mand kommer hen og spørger, om det var mig, der filmede. Bange for at have forbrudt mig mod reglerne og have fornærmet, undskylder jeg: ”My husbond is a minister back in Denmark!” Manden smiler og siger, at han bare vil give mig en optagelse af dagens prædiken på DVD, for den har nok lidt bedre kvalitet, end det man kan optage på telefonen. Da han hører, at min mand er præst, slæber han mig ud i kirkens store bogbiks, hvor han griber en stak DVD’er. Det er 25 prædikener, som jeg får med hjem til min mand.

VelsignetTilbage i salen går en kvinde i gang med at dele ud af sine smykker, fordi hun føler, at vi har velsignet hende, og hun gerne vil give lidt igen.Vi forlader Enon med en kæmpe kasse med mad -inklusiv cheese cake- i bagagerummet. Krammedepoterne er fyldt op til overmål og sjælen er overvældet af en fantastisk følelse af fred og taknemmelighed. Jeg er rørt og føler mig inderligt velsignet!

15

HIMMEL&JORD

At være madfar og madmor på PFT er noget helt særligt - i år blev det en helt overvældende oplevelse. Vi havde sølvbryllup på PFT, hvor spejderne havde opsat æresport, der var musik og morgensang, lækkert morgenbord, besøg, masser af knus og kærlige ord.Tusind, tusind tak for en helt uforglemmelig dag og tak for gaven fra alle spejderne; en smuk adventsstage fra Georg Jensen, som hvert år i adventstiden vil minde os om en dejlig dag på PFT.

Kærlig hilsenBirthe og Preben

ProgramVi har ikke tænkt os at røbe for meget af lejrens program endnu. Men her er en lille smagsprøve: Hike, gruppebidrag, filmfestival, markedsdag og perleløb

ForhåndsopgaverForhåndsopgaverne er en vigtig del

TAKSølvbryllup på PFT

Lejr på Trevæld 2014 mellem Holstebro og Viborg fra d. 28. juni til d. 5. juli 2014

Næste års MS-korpslejr bliver ikke som tidligere lejre, for denne skal nemlig være sammen med norske MS-spejdere! Lejren bliver en ”reunion” for danske og norske MS-spejdere. Vi er alle ”på vej...” - men hvorhen?

For at være med på denne fantastiske lejr skal du være spejder i alderen 11-16 år, Rover (fra 16+) eller leder. Der bliver selvstændig roverlejr med eget program og selvfølgelig en familielejr for deltagernes familier og lederfamilier, ja eller gamle spejdere med små børn

”PÅ VEJ …”af lejren. Der bliver 3 opgaver for grupperne som forberedelse til lejren for at gøre lejroplevelsen endnu bedre. Bl.a. en reflektorovn, et indslag til en traditionelt spejdermarked med udgangspunkt i gruppens stiftelsesår. Markedet afsluttes med en jubilæumsfest.Vi glæder os til at se jer alle på Trevæld sommeren 2014

16

DECEMBER / 2013 / 5

I skrivende stund er jeg netop hjemvendt fra årets PFT. Endnu en fantastisk lejr i høj sol og efterårets farverige flora. Endnu et PFT med nye medlemmer i de legendariske patruljer. Endnu et PFT med nye venskaber. Endnu et PFT. Det er altid vemodigt at afslutte et kapitel og forlade PFT. Der er vennerne, vanerne, rytmen i PFT, meningsfulde aktiviteter, fysiske, mentale, sociale og åndelige stimuli. Og udfordringer.

PFT er MS eneste lederkursus. Vi har 3 linjer; P, F og T, som står for og omhandler henholdsvis Planlægning, Færdigheder og Tur. Der er ikke nogen formel progression i kurserne med den undtagelse, at man skal være over 16 år for at deltage på T. De fleste starter dog på F, da de yngste deltagere, der er med for første gang, som regel er kommende eller fungerende patruljeførere eller patruljeassistenter, og derfor mest af alt har brug for at forbedre spejder-færdighederne. I år havde vi en stor årgang F’ere, og som indgangslinje for de fleste deltagere, er dette lovende for PFT som helhed. Det vidner nemlig om store årgange på de øvrige linjer de kommende år. Hvis vi er om os og holder deltagerantallet højt på F, står vi foran nogle store kurser de kommende år. Der er dermed gryende optimisme hos denne fantast, og som det blev omtalt på ledernes evaluering onsdag aften, er det måske nu på tide, at man reformerer PFT og kigger på værdier og visioner og dermed bliver helt skarp og konkret omkring formål og læringsmål for PFT. Det er en spændende tid at gå i møde.

Dette henviser til overskriften. Spejdere har fuld beskæftigelse. Det er hårdt arbejde at holde en lejr kørerende; mad, bål, rafter, regnvejr, solstik, telt, tørt tøj. Det kan være mentalt udfordrende at hitte rede i et plot efter

30 kilometer og 26 timer uden søvn, og få løsningen i en dobbeltkode. Dertil kommer at spejderne alle er forskellige børn og unge. Ikke mindst de, der er lidt ved siden af. Ikke kun de socialt udsatte. Dem har vi også et sikkerhedsnet under. Nej, de nørdede; dem med briller og rollespil og computere og heste; de kloge og socialt klodsede; de, der har det

sjovest, når der ikke er frikvarter; de mobbede. De kommer alle sammen også til spejder, og skal inkluderes, håndteres og udfordres lige så meget, som de

andre. I uniform skelner vi ikke.

Nu er vi helt tæt på titlen i denne polemik. For den fjerde søjle, spejderbevægelsen bygger på, er den åndelige. Det til trods er Gud illustrativt endnu ikke omtalt. Selvfølgelig tager Gud på PFT, vi holder jo dagligt andagt. Der skal heller ikke herske nogen tvivl herom hos yours truly. Alligevel kan en reference til andagten ved årets festaften på PFT (kyndigt og underholdende orkestreret af årets T’ere) tjene til at belyse pointen, netop at vi som spejdere nogle gange lidt glemmer det der med Gud. Vi skal ligesom have det med. Fint, men det behøver ikke være sådan. Jeg tror, han er med hele vejen i det, vi gør,

og velsigner hårdt arbejde med fine resultater. Når vi er gode venner, griner og er alvorlige sammen, fejrer egne og andres gode minder, skaber traditioner, bryder dem, udvikler, diskuterer, brænder for arbejdet og skaber noget nyt, stort og forhåbentlig meget populært spejderarbejde. Da er Gud med i det hele. Så kan vi bruge andagterne til at minde os selv og hinanden om det.

Når jeg kommer hjem, er jeg ikke i tvivl om, at Gud var med os på PFT. Når jeg kommer hjem og bliver i tvivl, om Gud kom med hjem fra PFT, tænker jeg tilbage, og min tillid til Gud gør, at jeg tror, det gjorde han.

TAGER GUD PÅ PATRULJEFØRERTRÆNING?

Skrevet af Andreas Morsbøl

Fakta PFT er MS eneste lederkursus.

PFT består af de tre linjer P, F og T: Planlægning, Færdigheder og Tur.

Deltagerne skal være fyldt 16 år.

Der er ingen formel progression i kurserne.

De fleste starter dog på F, da de, der er med for første gang, som regel er kommende eller fungerende patruljefører eller patruljeassistent.

...det er en spændende tid at gå i møde...

17

HIMMEL&JORD

Selvom julemanden i det røde tøj med hvidt skæg og dybt ho-ho-ho ganske vist er blevet kædet sammen med ønskesedler og forbrugsræs, er der oprindeligt en mand af kød og blod bag gaverne og skægget. Han hed Nikolaus og var biskop i den græske by Myra i det nuværende Tyrkiet i det 3. århundrede e.Kr. I mange lande kaldes julemanden stadig ved navne, der kan føres tilbage til Nikolaus, f.x. Sinterklaas i Holland eller Santa Claus i USA og England. Nikolaus var mærket af tortur efter mange års kristenforfølgelser, så der var nok ingen, der forestillede sig, at han mange år efter ville blive afbildet som en velnæret julemand. Og Nikolaus, som selv forærede familieformuen væk til de fattige, ville nok heller ikke kunne genkende sig selv som den julemand, der er hovedsymbolet på nutidens juleforbrugsfest. Men ligesom vor tids julemand er Nikolaus kendt for at give gaver til børn. I hans tilfælde var der dog noget mere alvorligt på spil end

den nyeste legetøjsracerbane eller barbiedukke. Det vidner de følgende historier om. Hemmelighedsfuld velgører En fattig mand i Myra havde tre døtre. Manden så fattig, at han ikke havde råd til at give sine døtre en medgift. Medgiften var nødvendig for, at døtrene kunne blive gift, når de blev voksne. Hvis døtrene ikke kunne blive gift, var der næppe nogen anden mulighed, end at de måtte blive prostituerede for at kunne forsørge sig selv. Det plagede manden meget. Han var imidlertid også en meget stolt mand, selv om han var fattig. Ingen skulle komme og give ham penge som velgørenhed. Biskop Nikolaus hørte om mandens problem og besluttede at hjælpe ham. Fordi manden ikke ville modtage penge, måtte Nikolaus give ham dem i al hemmelighed. Den mest enkle version af denne legende siger, at Nikolaus gik hen til mandens hus i ly af natten og kastede tre poser med guldmønter – én pose for hver datter – ind ad vinduet. Manden brugte mønterne som medgift, og døtrene blev gift og undgik prostitution. Ifølge en mere udførlig beretning foregik Nikolaus’ gavegivning over tre år: Hvert år, når en af døtrene var ved at nå myndighedsalderen, gik Nikolaus hen til mandens hus og kastede en pose guld ind ad vinduet. Det skete netop natten før, at pigen nåede den giftemodne alder. Manden ville gerne vide, hvem det var, der gav ham pengene, så han udtænkte en plan. Natten før den tredje datter nåede myndighedsalderen, lagde han sig på lur ved vinduet for at afsløre den hemmelighedsfulde velgører. Nikolaus hørte imidlertid om mandens plan, så i stedet for at kaste posen ind ad vinduet, kastede han den denne gang ned gennem skorstenen. Datteren havde netop vasket sine strømper og hængt dem til tørre over

ildstedet. Posen med guld faldt ned gennem skorstenen og landede i en strømpe. Herfra er der selvfølgelig ikke langt til historierne om julemanden, der kravler ned gennem skorstenen julenat og putter gaver i de til lejligheden ophængte sokker. Populær helgen Nikolaus betragtes som skytshelgen for både søfolk, børn, fattige, pantelånere og mange andre. Nikolaus er i det hele taget en af de mest populære helgener i kristendommen. Det kan også ses af det store antal kirker, der er opkaldt efter ham. Alene i Danmark er der mere end 20 Sankt Nikolaj kirker. Som altid med legender er det svært at sige, hvor meget der er sandt, og hvor meget der er senere tiders fromme videredigtninger. Der er nok ingen tvivl om, at Nikolaus var en god og gavmild mand. Men han har også andre sider, som er mindre kendte. Han levede under de voldsomste kristenforfølgelser nogen sinde. Derudover var han med til det kirkemøde, der førte til den nikænske trosbekendelse, og var altså der igennem med til at slå fast, at Jesus Kristus var både Gud og menneske på samme tid. Nikolaus’s helgendag er d. 6. december, og i nogle lande er dette den største dag for at give gaver. Andre bruger dagen til at markere, at julen handler om at give og ikke modtage. Traditionen kan let tages op, så julemanden peger hen imod den frelser, der bliver menneske og ikke til Fætter BRs legetøjskatalog. I nogle hjem findes sparebøsser med tegninger af Nikolaus, som tømmes den 6. december, så indholdet kan gå til nabolagets fattige. En familie kan også sagtens bruge en Nikolaos-bøtte til at samle ind til årets julekollekt. Under alle omstændigheder er det værd at mindes, at den oprindelige julemand ønskede at hjælpe fattige som udtryk for sin tro.

SANKT NIKOLAUS Den virkelige julemand

Skrevet af Anne Thompson efter

Nikolaj Christensen/Kristendom.dk

18

DECEMBER / 2013 / 5

J.R.R. Tolkien var en af verdens store forfattere. Hans episke roman Ringenes Herre har optaget folk, siden den blev udgivet i 1950’erne, og filmatiseringen af hans romaner Ringenes Herre og forgængeren Hobbiten trækker tusindvis i biografen. For Tolkien var kristendommen en kæmpe inspiration.

Vidste du: - at efter sine forældres tidlige død voksede Tolkien op sammen med fader Francis Morgan i et kloster i Birmingham. - at hans kone Edith oprindelig var protestant, men konverterede til katolicismen inden deres bryllup.

- at Tolkien var en del af redaktionen på The Jerusalem Bible, der blev udgivet i 1966. Han oversatte Jonas’ Bog. - at troldmanden Gandalf fra Ringenes Herre og Hobbiten har flere træk til fælles med Jesus. Mest tydeligt er hans død og genopstandelse. - at også figuren Aragorn er inspireret af Kristus. Tredje bind i trilogien: ”Kongen vender tilbage”, er opkaldt efter Aragorn, og hans kroning indleder en periode med fred og lykke for hans folk. - at ved Hobbiternes første møde med Aragorn skræmmer han dem med sit dystre udseende, men Frodo stoler på ham, da en af Saurons spioner ville ”se smukkere ud og føles grimmere.” Den beskrivelse af Aragorn er et ekko af beskrivelsen af Kristus i Esajas Bog 53:2: ”Hans skikkelse havde ingen skønhed”. - at Tolkien omtalte flere steder Bibelen som ’den sande myte’, der gik igen i alle andre historier, som mennesker fortalte. - at Tolkien var ekstremt skuffet, da den katolske kirke i England besluttede, at gudstjenesterne skulle holdes på engelsk i stedet for latin.

HOBBITTEN

Biograf-sæsonen går for alvor i gang efterhånden, som vinterens mørke breder sig. Mange finder opmuntring, trøst og mod i film. Måske har du ikke tænkt over det, men mange film behandler emner inspireret af den kristne tro, derfor kan troen få nye ord og billeder fra filmens verden.

Hans barnebarn Simon Tolkien fortæller: ”Jeg husker tydeligt, når jeg skulle i kirke med ham i Bournemouth. […] Det var lige efter, at kirken havde ændret gudstjenesten fra latin til engelsk. Min bedstefar var åbenlyst uenig med dette, og gav alle svarene meget højt på latin, mens resten af menigheden svarede på engelsk.” -at Tolkiens mytologiske bog Silmarillionen, der handler om den verden, Ringenes Herre foregår i, indeholder flere elementer fra Bibelen, bl.a. en skabelsesberetning, et brodermord, et syndefald og en fortælling om menneskets dødelighed. - at den guddommelige Elbereth Gilthoniel, som Frodo og Sam påkalder i Ringenes Herre, bliver også kaldt Stjernernes Dronning. Hendes rolle sammenlignes ofte med Jomfru Marias i den katolske kirke, hvor Maria også kaldes Himlens Dronning. - at den onde fyrste Sauron har flere træk til fælles med Satan. Han frister mennesket med fysisk magt eller rigdom, og ligesom Satan er han også faldet - han var oprindelig et engleagtigt væsen. Hobittens anden del har dansk premiere d. 11. december. Du kan måske ønske dig en biografbillet i julegave? (red.)

Efter Bibelselskabet, Astrid D. Kienitz

19

FILM

HIMMEL&JORD

er nemt, effektivt og gratis. Samtidig er der på Facebook en helt fantastisk mulighed for at følge med i hvad de, der bruger kirken egentlig tænker på og går op i. Her er der faktisk i modsætning til de fleste andre kommunikationskanaler mulighed for tovejskommunikation og dialog. Hvis vi altså er villige til at lytte!

Sådan gør vi i OdenseAlle medarbejdere i Odense Metodistkirke har personlige profiler på Facebook - og bruger dem! Kirken som helhed har en officiel side. De 3 gospelkor bruger Facebookgrupper til intern kommunikation og to kor har desuden en facebookside som deres ”ansigt udadtil”. Børnekirken har en gruppe, hvor medarbejdere og forældre kan følge med i, hvad

Hvorfor skal kirken på Facebook? Er det ikke bare noget unødigt pjat, som stjæler mere af vores dyrebare tid? Er det ikke et sted, hvor man gemmer sig bag en skærm i stedet for at møde hinanden ansigt til ansigt? Er det i det hele taget ikke mest for teenagere?Nej, det mener vi ikke i Odense Metodistkirke. Her har Facebook (og andre sociale medier) været en vigtig og integreret del af vores kommunikation i flere år, og vi har ind

til videre kun gode erfaringer med det. Vi oplever at Facebook giver en styrkelse af fællesskabet, og gør mange ting nemmere for os.

Hvorfor?Som kirke skal vi være på Facebook! Det skal vi først og fremmest, fordi det er der, vores brugere og medlemmer er. Næsten 3 mio. danskere har en Facebookprofil, og hvis

Facebook var et land, ville det være verdens 3. største!Dernæst skal vi være der, fordi det

KIRKEN PÅAf kommunikationsmedarbejder Rikke Holmberg,

Metodistkirken i Odense

Opdater oplysninger Aktivitetslog fb

Rikke Holmberg med Odense Metodistkirkes nye hjemmeside

...Kirken skal være

på Facebook, for her er vores

brugere og medlemmer..

20

DECEMBER / 2013 / 5

www.churchjuice.com Engelsksproget blog, der er en guldgrube af information og inspiration til kirkekommunikation.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/facebook-gavner-aeldre-hjernerNej, Facebook er ikke kun for teenagere. Læs her hvordan 2 måneders brug af Facebook gav et hjerne-boost hos en gruppe ældre mennesker!

www.metodistkirken-odense.dkhttps://www.facebook.com/metodistkirken.odense

der sker. Derudover har flere smågrupper har på eget initiativ oprettet grupper til kommunikation og inspiration. Ud over Facebook bruges Youtube i stor stil af korene, og såvel præst som dirigent og flere af kirkens medlemmer har personlige blogs. Vi har netop fået en helt ny hjemmeside, og også her er der gjort meget ud af at integrere siden med Facebook, sådan at det for eksempel er muligt at kommentere på arrangementer og nyheder via Facebook.

Hvad kan kirken på Facebook?En Facebookside kan bruges til at kommunikere og informere – på linje med det gammeldags kirkeblad, nyhedsbrev, opslagstavle, annoncer og plakater. Men på Facebook er der samtidig en ny mulighed for at stille spørgsmål og få svar, som ikke er til stede i de gammeldags medier. Man kan også invitere mennesker direkte til kirkens begivenheder. Man kan på en meget simpel måde holde kontakt til en stor gruppe af mennesker (for eksempel et gospelkor med 130 sangere) uden problemer med forældede telefonnumre og adresseændringer.En af de helt store styrker ved Facebook er, at man løbende med ganske få klik, kan give sine brugere indhold, som er interessant. Billeder fra søndagens gudstjeneste, videoklip fra gospelkoncerten, et link til en spændende artikel eller et debatindlæg.Facebook har desuden en chat-funktion, som åbner mulighed for personlig samtale eller sjælesorg. Man kan mene, at den personlige samtale kun fungerer, hvis man sidder ansigt til ansigt, og man skal bestemt være varsom og bevidst om, at mange nuancer kan gå tabt i det skrevne, når man går glip

af kropssprog og mimik. Men på den anden side kan det for mange mennesker faktisk være nemmere at ”tale” om personlige og svære emner på denne måde. På Facebook er man i princippet altid tilgængelig, og det bliver således vigtigt selv at kunne sætte grænserne for, hvornår man er ”på arbejde”, og hvornår man er privatperson.

Før du går i gangMange kirker er allerede godt i gang på Facebook, men er du en af dem, der har lyst til at kaste dig ud i det, så er her en række ting, der er gode at overveje:

-Hvad vil du gerne opnå med siden?

-Skal kirken som helhed have en side, eller skal du snarere bruge en gruppe med intern kommunikation for søndagsskolen eller pensionistklubben?

FACEBOOK

-Hvem er din målgruppe? Passer et helt andet medie måske bedre til dig? -Er du privatperson eller professionel, når du skriver på siden? -Hvem skal være administrator, og hvor meget tid skal der bruges på det? -Hvordan vil du håndtere kritik og eventuelle negative kommentarer på din side? I Odense er vi glade for Facebook, og de muligheder vi har der. Vi har fundet en anvendelse af mulighederne, som fungerer for os. Dermed ikke sagt, at det er den eneste, eller den rigtige måde at gøre det på. Det væsentligste i en hver form for kommunikation er at vælge den kanal, der passer både til de mennesker, man gerne vil i kontakt med, og til det budskab man gerne vil sælge.

LinksI går , 8 0 + .

21

HIMMEL&JORD

EsbjergI Skabelsestiden har gudstjenesterne i kirken i Esbjerg drejet sig om temaet: ”Menneske, hvorfor skaber du dig, lad Gud om det!” med fokus på alt det skabte og især Skaberen. Menigheden har blandt andet holdt gudstjeneste med udsigt til Guds grønne katedral på verandaen ved et sommerhus og fejret høstgudstjeneste, hvor spejdere medvirkede både i planlægning og afvikling af gudstjenesten.

JerusalemskirkenBarnedåbSøndag den 27. oktober blev Wilson Hede Valente døbt.Wilson er søn af Sandra Mørk Valente og Ebbe Hede Thomsen.

VærdidebatPå en kulsort men alligevel stjerneklar efterårsaften, samledes ledere i kirkens børne- og ungdomsarbejdetil en samtale om værdier og kvalitet, mål og mening med det vi gør for børn og unge iStrandby. Hvad vil vi gerne kendes for som spejdere, kor, børne- og ungdomsklubber, legestue osv,som Metodistkirke i Strandby?Vi blev undervist af sognepræst Ole Kamp, som tog fat på det grå og gamle guld, nemlig NFS Grundtvigog salmen om den dejlige himmelblå og julestjernen: “Vi har og en ledestjerne, og når vi den følgergerne, kommer vi til Jesus Krist...” Det er nemlig det, vi har! En ledestjerne... En længsel efter atblive mødt af den levende Gud og forandret af hans kærlighed og et ønske om at lede børn og ungetil Kristus og på den måde give det videre, som vi selv har modtaget af gode oplevelser og fantastiskeøjeblikke i det arbejde, vi stadig står med i kirken.Juleklassikeren “Dejlig er den himmelblå” har en vidunderlig tekst og en smuk melodi, der lyser op iden mørke tid. Grundtvig henvender sig direkte til barnet inden i os med et ligefremt og fortællendesprog. Han kaldte da også selv sit digt

for “En barnesang”. Salmen sætter ord på den fred og glæde,som vi venter på skal indfinde sig til jul. Salmen fascinerer med sin formidling af den styrke, det giverat vide, hvad man vil, og hvor man vil hen.Chokerende er det da at høre baggrundshistorien for, at salmen blev til. På ti dage i begyndelsen afdecember 1810 skrev digterpræsten ikke mindre end 18 strofer i en tilstand af et psykisk sammenbrud.Grundtvig var anfægtet af fortvivlelse og angst flere gange i sit liv, som han på en forunderligmåde formåede at skrive sig ud af eller igennem. Det gør om muligt julesalmen endnu mere relevantat kende dens dybe undertone; et råb fra hjertet, en længsel efter den rene barnetro, noget at holdefast i og styre efter, som kan give mening og glæde.Vores eget gamle grå guld, John Wesley, Metodistkirkens kirkefar var også præget af anfægtelser. Hanvar drevet af jagten efter det hellige liv - som er en anden måde at sige som Grundtvig, at troen skalvære levende. Det var barskt og angstprovokerende, forvirrende og svært for Wesley at finde hovedog hale i sit trosliv, indtil den levende Gud selv kom ham i møde og bekræftede sin kærlighed og samhørighedmed ham som et Guds barn.Den kristne tro skal opdages, erfares og leves, før den kan gives videre til andre. Sådan bygger vi kirke, sådan deler vi juleglæden.

22

StrandbyGospelworkshopDen 14.-15. september var Strandby metodistkirke fyldt med svedige og svingende gospeltoner. Solomon Facey og Peter Steinvig var på besøg og fik alle 40 korsangere til at yde vores yderste. Også mere end vi lige troede, at vi glade amatører var i stand til… Magen til dygtig instruktør skal man lede længe efter – han var smittende energisk, skarp og hård (men venlig) og var over os hele

tiden. Kort sagt Solomon – og han blev fornemt bakket op musikalsk af Peter ved flyglet.Efter en yderst vellykket koncert søndag, var det et nærmest lykkeligt, men udmattet kor, der sendte vores to gospel-venner hjem igen.

DECEMBER / 2013 / 5

Tør du være ekstremist? Spørgsmålet har plaget mig lige så meget, som Allan Simonsens stive stænger har gjort for en stor del af de danskere, der stimler sammen om fredagens Vild Med Dans. Selve diskussionen af ordet ekstrem kan blive en langgaber, men alligevel virker det som rigtige ord, fordi den kristne tro i mine øjne bliver nødt til at anskues som ekstrem, når det bliver vurderet i forhold til det samfund, vi lever i. Et samfund, hvor økonomi gennemsyrer og styrer stort alle aspekter – selv for os i Metodistkirken. Skal jeg bare tage en uddannelse, betale tilbage til samfundet ved at arbejde i 40-50 år, købe et hus, få børn og leve som alle de andre. Eller skal jeg tænke mit liv i radikalt andre baner, som virkelig er ekstreme. School of Congregational Development i oktober ramte mig som en kold klud i ansigtet, fordi det konstant mindede mig om, at jeg som kristen er kaldet til mere end bare at være en leverpostejsdansker med gennemsnitlig løn, fladskærme og et huslån, jeg skal betale af på de næste 30 år. Min tro bliver nødt til at være ægte, og det betyder et liv, som står i modsætning til normen. De menneskelige og økonomiske konsekvenser bliver nødt til at være levende og ikke bare fluffy begreber og løse tanker, som kommer til live på kirkebænken og ryger ud mandag morgen, når jeg stempler ind på kontoret. Hvor ekstrem tør jeg egentligt være? Tør jeg følge min tro så meget, at jeg giver afkald på sikkerhedsnettet og flytter hele familien ind i en ghetto og forsøger at sprede glæde og liv til et område, der kan være hærget af mistillid, svigt og kriminalitet. Tør jeg give afkald

på et godt job og en strygende karriere for at flytte til Cambodja og undervise fattige kvinder i basale forretningskompetencer. Eller tør jeg i det mindste bare lade være med at købe fladskærms-tv, bygge nyt, stort, lækkert og overflødigt køkken og så give 10 eller 15 procent af min indkomst til kirken og velgørende arbejde? Tør jeg virkelig stole så meget på min egen tro, at jeg giver afkald på alt det magelige og lader det gøre ondt på mig selv, fordi det kan gavne andre mennesker? Ole Birch læste en gang en bøn op fra salmebogen. Det er John Wesley, der har skrevet den. Den slog benene væk under mig, og sammen med mit spørgsmål hjemsøger den bøn mig. For tør jeg virkelig efterleve min tro og bede om det?:

LAD MIG BLIVE EKSTREMIST

Skrevet af Mathias Flinck

Herre, jeg er ikke mere min egen, men din. Sæt mig til hvad du vil, stil mig blandt hvem du vil; sæt mig, hvor der handles; sæt mig hvor der lides. Lad mig blive brugt for dig eller sat til side for dig, lad mig være ophøjet for dig eller fornedret for dig, fyld mig, eller lad mig opleve tomhed, lad mig eje alt, lad mig være fattig. Frit og med glæde opgiver jeg alt, så du kan gøre med det, som du behager. Og nu, herlige og velsignede Gud; Fader, Søn og Helligånd, er du min og jeg er din. Må det altid være således. Amen

23

MENIGHEDSNYT

24

SIDST..

men ikke mindst..

Skrevet af Emma Hedegaard Haldan

....Tro og tvivl

følges ad som nat og dag.

andre ord mere optimistisk på vores landsarbejdes vegne, end jeg har været.

Optimismen står dog ikke alene. Jeg kunne ikke lade være, da jeg kom hjem fra MU Lederweekenden, at tænke; det hele er meget skrøbeligt. At vi blot har at gøre med et flygtigt momentum i en forbigående bevægelse af initiativ. At det hele kan være slut imorgen, fordi der kommer et eller andet interessant tilbud op, som stjæler opmærksomheden fuldstændig. Tro og tvivl følges ad

som nat og dag.

Det er skrøbeligt, når mennesker er indblandet, og skrøbeligheden forstærkes for mig, ved at jeg føler, jeg har været med at opbygge det, MU er i dag, og jeg har

ejerskab og stolthed ved det MU, vi nu kender. Derfor er det nok en helt naturlig reaktion. Dertil kommer det helt objektive, at vi ikke formelt har defineret, hvad MU er, hvad vi vil, hvad vi arbejder for, og hvad vores forkyndelse og rolle i samfundet er. Men jeg tror, jeg tager fejl. Jeg tror, vi ret klart ved, hvad MU er. Og jeg tror vores yngre lederkolleger ved, hvad MU er, muligvis lidt nuanceret. Derfor er min bekymring uden grund, for jeg skal ud af ledergruppen, og nogle nye skal til. Sådan må det gå i arbejdet. At gamle generationer bliver for gamle, for idé-forladte, for traditionelle, for tilgroede. Der er brug for ny luft. Så længe generationsskiftet sker bevidst og til det bedre. Fra begge sider.

Hvis man bare går og smækker døren uden at definere, hvad vi stod for, og man blindt overtager uden at vide hvad, kan så meget godt gå tabt. Det er en bevidst balance mellem tradition og fornyelse, som er ledt af Gud. Har vi tro og tillid til, at Gud er i det hele, på lejr og hjemme, da kan vi alt.

Jeg er netop hjemvendt fra endnu en lejr, der er gået rigtig godt. Det er den femte gang i år, jeg gør det. Først i toget hjem fra nytårslejr i Vejle, var jeg nærmest helt høj af glade, unge mennesker, kanon dygtige ledere og program og praktik, der klappede. Anden gang var i bilen hjem fra forårets MS Lederguf, hvor godt tyve aktive og tidligere aktive ledere var samlet for at ses igen og mindes gamle dage. Det tredje var sommerlejren, der blev en kæmpe succes for ledere og deltagere. Den fjerde gode oplevelse med veloverstået MBUF-arrangement, var MU Lederweekend på Solborgen i august. Her var tretten dygtige, aktive og aspirerende ungdomsledere samlet for at snakke vision, fremtid, fastholdelse og motivation i MU, og for at slappe af og hygge uden at have ansvar for deltagere.

Og nu er jeg netop hjemme efter årets PFT, som også gik over al forventning. I hvertfald min forventning. Det skal ikke være en hemmelighed, hvis man ellers spurgte, at jeg ville sige, vi mødte ugen lidt vel uforberedt. Mange ting gik med andre ord heldigt til, ja, man kunne påstå, at havde det ikke været for heldet... Eller hvad det nu hedder. Det gik rigtig godt. Det var en af mine bedre PFT’er i flere år. Også fordi jeg havde lejlighed til at deltage i hele kurset. Selvom vi hurtigt kan blive enige om, at sådan burde det da være med arrangementer i vort lille forbund, og der da også er de helt logiske årsager til, at det gik godt, så er fem gode oplevelser ud af fem på et år da en velsignelse. For det skal ikke være nogen hemmelighed, hvis ellers man ville vide det, at denne bagsideskribent ikke mener, det altid går sådan. Undertegnede her er med