Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og UngdomsforbundHIMMEL&JORD

APRIL 2014 / 2 / 21. ÅRGANG

INVITATION TIL ÅRSMØDE: En farverig kirke

GOSPEL, GLÆDE OG GUD

PÅ VEJ TIL AT BLIVE PRÆST

SMITTENDE ENTUSIASME

HIMMEL&JORD

HIMMEL&JORD udgives af Kurér Forlaget (Metodist-kirkens forlag)I samarbejde med MBUF, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

Redaktør, ansvarshavendeAnne Thompson: anne.thompson@metodistkirken.dk telefon: 2425 4524

RedaktionssekretærBente Aalbæke-mail: himmel-jord@metodistkirken.dk

MissionKristine Pedersene-mail: ynneh83@hotmail.com

MSpejderSigne Juste-mail: signe.just@hotmail.com

MUngeDuncan Thompsone-mail: duncan.thompson@metodistkirken.dk

MBørnLouise Aaene-mail: louise.aaen@metodistkirken.dk

MMusikRasmus Holm mm@metodistkirken.dk

LayoutPeppermint Layout v. Lina Gaardee-mail: lina@linagaarde.dk

TrykOne Way Tryk, Industrivej 3A,8660 Skanderborgtlf: 86115000

AbonnementKurérforlaget v. Alf HansenRyslingeparken 74, 8270 Højbjergtlf: 86112049fax: 86110749giro: 904 9231kurerforlaget@metodistkirken.dk

Deadline 2014 Deadline til næste nummer: er fredag d. 9. maj

Materiale sendes til redaktør anne.thompson@metodistkirken.dkRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere indkomne indlæg.

2

Foråret trænger sig lige så stille frem gennem vinterens kulde og bare marker. Træernes knopper vokser, forårsvækster dukker op og fuglene synger mod solen. Solen er ikke længere uden virkning, men kan mærkes på ryggen og i ansigtet. Vinden bliver mildere, og vi går ikke længere i vinterjakker. Det mærkes i kroppen, at livets saft og kraft stiger og fylder både planter og mennesker med energi og glæde.

Det er ikke så mærkeligt, at vi på vores side af kloden binder foråret sammen med påskens historier om, at livet kæmper og vinder over døden. Den dramatiske beretning om Jesu’ korsfæstelse, død og opstandelse synes at passe perfekt, til lysets overvindelse af vinterens mørke og kulde. Vi ved af egen erfaring, hvad mørket gør ved vores humør, energi, og hvordan forårstegn giver os forventingens glæde. Sådan er det naturligvis ikke alle steder, hvor historierne om Jeus’ død og opstandelse vækker glæde og forventning, for ikke alle kristne lever med årstidernes skiften, som vi gør. Andre steder er årstiderne mere konstante, andre steder er de modsatte af vores.

For mig giver det god mening at bruge forårets fornemmelser i kroppen og naturen til at begribe bare lidt af det, Jesus gjorde op med, da han døde og blev levende igen. For i den metodistiske tradition er Jesu’ død og opstandelse ikke så meget enden på et moralsk problem for mennesket, som det er et opgør med

selve dødens endelighed. Derfor er forårets impulser en ganske konkret påmindelse om, at livet vil leves og mærkes - også i evigheden.

I den metodistiske tradition er det, der gik galt med verden i syndefaldet, fysisk og konkret: det er selve efterårets forfald - om ikke som årstid, så det, vi ser ske omkring os med mennesker: korruption, forfald, død, ødelæggelse og sygdom. Syndens egentlige konsekvens blev døden -

det er dét, der er gået galt i verden. Det er døden, der får os til at græde og lide.

I påsken fejrer vi i kirkerne og i vores hjem, at Jesus med sit liv i døden sejrede, og at døden dermed ikke længere har det sidste ord. En dag skal døden slet ikke være mere, og der skal ikke grædes flere tårer over uretfærdighed eller lidelse.

Kristus har overvundet døden, og en dag bli’r det helt slut med død. Derfor er døden ikke længere farlig. Ubelejlig, ja. Forfærdelig, jo. Tragisk, bestemt. Men døden, forfaldet og ødelæggelserne er ikke længere den eneste udvej - det er ikke den sidste mulighed.

Og hver gang forårssolen varmer ryggen, ørerne fanger et fuglefløjt og sind og krop mærker lettelsen ved, at sommeren er på vej, så kan det være en besked om, at livet er stærkere end døden. Kristus har vundet, og vi kan nyde forårssolen i lyset af en evighed uden død.

Anne Thompson

...Kristus har

vundet, og vi kan nyde forårssolen i lyset af en

evighed uden død...

”

APRIL / 2014 / 2

3

I weekenden d. 8. og 9. marts var der for 12. gang Young Copenhagen Gospel Festival i Jerusalemskirken i København. Næsten 40 børn og unge i alderen 9 til 19 år blev undervist af Karen Gibson og Sharlene Monique Morris fra London og Putri Dehn fra København. Emmanuel Waldron, som også er fra London, spillede på klaver hele weekenden.Der blev sunget på et afrikansk sprog – Bambelela! – og (mest) på engelsk – og pludselig også på dansk, da Sara Alsted Flinck på stående fod oversatte en engelsk sangtekst, og de udenlandske ord blev til de helt forståelige ”Jeg elsker dig, Herre, jeg elsker dig”!Sang foregår ikke kun fra halsen og op, så der blev danset afrikansk og danset frit og fundet på skøre poseringer – og alle fik varmen, når Putri satte os til med hele kroppen at ligne skiftevis en banan, et æble og en lille krøllet rosin.Som Karen Gibson siger, så har børnene endnu ikke den frygt, som

kan få os voksne til at holde sig selv tilbage og filtrere de instruktioner, vi får. De lærer sangene lynhurtigt, og de kaster sig frit ud i de udfordringer, som weekenden byder på. Indimellem kunne man se trætheden lyse ud af unge sangere – Karen bad på et tidspunkt under øvelserne alle om at lægge sig ned rundt omkring i kirkerummet, og en stille sang blev sunget liggende, og der opstod et af de fine og magiske øjeblikke, som der var så mange af i weekenden.Søndag eftermiddag var der koncert for masser af spændte forældre, søskende og bedsteforældre – og andre interesserede. Børnene gav et brag af en koncert med de otte sange, de havde lært i weekenden, Sharlene sang en smuk solosang, og hele publikum fik også lov at synge og danse med for fuld udblæsning.På Copenhagen Gospel Festivals Facebook-side kan man se en video fra weekenden og koncerten: https://www.facebook.com/groups/gospelDK/I år var der deltagere fra

WE SMILE – INDTRYK FRA YCGF

Skrevet af Helene Bom

metodistkirkerne i Strandby, Odense og København og desuden deltagere fra bl.a. Esbønderup, Birkerød og Greve. Antallet af deltagere var højere end de sidste par år, og det er dejligt, for så kan vi forhåbentlig blive ved med at holde festival i de kommende år. Der er plads til endnu flere – vi regner med at være på banen igen den 7.-8. marts 2015, så sæt kryds i kalenderen allerede nu!

En banan, et æble eller en rynket rosin?

Freja Aaen fra Strandby synger med

HIMMEL&JORD

4

TEMA

Efter to års hårdt og intenst arbejde udgav gospelkoret KEFAS i december deres tredje CD – ’The Storm Is Passing Over’. CD’en er resultatet af arbejde fra 35 korsangere, korets musikalske ledelse - Peter Steinvig og Jacob Asmussen-, én lydmand, en bunke Amerikanske country musikere samt sangskrivere fra både Danmark og USA.

Mange stemmer, én sjælI KEFAS laver vi tit sjov med, at vi er en mærkværdig flok af virkelig mærkelige mennesker. Vi er en samling af tosser fra forskellige kulturer med forskellige baggrunde og holdninger og forskellige stemmer. Men vi er et kor med én sjæl! Hvilket særligt har vist sig under forberedelserne til CD indspilningen.

Der har været mange meninger om, hvordan forløbet skulle være, hvordan slutresultatet skulle lyde og ikke mindst, hvad sangene betød for os. Men alle har arbejdet mod ét fælles mål: En CD, der skulle bære mening og røre folk.

”Det, at lave en CD, har givet koret endnu mere sammenhold og et fælles sigte og mål. CD’en er med til at styrke KEFAS’ identitet og sætte en meget konkret lyd på vores nye ”sound” og stil. CD’en fortæller, hvad KEFAS anno 2014 er.” siger Jane Søgaard Hansen, alt og solist.

Det er vigtigt at have en fælles retning, når man er så mange forskellige mennesker, der skal samles om sådan et stort projekt. Heldigvis har KEFAS en meget stærk musikalsk ledelse i Jacob Asmussen

og Peter Steinvig. De har begge lagt sig i selen for at skabe retning og finde frem til netop de numre, der afspejler KEFAS’ sjæl og lyd.

Derfor indeholder CD’en både numre af danske og amerikanske sangskrivere og sange om svære tider og gode tider. Den indeholder kort sagt sange om rigtig mange af de følelsesmæssige rutsjebaner, vi som mennesker oplever gennem livet. Men vigtigst af alt, så bærer den budskabet om, at når man lægger sit liv i Guds hænder, så er der altid en vej ud af mørket.

The Glory Belongs to GodGospelmusik har og har haft stor betydning for rigtig mange mennesker over hele Danmark. Musikken har med sine glade rytmer, opmuntrende tekster og sit gode budskab evnen til at tale ind i menneskers liv på en helt særlig måde. Og netop budskabet om Guds kærlighed betyder rigtig meget for koret. ”Det bedste ved CD’en er budskabet, som bliver

sunget på så mange forskellige og smukke måder. En CD med så mange smukke sange kan tages med overalt og høres overalt til glæde for mange mennesker.” forklarer Jane Vincens Thomsen, tenor. Der har været stort fokus på netop sangenes budskab op til indspilningen. Derfor var det også naturligt, at andagterne i koret tog fat i sangene til CD’en.

For at sangene skal have sjæl, er det vigtigt at historiefortællingen kommer med og den kommer kun, når man forstår, hvad man synger, og når man har reflekteret over, hvad ordene og teksterne betyder i ens eget liv. Det har vi måttet sande og forstå på den hårde måde. Under indspilningerne var Lars Peter Jensen, vores lydmand, nemlig meget opmærksom på, hvornår vi ramte en nerve og formidlede budskabet - og bestemt også, hvornår vi ikke gjorde. Der blev sat hårdt ind og til tider måtte vi stoppe op og minde hinanden om, hvorfor vi sang, og hvilken mening sangene har for os.

GOSPEL, Skrevet af Sara Alsted Flinck

Fakta:

KEFAS har til dato udgivet tre CD’er:

1995: Blessed Be The Rock

2007: Great Joy

2013: The Storm Is Passing Over

Koncentrationen var høj og der blev arbejdet intenst i det lille studie i Valby i efteråret 2013, da KEFAS indspillede CD.

APRIL / 2014 / 2

5

TEMA

Projektet omkring skabelsen af CD’en har derfor ikke kun været en musikalsk eller social rejse, det har i allerhøjeste grad været en spirituel rejse. En rejse som vi, som kormedlemmer, drog ud på sammen, og som har udviklet os både som kor og for en stor del også som individer.

Livsglæde og fællesskabNår man er sammen om et så stort projekt, som det er at lave en CD, så er det ikke nok kun at være sammen til en øver en gang om ugen. Derfor blev det besluttet, at koret skulle på en korweekend til Sorø i foråret 2013. Weekenden indeholdt både lange dage med indstudering af sangene, tid til at nyde forårssolen og underholdning om aftenen. Der var tid til at jamme, sidde ved bålet og til at fortælle historier og komme tættere på hinanden musikalsk og personligt. Lige præcis den weekend står derfor også, for rigtig mange af sangerne, som en af de største oplevelser i forløbet. ”Det bedste ved CD-forløbet var klart vores hyttetur ved Sorø sø, hvor vi øvede meget intenst og samtidig havde det sjovt og dejligt sammen socialt. Vi rykkede os virkelig i løbet af den weekend.” fortæller Mette Marie Nørgaard, alt i koret.

Det er ganske tydeligt, at man kommer tættere på hinanden, når man arbejder så fokuseret og så tæt sammen over en længere periode. Selvom fællesskabet altid har været vigtigt for os i koret, så er det helt tydeligt, at CD-projektet har bragt os kormedlemmer endnu tættere på hinanden og har sat fællesskabet endnu mere i fokus.

Den tredje i rækken’The Storm Is Passing Over’ er KEFAS’ tredje CD. Koret har været igennem mange forandringer siden sidste CD-udgivelse i 2007, og der har været stor udskiftning i koret, derfor er det faktisk første CD-indspilning for en stor del af korets medlemmer.

Men hvordan adskiller denne CD sig så fra de to forrige? Det har

Helene Bom, sopran, en forklaring på: ”De to tidligere CD’er, er indspillet foran et live publikum (den første i studie, den anden til en koncert) og med udenlandske solister. Denne gang var vi kun os - og et par af de danske sangskrivere, som solister på deres egne sange - i et studie i Valby. Det gjorde det på nogle måder mere intenst og koncentreret i indspilningsfasen, og små detaljer kunne tages om igen og igen. Gospelmusik kommer nok bedst til sin ret ved en live-optræden, men en cd kan sjældent helt gengive stemningen ved en koncert, så den skal have en anden funktion, som noget, der giver lytteren en oplevelse.”

Skæbnens ironi og naturens magterCD’en udkom i december måned, og KEFAS havde planlagt en releasekoncert i umiddelbar forlængelse af gudstjenesten i Jerusalemskirken søndag d. 15. december 2013. Men skæbnens ironi ville, at Danmark netop i ugen op til udgivelsen, fik besøg af en storm - i ordets bogstaveligste forstand.

Det var nemlig den uge, hvor stormen ”Bodil” huserede i det meste af landet. Dermed var Storebæltsbroen lukket, og CD’en strandede i Jylland. Så søndag d. 15. december var der ingen releasekoncert. Stormen drev dog over, og nogle dage senere stod vi med CD’erne i favnen.

CD’erne har nu været ”på gaden” i nogle måneder, og vi er meget stolte af resultatet! Den CD, hele koret har bidraget til og arbejdet sammen om, bliver nu spillet i hjemmene hos

gamle venner, familie og venner, vi endnu ikke har mødt. Vi håber, at sangene bringer lige så megen glæde og kærlighed ind i hjerterne og sindene på dem, der lytter til musikken, som vi har følt, mens vi skabte den.

Vi ved i hvert fald, at Gud er med os alle sammen både i stormvejr og solskinsvejr, og dét gode budskab, vil vi gerne være med til at sprede til dem, der vil lytte.

GLÆDE OG GUD

Fakta:

Køb CD’en The storm is passing over

Skulle du have lyst til at eje CD’en ’The storm is passing over’ eller ”Great Joy”, så er prisen 130 kr. og 230 kr. for to, ligegyldig om det er en af hver eller to af samme slags. Du kan bestille CD’en ved at sende en mail til: tck@ofir.dkI mailen skal du skrive, hvor mange CD’er du ønsker tilsendt samt dit navn og din postadresse. Betaling sker, ved overførsel til vores bankkonto. Tak fordi du vil støtte os!

Der var høj koncentration hos både lydmand Lars Peter Jensen og

dirigent Jacob Asmussen under indspilningerne i Studio R i Valby.

HIMMEL&JORD

6

Christina Thaarup er vokset op i en familie, hvor far har baggrund i Metodistkirken og mor har sine rødder i den danske folkekirke.I femårsalderen begyndte hun i søndagsskolen i Metodistkirken. Her oplevede hun en levende og aktiv menighed. Hun fik venner der og har senere været med i børnekor, ungdomsgruppen og gospelkoret.Da Christina blev 21, flyttede hun til København for at arbejde som etårsarbejder i Jerusalemskirken, hvor hun senere også blev medlem. Her mødte hun første gang kaldet til at blive præst.

Skal du ikke være præst?- Der var mange, som spurgte mig, om jeg ikke skulle være præst. Det svarede jeg altid nej til. For mig var det at være præst noget, som var for ældre, gråhårede mænd, fortæller Christina med et smil. - De, som spurgte mig om jeg skulle være præst, så nok noget i mig, for jeg havde et stærkt ønske om at arbejde i kirken.

Derfor begyndte jeg med at studere pædagogik. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville være, og det virkede som noget, jeg kunne få brug for. Men efter et år følte jeg ikke, det gik i den retning, som jeg gerne ville. Så jeg stoppede studiet og tog til Irland.

Børn og unge i Dublin- I Irland blev jeg ansat af Metodistkirken i Irland i et team for at arbejde med børn og unge i en af de fattige forstæder til Dublin. Her var behovene store. Børnene voksede op med få muligheder, meget kriminalitet og omgivet af sociale udfordringer. Det var en intens og udfordrende tjeneste. Jeg oplevede en indre tro og overbevisning om, jeg var præcis dér, hvor Gud ville jeg skulle være på det tidspunkt. Det var en god oplevelse.

PædagogTilbage i København genoptog jeg studierne. Nu var målet at blive pædagog. Jeg ville stadigarbejde indenfor kirken, særligt med unge, og uddannelsen var et skridt imod drømmen. Jeg var begyndt at overveje at læse nogle teologiske fag efterfølgende. Jeg blev fortsat konfronteret med mennesker, som mente, jeg skulle være præst. Mit svar var stadig nej. Jeg svarede hver gang med en bestemt og samtidig venlig tone.Efter et år tilbage i København flyttede jeg til Århus for at være tættere på min familie. Pædagogstudiet var et skridt imod at blive ansat i kirken, men jeg havde ikke lyst til at blive pædagog. Efter to års studier blev denne modsætning for stor for mig. Jeg stoppede studiet.

Pause i butikJeg ville ikke være pædagog. Jeg havde fortsat drømmen om at arbejde i kirken, men vidste ikke længere som hvad eller hvordan.

I tre år arbejdede Christina i en butik i Århus. Det blev en god oplevelse.Jeg havde mange gode kollegaer, og det var en befrielse for mig ikke at tænke på, hvad jeg skulle være. Jeg havde en god tid i butikken.Men efterhånden dukkede behovet op om at komme til en afgørelse. Hun søgte på internettet for at se på de mange muligheder, som findes, men hun fandt ikke noget, der fristede hende.

Åbning for kaldetJeg begyndte at høre en stemme inden i mig, som sagde, at svaret ikke fandtes på internettet.Måske havde alle de, der havde spurgt og opmuntret hende igennem årene ret?For første gang overvejede jeg alvorligt muligheden for at blive præst. Jeg spurgte mig selv, hvorfor jeg sagde nej. Jeg var blevet 28 år og min holdning til, hvad det ville sige at være præst, havde ændret sig med årene. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere åben blev jeg overfor muligheden. Jeg havde brug for at snakke med nogen, og jeg snakkede blandt andet med flere præster i Metodistkirken. Jeg vidste jo, at mange mennesker mente, jeg skulle være præst, men var det et kald fra Gud?

Giv mig et tegn!Jeg fik af vide, at jeg kunne bede om et tegn fra Gud. Det var fantastisk. Jeg ønskede, at det skulle stå på et neonskilt: “Christina, du skal være præst!”Jeg fik venligt besked om, at det ikke foregik sådan, men at jeg måtte bede om et tegn, ligesom Gideon gjorde i det Gamle Testamente. Det skulle være over en begrænset tidsperiode. Jeg havde brug for at komme frem til en afgørelse, enten helt at gå ind for at blive præst eller at finde noget andet, jeg ville lave.

FRA DANMARK FOR AT TJENE KALDET I

NORGEAf Karl Anders Ellingsen, Norge

Verden er mit sogn, sagde John Wesley, Metodistkirkens ophavsmand. Dét oplever Christina Thaarup, der er metodist og præstestuderende fra Danmark. Hun er snart klar til at tjene som præst i Metodistkirken i Norge. Men hvorfor Norge og ikke Danmark? Brobyggeren, den norske kirkes blad, har talt med Christina om kaldet og vejen til Norge.

APRIL / 2014 / 2 TEMA

7

Det her var midt i august, og præsten, jeg snakkede med, foreslog d. 1. november som afslutning på min periode for tegn. Det synes jeg var for kort tid, så jeg satte grænsen ved d. 25. december. Inden da måtte Gud give mig et tegn i form af, at mindst to mennesker uafhængigt af hinanden skulle opfordre mig til at blive præst.Samtidigt opsøgte jeg jævnaldrende og for at høre, hvordan deres kaldelse til præst havde været. Jeg ville undersøge, om der var ligheder mellem deres og min historie. Det var der.

Tegn fra GudI midten af oktober var Aarhus menighed på en menighedstur i Sverige. Der blev jeg spurgt af en af damerne, om jeg ikke skulle være præst. Jeg svarede, det vidste jeg ikke, men at måske, skulle jeg det. Det var første gang jeg ikke afviste opfordringen, når andre spurgte.Senere skulle jeg og en jævnaldrende veninde holde en gudstjeneste. Under forberedelserne kaldte en af de andre i gruppen mig for præst og spurgte, om jeg nu havde styr på det hele. Jeg svarede bare at ja, jeg havde styr på det. Bagefter var jeg forundret over, at det ikke havde været underligt eller ubehageligt at blive kaldt præst. Det var næsten naturligt, mærkeligt nok.I slutningen af måneden var jeg på besøg i Frederikshavn hos en veninde fra dengang jeg gik pågymnasiet. Hun er ikke kristen, men kender mig og min tro godt. Vi havde aldrig snakket direkte sammen om tro før. Jeg fortalte, at var usikker på, hvad jeg ville beskæftige mig med. Så spurgte hun ud af den blå luft, om ikke jeg skulle være præst? Jeg blev overrasket og hylet lidt ud af den. Jeg sad og tænkte over, hvor den idé kom fra. Jeg prøvede at tage det roligt, og spurgte hende, hvorfor hun sagde det? Hun forklarede, at hun altid havde tænkt, at jeg ville være en god præst.

Og hun mente bestemt, hun havde sagt det til mig for længe siden. Hun opfordrede mig til at tænke over det.

Ja, jeg har et kaldDa jeg rejste hjem igen, var det med en rolig overbevisning om, at Gud kaldte mig til at blive præst. Et par dage senere blev det d. 1. november.Det havde været en prøvelse for mig altid at svare nej, når jeg blev spurgt. Det var en prøvelse at ændre standpunkt, for jeg ville jo ikke bare sige ja, fordi andre mente, jeg skulle.

Hvad alle vidsteDerfor blev det også lidt frustrerende at høre andres reaktion på mit ja til kaldet. De sagde, at “det har vi jo vidst hele tiden.” Men for mig var det en nyhed. Jeg vidste det ikke før da.Nu må jeg indrømme, at det var og er en stor støtte, at så mange så og ser noget i mig, at så mange var trygge ved, at jeg vil blive en god præst.Det følgende efterår startede jeg på teologistudiet ved et mindre universitet i Stockholm. I Danmark var det eneste alternativ studier ved universitetet, og for mig var det for intellektuelt og løsrevet fra en personlig åndelighed. Jeg ville studere et sted, hvor jeg kunne være kristen studerende. Som præstestuderende er det at arbejde med og konfrontere min egen tro en vigtig del af studierne.

På vej til Norge- Hvordan gik vejen til Norge?I påsken 2013 snakkede jeg med en af distriktsforstanderne i Danmark. Han sagde lige ud, at selvom der er et behov, så har vi ikke råd til at ansætte dig i Metodistkirken. Det var ikke let at høre, for Gud havde jo kaldet mig til at være præst.Der var to muligheder åbne for mig. Jeg kunne søge at blive præst i Equmenia-kirken i Sverige, eller i Metodistkirken i Norge. Her fik jeg at

vide, at der kommer til at være mangel på præster.Valget var enkelt for mig. Det skulle være Norge. Jeg er metodist, og jeg tror, Gud har kaldet mig til at tjene i Metodistkirken. Jeg troede, det skulle være i Danmark og blev sur på Gud. Men efter en tid indså jeg, at jeg havde sagt ja til at blive præst, ikke til at være præst i et bestemt land. Har Gud tænkt, at Norge er en del af kaldet, måtte det være op til Gud at lægge tingene til rette.Distriktsforstanderen i Danmark tog kontakt til Øyvind Helliesen, som tog kontakt med mig. Jeg traf Øyvind for første gang under Church 4.0 i København, og vores samtaler gik godt. Nu er jeg så med ved præstesamlingen her i Norge, og det er godt.

Taget godt imod-Hvordan er du blevet taget i mod?Jeg er blevet taget vældig godt imod. Der var en tydelig interesse fra starten. Jeg oplevede det som en bekræftelse på, at det er Gud, som kalder mig til at blive præst i Norge. Invitationen om at komme med på den norske præstesamling var en overraskelse og meget positiv. Dagene har været gode. Det har været godt at lære præsterne at kende, knytte kontakter og danne venskaber. Nu bliver det ikke helt ukendt at skulle flytte hertil d. 1. august.- Ved du, hvor du bliver udnævnt til?Jeg ved endnu ikke, hvor jeg skal ende, og det gør mig selvfølgelig spændt. Der er ikke så længe til sommeren. Det hele begynder at blive meget virkeligt nu, slutter Christina med et smil.

Efter interviewet har Christina fået udnævnelse til menigheden i Øståsen, lidt syd for Oslo. D. 31. maj vil hun blive indsat som præst på prøve i den norske årskonference, der bliver holdt i Drammen.

HIMMEL&JORD

8

METODISTKIRKENS SOMMERHØJSKOLE Lørdag d. 2. – lørdag d. 9. August 2014

Livsglæde og kristent fællesskab Årets tema:

��

Tilmelding til: Ditte Marqversen, Betaling for deltagelse, 2500 kr. sendes senest 1.juni til: L.A.Ringsvej 34, 8270 Højbjerg Højskolens bankkonto: Den Jyske Sparekasse Telefon 86 27 20 73 reg: 9560 nr: 6581451375 Bemærk ændret konto!

e.mail: Mærk indbetalingen: Højskole og dit navn. sommerhojskole@metodistkirken.dk

Leder: Gurli Brinch Andersen på telefon 28870622

Biskop Chr. Alsted prædiker ved gudstjenesten og taler senere om: ”Mange generationer i samme hus – om at få børn, blive forældre og arve mere end man har lyst til…”

”Guds knaldepisk” Egon Clausen, om stifteren af Indre Mission, Vilhelm Beck. ”Pilgrimsvandringer gennem tiden” Bent Fredsby Solnedgangstur til Skamlebæk Radio. UDFLUGT til Audebo Pumpestation med tilhørende udstilling.

”Undervejs til min far” Pastor Lars Ulrik Jensen fortæller om at vokse op med en ukendt far.

”På Herrens Mark! Kristendom, kulturarv og newspeak i sproget” Prof. Johs. Nørregaard Frandsen om det sprog, vi taler til daglig. ”Livet er en rejse, men hvor går den hen?” Cand.phil Liselotte Wiemer.

”Om at sige ja” Jacob Holdt, om indvandrerproblematikken i Danmark. ”Festaften med underholdning” Smil du er på !” Hver dag Bibeltime Ditte Owens Marqversen: ”Paulus brev til menigheden i Efesos

Annonce

APRIL / 2014 / 2

9

Det er mørkt, vejen snirkler sig rundt i skoven. Det er svært at se, hvad der venter forude. Men vi kan skimte lyset. Lyset, der fortæller os, at vi er på rette vej. Målet er spejderbakken i Vejle.

Fredag aften underholder Troels fra Aarhus. Han viser os, hvor nemt det er at lave et overflødighedshorn, når bare vi hjælper hinanden. Snakken går rundt om bordene, og der bliver kigget efter, hvordan de andre hold klarer sig. Alle horn bliver samlet, nogle lidt skæve, nogle pyntet, og andre har svært ved at holde sammen.Kaffen er allerede klar i koppen, og der bliver sagt værsgo. Kransekagen smager fantastisk! Aftenen går med masser af snak, kaffe og bønnespil.

Lørdag starter med flaghejsning og morgenmad. Programmet er tæt pakket. Vi får besøg først af Gert Rune. En gut, der som 16 årig mistede sit venstre ben på grund af kræft. Han fortalte om de udfordringer, han havde mødt gennem livet, og hvordan disse udfordringer blev til muligheder. Han kom på svømmelandsholdet for handicappede, og dette inspirerede ham til at prøve kræfter med en ironman, til trods for ikke have løbet eller cyklet siden han var 16 år gammel. Han pointe var, at man ikke skal lade sig slå ud af udfordringer, da de kan bringe en andre steder hen.

Efter frokost fik vi besøg af Anna Bjerre fra girltalk.dk. Hun fortalte om pigerne, der lider af anoreksi, eller de piger der skærer sig selv. Det var utrolig spændende at høre om det arbejde, hun gør for disse piger. Hun kom også med nogle værktøjer til, hvordan vi kan agere, når vi møder pigerne i vores lokalforeninger. Det vigtigste er, at vi er der og viser dem næstekærlighed og kigger dem i

øjnene. Der er lavet undersøgelser, der viser, hvor stor betydning det har for pigernes selvskadende adfærd, når bare der er nogen, der vil snakke med dem.

Eftermiddagen startede med en film - “Dykkerdrengen”. En kort novelle-film om en dreng, der elsker at dykke. Hans far har et alkoholproblem. Far og søn tager på ferie sammen i Grækenland, hvor alt går galt.Christine Elsner fortalte os om børn, der lever i familier med alkohol problemer. Hvordan forholder vi os til en beruset forælder, der henter sit barn efter spejdermøde? Har lokalforeningerne bestemte retningslinjer for, hvad vi gør i disse situationer?Vi blev delt i grupper og prøvede et dialogspil, hvor vi blev sat overfor forskellige problemstillinger, både set fra de voksnes perspektiv og fra barnet/den unges perspektiv.Vi hørte også om, hvornår vi har pligt til at underrette i forhold til børns mistrivsel.

Lørdag aften var der festmiddag, og ingen festmiddag uden tale. Anne Fabiansen, som til daglig er forstander på en efterskole, gav et underholdende indblik i, hvordan unge tænker i dag, og hvordan vi skal huske, at unge gerne vil lære og ikke er dårligt opdraget, men at de blot har brug for, at vi ikke skubber dem for langt ud af deres komfortzone.Resten af aftenen gik med masser af snak om, hvordan det går ude i de forskellige menigheder, og hvilke udfordringer vi står overfor. Der var selvfølgelig stadig masser af kaffe, og bønnespillet blev spillet til langt ud på natten.

Søndag havde Preben og Birte lavet lækker morgenmad til os med pandekager, hjemmebagte boller og røræg!

LIW - LEDER INSPIRATIONS WEEKEND Skrevet af Birgitte Strand

Ditte Marqversen holdt en spændende gudstjeneste, hvor budskabet var, at vi skal huske Guds-faktoren. Det er fint med retningslinjer og en masse viden, men nogen gange glemmer vi, hvad der er det vigtigste i vores arbejde; nemlig Gud. Husker vi at bede for de børn, som giver os udfordringer, de børn, som lever med mange udfordringer? Husker vi de positive oplevelser med barnet, så barnet ikke bare er monsterbarnet/uromageren? Gud har skabt det her barn og valgt at elske barnet, hvordan kan jeg så få mig selv til at sige alle de her negative ting om barnet? Gud elsker os, lige som vi er, uanset om vi er skæve, lidt for pyntede eller har svært ved at hænge sammen.

HIMMEL&JORD

Udsigten fra Oliebjerget.

10

Endelig oprandt dagen. Den 15. februar 2014. En dag der var ventet på siden efteråret 2012. Hvorfor så længe kunne man spørge, jo ting tager tid. Ideen til turen kom fra en studiekreds i Strandby Metodistkirke, hvor vi først havde læst en halv bibelmaraton og dernæst fortsatte med eksiltidens profeter sammen med Jørgen og Charlotte. Så måtte vi af sted.Første stop på turen var Aalborg. Her

blev vi mødt af smilende og søde rejseledere, der delte kasketter ud, og pludselig, inden der var gået lang tid, kom alle de kære mennesker fra hele landet. Dem der skulle være vores rejsefæller de kommende 8 dage.Og de kom fra hele landet: Bornholm i øst – Strandby i nord – Svendborg i syd – Esbjerg i vest, og en masse midt imellem.Snart så vi lyse kasketter med Felix logoet overalt, og allerede der i lufthavnen bredte der sig en varm og hyggelig stemning, som skulle vare hele turen på trods af det første næsten hele døgns strabadser. Ventetid i fly, langsommeligt sikkerhedstjek og et herberg uden betjening. Men, men, men, det var glemt efter den næste dags dejlige oplevelser og hotellets undskyldning.Dagene havde en fast rytme med (for os B mennesker meget tidlig) morgenvækning, morgenmad og så afsted på spændende ture. Ture der førte os vidt omkring i dette lille og så alligevel store land. Undervejs blev vi meget grundigt orienteret om steder og skikke i Israel, om landet og om menneskene. Vi fik læst bibelsteder og

sunget mange sange både i kirker og udendørs. Turen var delt i 2.Først med Tiberias og Genesaret sø som udgangspunkt for ture til Golan - Cæsarea Filippi – Kapernaum – Saligprisningernes Bjerg – Tabor (også kaldet forklaringens bjerg) – Nazareth Village (frilandsmuseum). Bebudelseskirken – og sådan kan jeg blive ved, men det kan også læses i en rejseguide. Det var nok så spændende også at besøge kibbutzer, betragte landskabet, der veksler utrolig meget, fra gold ørken til frugtbare oaser med kilometervis af bananplantager og andet godt.Da vi forlod Galilæa, kørte vi tæt ved Jeriko forbi det, der skulle være Jesu dåbssted. Det var, som jeg havde troet det så ud, med undtagelse af de moderne trapper, og de bevæbnede soldater på Jordansiden. Vi badede i Det Døde Hav og kom forbi Qumran, hvor de berømte Dødehavsruller blev fundet det år, jeg blev født (1947)En bustur gennem Judæaørkenen førte os OP til Jerusalem. De kommende dage bragte os til Oliebjerget – Getsemane Have

Af Bente Aalbæk, Strandby

ISRAEL TUR

Fra den famøse og skræmmende mur, der er rundt om Betlehem

Tine besigtiger en grav i Nazareth Village

Maria og Birgitte Bjerno sang Amazing Grace i Bet Shean. En meget velbevaret by fra Romertiden

Mandelblomster i fuldt flor hvor vi kom frem

11

APRIL / 2014 / 2

– RETUREn luksuspilgrimsrejse i Jesu fodspor

– Tårekirken – Den Gamle by i Jerusalem, hvor vi vandrede på Smertens vej – Via Dolorosa – til Gravkirken. Gordons Gravhave – Grædemuren og Zions Bjerg med Hanegalskirken og Nadversalen. Som noget helt specielt besøgte nogen Grædemuren ved Sabbattens begyndelse, mens andre gik i den store Synagoge i nærheden af hotellet.Programmet bød lørdag på fridag, men det betød endnu en dag med fine oplevelser. Besøg i Det svenske Hus, murvandring og besøg på Nationalmuseet. Andre, som ikke følte for at vandre rundt på muren, besøgte en Luthersk kirke og gik på indkøb i basarerne. Da sabbatten sluttede, 25 timer efter den var begyndt fredag aften, var der gåtur på Ben Yahuda, forretningsgaden, der nu var fuld af åbne butikker, og hvor vi oplevede dans og sang i gaderne. Det blev den sidste dag, en dag, der står meget stærkt i min erindring. Første stop var Yad Vashem, der er mindemuseum for de 6 mill. jøder, der døde under 2. Verdenskrig. Her var blandt mange træer plantet et for det danske folk og et for

modstandsbevægelsen. Vi havde indtil nu oplevet så mange fixpunkter i Jesu liv og gerning, at der kun var en ting tilbage, nemlig fødselskirken i Bethelem og som en sidegevinst besøgte vi den Lutherske kirke. Turen dertil førte os igennem og langs muren ved Vestbredden (skræmmende).Jeg ved I sidder 37 derude, som tænker, hvorfor har hun ikke skrevet det og det. Ja hvorfor, men jeg tror I måske har det ligesom mig, at det, I hver især gemmer i jeres hjerte og

på jeres nethinde, kan ikke formidles på to sider i et blad. Herhjemme er vi enige om, at det har været vores livs rejse på en trosvej, og vi kan ikke takke jer alle nok for de bånd, der er blevet knyttet på turen.Tak Til Bente Jonas, Jørgen, Charlotte, Maria og vores dygtige chauffør Karim.Guds fred

HIMMEL&JORD

12mellem HIMMEL&JORD

Påskens Salmer indeholder både Påskens kendte og ukendte, samt et par nye salmer kommenteret af landets biskopper i Folkekirken, Den Katolske Kirke og Metodistkirken samt af ledere for en række kirkelige organisationer.Salmerne er indsunget af sangerne Stig Rossen og Peder Hjuler. Derudover synger gospelkoret Sct. Michales Voices en argentinsk håbs-tango med tekst af Holger Lissner.

Pengene, der genereres ved salget af Påsken Salmer, går ubeskåret til støtte til stipendier for elever ved kristne skoler i Mellemøsten.

Prisen for Påskens Salmer incl. 2 cd’er: 100 kr. i softcover og 150 kr. i hardcover. Den bestilles på www.paaskens-salmer.dk

Forskel for en 20’er

Påskens salmer – støtter skolegang i Mellemøsten

Wesley

“Tjen alt du kanSpar alt du kanGiv alt du kan”

Dette citat er et af de mest berømte citater af John Wesley. Selvom han formentlig aldrig har sagt det. Men meningen med ordene er efter John Wesleys værdier og forståelse for, at den kristne tro altid må udmønte sig i konkrete handlinger. Udsagnet stammer sandsynligvis fra en prædiken, hvor de tre retningslinjer er blevet fremlagt, som god praksis for en metodist.Det er siden sarkastisk blevet sagt, at metodisterne glemte den sidste retningslinje.

Wilfred Stinissen

“Taknemmelighed udvider dit hjerte, den gør dig lykkelig.”

mangler omsorg i deres sårbare hverdag, hvad enten det skyldes krig, naturkatastrofer, korruption eller fattigdom.Over hele landet vil frivillige fra kirker, menighedshuse, genbrugsbutikker og lokalforeninger sælge lodsedlerne fra 15. marts til 15. maj 2014.

I 2013 var overskuddet samlet på ½ million kr.

Udover at give håb og hjælp til selvhjælp, har du muligheden for at vinde en af de mange gevinster, der er på lodsedlen. Der er gevinster for 144.030 kr. og lodsedlen er formet som skrabelod, så det afsløres straks, om der er gevinst.

For en 20’er kan du være med til at gøre en forskel for medmennesker i Asien, Mellemøsten og Afrika, - fra børn og unge til gamle, der

APRIL / 2014 / 2

13

mellem HIMMEL&JORD

Gud, nogle gange føles det, som om det, jeg gør, ikke betyder noget.Jeg er jo bare en enkelt person i en kæmpestor verden.Hjælp mig med at huske, at det, jeg gør, er vigtigt. At det, jeg gør, betyder noget.Og at når du er med mig, er intet umuligt.Amen

Gud, jeg har mange forskellige følelser inden i mig. Nogle gange er jeg glad, andre gange er jeg ked af det. Nogle gange er jeg bange, andre gange er jeg modig.Hjælp mig med at turde slippe de følelser ud, som er inden i mig.Og tak fordi, du vil være med mig, både når jeg græder, og når jeg ler. Amen

Bønnerne er taget fra “Vennerne i Dyreskoven”, forlaget Trofast 2014

“Vennerne i Dyreskoven” er en børnebog med dyrefabler - 15 korte fortællinger, som handler om alle de dyr, der bor med hinanden ude i skoven. I bogen hører vi om papegøjen, der får mod til at stå ved sin egen mening istedet for at efterligne alle andre, om isbjørnen, der bliver mobbet og om anden, der var træt af hele tiden at skulle være sjov. Endelig er der også den kloge enhjørning, som spiller en helt særlig rolle.

Efter hver historie er der en reflektion med kristen baggrund. Bogen egner sig således godt som oplæg til en andagt i spejderflokken, godnat-læsning eller andagsbog for den, der selv kan læse.

Skrevet af Kristina Reftel, illusteret af Flemming Damskov128 sider, Forlaget Tro-fast, kr. 250

...traditionen med at give og spise æg til påske hænger sammen med opstandelsen? Æggeskallen ser tom og livløs ud ligesom graven gjorde, men indeni er der liv, der bryder ud af skallen, ligesom Jesus brød ud af død og grav, da han blev levende igen.

Bønner

Vidste du, at …

Den kloge enhjørning

HIMMEL&JORD

14

Velkommen til Metodistkirkens landsmøde 2014 i Storbededagsferien 14.-18. maj på Lægården i Holstebro. Årskonferencen og MBUF’s delegeretmøde samles til inspirerende dage om udfordringen at være kirke i et multikulturelt samfund. Hvordan kan vi være vidner om Jesus Kristus på tværs af grænser, som etnicitet, interesser, alder og køn synes at sætte op for os? Hvordan kan vi tiltrække og inkludere folk, der ikke umiskendeligt ligner os selv, og hvordan kan vi formidle troen videre fra menneske til menneske?

Hans Henrik Lund, projektkonsulent i paraplyorganisationen Kirkernes Integration Tjeneste, slår temaet an

ved morgensamlingerne lørdag og søndag. Hans budskab, som man kan læse på www.kit-danmark.dk, er at nydanskere er en ressource i det danske samfund. Deres kultur er et tiltrængt krydderi på den moderne tilværelse og den kristne tro er et godt udgangspunkt for fællesskab og brobygning.

Biskop Christian Alsted vil undervise og udfordre os til at være kirke i dag. Ved biskoppens hjørne fredag og lørdag eftermiddag samt ved afslutningsgudstjenesten stiller han skarpt på forkyndelsen om at skabe Jesu Kristi disciple til forandring af verden.

EN FARVERIGKIRKE

Praktiske oplysningerLandsmødet afholdes på Metodistkirkens Idrætsefterskole: Lægården, Lægårdvej 72, 7500 Holstebro

Priser for deltagelse i Landsmødet er: Delegater kr. 900,- Øvrige deltagere kr. 400,- Børn (5-14 år) kr. 200,-

Leje af dyne, pude og sengelinned til værelser koster kr. 100,-

Overnatning i klasselokale på gulvet eller uden for Lægården giver en rabat på kr. 100,- (kr. 50,- for børn). Enkeltovernatning på værelse kr. 100,- uanset antal nætter. Enkeltmåltider kr. 50,- (kr. 25,- for børn)

For yderligere oplysninger se www.metodistkirken.dk

Tilmelding senest 15. april via www.metodistkirken.dk, hvor en elektronisk tilmeldingsblanket udfyldes og sendes.

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til: landsmoede@metodistkirken.dk

Som noget nyt i år vil det være muligt ved tilmelding at melde sig til ”Førsteholdet”, hvis man er mellem 13 og 23 år. Førsteholdet vil sammen med deres personlige træner køre på tværs af programmet med særskilte programpunkter, hvor de vil blive stillet forskellige udfordringer undervejs. Førsteholdet vil deltage ved nogle forhandlinger, vil lave sjove ting i perioder f.eks. sport arrangeret af Lægårdens unge, menneskelig bordfodbold etc. og der vil være programpunkter, hvor Førsteholdet selv skal have en holdning til noget; f.eks. i forhold til årets tema eller ”sådan bliver vi en mere grøn kirke” (for ikke at snakke om ”rød, gul og blå)”. Førsteholdet bliver et sted, hvor meninger brydes, og hvor unge kan danne fælles front, hvor de rent faktisk kan og tør blive hørt.

Førsteholdet

APRIL / 2014 / 2

15

Lørdag07.30 Morgenmad

08.30 Morgensamling ”En farverig kirke” v/ Hans Henrik Lund Sport i hallen v/Lægårdens unge Børneprogram (starter kl. 8.20)

09.00 Lægårdens generalforsamling Børneprogram (fortsat)

10.00 Kaffe

10.30 Forhandlinger

12.30 Frokost

14.00 Biskoppens hjørne Børneprogram (starter 13.50) 14.30 MBUF delegeretmøde Børneprogram (fortsat) 17.30 Fælles forhandlinger v/Landsledelsen og MBUF

18.30 Aftensmad

20.00 Fælles inspirationsaften om at befinde sig på grænsen mellem det trygge og det vovede v/Vejle metodistkirke

ProgramTorsdag15.00 Præsternes session 18.00 Aftensmad 19.00 Åbningsgudstjeneste v/MBUF MBUF’s offergave: Letland 20.30 Forhandlinger 21.30 Café

Fredag07.30 Morgenmad 08.30 Morgensamling ”En farverig kirke” v/ Hans Henrik Lund Sport i hallen v/Lægårdens unge Børneprogram (starter kl. 8.20) 09.00 Forhandlinger Børneprogram (fortsat) 10.00 Kaffe

10.30 Forhandlinger 12.30 Frokost

14.00 Biskoppens hjørne Børneprogram (starter 13.50) 14.30 MS Inspirationsmøde Program ”kun for kvinder” og ”kun for mænd” Program for børn og barnlige sjæle 17.00 Forhandlinger

18.30 Aftensmad

20.00 Fælles inspirationsaften om sommerfuglens udvikling og forvandling og om børn & unges åndelighed v/ MB + MM + MU

Søndag08.00 Morgenmad

10.00 Afslutningsgudstjeneste Prædikant: Christian Alsted Børnekirke

12.00 Frokost

Igen i år vil der være et multifacetteret program at komme efter også for folk, som ikke har stemmeret ved forhandlingerne. Maria Aaskov, børnekonsulent

i MBUF, vil tilrettelægge et børneprogram, sådan at hele familien har mulighed for at tage af sted sammen til landsmøde. Fredag eftermiddag er der

program, ”kun for mænd” og ”kun for kvinder”, hvor der lægges op til gode oplevelser, der binder folk sammen på tværs af menigheder og landsdele.

Far, mor og børn

HIMMEL&JORD

16

Til de af os, som kan godt lide en gennemtænkt sciencefiction film, kom Neill Blomkamps sidste film “District 9”, som et pust af frisk luft. Det var derfor med spænding instruktørens næste film “Elysium” skulle ses. Men lad være at læse med, hvis du ikke vil kende Elysiums slutning.

Året er 2154. Matt Damon har hovedrollen som Max. Max er vokset op på Jorden, der nu er overbefolket, forurenet og ødelagt, som en del af fremtidens underklasse. Overklassen bor på en enorm satellit, Elysium, hvor de bl.a. har maskiner, der kan helbrede dem for hver eneste sygdom. Da Max kommer ud for en ulykke på sit arbejde, får han at vide, at han kun har få dage tilbage at leve i. Han beslutter derfor at forsøge at komme op på Elysium og finde en af maskinerne, der kan helbrede ham.

Det er meget tydeligt, at Neill Blomkamp har fået et noget større budget at lege med denne gang end hans sidste film “District 9” og speciel effects er i topkvalitet. Filmen har dog stadig den samme gritty, nede på jorden fornemmelse, som “District 9” har, med kamera-arbejde, der går tæt på – og det gør, at vi bliver en del af det hele. Alligevel vil jeg sige, at filmen ikke når helt op på samme niveau som “District 9”, da der er lidt mere Hollywood i stilen. Filmens koncept er heller ikke så originalt som i Blomkamps første film.

Ikke desto mindre har filmen meget at sige. På overfladen er det nemt at se temaerne om overbefolkning, immigration, sundhed, klassekamp, undertrykkelse og transhumanisme (hvor mennesker bliver ‘opgraderet’ med teknologi). Men kradser man lidt mere i overfladen og reflekterer over filmen med en kristne optik, vil man finde meget mere.

Hovedpersonen, Max, kan på mange måder sammenlignes med Kristus. Det er ikke en perfekt lignelse, men der

alligevel meget at tænke over. En af de tydelige ligheder er, da Max skal have styrke til at kæmpe imod Elysiums androider, og derfor bliver skruet fast til en eksperimentel “exo-uniform”; det er nærmest en korsfæstelse. Da han nu er skruet fast, begynder han på planen om, at redde sig selv og resten af jordens underklasse.

På Elysium møder Max den hemmelige agent Kruger, der er faldet i unåde. Kruger opdager, at Max har fået fat i en kode, der gør det muligt for ham at kontrollere Elysiums computer. Kruger vil have fat i koden, så han kan bruge den til at kontrollere hele Elysium og dermed også jorden. Det er muligt at se Kruger som et billede på djævelen, der vil bruge koden for at få magt til egen fordel, mens Max er Kristus, der vil bruge koden til at befri sit folk.

Lignelsen bliver mest tydelig i slutningen af filmen. Koden til Elysiums computer er nemlig lavet sådan, at den, der gør brug af den, vil blive dræbt som en sikkerhedsordning.

ELYSIUMSkrevet af Duncan Thompson, præst i Vejle

Da dét kommer frem i lyset, er Max og hans ven Spider i computerrummet klar til at aktivere koden. Max har tidligere kæmpet imod Kruger og dræbt ham, men i kampen er han blev svækket og er nu tæt på at dø. Max vælger nu, at koden skal bruges anderledes: Han vil gøre hele Jordens befolkning til borgere af Elysium og dermed give underklassen de samme rettigheder til sundhed, uddannelse osv., som de rige har på Elysium. I kraft af sin død er han med til at helbrede verden.

Ligesom så mange andre heltefilm er her altså igen en fortælling om et menneske, der vil redde verden; en Kristus figur. Er disse film i bund og grund et udtryk for, at vi mennesker er sultne efter en frelser, en der vil kom og frelse verden? Er det fordi vi igen og igen har brug for at høre, at der er nogen, der er villige til at kæmpe for os?

På den måde er Elysium ikke enestående, men lægger sin stemme til et kor af andre: Frels os, Herre.

Fakta:Elysium er fra 2013.

Medvirkende er Matt Damon, Jodie Foster, Sharlto CopleyInstruktør: Neill Blomkomp

APRIL / 2014 / 2

17

Med næsten 2/3 af klodens kristne - heriblandt både den Romersk Katolske Kirke og hele den pentekostale familie på sidelinien - er det måske at tage munden rigeligt fuld at kalde sig ”Kirkernes Verdensråd”. På den anden side er godt en halv milliard medlemmer fra 345 kirkesamfund i mere end 110 lande den største sammenslutning af kirker i verden. Derfor var Kirkernes Verdensråds 10. generalforsamling en væsentlig og med spænding imødeset begivenhed, som med temaet ”Livets Gud – led os til retfærdighed og fred” gav interessante perspektiver til en kirkekonference på den konfliktfyldte koreanske halvø.Hvor fokus ved store internationale konferencer ofte er på beslutninger og resultater, er generalforsamlingen langt mere optaget af samtale og refleksion gennem bibelstudie og økumenisk dialog i en multikulturel, sprudlende og engageret atmosfære. Selv når generalforsamlingen skal træffe beslutninger, sker det efter konsensusmodel, der lægger mere op til beslutninger truffet i respektfuldt fællesskab end til et synspunkts sejr over et andet. Historien har vist, at dokumenter fra Kirkernes Verdensråds generalforsamling kan få langvarig betydning, forme samtaler og relationer mellem kirkerne og ikke mindst inspirere til handling. Blandt de mange interessante dokumenter og udtalelser er især to dokumenter værd at fremhæve.”Kirken – på vej mod en fælles vision.” og missions dokumentet: ”Sammen mod livet – mission og evangelisation i skiftende landskaber.”

Hvad er kirken?“Kirken – på vej mod en fælles vision” fra Faith and Order, tager tråden op, hvor ”Dåb, Nadver, Embede” dokumentet slap i 1982. Fokus er på ecclesiologien, altså vores forståelse af kirken – kirkens enhed og kirkens tjeneste i verden. Både embedet og dåben behandles, hvorimod nadveren blot nævnes, hvilket jeg oplever som en svaghed, netop fordi det vedbliver at være her den største adskillelse der findes for os som gudstjenestefejrende fællesskab. Men det er tydeligt, at et skifte er slået igennem i den økumeniske bevægelse fra kirkens synlige enhed, til enheden i forskelligheden. Denne tekst har da heller ikke som mål at udtrykke fuld enighed på alle punkter, den behandler, men udtrykker i stedet, hvor langt kirkerne er kommet i deres fælles forståelse af Kirken. Vi kender ordet ”konvergens” fra geometrien som betegnelsen for to linjer, der møder hinanden ude i fremtiden – på den måde taler teksten om den Treenige Guds kirke, hvor vi vokser i fællesskab og sammen kæmper for retfærdighed og fred, og for at overvinde vores tidligere og nuværende opdeling.

Mission og evangelisation i en verden i hastig forandringDet er stadig ikke helt stuerent at tale om mission i brede kirkelige kredse i Danmark. Ikke desto mindre er der næppe et område i kirkens liv, hvor vi i Europa i begyndelsen af det 21. århundrede er så udfordrede som netop på mission. Det gamle skisma mellem Kirkernes Verdensråd og de evangelikale bevægelser som Evangelisk Alliance og Lausanne-

bevægelsen har i flere år været under udjævning. Nu taler alle om at fortælle de gode nyheder, personlig efterfølgelse af Jesus Kristus og om de socialetiske perspektiver i de gode nyheder og i efterfølgelsen. Begge perspektiver træder tydeligt frem i et missionsdokument, der lukker op for både ortodokse og pentekostale perspektiver med et gennemgående Helligånds-sprog. Missionsdokumentet er udfordrende, ikke blot hvis man overvejer, om der mon gemmer sig en kristen eller en hedning, hvis vi kradser i overfladen på den almindelige dansker, men især fordi her findes udfordrende tanker, som inspirerer til refleksion over mission i en dansk virkelighed. Her peges på, hvordan Gud er virksom blandt de marginaliserede, og at mission både gør mennesker og samfund hele. Vi udfordres til at se mission både i et Kristus perspektiv, et Helligånds perspektiv og et skabelses perspektiv, hvorved mission også får implikationer for vores forvaltning af skaberværket.

Det der står tilbageNogle måneder efter Kirkernes Verdensråds generalforsamling er det dog ikke alle de kloge ord og tanker fra talerstole og i dokumenter, som står tydeligst i erindringen. Det, der virkelig gjorde indtryk, var historierne, samtalerne og bønnerne med kristne fra mange andre kirkesamfund i andre dele af verden Ethiopien, Bolivia, Syrien, Botswana, Indonesien, Tjekkiet, Finland og Canada – oplevelsen af hele Guds farverige familie, som i et par uger i Busan udfoldede sig i al sin mangfoldighed.

GUDS FARVERIGE FAMILIE

Om Kirkernes Verdensråds 10. generalforsamling d. 30. okt. – 8. nov. 2013,

Busan, Sydkorea

Skrevet af Christian Alsted, biskop

HIMMEL&JORD

18

Kirkernes Verdensråd afholdt et fredsoptog i den demilitariserede zone mellem Nord og Sydkorea under dets generalforsamling i Sydkorea i weekenden omkring Alle Helgen.

Billede: Mikael Stjernberg

I det fjerne tegner de smukke grønne bjerge en blød linie mod den grå himmel, og nedenfor flyder floden bred og stille gennem efterårslandskabet. Harmonisk ser det ud, men billedet er skæmmet af pigtråden, der snor sig som en ubehagelig gennemsigtig mur og minder om adskillelsen mellem den sydlige og nordlige del af den Koreanske halvø.Vi er 700 af deltagerne i Kirkernes Verdensråds generalforsamling på vej i 20 busser til den Demilitariserede Zone, der som et flere kilometer bredt bælte skærer Korea midt over. Her er det meningen, at generalforsamlingens tema ”Livets Gud, led os i retfærdighed og fred” skal få konkrete udtryk. Vi er alle blevet udstyret med et lille banner, som vi er blevet bedt om at skrive vores personlige bøn for retfærdighed og fred på, inden det skal hæftes til et pigtrådshegn.Ambitiøst bliver dagens udflugt kaldt et ”Fredstog”, og som halvkynisk dansker kan man godt spørge sig selv, ”nytter det noget som helst, at kirkeledere og delegerede fra hele verden sammen bruger en dag af deres liv på at bede bønner og besøge det område som deler Korea i Nord og Syd?”Med danske briller er det vanskeligt at vurdere, men hovedparten af de Sydkoreanske kirker er enige, forsoningen og genforeningen af Korea står øverst på listen af bønner. For dem er ”Fredstoget” til den Demilitariserede Zone et væsentligt udtryk for støtte og deltagelse i deres bestræbelser på at bygge bro – både gennem deres passionerede bønner, forskellige former for humanitær hjælp ind i Nordkorea og et vedvarende pres på regeringen i Seoul.Det er dog langt fra alle kristne i Sydkorea som er enige i den tilgang. Tværs gennem kirkesamfundene

er der præster og menigheder, som betragter Nordkorea som en kommunistisk fjende. De længes ikke efter genforening, tværtimod mener de, at den blødsødne holdning forråder det kristne budskab og ikke fører til noget godt.Kirkernes Verdensråds generalforsamling valgte selv at være et svar på bønnen i temaet ”Livets Gud, led os i retfærdighed og fred,” ved at vedtage en vidtgående

NYTTER DET NOGET?Skrevet af Christian Alsted, biskop

udtalelse, der både udtrykker en stærk støtte til Koreas kristne og vil lægge pres regeringerne i både Nord og Sydkorea til at søge forsoning og genforening.Vil det føre det til noget? Kristne i Sydkorea tror det og beder om en anden fremtid, og måske er der en dag nogen, der klipper den grimme pigtråd over, så der ikke bare er frit udsyn til de grønne bjerge, men så familier og venner igen kan forenes.

APRIL / 2014 / 2

19

Så skal du deltage på LPK 2014, hvor landets sejeste patruljer kæmper om at vinde placeringen som nr. 1.Kappestridene åbnes med et brag af en fest fredag d. 6. juni til mandag

ER DU MEDLEM AF DANMARKS BEDSTE MS PATRULJE?

d. 9. juni på Farmen, Bjerrevej 100, Rødkærsbro.Asterix, Obelix og alle de andre gallere står klar til at give gode tips og tricks til, hvordan man slår romerne i OL arenaen.

Tilmeld jeres patrulje på mailen Thaarup4@gmail.com eller sophie_rosenberg05@hotmail.com senest 24. april 2014.Mere information om årets LPK findes på www.metodistkirken.dk

Vi spurgte på Facebook: Har du en yndlings tekst i Bibelen? Vil du dele den med os?

Lisbeth Morsbøl Thomsen: Salme 139, lige med undtagelse af v.19-22

Dorte Randrup Bhutho: Jeg elsker historien om Noahs ark

Duncan Thompson: Salme 27,4

Peter Lionet Faxholm: 1. Timotheusbrev 2:12

Sandra Hørby Clausen: Hebræerbrevet 11:1

Ole Birch: Jerimias 33, 3

HIMMEL&JORD

20

Hun fortæller med varme og indlevelse om, hvordan kvinder med deres tro og engagement har flyttet kirken. Og det er ikke bare gamle historier og sort-hvid billeder, troen og entusiasmen er ligeså brændende og smittende, når det gælder dagens udfordringer. Navnet er Harriet Olsen, generalsekretær for et af Metodistkirkens stærkeste arbejdsområder, United Methodist Women. Blandt hendes 70 medarbejdere og i de tusindvis af lokale afdelinger verden over får personlig fromhed konkrete udtryk i en social og diakonal helhedstænkning, der blandt andet fokuserer på trafficking (handel med kvinder og børn med henblik på at udnytte dem seksuelt, f.eks. til prostitution), vold i hjemmet, migration og klima. Det er store og væsentlige spændingsfelter, hvor problemerne rammer hårdt, og det er ikke mindst kvinderne, som mærker det. Mødet med Harriet Olsen og Metodistkirkens Kvinder er en del af en rundrejse til New York, Nashville og Washington, hvor jeg skulle introducere ledere fra Equmeniakyrkan (Uniting Church in Sweden) til Metodistkirken. Equmeniakyrkan i Sverige blev til i 2011 og er en sammenslutning af Missionskirken, Baptist Samfundet

og Metodistkirken - og nu var tiden til at lære noget om Metodistkirken i et mere globalt perspektiv og skabe gode forbindelser til en række af kirkens væsentligste organer. Det var kendetegnende for turen, at overalt hvor vi kom frem, mødte vi ledere og medarbejdere med en smittende stolthed og glæde over deres arbejde, og en meget bevidst opfattelse af, at hensigten er at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple for derigennem at forandre verden. Vi talte om økumeni og religionsdialog på kirkens kontor for økumeniske anliggender og inter-religiøse relationer. Med ledere og medarbejdere på Metodistkirkens nødshjælpsarbejde, UMCOR, talte vi om vigtigheden af at engagere sig i de opgaver, som ikke har eller ikke længere har mediernes opmærksomhed, og om hvor væsentlige de kirkelige forbindelser

er i nødhjælpsarbejdet. For Equmeniakyrkan med relationer til 27 forskellige lande, var mødet med Metodistkirkens internationale missionsarbejde, GBGM, og samtaler om muligt samarbejde af særlig betydning.

Åndelig vækst, menighedsplantning, gudstjeneste- og menighedsudvikling var på dagsordenen i mødet med Metodistkirkens råd for discipelskab, GBOD. På den anden siden af gaden i Nashville drejede samtalen sig om lederudvikling, uddannelse og efteruddannelse af præster og diakoner, GBHEM. Besøget

hos Metodistkirkens afdeling for kommunikation blev en samtale om at kommunikere tro, værdier og visioner, brug af sociale medier, og muligheder for at anvende avanceret it-udstyr til udvikling selv i områder hvor adgangen til elektricitet er begrænset.

Kommission om religion og race ledte os ind i en både nyttig og interessant

ENTUSIASME

Skrevet af Christian Alsted, biskop

....smittende entusiasme

er på en gang tiltrækkende og en smule

skræmmende...

”

Her ses rejsegruppen på balkonen af Church Center med udsigt til FN bygningerne: Lena Hilding Carlsson, Christian Alsted, Sofia Camnerin, Lasse Svensson, Klas

Johansson, Per Westblom, Johan Einarsson, Bertil Svensson.

APRIL / 2014 / 2

21

samtale om kulturel bevidsthed og om at bevæge sig over kulturelle barrierer. Store sociale spørgsmål som global opvarmning, miljø, fred og retfærdighed, seksualitet, og fred i Israel/Palæstina var i fokus i samtalen hos Metodistkirkens råd for kirke og samfund, GBCS. Ordene var forskellige, med budskabet var overalt det samme: Troen er et indre liv i relation til og efterfølgelse af Jesus Kristus både personligt og i fællesskab, og det vil altid komme til udtryk i holdning og handling. Når vi taler og handler i forhold til social retfærdighed, kan vi ikke gøre det uden at tale om den personlige omvendelse af syndere. Et strålede eksempel på at omsætte tro, håb og kærlighed til handling er bygningen af Kirkecentret for de Forenede Nationer, som ligger lige overfor FN’s store kompleks i New York og blev indviet i 1963, bygget og finansieret af Metodistkirkens Kvinder. Ideen bag Kirkecentret var lige fra begyndelsen økumenisk. Man ønskede at give kirkesamfundene og forskellige NGO’er adgang til at være til stede tæt på FN og med mulighed for at påvirke beslutningstagerne.

Kirkecentret er et sted, hvor mennesker med alle mulige religiøse

SMITTER

og politiske baggrunde kan mødes til gudstjeneste, møder, debatter og dialog. Det er et gæstfrit sted, hvor diskussioner om væsentlige spørgsmål som kvinder og børns forhold, vold i hjemmet, sult og fattigdom, immigration og forfølgelse af religiøse minoriteter spiller en central rolle. Få dage før vores besøg i New York blev Harriet Olsen sammen med 30 andre kirkelige ledere arresteret fordi de deltog i en forbønshandling foran Det Hvide Hus for de 2 mio.

migranter, som er blevet deporteret fra USA. Papirerne fra arrestationen lå stadig fremme på et bord på kontoret, som et gudstjenesteprogram eller et kirkeblad på et køkkenbord.

Dén brændende og smittende entusiasme er på en gang tiltrækkende og en smule skræmmende. For den minder mig om, at troen synger, beder og taler vi ikke kun om, vi handler også på den – og af og til har det nogle omkostninger.

Fakta:Her finder du links, så kan du læse om de forskellige styrelser og kommissioner i Metodistkirken, der er rigtig meget spændende information og inspiration www.umc.org/who-we-are/agencies

Harriet Olsen, generalsekretær for United Methodist Women.

HIMMEL&JORD

22

Fakta:

I Metodistkirken er der to forskellige former for medlemsskab: Døbte medlemmer er typisk børn, der er blevet døbt, men endnu ikke selv har taget stilling til medlemsskab af kirken. Døbte medlemmer kan også være mennesker, der ønsker at høre til Metodistkirken, men som endnu ikke er klar til at sige ja til spørgsmålene i medlemsoptagelsen. Bekendende medlemmer er de, der har sagt ja til spørgsmålene i medlemsoptagelsen om, at de tror på Jesus Kristus som Frelser og Herre, og ved Guds hjælp ønsker at leve et kristent liv og støtte Metodistkirken med sine bønner, gaver, nærvær og tjeneste.

Ny vision for Metodistkirken i OdenseI 2008 formulerede Metodistkirken i Odense en vision ”Vision 2015”, som siden har været grundlag for alt, hvad vi har gjort. I løbet af 2013 gik det op for os, at vi faktisk var ved at være der, hvor vi havde brug for at formulere en ny vision, fordi den gamle var ved at være opfyldt.

Derfor har vi januar og februar indbudt hele kirken til at være med til at drømme om fremtiden. Der blev afholdt en visionssøndag med stort fremmøde, hvor alle fik lov til at komme til orde med deres drømme for fremtiden i Metodistkirken i Odense. En lille visionsgruppe samlede efterfølgende trådene, og så var vi samlet til en aften, hvor alle var indbudt til at bygge videre på drømmene.Visionsgruppen arbejder i øjeblikket med at kæde det hele sammen og formulere en endelig ny vision.Det har været en spændende proces, og vi er glade over, at så mange har villet være med til at drømme om fremtiden for vores kirke!

Bekendende medlemmerLine Hejli Larssen, Anita Engelbæk og Maja Speedsberg er blevet optaget i menigheden som bekendende medlemmer.

Døbte medlemmer Søndag den 2. marts optog vi en rigtig ridder i Metodistkirken i Odense! Der var fastelavnsgudstjeneste, og 11-årige Sebastian Kragh ville gerne optages som døbt medlem i kirken. Så det blev han naturligvis til en festlig fastelavnsgudstjeneste med fastelavnsboller til alle og tøndeslagning på det grønne område bag ved kirken. Derudover er Malene Kaas Mikkelsen, Linette Gustavsen, Sarah Engelbæk, Annette Hedegaard-Elmsted, Max Hedegaard-Elmsted samt Louise Hedegaard-Elmsted blevet optaget i menigheden som døbte medlemmer. Dåb Vigge Hedvig Vestergaard-Platz, Aksel Lind Andersen, Ellen Grønnegaard van Hauen, Frederik-Elias Fischer Gustavsen og Andrea Aagaard Andersen er alle blevet døbt. Begravelse. Den 26. december 2013 blev Inge Johanne Rasmussen begravet fra Metodistkirken i Odense. Ære være Inge Johanne Rasmussens minde.

Arbejdsdage på Solborgen Den 19. - 22. maj inviterer Metodistkirkens Sociale Arbejde til arbejdsdage på Solborgen.Vores flotte og gode lejr Solborgen på Strandgårdsleddet 2, Hønsinge Lyng, 4560 Vig, behøver som enhver anden ejendom, at der af og til gøres en indsats for at få den til at optræde nydelig, istandsat og ren.

Hele Solborgen er nu malet indvendigt i løbet af efteråret 2013 og foråret 2014. Der er indlagt jordvarme i efteråret 2013. Men det er dyrt med professionel arbejdskraft, og mange småting bliver ikke altid udført – derfor er der brug for en frivillig indsats inden sæsonen for alvor begynder.

Der skal udføres små og store arbejdsopgaver. Alt fra rengøring til maling og småreparationer.

Vi sørger for redskaber, remedier, mad, en seng, sengetøj og håndklæder, hvis du kunne tænke dig at give en hånd med.Vi begynder mandag den 19. maj kl. 12.00 med middag.

Ring til MSA kontoret 33 93 25 96 – eller send en e-mail: msa@centralmissionen.dk , hvis du kunne tænke dig at være med!

Odense

MENIGHEDSNYT

APRIL / 2014 / 2

23

Frederikshavn

Dødsfald Douglas (Doug) Konghøj Wilson døde 18. december, 58 år. Han blev bisat Frederikshavn Metodistkirke 21. december. Æret være hans minde.

Jerusalemskirken

DødsfaldDen 6. marts afgik Bjarne Kofoed Nielsen ved døden i en alder af 82 år.Bisættelsen, der blev foretaget af Bjarnes søn, pastor Claus Kofoed Nielsen, fandt sted den 14. marts fra Kapellet ved Glostrup Krematorium. Ære være Bjarne Kofoed Nielsens minde

FødselsdagPastor Ejler Busch Andersen fylder 70 år den 26. marts.

Ejler er født i København, men vokset op på Bornholm. Gennem spejder- og ungdomsarbejdet kom Ejler i forbindelse med Metodistkirken. Ejler er gift med Ingrid, og sammen har de tre børn. Familien Andersen boede i Esbjerg, da Ejler begyndte at forberede sig til at blive lokalpastor.

Første ansættelse fik Ejler i Silkeborg, hvor han stod i spidsen for det Alternative Værtshus, der havde åbent i de sene nattetimer for byens unge. Næste ansættelse fik Ejler i Rønne, hvor han var præst frem til 1989. De følgende år har Ejler været præst i København i forskellige tjenester, dels ved Metodistkirkens Sociale Arbejde og Jerusalemskirken, og dels ved Betaniahjemmet på Frederiksberg.

UdnævnelseKabinettet oplyser, at det norske kabinet vil udnævne Christina Thaarup fra Strandby/Aarhus til ny præst i Øståsen menighed ved Oslo.Christina forventes inden sommerferien at færdiggøre sine teologistudier ved Teologiska Högskolan i Stockholm.

AarhusDødsfaldKirkens mangeårige organist John Berger Pedersen døden den 27. januar 2014, 90 år gammel. Han blev begravet fra Sct. Pauls Kirke i Aarhus den 31. januar.

Ære være John Berger Pedersens minde

Fakta:

Kabinettet består af biskoppen og to distriktsforstandere. Kabinettet er ansvarlige for udnævnelser og ansættelser i kirken.

Metodistkirken i Danmark ønsker Guds velsignelse over Christina og hendes kommende gerning som præst i Metodistkirken i Norge.

Fra kabinettet

TEST: VIGTIGE PERSONER

Kilde: “Der er altid en vej” af Christina Reftel på Unitas Forlag

24

Første del

1. Nævn de fem rigeste personer i verden.

2. Nævn de tre sidste modtagere af De gyldne laurbær.

3. Nævn de fem sidste vindere af Miss-Universe- konkurrencen.

4. Nævn ti personer, der har fået Nobelprisen

5. Nævn seks Oscar-vindere i kategorien Bedste mandlige skuespiller og Bedste kvindelige skuespiller.

6. Nævn ti fodboldspillere, der har fået prisen Verdens bedste fodboldspiller

Disse personer er de vigtigste inden for deres område. Hvor mange navne kunne du huske? Nu er det tid til den anden del af testen.

Anden del

1. Nævn fem lærere, der betød meget for dig, da du gik i skole.

2. Nævn tre venner, der har hjulpet dig i en vanskelig tid.

3. Nævn fem personer, der har lært dig noget afgørende.

4. Nævn ti personer, som du har det godt sammen med.

5. Nævn seks personer, der på et eller andet tidspunkt har fået dig til at føle, at du betyder noget og er speciel.

6. Nævn ti personer, hvis liv har inspireret dig.

STJERNEHIMMEL&JORDNÆRT

”.......Undervurder ikke dig selv ved at sammenligne dig med andre. Det er alle vore

forskelligheder, der gør os unikke......

Vil du blive en vigtig person? Tag så først denne test!