Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og UngdomsforbundHIMMEL&JORD

OKTOBER 2012 / 4 / 19. ÅRGANG

HIMMEL&JORD

HIMMEL&JORD udgives af Kurér Forlaget (Metodist-kirkens forlag)I samarbejde med MBUF, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

Redaktør, ansvarshavendeCharlotte Thaarup, e-mail: charlotte.thaarup@metodistkirken.dktlf: 21380071

RedaktionssekretærBente Aalbæke-mail: himmel-jord@metodistkirken.dk

MissionKristine Pedersene-mail: ynneh83@hotmail.com

MSpejderSigne Juste-mail: signe.just@hotmail.com

MUngeSigne Daugaard Steensene-mail: steensen_signe@hotmail.com

MBørnLars Ulrik Jensene-mail: luj@luj.dk

MMusikMaria Thaarupe-mail: mariaharetproblem@hotmail.com

Ja til livetFinn Bræstrup Karlsene-mail: f.b.k.@mail.tele.dk

LayoutPeppermint Layout v. Lina Gaardee-mail: lina@linagaarde.dk

TrykOne Way Tryk, Industrivej 3A,8660 Skanderborgtlf: 86115000

AbonnementKurérforlaget v. Alf HansenRyslingeparken 74, 8270 Højbjergtlf: 86112049fax: 86110749giro: 904 9231kurerforlaget@metodistkirken.dk

Deadline 2012Himmel&Jord nr 5 2012 er 9.11. 2012

Materiale sendes til redaktør charlotte.thaarup@metodistkirken.dkRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere indkomne indlæg.

2

Sådan lærte vi at sige af folkene fra Willow Creek, den meget inspirerende menighed i Chicago, der har hjulpet mange med at revitalisere deres kirker.Vidste vi det ikke i forvejen? Måske; for kirke er den lokale menighed, huset jeg kommer i, mennesker jeg mødes med til kor, gudstjeneste, spejder, på rengøringshold. Men tænker jeg ligeså høje tanker om den lokale menighed, som Gud gør? Ordene ”kirke” og ”menighed” er begge oversættelser af det græske ord ”ekklesia”, som betyder mennesker, kaldt sammen for at mødes på et givent sted. Kirke betegner oftest det overordnede og globale fællesskab, mens menighed betegner den lokale forsamling

”Kirken er ikke bare en træt institution. Den er et rejsefællesskab, telt, måltid, pilgrimssang, lægemiddel og bærer,” sådan skriver Martin Lönnebo i ”Væven.”

Bibelens billeder af den lokale menighed er store, varierede og mange: Kristi brud, Vintræet, Legemet, Hjorden, Templet, de der følger Vejen.

Er vi kommet i den samme menighed i mange år, er vi tilbøjelige til at tale om ”vores kirke”, hvilket kan betyde, at nye, der kommer til, oplever den som tilhørende netop ”de andre, der var der i forvejen.” Men sandheden er, at kirken altid er Guds. Det gælder Kirken, forstået som Guds folk uden grænser op gennem historien, såvel som det gælder den lokale menighed.Gud er levende og nærværende i det kristne fællesskab, den lokale menighed. Den er et redskab, Gud

bruger og vil bruge, så mennesker kan lære ham at kende. Vi, der allerede betragter os selv, som menighed, hørende til hos Gud og i kirken, vi er, ”ideelt set et pilgrimsfolk, saligt lykkelige i deres ligegyldighed over for rigdom og ejendele, ubekymret over usikkerheden ved alle institutioner og systemer, fordi de ved, at dette ikke er noget blivende sted. De er undervejs, et folk der lærer, altid parate til at indrømme fejl, når de konfronteres med sandheden, de ønsker sandheden velkommen, uanset hvor den måtte findes, og de ved, at den kan findes blandt alle mennesker, kristne og ikke-kristne. ” Gerad W.Hughes i bogen ”Gud i et og alt.”

De midterste 8 sider af dette nummer af Himmel&Jord er en præsentation af Metodistkirken i Odense. Selve huset Emmauskirken er et gammelt hus, hele 112 år. Men menigheden er fornyet og i vækst. Temasiderne er udarbejdet af Odensefolkene selv og vil blive husstandsomdelt i kirkens nabolag.”Opgaven for Metodistkirken i Odense er at give et klart budskab om Guds kærlighed, ” sådan skriver menighedsrådsformand Shanti Digebjerg. Redskaberne er klare målsætninger, vedkommende gudstjenester, et stærkt musikarbejde, fokus på børnene, målrettet mediebrug og engagerede mennesker.

Der er intet som den lokale menighed! Den er rammen om menneskers møde med Gud, den er stedet, hvor vi døber vore børn, velsigner ægteskabet, bisætter vore døde. Det er her vi samles i smågrupper, læser, beder, lærer, deler tvivl og tro, glæder og sorger. Og det er her vi leger, synger, danser, er kreative og spiser sammen.

Hvad er målsætningen for din menighed? Hvad etablerer jeres fællesskab? Hvordan oplever du Guds nærvær i fællesskabets midte? Hvordan vil du fortælle andre, at der ikke er noget, så godt og fint, som din lokale menighed?

Charlotte Thaarup

DER ER INTET sOM DEN LOKALE MENIGHED!

OKTOBER / 2012 / 4

3

Sommeren har budt på 2 væsentlige videnskabelige gennembrud. I CERN (Det Europæsiske Center for forskning i partikel fysik) i Schweiz lykkedes det i begyndelsen af juli i et kæmpemæssigt avanceret underjordisk forsøgscenter kunstigt at skabe tilstanden lige efter livet begyndte, lige efter det såkaldte ”big bang”. I årevis har man søgt efter den partikel som fysikeren Peter Higgs hævdede eksistensen af i en teori, han fremsatte midt i 1960’erne. I begyndelsen af juli i år lykkedes det med 99,99995% procent sikkerhed at finde Higgs partikel, eller ”Gudspartiklen”, som den også er blevet kaldt. Den er en de første partikler, der blev dannet, og som blev grundstenene for alt andet. Det særlige med Gudspartiklen er, at den giver masse til andre partikler og dermed får alting til at veje noget.

Cirka en måned senere landede rumrobotten ”Curiosity” på Mars. Den blev ikke modtaget af små grønne mænd, men den skal undersøge om der findes spor af vand på Mars, hvilket anses som forudsætningen for liv. Derudover skal Curiosity de næste 2 år indsamle støv. Den er hverken den første eller den sidste robot, som sendes af sted til Mars for at finde svar på om vi er ”alene” i universet. Prisskiltet denne gang er 15 milliarder.

Det er avanceret videnskab. Det er spændende, og måske finder

forskerne ud af noget vigtigt undervejs. Begivenhederne har også endnu engang givet anledning til at rejse spørgsmålet, hvad gør det ved troen på Gud? Hvis vi nu kan forklare og måske endda genskabe, hvordan universet blev til, har vi så gjort Gud overflødig? Hvis der er liv på Mars viser det vel, at Bibelen tager fejl i sin opfattelse af, at Jorden og mennesket er unikt?

Der står ganske rigtigt intet i Bibelen om liv på andre planeter. Men betyder det, at troen falder sammen, hvis der skulle være intelligent liv andre steder i universet? Kan det tænkes, at Bibelen blot fortæller vores historie? Og skulle der andre steder være andre historier at fortælle, kan det da tænkes, at Gud er stor nok til at have udfoldet sin kærlighed og godhed dér? Det er umuligt for mig, at se problemet. Forskere taler om, at der er planeter i rummet, som ligner jorden, og hvor der kunne være intelligent liv, der ligner vores. Men afstanden til dem er så stor, at vores nuværende rumsonder vil være rundt regnet tusind år om at nå ud til dem. Dermed er muligheden for en samtale om ”deres” tanker om Gud og om livet foreløbig udskudt på ubestemt tid.

Det påståede modsætningsforhold mellem tro og videnskab har længe kun været en konstruktion blandt virkelighedsfjerne kristne, materialistiske naturvidenskabsfolk og naive ateister. Naturligvis kan man være uenig om troens validitet og hævde, at videnskaben kan anfægte den kristne tro, men kristendommen har faktisk ingen problemer med videnskab. Det ligger netop i den kristne opfattelse af skaberværket som godt og som noget, vi skal forvalte, og at vi også har lov at udforske det.

At det er muligt, at forklare hvordan alting er blevet til og forstå den fysiske verden ned i mindste detalje, gør ikke Gud mindre. Bibelen giver ikke opskriften på, hvordan livet blev til. Bibelen fortæller hvorfor, livet blev til, og hvordan Gud har tænkt, vi skal leve det. Som redaktøren af Kristeligt Dagblad Erik Bjergager skrev i sommer: ”Termodynamikken rummer ingen Ti Bud, den klassiske mekanik ingen fordring om barmhjertighed, og kvantemekanikken intet krav om, at du skal elske din næste. Filosofien, teologien og kunsten beskæftiger sig med det, naturvidenskaben ikke kan sige noget om.” (Kristeligt Dagblad 6. juli 2012) Troen kan noget andet end videnskaben, men gør hverken de to til konkurrenter eller modsætninger.

Jeg interesserer mig for alt det, videnskaben kan fortælle os om livet og den fantastiske verden, vi er en del af. Samtidig vælger jeg at tro. Jeg hævder, at når jeg beder er der forbindelse Gud. Jeg hævder, at jeg har en tydelig erkendelse af, at der er Én, Jesus Kristus, som rummer mig i en godhed, jeg ikke kan leve uden. Peter Higgs kunne ikke fremvise sin partikel, jeg kan heller ikke fremvise Ham, der stod bag partiklen. Gør det troen mindre? Det tror jeg ikke.

Gudspartiklen er fundet og måske er der liv på

Mars…Af Christian Alsted, Biskop

TANKER PÅ VEJEN…

Står kristendommen overfor sit endelige sammenbrud, når videnskaben kan lave de processer som satte alt liv i gang, eller når vi finder liv andre steder i universet?

HIMMEL&JORD

4

Vi sendte mange spejdere af sted på Spejdernes Lejr 2012 i Holstebro, men hvordan var det at være af sted, og hvordan adskilte det sig fra at være på en almindelig Metodistkirke sommerlejr? Det har jeg spurgt to københavnske MS’ere om, og her er, hvordan de så og oplevede denne store lejr.

Spejdernes Lejr var tvær-korpslig, hvilket vil sige, at lejren ikke kun var for enkelte korps, men at alle korps uanset farve og baggrund var inviteret til at deltage. Det resulterede i en KÆMPE lejr i Holstebro, på marker der endte med at rumme 37.334 spejdere. Så stor at lejren havde både eget hospital og brandstation i telte på lejrens område. Antallet af deltagere var altså over det forventede 35.000,både danske og udenlandske spejdere, samt alskens besøgende, kendte som ukendte.

Kristian Hastrup og Cecilie Petersen fra København har svaret på, hvad de mener, var de primære forskelle på denne store lejr og MS-lejre. Cecilie beskriver at: ”Det var anderledes på den måde, at vi hele tiden havde muligheden for at møde nye mennesker, og at der

var 35.000 mennesker med i stedet for omkring de 100. Det var en fed lejr med masser af fritid!”. Kristian fortæller om, hvordan programmet på lejren afveg fra spejdernes vante: ”På MS-lejre plejer vi at være max 100, her var der 35.000. Det er mange. Derfor foregår dagen også lidt anderledes. Normalt har vi et fast program, som er for alle, men her var der forskellige aktiviteter, man skulle melde sig på, man skulle altså være mere opsøgende selv mht. programpunkter. Det fungerede dog ikke altid lige godt, da der ofte manglede frivillige til at hjælpe ved de forskellige programmer.”.

sPEJDERNEs LEJR 2012 Af Signe Just,

København

”Spejdernes Lejr 2012 var en måde hvorpå alle de forskellige korps havde et fælles punkt at mødes om!” siger Cecilie, da hun bliver bedt om at fortælle hvordan hun vil karakterisere lejren med én sætning. Kristian beskriver lejren på en lidt anden måde, nemlig at ”Toiletforholdene og madudleveringen var fremragende.”

Til spørgsmålet om hvad de tre bedste ting ved Spejdernes Lejr 2012 var, har de tre københavnerspejdere lagt vægt på nogle forskellige ting. Rasmus Hastrup siger, at de fedeste ting var: ”1. At lave æblemos af 160 æbler skrællet med lommeknive, 2. At nå grundvandet med en feltspade, 3. At Martin Brygman ikke sang ved afslutningslejrbålet.”. For Cecilie var de tre fedeste ting: ”1. Vi boede i et område kun for københavnere, så muligheden for at møde andre spejdere fra samme by var god! Det var ret fedt! 2. At der var så meget fritid og frihed. 3. Senior-dagsløb for seniorerne i Københavnsområdet, det var ret fedt!”. Endelig siger Kristian: ”1. At man kunne hente så meget mad man ville oppe i madteltet. 2. At vi hyggede og morede os bravt i MS-lejren. 3. At se så mange spejdere samlet på et sted.” Det kan dermed konkluderes, at der har været noget for enhver smag under Spejdernes Lejr 2012. Alle har garanteret fået noget forskelligt med fra lejren, men ét er sikkert – alle har haft en FED og anderledes oplevelse, som de aldrig vil glemme.

OKTOBER / 2012 / 4

5

EN IKKE-sPEJDERs BEKENDELsER Af Jakob Høgsbro; Uddrag af

artikel publiceret af AllerødNyt 1. august 2012.

Lad mig sige det med samme: Jeg har aldrig været spejder. Eller det vil sige: Jeg har faktisk været spejder. I cirka 1,5 time. (…) Min mor sendte mig til et møde - jeg tror det var hos FDF. Aftenens aktivitet var at binde kulørte plasticsnore rundt om en bøjle for at dekorere den rigtig fint. Frygteligt. Min mor har stadig bøjlen, men min følelse af anti-klimaks var så massiv, at jeg aldrig senere blev spejder.Indtil i lørdags. Mine børn og min kone skulle på Spejdernes Lejr, Danmarkshistoriens største, og jeg blev nysgerrig efter at se, hvad det egentlig var for noget. I en alder af 43 tog jeg altså på mit livs første spejderlejr.

De fik migOg jeg blev solgt. Fuldstændig og aldeles. Jeg blev rørt, glad og optimistisk for fremtiden. Ikke så meget på grund af organiseringen og det vilde i, at 35.000 spejdere indtager et par marker ved Holstebro og bygger lejr med imponerende kreationer af rafter og seglgarn på to dage. Det er flot. Mad over bål og upåklagelige toiletforhold, fornem teltorden og skøre indfald kan også imponere, men det er heller ikke det, der tog mig med storm.

Nej, grundlæggende er det, jeg ser, en masse voksne, som bruger deres ferie og fritid på at lege med andre folks børn. Wauw. Jeg mener, hvorfor skulle de dog det? Der er jo mennesker uddannet til den slags. (…) De giver gavmildt en kæmpestor mængde børn en række fuldstændig fantastiske og udviklende legeoplevelser. For det er ikke lege som tidsfordriv, a la min oplevelse med bøjlen hos FDF eller perleplader i SFO’en eller rundbold i skolen. Lege som efter min mening ikke flytter børn. Hver enkelt leg har en filosofi bag sig: Den skal passe ind i spejderloven. Spejderne kalder det ikke lege; de kalder det aktiviteter eller løb.

Aktiviteterne skal flytte børn fra et niveau til et andet og meget gerne et

højere niveau. Alt her på lejren syder af gå-på-mod: At løse en opgave, møde andre mennesker, tackle en udfordring. Ja, kort sagt et kæmpe gå-på-mod på og for livet.Der er fokus på bæredygtighed, udvikling, samarbejde, kommunikation, ansvar, respekt og hensynsfuldhed. Det lyder som en hvilken som helst virksomheds værdigrundlag. Men til forskel for mange virksomheder får spejdere disse værdier ind med modermælken, og de lever virkelig værdierne. De leger sig til dem fra en tidlig alder.Jeg er sikker på at mange virksomhedskonsulenter ville give deres højre arm for at kunne få deres dyrebare værdigrundlag implementeret på samme kraftfulde måde.

RummelighedEn yderligere værdi, jeg genkender her på lejren, er den fra folkeskolen meget udskældte ”rummelighed”. Her på lejren er alle typer. Når man går rundt og kigger, som jeg har gjort i fem dage nu, ser man ADHD drengen, poptøsen, punkerspejderen,

nørden, den smukke, den grimme, den radmagre og den overvægtige foruden de ” helt normale” side om side med tusind andre typer.Alle disse typer gør, at man med det samme føler sig som en del af noget meget stort. Det er tydeligt at mærke respekten for alle og fra alle. Det skønne er, at der er plads og udfordringer til alle: Dem der vil være hurtigst og bedst, og dem der egentlig bare vil hygge.

Skinnende øjneOg hvorfor gør de det så, alle disse frivillige spejderledere? Fordi det simpelthen ikke fås mere livsbekræftende. De glade ansigter, skinnende øjne, der bare frydes over alt det gode, de oplever. Den lille hånd der griber din. Det er det, det handler om.Penge, magt og ego er fuldstændig ligegyldigt, når det gælder livskvalitet. Det er mængden af skinnende øjne, der tæller og bevidstheden om at gøre en forskel.

Tak for en skøn lejr.(Bragt med tilladelse fra AllerødNyt. )

HIMMEL&JORD

6

Refleksioner fra LukunkiTre timers kørsel ad rute national nr. 1 vest for provinshovedstaden Lubumbashi ligger Metodistkirkens over 100 år gamle missionsstation Mulungwishi. Stationens mange små og store huse ligger op ad de første bakker, der rejser sig i kanten af en gigantisk højslette, som udgør en stor del af Congo og afvandes af den

flere tusind kilometer lange Congo flod. De 3 timer er mulige i dag, men for få år siden, før mineselskabet asfalterede vejen fra Lubumbashi ind til minerne 15 km oppe ad vejen, tog det væsentligt længere tid. 2 km før missionsstationen kører man igennem en gruppe små huse af brændte lersten. Mellem husene er jorden rød og altid støvet. Der er ildsteder ”bambulaer”, der er børn i alle aldre, der er kvinder bøjet over gryden og mænd i skyggen under træerne. Der er visne buske og græs – det er tørketid og vinter. Morgenerne er disede og kolde, men middagsvarmen er omkring 30 grader.

Vi står op kvart i seks, og 45 minutter efter er vi på vej til Lukunki. Nogle morgner bliver vi kørt i en 4-hjulstrækker, andre morgner går vi

ned ad Springerhøjens bagside og så ud af den støvede landevej lige der, hvor jernbanen krydser vejen. Om morgnen møder vi flest på cykler eller gåben. Mænd og kvinder på vej ud for at passe deres jordlodder inden varmen bliver for slem. Over skulderen eller på hovedet bærer de hakker og skovle. Alle hilser med ”Bon jour”, eller ”Jambo”, smiler og lægger højre hånd på brystet.

I Lukunki bygger ”musunguerne” dvs. ”De hvide” på et vandtårn sammen med lokale arbejdere. Der er i forvejen boret en dyb brønd – det har landsbyen selv betalt for. Der er gravet 5 km render til vandrør og muret et lille hus til pumpestyringen. Vi fordeler os på dagens forskellige opgaver. Vandrørene skal lægges i render og dækkes til. Tårnet,

DET GODE VAND

Af Ole Birch, præst

Metodistkirkens missionsprojekt ”Det gode vand” skaffede denne sommer rent vand til landsbyen Lukunki i DR Congo. 13 frivillige fra Danmark og 25-30 lokale arbejdede sammen under Anders Flincks ledelse. Projektet var støttet bland andet af Fyns Stiftstidendes læsere. Avisen gav gennem en serie artikler sagen fornem omtale. Ole Birch, der var med, deler her sine oplevelser og tanker.

OKTOBER / 2012 / 4

7

brøndhovedet og det elektriske skal færdiggøres, 30 vandposter skal mures og forbindes til ledningsnettet. I landsbyens ene ende løber en lille flod i et 80 meter bredt flodleje. Der skal støbes betonsøjler i flodbunden, så vi kan monterer et stålrør hele vejen over floden. I dette rør kan vi derefter fører vandledningen frem til den yderste del af landsbyen. Det gode og rene vand, vi hjælper med at skaffe, kommer til at betyde et stort skridt fremad for byen. Kvindernes arbejdsbyrde vil blive

lettere, og flere kræfter kan bruges på at skaffe indtægt til familien. Langt færre mennesker vil blive syge af forurenet vand fra dårlige brønde, det betyder lavere børnedødelighed og igen flere kræfter til at forbedre livsvilkårene.

Ind i mellem er der tid til at lege med landsbyens børn eller arrangere fodboldkampe mellem landsbyerne. Vi besøger flere af de lokale arbejderes hjem og oplever en stor gæstfrihed og varme. På missionsstationen bliver der også mulighed for at møde missionærer, professorer og studenter. Metodistkirken i Congo er i rivende udvikling og der sker mange spændende ting.

Congo har verdens fattigste befolkningCIAs oversigt over Bruttonationalproduktet for alle verdens lande i 2010 siger, at Congo ligger på plads 193 med 300 dollars på indbygger pr. år, listen indeholder 193 lande. Til sammenligning ligger Danmark på plads 21 med 36.600 dollars pr. indbygger pr. år. Vi er altså 121 gange rigere. Fattigdommen er brutal og overvældende for rige mennesker

som os. Man bor i små hytter, der ser hyggelige ud på afstand, men tæt på træder elendigheden, snavset og håbløsheden i forgrunden. 5, 10 og 15 personer i en hytte på 5 gange 3 meter, ganske få møbler, sygdom, høj børnedødelighed og kort levetid. Og spørgsmålene hober sig op. Hvad er mine problemer mod deres? Hvordan kan de holde det ud? Hvor kommer deres overskud til at holde et par børn i skole fra? Hvorfor møder man så mange smilende og glade mennesker i denne landsbyslum? Men også spørgsmål om retfærdighed. Gennem landsbyen drøner den ene efter den anden store lastbil fra minerne mod nord. Hvert tiende minut er der endnu én. Læsset med kobber, eller

kobolt eller andre værdifulde ting fra Congos undergrund. En rigdom som menneskene i Lukunki aldrig ser skyggen af. Congo er ikke noget let land at arbejde i. Uden lokalkendskab og støtte fra lokale metodister ville det være umuligt. Og selv med lokal støtte kan man rende ind i problemer. Hold 1s hjemrejser udviklede sig til en langtrukken affære, da problemer med boardingpas udsatte rejsen i 2 døgn og kostede et sæt nye billetter.

Projektet afsluttes med succes. Vandforsyningen er på plads, systemerne virker. Der er et par små problemer, som de håndværkere, der gennem vore projekter er blevet uddannet til det, sagtens kan klare selv. Med taknemmelighed til Gud, over de lokale arbejdere, over alle der har støttet projektet og over fællesskabet med de andre frivillige rejser vi hjemad d. 2. august. Opfyldte af indtryk og oplevelser, af glæde og stolthed over at have været med til at gøre en konkret forskel for nogle af jordens fattigste mennesker.

HIMMEL&JORD

8

Efter en sommerpause er der nu gang i Børnehjørne, Børnekirke, Børnekor eller måske Legestue – det er skønt når kirkerne igen vrimler med små størrelser! Som en anden kirkelig organisation siger om børnene: Det kan godt være de larmer lidt – men de er kirkens fremtid! Lad os rette fokus på børnene! Smil!

Af Maria Bræstrup Aaskov.

FORNyET FOKus PÅ MB

Jeg hedder Maria Bræstrup Aaskov, og er fra første august ansat af MBUF en dag om ugen! Jeg ser frem til at være i kontakt med de lokale medarbejdere i MB – en af mine opgaver bliver at inspirere og opmuntre i arbejdet blandt børnene, og jeg vil gerne skabe en form for netværk byerne imellem! Jeg kommer blandet meget andet til at sende en elektronisk nyhedsmail hver måned, til alle medarbejdere i MB, med fokus på hvad, der rører sig indenfor målgruppen, og om det materiale, der kan benyttes i arbejdet.

Specielt til børnekirker og søndagsskoler har jeg skrevet materiale, som vil blive gjort tilgængeligt via kirkens hjemmeside, og jeg vil løbende arbejde på nye temarækker. Materialet er til cirka 2 års brug. Jeg har bl.a. skrevet et forløb om at være en grøn børnekirke, om bøn, om helte, og om at være på rejse…

Er du lægprædikant – eller på vej til at blive det, så er du velkommen på inspirationsweekend .

d.2. – 3. februar i Strandby.

Vi arbejder med gudstjenester og Bibeltekster, deler erfaringer lærer nyt og medvirker ved søndagens gudstjeneste. Nærmere program følger. Reserver allerede nu tidspunktet.

INsPIRATION TIL LæG-PRæDIKANTER!

Ny INsPIRATION TIL BøRNE- OG uNGDOMsARBEJDETAf Louise Aaen, MB

D. 2. til 4. november er der Børnemedarbejder Konference 2012 . Du skulle tag at tage med!

BMK er tværkirkeligt og noget for enhver frivillig eller ansat i en kristen forening eller kirke, spejderleder, leder for musikgrupper/kor eller på anden måde har med børn at gøre.

Konferencen står for inspiration og udvikling af et kirkeligt børnearbejde, og der vil være rig mulighed for at få udvidet sin horisont. Temaet for konferencen vil være ”Ord, der skaber liv”, og fokus vil især være på de gode historier fra Biblen. Der vil blandt andet være workshops, udenlandske gæstetalere og rig mulighed for at netværke.

MBUF giver 25% af deltagerprisen i tilskud, plus rejserefusion - alt over

200 kr. Spørg din menighed om den også vil betale for at sende dig af sted og søg din kommune om tilskud til lederuddannelse.

”Vi ønsker at sætte fokus på, hvordan du kan formidle Bibelens budskab til børnene. Bibelen er ikke bare en masse ord eller gode historier. Den består af ord, der skaber liv! Vi ønsker, at vores børn ikke bare fårkendskab til Gud, men at de også kommer til at opleve et fællesskab med ham i deres hverdag. At de må lære at bruge Bibelens budskab i deres dagligdag. På dette tre dages kursus vil du få masser af idéer, inspiration og ny gejst til dine aktiviteter med børnene. ” BMK

Læs mere på: hjemmesiden, hvor du også kan tilmelde dig: http://www.b-m-k.dk/

Foruden at være ansat af MBUF, arbejder jeg for Metodistkirken i Odense, hvor jeg er koordinator for Børnekirken og smågrupper. Jeg er lykkelig gift med Morten på ottende år og er stolt mor til Gabriella på halvandet år. Vi bor i Svendborg og nyder godt af den smukke natur og at have bedsteforældrene indenfor rækkevidde.

OKTOBER / 2012 / 4

9

METODIsTKIRKEN I ODENsE

For 10 år siden vedtog vi for første gang en vision for metodistkirken i Odense. Visionen blev styrende for alle nye aktiviteter. Den gav os et mål at drømme om og en klar følelse af, hvorfor vi var kirke sammen, og hvor vi gerne ville hen. Vi definerede samtidig, hvilke værdier vi ønsker at leve efter. Visionen blev synlig ved at blive kommunikeret meget både i tale og skrift. Vi fornemmede alle, at målet lå langt ude i fremtiden. Men den var en klart defineret fælles drøm.

Der kommer rigtig mange mennesker i vores kirke. De kommer med vidt forskellige behov. Nogle kommer for at høre lækker gospel, nogle søger efter et åndeligt fællesskab, nogle er blevet slæbt med af

kærester, ægtefæller, venner, børn eller forældre og nogle kommer af gammel vane, eller fordi de netop her har fundet det fællesskab, som de søgte

Alle har behov for at kunne se, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen. Derfor er synlige værdier og vision også vigtig. Når man kommer som ny i kirken, ser man visionen med nye øjne. Det var således en, som var ny i kirken, som påpegede: ”En vision skal være en fremtidsdrøm. Jeres vision er jo en beskrivelse af, hvordan det er nu”.

Det var selvfølgelig fantastisk at opleve, at vi var nået så langt, og i 2007 gik vi så i gang med at arbejde med en ny vision. Vision 2015.

EN KIRKE MED EN VIsION Af Shanti Digebjerg, Menighedsrådsformand i Odense Metodistkirke

Arbejdet med den nye vision blev skudt i gang med et møde, hvor alle, som havde tilknytning til kirken, var inviteret. Det var vigtigt for os, at alle aktiviteter arbejdede med visionen, så den kunne vokse frem som et fælles projekt. Et projekt som udtrykte en fælles drøm, og som flest muligt følte ejerskab for.

Processen tog 1 år og blev meget givende. Vi vedtog den nye vision på menighedens årsmøde i 2008. Visionen er et styreredskab, som alle menighedens tiltag bliver holdt op imod. Det betyder, at vi vurderer, om de aktiviteter, vi bruger tid og ressourcer på, arbejder frem mod visionen, eller om de er hygge og gammel vane. De må gerne være hygge, men vi skal bare være bevidste om, hvad der er hvad. Samtidig med at Vision 2015 blev vedtaget, blev det tydeligt for os, at opgaven for metodistkirken i Odense er at give et klart budskab om Guds kærlighed, og det har siden stået som overskrift over alt hvad vi gør.

Hver dag siger jeg tak til Gud, for at jeg får lov til at være en del af Metodistkirken i Odense!

temasektion

10

GAMMEL uDENPÅ

Ny INDENI

”Jeg tror ikke, at nogen for 112 år siden kunne have forudset, hvordan vores kir-ke ville se ud i dag – nogen gange kniber jeg mig selv i armen for at sikre mig, at dette er virkelighed og ikke kun en flygtig drøm”.

Ordene kommer fra Thomas Risager, der er præst i Metodistkirken i Odense. ”Menigheden oplever i øjeblikket en stor vækst. Medlemstallet er i runde tal vokset 10 % om året gennem de sidste otte år. Det er usædvanligt at se i Danmark, men i Bibelens perspektiv er det jo vækst, som er det naturlige og stilstand, som er det unaturlige”, siger Thomas Risager. I løbet af en uge samles langt over hundrede mennesker i Metodistkirkens 3 gospelkor og synger så det giver

rumme den store menighed og det omfattende sociale arbejde, der blev udført. Ud fra en forestilling om at fremtidens Odense ville brede sig på den anden side af åen, købte man grunden Alexandragade 8 og påbegyndte byggeriet af det, der skulle være fremtidens kirke. Glæden var stor og visionerne ambitiøse, da man d. 26. oktober 1900 kunne indvi Emmauskirken, og “give huset til Guds mission i Odense” – sådan var sproget dengang.

genlyd i hele Alexandragade. Gudstjenesterne holdes i en moderne, afslappet men alligevel højtidelig stil. Der er meget ofte gospelmusik og altid prædikener, der har med livet at gøre. Til næsten hver eneste gudstjeneste er der mennesker til stede, som ikke har været der før.

Før opførelsen af Emmauskirken holdt metodisterne i Odense til i det, der i dag hedder Jacobskirken - i Thorsgade bag ved Føtex. Men denne kirke blev hurtigt for lille til at

11

JuLI / 2012 / 3

I Odense Metodistkirkes kirkeblad er der en fast klumme, hvor et nyt medlem fortæller om sin vej til tro og hvorfor det lige blev Odense Metodistkirke. Citaterne herunder er klippet derfra.

Formen, der på én og samme tid er afslappet og højtidelig, nærværet i gudstjenesten, relevansen i talerne og det, at musikken får lov til at fylde så meget, gør at min tro har fået næring og fortsat vokser.

Charlotte Levin

Mange aspekter af menneskers liv blev kædet sammen med Jesu liv og hans handlemåder, og i et sprog og med en humor som jeg kunne forstå, og på den måde fik jeg langsomt et forhold til Gud, og jeg lærte også at man kan være i sin helt egen tro; man må gerne være uenig og skælde Gud ud, man må også godt spørge om alting, bede om noget, men for alt i verden må man i min kirke bare VÆRE.

Tine Evert

Det, der slog benene væk under mig var den ærlige og varme modtagelse jeg fik. Alle så glade og tilfredse ud, gav hinanden krammere, og lignede nogle, der faktisk glædede sig til gudstjenesten!! Et ord jeg vil bruge er “favnende”, og jeg følte mig meget velkommen. Da jeg gik derfra, var jeg glad og lettet og havde en skøn følelse i maven.

Per Rasmusssen

Jeg vil rigtig gerne præstere det hele, men jeg synes tit, at jeg fejler og det skorter ikke på selvbebrejdelse i mit sind. Med Gud i min bevidsthed er det dog ikke helt så slemt at føle sig utilstrækkelig. I kirken får jeg sat tingene i perspektiv – jeg finder en ro, lader op til en ny uge, og så ender det næsten altid med, at jeg træder ud af kirken og har tilgivet mig selv – Gud tager byrden fra mig.

Sisse Vestergaard Platz

Det at synge gospel her i Metodistkirken var en håndsrækning til min stressede sjæl og min klemte ånd. Jeg fandt et fristed, hvor jeg kunne trække vejret, mærke mig selv, lægge mine byrder og bare VÆRE ! Der er en varme og en kærlighed her, som jeg nyder, hver eneste gang jeg kommer i kirken.

Ann-Charlotte Solberg Kjeldsen

Præsten begyndte at snakke om noget så jordnært som Facebook. Jeg kan huske at jeg greb mig selv i at sidde og lytte til hvad præsten sagde. Det var jo en præst som rent faktisk talte, så almindelige mennesker som jeg kunne forstå det!

Miriam Lind

Det eneste, jeg som nyt medlem har det svært med, er at lade være med at forsøge at lokke andre med i vores kirke! Kender I det, når man selv synes have fundet skatten, så vil man så gerne, at andre også får del i den.

Dorte Pihl

Og Gud føjede hver dag nogen til...

Metodisterne så dengang sig selv som intet mindre end Guds udstrakte hånd til mennesker. Man talte ikke kun om menneskers frelse, men ydede også en enorm social indsats. Faktisk var Metodistkirken i Danmarks budgetter for socialt arbejde på det tidspunkt større end statens budget for Socialministeriet! Efterhånden udvikledes velfærdsstaten, og kirkens indsats på det sociale område mindskedes, men frem til 1989 drev kirken børnehjem og daginstitutioner på Aaløkkegaard og Willeruplund.

Det sociale ansvar for de svageste i samfundet ligger stadig Metodistkirken på sinde, og Thomas Risager vil ikke blive forbavset, hvis der pludselig tages initiativer til at der fra kirken i Odense kan ydes en social indsats, for mennesker som har behov.

”Hvis vi skal sammenligne os med en periode gennem de sidste 112 år, sammenlignes de sidste 10 år bedst med de første 10 år” siger Thomas Risager. ”For 112 år siden drømte metodisterne og de mange mennesker, som var tilknyttet kirken, store drømme. Man sang salmer og havde kor, som kunne synge så hele kirken knagede. Man holdt gudstjenester, som virkelig talte til mennesker, og som gjorde, at der var mange mennesker, som oplevede Guds kærlighed på en måde, som de aldrig før havde erfaret. Man gav penge til kirken, ikke for kirkens skyld, men fordi man ønskede at gøre en forskel for mennesker i Odense. Det ligner på mange måder det vi oplever i Odense i dag.”

Statistik for medlemstal og gud-stjenstedeltagelse i

Metodistkirken i Odense de seneste 10 år

HIMMEL&JORD

12

Gospelmusikken er populær i Danmark som aldrig før. Den fylder gang på gang kirker og koncertsale med mennesker til festivals, workshops og koncerter - og at en kristen tradition kan gøre det i Danmark er højst usædvanligt. Nogle gospelarrangementer sættes i værk af kirker, men andre har intet som helst at gøre med kirkerne. Reklamer i TV viser gospelmusik og store kommercielle tv-shows som

sING uNTOAf præst Thomas Risager og kommunikationsmedarbejder

Rikke Holmberg

X-Factor inviterer gospelkor ind som backing group for de nye stjerner.

Metodistkirken i Odense har ikke mindre end 3 gospelkor. Koret Nardus er Odenses største med et godt stykke over 100 sangere (og en venteliste der i øjeblikket tæller ca 70). Emmaus er det lille kor med ca 30 øvede sangere, og JoySticks er juniorkoret for børn og unge mellem 13 og 19. I Øjeblikket pusles der desuden med tanken om at lave et egentligt børnekor. Der har længe været en tradition for at unge mennesker bliver “lært op“ i JoySticks og så fortsætter i enten Nardus eller Emmaus.

De 3 kor skiftes til at medvirke til gudstjenester. Der er en eller anden

form for gospel ved gudstjenesten mindst en gang om måneden - enten nogle få numre ved en traditionel gudstjeneste, ellersom ren gosplgudstjenester, der holdes om eftermiddagen eller om aftenen. Hvert år holdes der desuden fælles koncert for alle korene til jul og lige før sommerferien. Hvert andet år til påske sættes kirken på den anden ende ved den store påskemesse, som er påskens fascinerende historie fortalt som gospel-totalteater med bulder og brag..

Gospelsangere er ikke nødvendigvis troende. Der er mennesker med alle mulige religiøse observanser. Korene er generelt åbne for alle, og der er en “kom som du er mentalitet”. Det er ganske få

Det er ganske få ikke-kirkevante gospelsangere, der vælger at blive bekendende medlemmer af en kirke. Metodistkirken i Odense er en undtagelse fra denne regel. Thomas Risager har i sin nyligt afsluttede doktorafhandling forsøgt at forklare hvorfor.

Hvis du er interesseret i at høre mere om Thomas’ doktorafhandling, så kan du downloade lyden fra en præsentation, han holdt i februar: http://www.thomasrisagerr.dk

OKTOBER / 2012 / 4

13

ikke-kirkevante gospelsangere, der vælger at blive bekendende medlemmer af en kirke. Metodistkirken i Odense er en undtagelse fra denne regel. For ti år siden startede Odense Metodistkirke et gospelkor, som en måde at tiltrække nye mennesker til kirken. Idag er kirken markant forandret og orienteret mod nye mennsker.

Fra januar 2009 har kirkens præst Thomas Risager, været studerende i et Doctor of Ministry program i kirkeledelse på Wesley Theological Seminary i Washington DC. I foråret 2012 blev hans doktorafhandling godkendt. I hans projekt har gospelmiljøet i Odense Metodistkirke været under lup, blandt andet gennem interviews med 9 sangere og korlederen fra gospelkoret Nardus, og han har sammenholdt gospelmusikkens udbredelse i Danmark med den tidlige metodistiske vækkelse i England. Hans mål var at anvende den allerførste kristne menigheds principper i en model for, hvorfor gospelmusikken kan få en gammel støvet kirke til at blomstre.

Konklusionen blev, at den generelle model, som han ønskede at opstille, nok ikke er en mulighed,

Manden bag klaveret. En ikke uvæsentlig del af musiklivet i Metodistkirken i Odense er Preben Holmberg, som er alle korenes faste pianist. Menigheden valgte i 2000 at satse stort på musikken ved at ansætte en professionel pianist til både kor og gudstjenester

Kvinden i front - Mette Risager. Primus motor for gospelmiljøet i Metodistkirken i Odense, dirigent og solist for 2 af kirkens 3 gospelkor. Mette har for nylig opsagt sit job som fysioterapeut i Odense kommune for at ernære sig som sanglærer og fortograf.

men han var istand til at liste en række væsentlige hovedpunkter: Herunder at gospelmusikkens succes i metodistkirken kan være en produkt af vores arv fra den tidlige metodismes brug af ”folkets musik”.

Thomas mener at det åndelige fælles skab og næstekærlig-heden i gospelkorene i Odense Metodistkirke kan sammenlignes med den første kirke som beskrevet i Apostlenes Gerninger kap. 2. Hans undersøgelser viste at gospel for mange sangere er en kilde til udvikling og udfordring af deres tro, og korøvel serne er en form for lovprisning/gudstjeneste, også selvom det ikke er de ord, sangerne selv bruger.

Korledelsens personlighed, tro og evner viste sig at være umådeligt vigtige. Passioneret ledelse fra præst, korleder og ledel sesteam er en af nøglerne til succes, og vision er alt. Hvis mennesker, som er tiltrukket af gospelmiljøet, skal komme til at føle sig hjemme i kirkens gudstjenster, skal disse gennemgå en dramatisk ændring. Og korledelsen skal være synlig guds tjenesten. Forkyndelse er vigtigt for ikke kirkevante, hvis det gøres på den rigtige måde!

THE LORD- En musikkirke hvor gospel og anden musik har høj prioritet!

HIMMEL&JORD

14

O

Der er børnekirke i Odense hver søndag. Efter et kort indslag i gudstjenesten går turen op ad alle trapperne til 3. sal, til et stort rum, hvor der både er plads til fordybelse ved at tænde lys på det lille alter, til leg og bevægelse, samt kreativ udfoldelse.

15-årige Line Bertelsen, som har været medarbejder i to år siger: ”Det gør mig glad at komme om søndagen og kunne sige i dag skal jeg have børnekirke, det er noget jeg ser frem til.” Et team af medarbejdere står klar til at give knus, lytte, formidle og lege – de frivillige er både unge skoleelever, studerende og voksne, hvilket gør teamet stærkt. Der er så mange talenter og gejst! En medarbejder, 22-årige Rune Lomholt udtrykker: ”Det bedste ved vores børnekirke er, at vi har gode idéer, og

KIRKE I BøRNEHøJDE

Maria Bræstrup Aaskov er børnekirkemedarbejder og smågruppe-koordinator i Odense Metodistkirke. MBUF har netop ansat Maria til at være inspirator for børnearbejdet i Metodistkirken på landsplan, og gøre det materiale hun har udarbejdet til Odense tilgængeligt for andre kirker.

ikke er bange for at prøve nye ting. Vi har mange gode ressourcer i form af hinanden. Det betyder meget, at man som børnemedarbejdergruppe arbejder godt sammen og har et godt fællesskab, for at skabe de bedste aktiviteter for børnene.” Kirken investerer stort i Børnekirken og har bl.a. ansat en medarbejder til at samle og opmuntre de frivillige, samt skrive det materiale som anvendes.

Flere gange om året inviteres hele kirken med til generationsgudstjeneste, hvor kirken forvandles. Da det handlede om helte, kom Spiderman, Pippi og Paulus forbi, og siden har kirkesalen været omdannet til en planteskole med besøg af en rigtig gartner. Midt i sådan et totalteater er det også gudstjeneste og det er Guds ord som forkyndes til alle sanser, så både små og store får noget med hjem. Rune fremhæver netop disse

- En kirke hvor børnene tager forældrene med fordi de elsker at være her!

Hvad er en børnekirke?

“Når børn kommer i kirke” (Kresten, 10 år).

Hvad laver man?

”Leger” (Sofie, 5 år) ”Snakker om Gud og Jesus” (Victor, 8 år).

Og Kresten og Sofie er enige om svaret på spørgsmålet: Hvad er godt ved vores børnekirke? ”Alt!”.

OKTOBER / 2012 / 4

15

Karina Schrøder siger: En gang om måneden mødes jeg med en lille gruppe af kvinder i en smågruppe. Vi har det tilfælles, at vi alle har mindre børn, men herudover er vi egentlig ret forskellige. Det er udbytterigt at have et sted, hvor vi kan dele, hvad der fylder i hverdagen - og

sMÅ FæLLEssKABERsætte ord på hvordan forældrerollen, arbejdslivet og troslivet skal gå op i en højere enhed. Helle Theede Kragh er en del af en formiddags frokostgruppe, som mødes den anden onsdag i måneden. Hun siger: Vi taler sammen med vidt forskellige vinkler og kommer vidt omkring. Det er en gruppe, der griber om emnerne på en meget undersøgende facon hvor der er plads til den enkeltes holdning og forskellige syn og opfattelser af emnet. Meget inspirerende! Hver gang afslutter vi med fokus på Kristuskransen og bøn.

Mandegruppen består af ca 30 mænd, så en egentlig smågruppe

kan det ikke kaldes. Mændene mødes og deler både den sociale og trosmæssige dimension. De har for eksempel haft besøg af Børns Voksenvenner.

Der er også en række grupper, der mødes i et kortere eller længere tidsafgrænset forløb omkring et bestemt emne. For eksempel var der i foråret et forløb om kirkekunst, hvor en gruppe kvinder mødtes over et par lørdage og malede.

Odense Metodistkirke tror på værdien af de små fællesskaber i det store, og styrkelse og videreudvikling af smågrupperne er en af de ting der har fokus i det nye år.

Liv, tro og fællesskab er tre vigtige hovedingredienser i kirkens små grupper – de er forskellige, og hver især danner de en ramme, hvor der netop er plads til at være den man er, der hvor man er.

generationsgudstjenester: Runes bedste oplevelse fra børnekirken er:” Jeg har jo bådet været Spiderman, drage og blomst, og det er rigtigt sjovt at være fjollet sammen med børnene!”En god erfaring er oprettelsen af en lukket Facebook gruppe for medarbejdere, forældre og andre interesserede – her skrives der en hilsen hver søndag om hvad børnekirken har handlet om, og der vedhæftes ofte ”stemningsbilleder”, som forældrene så efterfølgende kan se og spørge ind til. Det er også et oplagt sted at invitere til arrangementer.

En kirke, hvor børn og unge tager forældrene med, fordi de elsker at være her! Det er en del af kirkens vision, at Børnekirken ikke blot skal være endnu en aktivitet, men fuld af liv, der vokser. Vi indrømmer gerne, at vi at stolte af vores Børnekirke – skønne børn, der får mulighed for at vokse i troen, dygtige medarbejdere, der både giver og får så meget igen, og i fællesskabet mange store oplevelser midt i kirken i børnehøjde!

HIMMEL&JORD

16

KIRKE FOR ALLE

Den anden onsdag aften i hver måned indbyder Odense Metodistkirke til et spændende foredrag eller måske en lille koncert. Programmet er meget alsidigt med noget for enhver smag. Inden aftenens program er der mulighed for at nyde et måltid mad i hyggeligt

fællesskab med andre på tværs af alder og interesser.

Kirkehøjskolen er et tilbud til de som er “fri for at arbejde”, og derfor kan møde op onsdag formiddag til en kop kaffe, hyggeligt samvær og spændende foredrag om relevante emner.

Metodistkirken i Odense er i 2011 blevet anerkendt som Grøn Kirke. Vi mener, at vi som kirke har et medansvar

for skaberværket. Derfor ønsker vi at tage miljø- og klimasituationen alvorligt og i ord og handling og forpligte

os til at udvise bedre miljøadfærd. Det har blandt andet givet sig udslag i affaldssortering i kirkens køkken,

spændende grønne gudstjenester og i et grønt forløb for Børnekirken.

Kirkekino er et af kirkens nyeste initiativer. Her tilbydes fællesskab om film med kristne, etiske og eksistensielle problemstillinger den første mandag i hver måned.

Alle kirkens nye medlemmer får tilknyttet en mentor - et af de mere erfarne medlemmer af kirken. Mentoren stiller sig selv og sin erfaring til rådighed for en fortrolig samtale om små og store spørgsmål. Hvad der i øvrigt lægges i relationen er helt op til parrene selv.

Værdier:Vi vil være åbne og troværdige kristne.

Vi vil på grundlag af vor kristne tro, etik og tradition, være åbne overfor ufordringer og forandringer.

Vi vil være en kirke præget af engagement, visioner og levende tro.

Vi vil være et kærligt og omsorgsfuldt fællesskab.

Vision 2015:Metodistkirken er aktiv og dyna-misk. Hundredvis af mennesker fra hele Fyn søger kirken, fordi de her finder:

• En kirke, som udstråler en-gagement, liv og tro. En tro, der kan forvandle mennesker og gennem dem påvirke hele vores samfund.

• En kirke med et varmt og imø-dekommende fællesskab

• En kirke, som tager Gud og mennesker alvorligt

• En kirke, hvor børn og unge tager forældrene med, fordi de elsker at være her

• En musikkirke, hvor gospel og anden musik har høj prioritet.

• En kirke, der tager socialt an-svar, både lokalt og globalt.

• En kirke, som forstår at kom-munikere sit klare budskab om Guds kærlighed.

Derfor vokser kirken.

Mission: Klart budskab om guds kærlighed!

Kirkehøjskolen

Grøn kirke

Mentorordning

Mad og fællesskab

Kirkekino

Metodistkirken i OdenseAlexandragade 85000 Odense C

www.metodistkirken-odense.dk

OKTOBER / 2012 / 4

17

Bønnerne er fra ”Menneskeret og menneskeværd”, fra Kirkernes U-landsoplysning 1998

Tak Herre, at du skabte os i og til kærlighed.Du gav os verden, gav os vore liv, gav os en fremtid med dig.Og dog slæber vi os ofte gennem livet, gennem arbejdet,gennem tilbedelsen med øjnene rettet mod jorden.Løft vore øjne, Herre Jesus, så vi ser dig foran os.Løft vore hjerter, Herre, så vi finder dig blandt os.Løft vore fødder, Herre, så vi går, hvor du gik.Vis os, Herre, hvor dit rige vokser og send os ad din vej for at møde dig i vor næste. Amen

Herre, vi takker dig for livet.Giv os håb, fred og kærlighed.Dit folk stønner af smerte.Håbets Gud, giv os mod og vilje til at kæmpe.Salig er den, som sulter og tørster efter retfærdighed,for han skal blive mættet.I dag er tiden inde.Vi er forenede for at tjene.Vores tro er som et sennepsfrø,men du gør, at vi ikke er til at rokke.Lad fællesskabet vokse mellem os.Lad os stå mere sammen og lad ikke splittelsens synd svække os.Lad dit rige komme. Amen

Evige Gud,Dit billede er i ethvert menneskes hjerte.Vi bor blandt mennesker,der har andre vaner end os,deres tro er fremmed for os,deres sprog er uforståeligt for os.Hjælp os at huske,at du elsker hvert menneske med din store kærlighed,at enhver religion er et forsøg på at svare dig,at andre hjerters længsler er som vore og er kendt af dig.Hjælp os at kende dig i sandheds ord, i alt smukt,i kærlighedshandlinger omkring os.Vi beder for Kristi skyld,han som ikke er fremmed for nogen. Amen

Herre, tak at vi får livet som din gave hver morgen, når vi vågner.Tak, at vi også i dette øjeblik, hvor vi er sammen, er opfyldt af glæde over, at du har skabt himlen og jorden.Tak Herre, at du i din visdom har givet os vore medskabninger at glæde os over og værne om.Hjælp os at holde hus med dit skaberværk.Tak Gud, at du giver os vort medmenneske og har betroet os til hinanden.Lær os, at med glæden følger altid et ansvar.Herre, vi ved, at der er mange, der ikke har så meget at være glade for som vi.Vær hos dem og vær hos os, når glæden bliver taget fra os eller vi selv ødelægger den.Lad alle mennesker vide, at selv de, der ikke har noget at leve af eller for, altid har ordet fra dig at leve på. Amen

HIMMEL&JORD

18

sOMMER HøJsKOLEN 2012Alting var som det plejer at være. Dejlig modtagelse, fine værelser, goddag og gensyn. Kaffe på terrassen og snakken var straks i gang.Køkkenet var parat med nye overraskelser og bordene blev besat med sultne og forventningsfulde deltagere.

Der er en særlig tradition med lysedug, lys, blomster og en servietholder i den gamle stil. Et flag på det bord der må begynde. Det gik der nu kuk i år, men alle fik da mad hver dag.

Søndag morgen flaghejsning med morgensang, og derefter lækker morgenmad. Spisesalen blev lavet om til et kirkerum og Charlotte Thaarup holdt en inspirerende gudstjeneste, der sluttede med altergang. Lis spillede til det hele, så alt var fint.Om eftermiddagen var der tur til golfbanen, med efterfølgende isspisning. Jørgen Thaarup holdt om aftenen et interessantforedrag der handlede om tanker, som deltes af Wesley og Grundtvig. Natteravnene samledes i dagligstuen.

Vi begyndte på en historie fra det nordjyske. Det var Hans Kirks faster, der fortalte om sin ungdom.

Mandag formiddag var vi på værkstederne efter bibeltimen, som i år handlede om de første kristne i tiden mellem påske og pinse. Vi fik indblik i disciplenes kamp og deres gerninger.Om eftermiddagen var Mogens Wenzel-Andreassen på Solborgen for at indvi os i Messens oprindelse og frem til vore dages messe som gudstjenestens grundlag.Grete Seeberg og Ebba Flinck fortalte om aftenen om Hildegard af Bingen. Der blev vist billeder fra en rejse, som de havde været på. Bogen blev anbefalet. Godnatlæsningen var fra ”Hildegard”.

Solnedgangsturen var usædvanlig smuk, men parkeringen!!!!

Tirsdag var vi på udflugt til Fårevejle kirke. Den ligger meget højt. Det var spændende at høre om kirken og om jarlen der ligger begravet der.

Medbragt kaffe og småkager blev indtaget i menigheds-huset. Vi sang en meget l-a-n-g salme til orgelspil i kirken.Peter Steinvig kom om aftenen og fortalte os om gospel. Det var en fin kontrast.

Alting går godt. Undtagen den store vikingedyst, her driller regnen slemt. Når vi mon frem til finalen fredag?

Onsdag eftermiddag havde vi besøg af salmedigter og præst Lisbeth Smedegård- Andersen. Vi fik besøg fra Betaniahjemmet. Det fik os til at føle os på stolegymnastikholdet til at føle os unge.Biskoppen og hans kone kom til aften, og Lis havde besøg af familien. Vi var mange om bordene.Fire kunstnere fortalte engageret om tankerne bag deres billeder.

Torsdag fik vi et foredrag af Ulla Kjær fra Nationalmuseet om kirkekunst gennem tiden. Om aftenen så vi på kunst og diskuterede vore egne opfattelser.

Af Else Dahl, Odense

OKTOBER / 2012 / 4

19

Så nåede vi fredag og finalen på vikingespillet. Vejret var strålende og det gik rigtig godt.Der var tur til stranden med stave og penge til is.Så skulle vi til kunstnerfest. Maden var perfekt, der var indforskrevet to kokke, ikke fordi køkkenholdet ikke også var fremragende.

Det har været 8 dage med dejlig morgenmad, diverse kaffepauser, herlige frokoster og middage.

Borddækningen til festen var suveræn. Nyrullede hvide duge og fine servietter i gyldne ringe.Ja det var ikke svært at komme i feststemning. Påklædningen var perfekt hele vejen rundt.”Lejrinspektøren” beærede os med sit besøg iført hvid beskyttelsesdragt. Vi malede alle hver et maleri og så var der holdmaling. Sang indgik som en naturlig del af det hele. Sådan er det på Højskoler.Her er en enkelt sang som ikke stod i i Højskolesangbogen. Melodi: Venner ser på Danmarks Kort

Sommer, sol og vennelag. Byger, torden som os ryster, Dejlig mad og viking dyster. Foredrag til hver en dag. Der er stemning, interesse, Travlhed – lige ved at stresse. Kunsten er at sige nej, Men den kunst er ikke mig.

Maden er så fristende, man sku’ vejes før og efter.

Retrætetilbud i Det Økumeniske Centers retrætehusSkovhuset, ved Skanderborgretræteleder: Charlotte Thaarup,

Maria, Jesu mor7. – 9. december 2012”Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem”

I opstandelsens Lys 11. – 14. april 2013Mellem Påske og Pinse

Pris: kr 1000 kr for Maria-retræten, 1200 kr for Påske-retrætenTilmelding til: Det Økumeniske Center – Skovhusgruppen,Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N,Tlf: 86162655, e-mail: kontor@retaetehus.dkwww.retraetehus.dk På hjemmesiden kan man se flere retrætetilbud og læse nærmere om Skovhuset

Retrætens redskaber er stilhed, tidebønner og ledt meditation over Bibeltekster i klassisk kristen traditionDer kræves ingen særlig forudsætninger for at deltage

Retrætetilbud til Himmel&Jords læsere

Maden gir os nye kræfter, det er noget alle ved. Torsdag aften var en gyser, der var udsolgt af gemyser. Før vi alle fik øst op, var det jo med blomkål stop!

Der er arbejdshold i gangmed at rydde fliser, stier.Tak vi for det hele sigerher i denne lille sang.Tak til alle arbejdsgrene.Vi i kunsten blev forenetmed at stryge smukt det går,sikket resultat vi når.

Venner spredt på Danmarks kortsamles om det allerstørste.Vi har lært om de der første.Det har været mægtigt stort.

Så vi ender med at bede,at vi altid må stå rede.til at vidne, hvad vi tror.Og få lov at sætte spor.

En opskrift fra køkkenholdet:

Stabelmad i rækkefølge på tallerkenen øses op!

Lidt ris, rigeligt kogt kylling, sovs, kartoffelpinde, tomater, rå agurker, reven ost, mere sovs,flere kartoffelpinde, rå løg, ananas, kokos, nødder.Og det smager af mere!

Tak for denne gang og på gensyn i 2013.

HIMMEL&JORD

20

Ved Årskonferencen i 2010 købte jeg en bog, der hedder: ” Kirken er jo for Kvinder og Bløde Mænd”. Om at finde kirkens maskuline ånd. Den er skrevet af David Murrow og udgivet på Boedals forlag. Bogen satte nogle tanker i gang hos mig. Det er en provokerende bog og måske ikke en bog for alle, men jeg vil alligevel anbefale den. For mig var den med til at sætte fokus på fællesskabet i kirken og sætte noget i gang for mænd, på mændenes præmisser.

Hvordan ser det ud med fællesskabet i din kirke? Hos os, synes jeg, der var behov at være mere sammen, og min bagtanke var også at gøre kirken mere attraktiv for mænd og den kommende generation af sønner og alle deres venner og bekendte, som til tider har en del fordomme overfor kirken. Selv de mest fremragende

tiltag bliver af rigtig mange opfattet som kedelige.

Spørgsmålet er, hvordan gør vi opmærksom på det gode, som kirken står for. Aktiviteter, der er attraktive for mænd, kan være et redskab, som kan vise de mænd, man går på arbejde med, mænd/drenge man dyrker sport sammen med, at kirken er andet end det, de tror, det er. Kirkens Gud er STOR og ALMÆGTIG, SKABENDE og når retfærdigheden bliver krænket, så bliver der væltet nogle borde, dyr bliver drevet ud af templets forgård og Jesus gør det klart for os, at den almægtige Gud er alt andet end en kransekagefigur, som sidder i himlen svøbt i glasur (Johannes evangeliet kapitel 2). Det er også den almægtige Gud, der slår døden ihjel.

Kirkelivet er som sex, hvis det er kedeligt, så gør man noget forkert. Kirken er for mange mænd intetsigende, og det er en anden måde, at sige ordet, kedelig. Mænd har brug for den almægtige Gud, og de har brug for den skabende gud, for når det kommer til stykket, er vi mænd stadigvæk små drenge, der gerne vil skråle med på søndagsskolesangen: Bygge Guds Rige, Bygge Guds rige, Bygge Guds rige her på jord. Det er vi med på. Der skal ikke ret meget hjernevirksomhed til, for at regne

ud, hvorfor et vandprojekt i Afrika er så tiltalende for mænd. Man kan se og mærke gudsriget med øjne og hænder, og det er ikke kedeligt.

På Bornholm, har vi noget, der hedder MAND-I-FEST. Det foregår om lørdagen. Vi holder det 2 gange om året. Det forgår fra kl. 9.00 – 15.00+. Vi har holdt det ude på landet, hvor der er plads til forskellige aktiviteter. Vi vil gerne give kirkens mænd en mulighed for at inviterer deres venner, brødre, sønner, fætre til en dag, hvor vi kan have det sjovt, udviklende, spændende og samtidig forhåbentligt nedbryde nogle af de fordomme, nogle har, i forbindelsen med kirken. Der var en i menigheden kirken, der sagde til mig, at jeg skulle huske, at præsten er i en salgsafdeling, så markedsføring skal der til. Det var en mand, der sagde det. Her er en typisk dagsprogram.

Mand—I—Fest Den. 28.april 2012

Program for den 28 04 Kl.9:00 -15:00

Kl. 9:00 I Flabben (kaffe og morgenbrød)9:45 – 11:00 I Flugten11:00 – 12:30 I Fisken/ I Flæsket / I Flammer12:30 – 13:30 Frokost

MAND-I-FEsTAf Dean Andersen

OKTOBER / 2012 / 4

21

13:30 – 15:00 Fortsættelsen Følger15:00 - Farvel (Kaffe)

Adressen hvor det hele foregår, er Kyndegårdsvej 13, Nyker Prisen er 100 per næse.

Vi spiser sammen, vi skyder lerduer sammen, vi laver konkurrencer om hvem, der kan producere den bedst røgede laks, vi kaster boomeranger, som vi selv har produceret på værksted og vi kører ATV. Vi har inviteret én til at lave en dag med Geo Caching og en anden, som vil tage os ud til Rakhammer for at skyde med sort krudt. Der skal være et program. Det skal være forberedt. Der skal være en plan B, hvis vejret svigter. Vi taler sammen om livet og hvad det ellers er, der får livet til at køre.

Kirken er de levende sten, som fylder bygningen. Så længe de levende sten virkelig er levende, vil kirken gøre hvad den kan for at nedbryde nogle af de opfattelser, som findes, og Mand-I-Fest er blot en måde at gøre opmærksom på, hvor godt det er, at være en del af et fællesskab.

Der var engang en mand, der fortalte om forskellen mellem mand og kvinde. På scenen var der to hoveder. Det ene, sagde han, var en kvindes hoved og det andet var en mands hoved.” Hvis man løfter en del af kraniet af, så ser man at, i kvindens hoved er der noget, der ligner et bundt garn. Alting er forbundet med hinanden. Bilen som kører børnene i skole og benzinen, der får bilen til at køre, og hvor er benzinkortet til bilen,

så man kan komme på arbejde, og uden kortet kan man ikke køre til kor om aftenen og det ville være træls, fordi man har lige bagt kage til koret og hvilken kjole skal jeg nu tage på til moster Karens fødselsdag … og det bliver dejligt.Hvis man løfter en del af mandens kranie af, så ser man, at dernede, er der en masse små kasser. En til bilen. En til arbejde. En til ethvert formål, og så den der driver kvinder til vanvid. Den kasse er tom. Fuldstændig tom, men det er den kasse der bruges til de 6 timers tur til strandbredden med en fiskestang fra kl. 4 om morgenen. Det er netop i den kasse, jagten går ind, gokarten tunes og elsdyrkødet spises sammen med gutterne til Mand-I-Fest, og husk at gøre det du kan med det, du har.

HIMMEL&JORD

22

En aften i maj måned sad John Wesley i Aldersgate i London og lyttede til forordet til Romerbrevet om, hvordan Gud kan forandre et menneske gennem troen på Kristus. Omkring kl. kvarter i ni fik han en følelse af, at hans hjerte blev “forunderligt varmt”, og han var overbevist om, at Guds kærlighed gjaldt ham. Bagefter skrev John Wesley om aftenen i sin dagbog (med klokkeslæt og det hele) og sådan var han med til at danne trend: troen på Gud er i de sidste mange, mange år blevet mere og mere om en personlig oplevelse; evangeliet blev begrænset til at handle om frelse, og Jesus blev til en personlig helt istedet for hele verdens herre.

Bogen “Evangeliet om kongen” er Scot McKnights forsøg på at overbevise sig selv - og os andre - om, at selvom det er vigtigt, at vi lægger vægt på, at mennesker både

kan vide sig sikre på Guds kærlighed og skal tage stilling til den kærlighed, så kan hele evangeliet ikke koges ned til at handle alene om Jesus og mig. Budskabet med “Evangeliet om kongen” er, at skal vi fortælle mennesker om Jesus, så skal vi fortælle historien om, hvordan og hvorfor Jesus er hele verdens Herre.

I bogen undersøger Scot McKnight hvordan Paulus, Peter og selv Jesus prædikede. Han kommer med uddrag fra bibelen og illustrerer, hvordan apostlene fortæller det samme som Jesus, der fortæller det, som profeterne forudsagde. Og endelig forsøger han at komme med bud på, hvordan vi i dag kan uddybe vores måde at fortælle Jesus på, så vi kan være på linje med Jesus, Paulus og Peter. Bogen sluttes af med forslag til, hvordan vi igen kan bevæge os mod evangeliet, som Jesus selv forstod det. For at vi kan det, skal vi gøre, som også John Wesley gjorde: Vi skal lære Bibelens historie at kende. Vi skal læse den, lytte til den og blive fortrolig med den. (Og hvorfor egentlig ikke? Muslimerne lærer deres bog udenad.) Vi skal gå i kirke og lytte til kirkeårets kalender, fordi den i sig selv fortæller hele historien om Jesus. Vi skal læse kirkehistorien, fejre nadver og vi skal be’. Egentlig skal vi “bare” gøre det, John Wesley anbefalede som nådemidler: bøn, gudstjeneste, faste, nadver osv.

Scot McKnights bog “Evangeliet om kongen” er et grundigt bibelstudie i,

Evangeliet om kongenAnmeldt af Anne Klitgaard Thompson

Evangeliet om kongen, af Scot McKnight - 192 sider, paperback, Boedal, 200kr.

hvad evangeliet er. Det er tydeligt at bogens manuskript er kommet frem gennem undervisning og foredrag - såvel som studier og bøn. Det gør af og til bogens tone noget teknisk. Hertil kommer at McKnight nævner et hav af bøger og andre bibelforskere - rigtig spændende, hvis man virkelig vil dykke ned i emnet, men for én, der læser for fornøjelsens skyld kan det blive lidt tungt.

Det er ikke sikkert “Evangeliet om kongen” er let-læst alene, men i en studiegruppe kunne bogen godt bruges. Sidste kapitel vil jeg også mene kunne stå for sig til en samtale om hvordan, vi former praksis, og hvordan vi forstår evangeliet. Har du ikke mod på Scot McKnights bog, kan du alligevel godt følge hans opfordring: Dyk ned i bibelen. Du kan læse “Sigurd fortæller bibelhistorier” sammen med dit barn eller barnebarn, find Anna Sophie Seidelins genfortællinger af bibelen frem, lyt til det Nye Testamente på IPod’en eller set “Løven, heksen og garderobeskabet” på DVD’en. Der er heldigvis mange måder at dykke ned i evangelie-historien på. “Evangeliet om kongen” fortæller hvorfor det er vigtigt.

Biskop Christian Alsted prædiker ved åbningsgudstjenesten 9. maj kl. 15.30 i Gigantium, Aalborgs store sportsarena med plads til 4.500 mennesker,. Der bliver sang og musikindslag fra Thisted Drengekor og dansere fra Indien, nyskreven kirkedagssalme af Holger Lissner og fokus på børnene Den norske stortingspræst, sjælesørger og forfatter Per Arne Dahl bliver et af hovednavnene på Danske Kirkedage, desuden medvirker et væld af præster,

biskopper, udenlandske gæster, politikere, musikere, frivillige, kirkelige organisationer, spejdere, missionsengagerede, børnemedarbejdere og andet kirkeligt godtfolk fra alle hjørner af det kirkelige landskab i Danmark.

Danske Kirkedage afholdes hvert tredje år i Kristihimmelfartsdagene. Det er det største økumeniske arrangement i Danmark. Flere metodister er centralt placeret i arbejdet med at forberede Danske

Kirkedage i Aalborg i 2013 – læs meget mere på hjemmesiden: http://www.kirkedage.dk/

MENNEsKE HVOR ER Du?

OKTOBER / 2012 / 4

23

Folkemødet i Allinge: Gospelkor satte liv i den sidste aften Af Finn Bræstrup

40-50 gospelsangere med Peter Steinvig og Solomon Facey i spidsen sang lørdag aften ved Folkemødet i Allinge på Bornholm. Det var en meget varm og levende oplevelse. Koret var et sammensat gospelkor med afrikanere, Filippinere, deltagere fra korene i Jerusalemskirken og gospelkoret Noiz på Bornholm.

Vejret var dejligt, og der var rigtig gang i den. Fire filippinere dannede en kvartet, som sang et par sange, afrikanerne sang og dansede til gospeltonerne, koret sang en række dejlige gospelsange. Solomon Facey fra London, som er en stor gospelsanger og – dirigent, sang nogle inderlige og rytmefaste sange.

Alt i alt en dejlig gospelaften. Jo, Folkemødet var en stor oplevelse.

strandbyDåb1. juli døbtes i ActALiva Munch Uggerhøj, datter af Louise og Hans Jørgen Munch Uggerhøj, Wesselsvej 21, 9220 Aalborg Ø

1. juli døbtes i StrandbyJohanne Robenhagen, datter af Anne Robenhagen og Henrik NielsenSkolevej 15, 9970 Strandby

26. august døbtes i StrandbyIngrid Suh Ammonsendatter af Anne Grethe Suhr Christensen ogSøren Ammonsen, Peder Skrams Gade 56, 2. th, 8200 Aarhus N

Nyt medlemNyt døbt medlem:Hans Jørgen Munch Uggerhøj pr. 1. juli

Bryllup11. august viedesCharlotte og Jonas Orup Morsbøl,Borgmester Jørgensens Vej 5, st. - 71

Klokkekor i StrandbyI slutningen af juni havde Strandby Metodistkirke i samarbejde med det lokale pensionistcenter Munkegården besøg af Davidson UMC Youth handbell choir fra North Carolina.Mere end halvtreds, unge og deres ledere, blev indkvarteret i private hjem. De ankom torsdag aften fra København, hvor de havde givet koncert i Jerusalemskirken. Fredag stod på prøver og tur til Skagen, samt en flot koncert for hele byen. Bortset fra morgenmaden, foregik alle måltider i kirken, og i forbindelse med koncerten fredag aften var alle værter og interesserede

solrød FrikirkeLars Ulrik Jensen og Lone Havskov Jensen havde sølvbryllup d. 11.juli og d. 4.august kunne Alland og Inger Holm fejre guldbryllup. Ved en festlig gudstjeneste d. 1.juli sagde Vibeke Normann Larsen, Hanne Ratleff Hansen og Michelle Hansen ja til, at Solrød Frikirke er deres kirkefamilie. Alle tre blev optaget som bekendende medlemmer og Søren Hansen blev optaget som døbt medlem. Hjertelig tillykke og Guds velsignelse til jer.

”Gospel for gadebørn”Vi havde forberedt os godt og i lang tid, vi havde glædet os rigtig meget og så kom dagen, hvor Solrød Frikirke var vært for gospelkoncerten ”Gospel for gadebørn” på Solrød Gymnasium. Alle forventninger blev indfriet og mere til. Det blev et brag af en koncert med de veloplagte gospelkor Jacob’s Ladder og Kefas. Ingen af de over 200 personer fik skuffet hjem – de havde en dejlig aften. Gadepræsten Alvin Anderson fortalte om det store arbejde blandt gadebørn i slumkvarterer i Honduras, og de berørte mange.

Billetentréen gik ubeskåret til dette arbejde, og det samlede beløb blev 22.000,- kr. Det var en berigende aften og som én sagde: ”dejligt at se kirken fra sin bedste side, nemlig i lovprisning til Gud og i omsorg for verdens fattige.”

Jerusalems kirken København: Nye medlemmerMenigheden byder velkommen til Randi Nielsen, Michala Hørdum Ravn og Brian Ravn,som ved gudstjenesten den 26. august blev optaget som medlemmer i fuld forening. BryllupDen 30. juni viedes Hanne Karle til Mogens Blichfeldt Ladefoged,Krogårdsvej 186, Greve.Vielsen fandt sted i parrets have og blev foretaget af pastor Mark Lewis.

inviteret til spisning.En dejlig og forfriskende oplevelse.Lørdag drog de af sted mod Sverige, hvor der ventede flere oplevelser og koncerter.

MENIGHEDsNyT

24

JATIL LIVET

Hvad MENER de?Sådan har jeg tænkt, når jeg kom forbi det gamle israelske ordsprog: ”Fædrene spiste sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.” (du kan se det omtalt to steder i Det Gamle Testamente: Jeremias kapitel 31 og Ezekiel kapitel 18).

Altså, man kender jo godt fornemmelsen af at komme hjem med en bakke flotte, fristende vindruer – for så at føle munden klappe fuldstændig sammen indvendig, når man bider i én – og tænderne bliver mærkeligt ru.

Men at børns tænder også skulle blive ødelagte af druer, som jeg spiser… altså, der må have været grusomt meget garvesyre i oldtidens israelske druer.

Efterhånden begynder ordsproget alligevel at give mening for mig.

Tag barnet, hvis mor har misbrugt alkohol under graviditeten, og som bliver født med både intellektuelle og fysiske skader. Tag de uhyggelige misbrugssager i familier, der har tabt enhver føling med, hvad der er

normalt endsige kærligt. I kraft af mit arbejde har jeg overværet nogle af retssagerne og har der truffet mennesker, der er ramt af en sådan grad af normløshed og mangel på moral, at den må være tabt gennem adskillige generationer. Det er mennesker, som er blevet forsømt af deres forældre, der er blevet forsømt af deres forældre, der er blevet forsømt af deres forældre o.s.v.

Hvordan er det startet? I det små sikkert.Ingen opdager det, hvis jeg …Hvorfor skulle jeg ikke have ret til at…Steder, hvor samvittigheden har rørt på sig, men hvor dens indehaver har valgt at overhøre den gang på gang på gang. Så kommer der hård hud på hjertet; så skal der mere til næste gang og skaderne begynder at brede sig til mennesker i ens nærhed; børnene er de nærmeste. Jeg ved ikke, om det falder ind under begrebet arvesynd, men jeg synes, det ligner. En medfødt skade man slæber med sig som en ekstra byrde, og som man altså kan komme til at give videre.

Gå efter god frugt for børnenes skyld Af Anne Hedegaard

Heldigvis er både Ezekiel og Jeremias klar til et opgør med det gamle ordsprog. De slår begge to på, at det er muligt bryde med moralsk arv og miljø. Jeremias peger også fremad:

”Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre.”

Det er godt at vide. Og jeg tror faktisk, at netop den kærlighed, som Gud viser os gennem Jesus er så kraftfuld, at den kan forandre mennesker og ophæve arvesynd. Gøre det muligt igen at mærke sin samvittighed og handle i overensstemmelse med den.

Alligevel synes jeg, der grund til at bide mærke i druerne. Det er blevet så tydeligt for mig, at den måde, man lever på i meget høj grad påvirker medmenneskers liv – måske endda flere generationer frem.

Mon ikke det var dét, de gamle israelere mente? At vi skal tjekke vores livs frugtfad og vælge det gode. Også af hensyn til andre.

Vil du gerne på efterskole ?skoleåret 2012/13 kan blive - et år, du aldrig glemmer!

Læs mere på: www.lægården.dk