er vejen frem - globalwindsafety.org · journalist: maren urban swart art director: carl johan...

Dette tillæg er en annonce fra Vindmølleindustrien

vind&vækst 1


Kina lærer af Danmark

Kinesiske Stephen Zhu er flyttet til Danmark for at lære af danskernes kompetencer.

Klima-, energi og bygnings-minister Martin Lidegaard:

Vindenergi spiller en afgørende rolle i regeringens nye energiaftale.

Som den mest konkurrencedygtige form for vedvarende energi kommer vindenergi til at spille en afgørende rolle i

næsten ethvert tænkeligt scenarie på vejen mod målet om en CO2-fri europæisk energisektor, konkluderer EU’s

klimakommissær Connie Hedegaard.

Vindenergi er vejen

frem

Side 2-3 Side 10-11

vind&vækstEn avis fra Vindmølleindustrien

En branche med vokseværk

Den europæiske energiforsyning fra vindmøller forventes at stige til det tidobbelte over de næste 40 år.

Udgifter til havvind er faldende

Mens udgifterne til øvrige energifor-mer stiger, er omkostningerne til elek-tricitet fra havvindmøller faldende.

Side 14-15

Østerild giver konkurrencefordele

Verdens største testcenter for vindmøller giver Danmark konkurrencefordele.

Side 5-6

Distribueres i Børsen den 13. april 2012

Side 16-17

2020

2010

GasBiomasseHavvindKulMegavind

Side 22-25

Jen

s D

re

sli

ng

Ca

rSt

En S

nEj

BjE

rg

BO

aM

Str

Up


2 vind&vækst

Hvilke mål har regeringen på energiområdet for 2020 – og hvordan skal de konkret nås? Med den nye energiaftale er der sikret bred politisk opbakning til en meget ambitiøs omstilling til en grøn fremtid. Energiaftalen viser vejen til ambitiøse mål i 2020:1) Halvdelen af vores elforbrug vil blive produceret

af vindmøller.2) Vi reducerer udledningen af CO

2 med 34 pct. i

forhold til 1990.3) Bruttoenergiforbruget reduceres med godt 12 pct.

i forhold til 2006. 4) Af det samlede energiforbrug vil over 35 pct.

komme fra vedvarende energi.Målene skal nås ved, at vi bliver bedre til at

udnytte energien i vores hjem og virksomheder. Derudover satser vi målrettet på vindenergi, vi ud-skifter kul med biomasse på de centrale kraftværker og naturgas med biogas på de decentrale værker.

I energiforliget er der også lagt vægt på at udvikle mere grøn vedvarende energi gennem sol og bølger samt at se på den videre udnyttelse af naturgasnettene.

Med de spor at køre efter, er vi godt på vej mod re-geringens mål om at omstille hele Danmarks energisy-stem til at bygge på 100 pct. vedvarende energi i 2050.

Hvilken rolle spiller vindenergi i regeringens mål om et samfund baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050? Vind er Danmarks bedste naturressource, fordi vi har gode vindforhold, særligt på havet. Det skal udnyttes, og derfor spiller vindenergien en bærende rolle i vores energiaftale. Med energiaftalen er en markant udbygning af vindenergi sat i sving, så vi i 2020 kan dække knap halvdelen af vores elforbrug med vind mod en fjerdedel i dag.

Hvad ser du som de største udfordringer i at inte-grere vindenergi i energisystemet? Det er klart, at der med alle nye systemer også følger nye udfordringer. Det er selvfølgelig også tilfældet, når det handler om at gøre vind til så stor en del af vores fremtidige energisystem.

Nogle gange leverer vindmøller mere strøm, end vi selv kan bruge, mens de andre gange ikke leverer nok. Derfor skal vi have udviklet et fleksibelt og intelligent elsystem – et smart grid – så vi kan flytte

elforbruget til tidspunkter, hvor vindmøllerne arbejder mere.

Vi er for længst trukket i arbejdstøjet for at lave nye systemer til at integrere for eksempel vindenergi. Og helt generelt går vi forrest og viser verden, at det

EWEA 2012 i vind-energiens hjemlandMErE EnD 30 år er gået, siden de første vindmøller begyndte at levere elektricitet til danske forbrugere. Siden da er både industrien og møllerne vokset, og Danmark kan fortsat bryste sig af at være det land, der er længst fremme med vindenergi. I dag kommer 28 pct. af det danske elforbrug fra vindmøller – det har ingen andre lande kunnet eftergøre.

når DEr i AnDrE LAnDE i stigende grad fokuseres på vindenergi, bliver ’den danske model’ ofte studeret, og netop derfor er det også vigtigt, at Danmark med en ny energi-aftale, som det første land i verden, nu er på vej mod 50 pct. vindenergi i 2020. For at nå en så ambitiøs målsætning er det vigtigt, at alle i sektoren træder sammen om den fremtidige teknologiudvikling. Derfor er det glædeligt og bekræftende at se, at vi i år har en historisk høj deltagelse af danske såvel som udenlandske deltagere ved EWEa 2012 i København.

JEg Er UtroLig gLAD for, at Europas største vindkonference i år igen er hjemme i vindenergiens hjemland. Samtidig er det symbolsk, at det netop er i Danmark, at vi venter det største antal deltagende danske virksomheder nogensinde. Det er med til at understrege, at vindenergi som teknologi i dag er på linje med andre energiformer, og en væsentlig brik i fremtidens energisystem. Det påpeger eksperter i rapport på rapport i disse år. Vigtigheden af vind som energiform cementeres også af den politiske bevågenhed som branchen er udsat for. I år åbnes EWEa af den danske statsminister Helle thorning-Schmidt, H.K.H. Kronprins Frederik samt den europæiske energikommissær günther Oettinger. Dertil kommer en række uden-landske og danske politikere, som også vil deltage i konferencen.

Klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard

om fremtidens energisystem

Spørgsmål om indholdet besvares af Kommunikationskonsulent Peter Alexandersen

Tlf: 22 25 90 72 Email: [email protected]

www.windpower.org

Kort om VindmølleindustrienVindmølleindustrien er en interesse- og brancheorganisation med cirka 240 medlemmer på landsplan. Brancheorganisationen favner både vindmøllefabrikanter, energiselskaber og den brede skare af virksomheder, der leverer komponenter, service og rådgivning på vindenergiområdet.

Jan HyllebergVindmølleindustriens administrerende direktør

Politikja

CO

B n

IELS

En

0 5 10 15 20 25 30

DanmarkTysklandEU totaltSverigeFinland

28,0 pct.10,6 pct.

6,3 pct.4,5 pct.

0,5 pct.

Andel af vindenergi af det samlede elforbrug i 2011

Danmark har lige nu formandskabet for EU, og derfor er det også mig, der står for energiforhand-lingerne i EU. Lige nu handler det om at få det så-kaldte energieffektivitetsdirektiv igennem. Ved at


vind&vækst 3

Klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard

om fremtidens energisystem

indhold

www.tabloidnordic.dk

Produceret af: Tabloid NordicProjektleder: Esben GadsbøllRedaktør: Marianne Sommer Journalist: Maren Urban SwartArt Director: Carl Johan AlphonceRepro: Bildrepro Trykning: Dansk AvisTryk A/SInformation om annoncetillæg i Børsen fås hos Esben Gadsbøll, 44 94 94 94

MarIannE SOMMEr

n Øboer sværger til vindenergiBornholm går forrest, når det kommer til at integrere vindenergi, der alle-rede dækker 33 pct. af den lokale energiforsyning.

Forskning side 6-7

n Verdens største testcenterAt Danmark i Østerild har verdens bedste faciliteter til at teste vindmøl-ler giver konkurrencefordele. Forskning side 6-7

n fremtidens energisystemDanmark er langt fremme, når det kommer til at få hele energisystemet til at spille sammen og udnytte den grønne energi optimalt.

EnErgiudnyttElsE side 10-11

n Kinesere lærer af danskerneKinesiske stephen Zhu lærer meget af de danske kompetencer inden for vindenergi. Denne viden deler han med selskabets kinesiske afdeling.

EnErgiudnyttElsE side 10-11

n Samarbejde styrkerVindmøllebranchen arbejder sammen på kryds og tværs for at holde sig førende i verden inden for havvindmøller.

BranchEsamarBEjdE side 14-15

n Stor indflydelse i jobbeten af de mange fordele, som venezuelanske Diana Marcela llanos ser som en fordel ved at arbejde med vindenergi i Danmark, er stor medindflydelse i jobbet.

BranchEsamarBEjdE side 14-15

n Europa satser på vindenergiDet forventes, at europas forsyning vil stige fra fem pct. i dag til 15 pct. i 2020 og omkring 50 pct. i 2050.

statistik side 16-17

n Dong Energy’s forvandlingDOng energy har udviklet sig fra at være en virksomhed, der primært forsyne-de danskerne med energi fra fossilt brændstof til nu at satse stort på vindenergi.

ForrEtningsudvikling side 18

n Stor videnudveksling med korte afstandeDer er flere fordele ved, at store dele af den danske vindmøllebranche er samlet inden for en radius af få hundrede kilometer.

BranchEsamarBEjdE side 20–21

n Siemens valgte DanmarkDa siemens var på jagt efter at udvide deres forretning til også at omfatte vindenergi, valgte de af flere årsager Danmark.

BranchEsamarBEjdE side 21

n EU-kommissionens køreplan mod grøn energieU’s klimakommissær Connie Hedegaard giver et indblik i Kommissionens planer om et grønnere europa, hvor vindenergi spiller en stor rolle.

ProFilEn side 22-25

n Slutprisen på vej nedAt Danmark har over 20 års erfaring med havvindmølleparker er en for-del, når det kommer til at nedbringe ‘cost of energy’.

udvikling side 26-27

n gode uddannelsesmulighederDet var muligheden for at tage en kandidatgrad på verdens første vind-mølleuddannelse, der lokkede rumænske Adelina Agap til Danmark.

udvikling side 26-27

n Pakkeløsninger er vejen fremMange danske virksomheder arbejder sammen for at kunne tilbyde kunderne en pakkeløsning frem for enkelte komponenter. udvikling side 28

n Samarbejde om uddannelseAalborg Universitet samarbejder med vindmøllebranchen om blandt andet at udklække en række ph.d.’er. samarbejdet forventes udvidet.

udvikling side 28

godt kan lade sig gøre at passe på vores jordklode samtidig med, at vi tjener penge.

have indgået energiforliget bliver Danmark et le-vende eksempel på, hvordan fremtidens energisy-stem kan formes og gennemføres, siger klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard.

Ca

rSt

En S

nEj

BjE

rg

www.aau.dk

En vindmølle er et komplekst system, som kræver specialviden på mange forskellige områder. På Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet samarbejder forskere fra fem forskellige institutter derfor i netværket WEST, Wind Energy System and Technologies.

”Vindenergiforskerne kommer med erfarin-ger og specialviden fra hver deres fagområder, hvor de har afprøvet deres viden i andre sam-menhænge. Vi har været med fra begyndelsen og hele tiden i samarbejde med industrien,” siger koordinator i WEST, professor John Dals-gaard Sørensen, Institut for Byggeri og Anlæg.

WEST deltager i både nationale og inter-nationale projekter – i øjeblikket bl.a. som de førende eksperter i det norsk finansierede havmølleprojekt NORCOWE, hvis mål er at udvikle viden i Norge om offshore vindmøller.

Samarbejdet med industrien begynder alle-rede under uddannelsen, hvor de ingeniørstu-derende arbejder problem- og projektorienteret.

”Mange projekter udarbejdes i samarbejde med industrien, hvilket betyder, at vores stude-rende bruger deres teori til at løse helt konkrete problemstillinger – ikke bare opstillede eksem-pler,” siger professoren. n

Bøtten tager hensyn til naturen

Udnytter naturens teknologi

AAU samler spids kompetencer i vind mølleforskning

Forskere fra fem institutter på Aalborg Universitet arbejder sammen i netværket WEST

Vindmølleforskere fra AAU leder Europas største forskningsgruppe inden for offshore fundamenter og deltager nu i verdens hidtil største havvindmølleprojekt.

Forskerne på Institut for Byggeri og Anlæg de se-neste ti år arbejdet på at udvikle et nyt fundament, ’bøtten’, der er skånsomt ved både natur og økonomi. Bøtten er netop blevet udvalgt blandt 104 løsnings-modeller til verdens største havvindmølleprojekt på Doggerbanke.

”Vi udnytter naturens egne kræfter, når bøtten i en lydløs proces suges ned i havbunden af det na-turlige undertryk. Ved at fylde vand i fundamentet kan vi opnå den modsatte effekt og trække bøtten op igen, når møllen er slidt ned,” siger professor og forskningsleder på Institut for Byggeri og Anlæg, Lars Bo Ibsen og tilføjer, at hovedparten af mono-pælene forbliver i havbunden, hvilket giver mange ton tab af stål.

”Bøtten er skånsom ved fisk og dyr og kan bruges på større havdybder, end de traditionelle fundamen-ter, og så er den betydeligt billigere at installere, bl.a. fordi mellemstykket ikke først skal sættes fast på fundamentet, når dette står i havbunden. Vi har nu også den bedste dokumentation for, at bøtten står lige med ned til 0,25 graders nøjagtighed selv efter adskillige år på havet.”

Universal Foundation, der har sat bøtten i pro-duktion, har netop vundet konkurrencen, Carbon Trust, der er udskrevet af den britiske stat. Målet er at udvikle havvindmølleparker, der ikke giver større udgifter end et kulkraftværk. En af disse bliver med 1 800 møller og en samlet effekt på ni GW verdens største offshore vindmøllepark, og bøttefundamen-tet er udvalgt til at blive afprøvet her. n

”En 45 meter vinge er påvirket af kræfter, der svarer til, hvis et menneske skulle holde en bil ud i en af-stand af 1,3 km i udstrakt arm. Derfor er det vigtigt, hvordan materialerne er sat sammen. Vi er førende på kompositmaterialer og arbejder med opbygning af vinger i tæt samarbejde med de store spillere på markedet,” siger Erik Lund, professor på Institut for Mekanik og Produktion.

Han sammenligner kompositmaterialer med et træ.”Fibrene i et træ vender ikke samme vej. De

har retningsorienterede egenskaber, ellers ville træet knække. Vi giver vingerne den nødvendige styrke og stivhed ved at sætte forskellige materialer som eksempelvis glasfibre sammen efter samme model.”

Aalborg Universitet deltager i øjeblikket i 15 større nationale og internationale forskningsprojekter om kompositmaterialer og leder blandt andet et stort EU-projekt, der undersøger, om man med nanoteknologi kan styrke vingens kernemateriale. n


Professor John Dalsgaard Sørensen, Aalborg Universitet, er koordinator i WEST, en gruppe af vindenergiforskere fra ingeniøruddannel-serne. Gruppen tiltrækker både studerende og ph.d.-studerende fra hele verden.

Universal Foundation skal i august installere de to første fundamenter til en ny vindmøllepark på

Doggerbanke. Derudover satser professor Lars Bo Ibsen på i de kommende år at være med til at udvikle

prototyper på bøtten til møller med en effekt på mere end fem MW.

Økonomi, styrke, stivhed og vægt er nogle af de afgørende parametre, som professor Erik Lund og hans kolleger skal tage hensyn til, når de eksperi-menterer med kompositmaterialer og opbygning af møllevinger.

”Vi har i hvert fald leveret et værkstøj, som Siemens kan arbejde videre med,” siger Mads.

”Vores projekt er ikke bare en tænkt situa-tion. At arbejde med noget, som kan bruges i virkeligheden, virker utroligt motiverende,” siger samarbejdspartneren Jeppe.

De går begge på 10. og sidste semester på Institut for Mekanik og Produktion og er i gang med et afgangsprojekt, som er udbudt af Siemens Wind Power. De studerende analyse-rer, hvordan vingens rodsektion reagerer, når vingen bliver spændt hårdt fast på navet.

Samarbejdet er en win-win-situation.”Vi har mere tid til at gå i dybden, end Sie-

mens egne ingeniører har, og virksomheden får retten til at benytte vores resultat. Vi har selv valgt fokus på projektet og får med samarbejdet muligheden for at tage udgangspunkt i et pro-blem fra den virkelige verden,” siger Jeppe. n

Bøtten tager hensyn til naturen

Motiverende at arbejde med reelle problemer

Når Jeppe Møllenbach Mortensen og Mads Grundahl til sommer afleverer deres afgangsprojekt og kan kalde sig maskiningeniører med speciale i De-sign af Mekaniske Systemer fra Aal-borg Universitet, har de løst et pro-blem, der i bedste fald straks kan bru-ges af Siemens Wind Power.

Jeppe Møllenbach Mortensen (t.h.) og Mads Grundahl udarbejder deres afgangsprojekt på ingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet i samarbejde med Siemens Wind Power. De reg-ner med, at samarbejdet kan give dem en fordel, når de snart skal ud at søge job.


Der forskes i vindenergi ved følgende in-stitutter på Aalborg Universitet:

• Department of Development and Planning• Department of Energy Technology• Department of Electronic Systems – Section for

Automation & Control• Department of Mechanical and Manufacturing

Engineering• Department of Civil Engineering

Når vinden rusker i vindmøllerne, er det ikke kun vingerne, der drejer rundt. En computer i møllen for-tæller løbende den enkelte vinge, hvornår den skal dreje om sin egen akse op mod vinden og ud igen.

”Vinden varierer konstant, og dens kraft er utrolig stor. For at undgå skade på vinge, tårn og andre me-kaniske dele, skal vingen ud af vinden, når vinden er for kraftig. Et matematisk program i computeren finder den optimale balance, der gør, at møllen yder mest muligt uden at tage skade,” siger professor på Institut for Elektroniske Systemer, Jakob Stoustrup.

Instituttets forskning er baseret på matematiske modeller, som er udviklet i samarbejde med forskere over hele verden.

”Vores forskning gør møllerne rigtig gode til at reagere på den information, vi får ud af modellerne. Sagt på en anden måde: Er computeren møllens hjerne, er vi de bedste til at gøre hjernen klogere,” siger Jakob Stoustrup.

Instituttet udnytter p.t. sin specialviden i et pro-

jekt, der skal øge møllernes oppetid, i samarbejde med Vattenfall.

”Vi strukturerer og analyserer alle de data, som Vattenfall modtager fra sine mange møller. Målet er, at vi ud fra de data skal kunne diagnosticere en syg-dom ved en mølle, endnu før sygdommen er brudt ud. Når vi opnår det, kan møllen blive repareret, før den bryder ned,” siger professoren. n

AAU-forskere gør vindmøller klogere


6 vind&vækst

Forskning

test- og demonstrationsmuligheder, der følger med udviklingen af større og kraftigere vind-møller, er afgørende for den fortsatte forsk-ning og udvikling i Danmark. Derfor ser vind-industrien frem til snart at indvie verdens største testcenter for vindmøller i Østerild.

Blandt de lokale er Østerild kendt for at have verdens største peberkværn placeret ved indgangen til byen, men snart rykker nogle endnu større installationer ind i klitplantagen i Thy. Det sker, når verdens stør-ste testcenter for vindmøller tages i brug i løbet af foråret 2012. Ansvarlig for etableringen af centeret er Risø DTU.

”Vi vil gerne være med til at skabe nogle gode rammevilkår for vindindustrien i Danmark gennem både testfaciliteter, forskning og uddannelse. Derfor er der behov for steder i Danmark, hvor virksomhe-derne kan teste deres møller. Ved at tilbyde et fagligt miljø samt testfaciliteter, fastholder vi danske virk-somheder og gør det samtidig attraktivt for uden-landske virksomheder, at etablere sig i Danmark,” forklarer Head of Division, Peter Hauge Madsen, Risø DTU Wind Energy Division.

Kræver meget pladsRisø DTU ejer og driver tre af pladserne på Østerild testcenter, og Siemens Wind Power og Vestas Wind Systems ejer de resterende fire. Miljøministeriet har udvalgt området, fordi det levede op til kravene til et forsøgsområde for vindmøller, herunder havde de rette vindforhold

”Hvis virksomhederne vil udvikle teknologien på møllerne, er det nødvendigt at teste dem nøje, inden de frigives til markedet. De møller, der skal testes på Østerild, kan være op til 250 meter høje og er ikke noget man bare tester i sin baghave,” fortæller Peter Hauge Madsen.

Men det er ikke kun vindmøllefabrikanterne, der får gavn af arbejdet på Østerild.

”En stor del af det, vi vil foretage på Østerild, er test af virksomhedernes prototyper. Men vi regner også med, at vores faciliteter kan bruges til forskning i atmosfæriske forhold, vindmåling ved ekstreme vejrforhold og måling af påvirkning af el-nettet. Hertil kommer samarbejde med virksomhe-derne om forskning og udvikling, hvor de opstillede prototyper kan indgå,” siger Peter Hauge Madsen.

En blåstempling at være i DanmarkEn af de virksomheder, der har fået plads på Østerild, er det kinesisk ejede Envision Energy, der i 2010 oprettede en dansk udviklingsafdeling. Virksomhedens 3,6 megawatt offshore mølle er under opbygning og opstilles på kajen i Thyborøn

Østerild giver Danmarkkonkurrencefordele

”Hvis forskning skal være værdifuld, skal den være relevant og beskæftige sig med emner, der hurtigt kan blive til innovation, produkter og nye indtæg-

i sommeren 2012. Envision Energys efterfølgende mølle vil have større effekt og skal opstilles og testes på Østerild.

”Den bliver større end en fem MW mølle og omkring 175 meter høj, så de skal op et sted, hvor højden er til det, og hvor faciliteterne er gode. På Østerild er der plads i højden og mulighed for at te-ste ny teknologi, og samtidig er det attraktivt at være tæt på Risø DTU, som har mange års erfaring inden for det her felt. Vi betragter det som en konkurrence-mæssig fordel at være udfordret af globale spillere som Siemens og Vestas, der også tester teknologi i den danske ’Wind Power Hub’,” siger Director i Envision Energy, Anders Rebsdorf.

fremtidens energi-system testes på BornholmDanmark har et af verdens mest avancerede laboratorier til at de-monstrere fremtidens energisystem. Her knokler forskere med at løse ud-fordringerne ved at skabe et effek-tivt og sikkert energisystem baseret på en stor mængde vindenergi.

I dag dækkes 28 pct. af det danske elforbrug af vindenergi, og den tendens er for opadgå-ende. allerede i 2020 er målet, at de snurren-de møller skal dække over 50 pct. af elforbru-get. på Bornholm testes inkorporeringen af flere energiteknologier i elsystemet, herunder særligt vindmøller.

”Den øgede brug af vedvarende energi be-tyder, at vi i fremtiden skal omlægge hele vo-res energiforsyning. Det medfører, at en stor del af energiforbruget vil blive knyttet op til el-systemet, da mange af de vedvarende energi-teknologier producerer el. Og her handler det om at skabe balance mellem produktion og forbruget af el,” forklarer professor jacob Østergaard, som er leder af powerLabDK – et af verdens mest avancerede laboratorier til testning af fremtidens energisystem.

Hos powerLabDK findes en simulator, der er en tro kopi af Bornholms energisystem, hvor forskere kan undersøge forskellige sce-narier og udføre eksperimenter, som de ikke kan udføre i praksis. Disse resultater bruges til at udvikle nye løsninger.

fleksibilitet i elsystemetat valget er faldet på Bornholm skyldes flere faktorer. Øen er i forvejen grøn – vindenergi dækker allerede omkring 33 pct. af den lokale elforsyning – og målet er en forsyning af for-skellige former for vedvarende energi på hele 77 pct. i 2025. Derudover har Born-holm også gode betingelser for at gå i ’ø-drift’, fordi man kan afbryde søkablet til Sverige, der også forsyner øen med strøm. Det gør øen til et af de mest oplagte steder at teste et intelligent elsystem, også kaldet ’smart grid’, der kan integrere strømmen fra vedvarende energi. MarIannE SOMMEr

Bornholm forventer at være dækket med 50 pct. vedvarende energi i løbet af de kommende år.

Vidste du, at …... vindenergi ved udgangen af 2011 dækkede 28 pct. af det danske elforbrug? At der på land blev opstillet 174 MW i 2011, hvilket er en

stigning i forhold til 2010, hvor der blev opsat 157 MW.

MIC

Ha

EL K

nU

DSE

n


vind&vækst 7

Østerild giver Danmarkkonkurrencefordele

producenterne skal konstant kunne måle og justere proto-typerne. De skal kunne udskifte 100 meter lange vinger for at teste nye. Ved hver mølle er der derfor brug for et arbejds-areal på 200 gange 200 meter.

Bja

rK

E Ø

rSt

ED

Jagten på oplevelser 7

Detektiv på havbunden

www.geo.dk

Den rådgivende ingeniørvirksomhed GEO er med i toppen, når det gælder havbundsundersøgelser. Virksomheden tilbyder skræddersyet udstyr, ansatte med høj anciennitet og kan bryste sig af at være fleksibel, højeffektiv og omstillingsparat.

Inden nye havvindmøller opstilles, er der et væld af forhold, der skal analyseres. Her står den rådgi-vende ingeniørvirksomhed GEO for at foretage de geotekniske og geofysiske undersøgelser i jagten på at finde det optimale sted at placere møllerne.

”Vi har været med, siden den første offshore mølle blev placeret i Vindeby i 1991. Og siden da har vi haft arbejde på mellem 35-40 offshore vindprojekter i hele Nordeuropa,” fortæller Jens Brink Clausen, afdelingsleder i Marine Undersøgelser hos GEO.

Når kunderne, der blandt andet tæller E.ON, Vattenfall og DONG Energy, vil have havbunden un-dersøgt, rykker GEO ud med højt specialiseret havbunds- og bore-udstyr, som virksomheden selv har udviklet.

”GEO er en virksomhed med specialister, der selv bygger udstyr, som kan justeres hurtigt og ef-fektivt efter kundens behov. Hver enkelt medarbejder favner over en bred vifte af kompetencer, hvilket betyder, at vi bl.a. kan effektivisere

”GEOs medarbejdere er overvejende fastansatte med høj anciennitet og loyalitet. Vi tror at hjertet er mere med hos faste medarbejdere. Og når de ikke er ude og lave undersøgelser, står de for at vedligeholde og ud-vikle vores udstyr,” siger Jens Brink Clausen.


arbejdsgangene,” fortæller Jens Brink Clausen.

Parate til fremtidenI forbindelse med en havbunds-undersøgelse ligger GEO ofte ude på havet i flere måneder, hvor der arbejdes i døgndrift. Med om bord er kunden, som på den måde løbende kan følge undersøgelserne og lave justeringer, hvis mængden eller formen af undersøgelser skal korrigeres undervejs.

”I øjeblikket opererer vi i den Tyske Bugt og har netop indgået et samarbejde med en dansk skibsreder, der leverer et skib, som vi så instal-lerer vores boreudstyr på,” fortæller Jens Brink Clausen og fortsætter:

”Indtil nu har vi arbejdet fra jack-up platforme, når vi skulle lave undersøgelser. Men mange af de fremtidige havvindmøller er planlagt så langt offshore, at den optimale undersøgelse i mange tilfælde kræver brug af boreskib. Derfor er der behov for, at vi også har skibe til rådighed, hvis vi vil være konkurrencedygtige og for-blive i toppen.” n

Han fremhæver samtidig, at det er mere sikkert at få verificeret deres design i Danmark i modsætning til i eksempelvis Kina, hvor faciliteterne ikke er de samme. Hertil kommer fordelen i synergien i sam-arbejdet med Risø DTU.

”Vi betaler Risø DTU for beregningerne på Østerild samtidig med, at de kan høste en masse måleresultater, der kan vise, om de beregninger, de foretog under designfasen, holdt stik.”

Envision Energy har pladsen på Østerild i otte år og vil sandsynligvis teste den opstillede mølle i tre-fire år og efterfølge udskifte nogle af kompo-nenterne med nyere udgaver, der også skal testes igennem.

ter. Derfor er det interessant at drive forskning på projekter som Østerild,” si-ger Head of Division, Peter Hauge Madsen, risø DtU Wind Energy Division.

MarEn UrBan SWart

vind&vækst 7

Region Midtjylland er Danmarks ‘Wind Power Hub’ og stærk på forskning, udvikling og produktion. Vestas og Siemens har store udviklingsafdelinger og størstede-len af deres danske produktionsfaciliteter i regionen, der også huser en bred vifte af kompetente underleverandører til vind-industrien.

Alle de kompetencer og virksomheder, der skal til for at producere vindmøl-ler, findes inden for en radius på blot 100 kilometer i Region Midtjylland. Her er alt lige fra uddannelse, forsk-ning og udvikling til produktion af vindmøllekomponenter: tårn, vinger, styresystem osv.

”Man kan sige, at vi er vindener-giens Silicon Valley, og derfor er regionen her interessant ikke bare for danske, men også for udenlandske vindvirksomheder, som ønsker at slå sig ned i Danmark,” konstaterer regi-onsrådsformand Bent Hansen, Region Midtjylland.

Netværk og trivselRegionen gør som offentlig myndig-hed meget for at tage godt imod den internationale arbejdskraft bl.a. ved at etablere netværk, der gør hverdagen lettere for de globale medarbejdere i vindindustrien.

”Udenlandske specialister har måske familien med, og så er det vigtigt, at vi som offentlig myndig-hed stiller et godt modtageapparat til rådighed. Det gælder lige fra at sikre tilstedeværelsen af internationale skoler, så børnene kan fortsætte deres skolegang, til at etablere netværk for ægtefællen,” siger Bent Hansen og til-

føjer, at et succesfyldt ophold for udenland-ske eksperter rækker ud over arbejdstiden på virksomheden.

Fra vindmølle til forbrugerNår det gælder vindenergi, er Danmark unik på feltet integration af vindenergi i elnettet.

”Ingen andre steder har man en tilsvarende erfaring og ekspertise med at integrere vindenergi i elnet-tet og med at udnytte vindstrømmen så optimalt, som vi har i Danmark. Og den viden er rigtig interessant for mange af de lande, som først nu for alvor er gået i gang med at udbygge vindenergien,” slår Bent Hansen fast.

Nyt videnscenterUndersøgelser viser, at en tæt kobling mellem produktion og udvikling er vigtig, og med et nyt center for ener-giteknologier på Aarhus Universitet understøtter regionen netop udvik-lingen inden for vindeenergi. Skræd-dersyede uddannelser og kompeten-ceudviklingsforløb for medarbejdere i vindindustrien sikrer desuden, at vindindustriens arbejdskraft har de rette kompetencer. n

www.regionmidtjylland.dk

• 50 pct. af Region Midtjyllands energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2025. I dag er tallet allerede oppe på 24 pct.

• To tredjedele af den samlede danske omsætning og eksport inden for energi- og miljøområdet skabes i Region Midtjylland.

• 15 000 af de 25 000 ansatte i den danske vindmølleindustri findes i Region Midtjylland.

VIDSTE DU, AT:

Ingen andre steder i verden findes alle de kompetencer, der skal til for at udvikle og bygge en vindmølle, inden for et så afgrænset areal:• Her er skræddersyede uddannelser og kompetenceudviklingsforløb inden

for vindenergi, så industrien sikres arbejdskraft med de rette kompetencer.• Her er et stærkt samarbejde mellem vindmølleindustrien, uddannelses-

og forskningsinstitutioner.• Her er adgang til gode testfaciliteter til afprøvning af vindmøller og

komponenter.• Her findes koncentratet af Danmarks lange erfaring inden for vindindustri

og integration af vindenergi i elnettet.

“Allerede nu er 25 pct. af vindvirksomhederne i Danmark ejet af udenlandske virksomheder, fordi det er interessant for dem at være en del af den danske vindklynge,” siger regionsrådsformand Bent Hansen, Region Midtjylland.

DERFOR ER REGION MIDTJyLLAND VINDINDUSTRIENS SILICON VALLEy

Vindmølle-industriens Silicon Valley


DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning

er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa.

Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for 57 mia. kr. (EUR 7,6 mia.) i 2011. For yderligere

information, se www.dongenergy.com

VI VISER VEJENMOD REN OG STABIL ENERGI

www.dongenergy.com

Fremtidens energisystemEnergisystemet skal ændres fra at være baseret på fossile brændsler til at være baseret på vedvarende energi. Det er et langsigtet projekt og en stor udfordring. DONG Energy er med helt i front når det gælder grøn vækst, og vi er parate til at løfte udfordringen og imødekomme kravene til fremtidens energi.

Ren og stabil energiDONG Energy’s vision er at levere ren og stabil energi. Med mere vindenergi og øget brug af biomasse og naturgas vil vi halvere vores CO2-udledning pr. produceret kWh inden 2020. Vi følger vores fremskridt nøje, og vi er godt på vej.

Førende inden for offshore vindenergiVi arbejder løbende på at optimere udviklingen og opførelsen af havmølleparkerne. Et tæt samarbejde med vores leverandører, fokus på teknologi- og kompetenceudvikling samt rammeaftaler sikrer en effektiv planlægning og gennemførelse.

Vi har opført flere havmølleparker end nogen anden virksomhed i verden, og der er flere på vej.

Verdens største havmølleparkUd for Anholt i Kattegat er vi ved at opføre Anholt havmøllepark. Når parken står færdig i 2013, vil den være Danmarks største, og producere strøm svarende til over 400.000 danske husstandes årlige elforbrug.

Et af vores næste store projekter i Storbritannien er havmølleparken London Array 1, som vi er ved at opføre sammen med vores partnere. Parken bliver verdens største havmøllepark ved idriftsættelsen i 2013.

Grøn vækst og forretningsmulighederDONG Energy’s investeringer ændrer den måde, vi producerer energi på – og skaber vækst og værdi for vores virksomhed og for samfundet omkring os.

En så omfattende omstilling af energiproduktionen kræver de rette kompetencer samt en god portion vilje. Hos DONG Energy har vi begge dele.

ENERGI I fORANDRING

DONG_Energy_EWEA_254x342_mar2012_DK.indd 1 14-03-2012 10:30:55

EnErgiudnyttElsE


10 vind&vækst

Et er at sætte havmøller op på havet og få dem tilsluttet elnettet, noget andet er at få vindenergien godt integreret med energisystemet samt at udnytte det økonomiske potentiale. Det er et område, hvor Danmark har stor ekspertise.

”Her i landet udgjorde andelen af vindenergi sidste år 28 pct. af forbruget på årsgennemsnit, og det er verdensrekord. Der er flere grunde til, at vi har formået at få energien indpasset i vores system,” forklarer stabsdirektør Peter Jørgensen fra Energinet.dk, som er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer det overordnede el- og natur-gasnet i Danmark.

Han nævner dels, at de stærke udenlandsforbin-delser til Norge, Sverige og Tyskland giver mulighed for at udveksle store mængder af el. Både når der er stor vindproduktion og dermed overskydende strøm i nettet, og når det modsatte er tilfældet. Derudover har Danmark et unikt, fleksibelt produktionssystem, der hurtigt kan reguleres op og ned afhængigt af, hvor meget elektricitet, vindmøllerne leverer.

”I forhold til de anlæg, som man ser rundt om-kring i andre lande, så er vores ret fleksible. De er i stand til at regulere langt ned og hurtigt op igen for at energiforsyningen hele tiden er i balance. Det er en udvikling, som er kommet i takt med, at der er kommet mere vindenergi i systemet,” forklarer stabs-direktøren, der har 25 års erfaring inden for feltet.

Køber el i supermarkedet frem for døgnkioskenEndelig nævner Peter Jørgensen danskernes måde at drive energisystemet på, som en afgørende faktor for, at vi er foregangsland, når det kommer til at integrere vindenergi i energisystemet.

”Energinet.dk står for den daglige drift af hele

det danske elsystem og udvikler nye værktøjer i takt med, at andelen af vindenergi stiger. Disse værktøjer gør det muligt at planlægge frem i tiden ud fra vind-prognoserne,” siger han og uddyber:

”Hvis man skal sige det meget enkelt, så er vi blevet dygtige til at kigge frem i tiden frem for at styre efter bakspejlet. I mange andre lande kan man populært sige, at de kigger mere i bakspejlet – er frekvensen for høj eller for lav, så korrigerer de. Hvis man kigger i bakspejlet, så justerer man op og ned i forhold til den øjeblikkelige frekvens og træffer sidste øjebliks-beslutninger, og det er ikke økonomisk hensigtsmæs-sigt,” forklarer Peter Jørgensen og fortsætter:

”Jo bedre vi kan forberede produktionen på forbru-get i fremtiden, desto bedre kan vi tilrettelægge vores indkøb og planlægning og vælge at bruge de mest økonomiske kraftværker. Det svarer populært sagt til at købe ind i supermarkedet frem for døgnkiosken.

Men der er behov for en fortsat udvikling af hele energisystemet i takt med, at vindandelen stiger – i 2020 vil den være på 50 pct. For at det skal lyk-kes, nævner Peter Jørgensen, at der overordnet er behov for tre ting. Nemlig et stærkt internationalt transmissionsnet, der gør det muligt at sprede ener-gibalanceringen over et større område. Derudover er det nødvendigt fortsat at forbedre fleksibiliteten på både produktions- og forbrugssiden samt at udvikle intelligente elsystemer – også kaldet smart grid, der automatisk kan regulere forbrug og produktion, så alle de forskellige elementer i energissystemet spil-ler optimalt sammen.

Disse udfordringer arbejder politikere, virk-somheder i branchen samt Energinet.dk på at løse. Samtidig eksporterer selskabet sin ekspertise via en konsulentafdeling og en række samarbejdspartnere.

De mærker en stor interesse både i Europa og resten af verden for også at få snurrende vindmøller til at levere grøn energi – bedst og billigst.

fremtidens energisystemI takt med at andelen af vindenergi stiger, har Energinet.dk udviklet meto-der til at få hele energisystemet til at arbejde sammen og samtidig optime-re udnyttelsen af den grønne energi.

De kinesiske ingeniører har meget at lære af de danske, mener Stephen Zhu, der er ansat i en dansk innovationsafdeling hos den kinesi-ske vindmølleproducent Envision Energy. Her står han for at optimere videndelingen mellem landene.

Kineserne arbejder hårdt – danskerne arbejder smart. Sådan beskriver kinesiske Stephen Zhu den største forskel mellem at arbejde med vindmølletek-nologi i de to lande. Han er ansat i vindmøllepro-ducenten Envision Energy, der blev grundlagt for fire år siden i Kina, og for knap to år siden drog til

Danmark. Det skete, da virksomheden på grund af de danske kompetencer inden for vindenergi beslut-tede at åbne et innovationscenter i Silkeborg. Som senioringeniør i funktionelt design, med en ph.d. i automation, er det Stephen Zhu’s hovedopgave at optimere videndelingen mellem Kina og Danmark.

”I Kina bliver vi nødt til at arbejde hårdt for at finde løsninger med risiko for, at vi bevæger os i den forkerte retning. Her i Danmark har I stor viden og erfaring inden for vindenergi, og derfor arbejder I mere smart. Jeg kunne godt tænke mig, at vores kinesiske ingeniører indhenter de danske” siger Stephen Zhu, der selv arbejder hårdt.

Tidsforskellen betyder nemlig, at han ofte er i kontakt med sine kinesiske kollegaer, når månen lyser på himlen – og fortsætter jobbet med de danske kollegaer, når de møder ind om morgenen. Men han værdsætter sin nøgleposition inden for videndeling.

”Før jeg fik jobbet i Envision, arbejdede jeg fra en stor international vindvirksomhed i Kina. Men at være ansat i en stor organisation indebærer, at man ikke har så stor indflydelse på jobbet. Det har jeg i højere grad her, hvilket er en af fordelene ved en karriere i en mindre virksomhed,” konkluderer den 37-årige kineser.

Danskerne arbejder smart

Fossilt kraftværk

Kraftvarmeværk

Beregningsstation

Smarte boliger

Smarte arbejdspladser

Intelligente knudepunkter

Havvindmøller

Solpaneler

Landvindmøller

Forbindelsertil udlandet

EnerginetDatatrafiknet

Transport

MarIannE SOMMEr

MarIannE SOMMEr

Vidste du, at …… 35 pct. af de danske vindvirksomheder har planer om at udvide

produktionen i både ind- og udland, mens 54,4 pct. har planer om at udvide deres serviceaktiviteter både i Danmark og på det globale marked


fremtidens energisystem

vind&vækst 11

Energinet.dk er en aktiv spiller i European network of transmission System Opera-tors for Electricity (EntSO-E), som er et bindende europæisk samarbejde mellem transmissionsselskaber. Samarbejdet har til formål at fremme det europæiske mar-ked for elektricitet. Læs mere på www.entsoe.eu

Fossilt kraftværk

Kraftvarmeværk

Beregningsstation

Smarte boliger

Smarte arbejdspladser

Intelligente knudepunkter

Havvindmøller

Solpaneler

Landvindmøller

Forbindelsertil udlandet

EnerginetDatatrafiknet

Transport

Stephen Zhu flyttede for to år siden fra Kina til Danmark efter at ha-ve fået job hos vindmøl-leproducenten Envision Energy.

BO

aM

Str

Up

Ca

rL

jOH

an

aLp

HO

nC

E

Mindblowing Denmark sponsoreres af:

FRITZ SCHUR ENERGY

MINDBLOWING DENMARK

THE WIND POWER HUB


Mindblowing Denmark welcomes the global wind industry to Copenhagen and europe’s largest wind energy conference, eWea 2012. Mindblowing Denmark offers you the chance to experience and explore the unique Danish Wind Power Hub.

You can read more about the many events at www.MindblowingDenmark.dk

in order to show off the unique com-petences in the Danish wind industry Mindblowing Denmark offers a number of events directed towards both foreign and Danish companies as well as the general public, students, journalists and politicians. Mindblowing Denmark is a joint outreach programme managed by the Danish Wind industry association.

Mindblowing Denmark byder den globale vindkraftindustri velkommen til Europas førende vindkraftkonference EWEA 2012, 16. – 19. april i København. Mindblowing Denmark giver de mere end 10 000 deltagere mulighed for at opleve og udforske den danske vindindustri på tætteste hold.

Du kan læse mere om de mange aktiviteter på www.MindblowingDenmark.dk

Alt stArter med et JA

Frem I v erd en

da n m a rk s ek sp o rt k red I t

alt starter med et Ja. Ikke mindst for de mange eksportvirksomheder, der har brug for at få finansieret deres internationale forretninger. det ved vi alt om hos ekF. som danmarks eksportkredit hjælper vi danske virksom-heder frem i verden. når banken ikke kan

sige Ja, stiller vi en garanti og dækker de risici, der er forbundet med at handle med andre lande. et Ja fra ekF giver dig større sikkerhed og baner vejen for en bedre finansiering, som i sidste ende styrker din konkurrenceevne. siger vi altid Ja? nej, men alene sidste år gav

vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. det svarer til 20.000 arbejdspladser. vi hjælper både små og store, så måske kan vi også hjælpe din virksomhed frem i verden. se hvad der skal til på ekf.dk.


vind&vækst 13

Visualisering for Dong Energy A/S: Vindmøller ved Kappel

25 års erfaring medVVM udarbejdelse,temaplanlægning,visualisering oglayout af vindmølleparker

[email protected]

Sammen med vores kunder og leverandører skaber vi de bedste løsninger af materialevalg, logistik og produktion inden for metaller, specialstål og tyndplader.

Vores virksomhed bygger på samarbejde og partnerskab. Vi skaber forudsætningerne for en langsigtet og lønsom produktion for vores kunder.

Tibnor er Nordens førende leverandør af stål og metaller

www.tibnor.dk


14 vind&vækst

BranchEsamarBEjdE

Danmark er det land i verden, der er længst fremme inden for offshore vindenergi, men for at bevare dette forspring, skal branchen konstant forbedre sig. Bran-

chens partnerskab, Megavind, har siden 2006 lavet strategier for forskning,

afprøvning og demonstration in-den for vindenergi med deltagelse af både industri og forsknings-

verdenen. I 2010 offentliggjorde Megavind en offshorestrategi, hvor målet er at gøre vindenergi på ha-vet konkurrencedygtig med fossile brændsler i 2020.

”Det handler om at stå sam-men om at sikre, at den danske vindindustri også i fremtiden er i front. For der sker virkelig noget i landene omkring os,” fortæller formanden for Megavind Per Hes-sellund Lauritsen, der til daglig arbejder som forskningschef i Siemens Wind Power.

fælles test og demonstrationDet skønnes, at der frem mod 2020 er projekter i EU i en samlet stør-relsesorden på 40 000 installerede MV, særligt i Østersøen, Nordsøen og farvandene omkring de britiske øer.

”Det er attraktive opgaver, som mange vil byde ind på. Derfor gælder det om at forbedre konkur-renceevnen, og det gøres primært ved at nedbringe prisen på el fra havvindmøller. Målet er at halvere prisen fra offshore el inden 2020, og det gøres ved i samarbejde at optimere møllerne, installation af

Sammen er vi stærkereDen danske vindenergibranche samarbejder på kryds og tværs for at opti-mere de vindmøller, der opstilles på havet. Det er vejen frem for at holde forspringet som verdens førende på feltet.

Adgang til meget ekspertise og stor indfly-delse på jobbet. Det er to af flere fordele, som venezuelanske Diana Marcela Llanos Caicedo oplever ved at arbejde i en dansk vindmøllevirksomhed.

Danmark, England eller Tyskland. Det var de tre mulige destinationer for Diana Marcela Llanos Caicedo, da hun havde fået sin kandidatgrad inden for vedvarende energi og skulle ud og afprøve sine færdigheder i erhvervslivet. Samme holdning havde hendes mand, der som hun er fra Venezuela og har specialiseret sig inden for vindenergi.

”Det er de tre lande, der er længst fremme på området, og vi valgte Danmark, hvor min mand som den første fik job i Vestas. Siden blev jeg ansat som konsulent inden for supply chain management i kk-electronic, som er underleverandør i branchen,” fortæller den 29-årige kvinde.

Om fordele ved at arbejde i Danmark nævner hun, at der inden for et lille geografisk område er samlet stor erfaring og viden om vindenergi samtidig med, at arbejdsmiljøet er internationalt. Derudover sætter hun stor pris på ledelsesstilen.

”Ledelsen er åben og afslappet, og når jeg taler med dem, opleves det som om, vi er på samme

niveau. Det betyder, at jeg føler mig godt tilpas, og at de idéer, jeg præsenterer, bliver taget alvorligt. Allerede efter en måned i jobbet, var nogle af de for-slag, jeg var kommet med, allerede blevet indført,” fortæller Diana Marcela Llanos Caicedo.

Hvor længe, hun og husbonden regner med at blive i landet, har hun ikke noget konkret svar på.

”Vi er begge glade for at være i Danmark, så vi regner med at blive her i mindst fem år endnu. Må-ske mere. Det er et godt sted at etablere en familie da levestandarden er høj,” siger hun.

Kort vej fra idé til implementering

MarIannE SOMMEr

2020

(€/MWh)

40

60

80

100

120

(€/MWh)

201040

60

80

100

120

GasBiomasseHavvindKulMegavind

Vidste du, at …… i slutningen af 2011 var der i alt 3 871 MW vindenergi i Danmark? 3 000 MW på land og

871 MW på havet.

Ca

rL

jOH

an

aLp

HO

nC

E

Alt imens prisen på mange øvrige energiformer er for opadgående, er prisen på energi fra havvind-møller faldende. Megavinds visioner om omkostningerne til vindenergi på havet viser et yderligere fald.

vind&vækst 15

Sammen er vi stærkereMegavindpartnerskabet Megavind har blandt andet fokus på de udfordringer, vind-industrien står over for på havmølle-området.

Megavind ledes af en styregruppe be-stående af repræ-sentanter fra:

• aalborg Universitet• COWI A/S• DONG Energy• DTU Vindenergi• Fritz Schur Energy

A/S• Siemens Wind

Power A/S• Vestas Wind

Systems A/S• Energistyrelsen

(observatør)• Energinet.dk

(observatør)


Diana Marcela Llanos Caicedo sætter stor pris på den danske ledelsesstil, som hun betragter som åben og afslappet.

mølleparken og alt omkring selve møllen,” fortæller formanden.

Et af de vigtigste steder i landet, hvor mange led i leverandørkæden kan samarbejde om at teste og udvikle møller, er i Vestjylland. Her ligger prøvesta-tionen for store vindmøller ved Høvsøre – og snart åbner også verdens største testcenter for vindmøller i Østerild.

”Det er vigtigt for os at teste og validere vores tek-nologiske udvikling, og derfor har vi fundet sammen med nogle underleverandører og får en testmølle op at stå på Høvsøre. Her vil vi prøve vores idéer af – både på tværs af leverandørkæden og sammen med vores kunder,” forklarer Frank Virenfeldt Nielsen, der er teknisk direktør i LM Wind Power.

Der er endnu en dimension til den integrerede pro-duktudvikling, nævner repræsentanten fra LM Wind Power, der har leveret hver tredje møllevinge i verden.

”For eksempel har vi igennem de sidste otte til ti år været dygtige til at teste aerodynamik og mekanik på samme tid. Det betyder, at vi i stedet for selv at afdække, hvordan vi kan optimere vingerne, nu får større mulighed for at optimere vingerne i et integre-ret designforløb med både vores underleverandører og kunder. Her tester vi for eksempel, hvad det koster for den øvrige konstruktion og for møllens levetid, når vi foretager ændringer på vingerne. Dette arbejde har resulteret i, at der er kommet mere energi ud per inve-steret krone samt en mere pålidelig mølle,” forklarer Frank Virenfeldt Nielsen.

Tilbage i Siemens Wind Power gør Megavind-formanden status over samarbejdet i Megavind, som fortsætter.

”Det er jo altid spændende at sætte sig sammen en masse spillere, der normalt ikke sidder ved siden af hinanden. Vi er jo konkurrenter, samarbejdspartnere og kollegaer på kryds og tværs. Men vi har sat os selv den bundne opgave at definere nogle fælles interesser – og det er vores fokus,” siger han. MarIannE SOMMEr


FRITZ SCHUR ENERGY

MINDBLOWING DENMARK

THE WIND POWER HUB


Mindblowing Denmark welcomes the global wind industry to Copenhagen and europe’s largest wind energy conference, eWea 2012. Mindblowing Denmark offers you the chance to experience and explore the unique Danish Wind Power Hub.

You can read more about the many events at www.MindblowingDenmark.dk

in order to show off the unique com-petences in the Danish wind industry Mindblowing Denmark offers a number of events directed towards both foreign and Danish companies as well as the general public, students, journalists and politicians. Mindblowing Denmark is a joint outreach programme managed by the Danish Wind industry association.

Mindblowing Denmark er et samarbejde mellem brancheforeningen Vindmølleindustrien og en række partnere og sponsorer. I fællesskab sætter vi fokus på de kompetencer og styrkepositioner, der kendetegner den danske vindindustri. Mindblowing Denmark omfatter ture, events og møder rettet mod både danske og udenlandske virksomheder såvel som studerende, journalister og borgere.

Du kan læse mere om de mange aktiviteter på www.MindblowingDenmark.dk

BO

aM

Str

Up


16 vind&vækst

statistik

i 2050 forventes det, at Europas elforsyning fra vindmøller stiger til omkring det tidobbelte. Denne udvikling kræver fortsat innovation i branchen, hvilke netop er hovedtemaet, når 10 000 vindmølle-interessenter samles til europæisk vindkonference i København.

I dag dækker de snurrende vindmøller til vands og til lands lidt over fem pct. af Europas elforbrug, men det er et tal, der vil stige kraftigt i fremtiden. I 2020 vil omkring 15 pct. af elektriciteten leveres fra vindenergi, mens andelen i 2050 forventes at nå op på omkring 50 pct. At vindenergi har fået en så afgørende betydning på vejen til et Europa, der er uafhængig af fossile brændstoffer, skyldes i høj grad branchens innovative kræfter. På blot få årtier har industrien formået at skabe en pålidelig energitek-nologi. For at kunne imødekomme denne vækst, er det dog nødvendigt at fortsætte ad den innovative sti. Hvordan dette gøres, er netop hovedtemaet, når den europæiske organisation for vindenergi, European Wind Energy Association (EWEA) samler branchen i København fra d. 16. til den 19. april 2012.

”Formålet med EWEA er politisk, forretnings-mæssigt, teknisk og videnskabeligt. Det er vigtigt, at hele branchen mødes. Lige fra producenter til un-derleverandører og finansieringsselskaber,” fortæller administrerende direktør for EWEA, Christian Kjær i telefonen fra kontoret i Bruxelles.

Kina holder branchen på tæerneSamtidig er København et oplagt samlingssted, da Danmark er et foregangsland på vindområdet. Ca. 90 pct. af verdens samlede antal havvindmøller er produceret i landet og samtidig har Danmark en af de mest progressive energipolitikker.

”Det har betydning for sektoren at markere, at Danmark er en førende nation. Mere end 25 pct. af Danmarks elforbrug kommer fra vindenergi, men

ambitionen er at øge det til det dobbelte i 2020,” konstaterer Christian Kjær.

Ved udgangen af 2010 stod de europæiske na-tioner for 84 af de i alt 197 gigawatt, der i alt er installeret i verden. Ser man ud over de europæiske grænser, er særligt Kina fremme på området, hvilket mærkes i hele sektoren.

”Kina har det problem, at de mangler elektricitet, og vindbranchen i landet vokser 100 pct. hvert år. Kinesiske fabrikanter producerer til det kinesiske marked, men producenterne vil flytte ud i verden. Det skaber en sund konkurrence, som gør os alle stærkere,” siger den administrerende direktør og sammenligner situationen med tidligere tiders ja-panske bilproducenter.

”Vi skal tænke på, at vi tilbage i 1980’erne troede, at japanerne ville overtage markedet for biler. Sådan blev det ikke – det er stadig i EU, at man laver de bedste biler. Så frem for at se andre landes vind-mølleproducenter som konkurrenter, skal vi mere koncentrere os om at slå de egentlige konkurrenter og erstatte kul, gas og atomkraft med vindenergi,” mener han.

Den udfordring er vindmølleproducenter, under-leverandører, politikere, investorer, udviklere og mange flere klar til at tage op. Blandt andet ved at vi-densdele – som eksempelvis på EWEA-konferencen. MarIannE SOMMEr

i d ag arbejder 189 000 europæere direkte eller indi-rekte i vindmølle-branchen. Hvis den europæiske vind-kraftorganisation, EWEA’s mål for 2030 opnås, vil tal-let være 479 000, fortæller admini-strerende direktør i EWEA, Christian Kjær.

20502040203020202010200019901980

0 pct.

20 pct.

40 pct.

60 pct.

80 pct.

100 pct.

1970

Andel af vindenergi, i GW, for medlemslandene og procentdel af EU’s totale kapacitet i slutningen af 2010 (totalt 84,3 GW).

Vedvarende energi og vindenergis bidrag til elforbruget fra 1970 til 2010 og forventet bidrag af

elforbruger fra 2011 til 2050.

Vindenergi (pct.)

Samtlige vedvarende energikilder (pct.)

Tyskland27,2 GW, 32 pct.

Spanien20,7 GW, 24 pct.

Italien5,8 GW, 7 pct.

Frankrig5,7 GW, 7 pct.

Storbrittanien5,2 GW, 6 pct.

Portugal3,9 GW, 5 pct.

Danmark3,8 GW, 4 pct.

Holland2,2 GW, 3 pct.

Sverige2,2 GW, 3 pct.

Irland1,4 GW, 2 pct.

Grækenland1,2 GW, 1 pct.

Øvrige5,0 GW, 6 pct.

Vindenergi stormer frem i Europa

Verdens største vindorganisation EWEAEWEa er industriens europæiske talerør, der varetager opgaven at fremme vindenergi i Europa og på verdens-plan. Kontoret er placeret i Bruxelles – tæt på Europas beslutningstagere.

Organisationen er den største inden for vindenergi med over 700 medlemmer fra 60 lande – medlemmer-ne spænder fra producenter til underleverandører, ud-viklere, finansieringsselskaber, el-selskaber, konsulen-ter med flere. Sekretariatet har ca. 60 medarbejdere.

Læs mere om EWEa på ewea.org

Ca

rL

jOH

an

aLp

HO

nC

E

Vidste du, at …… med hensyn til årlige installationer i europa, udgjorde Tyskland langt det største marked i

2011, idet landet installerede 2 100 MW af den nye kapacitet? england var nummer to med lidt under 1 300 MW, efterfulgt af spanien, italien, Frankrig, sverige og rumænien.


vind&vækst 17

20502040203020202010200019901980

0 pct.

20 pct.

40 pct.

60 pct.

80 pct.

100 pct.

1970

Andel af vindenergi, i GW, for medlemslandene og procentdel af EU’s totale kapacitet i slutningen af 2010 (totalt 84,3 GW).

Vedvarende energi og vindenergis bidrag til elforbruget fra 1970 til 2010 og forventet bidrag af

elforbruger fra 2011 til 2050.

Vindenergi (pct.)

Samtlige vedvarende energikilder (pct.)

Tyskland27,2 GW, 32 pct.

Spanien20,7 GW, 24 pct.

Italien5,8 GW, 7 pct.

Frankrig5,7 GW, 7 pct.

Storbrittanien5,2 GW, 6 pct.

Portugal3,9 GW, 5 pct.

Danmark3,8 GW, 4 pct.

Holland2,2 GW, 3 pct.

Sverige2,2 GW, 3 pct.

Irland1,4 GW, 2 pct.

Grækenland1,2 GW, 1 pct.

Øvrige5,0 GW, 6 pct.

Vindenergi stormer frem i Europa

KILDE: rappOrtEn ‘pUrE pOWEr’ Fra EWEa 2011


18 vind&vækst

ForrEtningsudvikling

I 2009 traf DONG Energy en afgørende forret-ningsbeslutning om at transformere sig. Fra et energiselskab, der hovedsageligt leverer energi fra fossile brændstoffer, til at forsyne deres kunder med energi fra vedvarende energikilder. I den udvikling spiller vindenergi fra havene omkring Danmark en afgørende rolle.

”Vores energiproduktion var baseret 85 pct. på kul, mens 15 pct. stammede fra vedvarende energi. I 2009 satte vi som mål at vende denne fordeling på hovedet inden for de næste 30 år. Det betyder, at primært vindenergi, men også biomasse skal levere 85 pct. af vores energi, mens de sidste 15 pct. af energiproduktion vil stamme fra gas,” fortæller konstitu-

eret administrerende direktør Carsten Krogsgaard Thomsen fra Dong Energy og tilføjer:

”Den udvikling er godt i gang – allerede om otte år vil vi have vandret halvdelen af vejen.”

Hovedparten af den vedvarende energi vil stamme fra møller i Nordsøen, hvor selskabet allerede har ti års erfaring med at opstille vindmøller på havet, hvilket gør dem til pionerer og markedsledere. Og da den administrerende direktør også i fremtiden ser havvindmøller som et stort forretningsområde, yder virksomheden en stor indsats for konstant at forbedre sin position på markedet.

”Vi arbejder på at effektivisere hele processen be-tydeligt. Før tog det to år at sætte en vindmøllepark op. Det er vores mål at halvere opsætningstiden af parkerne allerede inden for de næste par år, og vi er allerede nået langt,” lyder det fra Carsten Krogsga-ard Thomsen.

Unikt samarbejde pionerer imellemFor at få effektiviseret opstillingen af havmøller og nedbringe udgifterne har DONG Energy blandt andet købt to rederier. Herunder verdens førende selskab inden for opstilling af møller, A2SEA. Der-udover har selskabet også indgået samarbejdsaftaler med en række spillere i branchen og nyder desuden godt af at være geografisk tæt på den danske leve-randørkæde.

”Det, man ser over havoverfladen, udgør kun 40 pct. af udgifterne. De 60 pct. er alt det andet, og her i landet findes en lang række danske virksomheder, der er stærke og førende. Vi samarbejder med en stor underskov af underleverandører, der er afgørende for at få kabalen til at gå op,” konstaterer Carsten Krogsgaard Thomsen.

Hvad der imidlertid er en forudsætning for, at den nye generation af vindkraftværker i Nordsøen bliver en succes, er, at energien når ud til forbrugerne via et effektivt europæisk energinet. Samtidig gælder

det om at nedbringe slutprisen på vindområdet.”Som det ser ud i dag, koster det mere at producere

strøm på havet end at generere strøm fra et kulværk. Målet på den længere bane er derfor at få omkost-ningerne ned på havet – inden udgangen af dette årti skulle vi gerne have reduceret omkostningerne med 40–50 pct. Dermed vil det ikke længere være dyrere at producere ren energi end energi fra fos-sile brændstoffer,” konkluderer Carsten Krogsgaard Thomsen.

Hvordan regnestykket præcis kommer til at se ud, afhænger dog af priserne på de fossile brændstof-

fer. Men alt tyder på, at de er for opadgående, mens vinden vil være gratis – både i dag og i fremtiden.

Dong Energy vil i fremtiden forsyne dan-skerne med 85 pct. grøn energi, der primært vil stamme fra havmøller i nordsøen. Selskabet arbejder konstant på at nedbringe omkostningerne på vindenergien.

Dong Energy har fokus på at halvere opsætningstiden på vindmøller, så det i stedet for to år kun tager et år at sætte dem på havbunden.

Vind er det nye guld i nordsøen

MarIannE SOMMEr

DOng Energy blev i 2011 medlem af Friends of the Supergrid (FSOg). Samarbejdet skal fremme realise-ringen af et storstilet europæiske transmissionsnet, der på sigt kan aftage og fordele store mængder vindenergi fra nordsøen og solenergi fra Sydeuropa og nordafrika.

Læs mere på www.friendsofthesupergrid.eu

Carsten Krogsgaard thomsen

DO

ng

En

Erg

y

DO

ng

En

Erg

y


vind&vækst 19

aH Industries: Vindmølleindustriens stærke partner“Som vindmølleindustriens partner har vi fokus på den nyeste teknologi og værdiskabende processer for kunden, og vores håndværk og produktion er dybt funderet i adskellige årtiers traditioner”, siger CEO Steffen B. Jespersen, AH Industries.

AH Industries er en af de førende leverandører af store komponenter til vindmølleindustrien og alle de ydelser, der knytter sig til store komponenter som montage-, logistik- og cost optimerings-løsninger. Inden for de seneste år er virksomheden gået fra at være producent og komponentleverandør til at være systemleverandør og vindmølleindustriens stærke partner globalt.

”Vi har vores fundament i store komplice-rede ståldele, men de sidste syv år har vi bygget værdiskabende processer til, og samtidig er vi en ’truly global player’. Det differentierer os fra andre virksomheder på feltet,” slår Steffen B. Jespersen fast.

Klarer de umulige opgaverAH Industries har et globalt stærkt indkøbs- og logistiknetværk, og via tilstedeværelse i andre indu-strier kan AH Industries også levere delmonterede moduler og systemer til kunderne.

”Populært sagt klarer vi alt det, der er stort, uhåndterligt og besværligt og skal leveres et eller andet utilgængeligt sted i verden,” siger Steffen B. Jespersen med et overbevisende smil og tilføjer, at den værdiskabende sparring med kunden er helt i fokus fra først til sidst.

”Vi stiller værdioptimerende spørgsmål på kun-dens anvendte teknologi og er med i udvikling af vindmøllerne hos nogle af de store spillere inden for vindmølleindustrien som fx Siemens og Vestas,” siger Steffen B. Jespersen og tilføjer, at AH Indu-stries ser en stor vækstmulighed i at bringe bl.a. denne ekspertise med ind på det asiatiske marked.

Løfter også offshoreAH Industries er også den stærke partner, når det gælder løfteopgaver i forbindelse med montage og installation af vindmøller offshore. AH Industries tilbyder nemlig også løfteudstyr og betjening af løfteudstyr og sitemanagement ude på skibene

eller i havn. AH Industries har desuden opfundet udstyr, som kan løfte i flere sekundmeter vind end det eksisterende. Det betyder, at montageskibene

kan arbejde adskellige uger længere om året ift. konkurrerende udstyr, og det har stor værdi for kunden. n

www.ah-industries.com

AH INDUSTRIES• Er kendt verden over for præcisionsprodukter til vindmølleindustrien,

cement- og mineralindustrien, offshore-, marine- og maskinindustrien.• Har produktions/logistikfaciliteter i Danmark, Tyskland, USA og Kina,

salgsorganisationer i Finland, Spanien, USA og Kina og indkøbsorganisationer i Danmark, Tyskland, Tyrkiet, Polen og USA.

• System certificering i henhold til ISO 9001, ISO 14001, OHSAS 18001. Produktgodkendelser af kunden baseret på TS16949 and EN/AS9102.

• Beskæftiger 460 højt kvalificerede medarbejdere globalt.

“Vi er med på hele værdikæden lige fra sparring omkring udvikling af produktet og frem til den mest hensigts-mæssige måde at levere produktet på. Vi har 100 pct. fokus på at cost optimere vindmøllen, så energiomkost-ningerne bliver så lave som muligt for producenten,” slår CEO Steffen B. Jespersen, AH Industries fast og under-streger hermed virksomhedens slogan: ”Improving Solutions Together”.


Vidste du at...• AH Industries har leveret komponenter til mere end hver tiende vindmølle i

verden?• AH Industries behandler mere end 175 000 ton stål om året eller 24 gange den

mængde, der er anvendt i Eiffeltårnet?• AH Industries håndterer komponenter der vejer op til 100 ton og måler

5 x 14 meter med en tolerance på 0,002 mm?• AH Industries er sponsor for den danske håndboldlegende Lars Christian-

sen, som for nylig hjalp Danmark med at vinde Europamesterskabet?


20 vind&vækst

BranchEsamarBEjdE

Det er ingen hemmelighed, at den danske vindmølle-industri og hele den danske kæde af vindvirksomhe-der og uddannelser er i verdensklasse. Mindre kendt er det dog, at det især er i Midtjylland, at branchen står særdeles stærkt. Cirka 14 400 af landets i alt 24 700 arbejdspladser er samlet i dette område, og dette er en stor fordel for virksomhedernes konkur-renceevne, mener Vice President Thomas Ballegaard fra AH Industries, der leverer komponenter og ser-viceydelser til vindmølleindustrien.

”Det er unikt, at man har så mange års erfaring inden for en relativ ung branche samlet på ét sted. Mange har været med fra den spæde start – og det gælder alle led i værdikæden. Det betyder blandt andet, at der er kort vej til kvalificeret arbejdskraft, gode betingelser for at uddanne nye kræfter og forske. Nem adgang til videnudveksling og test af produkterne, både for producenter og leverandører, hører også til fordelene,” siger Thomas Ballegaard.

Denne holdning deler ABB, som har specialise-

ret sig i teknologisk knowhow og komponenter til industrivirksomheder, der ønsker at øge deres pro-duktivitet og samtidig sænke deres energiforbrug.

”Der findes ingen andre steder i verden, hvor vind-møllebranchen er samlet det sted, hvor den startede. At man har en lang historik med viden, udvikling og erfaring samt den fulde kæde af underleverandører inden for rækkevidde, betyder, at branchen er rimelig homogen og har fælles interesser. Det gælder både borgere, politikere og industrien. Og det er vigtigt for branchen at få support hele vejen rundt,” mener administrerende direktør Claus Madsen fra ABB.

godt samarbejdeSom underleverandør påpeger begge parter også, at den geografiske nærhed og den fælles kulturelle baggrund giver god grobund for en åbenhed på tværs af kæden. Det betyder blandt andet et godt samarbejde om at levere færdige løsninger frem for komponenter. Samtidig benytter virksomhederne sig

af de korte afstande til at udveksle erfaringer, når det kommer til kompetencer samt kvalitetskontrol og logistikstyring. Også lavere transportomkostninger samt fleksibilitet er en afledt effekt i den forbindelse.

”Når en producent eksempelvis ringer, fordi de er løbet tør for en komponent og spørger, om vi kan levere tidligere end aftalt. Så er det sket, at jeg har kigget på lageret og set, at to af de komponenter, som vi skulle levere næste uge, allerede ligger klar. Derefter kan jeg hurtigt ringe til maleren og spørge, om han kan male dem straks, hvilket betyder, at vi kan levere før tid. Dermed kan vores kunde undgå et produktionsstop, og denne fleksibilitet betyder samtidig, at producenten generelt sparer på lager-omkostningerne,” fortæller Thomas Ballegaard.

Så selv om verden med de gode transport- og kom-munikationsmuligheder er blevet mindre, mener de to direktører ikke, at man bør undervurdere konkur-rencefordelene ved de korte afstande – uden hverken kulturelle eller sproglige barrierer.

geografisk nærhed øger konkurrenceevnenStore dele af den danske vindmøllebranche er samlet inden for en radius af få hundrede kilometer, og det fører store konkurrencefordele med sig. Eksempelvis er mulighederne for videndeling og networking store.

MarIannE SOMMEr

ifølge en undersøgelse foretaget af Mandag Morgen i 2010 kommer hele 87 pct. af den danske omsætning i vindmølleindustrien fra virksomheder placeret i Midtjylland.

Lemvig

Struer

Holsterbro

Favrskov

Skanderborg

Odder

Norddjurs

Syddjurs

Skive

Herning

Horsens

Viborg

Hedensted

Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande

SilkeborgAarhus

Randers

Skovgaard Invest ApS

Difko Invest A/SKrangården

Actua ApSBalluff ApSBaltShip A/SBP Lubricants A/SCargo Service A/SCowiDafa A/SDBB Jack-Up Services A/SDevelco A/SDSV Air & Sea A/SGeodis Wilson Denmark A/SMake ConsultingNirasNorth Sensor A/SOptica A/SPeter Madsen Rederi A/SSauer Roldskov AdvokatfirmaSchaeffler Danmark ApSSkykon A/SSuzlon Wind Energy A/SSweco Architects A/SSkaarup & Jespersen | Birk NielsenVestas Technology R&DÅrhus Havn

DMP Mølleservice

Deif A/S

Grenaa MotorfabrikSapa Profiler A/S

AB-Inventech A/SAlderslyst Elektro A/SArepa Firenew A/SAVN Energy A/SBachmann electronic GmbHDansk Eksportforening –Danish Wind Energy GroupDansk Overflade Teknik A/SKK-Electronic A/SNiebuhr Gears A/SSiemens Wind Power A/SWind ClusterZero-Max A/S

Energi HorsensHCP Engineering A/SNissens A/S

MillWatcher

Eltronic A/SHaco A/SReichhold Danmark A/SSkycon Towers

Deugro Danmark A/SDuwet (Danish UniversityWind Energy Training)Electricon A/SFT Technologies ApSHendricks Industries

Agrowind ApSBest Energy A/SBTM Consult ApSGPV GroupHydra-Grene A/SJSB PlastK.P. Komponenter A/SOrbital A/SVest-FiberVestas Nacelles A/S

Gardit A/SMB Networks A/SMita-Teknik A/SYmer Technology

DeltaEnvision EnergyGamesa Wind Engineering ApS

Danish Wind Design ApSGL Garrad HassanLAC Engineering ApS

DamatechEcology Management ApSProdan A/SVestas Wind Systems A/SVink A/S

Antal ansatte i vindindustrieni Midtjylland i 2010.Udvalgte virksomheder.

0-4950-99100-249250-499500-9991000 +

Vidste du, at …… top 5 over tilsluttede møller på land de seneste 5 år domineres

af jyske kommuner? Uden for Jylland er Holbæk den kommune, der har tilsluttet størst kapacitet i perioden med 27,6 MW.

geografisk nærhed øger konkurrenceevnen Derfor valgte Siemens DanmarkStor ekspertise, en stærk innovati-onskraft, politisk opbakning samt et højt uddannelsesniveau i vindindu-strien. Det var hovedårsagerne til, at Siemens valgte at placere sig i Danmark tilbage i 2004.

Da Siemens i starten af det nye årtusinde øn-skede at udvide deres forretning til også at indbefatte vindmølleteknologi, var det oplagt at kigge mod landet, der var førende inden for området. For her fandtes alt, hvad der skulle til for at etablere sig og opnå vækst.

”Danmark var kendt for en stærk tradition og erfaring inden for vindmøller og samtidig for sin innovationskraft. Og det var der enormt brug for i industrien, når møllerne skulle gøres bedre, billigere og mere effektive. Derudover var der et højt uddannelsesniveau,” fortæller administrerende direktør i Siemens Wind po-wer jan Kjærsgaard og tilføjer:

”Endelig var landet allerede for knap ti år si-den et samfund, der også politisk bakkede op om vedvarende energiformer og vindkraft”.

Da ledelsen i Simens for alvor stillede skarpt, landede blikket på den danske virk-somhed Bonus Energy, der på det tidspunkt var blandt verdens fem førende vindmøllepro-ducenter. Virksomheden blev opkøbt i 2004, og omdøbt til Siemens Wind power.

”Bonus Energy var en rigtig god og veldre-vet virksomhed med dedikerede, innovative medarbejdere og solide produkter med et godt potentiale – også for fremtidig udvik-ling. Hvis ikke denne bærende forudsætning havde været på plads, havde Siemens ikke foretaget opkøbet. Det er klart,” siger jan Kjærsgaard.

Utraditionel tænkningI 2004, da Siemens overtog Bonus Energy, var der 850 ansatte, og siden har virksomheden udviklet sig kraftigt. I dag har Siemens Wind power over 8 000 ansatte verden over, og de har medvirket til at føre virksomheden til en global topplacering på markedet for offshore-møller og blandt verdens ledende landmøl-leleverandører.

Det har været en god beslutning, at pla-cere sig i Danmark mener administreren-de direktør i Siemens Wind Power Jan Kjærsgaard og nævner innovativt perso-nale samt politiske ambitioner som afgø-rende faktorer for virksomhedens succes.

TH

OM

AS

AR

NB

O/S

CA

NPI

x

Ca

rL

jOH

an

aLp

HO

nC

E

vind&vækst 21


Lemvig

Struer

Holsterbro

Favrskov

Skanderborg

Odder

Norddjurs

Syddjurs

Skive

Herning

Horsens

Viborg

Hedensted

Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande

SilkeborgAarhus

Randers

Skovgaard Invest ApS

Difko Invest A/SKrangården

Actua ApSBalluff ApSBaltShip A/SBP Lubricants A/SCargo Service A/SCowiDafa A/SDBB Jack-Up Services A/SDevelco A/SDSV Air & Sea A/SGeodis Wilson Denmark A/SMake ConsultingNirasNorth Sensor A/SOptica A/SPeter Madsen Rederi A/SSauer Roldskov AdvokatfirmaSchaeffler Danmark ApSSkykon A/SSuzlon Wind Energy A/SSweco Architects A/SSkaarup & Jespersen | Birk NielsenVestas Technology R&DÅrhus Havn

DMP Mølleservice

Deif A/S

Grenaa MotorfabrikSapa Profiler A/S

AB-Inventech A/SAlderslyst Elektro A/SArepa Firenew A/SAVN Energy A/SBachmann electronic GmbHDansk Eksportforening –Danish Wind Energy GroupDansk Overflade Teknik A/SKK-Electronic A/SNiebuhr Gears A/SSiemens Wind Power A/SWind ClusterZero-Max A/S

Energi HorsensHCP Engineering A/SNissens A/S

MillWatcher

Eltronic A/SHaco A/SReichhold Danmark A/SSkycon Towers

Deugro Danmark A/SDuwet (Danish UniversityWind Energy Training)Electricon A/SFT Technologies ApSHendricks Industries

Agrowind ApSBest Energy A/SBTM Consult ApSGPV GroupHydra-Grene A/SJSB PlastK.P. Komponenter A/SOrbital A/SVest-FiberVestas Nacelles A/S

Gardit A/SMB Networks A/SMita-Teknik A/SYmer Technology

DeltaEnvision EnergyGamesa Wind Engineering ApS

Danish Wind Design ApSGL Garrad HassanLAC Engineering ApS

DamatechEcology Management ApSProdan A/SVestas Wind Systems A/SVink A/S

Antal ansatte i vindindustrieni Midtjylland i 2010.Udvalgte virksomheder.

0-4950-99100-249250-499500-9991000 +

MarIannE SOMMEr

Det er unikt, at man i Danmark har så mange års erfaring inden for en relativ ung branche samlet på ét sted, mener vice president thomas Ballegaard fra AH industries.

aH

InD

USt

rIE

S

As the world’s leading supplier of clean technology solutions, we are dedicated to lead the creation of a next generation of renewable energy.

More at envisioncn.com

Envision Energy blev dannet i 2006 og er vokset til at være en global Clean tech. Solutions provider.

En konkurrencedygtig og respekteret Clean Tech. virksomhed

Envision er en global SMart virksomhed med fokus på anvendelse af de bedste teknologier til skabelsen af kundeorienterede produkter.

Envisions kerneforretning er design og fremstilling af vindmøller. Envision er herudover en kompetent leverandør af monitoring services; Envision Smart Wind FarmtM, Smart grid & Energy Storage technology samt remote Diagnosis & tekniske services.

En Global SMART virksomhed i vækst

Envision Energy global Innovation Center, Danmark har designet Envisions seneste offshore platform; en partiel pitch, to-bladet vindmølle.

Envision Energy north america Business Development Center i Chicago har med succes gennemført købet af det første oversøiske vindmølleprojekt.

Vores kinesisk ledede r&D team har designet Envisions 1.5MW mølle med 87 m rotor, der pionerede udviklingen af vindmølleparker i lavvindsområder.

Vores mål er at etablere den mest konkurrencedyg-tige og respekterede Clean technology Solutions leverandør i verden.

Envision the future of sustainability


22 vind&vækst

ProFilEn


vind&vækst 23

COnnIEHEDEgAArDEU’s klimakommissær Connie Hedegaard er med til at kridte banen for en grønnere verden, hvor vindenergi kommer til at spille en afgørende rolle.

Hvad er status i forbindelse med målene i Energy Roadmap?”Kommissionen præsenterede i december sidste år sin meddelelse om en køreplan for energisektoren frem mod 2050. Denne meddelelse diskuteres i denne tid i de andre institutioner, herunder minister-rådet, hvor det danske formandskab har en vigtig rolle i at bringe debatten videre. Kommissionens køreplan indeholdt et analysegrundlag og en række scenarier, der kan ligge til grund for det videre arbejde.”

Hvad ser du som de største udfordringer i forbin-delse med at nå målene?”Med hensyn til det langsigtede mål om en næsten CO

2-fri energisektor i 2050 er første nødvendige

skridt at nå til en politisk enighed og erkendelse af, at der er brug for nye mål og rammebetingelser – også i tiden mellem 2020 og 2050. I den sammenhæng fremhævede køreplanen meget klart, at investorer og selskaber i energisektoren snarest muligt har brug for mere vished om de fremtidige rammebetingelser. En oplagt mulighed ville jo være at gentage den suc-ces, EU har haft med at vedtage mål for vedvarende

EU’S KLIMaKOMMISSær

fortsættes på næste side

JEN

S D

RES

lIN

G/P

OlF

OTO

Handel medemissioner, 52 pct.

Øvrige vedvarendeenergikilder, 22 pct.

Vindenergi, 26 pct. EU’s mål for Co2-reduktionHvis eU følger sit mål om at reducere CO2-udslippet med 20 pct. i 2020 i forhold til 1990’er niveau, ser fordelingen således ud.


24 vind&vækst

ProFilEn

energi i 2020, og jeg mener absolut, at det er noget vi skal overveje meget alvorligt – vi kan jo se, at selv store energiselskaber i større og større omfang netop beder politikerne om sådanne mål og vished.”

Hvad ser du som de største fordele for Europa ved at gå over til vedvarende energi – ud over de miljømæssige?”En stor fordel ville jo være, at vi gradvist kunne gøre os mere uafhængige af importeret, fossil

energi. I dag er Europa afhængig af importeret gas, kul og olie i en grad, der er virkelig skadelig for vores økonomi. I 2011 importerede vi olie for 315 mia. EUR. Vores samlede handelsunderskud samme år var på ca. 150 mia. EUR. Olieimporten æder med andre ord handelsoverskuddet i andre sektorer op. Hvis vi i stedet kunne investere nogle af de penge i bedre energinet, energieffektivitet og vedvarende energi, ville vi ikke alene styrke nogle af vores mest konkurrencedygtige sektorer. Vi ville også kunne

skabe jobs i bl.a. byggeindustrien, som har været meget hårdt ramt af krisen.”

Hvilken rolle mener du, at vindenergi kommer til at spille i forbindelse med at nå mål og delmål?”Som den p.t. mest konkurrencedygtige form for vedvarende energi kommer vindenergi til at spille en afgørende rolle i næsten ethvert tænkeligt sce-narie. Allerede nu er vindenergi jo ikke længere en marginal energiform – i 2011 var mere end 21 pct.


vind&vækst 25

af al nyinstalleret elproduktionskapacitet i EU vind-energi, og tæller man solceller og andre VE-former med, var andelen på over 70 pct. Med andre ord er vedvarende energi ved at blive en ’mainstream’ komponent i det europæiske elsystem. Som fore-gangsland på området er Danmark stadig langt foran andre lande, når det gælder andelen af vind – men der forventes generelt en fortsat vækst i det meste af Europa i mange år frem. Når omkostningerne på energi fra møller på havet falder yderligere, kan vi

også på det område forvente en ny bølge i de lande, der har potentiale – dvs. landene omkring Nordsøen og Østersøen og langs Atlanterhavskysten.”

Og i den forbindelse – hvilken betydning mener du, at vindenergi vil få i forbindelse med Horizon 2020?”I Kommissionens budgetudspil fra 2011 har vi foreslået at øremærke ca. 6,5 mia. EUR til forskning m.v. i forhold til samfundets energirelaterede udfor-

dringer, samt 1,1 mia. EUR til at øge adgangen til risikovillig kapital til projekter under den såkaldte Strategic Energy Technology Plan (SET). Det er en klar opprioritering af SET-planens prioritetstekno-logier, hvoraf vind som bekendt er én, og selvom der ikke på forhånd sættes tal på de enkelte teknologier, så skal der nok blive flere penge til vind – hvis el-lers medlemslandene og Europa-Parlamentet følger Kommissionens forslag, når de nye budgetrammer og Horizon 2020 vedtages.”

Connie Hedegaard om sit job

”For mig giver det ikke mening at sige ja til et job, hvis ikke jeg tør åbne munden og sige tingene klart,” siger EU’s danske klimakom-missær, Connie Hede-gaard i en artikel til DK’s naturfrednings-forening.

Kort om Connie HedegaardConnie Hedegaard var Miljøminister i perio-den 2004-2007 og herefter klima- og energiminister frem til 2009, hvor hun blev udnævnt til EU’s klima-kommissær.

I december 2009 stod Connie Hedegaard sammen med davæ-rende Statsminister Lars Løkke rasmussen i spidsen for Fn’s klimakonference i København (COp15).

i stedet for at bruge penge på at importere olie, skal nogle af dem bruges på at skabe et bedre energinet, energieffektivisering og vedvarende energi, mener Connie Hedegaard.

MarIannE SOMMEr

JEN

S D

RES

lIN

G/P

OlF

OTO

1995 2000 2005 2010

10,5

9,6

9,6

8,3

8,5

7,6

6,2

5,8

5,55,9

4,4

3,2

3,21,7

1,3

1,0

0,8

årlige vindenergi-installationer i EU (gW)

udvikling


26 vind&vækst

Verdens første havmøllepark blev bygget i Danmark for mere end 20 år siden, og vingerne snurrer fortsat. Møllerne på havet var en videreudbygning af møl-lerne på land, og branchen blev udviklet i takt med, at møllerne blev sat op i vandet. Siden dengang er der sket meget.

”I 2004 satte vi eksempelvis 30 møller op på to år i North Hoyle, som er en af Englands første havmøl-leparker. I 2010 satte vi 100 møller op på 100 dage i havmølleparken Thanet,” fortæller Chief Operations Officer i Vestas Offshore, Flemming Ougaard.

Den store udvikling skyldes en effektivisering og et øget samarbejde i leverandørkæden – lige fra virk-somheden, der lægger kabler på havbunden til selve vindmølleproducenten. Som eksempel nævner direk-tøren skibene, der har gennemgået en stor forandring. Fra i starten kun at kunne fragte et par vindmøller ad gangen til de nuværende specialbyggede skibe, der kan transportere op til ti møller på en gang.

investorer ønsker driftsikkerhedMen selvom effektiviteten er øget markant i branchen med positiv effekt på ’cost of energy’, er det stadig dyrere at producere vedvarende energi fra møller på havet end fra fossile brændstoffer. Og det er derfor fortsat branchens udfordring at nedbringe prisen.

”Vi har lært meget og er blevet mere effektive i alle led, men hvis denne branche skal lykkes, er det nødvendigt at optimere, industrialisere og speciali-sere og dedikere sig yderligere. Men når det er sagt, så er branchens force, at udgifterne er faldende, og at prisen på vores brændstof – vinden – er den samme i dag som den vil være i fremtiden. I modsætning til prisen på de fossile brændstoffer, der kun er for opadgående,” tilføjer Flemming Ougaard.

Direktøren nævner samtidig driftsikkerhed som

Kampen for at nedbringe slutprisenDer er meget erfaring samlet på tværs af den danske vindindustri, og dette er med til at gøre branchen markedsførende når det kom-mer til at nedbringe ’cost of energy’ fra havmøller.

Muligheden for at få en kandidatgrad på ver-dens første vindmølleuddannelse fik rumæn-ske Adelina Agap til Danmark. i dag har hun en karriere inden for offshore vindenergi.

Et opslag på et universitet i Rumænien var årsagen til, at Adelina Agaps liv tog en markant drejning tilbage i 2007.

”Jeg studerede på mit sidste år som ingeniør og vidste ikke, hvad jeg skulle, når jeg var færdig med studiet. Men så læste jeg et opslag om, at der ville komme en lektor fra Aalborg Universitet og fortælle om mulighederne for at studere vindenergi i Danmark. Jeg besluttede mig for at deltage, da ved-

varende energi altid har interesseret mig,” fortæller den 28-årige rumæner.

Lektorens præsentation af Danmark og verdens første kandidatgrad i vindenergi fængede så meget, at Adelina Agap fik lyst til at melde sig til de to års studier. Og i efteråret 2007 hoppede hun på et fly med retning mod Danmark.

Studietiden husker hun som en af de bedste pe-rioder af sit liv. Her mødte hun mange forskellige nationaliteter og erhvervede sig unik viden. Sidelø-bende finansierede hun studiet med studierelevant arbejde på Aalborg Universitet.

I dag er Adelina Agap ansat i Vattenfall Vind-

kraft, der er en af de ledende energiproducenter i Nordeuropa samt den største operatør af landvind-møller i Danmark. Her arbejder hun som projekt-ingeniør inden for offshore vindenergi, og hun har planer om at fortsætte sin karriere i Danmark.

”Arbejdsforholdene i Danmark er rigtig gode samtidig med, at der er meget viden og erfaring samlet på ét sted,” siger hun.

Der er endnu en årsag til, at projektlederen ønsker at blive i Danmark. Hun er flyttet sammen med sin kommende husbond, der er fransk og også arbejder i branchen. Så vindmøllestudierne bragte mere med, end hun havde forventet.

Fristet af verdens første vindenergi-uddannelse

MarIannE SOMMEr

en faktor, der er afgørende, når investorer skal be-dømme risikoen ved at investere i branchen. Og for at højne driftens sikkerhed, kræver det, at alle led i kæden arbejder sammen for at udvikle deres ydelser. Et sådant samarbejde foregår allerede i dag. I den forbindelse er Danmark særlig godt stillet, fordi hele sektoren befinder sig inden for et mindre geografisk område, og fordi erfaringerne fra mange års oliebo-

ringer i Nordsøen kan overføres på vindmøllerne. På producentsiden er der også sket en ændring i måden at udvikle møller på, som højner sikkerheden for investorerne.

”Før i tiden udviklede vi en mølle, producerede den i en fabrikshal, og løftede derefter tæppet og præsenterede den for kunderne. I dag har vi et udviklingshold, der arbejder tæt sammen med

Siden Vestas Wind Systems installerede den første offshoremølle nogensinde ud for den svenske kyst i 1990, har vindmølleproducenten installeret mere end 1.000 MW kapacitet i offshoreprojekter i Europa.

Vidste du, at …… vindenergi i europa er vokset stødt over de sidste 17

år? Fra 814 MW i 1996 til 9 616 MW i 2011 – med en gennemsnitlige vækst på 15,6 pct. årligt.


vind&vækst 27

See you at EWEA 2012Hall C, booth no.: C2-C50

www.baltship.com

Project Managementand

Logistics Services


Kampen for at nedbringe slutprisen

Fristet af verdens første vindenergi-uddannelse

Adelina Agaps fra rumænien arbejder som projektingeniør inden for offshore vindenergi, og har planer om at fortsætte sin karriere i Danmark.

Kraftig redukti-on i pris per kilowatttimeDeloitte har foreta-get en analyse for Energistyrelsen og forudser, at prisen for at bygge og drive offshore vindmølle-parker kan reduce-res med mellem 25-30 pct. i 2020.

Med udgangspunkt priserne for el gene-reret af vindmølle-parken Kriegers Flak, vil det betyde, at prisen vil lande på mellem 0,781 og 0,979 kroner per ki-lowatttime. til sam-menligning ligger prisen for anholt-parken på 1,051 kro-ner per kilowatttime.

Kilde: Energi-styrelsen, april 2011

kunderne – og vi stiller blandt andet spørgsmål til, hvordan de ønsker møllen testet. Det skaber tryghed hos investorerne,” fortæller Flemming Ougaard.

Når Vestas Wind Systems i 2015 præsenterer de-res nye syv megawatt offshore-mølle på markedet, vil den have en positiv effekt på ’cost of energy-kurven’ og gøre energi fra havvindmøller yderligere konkurrencedygtig. MarIannE SOMMEr

nIL

S LU

nD

pED

ErSE

nC

ar

StEn

Ing

EMa

nn


28 vind&vækst

udvikling

Både virksomheder og universiteter kan bidrage til at gøre Danmark grønnere. Derfor samarbejder Aalborg Universitet med en række af de største danske vindmøllevirksomheder i forbindelse med deres forskningsprogrammer.

”På uddannelsessiden har vi skabt en del specia-liseringer inden for vindproduktion, energi og elek-tronik. I øjeblikket er der 80 ph.d.’er etableret inden for vindområdet. Nogle enkelte finansierer vi selv, men langt de fleste sker i samarbejde med virksom-heder. Cirka en femtedel er erhvervs-ph.d.’er, som er ansat i virksomheden,” forklarer dekan for TekNat på Aalborg Universitet, Eskild Holm Nielsen.

tæt samarbejde med risø DtUDe fleste ph.d.’er er tilknyttet fælles forsknings-projekter enten mellem den enkelte virksomhed og universitet eller i konsortier, hvor projektet bliver finansieret af eksempelvis midler fra Det Strategiske Forskningsråd eller EUDP.

”Mange betragter Danmark som en videns hub inden for vindmølleforskning, hvor hubbet består

af Risø DTU og Aalborg Universitet. Vindmøl-leforskning sker i Danmark udelukkende inden for den tekniske videnskab, og derfor er de to hoved-spillere Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Vi har etableret et konsortium inden for vindmølleforskning sammen, og på de fleste områ-der komplimenterer vi hinandens forskning,” siger Eskild Holm Nielsen.

ny forskningEftersom vindindustrien er enorm vigtig i forhold til de store klimaudfordringer og regeringens mål om, at 50 pct. af elektriciteten i 2020 skal produceres af vindenergi, forventer Eskild Holm Nielsen, at der bliver behov for endnu mere forskning.

”Der skal blandt andet forskes i, hvordan pro-duktionen kan være mere omkostningseffektiv og i, hvordan man teknologisk kan mindske størrelserne og vægten på materialerne, så omkostningerne til etableringen nedbringes,” forklarer Eskild Holm Nielsen.

fra løsdele til pakkeløsningerEn af de voksende tendenser i vind-industrien er at sælge pakkeløsnin-ger frem for enkelte komponenter. En virksomhed, der har valgt denne forretningsmodel, er Hydra-grene.

”trenden i vindmøllebranchen er at få færre og færre leverandører,” forklarer Henrik Sille-sen, der er markedsdirektør i Hydra-grene. Virksomheden leverede i starten af 1980’erne enkelte mindre komponenter til vindmøllein-dustrien, men har i dag sadlet om, og produ-cerer og samler ved hjælp af robotteknologi store komplette komponenter i døgndrift.

”Vi leverer i dag komplette løsninger såsom pitch-systemer, smøre- og kølesystemer og fil-teranlæg. Vi får akkumulatorer og kølere fra underleverandører, og producerer selv filter-anlæg. Det gør os til systemleverandør af kæmpe store kit til vindmøllesektoren,” fortæl-ler Henrik Sillesen.

Letter arbejdetHydra-grenes pakkeløsninger gør virksomhe-den attraktiv på markedet, fordi kunderne slip-per for besværet med at holde tråd i en masse underleverandører samtidig med, at underle-verandørernes vej til markedet kridtes op.

”Underleverandørerne ved godt, at det kan være svært at komme ind på markedet med en enkelt komponent. Derfor er deres vej til mar-kedet at indgå som en del af en samlet løsning, hvor vi står for ansvaret og beregningerne,” forklarer markedsdirektøren.

Men det er ikke kun de danske vindmøllefa-brikanter, der nyder godt af Hydra-grenes pakkeløsninger.

”Danmark er et lokomotiv på vindområdet, og vi har som virksomhed fulgt med ud i ver-den og har fået afdelinger i Kina og Indien, hvor vi også leverer systemløsninger med komponenter fra danske underleverandører,” siger Henrik Sillesen og tilføjer:

”Danske virksomheder nyder på den måde stadig godt af at komme fra Danmark, og vi hjælper hinanden på kryds og tværs. I Kina har vi eksempelvis kontor klods op ad andre dan-ske leverandører til sektoren, hvilket gør, at vi kan sparre med hinanden og dele nogle af de administrative omkostninger,” fortæller Henrik Sillesen.

VidendelingHenrik Sillesen peger også på, at netværket MidtVind, der eksisterede mellem 2008 og 2011, har genereret en masse videndeling. Blandt andet blev der ydet rådgivning til, hvor-dan en lille dansk virksomhed kan tage skridtet til at blive en global spiller. Delelementer af det-te vidensamarbejde er blevet videreført i det nye VMI-Vindnet som er en del af Vindmøllein-dustriens omstillings- og udviklingsprojekt. Her er Hydra-grene del af et netværk med forelø-big ni andre jyske virksomheder.

Udvikling og vækst på skemaetgennem de seneste 20 år har aalborg Universitet forsket og udklækket en række ph.d.’er i samarbejde med virksomheder i vindindustrien. Dekan Eskild Holm nielsen forventer, at dette samarbejde vil blive udbygget i for-bindelse med regeringens mål om, at vindenergi i 2020 skal udgøre 50 pct. af elforbruget.

MarEn UrBan SWart

Erhvervs-ph.d.-studerende beskæftiger sig blandt andet med vingekonstruktioner. Her kombineres viden fra materialeforskning med ingeniørvidenskab vedrørende sammenhængen mellem styrker og statistik.

MIC

HA

El B

O R

ASM

USS

EN/B

AG

HU

SET

MarEn UrBan SWart

Vidste du, at …… 91 pct. af danskerne mener, at Danmark bør

udbygge med vindenergi frem til 2020, og 85 pct. mener også, det må ske i deres eget lokalområde

REpower Systems Northern Europe A/S · Bredskifte Allé 13 · 8210 Aarhus V · DenmarkPhone: +45-89 43-88 00 · E-Mail: [email protected] · www.repower.de

Do you know what you´ll be doing 20 years from now? Our gearboxes do.

EWEA 2012 Copenhagen Please visit us in Hall E - Stand B41

I Vindmølleindustrien ved vi, hvad der optager virksomhederne i den danske vindindustri. Gennem mere end 30 år har vi været med til at sikre industriens interesser, og i dag er ca. 250 virksomheder medlem. Det gør os til Danmarks ældste og største netværk for virksomheder, der arbejder med vind.

Vi er dagligt i kontakt med politikere, embedsmænd, medier og virksomheder om de emner, der har betyd ning for branchen i Danmark og globalt. Sammen med vores udvalg og projekter er det med til at danne en solid base for en fortsat udvikling af den verdenskendte danske vindindustri.

Lær mere om vores unikke netværk og medlemsmuligheder på windpower.org

Videndeling

Markedsudvikling

Eksport

Forretningsudvikling

Cost of Energy

Kvalificeret arbejdskraft

Uddannelse

Rammevilkår

Teknologiudvikling

Test & demonstration

Forskning & udviklingEnergipolitiske målsætninger

Konsolidering

Netværk & klynger

Globalisering

VI kenDer uDforDrInGerne

You can’t always live in hope. Accidents don’t have timetables, but you can schedule prepar-

ing to avoid or react to them. Maersk Training is a truly global training provider with a perma-

nent desire to reduce the incident of mishaps or, should they occur, to prepare people to take

the right actions to survive them. Our core is in the maritime, oil & gas and wind industries.

Currently we have specialist centres in Svendborg and Esbjerg in Denmark, Newcastle and

Aberdeen in the UK, as well as in the Middle East, Norway, India and Nigeria. Added to the

bricks and concrete our instructors have literally conducted courses in the four corners of

the world – truly global. Your learning experience can start with a local phone call.

For further information please call +45 70 227 950or log on towww.maersktraining.com

Accidents don’t have timetables, but you can actively prepare to meet or avoid them

We are offshoreOur knowledge and experience – your innovation

www.greenoffshore.dk

er vejen frem - globalwindsafety.org · journalist: maren urban swart art director: carl johan...

Documents