Er det danske demokrati i krise?

Johanne Skov Jensen, Ida Sofie Skovby Petersen, Jane Nielsen og Louise Tran Le

13Fredericia Gymnasium

ER DET DANSKE DEMOKRATI I KRISE?Der er stor diskussion om hvorvidt det Danske demokrati er i fare. Vi har valgt at undersøge nogle forskellige parametre og måle, om man kan sige, at demokratiet i Danmark er i fare. Vi har kigget på stemmeprocenten, medlemstal i partier, repræsentation i demokrati, ytringsfriheden samt tilliden til politikerne.

ValgdeltagelseStemmeprocenten ved sidste folketingsvalg i 2011 var på 87,7 %, dette er det højeste siden 1984. Generelt ligger stemmeprocenten lige deromkring, og svinger en smule mellem 84-88 %. Som man kan se i tabellen herunder er stemmeprocenten meget højere i Danmark end den er på Færøerne, hvor den falder stødt hvert år, mens Grønlands stemmeprocent svinger en del mere end DK’s fra ca. 57-64 %

Medlemstal i partiernePartierne spiller en stor rolle i det danske demokrati, da stort set alle politikere i det danske folketing er medlem af et parti (det er kun meget sjældent at en løsgænger vælges ind i Folketinget), derfor er det vigtigt at politikerne repræsenterer de borgere som er medlem af partiet, og som har stemt på politikeren.Når man kigger på partiernes samlede medlemstal i kurven kan man se at det havde nået et toppunkt ved årene 1950-1965 med omkring 600.000 medlemmer. I de efterfølgende år har tallene generelt været faldende og frem til 2010 var antallet af medlemmer i partierne faldet helt til under 200.000 medlemmer.Her på det seneste er flere og flere unge dog begyndt  at deltage mere aktivt i politik.

Unge søger altså mere indflydelse på, hvad der skal ske i landet. Men selvom man er begyndt at få flere unge med, er medlemstallet i de forskellige partier stadig voldsomt faldende, hvilket ikke på nogen måde er en positiv udvikling. Dette kan være katastrofalt for det danske demokrati, da bor-gerne simpelthen ikke engagerer sig i demokratiet.

RepræsentanterHvis man kigger på om alle er repræsenteret i folketinget, kan man ud fra tabellen herunder se, at antallet af kvinder ligger rimelig stabilt omkring 66-68 mandater, som svarer til 37-38 %. Man kan sige at det selvfølgelig er bedre end de 2 % som det lå på i 1920’erne, men kvinderne er stadig ikke repræsenteret i lige så stor stil som mændene.

Hvis man kigger på hvem der har mulighed for at stemme kan man se i tabellen, at valgretsalderen gennem tiden er faldet, dette gør at der er flere unge, som kan få deres meninger igennem. Derved sikrer vi en større afspejling af befolkningen, som nu også viser de unges meninger.

YtringsfrihedYtringsfrihed er en ret, der giver den enkelte mulighed for at udtrykke sin mening frit. Dette danner grundlag for demokratiet, fordi man har mulighed for at give sin mening til kende eksempelvis ved at stemme. Ytringsfrihed har en stor betydning for mindretallet, da det kan give dem mulighed for at sige hvad de mener, og de kan endda opnå kompromis. Alle kan sige, skrive eller udtrykke sig offentligt på en anden måde om sin mening, men samtidig skal man også kunne stå til ansvar for det, som man kommer med. Dog sætter lovgivningen nogle grænser, for hvad man kan tillade sig at

ytre offentligt. Myndighederne har lov til at indskrænke personers ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden, fx kræves det, at hvis man arbejder med andre folks personlige oplysninger, at man har tavshedspligt af hensyn til orden. Man kan også risikere straf, hvis man truer landets sikkerhed eller risikere en injuriesag, hvis man fornærmer en anden offentligt.I Danmark har vi ytringsfri-hed, og det giver ikke altid nødvendigvis det resultat, som vi håber på. Der var fx Muhammed-krisen, hvor tegner Kurt Westergaard havde tegnet tegninger af profeten Muhammed, hvor en masse muslimer følte sig krænket. Blandt andet blev Danmarks flag brændt i flere muslimske lande og der var blevet begået mordforsøg mod Kurt Westergaard. Hvis dette er konsekvenserne af ytringsfriheden, kunne man forestille sig, at folk ikke ville turde gøre brug af ytringsfriheden, hvilket kan føre til en mindre grad af deltagelse i demokrati.

Tillid til politikereDet viser sig, at vi danskere har mindst tillid til politikere og journalister, mens vi har masser af tillid til eksperter som læger, lærere, politi osv. I tabellen nedenfor ses danskernes tillid til forskelli-ge institutioner i 2000 og 2009 på en skala fra 1-10. Hver tredje dansker har "slet ikke" eller "i min-dre grad" tillid til, at lands-, regional- og kommunalpolitikerne kan løse de opgaver, der trænger sig på. Vi tror altså ikke meget på politikerne, og det er en problematik i forhold til vores repræsenta-tive demokrati. Det vigtige i et demokrati er, at folket er med til forskellige beslutninger, og i det repræsentative demokrati, er det vigtige, at der er stor valgdeltagelse, at vi stemmer på repræsentanterne. Men det er stort set umuligt at vælge den rigtige repræsentant, hvis man ikke har tillid til dem. Derved opgiver folket og bliver lige-glade med politik, og der går det hen og bliver et stor problem for vores demokrati, som da simpelthen ikke kan hænge sam-men.

Den manglende tillid til politikere og magthavere er ikke kun gældende i Danmark. Det er et pro-blem i hele verden. Vi står overfor en usikker verden, det skyldes en global meningsmåling der for nyligt er blevet offentliggjort af Verdens Økonomiske Forum til et møde i Davos. Meningsmålingen, som omfatter 55.000 mennesker i 60 lande har vist, at der generelt i verden for øjeblikket er mindre tillid til politikerne end førhen.

Det danske demokrati er altså ved at udvikle sig negativt. Selvom vi i Danmark har et af de mest velfungerende demokratier i verden, så ser det ikke så lyst ud, som det har gjort. Vi danskere bevæ-ger os længere og længere væk fra magten, trods den nyudviklede teknologi, som burde gøre det

nemmere for os at være opdaterede omkring beslutninger og love, der omhandler os alle. Vi kan altså godt tale om, at vores demokrati er i krise.

Selvom vi taler om et demokrati i krise, skal vi også huske på, at det har været meget værre end det er nu, og at turen frem til det demokrati vi har i dag har været hård og lang. Så selvom vi kan tale om, at det er i krise, skal vi huske, at det er en minimal krise i forhold til førhen, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Vi skal huske på, at vores demokrati stadig er meget velfungerende, men selvfølgelig skal vi hele tiden lægge mærke til udviklingerne, inden det går for vidt, og vi ikke længere kan gøre noget for at standse den negative udvikling.