hrn_04_2003

Hærnyt

2003

4

Slaget ved Sankelmark5. februar 1864 var endemonstration af »MaxMüller Taktik« i bajo-netkamp. Ebbe Juul-Heider fortæller histori-en fra side 12.

Larm fra våben, motorerog bælter er langsomt,men sikkert med til atnedbryde hørelsen hosbesætningerne. Nu erder – effektiv – hjælp påvej. Side 20.

Det danske kontingent i Irak arbejder hårdt på at gøre envarm irakisk vinter koldere. Det går bedre for hver dag.Side 16.

HÆRNYT 4-2003Side 2

Redaktion:

Ansvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Jens KofoedHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chefMajor Jan Brinck, PIO/HOKSeniorsergent Ole Nielsen, HOKHelene Gregersen, HMAK

Layout/Pre-press:ComPress, Holstebro

Foto:Hvor fotografens navn ikke erangivet tilhører ophavsretten for-fatteren eller redaktionen.

Hærnyt udkommer fire gangeårligt.Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives. Navngivneartikler udtrykker ikke nødven-digvis Hærnyts mening.

ISSN 0901 - 2540

Tryk:Scanprint a/s. Vegeta-bilske farver på CyclusPrint. Svanemærkelicens nummer 241 055.

Oplag: 6500.

Hærnyt udgives afHærens Operative KommandoPostboks 59, 7470 Karup J

Hærens MaterielkommandoArsenalvej 55, 9800 Hjørring

Den Danske Internationale Brigadehar for nylig haft lejlighed til at gen-opfriske samarbejdet med 1 (UK)DIV. Via et computersystem skulleDIB føre egne enheder mod fjenden.Computeren afregnede kontant ogrealistisk, når der var truffet enbeslutning. Side 8.

De fem lokalforsvarsregioner indgår iHærens Operative Kommandos opera-tive struktur, og det er tanken, at dealle skal igennem en øvelse af dennekarakter. Den første øvelse var medLokalforsvarsregion København, ogden fandt sted i slutningen af okto-ber. Side 24.

HÆRNYT 4-2003 Side 3

Læs inde i bladet:

CH/HMAK’s leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Omvæltninger venter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Nyt i Feltreglement I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Håndværket skal læres fra bunden . . . . . . . 18Varmt bly til hårde drenge . . . . . . . . . . . . . . 22Slaget om Kursk - en boganmeldelse . . . . . . 26Nyt om navne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Afghanistanstyrke fordobles . . . . . . . . . . . . . 28

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på:www.hok.dkKommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt.forsendelse kan rettes til redaktionen på9710 1550 - lok. 7029 eller på email til [email protected] også HMAK’s hjemmeside påwww.hmak.dkArtikler bragt under navn er ikke nødvendig-vis udtryk for HOK officielle mening.

Nummer 4

2003December

NATO har med NATO Response Force (NRF) skabt et nyt koncept forreaktionsstyrker. Hvor der tidligere var tale om en pulje af enhederpå et varieret beredskab, der kunne sammensættes når et behov (kri-se) opstod, så skal NRF enhederne i en kontinuerlig proces opstilles,trænes og samarbejdes før et behov opstår. Side 5.

Redaktionen ønsker alle vore forfattere,

idémagere og trofaste læsere er rigtigt

GODT NYTÅR

OG PÅ GENSYN I 2004!

Side 4 HÆRNYT 4-2003

Efter fire spændende år i NATOs regionalehovedkvarter for Nordeuropa er det rart atvære hjemme igen og mindst lige så spæn-dende.

Dernede var vi meget optaget af at udvikleNATOs kommandostruktur til at blive langtmere operativt fokuseret end tidligere, ogbegreber som »deployability«, »robustness«og »sustainability« blev daglig tale. Det varglædeligt at Alliancens ledere på Prag-top-mødet for et år siden vedtog en udvidelse ogen transformation til at imødegå det 21.århundredes sikkerhedspolitiske udfordrin-ger. Lige så glædeligt var det at konstatere, atman herhjemme var på forkant af udviklin-gen.

De offentliggjorte interne oplæg til trans-formation af dansk forsvar lægger afgørendevægt på internationalt deployérbare militærekapaciteter og på totalforsvaret. Der varslesstore ændringer ikke mindst for hærens ved-kommende, og der er behov for et væsentligtændret materielindhold i hæren med deraffølgende behov for betydelige materielinve-steringer over mange år.

Den totale transformation vil blandt andetsom følge af økonomiske begrænsningernødvendigvis strække sig over en længereovergangsperiode, hvor den relevante del afmaterielarven fortsat skal holdes i drift og inogen udstrækning endda modificeres. Såselv om der skal satses meget på nye anskaf-felser, vil den daglige materieldriftsopgavestadigt fylde en stor del af den samlede ma-terielvirksomhed.

Da der ikke bliver flere personelressourcertil rådighed – snarere tværtimod – bliver detfremover ekstra nødvendigt at strømline densamlede materielvirksomhed og fokusere påkerneprodukterne, nemlig at tilvejebringeden materielle del af de operative kapacite-

ter og at holde dem i drift på et operativt ogøkonomisk forsvarligt niveau.

Alt dette bringer mig til, at det aldrig harværet mere vigtigt, at vi anskaffer det rigtigemateriel til hæren, og at det kun lykkes i etperfekt samspil mellem Hærens OperativeKommando og Hærens Materielkommandosamt naturligvis Forsvarskommandoen, hvoralle trækker i samme retning ud fra det hel-hedssynspunkt, at det drejer sig om de sam-lede operative kapaciteter, og hvor der ikkeer plads til suboptimering.

Heldigvis har jeg kunnet konstatere et vel-fungerende samarbejde på alle niveauer oftebaseret på tætte personlige kontakter påtværs af organisatoriske skillelinier. Det var-sler godt for fremtiden – så bliv ved med det!

Men det er ikke nok at gøre det rigtige. Viskal også mestre at gøre det rigtigt, og der-med mener jeg ikke, at vi skal være bureau-kratiske, tværtimod. Men hensynet til materi-el- og ammunitionssikkerhed, til en rækkejuridiske krav og ikke mindst at vi opererermed meget store dele af skatteborgernespenge i de enkelte anskaffelser, gør at vi skalkunne levere kvalitet i vort arbejde, og at derer en nedre grænse for kvalitetsniveauet. Viskal altså både gøre det rigtige og gøre detrigtigt.

Det er op til det videre arbejde med trans-formationen af dansk forsvar at definere detnødvendige og tilstrækkelige ressourcefor-brug til materielvirksomheden.

Det er mit klare indtryk, at hvordan vi endmåtte strukturere os, så er grundlaget for etgodt resultat til stede i form af veluddanne-de, loyale og forandringsberedte medarbej-dere.

Velkommen til det videre arbejde med atgive hæren det rette materielindhold.

»At gøre det rigtige« –materielmæssige udfordringer

Af generalmajor Henrik DamChef for Hærens Materielkommando


Af Peter Bartramoberstløjtnant,chef for Studie- og Udviklingssektionen i stab HOK

NATO har med NATO ResponseForce (NRF) skabt et nyt konceptfor reaktionsstyrker. Hvor der tidli-gere var tale om en pulje af enhe-der på et varieret beredskab, derkunne sammensættes når et be-hov (krise) opstod, så skal NRF en-hederne i en kontinuerlig procesopstilles, trænes og samarbejdesfør et behov opstår. Konkret er dertale om en værnsfælles styrke,hvor hærdelen forventes organise-ret i en Land Component Com-mand (LCC) med bl. a. to brigadersamt et antal selvstændige enhe-der.

NRF udgøres ikke af én styrke,men af en række NRF’er (omtalessom NRF 1, NRF 2, NRF 3 o.s.v.),idet hver NRF alene er i beredskabi et halvt år. Forud herfor har deenkelte landes bidrag gennemgåetét års national øvelsesvirksomhedog et halvt års NRF-samvirke ud-dannelse. Forberedelserne og be-redskabsperioden strækker sigsåledes over i alt to år for hver NRFstyrke.

NRF skal med 5-30 dages bered-skab kunne indsættes i hele opga-vespektret fra kamp til operatio-ner, der ikke omfatter kamp, hvor-for uddannelseskravene og materi-elkravene vil være meget høje. Etforhold der forstærkes af, at NRFtillige skal kunne indsættes globalt(det er imidlertid forventningen, atenheder vil kunne tilmeldes med

visse klimamæssige begrænsnin-ger). Hærens Operative Komman-do har iværksat overvejelser ved-rørende indholdet af den nationa-le uddannelse og de kontrolforan-staltninger der skal indgå, ligesomnødvendige materielmæssige til-tag behandles.

Af indlysende årsager bliver ev-nen til at løse operationer i et mul-tinationalt miljø af særdeles storbetydning.

NRF tjener to formål. For det før-ste tilvejebringes en fleksibel, kom-petent og multinational reaktions-styrke, for det andet introducereset koncept, der skal medvirke itransformationen af NATO lande-nes militære forsvar.

Den udvikling det danske for-svar (især hæren) undergår, er ikkeenestående. Mange NATO-lande hariværksat en lignende proces medhenblik på at sammensætte de mi-litære kapaciteter, så de bedre af-spejler fremtidens behov. NRF’svægtning af høj-professionelle en-heder, der hurtigt kan deployeresog indgå i en NATO ramme, fårselvsagt stor betydning og bliverpå mange områder dimensione-rende. Da de nationale enheder»roterer« ind og ud af NRF, må deforventes at få en vis katalysatoref-fekt i retning af at udvikle og fast-holde de ønskede færdigheder pånationalt plan.

NRF konceptet vil være underopbygning frem til oktober 2006,men NATO har alligevel valgt at i-værksætte etableringen af de før-ste NRF’er (med visse modifikatio-ner) for at fastholde momentum iudviklingen. NRF 1, der p.t. er i be-redskab, råder bl. a. over to patrul-jer fra Jægerkorpset.

Det er HOK’s policy, at de dan-ske tilmeldinger fra hæren skalvære substantielle bidrag. Af hen-syn til den ønskede transformati-onseffekt samt muligheden for atopnå en afbalanceret byrdeforde-ling bør alle tjenestegrene over tidbidrage med enheder af op til af-delingsværdi. Mulige bidrag kunneendvidere omfatte en brigadestabmed tilhørende føringsstøtte, enTask Group fra Jægerkorpset samtpå sigt andre enheder sammensatefter behov, for eksempel kunneen ISTAR kapacitet etableres. I kon-sekvens vil der være nogle peri-oder hvor hæren ikke bidrager tilNRF (tilfældet for NRF 2 og 3).

Det er vurderingen, at hærenmaksimalt vil kunne tilmelde enbrigadeværdi til NRF.

For at koordinere værnenes bi-drag, herunder udnytte delkapaci-teter på tværs af værnene, har For-svarskommandoen nedsat en ar-bejdsgruppe (Task Force NRF). Ar-bejdet er iværksat og tegner godtfor fremtiden.

NATO Response Force

Klar før behov opstår

NATO Response Force 1 har p.t. tilmel-ding af to patruljer fra Jægerkorpset.Foto: B. S. Kristiansen.


Nu og i fremtiden er det logistikkens første og

største opgave at støtte den operative struk-tur. Men den måde, som opgaven bliver løst på,

vil gennemgå en markant udvikling i de kommende år.Hærens Materielkommando har sammen med For-

svarets øvrige materielkommandoer arbejdet tæt sam-men for at støtte den struktur som Forsvaret og Hærenhar i dag. Som eksempler kan nævnes implementerin-gen af forsvarsforliget 2000-2004, indførelsen af De-Mars og Forsvarets logistiske udvikling.

Resultatet af dette arbejde er, at vi nu står med vel-fungerende værksteder, depoter, produktions- og plan-lægningsfaciliteter, der kan støtte de operative struk-turer på bedste vis i forhold til de ressourcer, der nuen gang er til rådighed.

Men som det efterhånden er almindeligt kendt, ar-bejdes der lige nu på højtryk med at opstille en nystruktur for fremtidens forsvar til løsning af fremtidensopgaver. Og her skal logistikken selvfølgelig følge med,så vi fortsat kan støtte de operative enheder i ind- ogudland.

I skrivende stund er detaljerne i dette arbejde sta-dig uafklarede og desuden også fordelt meget restrik-tivt, men nogle overordnede tendenser for den fremti-dige logistiske struktur tegner der sig dog.

For det første lægges der meget vægt på at tage ud-gangspunkt i de operative enheders behov. Vi kenderefterhånden til hudløshed det gamle mantra om, at»mål og midler skal passe sammen«, og der er sikkertflere af dette blads læsere, som af erfaring er temme-lig skeptiske over for den slags paroler. Og sandt er det

selvfølgelig også, at den logistiske struktur hverken idag eller i fremtiden kan påregne at lægge beslag påflere ressourcer, end der netop skal til for at løse opga-ven. Men ikke desto mindre er dette en ledestjerne forde igangværende overvejelser, og samtidig fokuseresder meget på kapaciteter frem for »kasser og vandrør«.Allerhelst så vi en struktur og en procedure, hvor denoperative struktur slet ikke skal bekymre sig om, hvormateriellet kommer fra – det er der bare på det sted,det tidspunkt og i den stand, som enheden skal brugedet.

Det er selvfølgelig en vision, der næppe nogensindekan opfyldes 100 %, men ved fælles hjælp kan vi kom-me ganske langt. Imidlertid må det også stå klart, atden logistiske struktur ikke kan løse denne opgavehelt på egen hånd, så også i de operative strukturerbliver det i fremtiden nødvendigt, at disciplinerne lo-gistisk indsigt og logistisk planlægning bliver højereprioriteret, end de har været i de seneste år.

For det andet kan der ikke være tvivl om, at denudvikling mod værnsfælles samarbejde i den logisti-ske struktur, som blev igangsat ved implementeringen

Den fremtidige logistik vil støtte den operative struktur ved hjælp af den mest moderne teknologi.

Af Jens J. Mølvig

major, Hærens Materielkommandos Centralledelse

Side 7HÆRNYT 4-2003

af det nuværende forsvarsforlig, vil fortsætte. Præcishvor vi ender, er det endnu for tidligt at sige, men derer ingen tvivl om, at der er et stort potentiale for effek-tiviseringer, hvis vi bliver bedre til at hjælpe hinan-den. Skal alle tre værn f. eks. have hver sit radarværk-sted? Eksemplerne er mange, og det samme er mulig-hederne for i værnsfælles regi at gøre tingene bådebedre og billigere end i dag. Igen skal vi holde fokusrettet mod de operative enheders behov, men hvis enunderafdelingschef i en uddannelsesenhed eller enudsendt mission skal bruge en materielgenstand – f.eks. en motor – så er han nok også mere interesseret i,hvor hurtigt han får den, end hvilken uniformsfarve dersidder på den, som leverer motoren eller reservede-len.

For det tredje må vi forvente, at endnu flere opgavervil blive udliciteret i fremtiden. Vi skal ikke længerekunne gøre alting selv, hvis andre kan gøre det bedre,billigere eller hurtigere. Men vi skal udlicitere medåbne øjne og hele tiden huske på, at civile udbyderehar deres begrænsninger i Mellemøstens ørkensand, iAfrikas jungle eller på steder, hvor maskingeværsalverhører til dagens orden i byens gader.

For det fjerde vil moderne logistiske fænomenersom »Supply Chain Management« og »Just in Time«snige sig ind – ikke bare i sprogbruget, men også ipraksis. De kommer ikke, bare fordi de lyder smarte,men fordi de repræsenterer en moderne og mere ef-fektiv tilgang til logistikken. Den tid, hvor hvert enkeltled i forsyningskæden rekvirerede ved næsthøjere ledfor at være klar til at kunne levere til næstlavere led ersnart forbi. I fremtiden skal vi lære at forholde os tilden samlede forsyningskæde fra fabrik til soldat, og viskal være mere fleksible til at kunne sende opgavenhen, hvor der er kapacitet til at løse den.

Dette har store perspektiver i retning af at udnytteressourcerne bedst muligt – og f. eks. undgå, at enmaterielgenstand er i »restordre« i den ene ende aflandet, mens den findes til overflod i den anden endeaf landet.

Vi er allerede kommet godt i gang med DeMars,men vi kan blive bedre endnu. Det vil fordre, at en delaf den logistiske struktur – for at sige det lige ud – skalblive dygtigere end i dag. Men det vil også kræve, atforbrugerne ude i »de spidse ender« bliver bedre til atplanlægge deres forbrug, og at hvert enkelt led i forsy-ningskæden dropper egoismen og fokuserer på at fåhelheden til at virke frem for blot at sørge for, at manselv har, hvad man skal bruge. Hvis man ude i enhe-derne forvalter »Just-in-Time« som »Just-in-Case«, såfår vi en sub-optimering, der kun kan resultere i, at

dem, der virkelig har brug for ressourcerne, ikke kan fådem. Det her vil medføre et krav om uddannelse ogændrede procedurer, men visse steder vil det ogsåblive nødvendigt med en justering i den herskendekultur.

Endelig skal vi opbløde Hærens traditionelle logi-stiske opdeling i fem echelonner (ECH). Dette systemhar tjent os godt i strukturen op igennem den koldekrig. Men for det første er opgaverne i dag af en andenkarakter end før, for det andet vil den tidligere nævn-te værnsfælles tilgang kræve en værnsfælles procedu-re i både fred, krise og krig, og for det tredje er mangematerielsystemer i dag så avancerede, at vi udskifterkomponenter på stedet frem for at reparere. Fremti-den kalder derfor på et system, der er både mere en-kelt og mere smidigt, så en mekaniker, der står med endefekt materielgenstand, og har det rigtige værktøj tilat få den til at virke, også har lov til det.

Alt dette tegner tilsammen et billede af en fremtidigudvikling i den logistiske struktur, som har spænden-de perspektiver for at støtte fremtidens forsvar på bå-de kort og længere sigt. Men nogle af udviklingstenden-serne vil medføre omfattende ændringer af vores må-de både at tænke og at arbejde på, og det er derforvigtigt, at såvel den logistiske som den operative struk-tur går ind til dette med et åbent sind og et ikke alt forblødt hjerte.

Den logistiske struktur kan ikke stampe ressourcerop af den bare jord, men opgaven bliver – som den iøvrigt altid har været – at få de rådige ressourcer for-valtet til mest mulig gavn for de operative enheder.

Ved HMAK er vi i fuld gang med at tilpasse os tilfremtidens udfordringer, men vi har fortsat brug formedspil fra vores »kunder«.

Markant udvikling ivente for fremtidenslogistiske støtte


ST/DIB i Ex ARRCADE FUSION:

STRIKEANDDEFEAT

Af Jesper Egendaloberstløjtnant, Den Danske Internationale Brigade

»MISSIONDanish Reaction Brigade (DRB) will advance to seize Objective BUCKET on the ridgetowards Objective GOLD. Be prepared to strike to defeat 8 (Zagros) Infantry Division«.


Sådan lød ordren til Den Danske Internationale Briga-de, DIB, under en fase af stabsøvelse ARRCADE FUSI-ON i Tyskland i november. Ordren blev givet af 1. Bri-tiske Panserdivision (1 (UK) DIV), hvori DIB indgår i enaf brigadens indsættelsesoptioner.

Samarbejdet mellem DIB og 1 (UK) DIV har genereltværet stillet i bero i det forgangne år på grund af divi-sionens deltagelse i operationerne i Irak.

Øvelse ARRCADE FUSION var derfor en god lejlig-hed til at genoptage samarbejdet med 1 (UK) DIV.Sammen med øvrige divisioner og brigader gennem-førte 1 (UK) DIV, og herunder DIB, indspil til korpsho-vedkvarteret gennem operationsplanlægning, rappor-tering og føring af operationerne. Sidstnævnte basere-de sig på et computersystem; ABACUS (Advanced Bat-tlefield Computer Simulation System), hvor DIB indta-stede kommandoer til egne bataljoner med videre,der som ikoner på skærmen mødtes med de fjendtligeenheder. Computeren bestemte så udfaldet af kampe-ne. Der var med andre ord kontant afregning, hvilketbidrog til realismen.

Øvelsen blev gennemført på kasernen Sennelagerved Paderborn i Tyskland.

ScenarietDet udpegede mål var et bjergpas i grænseområdetmellem to fiktive stater kaldet Zagros og Calaban. Sce-nariet byggede dog på reel geografi, infrastruktur, kli-

ma med mere i et nærmere afgrænset område i Mellem-østen tilført en fiktiv historisk og politisk baggrund.

Opbygningen af udgangssituationen bestod derud-over af elementer fra eksisterende globale kriser ogkonflikter. Scenen var således sat for udvikling af enregional konflikt indeholdende en vekslen mellemfredstøttende operationer og kampoperationer.

Scenariet var konstrueret og udbygget gennem enrække øvelser gennemført af det multinationale korps-hovedkvarter HQ ARRC (Allied Central Command Ra-pid Reaction Corps), der er ét af NATO’s High Readi-ness Force hovedkvarterer. Formålet med øvelsen varat øve staben ved korpset og underlagte hovedkvarte-rer og enheder i løsning af en bred vifte af militære op-gaver omfattende såvel kampoperationer som freds-støttende operationer.

For Stab/DIB forekom scenariet meget realistisk ogrelevant set i lyset af de senere års begivenheder iverden.

Kendt konfliktstofMed baggrund i en etnisk konflikt havde situationenudviklet sig over tid til en krise, hvor FN havde søgt atstabilisere situationen gennem indsættelse af bl. a. enFN-styrke. Denne var organiseret med baggrund i NA-TO’s nye styrke Response Force (Land) – en brigade-størrelse. Zagros eskalerede krisen med besættelse afdele af Calaban inklusive flere oliefelter. Med afsæt i

Ordrer til DIB blev givet på traditionel vis, men indspil fra DIB til dispositionsenheder blev registreret i computersystemet ABA-CUS, og herefter fik man et billede af styrkeforhold og simuleret effekt (se modstående side). Herover ses denne artikels forfatterlængst til venstre med baret samt brigadegeneral Agner Rokos, mens en engelsk officer diskuterer detaljer på bordkortet.


nye FN resolutioner var konflikten ved øvelsens startnået dertil, at man var nødsaget til at anvende de nød-vendige magtmidler for at hævde Calabans integritetog bekæmpe og fjerne Zagros’ militære styrker. Dettevar muligt efter en større styrkeopbygning med land-,flåde- og flystyrker ledet af NATO. HQ ARRC rådedesåledes her over flere divisioner og brigader m.v.

De landmilitære operationerGennem en vekslen mellem fremrykning, fastholdelse,afskæring af forsyningslinier og angreb skulle de land-militære styrker bekæmpe aggressorens styrker og be-fri Calaban. For 1 (UK) DIV og DIB indebar opgavernefremrykning og angreb over flere hundrede kilometerfra et udgangsområde over en ørken- eller stensletteog gennem pas i højderygge og bjerge ad få og smalleveje. Terrænet og klimaet var naturligvis en særligt ud-fordrende faktor, hvor den spinkle infrastruktur, sand-storme med mere på realistisk måde lagde begræns-ninger på manøvrer og logistisk formåen.

1 (UK) DIV bestod under denne øvelse ud over DIBaf en række britiske enheder; 4. og 7. Panserbrigade,16. Luftlande Brigade og 19. Panserinfanteribrigade.Divisionen rådede tillige over den italienske Friuli Op-klaringsbrigade og dertil egne divisionstropper medopklaring, artilleri, ingeniører, logistik med mere. Detvar således en stærk enhed, der havde en central rol-le i korpsets manøvrer.

DIB var frontbrigade en stor del i øvelsen, hvorvedchef og stab havde udmærkede muligheder for at af-prøve egen taktik og procedurer.

Fight in the valley – og hvad så?Den afsluttende opgave for DIB var en uvant situation,

hvor opgaven indledningsvis var at angribe og ned-kæmpe en motoriseret brigade i en bjergdal. Da DIBrykkede frem på den sidste bjergkam med udsigt nedover målet, overgav den fjendtlige brigade sig!

Opgaven var nu at organisere denne overgivelse;herunder at tilvejebringe den nødvendige logistiskestøtte i medfør af krigsfangers konventionssikrede ret-tigheder.

Et andet forhold var, at det er den tilfangetagendestats ansvar, at Røde Kors modtager personlige oplys-ninger på alle krigsfanger, samt at konventionerne o-verholdes. Det betyder, at det er nødvendigt at haveen dansk repræsentant, som følger fangerne, hvis deoverdrages til en anden stat. Efter denne opgave fikDIB til opgave at fastholde det vundne terræn og af-vente udfaldet af politiske forhandlinger, som varedeindtil ENDEX.

AfslutningVed afslutningen på kamphandlingerne skiftede fokusfra at anvende alle rådige magtmidler til en overgangtil fredsstøttende opgaver, hvor der i stigende gradblev pålagt restriktioner i anvendelsen af våbenmagtmed henblik på at tillade tilbagetrækning af Zagros’enheder og genskabe stabiliteten i regionen.

ARRCADE FUSION var en spændende, veltilrette-lagt og velgennemført øvelse.

Med et realistisk og relevant øvelsesscenarie i etområde langt fra Danmark og den hastige vekslen mel-lem kamp- og fredsstøttende opgaver peger denneøvelse i retning af, hvad danske enheder forventeligtskal kunne i rammen af NATO Response Forces i frem-tiden.

Fra venstre diskuterer COMMARRC med kaptajn Lasse Nilsson, EO, major Bjarne Poulsen, CH/E og major Lars Sørensen, CH/O.


Af P. H. Lundoberstløjtnant,chef for Operations- og Føringsuddannelse/FAK

Der er udarbejdet et nyt 6. kapiteltil Feltreglement I (FR I) omhand-lende »Mellemfaldende faser«.

Kapitlet fastlægger princippernefor troppeenhedens indsættelse ién kampform eller overgang mel-lem to kampformer. Kapitlet be-skriver retningslinierne for bered-skabsområde, march, mødekamp,overtagelse af kampopgaver, op-slutningsoperationer og afbrydel-se af kampen.

Under udarbejdelsen af 6. kapi-tel blev det besluttet at samle for-hold vedrørende »Andre kamp-handlinger« og »Kamp under sær-lige vilkår« i 7. kapitel med titlen»Operationer under særlige vilkår«.Videre udarbejdes et nyt kapitel(8) eller afsnit vedrørende ope-rationer mod irregulære styrker.Endelig er det besluttet, at feltreg-lement I fortsat skal dække briga-de- og divisionsniveauet, menskorpsniveauet udgår. Dette afpas-ses tidsmæssigt med NATOs dok-trinudvikling, hvor der p.t. arbej-des på ét dokument dækkendeLandkomponent-niveauet; »AlliedJoint Publication 3.2 (AJP 3.2)« ogét dokument dækkende troppeen-hedsniveauet; »Allied TacticalPublication 3.2.1 (ATP-3.2.1.)«.

Den nuværende detaljerings-grad af FR I fastholdes for nærvæ-rende, idet en eventuel anden de-taljeringsgrad vil blive drøftet efterafsluttet revision i 2005.

Vedrørende FR I 7. kapitel »Ope-rationer under særlige vilkår« erplanlagt følgende indhold:

* Operationer i bebyggede områ-der, skov- og bjergområder.

* Operationer i ørkenområder ogekstremt kolde områder

* Imødegåelse af sø- og/eller luft-landsætninger.

* Indesluttede styrkers kamp.* Passage af vandhindringer.Som det var tilfældet med 6. ka-

pitel, er kunsten også i dette kapi-tel at sikre balance til de øvrigekapitler. Emnerne og de tilgænge-lige kilder er oftest fokuseret på delavere taktiske niveauer og be-

handlet meget detaljeret. Emner-ne kan hver for sig behandlesmeget indgående, hvilket ville gi-ve en ubalance i forhold til beskri-velsen af hovedkampformerne ogfredsstøttende operationer.

Udkastet til 7. kapitel sendes ihøring ved myndigheder og skolerfra december 2003 til medio januar2004. Derefter fremlægges et koor-dineret forslag for HOKs studie- ogudviklingsforum medio marts 2004.

Med udsendelse af FR I, 7. kapi-tel, vil HRN 010-2 »Foreløbige di-rektiver med videre i tilslutning tilfeltreglementer« udgå, da alle detilbageværende direktiver er ind-arbejdet i FR I samt øvrige regle-menter.

Kapitlet eller afsnittet »Operati-oner mod irregulære styrker« plan-lægges udsendt i 2005. Der tagesudgangspunkt i blandt andet dettyske »Heeres Dienst Vorschrift100/100«, der i 25. kapitel glimren-de beskriver nogle grundlæggen-de principper for kamp mod irre-gulære styrker.

Med 8. kapitel i 2005 vil FR I så-ledes foreligge opdateret i forholdtil NATO publikationerne »LandOperations« samt »Peace SupportOperations«.

Der vil dog være behov for atindlede en ny revisionsrunde forblandt andet at opbløde FR I nu-værende skel mellem kamp- og ik-ke-kampoperationer til i højeregrad at se på retningslinier for ind-sættelse i det fulde spektrum.

Derudover er der behov for at af-klare, hvorledes udviklingen af ope-rationsmiljøet, blandt andet net-værksbaserede operationer, øgedeværnsfælles operationer på lavereniveauer, opblødning af skellenemellem våbenarter/tjenestegrenesamt ny teknologi med øget effektog præcision, influerer på den frem-tidige landdoktrin.

FR I vil således også fremover væ-re et levende dokument, der af-spejler hærens transformation tilde fremtidige operationer.

Nyt kapitel i feltreglement:

Mellemfaldende faser

Det nye kapitel 6 i Feltreglement I beskriver retningslinierne for beredskabsområde,march, mødekamp, overtagelse af kampopgaver, opslutningsoperationer og afbry-delse af kampen. (Arkivfoto. Erik Johansen).

Af Ebbe Juul-HeiderOberstløjtnantLektor, cand mag.

Da det trak op til krig mellem Danmark og Det TyskeForbund i slutningen af 1863, påbegyndtes mobilise-ringen af den danske hær 1. november og fuldendtesved indkaldelsen af otte hjemsendte årgange den 1.december. Der blev opstillet 42 bataljoner – plus Liv-garden – á ca. 750 mand, hertil kom naturligvis artille-ri, rytteri, ingeniørkompagnier, trainenheder, feltlaza-retter, forplejningsinstitutioner, vognpark m.v.

En nyhed var oprettelsen af regimenterne, idetbataljonen blev »fordoblet« ved mobilisering, såledesat det nye regiment altså bestod af to bataljoner. For-delen skulle være, at mandskab, befalingsmænd og inogen grad officerer forblev ved deres »egen« enhed,idet regimentet jo blot var en udvidelse af stambatal-jonen.

Men regimentet var en uprøvet størrelse – både tak-tisk og administrativt – hvortil kom, at det faktisk varoverflødigt, idet brigaden netop kom til at bestå af toregimenter, altså fire bataljoner, hvorfor regimentsche-

fen (som aldrig havde oplevet et regiment) var et over-flødigt led i kommandokæden.

Inddelingen blev pr. 1. december 1864:1. division (infanteri) Generalløjtnant Gerlach2. division (infanteri) Generalmajor du Plat3. division (infanteri) generalmajor Steinmann4. division (rytteri) generalløjtnant Hegermann-Lin-

dencroneInfanteridivision bestod af tre brigader, som altså

hver indeholdt to regimenter, der atter hver bestod afto bataljoner. Hertil rummede divisionen naturligvis og-så artilleri, rytteri og diverse faglige led.

Heroverfor de allierede:1. Preussiske armeekorps General, Prins Friederich Carl2. Østrigske armeekorps Feltmarskalløjtnant, Baron

Gablenz3. Preussiske gardedivision Generalløjtnant von der

MülbeI alt 56.373 mand og 158 kanoner.Den preussiske ministerpræsident, Otto von Bis-

marcks politiske mål var at samle de mange store ogsmå tyske selvstændige stater til ét land – én for-bundsstat – under preussisk ledelse og her blev en


SANKELMARK


ubehændig dansk poli-tik til en brik i et storteuropæisk spil. At Øst-rig gik med Preussenmód Danmark, skyldtesønsket om også at spilleen stormagtsrolle - ogsåat være en markantstormagt indenfor detTyske Forbund.

Og den danske hærtog opstilling ved Dane-virke under kommandoaf Generalløjtnant Chri-stian Julius de Meza.Regeringes instruks tiloverkommandoen varklar: hærens eksistensmå ikke sættes på spilog Danevirke må forla-des før en afgørendekamp kommer på tale.

Efter en inspektionden 4. februar 1864 ind-kaldte de Meza krigsrådi sit kvarter i Slesvig by -nemlig Prinsens Palæ.

Her besluttedes atopgive Danevirkestillin-gen, trække hæren udog lade den gå tilbagetil Dybbøl. Ialt 38.826soldater og 9.345 heste. 132 kanoner skulle efterlades- naturligvis ubrugliggjorte.

I løbet af den følgende dag – den 5. februar – påbe-gyndtes tilbagegangen og den 6. februar klokken 0400blev det klart for fjenden – østrigerne – at den danskehær havde forladt sine stillinger. De østrigske tropperoptog straks forfølgelsen mod nord.

Lad os gøre et kort tilbageblik.

I 1861 havde danskerne rekognoceret Danevirkestil-lingerne og tilbagegangsveje herfra mod nord og gene-ral Steinmann havde allerede dengang forestillet sig,hvorledes en kamp her kunne foregå: nemlig at tage op-stilling på højderne øst og sydøst for Sankelmark sø –med venstre fløj støttet til Ågård pas ved Træsø og høj-re fløj til Sankelmark sø, hvor denne når vejen.

Her er frit skud og der er gode muligheder for at gå

General Steinmann havdeallerede i 1861 forestilletsig, hvorledes en kamp vedSankelmark kunne foregå:nemlig at tage opstilling påhøjderne øst og sydøst forSankelmark sø – med ven-stre fløj støttet til Ågård pasved Træsø og højre fløj tilSankelmark sø, hvor dennenår vejen.

tilbage og indtage stillingen Bilskov - Munkvolstrup.Det var ikke tanken, at der ved Sankelmark skulle

udkæmpes noget afgørende slag, men her skulle enenhed opholde en forfølgende fjende, således at ho-vedstyrken kunne komme i mod – i sikkerhed – tilFlensburg.

Og frem til 1864 – til virkelighedens verden. Den 6.februar klokken 1530 beordrede general Steinmann –chef/3. division – en af sine enheder – 7. brigade – tilat opholde den østrigske forfølgning ved Sankelmark,indtil resten af divisionen var nået til Flensburg.

Brigadechefen, oberst Max Müller, var en energiskog meget velanskreven officer i den danske hær. Hanhavde været en særdeles effektiv chef for 1. bataljon(københavnerne) i Rendsburg. Han var en fremragen-de uddanner – myndig, afholdt og viljefast. Og hanhavde en urokkelig tro på, at det var angrebet, som al-tid bragte afgørelsen – og – at angreb betød bajonet-angreb.

Dette var den såkaldte »Max Müller Taktik«. Med sinoverlegne, dominerende og overbevisende personlig-hed indpodede han denne »Max Müller Taktik« langtind i sine egne rækker. En af hans officerer, LøjtnantCarl Irminger skrev i Rendsburg: »…vi er alle her enigeom, at denne skydning ikke har noget videre at bety-de i en fægtning. Vi nærmer os fjenden på 300 til 350alens afstand og så i løb lige på løs på ham med bajo-netten. Alle hans kugler går lige over hovedet på os.«

Der var altså en udbredt tro på, at der faktisk varplads til en fremstormende mand under den fjendtli-

ge skudbane !Også som brigadechef udøvede den karismatiske

Max Müller sin store indflydelse på sine underordne-de.

7. brigade bestod af 1. regiment (københavnere ognordsjællandske kulsviere) samt af 11. regiment (nord-jyder og vendelboere). Regimenterne blev ført af hen-holdsvis oberstløjtant Beck og major Rist.

Müller stillede brigaden op i to linier - eller træfnin-ger, nemlig:

1. regiment: på begge sider af Flensburg-vejen medgodt blik mod Oversø – højre flanke med Sankelmarksø i ryggen

11. regiment: bagved omkring nordøst spids af San-kelmark sø og godt dækket og uindset.

Af ildstøtte rådede brigaden kun over to firepundskanoner. Og af rytteri – intet.

Omkring klokken 1430 var en østrigsk brigade nåetfrem til Oversø. Denne var 7. brigade (2750 mand)overlegen: dobbelt styrke samt et ridende feltbatteriog fem rytterieskadroner.

Klokken ca. 1530 åbnede østrigske kanoner fra O-versø ild. Virkningen på 7. brigade var ringe – mennaturligvis var belastningen stor. Adjudanten ved 1.regiment blev såret og regimentschefen fulgte hampersonligt til forbindspladsen ved Bilskov kro. Regi-ment var såleds under kamp uden sin chef !

Herefter fulgte østrigske rytterangreb, som også hav-de til formål at tvinge danskerne til at formere firkan-ter – karreér – altså en bajonetstrittende pindsvinefir-kant, som skulle og kunne være et effektivt middelmod rytteriangreb – men som jo samtidig samlede in-fanteriet til kompakte og lønnende mål for artilleribe-skydning.

Østrigsk infanteri var nået op – sad af de trukne vog-ne og gik til angreb. Klokken er nu 1600 og oberst Mül-ler kan gå ud fra, at resten af divisionen er nået tilFlensburg, så hans opgave er løst og 7. brigade kanbegynde at frigøre sig. Mørket ville også snart falde ogkampene ville afbrydes.

Max Müller beordrede 11. regiment tilbage i en op-tagestilling og 1. regiment var således nærmest hen-vist til at klare sin egen frigørelse og tilbagegang. Tromod »Max Müller Taktik« beordredes ll/bataljon af 1.regiment frem til bajonetangreb – også 2. kompagni afl/bataljon gik frem i et bajonetangreb. Disse brød sam-men.

Resterne af 1. regiment trak mod nord, ud af kampen.11. regiment beordres til bajonetangreb – avancere-

de – og blev standset på højde med Bilskov kro. Herindtraf en episode i forvirringen – nemlig, at major Ristobserverede tropper i sin venste flanke og besluttedeat imødegå den. »Fjenden« var imidlertid danske en-heder af 17. regiment omkrig Munkvolstrup. Dennedisposition svækkede naturligt 11. regiments stilling.

Kanondelingen, som skulle havde leveret den nød-

De danske styrker var opstillet i passet mellem Sankelmark Søog Aagaard, et godt sted at kanalisere fjenden. Sådan var situ-ationen kl. ca. 15 om eftermiddagen. Omkring halvandentime senere trak danskerne sig tilbage mod Flensburg.


vendige ildstøtte gik på grund af misforståelser tilbagetil Flensburg og deltog således stort set ikke i 7. briga-des kamp.

Klokken 1700 var det mørkt – Bilskov kro på østrig-ske hænder og kampene hørte op.

De danske tab var 210 døde og sårede, mens østri-gernes var 680 døde og sårede.

Både 1. og 11. regiment havde gjort deres pligt – oglidt til. Chefen for 1. regiment havde svigtet og hansfærd under kampene blev dysset ned.

7. brigade havde løst sin opgave: sikre at resten afden danske hær kunne hvile uforstyret – at holde ve-jen til Flensburg lukket for fjenden, samt at tilføje øst-rigerne så store tab som muligt.

Brigadechefen, Oberst Max Müller, viste overalt sejkraft og energi. Set i bakspejlets klare lys begik hannaturligvis fejl, men kampen blev overalt og hele tidenført uden tanke for at give op.

Året efter – altså i 1865- skrev han i »Tidsskrift forKrigsvæsen« = Militært Tidsskrift en artikel, hvori hanfastholdt bajonettens afgørende udslag for kampen:»Mere i anledning af Bajonettens anvendelse underfægtninger«.

Sankelmark – Dybbøl – og især 1. regiment/ 5. kom-pagnis bajonetangreb den 3. juli 1864 ved Lundby sydfor Ålborg havde klart demonstreret det modsatte.

Ved Lundby angreb 5. kompagni – i øvrigt beordret afregimentschefen fra Sankelmark, oberstløjtnant Beck –med 184 mand.

86 kom tilbage – 32 faldt – resten såredes eller blevtaget til fange.

Når læserens vej går gennem Kongeporten i Kastel-let falder blikket automatisk på Fortunstoks sydgavl tilhøjre – lige efter den grå bygning. Og her hænger to

mindeplader – begge opsat i 1935 af 1. regiments sol-daterforening. Én for General Olaf Rye – og den andenfor Max Müller, hvis navn med ære er knyttettil San-kelmark.

Litteratur:

- Hæren ved Danevirke 1864. Udgivet af general-staben. København 1938- Kastellet gennem 300 år. Herluf Krabbe. 1964- Danske Livregiments historie 1763- 1963. 1963.- Den dansk-tydske krig 1864. Udgivet af general-staben 1. del. København 1890- Carl Th. Sørensen: Den anden slesvigske krig.Første del. 1863- Kaptajn E.Jenssen Tusch: 11. Batajlon. 1897- K. Rasmussen: General de Meza og den dansk-tyske krig. Odense Universitetsforlag 1997.- E.Juul-Heider: General Christian Julius de Meza.Portræt af en trediegenerations indvandrer.»Hærnyt« nr. 1, 2001.

Tak til Det kongelige Garnisionsbibliotet, Kastel-let, for altid optimal støtte og service.

11. Infanteriregiment afslår et rytterriangreb af »Lichtensteinhusarer« under slaget ved Sankelmark 5. februar 1864.



Af Kim Vibe MichelsenPresseofficer, DIB

Generelt kunne det måske se ud som om, atde danske soldater i Irak går en meget varmvinter i møde, men selvom sikkerhedssituatio-nen i landet generelt set er blevet værre, efterat hold to overtog kommandoen i oktober, erdet danske område stadig en oase af fred ogsikkerhed.

Når de danske soldater afpatruljerer vejene mellemQurnah og Mahdina, kan det være svært at få øje på, atsituationen er skærpet i Irak. Overalt mødes de af vin-kende børn og venlige voksne. Af og til kan børnenefinde på at kaste med sten, men generelt er forholdettil befolkningen godt. Tilrejsende, der har besøgt an-dre områder af landet, er da også ofte forbavsede overkontrasten mellem det urolige Nordirak og det merefredelige Sydirak.

Selvom man gerne som dansker vil tilskrive de dan-ske soldaters fintfølende tilgang til den irakiske kulturæren, er det jo nok kun en del af sandheden, hvis manskal tage de objektive briller på. Befolkningen i detsydlige Irak er hovedsageligt shiamuslimer. De blevforfulgt af Saddam og forfordelt i forhold til sunnimus-limerne i Nordirak. Indbyggerne i den danske batal-

jons område blev ydermere betragtet som marskara-bere af befolkningen i Basra, så de har været dobbeltforfulgt. Når styret i Baghdad undtagelsesvis gav pen-ge til provinsregeringen i Basra, var det helt sikkert, atde ikke blev brugt i Qurnah og omegn. Derfor er ind-byggerne i dag de fattigste i hele Irak inklusive Kurdi-stan, og krigen og den efterfølgende besættelse af dan-ske soldater er sandsynligvis det bedste, der er sketfor dem de sidste 20-30 år.

Den danske modelErfaringerne fra andre fredsstøttende operationer somBosnien og Kosovo er dog også kommet de danskesoldater til gode, og man kan tale om, at der i det dan-ske område er opstået en unik dansk model. Den dan-ske bataljon har siden ankomsten for fem månedersiden fokuseret lige så meget på demokratiopbygningog irakisk medansvar som på den aktive sikkerhed.Som det eneste sted i Irak er de lokale byråd blevetvalgt af irakerne frem for at blive indsat af koalitions-styrken. Da landet stadig er uden grundlov, har valge-ne måske nok ikke levet helt op til de fineste vestligestandarder, men det har dog betydet, at byrådene harfået en væsentlig større legitimitet, end de udpegederåd.

I starten var den danske oberst formand for de loka-le råd. I dag er oberst Henrik Højris Friis kun medfor-mand. Der sidder derfor en iraker for bordenden, nårbyrådene samles. Det har givet irakerne en større

Soldater undersøger det store antal konfiskerede våben foran militærpolitistationen i Camp Eden.

En varm vinter


medbestemmelse og et større ansvar, både hvad angårsikkerhed og genopbygning. At den danske model harvirket, er der i dag ingen tvivl om. Både koalitionenshovedkvarter i Baghdad og FN i New York har interes-seret sig voldsomt for den måde, tingene er blevetskruet sammen på i Qurnah og Mahdina.

Slut med stammefejderDialog og gode intentioner er dog ikke altid nok. Medsmå 100 mand ekstra har den danske bataljon nu enstyrke, der gør, at den for alvor kan sætte ind overforkriminalitet og stammefejder, der ubetinget har væretområdets største problem siden krigen sluttede. Efteren række spektakulære operationer med kobbersmel-terier nord for Mahdinah, hvor tonsvis af elkabler blevkonfiskeret, er bataljonen nu i gang med at sætte enstopper for landevejsrøverier langs hovedvejene. Dedanske soldater patruljerer flittigt på vejene og krimi-naliteten er dalende.

Et andet problem, bataljonen står overfor, er stam-mefejder. To stammer kan komme op at slås over ret-ten til jorden eller et mislykket giftermål. Kampene,der kan involvere flere hundrede mand på hver side,bølger så henover marker og veje til fare for den alme-ne sikkerhed.

Danske soldater bliver normalt ikke involveret i sel-ve kampene, men det er dog sket, at patruljer er ble-vet beskudt. For at stoppe uvæsenet går danskerne idialog med de to stammer og får andre indflydelsesri-ge sheiker til at mægle. Hvis det ikke hjælper, kørersoldaterne simpelthen ud og ransager landsbyerne idet pågældende område for våben. Da våben nær-mest er en menneskeret i Irak, er det en sanktion, ira-kerne kan forstå, og på den måde er det indtil viderelykkedes at stoppe stammefejder, der før kunne tagemåneder og år, på få dage.

Stadig truslerSelvom situationen i det danskkontrollerede områdemåske kan virke lyserød, er soldaterne dog fuldt udklar over, at indsatsen i Irak også kan komme til atkoste flere danske soldater livet. Bombesprængnin-

gen af det italienske politihovedkvarter i Nasiryah vi-ste tydeligt, at terroristerne ikke kun går efter ameri-kanske eller engelske styrker. Indtil videre er det ikkelykkedes dem at nå deres hovedmål, nemlig at få koa-litionen til at forlade landet, men deres kampagnemod FN og nødhjælpsorganisationerne har været ensucces, og man kan frygte, at det næste mål bliver atteste de mindre koalitionspartneres, herunder Dan-marks, beslutsomhed i besættelsen af Irak.

Under indtryk af denne trussel har bataljonen valgtat forstærke de danske lejre. Camp Eden får flere vagt-tårne, så man kan få et bedre overblik over det om-kringliggende område, men ellers virker lejren somnærmest umulig at angribe, da man kan se flere kilo-meter på alle sider.

Ved CIMIC-huset i Qurnah, der er en hjørnesten isamarbejdet med de lokale myndigheder, er over-sigtsforholdene dårligere. Til gengæld har soldaternegravet en tre meter bred pansergrav hele vejen rundtom huset i en afstand af 70 meter for at stoppe even-tuelle angreb af selvmordsbombere i biler.

Da forholdet til lokalbefolkningen er godt, har terro-risterne svært ved at arbejde i det danske område,men det kan ikke udelukkes, at de kan komme indudefra. Derfor er vagten i lejrene generelt blevet for-stærket, og de danske patruljer kører mere massivt iområdet.

Sikkerheden for vores egne soldater har bataljonensabsolutte førsteprioritet, og der bliver ikke gået påkompromis.

De danske soldater i Irak arbejder hårdt og målret-tet hver dag på at gøre en potentiel varm vinter kold.

Oberst Henrik Højris Friis og en flok stabsofficerer til middaghos en af områdets større sheiker. Samarbejdet med de lokaleer prioriteret højt ved bataljonen.

Soldater gør sig klar til at rykke ud af Camp Eden. De små 100ekstra mand hold 2 havde med ned, betyder at bataljonen nukan lave større operationer.


Af Torben Sørensenjournalist PIC/HOK

POSITIVT MENNESKESYN, STOREKRAV, KONSEKVENS OG SAMARBEJ-DE ER NØGLEORD PÅ HÆRENSARTILLERISKOLE

En kanon skal pege i den rigtige retning, og så skalmanden ved røret have store overarme, så han kan løf-te granaten. Simpelt og lige til og ingen hokus pokus idet.

Og så alligevel, for artilleri er mere end at putte engranat i kanonen, stikke fingrene i ørerne og trække iaftrækkeren. Artillerister skal helt enkelt besidde enomfattende vifte af kundskaber og færdigheder spæn-dende fra meteorologi til teknik, slår Hærens Artilleri-skole i Varde fast med syvtommersøm.

Viden er styrke, lyder skolens motto, og det mottobliver taget meget alvorligt, fortæller fungerende skole-chef oberstløjtnant Klaus D. Yttesen.

- Vi er en visionær skole og et godt arbejdssted,siger Klaus D. Yttesen.

Artilleriet er nemlig en særdeles krævende våben-art, hvor der stilles store krav til personel på alle ni-veauer.

Hærens Artilleriskole er strikket sammen til at kun-ne udvikle artilleriet både doktrin-, organisations, ma-teriel- og uddannelsesmæssigt. Hærens Artilleriskolerummer således fire afdelinger og beskæftiger 72 mili-tære og 13 civilt ansatte.

Den mandskabsmæssigt største gren er Uddannel-sesafdelingen med ansvar for sergentskole, løjtnants-skole, våbenkurser og efteruddannelseskurser.

Berøringsangst forbudtChefen for Uddannelsesafdelingen oberstløjtnantClaus Dixen Møller er helt i tråd med skolens motto.

- Viden, færdigheder og holdninger er vi meget op-mærksomme på. Den håndværksmæssige metier ermeget vigtig, siger Claus Dixen. Møller.

Det betyder, at alle de elever, som skolen har, bliveruddannet meget nøje i, hvordan materiellet virker, oghvordan det skal betjenes.

- Vi kan ikke have officerer og befalingsmænd, somer berøringsangste og ikke kan gå hen og rette en fejl,hvis de står ude ved en pjece, nævner Claus DixenMøller som eksempel.

Noget af det allermest vigtige er samarbejdet i en-heder, for kommende befalingsmænd og officerer skalvære virkelig gode til at samarbejde.

- Vi prøver at lære dem at have et godt menneske-syn, for vi skal passe på hinanden. Hvis enheden ikkeer ordentlig samarbejdet, så har det konsekvenser, si-

Artillerister skal kunnehåndværket fra bunden

Vore officerer og befalingsmænd skal ikke være bange for atrette fejl, når de finder dem, siger Claus Dixen Møller.


ger uddannelseschefen, som sammen med afdelin-gens lærerstab hele tiden har for øje, at eleverne formanges vedkommende kommer ud i missionsområ-der, hvor kravene til dem er ganske store, og hvor fejlog svigt kan have alvorlige konsekvenser.

Det betyder, at sergentskolen er meget konsekvent,hvis eleverne ikke vurderes egnede til at blive befa-lingsmænd. På forårsholdene har der således de sene-ste år været et frafald på omkring en tredjedel.

Fleksible systemer Viden og færdigheder er også med i tankerne i Feltar-tilleriafdelingen, hvor man arbejder i de to sektionerfor henholdsvis taktik og organisation samt system oguddannelse. I den almindelige soldats bevidsthed, såer feltartilleri de velkendte M/109 og de nye raketka-stere MLRS. Fungerende chef for afdelingen er majorKarsten Jørgensen.

- Vi arbejder hen mod nogle meget fleksible syste-mer, fortæller Karsten Jørgensen.

- Fleksible systemer vil sige, at artilleripjecer ellerlignende hurtigt kan gå i stilling, gennemføre et enga-gement og hurtigt forlade stillingen igen. Nato har så-ledes en tese om, at tre minutter efter at et batteri harafgivet skud, så skal det være væk igen for ikke at bli-ve ramt af kontra-batteriskydninger.

Intelligent ammunition, som kan begrænse ammuni-tionsforbruget væsentlig, er også en del af tankerneom fremtidens ildstøtte. Beregninger viser, at hvor dertidligere skulle bruges 3000 brisantgranater til at øde-lægge et artilleribatteri, så kan man med ICM begræn-se forbruget til 300 granater. Endnu mere udvikledegranattyper, som bliver styret hele vejen frem til måletog i den sidste fase har en søgefunktion i selve målom-rådet, kan begrænse granatforbruget til 30 eller færregranater. Det samme gælder for andre granattyper.

Fleksibiliteten betyder også, at våbensystemerneskal betjenes af færre folk, og at det skal kunne brugespå større afstande.

Fra Nato til legetøjDet samme gælder for Luftværnsafdelingen, som fak-

tisk kigger ud på afstande på 1000 kilometer via densåkaldte Joint Link Converter, som sætter luftværnsfol-kene i stand til at få informationer via fly og overvåg-ningssystemer langt udenfor det område, hvor Stinger-missilerne befinder sig.

I det hele taget arbejder både Luftværnsafdelingenog Feltartilleriafdelingen meget med fremtidens kamp-plads og de opgaver, som danske enheder kan tænkesat få.

I det arbejde læner man sig også op af Hærens Artil-leriskoles fjerde afdeling. Det er den tekniske afde-ling, som har det tekniske ansvar for udvikling af artil-leriet. Afdelingen består af 20 medarbejdere, hvorafhalvdelen er civile, blandt andet fem ingeniører. Che-fen for afdelingen er også civil, for det er afdelingsin-geniør Birger Rhe Hansen.

Afdelingen er netop i gang med at skrive de sidsterapporter til en større Nato-test om meteorologiensbetydning for skydning på større afstande. Altså hvadblæsevejret betyder for en granat i luften, og hvordanman bedre beregner skudbanerne.

- Vi skød 560 skud og målte skudbanerne, fortællerBirger Rhe Hansen om arbejdet.

- Afdelingen er blandt de ypperste eksperter i balli-stik, og det har blandt andet også politiet benyttet sigaf. Af mere kuriøse indslag er, at afdelingen har målt,hvor farlig en legetøjspistol med plastickugler rent fak-tisk er. Altså hvor hårdt plastickuglerne kommer ud, ogom de kunne skade et øje eller lignende.

Bygget for 200 mio. At Forsvaret netop nu er inde i en periode, hvor tinge-ne ændrer sig hele tiden er også med i overvejelserne,fortæller oberstløjtnant Klaus D. Yttesen.

- Vi bevæger os mod, at kurserne får et mere inter-nationalt tilsnit, siger Klaus D. Yttesen, som også deseneste år har set skolen udvikle sig bygnings- og loka-lemæssigt. Faktisk er der bygget moderne faciliteterfor omkring 200 millioner kroner. Den investering kom-mer eleverne på alle kursustyper til gode fra sergente-leverne til eleverne på våbenkurser.

Der bliver stillet strenge krav til eleverne på HAS. På sergentskolen har man på de seneste forårshold oplevet et frafald på ca. 30procent. - De skal være gode til at samarbejde og passe på sig selv og hinanden, siger Claus Dixen Møller.


Af Hans I. Petersenmajor, Kommunikationsteknisk Sektion ved Hærens Materielkommando

»I gamle dage« var kobbersmede og gamle artilleristerberygtede for at være svært tunghøre; dette var ennaturlig følge af den larm, som smedearbejdet og om-gangen med det store skyts indebar. At høretab blot ernoget man må finde sig i, som en uundgåelig følge af atudøve et erhverv, er heldigvis ikke længere god latin ,heller ikke ved forsvaret. Forsvaret har erkendt betyd-ningen af beskyttelsen mod støj og er derfor meget en-gageret i udviklingen indenfor værnemidler.

Udstyr – indtil nuForsvaret har i mange år udleveret ørepropper til brugunder skydning og lignende, støjende aktiviteter. Den

nuværende model, den gule øreprop EAR, har en rig-tig god beskyttelseseffekt – af forsvaret endog målt tilat være bedre end opgivet af fabrikanten. Fordi den erelastisk, kan den tilpasses enhver øregang og bevaresin virkning under brugen. Forudsætningen for at denønskede dæmpning opnås er, at den anvendes hvergang, og at den anbringes korrekt i øregangen. Ulem-pen er, at både støj og nyttesignaler – tale og lignende– dæmpes lige meget. Man beskyttes, men er sværthæmmet i sin forbindelse med omverdenen.

I støjbelastede pansrede køretøjer er det samtidignødvendigt at kommunikere. Her har hæren gennemtiden anvendt forskellige modeller af samtaleanlægmed radiotilslutning (INTERCOM) samt telehjelme,der dels beskytter hovedet og dæmper stø-jen, delsgiver mulighed for intern og ekstern kommunikation.

Projektets baggrundPå trods af disse foranstaltninger er det blevet konsta-teret, at personel i hæren stadig får nedsat hørelse iløbet af den militære tjeneste.

Som følge heraf er projekt »Hørebevarende Ind-sats« blevet iværksat. Formålet med projektet er atskaffe overblik over problemets omfang, samt at i-værksætte forebyggende tiltag.

Et måleprogram fastslog, at de overordentligt højestøjniveauer ved kørsel og skydning med pansredekøretøjer ikke blev dæmpet tilstrækkeligt af de nu-

Projekt Hørebevarende

Indsats

Bose telehjelm. Mikrofonen er den foretrukne type fra brugerafprøvningerne.

Hjertet i anlægget, (t.v.) centralenheden CMSU (Central Mul-ti-Media Switching Unit), som styrer radioer og brugertermi-naler. Brugerterminal, (t.h.) AUS (Advanced User Station).Det er her, telehjelmen tilsluttes og valg af radio m.m. findersted.


værende telehjelme til at eliminere risiko for høreska-der. Derimod er passagerer i køretøjerne med korrektanbragte ørepropper tilstrækkeligt beskyttede.

Det blev også fastslået, at det ikke ville være muligtat forbedre de eksisterende hjelme tilstrækkeligt. Denrent passive virkning af hjelmenes hovedtelefoner erikke tilstrækkelig; en aktiv, elektronisk undertrykkelseaf støjen direkte ved øret er nødvendig.

Systemet betegnes Active Noise Reduction (ANR)og virker ved at støjkomponenten opfanges og udsen-des i modfase i hovedtelefonen. Herved elimineresden støj øret udsættes for – delvis. På det civile mar-ked findes der en lang række høreværn af denne type,som typisk strømforsynes af indbyggede batterier.

Dette er mindre praktisk i køretøjer (udbrændtebatterier i det afgørende øjeblik!) hvorfor INTERCOM,der leverer strøm til hjelmene, er nødvendig. Blandtandet af denne grund er det nødvendigt at udskiftedet nuværende anlæg.

Nyt INTERCOM og telehjelmeSom en midlertidig hasteforanstaltning er der blevetindbygget et svensk INTERCOM med tilhørende ANR-telehjelme i de mest støjbelastede køretøjer: brovognLeopard samt pansret mandskabsvogn til flystøtte.Desuden er de nuværende telehjelme ændret for atforbedre støjdæmpningen.

Sideløbende er der gennemført udbud og afprøv-ninger af INTERCOM og telehjelme. Afprøvningernehar omfattet målinger og en længerevarende brugeraf-prøvning, der foregik ved Dronningens Artilleriregi-ment og Jydske Dragonregiment.

To typer INTERCOM og fire typer telehjelme blevafprøvet. Både tekniske, økonomiske og brugermæssi-ge forhold har entydigt udpeget de produkter, som nuanskaffes. Hærens Materielkommando har tegnet kon-trakter om levering af INTERCOM af fabrikat ThalesCommunications B. V. til 1000 køretøjer, samt 2500telehjelme af fabrikat Bose (også kendt fra Hi-fi-verde-nen!).

ImplementeringFra november 2003 indledte Hærens Hovedværkstedindbygningen af INTERCOM, der foretages lokalt. Deførste myndigheder, der får de nye anlæg, er Den Kgl.Livgarde og Kongens Artilleriregiment. Herefter fort-sættes indtil samtlige aktiverede pansrede køretøjer ihæren har anlægget indbygget, forventeligt ved

udgangen af 2005. Telehjelmene leveres fra årsskiftet2003/04.

EgenskaberHvad er det så vi får? INTERCOM er digitalt opbygget,hvilket muliggør en lang række finesser, der kun van-skeligt kan realiseres på anden vis. Anlægget med detilhørende telehjelme opleves som en markant for-bedring i forhold til det gamle. Taleforståeligheden ervæsentlig bedre, og baggrundsstøjen er dramatisk la-vere end tidligere. Desuden har anlægget indbyggetautomatik, som spærrer mikrofonen, når der ikke tales,således at vind-, bælte- og motorstøj ikke høres ianlægget. Summa summarum vil anlægget for-mind-ske besætningernes stress.

Betjeningen af anlægget foregår fra betjeningskas-ser, der i modsætning til de gamle omskifterbokse haret baggrundsbelyst display. Indstillingen er menusty-ret (på dansk) og indeholder væsentligt flere mulighe-der end tidligere. Efter at de indledende indstillingerer foretaget, er betjening i blinde også mulig.

For de fleste vil telehjelmen kunne tilpasses, så dener komfortabel at bære. Den hårde skal er af kevlar oggiver en ballistisk beskyttelse, der er sammenligneligmed infanterihjelmens.

Ulemper: med ANR aktiveret er det umuligt at høre,hvad der foregår udenfor anlægget, hvad enten det ertale eller motorstøj.

Nye perspektiverAnlægget som nu leveres fra Thales indeholder megetmere end de grundlæggende INTERCOM-funktioner.Som nævnt er signalbehandlingen digital, og anlæggethar potentiale til at overføre audio-, video- og datatra-fik. Der kan opbygges lokalnetværk (LAN), både underanvendelse af kobber- og lyslederkabler. I samarbejdemed Hærens Signalskole vil Hærens Materielkomman-do i nær fremtid udforske udnyttelsen af disse mulig-heder.

Med indførelsen af det nye udstyr, som er blandtdet bedste på verdensmarkedet, bringes forholdenefor de pansrede køretøjers faste besætninger et stortskridt fremad. I fremtiden vil beskyttelse af hørelsenogså kunne kombineres med kommunikation, evt.trådløs. På dette felt er der særdeles interessant mate-riel under udvikling. Dette er dog endnu ikke færdig-udviklet og modnet til militær anvendelse. Udviklin-gen følges nøje.


Af Birger RasmussenAfdelingsingeniør, Chef for produktionsafdelingen ved Ammunitionsarsenalet.

I takt med miljødebatten i resten af samfundet er Am-munitionsarsenalet (AMA) nord for Frederikshavn ogsåbegyndt at tænke i miljørigtige baner. Miljøbevidst-hed og ammunition er måske ikke det første, mange vilkombinere, men mange vil kunne huske debatten omdet miljøskadelige bly i jagthagl for et par år siden.Men der er mange tiltag, man kan gøre for at gøreammunition mere miljøvenligt, og denne innovativetankegang har været med til at gøre Ammunitionsarse-nalet konkurrencedygtig og interessant langt ud overforsvarets og landets grænser.

SalonpatronAMA arbejder i øjeblikket på at udvikle en miljøvenligsalonpatron. Ideen til salonpatronen startede som enspøg, idet forsvaret har fået lukket nogle skydebanerpå grund af støjklager fra naboer. En eller anden sagdepå et tidspunkt: »Kan I ikke bare fremstille en salon-patron, som ikke støjer så meget.«

Det blev starten til et forsøg med et bioplast projek-til, som indtil nu har vist positive tendenser. Når der

skydesmed bio-plast projekti-ler viser lyd-målingerne ca. 110decibel (db) ligeved skytten, og nårder skydes med de nor-malt anvendte salonpatro-ner er lydniveauet 138 db ien afstand af 10 m fra skytten.Tilsvarende er lydniveauet foren skarppatron målt til ca. 144 db.

5,56 mm miljøpatron.AMA har gennemført flere forsøg samt etenkelt projekt med henblik på at udvikleen 5,56 mm miljøpatron, som ikke indeholderandet bly, end det der findes i fænghættesat-sen. Også dette kan erstattes af et andet materia-le, men det kræver nogle flere udviklingsaktiviteter.AMA samarbejder således i øjeblikket med et uden-landsk firma om fremstilling af en miljøpatron. Patro-nen har samme størrelse og vægt som en NATO patron,og den kan NATO kvalificeres, hvilket er vigtigt forinternationale opgaver. Projektilet er lidt længere enddet hidtil anvendte, idet erstatningsmaterialets vægt-fylde er mindre end blys vægtfylde. Dette kompense-res ved at gøre projektilkernen længere.

PyroknaldpatronFlyvevåbnet spurgte, om AMA kunne fremstille enpyroknaldpatron med røgsvagt krudt som drivladning,da man ikke kunne opdrive en sådan på markedet.Patronen skulle samtidig være lidt mere stabil medhensyn til funktionering.

Årsagen til ønsket om at anvende røgsvagt krudt tildrivladningen var at undgå den tilsmudsning af våb-

Miljøet rykker ind i ammunitionen:

Varmt bly til hårdedrenge er en saga blott

Øverst pyroknaldpatronen, som blandt andet civile lufthavneer interesseret i at få. Nederst den nye miljøpatron, der ikkeindeholder andet bly end det, der er i fænghætten. Selv dettekan erstattes af et andet materiale.Fotos: HMAK.


net, som man får med de nuværende typer, hvor der eranvendt sortkrudt som drivladning. Pyroknald-patronen, kaldet skræmmeskud, anvendes til at jagefugle væk fra start- og landingsbanerne således, at fug-lene ikke udgør en fare for flysikkerheden.

AMA har derfor udviklet et skræmmeskud med røg-svagt krudt som drivladning. En sidegevinst har været,at civile lufthavne også har vist interesse for produktet.

Skræmmeskuddet består af et jagtpatronhylstermed en drivladning og »et flyvende kanonslag«. Det erkanonslaget, der skal jage fuglene væk. Selve kanon-slagets hylster er fremstillet i en biologisk opløseligplast, som består af stivelse og polymérer, der formul-der, når den kommer i kontakt med jord og fugt. Poly-méren er den samme som anvendes til indkapsling afhovedpinetabletter. Med en godstykkelse på op til tomm er opløsningstiden ca. én måned.

Almindeligt kanonslagTil erstatning for det kendte kanonslag M/66 (blå lyn)

har AMA udviklet et miljørigtigt kanonslag, hvor »knald-delen« fra ovennævnte skræmmeskud anvendes i ste-det for det nuværende plastikhylster med sats. Samti-dig er lydstyrken i kanonslaget reduceret til under 120dB, hvilket er et krav fra vores kunder, som har fået etpåbud fra arbejdstilsynet om at reducere lydniveauetpå kanonslaget. Endvidere er lukkeproppen i kanon-slaget (det der holder lunten) fremstillet i samme ned-brydelige materiale som hylsteret.

Sikkerhedsmæssigt er det nedbrydelige materiale ikanonslaget en gevinst, idet en forsager, som ikkesamles op, bliver uskadeliggjort af naturen efter for-holdsvis kort tid i modsætning til kanonslag M/66, somer aktivt i meget lang tid (typisk op til et år).

Ammunitionsarsenalet er således på forkant med ud-viklingen og er konkurrencedygtige på pris, kvalitet ognu også miljøbevidsthed.

Disse tiltag vil forhåbentlig være med til at frem-tidssikre Ammunitionsarsenalet som leverandør til detdanske forsvar og andre aktører indenfor NATO.

Øverst det gamle kanonslag. Nederst det biologisk nedbrydelige nye kanonslag.


Af Hans Vedholm,oberstløjtnant, CH/PIC/HOK

- Det har været en meget positiv oplevelse. Vi vil ger-ne øves noget tiere, for træning kan man aldrig få nokaf.

Sådan sagde chefen for Lokalforsvarsregion Sjæl-land og Lolland-Falster, oberst Leif Pedersen, da hanopsummerede sine erfaringer fra et døgns øvelse påRingsted Kaserne.

Øvelsen var ledet af Hærens Operative Kommando,og øvelsestager var chef og stab ved lokalforsvarsregi-

onen.

Alle skal medDe fem lokalforsvarsregioner indgår i Hærens Operati-ve Kommandos operative struktur, og det er tanken, atde alle skal igennem en øvelse af denne karakter. Denførste øvelse var med Lokalforsvarsregion København,og den fandt sted i slutningen af oktober.

- Det regionale samarbejde har en stigende betyd-ning i fredstid, siger oberst Niels-Jørgen Kvist, chef forOperationsafdelingens i Hærens Operative Komman-do, og lokalforsvarsregionens stab skal naturligvis træ-

Staben i gang med sine overvejelser. Fra venstre er det efterretningschefen major Karsten Thomassen, chefen oberst Leif Peder-sen, logistikchefen major Marcus Mathiesen (knælende), operationschefen major Tommy V. Petersen og yderst til højre stab-schefen oberstløjtnant Dan Banja. Foto: Erik Johansen.

Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster:

Vi vil gerne øvesoftere og mere


nes i de opgaver, som den kan komme ud for. På den-ne øvelse koncentrerer vi os om de interne stabspro-cedurer og udfærdigelse af en operationsbefaling.Senere må vi så se på, hvordan vi i samarbejde medde øvrige totalforsvarskomponenter og i rammen afden Regionale Koordinerende Stab, der ledes af Re-gionspolitilederen, kan udbygge uddannelsen.

GrundlagetTil denne øvelse er der opbygget et nyt scenarie, derer helt frigjort fra den gamle kold-krigs opfattelse, ogsom derfor kan være baggrund for nogle relevante ogrealistiske opgaver for lokalforsvarsregionen.

I den givne situation skal Hærens Operative Kom-mando fortsætte overvågningen af dansk landterritori-um og trinvist formere felthæren og sikre udskibnings-havne, veje og togstrækninger, så Den Danske Interna-tionale Brigade (DIB) kan sendes ud af landet. Bevogt-ningsopgaverne skal fortsat løses, og der skal samtidigydes værtsnations-støtte til udenlandske styrker, derskal passere igennem eller tage midlertidigt ophold iDanmark.

Mange opgaverLokalforsvarsregionen kan blive pålagt mange opgaveri en sådan situation. Den skal fortsætte overvågningenaf hele regionens område og bevogte udpegede objek-ter. Det nye er så, at lokalforsvarsregionen også skalstøtte DIB, så den kan forskydes sikkert gennem områ-det og udskibe sit materiel og sine køretøjer fra enhavn og sende personellet til en lufthavn. Det kræveren plan, og hovedsigtet med øvelsen er netop at øvelokalforsvarsregionens chef og stab i at udarbejde ensådan plan.

ProcedurerStabsarbejdet – arbejdet i operations-, efterretnings-og logistiksektionen og ikke mindst samarbejdet mel-lem dem – er velkendt stof fra Feltreglement III, mende beskrevne procedurer skal naturligvis tilpasses delokale forhold og muligheder, og derfor har lokalfor-svarsregionen udarbejdet et sæt Blivende Bestem-melser, som man kan følge.

I Ringsted havde staben valgt at indrette et plan-center i ét rum, der havde plads til alle sektioner samtden militærjuridiske rådgiver og stabschefen. Informa-tionschefen virkede fra sit normale kontor. Det lettedei høj grad samarbejdet og koordinationen, at alle kun-ne være repræsenteret i plancentret. Den ajourførteudgave af Blivende Bestemmelser var et godt grundlagfor, at staben kunne gennemføre sine overvejelser ognå frem til en holdbar løsning af opgaverne.

Den første test på, om en plan er brugbar, får man,når der foreligger en operationsbefaling. Hvis dengiver mening, og hvis den kan forstås af dem, der mod-tager befalingen, så er man kommet et langt stykke.Det kræver nogen øvelse at få sammenskrevet enbefaling i rette tid, men det lykkedes på udmærket visfor staben i dette tilfælde.

IndspilStabsarbejdet blev tæt fulgt af en række kontroloffice-rer, som samtidig virkede som rådgivere og sparrings-partnere. Blandt andet på baggrund af deres observa-tioner kunne chefen for Hærens Operative Komman-do, generalmajor Poul Kiærskou, der fulgte øvelsen frastart til slut, give en meget detaljeret øvelseskritik,som lokalforsvarsregionen kan anvende i det fortsattearbejde med at afprøve, tilpasse og forbedre procedu-rerne for stabsarbejdet.

Der blev også lejlighed til at indspille nogle situati-oner, som lokalforsvarsregionens stab skulle reagerepå, og med planen og befalingen i hånden er det så optil staben på hurtigste måde at anbefale en løsning tilchefen.

Til gavn- Vi er øvelsesledelse, når vi øver vore hjemmeværns-distrikter, siger oberst Leif Pedersen. Det giver os selv-følgelig en vis rutine i at samarbejde. Men det er ikkeså tit, vi selv bliver øvet. Og som denne øvelse viser,så har vi også behov for øvelse og træning, og øvelsenviser jo også, at der er ting, som vi med fordel kan tageop og få slebet af. På logistik-området har vi specielthaft stor gavn af øvelsen, og alt i alt har det været enmeget positiv oplevelse.

Her er scenariet for øvelsen med lokalforsvarsregionerne: Derer problemer i Riverland, der trues af Hostilia og Flagland.Woodland er neutralt. Resten tilhører Blå Alliance, der viloverføre DIB til Riverland for at undgå at urolighederne bredersig. I Danmark vurderes det, at Hostilia og Flagland ved terro-raktioner eller gennem indsættelse af mindre specialstyrker vilhindre, at DIB overføres til Riverland.


Anden Verdenskrig udgør et efterhånden velbeskrevetog gennemanalyseret kapitel i historiens og litteratu-rens verden, men giver ikke desto mindre fortsat næ-ring til nye bøger, der enten ønsker at spænde overhele forløbet eller – som det er tilfældet i »Slaget omKursk« – at fokusere på udvalgte dele heraf.

I historiens største panserslag stødte flere tusindesovjetiske og tyske kampvogne sammen ved Kursk isommeren 1943. Det var tyskernes sidste chance for atgenvinde initiativet på østfronten efter nederlaget vedStalingrad. På trods af store tab lykkedes det de sov-jetiske styrker at besejre feltmarskal von Manstein,Hitler gav ordre til tilbagetrækning, og den Røde Hærindledte den lange march mod Nazi-tysklands hoved-stad, Berlin.

»Slaget om Kursk« er skrevet af Niklas Zetterling,forsker på den svenske Militärhögskolan, og AndersFrankson, redaktør, der af forlaget præsenteres som toaf verdens fremmeste eksperter på området. De to for-fattere har tidligere på engelsk udgivet »Kursk 1943 –A Statistical Analysis«.

Bogen spænder fra det militær-strategiske niveauover det operative til det taktiske niveau og omfattersåvel tiden og forberedelserne op til som selve slaget,der beskrives dag for dag med en imponerende højdetaljerigdom, herunder gengivelse af udvalgte ord-vekslinger mellem de deltagende førere. Som læserfornemmer man igennem hele bogen tydeligt Hitlersog Stalins tunge skygger og altdominerende indflydel-se på tingenes tilstand og udvikling, men fokus er fraforfatternes side helt bevidst lagt primært på de un-derliggende niveauer helt ned til enkeltmandsniveau-et, hvor man gives et indblik i de tyske og sovjetiske

soldaters liv i felten. Hele forløbet – spændende fra de indledningsvise

overvejelser til slagets afslutning – præsenteres meddetaljerede beskrivelser af de involverede militæreførere, deres enheder og det tilhørende militære isen-kram. De militære førere på begge sider beskrivesefterhånden som de træder ind på scenen og læserengives et grundigt og for læsning af bogen interessantindblik i disse officerers militære baggrund og erfarin-ger op til slaget.

På tilsvarende vis beskrives de involverede styrkerog enheders antal, organisation, situation og bevægel-ser dag for dag som slaget skred frem. Hertil kommergrundige og relevante beskrivelser af de to parterspansrede køretøjer og øvrigt kampafgørende materielsamt ikke mindst, hvilken indflydelse disse forholdhavde på kampenes og slagets endelige udfald.

Bogen giver et interessant og velskrevet indblik i etaf Anden Verdenskrigs store slag, der samtidigtudgjorde et markant vendepunkt. Den henvender sigtil læsere med interesse for Anden Verdenskrig i al-mindelighed og til læsere med interesse for slaget vedKursk, herunder det sovjetiske og tyske panservåben,i særdeleshed.

Set i lyset af, at bogen nok primært vil blive læst aflæsere med en vis indsigt i og interesse for kampvog-ne og anvendelse af panserstyrker i historisk perspek-tiv, skæmmes helhedsindtrykket enkelte steder af ud-tryk, der næppe ville falde i god jord hos hverken dati-dens eller nutidens kampvognsfolk. Eksempelvis villeanvendelse af udtryk som »bånd« og »larvefødder« tilbeskrivelse af kampvognens bælter sandsynligvis gi-ver anledning til nogen moro ligesom de færreste kamp-

Boganmeldelse:

»Slaget omKursk –historiensstørste panserslag«

Af Henrik Lyhnemajor, LESEK/ST/HOK


Nye navne

Oberst Ib Johannes Bager er pr. 1. oktober 2003 tiltrådt somchef for Telegrafregimentet i Fredericia

Oberst Anders Olesen, tidligere chef Kongens Artilleriregi-ment, tiltræder 1. februar 2004 som chef for Hærens Artilleri-skole i Varde.

Oberst Mogens Andersen, p. t. HQ AFNORTH, Brunssum iHolland tiltræder 1. februar 2004 som chef for Kongens Artil-leriregiment i Sjælsmark.

DCMKMP nye transportable SATCOM station fotograferet hos »storebror« i Munklinde. Foto: Seniorsergent P. J. Petersen.

Dansk Afghanistan-styrke fordobles

Danmarks militære bidrag til den internati-onale militærstyrke i Afghanistan, ISAF, bli-ver nu fordoblet fra de nuværende godt40 til cirka 100 danske soldater

Af Morten FredslundInterforce News

Den 10. november oplyste Udenrigsministeriet, atregeringen udvider det danske bidrag til den in-ternationale sikkerhedsstyrke ISAF, InternationalSecurity Assistance Force, i Afghanistan med cirka50 personer.

Det er en anmodning fra NATO, der nu betyderen fordobling af det danske militære bidrag tilindsatsen i Afghanistan, hvor danske soldater harværet indsat siden januar 2002. De nuværende cir-ka 40 danske soldater i ISAF er det fjerde hold. Deankom til Kabul i juli 2003.

Udvidelsen omfatter blandt andet en dansk kom-munikations- og informationsenhed på cirka 40soldater, som udstationeres fra januar 2004 tilmarts 2004. Soldaterne kommer fra Telegrafregi-mentet i Fredericia.

ObservatørerDanmark sender også et militært observatørholdpå seks personer til den bjergrige Samargan-pro-vins i det nordlige Afghanistan. Observatørernesopgaver vil blandt andet bestå i overvågning afsikkerhedssituationen i Samargan. De danske ob-servatører tilknyttes det britisk ledede ProvincialReconstruction Team i Mazar-e-Sharif.

Forøgelsen af det danske styrkebidrag betydersamlet, at der i en periode vil være næsten 100danske soldater i Afghanistan.

Ny regering i 2004ISAF-styrken har til formål at etablere en sikker ogstabil situation sammen med de lokale myndighe-der i hovedstaden Kabul, således at den midlerti-dige overgangsregering har de bedst mulige betin-gelser for i løbet af 2004 at danne en ny regering ogsenere iværksætte de første demokratiske valg iAfghanistan.

ISAF har soldater fra mere end 30 nationer til-knyttet og består af ca. 4000 mand. Det danskekontingent, DANCON, er knyttet til den multinati-onale brigade, som med sine cirka 3000 mand ud-gør den største del af ISAF.

hrn_04_2003

Documents