det filosofiske blik

5

IndholdI N D H O L D

INDLEDNINGDet filosofiske blik ______________________________________ 9

KAPITEL 1 · FørsokratikerneBlikskift fra religion til filosofi ___________________________ 17

KAPITEL 2 · Platon og politikkenEt blik for harmoni ____________________________________ 33

KAPITEL 3 · Platons etik og æstetikEt blik for det gode ____________________________________ 51

KAPITEL 4 · Platons erkendelsesteoriDet ideale blik ________________________________________ 71

KAPITEL 5 · Aristoteles’ metafysikDet konkrete blik ______________________________________ 91

KAPITEL 6 · Aristoteles’ etikEt blik for dyden og lykken _____________________________ 113

KAPITEL 7 · Aristoteles’ statsteoriDet politiske blik _____________________________________ 133

KAPITEL 8 · AugustinDet religiøse blik _____________________________________ 153

KAPITEL 9 · Thomas AquinasDet feudale blik ______________________________________ 173

KAPITEL 10 · Martin Luther og Niccolò MachiavelliRenæssancens blik for individet _________________________ 193

6

Indh

old

KAPITEL 11 · René Descartes og Gottfried Wilhelm LeibnizDet ensomme blik ____________________________________ 213

KAPITEL 12 · Thomas HobbesDet enevældige blik ___________________________________ 233

KAPITEL 13 · Baruch de SpinozaEvighedens blik ______________________________________ 253

KAPITEL 14 · Merkantilister og fysiokraterDet økonomiske blik __________________________________ 273

KAPITEL 15 · John Locke og George BerkeleyDet empiriske blik ____________________________________ 293

KAPITEL 16 · John LockeEt blik for ejendommen________________________________ 313

KAPITEL 17 · David HumeDet oplyste blik ______________________________________ 331

KAPITEL 18 · Adam SmithMarkedets blik _______________________________________ 351

KAPITEL 19 · Immanuel Kants erkendelsesteoriDet universelle blik ___________________________________ 373

KAPITEL 20 · Immanuel Kants moralteoriPligtens blik _________________________________________ 397

KAPITEL 21 · Immanuel Kants æstetiske teoriEt blik for det skønne _________________________________ 417

KAPITEL 22 · Jean-Jacques RousseauEt blik for folket ______________________________________ 435

KAPITEL 23 · Georg Wilhelm FriedrichDet historiske blik ____________________________________ 455

7

Indhold

KAPITEL 24 · Karl MarxKlassekampens blik___________________________________ 475

KAPITEL 25 · John Stuart MillEt blik for det nyttige __________________________________ 497

KAPITEL 26 · Søren KierkegaardEt spejlkabinet af blikke _______________________________ 517

KAPITEL 27 · Friedrich NietzscheEt blik for de mange blikke _____________________________ 537

KAPITEL 28 · Edmund HusserlEt blik for blikket _____________________________________ 557

KAPITEL 29 · Martin HeideggerVærens blik _________________________________________ 577

KAPITEL 30 · PositivismenVidenskabens blik ____________________________________ 599

KAPITEL 31 · Ludwig WittgensteinEt blik for sproget ____________________________________ 621

KAPITEL 32 · Jean-Paul SartreDen andens blik _____________________________________ 641

KAPITEL 33 · Jürgen HabermasSamtalens blik _______________________________________ 661

KAPITEL 34 · Niklas LuhmannSystemets blik _______________________________________ 683

KAPITEL 35 · Michel FoucaultMagtens blik ________________________________________ 703

AFSLUTNINGBlikkets dybdehistorie _________________________________ 725

»Alt, men virkelig også alt, bliver i dag

iagttaget, og ikke kun iagttaget, men

bedømt som resultat af en iagttagelse.«

Gunnar Folke Schuppert

9

Det filosofiske blik

et filosofiske blik er ingen filosofihistorie. Ingen magter at skrive sådan en alene. Temaet er et andet: Hvad er filosofisk iagttagelse? Al filosofi er

iagttagelse. Men ikke al iagttagelse er filosofi. Så hvad er filosofiens blik? Et svar leveres indirekte ved at følge, dråbevist, hvordan europæiske mestertænkere i en historisk følge har installeret hvert sit blik.

Blikket

At iagttage er at håndtere en forskel med henblik på at betegne den ene, og ikke den anden, side af forskellen. Det indebærer et dobbelt fravalg: Først fravælges andre forskelle, dernæst fravælges den umarkerede side af forskellen.

Iagttagelse sker ud fra en position, som vil blive kaldt et blik. Det er valgt, bevidst eller ubevidst, og bestemmer, hvad der kan og ikke kan iagttages. Det giver ikke noget svar, men viser tanken på vej ved at åbne for verden med ledeforskelle og ledebilleder. Kun i et særligt lys og med stærke forenklinger kan verden iagttages. Verden som helhed eller »som den er« kan ikke iagt-tages.

At iagttage er forskelligt fra at sanse. Sansning er rigere end ord; den er fuld og udelukker intet. Iagttagelse bruger ord; den ser verden i lyset af en enkelt forskel og udelukker alt andet. I sansningen er man ét med verden. I iagttagelsen er man på afstand og kan lyve og simulere. Også det fraværende er nærværende.

I N D L E D N I N G


D

10

Det

filo

sofis

ke b

likIagttagelse er sansning programmeret med sprog og dermed lagt til rette for kommunikation.

Derfor iagttager mennesker noget andet, end de ser. De iagttager en bil, skønt de kun ser to lys i mørket. De kan sanse side om side uden at vide, hvad de øvrige iagttager. Og de kan iagttage ting af en bestemt slags, som sanserne ikke kender til – et kunstværk, ikke bare en sten, en embedsmand, ikke bare et men-neske, en skov, ikke bare nogle træer.

Sansning kommer før iagttagelse, fordi både ord og det, som ord henviser til, må sanses for at kunne genkendes. Men med sproget dør sansningens uskyld. Den formes af sproget og bliver social. Dyr, babyer og demente kan nok sanse, men ikke iagttage.

Iagttagelse finder sted i en ordnet verden. Den kræver en iagttager, en forskel, en verden, som forskellen kan åbne, og andre mulige forskelle. Der må være forskel på iagttageren og det iagttagne og på iagttageren og andre iagttagere.

Iagttagelse kræver hukommelse og en bevidsthed, som kan springe, spontant eller villet, fra ét fænomen til et andet. Der kan ikke kun være én iagttagelse.

Verden kan kun iagttages, fordi iagttageren ikke er i kontakt med den. Den fysiske og den sociale verden er kun tilgængelige via den psykiske verden. De må konstrueres og kortlægges i psykens verden for at få deres egen realitet, ad-skilt fra psyken. Viden om verden er kompensation for kon taktløshed.

Praktisk og teoretisk iagttagelse

Mennesker lever og handler, før de tænker og taler. Før de kan gøre, som de siger, må de kunne sige, hvad de gør. Forud for teorien går den praktiske verden, hvor mennesker lever med deres krop, håndterer ting og meddeler sig til andre. Omkring hvert blik kan der udfoldes et sprog, som udlægger verden, sætter fokus, skelner mellem centralt og perifert og gør nogle handlinger legitime og andre mindreværdige.


At filosofere er at trænge ned til den dybe forskel, som ligger til grund for andre forskelle. Det filosofiske blik vil forstå og forandre det blik, som styrer iagttagel-sen. Det vil gøre sig selv gældende og erobre verden i samme ombæring.

Grunden er nået, når videre begrundelser hører op, og tanken går i ring. Alt lys hviler på et mørke af krop og kultur, der frister til forstærket refleksion.

11


Det filosofiske blik vil se verden i et nyt lys. Det foreslår alternativer. Derfor er det i første omgang upraktisk og adskiller sig fra hverdagens blik, som er fælles, rettet mod praktiske gøremål og blindt for de dybe forskelle, som bærer det. Hvis filosofien kan ændre det blik, som styrer teori og praksis, bliver den en social kraft. Det sker i en proces med stor tabskvote.

Filosofi beskriver verden uden appel til guder. Argumentet er dens våben og møntfod. Religion sætter grænser for argumentet og kalder alt, hvad der befin-der sig på grænsens yderside, for gud. For filosofien er gud det, som ikke kan vides og ikke diskuteres. Religion er ikke-viden forklædt som filosofi. I stedet tilbyder filosofien en sandhed til offentlig diskussion, måske den paradoksale sandhed, at der ingen sandhed findes. Opgives den frie diskussion om sandt og falsk, rigtigt og forkert, smukt og hæsligt, for svinder filosofien.

At filosofi er konstruktiv og kreativ gør den ikke til kunst. Mens kunst frem-stilles for at iagttages og henvender sig til iagttagerens frihed, søger filosofien ned til hans ufrihed: tankens uundgåelige former.

Et filosofisk blik kan, dogmatisk, lukke sig om sig selv og nægte at anerkende andre blikke. Det kan også, refleksivt, gøre sig til et blik for andre blikke, inklu-sive sit eget.

Når filosofien vil iagttage verdens grund møder den to problemer. Først at verden er for rig til at udtømmes med et enkelt blik, så iagttagelse hviler på blindhed, dernæst at bevægelsen ned mod tankens og verdens grund sker som tænkning i verden.

Et brud med fordomme må betjene sig af fordomme. For at finde en ny grund må filosofien starte med traditionens grunde. Den yderste grund er begrundet i en praksis, som går forud for teorien. Uden grund har man hverken grunde eller afsæt, men mister sit greb og begreb. Filosofiske gennembrud er plumrede og fyldt med kompromiser. Nye og gamle blikke blander sig uundgåeligt.

Blikskift er ikke radikale, fordi hverdagen er træg. Ord skifter langsomt, og et nyt blik må forklare sig med gamle ord, ligesom når en falden magthavers sol-dater stiller sig til rådighed for den nye magthaver. Nogle ord er så kompromit-terede, at de glider ud af hverdagen, ud i periferien og ind i historien.

Filosofiens krav til sig selv er fornyelse. Men fornyelse er altid fortsættelse. Når filosoffer afslører fordomme, oplever de sig selv som hinsides fordomme. De glemmer, at de befinder sig inde i den labyrint, som de vil forstå som hel-hed. De fristes til at sætte sig i guds stol og iagttage det, som ikke kan iagt-tages. De fantaserer om at afslutte filosofien og historien med en endegyldig beskrivelse. Selv når de kritiserer fortiden og altså ved, at et blik er omgivet af andre blikke, vil de gøre deres blik tvingende, som ud sprang det spontant af

12

Det

filo

sofis

ke b

likverden selv, også når de accepterer, at verden ikke tvinger iagttagelsen. Så er det tvingende.

Et filosofisk blik er altid på gyngende grund og må bruge vold for at gøre sig gældende. Det arbejder med stærke forenklinger og kæmper for sit overblik ved at afvise andre blikke. At se er mest at se bort fra, at huske er mest at glemme.

Ingen filosofi kan være ude af sig selv og se sig selv restløst i øjnene. Øjet, som ser, gemmer altid på en hem melighed: Den forskel, som øjet bruger til at se, og som måske kan ses bagefter, men kun ved at installere en ny blindhed.

Tre niveauer

Det filosofiske blik er ikke blot rettet mod hele verden, men også mod sin egen verden. Filosoffer iagttager, hvordan andre filosoffer iagttager, og er aldrig til-fredse, fordi de vil leve i en verden, de kan genkende og anerkende.

Et blik på verden udtømmer ikke verden og frister til modsigelse. Derfor er der filosofisk krig. Det sker på tre niveauer. Først det teoretiske niveau, hvor filo-soffer tester hinandens argumenter. Dernæst det sociale niveau, hvor filosoffer med forskellige livsformer har hver sit blik. Slaver tænker og drømmer ander-ledes end frie mænd, aristokrater lever i ærens verden, borgere i pengenes. Og endelig det historiske niveau, hvor ny erfaring ikke forløses af det gamle blik, så social forandring også er blikskift.

Refleksion, både som kritik og som selvopgør, driver filosofien frem. I rolige perioder kan det ske roligt i en lukket verden. I urolige perioder bliver også blik-ket uro ligt, og filosofferne kommer ud af busken og konkurrerer om at udforme det blik, som giver ord og mening til en ny tids erfaring.

Når den ene filosof iagttager den anden – som kan være ham selv tidligere – kan han se de fordomme, som usynligt styrer den andens tanke. Det giver et dobbelt pulsslag i filosofiens historie: de teoretiske opgør, som foretages med logik og argumenter, og de praktiske opgør, som udløses, når det filosofiske blik skælver og ordene kastes i historiens smeltedigel, indtil et nyt blik viser sig. Et filosofisk blik åbner med en struktur af ord for den verden, det er født af.

Blikkets historie

Blikkets historie kan følges i lukkede og åbne varianter. En lukket historie skil-drer en dødedans, hvor det ene blik følger det andet, upåvirket af andet end ren teori. En åben historie ser en livsdans, hvor blikke påvirker og påvirkes af samfundets almindelige bevægelse.

13


Hvad der er naturligt og unaturligt, nødvendigt og tilfældigt, muligt og umu-ligt ændrer sig fra tid til anden. Filosofien næres af sociale konflikter, som også er en kamp om ordene og om, hvordan verden skal beskrives. Gamle livsformer bryder sammen – nomadesamfundet, bondesamfundet, enevældssamfundet, arbejdersamfundet – og erstattes af nye. Hver livsform søger sine egne ord, som forløser dens erfaring, indsætter den i verdens centrum og gør dens position og magtkrav forståelige og rimelige.

Ingen filosofi hænger lydefrit sam men, men kan kritiseres både på egne og på fremmede præmisser. Alle filosofier har et blik, som kan afvises med et hug. Ingen har givet tvingende svar på verdens oprindelse, kroppens forhold til bevidstheden eller livets mening. Romernes tanker sprængte den græske by-stats tanker ved at indsætte individet i en kosmisk orden, som verdensborger, renæssancens tanker punkterede den feudale tanke om det bundne menneske, og oplysningens filosoffer tænkte ud over enevæl dens hie rarkier, ind i en lys fremtid.

Filosofi er en livsform sat på begreb. Den forældes, når den livsform, som den udspringer af og artikulerer, synker bagud i historien. Men da den har ambition om evighed, og da grunderfaringer gentages, er gammel filosofi ikke forældet som gammel teknik eller lægekunst. Et nyt blik opstår ved at bryde og derfor også ved at samtale med et gammelt. Sandt og falsk danser med hinanden på historiens kant.

Den stærkeste filosofi trænger ned til grundvilkår, som nye generationer kan genkende sig i, selv om ordene og deres livsform er fremmed. Den finder de dybe og strømførende lag, som giver energi til alle tider. Den omspænder øje-blikkets nærvær og verdens orden.

Filosoffer påtager sig af egen drift at ombeskrive verden. Når de sliber og forbinder ordene på deres egen måde, træder en ny verden frem som et tilbud om nye og forløsende ord til erstatning af forlegne og anstrengte ord. Nye livs-former genkender og begrunder sig med et nyt blik. Kun biologisk kan der tales om et universelt »vi organismer«.

Så i filosofiens blikskift kan vi møde verdens historie. Men det er ikke givet, at en epoke har sin mestertænker, som sætter ord på dens blik. Der er blikke, der diffust samler sig og sætter sig igennem som et juggernaut-hjul, drevet af mange øjne og ord. Merkantilismen, som i 1600-tallet ændrede Europas be-hovsstruktur, har ingen enkelt stemme. Også 1900-tallets velfærdssamfund æn-drede menneskers behovsstruktur og dermed deres måde at beskrive sig selv. Alle hændelser blev betragtet som socialt betinget, så det blev let og fristende at beskrive sig selv som et offer. Heller ikke her var der en mestertænker. Ingen har

14

Det

filo

sofis

ke b

likgivet en samlet fremstilling af velfærdens filosofi. Hjulet blev drevet af en uhellig alliance af erhvervsfolk, politikere, professionelle, massemedier og almindelige brugere, som alle havde deres særlige interesse i at se sig selv i velfærdens spejl, så velfærd ikke blot blev kompensation, men betragtet som samfundets højeste mål.

Der kan være magt i et filosofisk blik. Født af en praksis giver det teori til den praksis, det er født af, og bidrager til at befæste den. Før teorien kom praksis, rigere, mere plumret og smidigere end sin teori. Efter teorien kommer en for-vandlet praksis med andre ord.

Hinsides spørgsmålet om en filosofis sandhed står dens succes. Et blik er aldrig ubetinget sandt eller falsk. Men det kan blive sandt og gøres sandt, når det bærer en tidsånd og overtages af dens magthavere. Hvad der senere afsløres som illusioner kan have virkelige virkninger og på den måde være virkelige. Skønt der ikke findes hekse, er kvinder blevet brændt som hekse, mere skyldige, jo mere de bedyrede deres uskyld. »Heks« var et virkeligt begreb, et begreb i virkeligheden. Skønt mennesker ikke er ofre, kan de iagttage sig selv som ofre og modtage politisk og social opbakning, så et sprog om ofre bliver en social kraft.

Mestertænkere har succes med at give ord til de grupper, som for en tid sæt-ter samfundets dagsorden. Det filosofiske blik bliver politisk, når det overtages af magthavere og får monopol på sandheden, så den filosofiske diskussion bliver asymmetrisk: Nogle ord lever i institutionernes praksis og vejer tungere end andre. Derfor er der ikke kun symbolsk vold i det filosofiske blik, men måske også politisk vold efter det, når andre blikke forfølges som forkerte og perverse blikke.

En bedre filosofi erstatter ikke en dårligere, fordi filosofi, som søger ned til grundlaget, af den grund ikke råder over en stærk bevislogik. Et grundlag kan ikke begrundes – kunne det, var det ikke grundlag. Filosofiens historie er både dens memoirer og dens forråd af temaer og tankeprogrammer, som kan justeres og genbruges. I kæden af filosofiske blikke øjner man den store verdenstid, den mellemstore samfundstid og den lille hverdagstid.

Vi skal følge træk af det filosofiske bliks historie. Udgangspunktet er udvalgte europæiske mestertænkere med en stærk virkningshistorie. De startede med at iagttage naturen og endte med at gøre iagttagelsen selv til deres tema. Spørgs-målet er, hvordan – og måske hvorfor – filosofiens blikke har fæstnet sig, altid med et blik for andre blikke. Filosofi er en kampform. Ord mod ord, argument mod argument, tese mod tese – og nogle gange politi mod kættere.

15


Læsevejledning

Det filosofiske blik• er skrevet for nysgerrige amatører. Der fokuseres på enkelte mestertænkere, ikke på gennemgående •temaer.Gennem iagttagelse af filosofi præsenteres en filosofi om iagttagelse.•Råmaterialet er hovedværker, som citeres og diskuteres. •Det uskyldige bedrag er, at mestertænkere kan forstås på egne •præmisser.Sekundær litte ra tur er stort set udeladt. •Ingen er behandlet retfærdigt eller i sin helhed. •De udvalgte mestertænkeres liv, tanke og tid er kædet sammen. •Der er kun valgt europæiske filosoffer. •Erken delsesteori er nedtonet i forhold til moralfilosofi og politisk •filosofi.Turen stopper ved moderne mestertænkere og er selv her stærkt •selektiv.

Det filosofiske blik har udviklet sig gennem gennem sytten år. Dens utallige hjælpere er usynlige, und tagen for dem, som kan læse mellem linjerne. Så ja, der tyvstjæles og leveres hælervarer, og der siges ikke tak for lån, fordi de be-stjålne, tyvegodset og gerningsstedet er gået i glemmebogen. En rettidig omhu ville have leveret hundredvis af taknemlige fodnoter ved siden af de hundredvis af fodnoter, som henviser til mestertænkernes pragtfulde tekster. Men den tid, hvor regnskabet kunne bringes i orden, er for passet. Inspirationerne er, som den blonde androide siger i Blade Runner, forsvundet som tårer i regnen. Fire hjælpere skal dog takkes. Mine kolleger, Øjvind Larsen, Tommy Moes-by-Jensen og Sverre Raffnsøe, ved på udvalgte punkter mere om det, jeg skriver om, end jeg selv gør. De supplerede min viden og korrigerede mine fejl. Tak også til Claus Bratt Østergaard, som læste hele manuskriptet igennem og fangede mange torsk, både i ord og tanke. Hertil kommer en tak til de FLØK-studeren-de, som år efter år fik mig til at skærpe tanken.

Så læn Dem frem, løsn sikkerhedsbæltet og nyd at iagttage, gerne dråbevist, hvordan filosoffer, som iagttager verden, selv bliver iagttaget, og hvordan De, som læser, kan føje endnu en etage til iagttagelsens højhus. Nyd en samling af blandede bolsjer trukket op på en rød bliktråd. Og lad være med at spise dem alle sammen på en gang. Det bliver man sindssyg af.

det filosofiske blik

Documents