demonstration af praktisk økologisk drift. · thomas linulf startede på espehøjgaard i 1989 med...

1Økologisk Rådgivning I/S 2003

Demonstration af praktisk økologisk drift.

Vi har i 2003 startet et nyt projekt „Demon-stration af økologisk planteavl på tre fuldtids-bedrifter i Vestsjælland“. Ønsket med projek-teret er at fremvise praktisk økologisk plante-produktion. Blandt andet for at skepsis blandtkonventionelle planteavlere og deres konsu-lenter forhåbentlig kan erstattes af bedre kend-skab til produktionsmetoderne og de økono-miske resultater i den økologiske drift. De trebedrifter der deltager i projektet er:

Espehøjgaard, v/ Thomas Linulf, Sandved.

Stengården, v/ Claus Petersen, Svebølle.

Egebjerggård og Gelstrupgård, v/ Jesper Ad-ler, Egebjerg, Nykøbing Sj.

I det efterfølgende er de tre bedrifter nærmerebeskrevet. Det økonomiske udbytte er bereg-net for udvalgte afgrøder på bedrifterne. Åretsaktuelle udbytter og opnåede/forventede pri-ser på afgrøderne ligger til grund for beregnin-gerne. Den opnåede hektar- og økologistøtteindgår også i indtægten. På udgiftssiden har vimedregnet udførte handlinger i marken – en-ten til vejledende maskinstationstakst for 2003eller til landmandens egen takst, hvis der ergennemført en maskinanalyse.

Espehøjgaardaf Jesper Hansen

Thomas Linulf startede på Espehøjgaard i 1989med 24 ha. I dag hører der knap 75 ha til ejen-dommen. Markerne ligger lige omkring går-den og i umiddelbar nærhed af kysten. Allemarker påbegyndte omlægning til økologiskdrift i september 1999. Indtil sidste år passedeThomas selv alle sine marker. I år er der indgå-et en pasningsaftale med en økologisk land-mand i nærheden på hovedparten af jorden.Det giver Thomas mere tid til alle de andreopgaver han har. Det omfatter bl.a. at væreplejefamilie for tre børn. Som noget nyt erThomas i færd med at indrette en af driftsbyg-ningerne med værelser. De skal anvendes sombolig for unge mennesker over 18 år, der sta-dig har brug for støtte og familiære forhold.Der er ikke nogen større animalsk produktionpå ejendommen. Det begrænser sig til et parammekøer plus opdræt og et par heste.

Markplan og udbytter 2003I tabel 1 er årets afgrøder og gødningstildelingvist. Arealet har i år været dyrket med knap50% vårsæd (havre og ærter), godt 20% vin-terhvede, knap 20% frø (hvidkløver, karse ogradis) og 11% diverse (brak og græs). Gødnin-

gen prioriteres til afgrøder, der giver det høje-ste afkast for den tilførte gødning. Dvs. i prior-teret rækkefølge: Karse, radis, vinterhvede oghavre. Markproduktion er altså lagt an på pro-duktionen af frø, konsumkorn og ærter. Vinter-hveden fra høst 2003 afsættes på brødkon-trakt. Havren dyrkes for at opfylde en grynkon-trakt der udløber i år. Ærterne dyrkes til foder.Ca. halvdelen af avlen kan opbevares på ejen-dommen. Foderbælgbrakken anvendes til fo-der til egne dyr, eller sælges som hø.


Tabel 1. Markplan, gødskning og udbytter, Espehøjgaard 2003.

Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbyttenr. ha 2002 2003 ton/ha type1 hkg/ha

1 6.4 Byg/ært Havre Rise 20 S 531-1 6.8 Byg/ært Foderbælgbrak Kl.græs 0 - -2 8.1 Havre Ærter Pinochio 0 - 423 7.2 Vårbyg Hvidkløver Sonja 0 - 0.73-1 0.3 Kl. græs Kl. græs 0 - -4 12.0 Hvidkløver Vinterhvede Complet 25 S 495 2.0 Vinterhvede Radisefrø 50 S 105-1 0.8 Kl. græs Kl. græs 0 - -5-2 3.4 Vinterhvede Ærter Pinochio 0 - 426 4.6 Vinterhvede Karsefrø 50 S 97 0.8 Karsefrø Vinterhvede Complet 25 S 508 9.6 Ærter Havre, gryn Rise 20 S 5310 6.1 Vinterhvede Ærter Pinochio 0 - 4211 4.1 Karsefrø Vinterhvede Complet 25 S 49

1: S = Svinegylle

Hvidkløvermarken har to roller i sædskiftet.Denne ene er produktion af frø, mens den an-den er at fungere som kvælstofsamler. Efteraf-grøder bestående af kløvergræs har også væretanvendt som kvælstofsamler. Efterafgrødernenedprioriteres dog noget fremover, for at giveplads til bekæmpelse af rodukrudt i efteråret.

Forsyning af kvælstof med husdyrgødningkommer fra konventionel svinegylle. Der im-porteres den maksimalt tilladte mængde kvæl-stof (70 kg totalkvælstof pr. hektar). Gødnin-gen prioriteres til de afgrøder der giver det hø-jeste afkast, eller har den dårligste forfrugt.Gødningsmængden ligger på niveau med an-dre økologiske planteavlsbrug. Ukrudtsbe-kæmpelse sker med strigle og radrenser i ræk-keafgrøderne. Rodukrudtet forsøges bekæm-pet ved stubharvning i efteråret.

Hvidkløveren (Sonja) er udlagt i vårbyg. For atfå en mere sikker etablering af udlægget er ud-sædsmængden reduceret. Desuden er gød-ningsmængden reduceret. Kløverudlægget ersået efter ukrudtsbehandlingen i byggen varafsluttet. Såningen er sket med en 6 meterNordsten radsåmaskine. Ved høst er halmenfra dæksæden snittet ud over udlægget. Deref-ter er marken pudset helt i bund med brakpud-ser for at sprede halm og stubester mest muligt.I foråret er kløveren afpudset med får. Pga. enmeget lille belægning kunne fårene ikke følgemed kløvervæksten, og derfor er marken også

mekanisk afpudset. Angreb af snudebiller varmoderat, og der var da også en god frøsæt-ning. Desværre var afgrøden vanskelig at sam-le op, hvilket medførte et relativt stort spild.Varen er netop renset op, og det viste sig at derer høstet 66 kg frø/ha (renvare).

Karse er med i sædskiftet for anden gang i år.Det er tilsyneladende en nem afgrøde, der nuer lykkedes relativt godt to år i træk. Marken erfældet så tidligt som muligt, hvorefter der ernedharvet gylle. Derefter er der etableret falsksåbed 3 gange med en let opharvning og efter-følgende tromling. Karsen er sået den 16. aprilpå 50 cm rækkeafstand med ca. 10 kg/ha. Så-ningen er udført med enkornsmaskine. Efterfremspiring er marken radrenset 2 gange.Skårlægning skete den 24/7. Karsen blev tær-

9% 2%

23%

47%

19%VintersædVårsædFrøBrakDiverse

Figur 1. Arealfordeling 2003


Tabel 2. Forventet dækningsbidrag i karse og radise, Espehøjgård 2003.

Karse Radisemgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha

UdbytteAfgrøde 980 kg 20 19.600 1000 kg 20 20.000Ha-tilskud 0 0 0 0Øko-tilskud 1 1.100 1.100 1 1.100 1.100Brutto-indtægt 20.700 21.100

StykomkostningerUdsæd 10 kg 30 300 5 kg 300 1500Analyse/rensning 2.000 2000I alt 2.300 3500DB-I 18.400 17.600

Maskin- og arbejdsomkostningerGødningsudkørsel 50 tons 18 900 50 tons 18 900Stubharvning 5 165 825 5 165 825Pløjning 1 625 625 1 625 625Såbedsharvning 4 125 500 4 125 500Tromling 3 140 420 3 140 420Enkornssåning 1 435 435 1 435 435Radrensning 2 275 550 2 275 550Høst og hjemkørsel 1 1.010 1.010 1 1.010 1.010Tørring 980 kg 0 0 10 hkg 5 500I alt 5.265 5.765DB-II 13.135 11.835

Billede 2. Afblomstret karse d. 7. juli 2003 Billede 3. Radise i blomst d. 7. juli 2003

sket efter at have ligget på skår i knap 14 dage.Med et udbytte på knap 1000 kg/ha renvare,lever den ikke helt op til sidste års fine udbytte.Som det fremgår af tabel 2 og figur 2, er detøkonomiske udbytte dog stadig helt i top.

Radiserne er med for første gang i år. Jordbe-handling, gødskning og såning er udført påsamme måde som for karsen. Såningen er dog

sket en uge senere (22/4) med 5 kg/ha. Der erradrenset 2 gange. Afgrøden er skårlagt den12/9 og er efter at have ligget på skår i næstentre uger tærsket d. 1. oktober. Bortset fra hø-sten, der voldte lidt problemer, er radiser ogsåen nem afgrøde. Glimmerbøsserne var tem-melige hårde ved den, og der blev mistet man-ge skulper på grund af dem. Alligevel ser detud til at udbyttet kommer til at ligge på ca.


1000 kg/ha. Med en pris på ca. 20 kr/kg kom-mer dækningsbidraget alligevel til at ligge påniveau med karsen (se tabel 2 og figur 2).

Vinterhveden (Complet) er er for hovedpartensvedkommende placeret efter sidste års hvid-kløver. Den øvrige del er sået efter karse, derogså er en udmærket forfrugt. Hveden er strig-let en gang i efteråret, og var ren for frøukrudt.I marken efter hvidkløver har marken væretplaget af kvik og skræpper, der begge har haftplads til at brede sig i kløveren. Gyllen er ud-bragt ad én gang med ca. 28 t/ha svarende tilca. 135 kg total-N/ha i medio maj. Udbyttetligger på lige knap 50 hkg/ha. Med god for-frugt og gylletilførsel burde den have givetmere. Den sene tildeling af gyllen i en tør peri-ode, har sandsynligvis kostet udbytte.

Havren (Rise) er først og fremmest med i mark-planen, fordi Thomas har kontrakt på leveringaf havre til gryn, på de "gamle" betingelser,med en pris på over 170 kr/hkg. Desuden be-tyder dens fremragende dyrkningsmæssigeegenskaber, at den egner sig de fleste steder.Den er sået i begyndelsen af april med 160 kg/ha. Der er tilført ca. 100 kg total-N/ha før så-ning. Marken er striglet en gang. Afgrøden harhele sæsonen set godt ud og uden ukrudt afbetydning. Den kvitterede da også med et ud-bytte på over 50 hkg/ha af en god og tør kvali-tet, men lidt lav HL-vægt.

Ærterne (Attika) har udgjort 17,6 ha i år. De ersået tidligt og kom fint. Der er kun striglet engang. Alligevel var afgrøden forholdsvis ren.Der var ikke væsentlige problemer med lus.Ærterne kviterede da også med at give om-kring 42 hkg/ha. Udover et pæn udbytte har deogså frigivet ekstra kvælstof til hveden. Dervar etableret udlæg af persille i den ene ærte-mark. Da ærterne var meget kraftige og detsamtidig blev tørt, blev udlægget for tyndt ogmåtte derfor harves op.

Brakmarkerne er i år flyttet hjem efter at haveværet placeret i Nordjylland. Der er udsået enkløvergræsblandíng, der opfylder foderbælg-plantekravet. Marken kan dermed levere fodertil kreaturene. Overskudsproduktionen sælgesi form af hø. Indtil videre får den lov til at liggei samme mark. Om den senere skal med rundti sædskiftet er endnu ikke afgjort.

Økonomi i udvalgte afgrøder.I tabel 2 kan man se en detaljeret opgørelse afdet forventede økonomiske resultat for karseog radise på Espehøjgård. En sammenligningaf alle afgrødernes dækningsbidrag-II for 2003kan ses i figur 2. Med undtagelse af prisen påærterne er alle de øvrige priser fastlagt i kon-trakter. Hvede, havre, karse og radise er medfast pris, mens kløveren afregnes med 200%over den tilsvarende konventionelle sort. Enprisliste med de tilsvarende afgrødepriser i frihandel kan ses forrest i beretningen. Udbytter iradise og hvidkløver er skønsmæssigt vurde-ret, da afgrøderne ikke er oprenset endnu. Ma-skinomkostninger er sat til nabopriser.

Både radise og karse har klaret sig vældig flot.På trods af at der er en relativ stor omkostningpå maskinsiden, ligger dækningsbidrag-II forbegge afgrøders vedkommende noget over10.000 kr/ha. Det eneste man i den situationkunne ærgre sig over var at arealet ikke varstørre! Hvede og havre ligger i kraft af høje af-regningsriser lige under 10.000 kr/ha i dæk-nngsbidrag II. Skulle de samme afgrøder afsæt-tes til dagspris ville dækningsbidrag-II faldemed omkring 4.000 kr/ha. Hvidkløveren gav145 kg/ha råvare. Efter oprensning var der kun66 kg/ha tilbage! Med en pris på omkring 65kr/kg incl. EU-støtte bliver dækningsbidrag-IIca. 3000 kr/ha. Ærterne kan i kraft af et pæntudbytte og rimelige ærtepriser komme op påover 6000 kr/ha. Forfrugtsværdien for bådekløver og ærter er ikke indregnet. Et gennem-snitligt dækningsbidrag-II på over 7.500 kr/hamå siges at være tilfredsstillende.

Figur 2. DB-II for Espehøjgård 2003

0 3.000 6.000 9.000 12.000 15.000

havre

brak

ærter

hvidkløver

græs

vinterhvede

radis

karse

Gns.

DB II, kr/ha


Egebjerggård & Gelstrupgårdaf Carsten Hvelplund Jensen og Lisbeth Frank Hansen

Egebjerggård og Gelstrupgård ligger i nærhe-den af landsbyen Egebjerg syd for NykøbingSj. Gårdene ejes af Randi og Jesper Adler.Gelstrupgård blev overtaget efter Jespers far i1986, mens Egebjerggård blev købt 2000.

Landbrugsdriften omfatter 140 ha ager. De 2gårde bliver drevet som en enhed med Ege-bjerggård som den økologiske hovedgård. PåGelstrupgård findes en konventionel smågrise-produktion på basis af 160 årssøer. Produktio-nen foregår under reglen om samdrift af enøkologisk og ikke-økologisk enhed.

Markerne omkring Gelstrupgård påbegyndteomlægning i efteråret 1999 og har dermedværet drevet økologisk i fire år. Egebjerggår-dens marker begyndte omlægningen i 2002,.Disse afgrøder er derfor omlægningsafgrøder.

Markplan på Egebjerggård og GelstrupgårdMarkproduktionen har både i 2002 og 2003været koncentreret om produktion af brød-korn. I år har der været dyrket både vårhvedeog vinterhvede. Vårhvede har i gennemsnit gi-

vet 44 hkg/ha. Mellem de seks marker var deren vis variation i udbyttet, der primært kanhenføres til mængde og type af husdyrgød-ning. For eksempel er en vigtig årsag til for-skellen i udbyttet mellem mark 1 og 3, at dertil mark 3 er tilført kvægdybstrøelse, hvor denumiddelbare gødningsværdi er ret lav, mensmark 1 har fået svinegylle. Kvaliteten af helepartiet af vårhvede lå på et acceptabelt ni-veau, og afgrøden kunne derved godkendes tilbrødkorn. Dog lå indholdet af protein lidt iunderkanten med kun 11,0%.

Tabel 1. Markplan, gødskning og udbytter, Egebjerggård og Gelstrupgård 2003.

Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbyttenr. ha 2002 2003 ton/ha type hkg/ha

1 9.1 Vårhvede Vårhvede Vinjett 18+5 S+F 523 5.7 Vårhvede Vårhvede Vinjett 17+5 D+F 404 2.3 Vårbyg Lupin Bora - - 335 11.4 Vårbyg Vinterraps Canberra 30 S 277 3.0 Vårhvede Vårhvede Vinjett 18 S 438 4.4 Vårhvede Vårhvede Vinjett 18 S 4410 14.5 Markært Vinterhvede Pentium 17 S 5713 4.3 Vårhvede Vårhvede Vinjett 15 S 3915 10.9 Vårhvede Vårhvede Vinjett 20 F 3917 10.3 Vårbyg Lupin Bora - - 33

22 9.7 Vårbyg/havre Vinterbyg Ludo 17 S 2423 7.0 Lupin Vinterhvede Pentium 15 - 4524 17.0 Lupin Vinterhvede Pentium 15 S 3724-1 15.0 Vårbyg/havre Vårhvede/lupin Vinjett/Prima - - 43Div. 13.9 Brak Brak - - -25 2.0 Kløvergræs Kløvergræs - - -

Gødningstype: S = svinegylle, F = fast gødning, D = dybstrøelse


Vinterhveden har givet 57 hkg/ha, hvilket erlidt over landsgennemsnittet på 54 hkg/ha forplanteavl på lerjord. Proteinindholdet er målttil hhv. 9,6 og 10,6% af to forskellige firmaer.Hvilken prøve der komnmer til at gælde forafregningsprisen er endnu ikke afgjort.

Lupiner har i år været dyrket i både renbestandog i blanding med vårhvede. I renbestand erdet sorten Bora der blev dyrket på en fremavls-kontrakt. Udbyttet blev på 33 hkg/ha. I forholdtil landsgennemsnittet på 20 hkg/ha, så må etudbytte på 33 hkg betegnes som særdeles til-fredsstillende i år. Hvorvidt lupinerne kan an-vendes som såsæd vides endnu ikke.

Vårhvede/lupin blev dyrket som omlægnings-afgrøde med henblik på salg til en lokal mæl-keproducent. Udbyttet blev på 43 hkg/ha, el-ler ca. 10 hkg over landsgennemsnittet. Da derikke er tilført gødning til marken, må udbyttetbetegnes som meget tilfredsstillende.

Før omlægning havde vinterraps en fremtræ-dende plads i markplanen, og den findes nuogså i den økologiske markplan. Vinterrapsblev bredsået, og der sker således ikke nogenform for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Engod etablering og en tæt afgrøde er nok til atholde ukrudtet væk. Tilførsel af husdyrgød-ning inden såning giver rapsen en hurtig start.Udbyttet lå på 27 hkg/ha, hvilket er tilfredsstil-lende. Det ligger tæt på gennemsnittet for rapspå lerjord på østlige øer, som er ca. 25 hkg/ha.

På en stor del af omlægningsarealet blev derdyrket vintersæd. Dels vinterhvede iblandet

lidt triticale af hensyn til reglen om parallelavl,og dels blev der dyrket vinterbyg. Fælles fordisse arealer var, at udbyttet lå på et relativtlavt niveau, hvilket bør tilskrives en utilstræk-kelig gødningsforsyning. Desuden blev udbyt-tet i vinterbyg påvirket af skader i afgrødenudført af råger, som åd kernerne lige før høst.

Kvælstof til afgrøderneAfgrødernes forsyning med kvælstof sker gen-nem husdyrgødning, der kommer fra bedrift-ens egen konventionelle besætning af søer ogsmågrise, samt fra en anden konventionel svi-neproduktion svarende til i alt 60 kg N/ha.Desuden modtages en mindre mængde økolo-gisk dybstrøelse fra en nærliggende kvæggård,svarerende til 7 kg totalt N/ha. Den samledetilførte husdyrgødningsmængde ligger derforpå niveau med andre planteavlsbrug.

Afgrødeetablering og ukrudtsbekæmpelse påbedriften håndteres særdeles tilfredsstillende.Alligevel må udbytteniveauet angivet i tabel 1betegnes som værende „middel“. Hovedårsa-gen til at udbytterne generelt ikke ligger på detønskede niveau, skal findes i en utilstrækkeligkvælstofforsyning til afgrøderne. Den lidt fordårlige kvælstofforsyning har også påvirketproteinindholdet i både vårhvede og vinter-hvede og dermed afregningsprisen. Anvendel-sen af kløvergræs og kløverefterafgrøde somkvælstofsamlende afgrøde har indtil nu ikkeværet anvendt i særlig stor udstrækning. Detskyldes dels mislykket etablering af udlæg ogdels en generel højere prioritering af dyrkningaf korn på bekostning af en helårsafgrøde medkløver. Intentionen er dog, at kløver aktivt skal

Billede 3. Bora lupiner på Gelstrupgård ultimomaj 2003

Billede 2. Pentium vinterhvede på Gelstrup-gård ultimo maj 2003


indgå i sædskiftet i fremtiden. Her i 2003 erder etableret et godt udlæg af hvidkløver til frøefter vinterraps i mark nr. 5 og en hvidkløver-efterafgrøde efter vinterbyg.

Sammen med en fortsat dyrkning af lupiner,vil det næste år være muligt at fordele den til-gængelige mængde husdyrgødning på færremarker end det er sket i 2003, og derved vilgødningsforsyningen generelt blive bedre tilalle marker i sædskiftet.

Økonomi i markproduktionenI tabel 2 og 3 ses dækningsbidragsberegningerfor 4 udvalget afgrøder. Vi har valgt at medta-ge vårhvede og vinterraps, der har været dyr-ket som økologiske afgrøder, og desuden ervinterbyg og vårhvede/lupin medtaget somomlægningsafgrøder. Vårhvede/lupin anven-des ofte som 1. års omlægnings afgrøde, derkan høstes efter 1. september.

Prisfaldet på brødhvede fra 2002 til 2003 harbetydet, at dækningsbidraget for dyrkning afbrødhvede er faldet betydeligt. Alligevel er der

opnået et fornuftigt dækningsbidrag på lidt un-der 6.000 kr. som gennemsnit af bedriftensarealer med vårhvede.

Blandingsafgrøden af vårhvede og lupin blevdyrket som en omlægningsafgrøde. Det samle-de tilskud på 5.000 kr/ha er stærkt medvirken-de til det høje dækningsbidrag på ca. 6.500 kr/ha. Iblanding af lupiner betyder, at udbyttet

Tabel 2. Dækningsbidrag i økologisk vårhvede og omlægnings vårhvede/lupin. Ege-bjerggård og Gelstrupgård 2003.

Økologsik vårhvede Omlægnings vårhvede/lupinmgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha

UdbytteAfgrøde 44 hkg 140 6.160 43 hkg 125 5.375Ha-tilskud 1 2.450 2.450 1 2.450 2.450Øko-tilskud 1 1.050 1.050 1 2.550 2.550Brutto-indtægt 9.660 10.375

StykomkostningerUdsæd 205 kg 3.50 720 200 kg 6.30 1.260I alt 720 1.260DB-I 8.940 9.115

Maskin- og arbejdsomkostningerStubharvning 1.5 165 250 1.5 165 250Pløjning 1 625 625 1 625 625Gødningsudkørsel 20 tons 18 360 0 tons 18 0Såbedsharvning 2 125 250 2 125 250Såning 1 250 250 1 250 250Strigling 2.5 100 250 1 100 100Høst og hjemkørsel 1 1.010 1.010 1 1.010 1.010Tørring 0 hkg 3 0 43 hkg 0 0I alt 2.995 2.485DB-II 5.945 6.630

Billede 4. Canberra vinterraps på Gelstrupgårdultimo maj 2003


formentligt bliver højere end ved dyrkning afkorn i renbestand, når kvælstof mængden erbegrænset. Desuden er der mulighed for enhøjere afregning i kraft af en højere foderværdii den høstede afgrøde.

Tabel 3 viser det økonomiske resultat veddyrkning af omlægnings vinterbyg og økolo-gisk vinterraps. Vinterbyg blev primært sået forat komme hurtigere i gang med høsten og fordiafgrøden kun kunne afsættes som foder. Somtidligere nævnt blev udbyttet forholdsvist lavtpga. mangel på næringsstoffer og skader eftersorte fugle. Det ses også af dækningsbidraget,som er på ca. 4.200 kr/ha. Det endelige dæk-ningsbidrag er således noget mindre en detudbetalte tilskud. Til gengæld er der nu etable-ret et kraftigt kløverudlæg, som kan forsynenæste års afgrøde med kvælstof.

Generelt må dyrkning af vinterbyg betegnessom uinteressant for økologiske planteavlere,med mindre det sker på kontrakt til såsæd.Imidlertid kan dyrkning af vinterbyg komme

på tale, hvis man ønsker en tidlig høst for at fåmulighed for tidlig bekæmpelse af rodukrudt.

Vinterraps er den afgrøde, der har givet dethøjeste dækningsbidrag på bedriften i 2003.Det skyldes især et tilfredsstillinde udbytte,og at dyrkningsomkostningerne er forholdsvislave. Et dækningsbidrag af denne størrelse erimidlertid nødvendigt, da en rapsafgrødemed mellemrum helt eller delvis ødelæggesaf skadedyr f.eks. agersnegle eller rapsjord-lopper.

Her i efteråret er der igen etableret en vinter-rapsafgrøde til høst i 2004. Etableringen ersket meget tilfredsstillende. Hvis man, somdenne bedrift, er i stand til at frembringe etudbytte på 25-30 hkg pr. ha, bør man holdefast i vinterraps som afgrøde i sædskiftet, da vivurderer at afsætningen for raps også frem-over vil være stabil.

Tabel 3. Dækningsbidrag i omlægnings vinterbyg og økologisk vinterraps. Egebjerg-gård og Gelstrupgård 2003.

Økologisk vinterraps Omlægnings vinterbygmgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha

UdbytteAfgrøde 27 hkg 293 7.910 24 hkg 95 2.280Ha-tilskud 1 2.450 2.450 1 2.450 2.450Øko-tilskud 1 1.050 1.050 1 2.550 2.550Brutto-indtægt 11.410 7.280

StykomkostningerUdsæd 3.3 kg 90 300 200 kg 3.50 700I alt 300 700DB-I 11.110 6.580

Maskin- og arbejdsomkostningerStubharvning 1.5 165 250 1.5 165 250Pløjning 1 625 625 0 625 0Gødningsudkørsel 25 tons 18 450 13 tons 18 230Såbedsharvning 2 125 250 2 125 250Såning 1 250 250 1 250 250Strigling 0 100 0 1 100 100Skårlægning 1 460 460Høst og hjemkørsel 1 1.300 1.300 1 1.010 1.010Tørring 0 hkg 3 0 24 hkg 0 0I alt 3.585 2.090DB-II 7.515 4.490


��af Henrik Rasmussen

Tabel 1. Markplan, gødskning og udbytter, Stengården 2003.

Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbyttenr. ha 2002 2003 ton/ha type1 hkg/ha

1+2 6.5 Vinterhvede Karsefrø 35 S 91-1 1.0 Vinterhvede Salvie 0 - 03 4.2 Havre Vårhvede Vinjett 0 - 254+7 6.8 Havre Triticale Tricolor 30 S 385+6 8.2 Havre Lupin Prima 0 - 309 14.9 Vinterhvede Vårhvede Vinjett 30 S 5010 6.4 Karsefrø Vinterhvede Asketis 30 S 6011 7.8 Rødkløver Vinterhvede Asketis 25 S 5013+14 8.0 Vårhvede Rødkløver 0 - 216 2.6 Byg/havre/ært Triticale Tricolor 0 - 3517+18 6.9 Triticale Havre Revisor 20 S 4019+20 7.0 Triticale Havre Revisor 20 S 4021 1.8 Persillefrø Persillefrø 35 S 621-1 2.4 Lupin Vårhvede Vinjett 25 S 5021-2 4.0 Vårhvede Byg/ært Cicero/Pinochio 0 - 3522 3.0 Rajgræs Rajgræs 35 S 1022-1 2.4 Lupin Vårhvede Vinjett 25 S 5023 5.3 Vinterhvede Vårhvede Vinjett 35 S 5024 3.9 Spelt Vårspelt 34 D 2525 3.3 Spelt Vårspelt 0 - 2526 4.4 Vårhvede Vinterspelt 0 - 3027 6.0 Vårhvede Vinterspelt 19 D 3030 10.5 Rug Rug 20 S 3531 11.5 Byg/ært helsæd Byg/ærthelsæd Cicero/Pinochio 0 - 2500*33-1 4.1 Vedv. græs Havre/byg/ært 0 - 2000*34 9.5 Vårbyg Vårbyg 0 - 2036+3712.4 Vinterhvede Vårbyg 18 S 37Flere 27.7 Brak Brak - - -Flere 18.9 Vedv. græs Vedv. græs 0 - -Ialt 211.4

1: S = svinegylle, D = dybstrøelse. * = FE.

Claus Petersen driver 211 hektar forpagtetjord. Markerne er fordelt i "klumper“ forskelli-ge steder i Nordvestsjælland. Det største sam-lede areal ligger omkring Stengården ved Sve-bølle. Jordtype svinger meget - fra "grus iblan-det sten“ til lerjord. Samlet kan man sige ommarkerne, at der er mange sten og ikke så me-get god lerjord.

Claus Petersen startede som økologisk land-mand i 1996 sammen med Stengårdens ejer iet selskab, der drev cirka 40 hektar økologisk.I 2000 opløstes selskabet, og Claus Petersen


drev alene jorden videre sammen med cirka60 hektar, der blev omlagt i 2000. Siden er dertilforpagtet yderligere jord, der straks er om-lagt til økologisk drift. Claus Petersen lejerStengårdens driftsbygninger til maskiner og tilproduktion af 55 økologiske tyrekalve årligt.

Markproduktion er koncentreret om produkti-onen af frø og brødkorn. Der dyrkes havefrøsom for eksempel karse, persille og salvie. Afgræsmarksfrø dyrkes rødkløver og rajgræs.Vinter- og vårspelt dyrkes på kontrakt med ba-geriet Aurion. Vårhveden afsættes som brød-korn. Lupinerne dyrkes i fremavl.

De kvælstoffikserende afgrøder som rødkløverog lupin roterer i sædskiftet. Endvidere benyt-tes efterafgrøder med kløver som kvælstofsam-ler. Forsyning af kvælstof gennem husdyrgød-ning kommer primært fra konventionel svine-gylle. Der importeres den maksimalt tilladtemængde kvælstof (70 kg totalkvælstof pr. hek-tar). Svinegylle til vårsæd udbringes på ophar-vet pløjet jord og harves derefter ned. Ned-pløjning er ikke muligt i den arbejdsintensivetidsperiode for gylleudbringning. De ekstraharvninger giver en form for falsk såbed. Tilproduktionen af spelt anvendes dybstrøelse fraegen økologisk besætning.

Årets markplan, gødskning og udbytter kan sesi tabel 1. Frøudbytterne (karse, rødkløver, per-sille og rajgræs) er skønnet renvare, da partier-ne endnu ikke er renset. Udbytterne for vinter-og vårspelt er skønnede, da rumvægten fordisse ikke kendes helt præcist. Claus Petersenprøvede for første gang i år salvie, som er enflerårig afgrøde, hvor der først høstes andet år.

Etableringen slog fejl, fordi salvie vokser me-get langsom til at begynde med og derfor ikkekunne konkurrere med ukrudtet.

VårhvedeDer var vårhvede (sorten Vinjett) på fem mar-ker. Markerne blev alle vinterpløjet efter 2-3stubharvninger. Gylle blev bragt ud i slutnin-gen af marts. To af markerne havde lupin somforfrugt og blev gødsket med 25 tons/ha kon-ventionel svinegylle. To af markerne havdevinterhvede som forfrugt. Disse blev gødsketmed henholdsvis 30 og 35 tons/ha konventio-nel svinegylle. Mark 3 fik ikke gylle.

Ingen af vårhvedemarkerne blev striglet modukrudt hverken før eller efter fremspiring.Travlhed gjorde at tidspunktet blev forpasset.Heldigvis var maj måned i år helt ideel for vår-sæd – kølig og fugtig – så vårhveden fik godmulighed for at udvikle et godt rodsystem ogsætte sideskud, hvilket vårhvede ellers ikkegør i særlig høj grad. Midt på sommeren stodder nogle tætte vårhvedemarker med næstenintet ukrudt i bunden. Se billede 2.

Med hensyn til ukrudt var det også bemærkel-sesværdigt, at mark 23 nærmest var uden tids-ler på trods af, at der årene før havde være endel tidselkolonier. Tre gange stubharvninger idet lune efterår 2002 havde virkeligt et gjortstort indhug i bestanden.

I de fire marker, der fik gylle, var udbyttet igennemsnit 50 hkg/ha. Der var kun meget lilleforskel mellem markerne, selvom der var tomarker med lupin og to med vinterhvede somforfrugt. Proteinindholdet var 11,5% og al vår-

Billede 2. Medarbejder i blomstrende karse. Billede 3. Vårhvede den 26. juni.


Tabel 2. Forventet dækningsbidrag i rødkløver og lupin, Stengåden 2003.

Rødkløver Lupinmgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha

UdbytteAfgrøde 200 kg 35 7.000 3000 kg 1.60 4.800Frø-støtte/ha-tilskud 200 kg 1 2.820 2.820Øko-tilskud 1 600 600 1 680 680Brutto-indtægt 7.600 8.300

StykomkostningerUdsæd 3.0 kg 60 180 180 kg 6.00 1.080I alt 180 1.080DB-I 7.420 7.220

Maskin- og arbejdsomkostningerStubharvning 2 165 330Pløjning 1 625 625Såbedsharvning 1 125 125Kombiharvesåning 1 345 345Tromling 1 140 140Strigling 0 100 0Afpudsning 2 210 420Skårlægning 1 380 380Høst og hjemkørsel 1 1.450 1.450 1 1.010 1.010I alt 2.250 2.575DB-II 5.170 4.645

hveden er solgt som brødkorn. Mark 3 derhavde en dårlig forfrugt, og som ikke fik gylle,gav kun 25 hkg/ha af foderkvalitet.

VårspeltVårspelten på mark 25 blev sået efter en kraf-tig efterafgrøde bestående af selvsået rødklø-ver. Denne mark blev ikke tilført husdyrgød-ning. I mark 24 var der lidt hvidkløver som ef-terafgrøde. Denne mark fik 34 tons/ha økolo-gisk dybstrøelse. Spelten blev sået den 3. april.Selvom der ikke blev ukrudtsstriglet, kom der iden tætte afgrøde kun ganske lidt ukrudt. Ud-byttet kendes endnu ikke præcist. Der er hø-stet cirka 460 m³ ialt. Rumvægten er usikker,da kernerne er meget små i år. Der regnes medet udbytte på 25 hkg/ha i tabel 2.

LupinLupinsorten Prima blev sået den 20. april påen jord, der primært består af grus. Afgrødenblev hurtigt tæt, og var med undtagelse af en-kelte pletter med agersennep næsten udenukrudt af betydning i løbet af vækstsæson,

selvom der ikke blev ukrudtstriglet. Udbyttetblev imponerende 30 hkg/ha i et år, hvor lupi-ner ellers skuffede fælt de fleste steder. Lupi-nerne afsættes til fremavl, hvilket giver 25 kr/hkg over foderærteprisen.

RødkløverClaus Petersen har i flere år dyrket rødkløvertil frø. Dette års mark blev pudset af efterår og

Billede 4. Vårspelt den 26. juni.


Tabel 3. Forventet dækningsbidreag i vårhvede og vårspelt, Stengården 2003.

Vårhvede Vårspeltmgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha

UdbytteAfgrøde 50 hkg 135 6.750 25 hkg 250 6.250Ha-tilskud 1 2.450 2.450 1 2.450 2.450Øko-tilskud 1 870 870 1 600 600Brutto-indtægt 10.070 9.300

StykomkostningerUdsæd 200 kg 3.50 700 200 kg 5.50 1.100Husdyrgødning 30 tons 0 0 18 tons 0 0I alt 700 1.100DB-I 9.370 8.200

Maskin- og arbejdsomkostningerStubharvning 2 165 330 0 165 0Pløjning 1 625 625 1 625 625Gødningsudkørsel 30 tons 18 540 18 tons 14 250Såbedsharvning 2 125 250 2 125 125Kombiharvesåning 1 345 345 1 345 345Tromling 0 140 0 0 140 0Strigling 0 100 0 0 100 0Høst og hjemkørsel 1 1.010 1.010 1 1.010 1.010I alt 3.100 2.355DB-II 6.270 5.845

forår på grund af mange tidsler og kvik. Råva-reudbyttet blev 280 kg/ha, hvilket formentlig-giver 200 kg renvare. Udbyttet blev så lavt pågrund at store pletter med meget kvik.

Økonomi i udvalgte afgrøderDækningsbidrag for fire udvalgte afgrøderfremgår af tabel 2 og 3. Det højeste dæknings-bidrag blandt de udvalgte afgrøder har Claus

Billede 5. Lupin (Prima) den 26. juni.

Petersen opnået i vårhvede på grund af det hø-je udbyttet af god kvalitet. Også vårspelt hargivet et pænt dækningsbidrag. Dækningsbi-dragene for rødkløver og lupin må også sigesat være pæne i betragtning af henholdsvis dendårlige rødkløver og det dårlige lupinår.

MaskinomkostningerClaus Petersen fik i 2002 udført en maskinana-lyse, der viste den præcise udgift til maskin-handlingerne i marken. Da afgrødevalg ogmaskinpark ikke er væsentlig anderledes i2003, kan man stadig regne med samme tak-ster for de handlinger Claus Petersen udfører.Anvendes disse bliver dækningsbidrag forovenstående fire afgrøder som følger:

Afgrøde Maskin- og arbejdsomk DB-IIkr/ha kr/ha

Vårhvede 2.364 7.006Vårspelt 1.764 6.436Lupin 2.047 5.173Rødkløver 1.259 6.361

demonstration af praktisk økologisk drift. · thomas linulf startede på espehøjgaard i 1989 med...

Documents