care nr4 2014

Download Care nr4 2014

Post on 06-Apr-2016

218 views

Category:

Documents

1 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Sammen står vi stærkere

TRANSCRIPT

  • SAMMEN STR VI STRKEREFllesskab og bred opbakning er afgrende for CARE Danmarks arbejde. Bde ude og hjemme

    Nr. 04 - 2014

  • | FRA REDAKTREN |

    | 2

    CARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 Kbenhavn STELEFON 35 200 100 E-MAIL care@care.dk WEBSITE www.care.dkOPLAG 31.000 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151

    ANSVARSHAVENDE Marianne Haahr REDAKTR Mette Noppenau REDAKTION Liv Helstrup stergaard, Nanna Apergis, Helene Chret, Sutikamon Hjrup E-MAIL redaktionen@care.dk LAYOUT Sutikamon HjrupKORREKTUR Lene Bruhn FORSIDE Illustration: CARE Danmark

    REDAKTIONEN

    I dette nummer stter vi fokus p fllesskaber. Store og sm fllesskaber. Lokale og nationale fllesskaber. Klassiske fllesskaber og nye typer af fllesskaber. For selvom mange dropper forsamlingshuset til fordel for Facebook, interagerer vi stadig med hinanden. Det foregr bare i stigende grad i digitale fllesskaber.

    Mere end tre millioner danskere er p Facebook. Nsten to millioner danskere bruger Linkedin. Godt 500.000 danskere har en profil p Instagram for ikke at nvne Twitter, YouTube og Google Plus. De digitale flles-skaber er ikke kun forbeholdt de unge, som er fdt med en mobiltelefon i hnden. Seniorerne er ogs med p den digitale blge. Det er kort sagt en bred samfundstendens. Men selvom fllesskaberne flytter sig til cyberspace, giver udvekslingen mellem mennesker stadig vores liv vrdi. Det giver os flelsen af at vre en del af et strre fllesskab.

    Og danskerne bakker op om fllesskabet. Her i magasinet kan du for eksempel lse, at 64 procent sidste r gav penge til velgrenhed, og 71 procent mener, at vi er forpligtet til at hjlpe andre.

    CARE Danmarks arbejde handler ogs om fllesskab. Opbakning fra danskerne er grundstenen i vores arbejde. Det er her vi samler kraft og midler til at styrke civile fllesskaber i ulandene, hvor den slags mobilisering sjldent har et strkt rodfste. Og at st sammen er essentielt, hvis man vil sikre sine rettigheder og skabe forandring i politisk svage stater. Det har de blandt andet lrt i Ghana. Ls hvordan p side 4.

    Med de nye digitale redskaber ophves landegrnserne, og vi kan nemt kommunikere p tvrs af kloden. Det betyder blandt andet, at du kan komme helt tt p indbyggerne i vores klimalandsby Kasapo i Tanzania ved at besge Care.dk eller flge klimadebatten p vores facebookside.

    Vi bliver glade hver gang vi fr et like p Facebook, et besg p Care.dk og et klik p vores elektroniske nyhedsbrev. Det vidner nemlig om, at I bakker op om CARE Danmarks fllesskab. Allermest glade er vi dog for vores medlemmer. Jer der holder fast og tiltrkker nye medlemmer til CARE-fllesskabet. Vi har interviewet tre trofaste CARE-medlemmer om fllesskab. Md dem p side 16.

    De, du og jeg er en del af det globale fllesskab. Et fllesskab som i en tid med konflikter og klimakriser krver at vi rykker tttere sammen og hjlper hinanden. For sammen er vi strkest.

    Mette Noppenau, redaktr

    SAMMEN ER VI STRKEST

    | Fot

    o:

    CAR

    E Da

    nmar

    k -

    Niko

    laj H

    oum

    ann

    Mor

    tens

    en |

  • | 3

    LANDSBYER STR STRKT I FLLESSKAB

    Vi kendte lovgivningen, og vi vidste, at mineselskabet skulle have talt med os, fr de begyndte at grave i vores jord. S vi ville ikke lade dem arbejde her.

    Hvis du underviser mennesker i deres rettigheder og i, hvad de kan f ud af at deltage i politiske processer, s kommer resten af sig selv. De ved prcis, hvad de skal gre, og de gr i gang med det samme. Hvis lokal- samfundene str sammen, kan de opn meget.Samuel M. Mawutor, programkoordinator i CAREs partnerorganisation, Civic Response.

  • S m det vist vre nok, siger Ana Gyetua, efter at hun og hendes to veninder er blevet fotograferet p kryds og tvrs fra flere forskellige vinkler. Ana Gyetua p 55 r, Teresa Darko p 47 r og 44-rige Elisabeth Obeng er alle fra landsbyen Saamang i det vestlige Ghana. Ingen af de tre kvinder virker synderligt begejstrede for at f pladsen i rampelyset, da CARE er p besg for at hre, hvordan de tog kampen mod et multinationalt mineselskab op. En ulige kamp, som kvinderne og deres landsby alligevel vandt.

    ET STIGENDE PROBLEM FOR LOKALBEFOLKNINGENDe tre kvinder i Saamang str langt fra alene med problemet om minegiganterne. I mange dele af det vestlige Ghana har minedrift frt til voldsom forurening af vandet. Den ghanesiske regering giver mineselskaberne lov til at foretage boringerne mod en betaling til regeringen. Ofte ser de lokale familier, der m afgive deres landbrugsjord til mine- selskaberne, kun en symbolsk del af det belb. I vrste fald fr de slet ingen kompen-sation for den tabte jord.

    Regeringen gr ikke s meget op i, hvordan befolkningen lever, s lnge politikerne kan vise en flot nationalkonomisk vkst p papiret, siger Lisbeth Mller, der er programchef hos CARE Danmark.

    For at komme problemet til livs sttter CARE Danmark to lokale ghanesiske organisationer, Civic Response og Forest Watch Ghana, som tager kampen op sammen med lokalbefolkningerne.

    Kvinderne og deres naboer i Saamang har gennem undervisning fra de to lokalorganisationer opdaget, at de har rettigheder. Blandt andet siger loven, at et selskab, der vil udvinde

    ressourcer fra Ghanas skove, skal konsultere landsbyens beboere og have deres tilladelse, fr de kan begynde arbejdet i lokal-omrdet.

    SIGER NEJ TIL FORURENING OG JORDTYVERIDen viden havde Ana Gyetua og hendes to veninder fet gennem CARE, da mineselskabet Golden Star Resources i 2011 kom til landsbyens skov for at gre klar til udgravningerne.

    Vi havde lrt om lovgivningen, og vi vidste, at mineselskabet skulle have talt med os fra lokalomrdet, fr de begyndte at grave i vores jord. S vi ville ikke lade dem arbejde her, siger Ana Gyetua.

    Ana Gyetua, hendes gtemand og deres otte brn lever, ligesom Elisabeth Obeng, Teresa Darko og de fleste andre af Saamangs

    2.500 indbyggere, af familiens lille landbrug i udkanten af landsbyen. Og netop udsigten til at miste eller f forurenet deres landbrugsjord var isr, hvad der fik kvinderne til at tage handling over for mine- selskabet.

    P det tidspunkt var vores strste frygt, at vi ville blive

    frataget vores jord, hvis mineselskabet rykkede ind i landsbyen. Vi var ogs bange for, at vi ville miste vores drikkevand, fordi floderne blev forurenet. Og at de penge, mineselskabet ville betale os som kompensation, ikke engang ville rkke til, at vi kunne tage os af vores brn, siger Ana Gyetua.

    PRESSE OG PROTESTER SKRMMER GULDGRAVERNEDa Ana Gyetua og resten af Saamangs indbyggere erkendte, at Golden Star Resources ikke havde tnkt sig at overholde lokal-befolkningens rettigheder, kontaktede de CAREs ghanesiske partnere. Civic Response hjalp dem med at stable et pressemde

    Tre kvinder fra en lille landsby i det vestlige Ghana ville ikke finde sig i, at et mineselskab stjal deres jord. Efter at have modtaget undervisning i deres rettigheder af CARE, arrangerede kvinderne en demonstration, og sammen med deres landsby jagede de mineselskabet vk.

    LOKALT FLLESSKAB BANKER MINEGIGANT P PLADS

    Vi kendte lovgivningen, og vi vidste, at mineselskabet skulle have talt med os fra lokalomrdet, fr de be-

    gyndte at grave i vores jord, s vi ville ikke lade dem arbejde her

    Nikolaj Houmann Mortensen, CARE Danmarks praktikant i Ghana

    | 4

    | FLLESSKAB |

  • LOKALT FLLESSKAB BANKER MINEGIGANT P PLADS

    p benene. Her fik lokalbefolkningen udtrykt deres bekymringer over for bde den lokale og den nationale presse. Pressen mdte talstrkt op, da mineselskabet kort efter kom til Saamang med deres udstyr for at stte gang i boringerne. De tre kvinder og flere andre kvinder fra landsbyen arrangerede omgende en protestdemonstration, der kom til at tlle stort set alle lokalomrdets indbyggere.

    Vi var rasende, tog vores undertj af og viftede det op i hovedet p mineselskabets ansatte for at vise vores utilfredshed. De blev s bange, at de flygtede. De ved, at sdan en opfrsel p ingen mde er normal for en afrikansk kvinde, siger Teresa Darko.

    SELSKABET LIDER NEDERLAGGolden Star Resources trak sig tilbage, og efter bde medieomtale og pres fra lokale myndigheder gik selskabets ledelse med til at mde lokalbefolkningen for at diskutere en aftale. Men efter timers forhandling ville Saamangs indbyggere stadig ikke lade selskabet grave i deres jord, og Golden Star Resources mtte pakke deres udstyr sammen og forsvinde. Og det udfald

    fortryder ingen af de tre kvinder fra Saamang:

    Andre landsbyer, der har ladet mineselska-ber arbejde uforstyrret, har nogle gange svrt ved at f nok at spise. Her har vi stadig mad ret rundt, og vores vand har ikke taget skade, siger Teresa Darko.

    Hvis et mineselskab en anden gang lgger op til at stte ind i omrdet omkring Saamang uden frst at forhre sig hos den lokale befolkning, siger de tre kvinder i kor:

    Vi vil gre det samme igen.

    P de flgende sider kan du lse, hvordan beboerne i landsbyen Gyasikrom i Ghana smed et storstjlende tmmerfirma p porten.

    Faktabokse:Uddannelse i rettigheder giver store sel-skaber modstandI Ghana udnytter mine- og tmmersel-skaber ofte lokalbefolkningers mang-lende viden om lovgivningen. Siden 2005 har CARE Danmark uddannet sm landsbyer i deres rettigheder, og senere har Forest Watch Ghana, Civic Response og deres samarbejdspartnere med sttte fra CARE Danmark holdt regelmssige Forest Forums i lokalsamfundet. Her bliver de lokale bliver oplyst om deres

    Uddannelse i rettigheder giver store selskaber

    modstand I Ghana udnytter mine- og tmmerselskaber

    ofte lokalbefolkningers manglende viden om landets lovgivning og deres egne rettigheder.

    Siden 2005 har CARE uddannet lands-byer i rettigheder. Efterflgende har Forest Watch Ghana og Civic Response med sttte fra CARE Danmark holdt folkemder. H