OK 2014: Vagtordning til skorstensfejerne

OK 2014: Forlis på VVS-området04 |

09 |

Forsvar din overenskomstVVS SOM I 1970’ERNE

08 |

LAVESTE ARBEJDSLØSHED I 6 ÅR 03 |

Med på job:

BLIKKENSLAGERMED 50 ÅRS JUBILÆUM

12 |

UDFYLD DITOPLYSNINGS-

KORTOG VIND EN

IPAD

BLIK RØRFAGBLADET BLIK OG RØR NR. 10 2014

14

20 BLIKKENSLAGER OG JERNMAND06 07 AKKORDFOLK OPLEVER SMØL

MED AKKORDAFTALESEDLERUTILFREDSE BYGNINGSARBEJDERE KÆMPER MOD SOCIAL DUMPING

Foto

: Tho

mas

will

ads.

FAGBLADET BLIK OG RØR

Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Max MeyerRedaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkDesign og produktion: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 31. oktober.Forsidefoto: Carsten Ingemann.

LEDER

Der er igen kommet godt gang i den dan-

ske byggebranche. Antallet af konkurser i

byggebranchen er de laveste siden 2006,

og de seneste tal fra Danmarks Statistik

viser også, at ledigheden i byggeriet igen

er faldet.

Den positive udvikling smitter også af

på medlemmerne i Blik- og Rørarbejder-

forbundet. Siden den økonomiske krise

sendte antallet af ledige på himmelflugt

i efteråret 2008, er den gennemsnitlige

ledighed på landsplan nu nede på blot

4,2 procent. Nogle steder har virksom-

hederne endda problemer med at skaffe

folk nok til de opgaver, de er i gang med.

Det er rigtig gode nyheder, og vi burde

alle gå rundt med et stort smil og armene

hævet. Men det er der alligevel ingen

som helst grund til. For midt mellem alle

de positive tal, gemmer der sig også en

tendens, vi helst vil være foruden. For

selv om opsvinget giver mere arbejde, så

har vi en gruppe unge svende, som altid

står bagerst i køen, når virksomhederne

skal bruge flere folk.

For gruppen af unge svende under

25 år er ledigheden på landsplan på

12,3 procent, og det er altså alt for højt

i forhold til landsgennemsnittet for alle

medlemmer. Det er noget rigtig skidt.

Det er ikke det eneste sted, at de

unge bliver svigtet. På trods af opsvinget

optages der stadig alt for få lærlinge, og

det gælder både VVS- og skorstensfejer-

branchen.

I Blik- og Rørarbejderforbundet opfor-

drer vi derfor til, at give plads til flere af

de unge svende og nye lærlinge, når I

ude i virksomhederne og i akkordsjakke-

ne skal bruge ekstra arbejdskraft. Udover

at hjælpe de unge, er der også en anden

god grund til dette.

I de kommende år meldes der om

massiv mangel på dygtige håndværkere.

Det bliver en manglevare, og derfor er

der er ingen som helst tvivl om, at hvis

vi i branchen ikke selv kan levere den

fornødne arbejdskraft, står andre klar til

at overtage vores arbejde.

Det er en situation vi for alt i verden

skal undgå.

GIV PLADS TIL FLERE AF DE UNGE

I Blik- og Rørarbej-derforbundet op-

fordrer vi derfor til, at give plads til flere af de unge svende og nye lærlinge, når I ude i virksomhederne og i akkordsjakkene skal bruge ekstra arbejdskraft.

Max Meyer

Forbundsformand

2 | BLIK OG RØR 10-2014

BLIK OG RØR 10-2014 | 3

GIV PLADS TIL FLERE AF DE UNGE

BLIK OG RØR 10-2014 | 3

Ledigheden blandt VVS’ere og blikken-slagere falder fortsat. I august er ledighe-den opgjort til blot 4,2 procent, og det er den laveste ledighed siden efteråret 2008.

DER ER ØGET grund til optimisme. De mange bygge- og

renoveringsprojekter over hele landet har positiv indfly-

delse på ledigheden blandt Blik- og Rørarbejderforbundets

medlemmer.

Det er særligt de mange store bygge- og anlægsopgaver, som

sørger for den lave ledighed, men også energirenovering i både

det offentlige og private betyder øget efterspørgsel på VVS’ere og

blikkenslagere.

Den seneste opgørelse over ledigheden fra Byggefagenes

Arbejdsløshedskasse viser, at ledigheden blandt forbundets med-

Kreds Ledige i procent

Nord-Midtjylland 3,9 %

Sydjylland-Fyn 3,4 %

Sjælland-Bornholm 4,4 %

København 5,0 %

Totalt 4.2 %

FULDTIDSLEDIGE VVS’ERE I UGE 34 - 2014

lemmer i VVS-branchen i august

var på blot 4,2 procent. Det er

den laveste ledighed siden

finanskrisen sendte tusindvis af

bygningsarbejdere i arbejdsløs-

hedskøen i efteråret 2008.

Herefter steg ledigheden

konstant frem til foråret 2010,

hvor den gennemsnitlige ledig-

hed for VVS’ere og blikkenslagere

toppede med 15 procent. Siden er det

langsomt gået den rigtige vej, og særligt

i de seneste par år er der igen kommet gang

i byggeriet.

Malurt i bægeretPå landsplan er ledigheden nogenlunde jævnt fordelt. Den

laveste ledighed er registreret i Kreds Sydjylland-Fyn, hvor blot

3,4 procent af VVS’erne var ledige i uge 34, mens ledigheden i

København var på 5,0 procent.

De eneste som tilsyneladende endnu ikke har fået glæde af

opsvinget i byggeriet, er de yngste svende under 25 år. For den

gruppe er ledigheden på landsplan målt til hele 12,3 procent.

Særligt for de unge svende øst for Storebælt er den gennemsnit-

lige ledighed over 15 procent.

Også ledigheden for svende mellem 25 og 30 år er høj. Her var

ledigheden i august på 6,9 procent i forhold til landsgennemsnit-

tet på 4,2.

Murere topper ledighedenBlandt alle bygningsarbejdere og håndværkere var 3.500 uden

arbejde i august, hvilket svarer til 4,1 procent.

Den højeste ledighed har murerne i 3F med 5,6 procent, mens

bygningsmalerne følger lige efter med 5,2 procent. Elektrikerne

har med 2,2 procent laveste ledighedsprocent.

Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at arbejds-

løsheden for hele arbejdsmarkedet i juli var 5,1 procent.

LAVESTE ARBEJDSLØSHED

I

ÅR

KORT NYT

4 | BLIK OG RØR 10-2014

TREDOBLINGAF PÅBUD FOR MANGELFULD OPLÆRING

Der er sket en tredobling i antallet af afgørelser for manglende instruktioner og

oplæring fra 2011 til 2013, viser tal fra Arbejdstilsynet.

Der er lige så stor risiko for, at du kommer ud for en arbejdsulykke på din

første arbejdsdag, som i de følgende fire uger tilsammen, viser erfaringer fra

Arbejdstilsynet.

Når der er sket en arbejdsulykke, kan Arbejdstilsynet ofte spore ulykkerne

tilbage til arbejdsgiverens manglende instruktion og oplæring af medarbejderne.

Og netop antallet af afgørelser, som tilsynet har truffet for manglende instruk-

tion og oplæring, er steget fra 172 i 2011 til 582 i 2013.

Ulykker på grund af manglende oplæring og instruktion forekommer i alle

brancher, men ses især i bygge- og anlægsbranchen samt industri. Det er ar-

bejdsgiveren, der har ansvaret for, at de undgås.

Antal afgørelser 2011 2012 2013 Total

Afgørelser uden påbud 2 2 17 21

Påbud 51 109 141 301

Straks påbud 119 243 424 786

Total 172 354 582 1.108

Afgørelser om manglende oplæring og instruktion

Kilde: Arbejdstilsynet.

I et brev til EU-kommissionen

beskylder Polen det danske RUT-

register for at være i strid med den

frie bevægelighed.

Det er den polske vicepremiermi-

nister, Janusz Piechociski, der i et

brev til EU-kommissionen udtryk-

ker bekymring over det danske

RUT-register, der i dag er et vigtigt

redskab i indsatsen mod social

dumping.

RUT-registret benyttes af både

Skat, Arbejdstilsynet og fagbevæ-

gelsen til blandt andet at udtrække

oplysninger for at finde adresser

på de østeuropæiske virksomheder

i Danmark, så der kan stilles over-

enskomstkrav.

Det skal det blive ved med, me-

ner sekretariatsleder i BAT-kartellet

Gunde Odgaard. Han mener ikke,

at registret er i strid med den frie

bevægelighed.

- Der er ikke noget at komme

efter. Jeg er træt af polakkerne og

deres angreb på vores system - og

det er mange andre lande også.

Der er stort set ingen af de polske

virksomheder, der kommer til Dan-

mark, som opfylder betingelserne

om egenproduktion i hjemlandet.

Det gør de polske myndigheder

intet ved. Det ville derfor tjene dem

til ære, at holde deres kæft eller i

det mindste feje for egen dør først,

siger han til dagbladet Licitationen.

Der er stor forskel på, hvor lang barsel mænd holder.

Mange byggearbejdere går reelt ned på halv løn - det gør arkitekten eller ingeniø-

ren ikke. For mens ingeniøren holder 40,4 dages barselsorlov, holder ansatte i byg-

geriet langt mindre barsel. Særligt VVS’ere og malere skraber bunden. Det viser tal,

som Danmarks Statistik har trukket for LO.

Hvor fædre i LO’s a-kasser i gennemsnit holder 25,5 dages barsel, så halter

ansatte i byggeriet langt efter. Således holder et medlem

af byggefa genes a-kasse, som organiserer VVS’ere og

malere, kun 18,3 dages barselsorlov,

hvilket er 7,2 dage mindre en gennem-

snittet. For bygningsarbejdere, som er

medlem af 3F’s a-kasse, er situationen

noget bedre. De holder kun 1,1 dag mindre

end gennem snittet.

En undersøgelse af omfanget af mænds barsel

viser, at det for mange mandlige medlemmer er

en dyr omgang at holde barselsorlov. Det gæl-

der særligt ansatte, som ikke en fast måneds-

løn. De grupper går reelt ned på halv løn - det

gør arkitekten eller ingeniøren ikke.

BYGGEARBEJDERE HOLDER KORTERE BARSEL

POLEN GÅR TIL

ANGREBPÅ RUT-REGISTER

BLIK OG RØR 10-2014 | 5

A rbejdstilsynet, Skat

og politiet måtte

alle i arbejdstøjet, da

de rykkede ud på årets

femte fælles, landsdæk-

kende aktion mod social

dumping.

Der var både problemer

med arbejdsmiljøet, regi-

strering af udenlandske virk-

somheder og indberetning af løn, da

Arbejdstilsynet, Skat og politiet onsdag rykkede ud på årets femte

fælles, landsdækkende aktion mod social dumping.

På 91 kontrolbesøg gav Arbejdstilsynet 76 reaktioner – heraf var

54 for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Herudover var

ni virksomheder ikke korrekt anmeldt i Registret for Udenland-

ske Tjenesteydere (RUT), og det undersøges nu, om de skal have

bøder.

Skat besøgte 97 virksomheder, hvoraf 56 skal undersøges nær-

mere blandt andet for, om de har indberettet rigtig løn. Politiet

var også i aktion og anholdt en udenlandsk statsborger, der arbej-

dede ulovligt i Danmark.

Aktionen er den femte af i alt otte fælles, landsdækkende

aktioner i år.

Lønsedler, arbejdstid og sikkerhedsregler.

Leverandørerne i Københavns Kommune skal

fremover dokumentere, at reglerne bliver

overholdt, når konsulentfirmaet Bureau Veri-

tas inden længe begynder at udføre uanmeld-

te og anmeldte kontrolbesøg på eksempelvis

byggepladser.

Indsatsen kommer i forlængelse af, at et fler-

tal i Københavns Borgerrepræsentation. Den

anden del af den danske model, arbejdsgiver-

ne, er dog knapt så begejstrede. De mener, at

kommunen blander sig i den danske model.

Ifølge Danmarks Statistiks tal for konkurser blev 27 bygge- og anlægsvirksomheder i august offer for en konkurs. Man skal tilbage til september 2007 for at finde et tilsvarende lavt antal - og faktisk tilbage til efteråret 2006 for at finde et lavere antal konkurser i bygge og anlæg for en enkelt måned.

LAVESTE ANTAL KONKURSER I BYGGEBRANCHEN I SYV ÅR

AT, SKAT OG POLITIET

MÅTTE I ARBEJDS-

TØJET

KØBENHAVN VIL TJEKKE LØNVILKÅR NØJE

Branchearbejdsmiljørådet laver kampag-

ne målrettet de små byggefirmaer, hvor

det af og til halter med sikkerheden.

Det er forholdsvis mere risikabelt at

være medarbejder i en mindre byg-

gevirksomhed. Statistikkerne viser, at

halvdelen af alle ulykker i byggefagene

sker i virksomheder med mindre end 20

ansatte. Farligst er det at være ansat i en

lille virksomhed med op til fem medar-

bejdere.

Den ulykkeskurve skal knækkes. Det

er der enighed om i branchen. Derfor

afholder Branchearbejdsmiljørådet for

Bygge og Anlæg (BAR-BA) 14 informati-

onsmøder målrettet mindre virksomheder

overalt i landet.

Møderne giver et solidt indblik i Ar-

bejdstilsynets skærpede indsats overfor

virksomhederne i byggebranchen, i

handleplanen "Sikkerhed hver dag – knæk

kurven for alvorlige arbejdsulykker" og i

mulighederne for at få økonomisk tilskud

i form af en forebyggelsespakke.

Læs mere om informationsmøderne på

bar-ba.dk

FÅ HJÆLP TIL AT FOREBYGGE ARBEJDSULYKKER I DIN VIRKSOMHED

KÆMPER MOD SOCIAL DUMPING PÅ HOSPITALSBYGGERI:

Utilfredse bygningsarbejdere sender hilsen til politikere

DA FOLKETINGETS BESKÆFTIGELSESUDVALG skulle besøge Danmarks i øjeblikket største

byggeplads, det nye universitetshospital

i Skejby, blev de mødt af et hav af klare

budskaber fra utilfredse bygningsarbejdere.

På pladsen er der nemlig beskæftiget

knap 100 udenlandske arbejdere fra Polen

og Slovakiet, som aflønnes langt under,

hvad deres danske kolleger arbejder for.

- På DNU forgår massiv løndumping.

Det vrimler med uorganiseret udenlandsk

arbejdskraft, skriver bygningsarbejderne i

en udtalelse, som de utilfredse bygningsar-

bejdere omdelte under aktionen.

Ifølge de danske håndværkere på plad-

sen, har de udenlandske kolleger på plad-

sen accepteret en lønnedgang på cirka 10

procent af den i forvejen noget lavere løn.

Utilfredse bygningsarbejdere på sygehusbyg-geriet i Skejby protesterede mod social dum-

ping, da Folketingets beskæftigelsesudvalg besøgte byggepladsen.

- Derudover har de skrevet under på,

at dele af lønnen bliver udbetalt kontant.

Hvis det sker på baggrund af skatte und-

dragelse, er det svindel, men uanset hvad

er det Løndumping – og det skal stoppes,

var budskabet i udtalelsen, som også

de fremmødte Folketingspolitikerne fik

udleveret.

Tøver med indgribenNogle af de udenlandske arbejdere har

tidligere oplyst, at de aflønnes med den

overenskomstfastsatte mindsteløn, men

at de efterfølgende og kontant skal be-

tale nogle af pengene tilbage til firmaet.

Derved modtager de reelt kun en timeløn

på 70-75 kroner i timen.

Alligevel tøver byggeledelsen med at

gribe ind. Den mangler nemlig konkrete

beviser for, at de udenlandske polakker

og slovakker får for lidt i løn.

Også politikere fra Folketingets

Beskæftigelsesudvalg, som besøgte byg-

gepladsen, tøver med at gribe ind i den

aktuelle sag.

- Jeg kan kun opfordre bygningsarbej-

derne til at blive ved med at protestere.

De skal blive ved med at kræve en

indsats af os politikere og af offentlige

bygherrer. Samtidig skal de også være

lidt tålmodige og huske, at ting tager tid,

siger Jens Joel (S) til Aarhus Stiftstidende.

Han forventer, at Region Midtjylland

vil trænge til bunds for at finde ud af,

om forholdene er i orden på byggeplad-

sen i Skejby.

6 | BLIK OG RØR 10-2014

Utilfredse bygningsarbejdere sender hilsen til politikere

DER ER TALE om brud på overenskomsten, hvis virksom-heden ved opstart af akkordarbejde ikke forelægger et forslag til en akkordaftaleseddel.

I takt med at der igen er kommet godt gang i bygge-riet, udføres en større og større del af VVS-arbejdet efter prislisten. Desværre er det ikke alle virksomheder, som er lige gode til at overholde overenskomstens basale bestem-melser ved akkordarbejde.

Det er særligt i forbindelse med opstart af akkordar-bejde, at der ikke er fremlagt et forslag til en akkordaf-taleseddel. Ifølge prislistens bestemmelser skal akkord-aftalesedlen fremlægges ved opstart, men det er ifølge forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, Stig Søllested, efterhånden kun undtagelsesvis at det sker ret-tidigt.

- Vi oplever oftere og oftere, at virksomhederne ikke overholder reglerne. Det er bare ikke i orden, og samtidig er det en overtrædelse af prislisten. Derfor anbefaler vi ak-kordholderne at kontakte deres opmålere i fagforeningen,

AKKORDFOLK OPLEVER SMØL MED AKKORDAFTALESEDLER

hvis virksomheden er for langsomme i optrækket, siger Stig Søllested.

Også problemer ved afslutning Det er ikke kun ved opstart af akkordopgaver, at mange virksomheder ikke overholder gældende regler. Også ved afslutning af akkordarbejde oplever mange svende, at de skal vente dage og uger, inden de modtager den samlede opgørelse over akkorden – de såkaldte fordelingslister.

- Det er et kæmpe problem. De her fordelingslister er jo svendenes lønseddel, og derfor skal de naturligvis være klar sammen med udbetaling af lønnen. Ellers kan hverken sven-de eller akkordholder kontrollere, om de har fået udbetalt den rigtige løn. Det siger jo sig selv, forklarer Stig Søllested.

Han anbefaler derfor deltagerne i en akkord, som ikke har modtaget fordelingslisten sammen med lønnen, og derfor er tvivl om, hvorvidt lønnen er korrekt udbetalt, at kontakte fagforeningen hurtigst muligt, så tingene kan blive bragt i orden.

BLIK OG RØR 10-2014 | 7

HAR DU UDFYLDT DIT OPLYSNINGSKORT?

Gør det nu og deltag i lodtrækningen om en iPad2 til en værdi af 4000 kroner.Se bagsiden

BLIKKENSLAGER MED 50 ÅRS JUBILÆUM:

ALT ER BLEVET MEGET NEMMEREA

F M

ALE

NE

MØ

LGA

AR

D.

Det er her, jeg skal slutte. Det er blevet en fast arbejdsplads. Det er sådan set derfor,

jeg ikke holder op. For når man er 66, er man jo ikke, som da man var 40, griner

Carsten Sørensen.

8 | BLIK OG RØR 10-2014

HAR DU UDFYLDT DIT

OPLYSNINGSKORT?

Gør det nu og deltag i lodtrækningen

om en iPad2 til en værdi af

4000 kroner.

Se bagsiden

BLIK OG RØR 10-2014 | 9

ALT ER BLEVET MEGET NEMMERE

50 år i samme firma kan de færreste prale med. Men det kan Carsten H. Sørensen, der har været i faget, siden den-gang blikkenslagere kravlede ud gennem tagvinduer med et reb om livet, og rør var noget, man selv bøjede.

DER ER OVER 10.000 mennesker på Dan-

marks Tekniske Universitet, DTU, når man

tæller både ansatte og elever. En af dem

er Carsten Sørensen. Egentlig er han ansat

hos Københavns VVS, men de sidste syv år,

har han haft sin daglige gang på DTU som

fast ekstern VVS’er.

På Carsten Sørensens svendebrev står

der blikkenslager. Han er udlært dengang,

der ikke var forkortelser som VVS og spe-

cialiserede titler som tag- og facademon-

tør. I år har han 50 års jubilæum – endda

i det samme firma. Dengang hed det

SkjoldGrøntved, i dag hedder det Køben-

havns VVS.

- Mester bad mig tage herud i 14 dage.

Nu har jeg været her i syv år, griner Carsten

Sørensen.

Men han er nu godt tilfreds med at

møde på den samme arbejdsplads hver

dag. Og at han kan køre sine efterhånden

velkendte ruter mellem universitetets gule

murstensbygninger.

- Det er også grunden til, at jeg bliver

ved. Jeg skal ikke andre steder, siger den

66-årige blikkenslager med 50 arbejdsår

på bagen.

Lavede alt selvSom lærling startede han med en løn

på 37 kroner om ugen, mens han gik på

produktionsskole – og fik hele fire kroner i

timen, mens han var i lære. Dengang blev

lønnen udbetalt i en kuvert med kontan-

ter. Og lørdag var en arbejdsdag.

- Om lørdagen sagde mester: Du kan

bare lave endebunde. Så lavede man en

20-30 stykker, så man havde dem på la-

ger. Dengang lavede man selv tagrender,

endebunde og tude og bøjninger, fortæller

Carsten Sørensen, som synes, det er helt

fint, at materialer i dag bare kan hentes i

byggemarkedet.

- Dengang var materialerne dyre og

arbejdslønnen billig. Man sparede på

materialerne, og så måtte det hellere tage

nogle flere timer. Nu er det omvendt, siger

han.

Men hvad så med håndværket?

- Ja, det er væk, siger han uden større

nostalgi.

- I dag laver man ikke noget fra bunden.

Man bruger fittings med muffer og gum-

miringe, som man presser sammen i stedet

for at lave gevind. Alting er blevet nem-

mere. Både hvad værktøj og materialer

angår. Men det vil de unge nok protestere

imod, griner han drillende.

Det gjorde man bare dengangSikkerhed gik man til gengæld ikke så højt

op i, da Carsten Sørensen var blikkensla-

gerlærling for 50 år siden.

- Mig og min lærlingekammerat kravlede

ud af tagvinduer og så gik vi hen ad tag-

ryggen med vores værktøj og løftede det

hen over skorstenene. Og vi hoppede fra

kvist til kvist over tagene. Det gjorde man

faktisk. Der var da nogle, der faldt ned,

Foto

: Sør

en M

adse

n.

10 | BLIK OG RØR 10-2014

men det var ikke mange, siger fortæller

han.

- Hvis man spurgte: Skal vi ikke have

stillads? Nej, det var der ikke råd til. Så var

det bare ud af tagvinduet med en snor.

Men det var ikke kun vilkårene, der var

hårdere. Det var tonen også.

- Da jeg var i lære, lavede vi central-

varme i en villa, og der arbejdede jeg sam-

men med en meget højtråbende svend.

Faktisk havde de lov til at stikke mig en,

siger han eftertænksomt.

- Men han var meget opfarende og

råbte. Og de to gamle damer, der boede

der, de havde sådan en medlidenhed med

mig, så de smurte madpakke til mig, og

jeg fik chokolade, griner han.

- Mange arbejdsgange var anderledes

dengang. Når vi lavede, faldrør var det

med blystøbninger. Der stod vi tit inde i en

opgang og smeltede bly, så der var dampe

i hele opgangen, siger han og ryster på

hovedet.

- Der var mange ting, der var asbest i.

Alt, hvad vi pillede ned i et fyrrum, var der

asbest i. Det gjorde man bare i 60’erne. Så

tog man sin kniv og kradsede isoleringen

op, mens det flagrede ud, fortæller han.

- Mine lunger fejler heldigvis ikke noget,

men så har jeg så mange andre skavanker

i knæene, fingrene og håndleddene.

I foråret fik Carsten Sørensen et nyt knæ.

Det gamle var slidt op efter 50 år på hug og

på knæ ved toiletter, håndvaske og i fyrrum.

Men han er i fuld gang med arbejdet

igen og har ikke tænkt sig at stoppe trods

jubilæum og pensionsgivende alder.

- Jeg har altid haft det godt med at stå

op om morgenen og gå en tur med hunden

og så gå på arbejde bagefter, smiler han

afvisende.

Toiletter og håndvaskeDenne formiddag har han sat toiletrulle-

holdere op på dametoilettet i bygning 307,

der huser DTU Fysik og Danmarks Nationale

Metrologiinstitut.

- Det er jo bare en bagatelopgave. For

fem-seks år siden har jeg nok også sat

de to håndvaske op, siger han og nikker

pegende med hovedet over mod de gamle

porcelænsvaske på væggen.

Håndvaske og toiletter er især Carstens

Sørensens ansvarsområde. Han har efter-

hånden udskiftet rigtig mange toiletter på

DTU fra de gamle, der skyller med 12 liter

til nye og mere vandbesparende.

- Det jeg bedst kan lide ved arbejdet på

DTU er, at jeg passer mig selv. Det er også

det, der gør, at jeg bliver ved. At jeg kan få

lov at gå og passe alle de her bygninger.

Man går ikke og får mavepine over, om det

er noget, man ikke kender, siger han.

Med tiden har han fået nok af at køre

byen rundt til otte steder hver dag og

ordne en vandhane her og et toilet der og

måske et fjernvarmeeftersyn et tredje sted.

Han har været med, siden dengang folk

fyrede med koks i kedlerne og skiftede til

oliefyr, som senere blev skiftet til gasked-

ler og til sidst fjernvarme.

- At skulle hen til fru Hansen med et toilet

på ryggen, det gider jeg ikke mere. Det er et

helt andet tempo. Man har ikke de samme

kræfter, som da man var 40, griner han.

Og hvad har han så lært gennem alle de

år?

- At huske at tage værktøjet med ind

første gang, så man ikke skal gå så mange

gange, griner Carsten Sørensen.

Mig og min lærlingekammerat kravlede ud af tagvinduer og så gik vi hen ad tag-

ryggen med vores værktøj og løftede det hen over skorstenene.”

Carsten Sørensen har efterhånden udskiftet utallige toiletter på DTU til nye med vandbe-sparende skyl.

I varmecentralen, som leverer fjernvarme og køl til DTU’s bygninger, kommer Carsten Sørensen, når der skal skiftes faldstam-mer, repareres toiletter og laves kølerør til airconditionen i mødelokalerne ovenpå.

HAR DU UDFYLDT DIT

OPLYSNINGSKORT?

Gør det nu og deltag i lodtrækningen

om en iPad2 til en værdi af

4000 kroner.

Se bagsiden

Foto

: Sør

en M

adse

n.

Nyt kursustilbud til skorstensfejereEr du skorstensfejer, og gerne vil vide mere om service

og indregulering af træpilleovne. Så er det nu, du skal

lade kosten få en pause og få dig tilmeldt.

Det er skorstensfejernes faglige udvalg, som står bag

de nye kurser, og første af fire planlagte forløb starter

op den 3. november. Kurserne varer i 3 dage og i løbet

af kurset opnår deltageren teoretisk viden og praktiske

færdigheder til at foretage fejlfinding og reparation

af mekaniske og elektriske komponenter der indgår i

træpilleovne.

Alle kurserne afvikles på skorstensfejerskolen i

Tønder

DATO OG TILMELDINGI november 2014 udbydes de første fire kurser i

Opbygning, service & indregulering af træpilleovne.

Varighed: 3 dage

Dato: 3. november 2014

10. november 2014

17. november 2014

24. november 2014

Tilmelding: Efteruddannelse.dk

Kontakt: Mette Jørgensen på tlf. 74124263

Kreds Medlemmer Ledige Ledige i %

Nord-Midtjylland 139 2 1,4 %

Sydjylland-Fyn 101 2 2,0 %

Sjælland-Bornholm 156 2 1,3 %

Totalt 396 6 1.5 %

FULDTIDSLEDIGE BLIK OG RØR SKORSTENSFEJERE I UGE 34 - 2014

Den faldende ledighed smitter også positivt af på skor-

stensfejerbranchen. Siden august 2010 er antallet af

ledige skorstensfejere faldet fra 18 til blot 6.

På landsplan svarer det til en ledighedsprocent blandt

landets skorstensfejere på blot 1,5 procent. De seks

ledige er fordelt jævnt i de tre kredse, idet der pt. er 2

ledige skorstensfejere i hver kreds.

FÅ LEDIGE SKORSTENSFEJERE

Investeringsafkastet i PensionDanmark blev på knap 10 mia. kro-

ner i 1. halvår og er dermed det højeste nogensinde i et halvår.

Også indbetalingerne nåede nye højder i perioden.

Det samlede investeringsafkast blev på 9,9 mia. kroner før

skat, hvilket er ny rekord for et halvår. I 1. halvår

i år fik medlemmerne forrentet deres

opsparing med mellem 6,5 procent og

6,6 procent. Og afkastet for disse

puljer er vokset yderligere siden

halvårsskiftet til nu at være

henholdsvis 8,3 procent og 8,4

procent før skat.

Også de samlede indbeta-

linger til PensionDanmark

på 6,8 mia. kroner i 1.

halvår i år er ny rekord

for et halvår. Til sammen-

ligning var indbetalingerne

i 1. halvår 2013 på 5,2 mia.

kroner. Det rekordhøje niveau

for indbetalingerne er trukket af

vækst i både indgående overførs-

ler og de løbende indbetalinger.

PENSIONDANMARK FIK AFKAST PÅ 10 MIA. KR. I 1. HALVÅR

BLIK OG RØR 10-2014 | 11

Foto

: Ulri

k Ja

ntze

n.

MED PÅ JOB:

12 | BLIK OG RØR 10-2014

VVS som i 1970’erneI Den Gamle By i Århus er 70’erne kommet på mu-seum. Det samme er fald-stammer af jern, tunge søjleradiatorer, træk-og-slip toiletter og tage af natur-skifer. Det betyder masser af opgaver med gammelt håndværk, gevind og krea-tive tilpasninger for både VVS’ere og blikkenslager.

AF

MA

LEN

E M

ØLG

AA

RD

.

MIDT I ÅRHUS vokser en ny bydel

frem fra de fede 70’ere med købmand,

kernefamilie og kollektiv. Husene er fra

dengang, verden var i batikfarver, og folk

gik i hønsestrik og hotpants. I Den Gamle

By er året 1974 kommet på museum. Her

bliver bygningerne indrettet med toiletter

med højtskyllende cisterne, faldstammer

af jern og tunge søjleradiatorer.

En af håndværkerne i det store byg-

geprojekt er Kent Laursen fra Åbyhøj VVS.

Han har haft opgaver for Den Gamle By

i otte år, og meget af det seneste år er

gået med 1974-bydelen.

- Alt det, vi har gået og pillet ned de

sidste 20 år er det, vi går og sætter op

igen nu. Normalt piller vi jernfaldstam-

mer ned. Her sætter vi dem op. Det er lidt

sjovere, smiler han, mens han viser rundt

i husene.

På hjørnet af den lille 70’er gade ligger

et hus med konditori i stueetagen. Her

har Kent og kollegerne monteret store,

sorte støbejernsradiatorer, som blev trillet

ind på sækkevogne. Og sørget for, at kun-

Helt som i 1974 er her toiletter med højtskyllende cisterner og træk-og-slip.

Foto

: Car

sten

Inge

man

n.

BLIK OG RØR 10-2014 | 13

VVS som i 1970’erne

detoiletterne i bygningen er helt i tidens

stil med højtskyllende cisterne med træk

og slip, porcelænsvaske med blå bølger

fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og

tidstypisk søjleradiator.

Flere steder har VVS’erne været nødt til

at gå på kompromis med originaliteten

eller tænke i kreative løsninger, man nor-

malt ikke bruger på moderne byggeplad-

ser og nye badeværelser.

- Røret fra cisternen og ned til kummen

har vi lavet i moderne mepla rør. Vi har

fået fremstillet et specialværktøj, der kan

udvide det, så det har samme dimension

som blyrør. Vi kunne ikke skaffe blyrør

nogen steder, og jernrør var alt for træls

at arbejde med, forklarer han tilfreds.

- Vi kigger mange billeder og studerer

tegninger og snakker med dem ovre

på tegnestuen, fortæller Kent Laursen,

der går så meget op i projektet, at han

holder øje med gamle dele og rør, som

kan bruges til museet, når han er ude hos

nutidens kunder. Et af hans fund er bag

stuedøren i en af lejlighederne, som skal

forestille et gammelt hippiekollektiv.

Her er monteret en stor søjleradiator

i støbejern med et indbygget skab midt

i, der kan bruges til tallerkenvarmer.

VVS’erne minder også jævnligt kolleger

fra andre firmaer om, at gamle rør og

faldstammer, blandingsbatterier, termo-

stater og skruehaner har stor interesse

for Den Gamle By.

Gamle fritstående faldstammer, som er blevet skjult bag vægge og skabe i takt med renovering og moderni-sering, er blevet fundet frem igen. Mange af faldstammerne er fra et stort lager i en bunker ved Sølund.

Gamle fritstående faldstammer, som er blevet skjult bag vægge og skabe i takt med renovering og moderni-sering, er blevet fundet frem igen. Mange af faldstammerne er fra et stort lager i en bunker ved Sølund.

Træk-og-slip skyllet havde originale porcelænshåndtag, men de blev smadret allerede under indvielsen, når gæsterne skyllede ud og slap håndtagene, som knaldede ind i flisevæggen.

VVS’erne får de gamle rør leveret i store kasser. Rørene er mærket med små lapper, hvor der står, hvilke huse, etager og rum, de skal monteres i.

Helt som i 1974 er her toiletter med højtskyllende cisterner og træk-og-slip.

Foto

: Car

sten

Inge

man

n.

14 | BLIK OG RØR 10-2014

Falske blystøbningerFor tiden arbejder han på faldstammer

i ’Københavnerhjørnet’, hvor der skal

etableres et knallertværksted i kælderen

med skruebænk og håndvask.

- I gamle dage blystøbte man. Først

hamrede man hamp ned i samlingerne,

og så tog man en gryde med varm bly og

støbte samlingerne op. Det gør vi ikke i

dag, for vi må jo ikke arbejde med bly.

Så vi putter nogle gummeringe i, og så

støber vi op med beton, så det kom-

mer til at ligne gamle samlinger. Når de

bliver malet, så kan du ikke set forskel,

forklarer Kent Laursen, mens han sidder

på knæ og samler bøjningen til afløbet

under vasken.

- Her har vi også gået og lavet fald-

stammer og rør og isoleret med pap og

lærred, siger han og peger på de fire

MED PÅ JOB:

De gamle åbne- og lukke ventiler til radiatorerne har været svære at skaffe.- Vi havde svært ved at finde alle de haner, vi skal bruge hertil. Heldigvis fandt vi rigtig mange hos produkthandlere eller kunder, som vi kom-mer ud til, når vi skifter noget gammelt til noget nyt, fortæller Kent Laursen.

Et gammelt Grohe batteri fra 1970’erne (dog af nyere dato end dette), satte vi bare to nye pakninger i, og det virker upåklageligt, siger Kent Laursen i et af museumskøkkenerne.

Foto

: Car

sten

Inge

man

n.

BLIK OG RØR 10-2014 | 15

Smedene Kent og Peter fra Åbyhøj VVS har monteret de originale radiatorer i Viborg-huset, der blev nedtaget i 2007. Efter syv år på magasin kan de opsættes på deres pladser. Viborghuset fik indlagt centralvarme omkring 1960, og selvom de gamle GOLF-radiatorer er over 50 år gamle, er de stadig i rigtig god stand.

Bag den første gade med 1970’er huse er en gigantisk

udgravning. Her skal placeres endnu to rækker hus, baghuse

og et bageri, som skal bage brød til konditoriet.

Fadebure, teaktræs-møbler og store runde keramikaskebægre er en del af indretning i Den Gamle By’s nye bydel. Selv farverne er som i 1970’erne.

Foto

: Car

sten

Inge

man

n.Fo

to: D

en G

amle

By.

VIS OS DIT ARBEJDE

VVS- og skorstensfejerfaget byder på

masser af spændende opgaver og

udfordringer.

Løser du nogle anderledes opgaver

eller er du i gang med en særlig udfor-

dring, er du velkommen til at invitere

dit fagblad med på job.

Skriv til fagblad@blikroer.dk eller kon-

takt fagbladet på tlf. 36 38 36 38.

Mange af bygningerne i Den Gamle Bys

70’er bydel er fra århundredeskiftet mel-

lem 1800 og 1900, hvor det var morderne

med naturskifer på tagene. Blikkenslager

Karl Frank har stået for det meste af tag-

arbejdet i gaden fra 1974.

- Der har været meget skiferarbejde,

fortæller han og tilføjer:

- Det halve af tiden har jeg brugt på at

rense pladerne og hugge dem til.

Karl Frank peger op på de tre-fire etager

høje huse, der alle sammen er belagt med

firkantede og sekskantede skiferplader.

- Mange af de skiferplader deroppe er

de originale, og nogle har jeg hugget til.

Undervejs har han måttet sluge noget

af sin faglige stolthed. For pænt og

perfekt er ikke nødvendigvis det bedste

resultat af hans arbejde.

- Det er problemet her. Sommetider

tænker man: Arj, sådan skal du ikke lave

det! Men det skal jeg, hvis det skal være

historisk korrekt.

- Blikarbejdet her er egentlig gan-

ske almindeligt blikarbejde. Det er ikke

så specielt. Det, der sommetider kan

være, er, at det skal være nyt, men det

skal også samtidig se gammelt ud. Da

jeg startede her, gik jeg meget op i, at

tingene skulle være lige. Jeg kan huske

den første tagrende, jeg lavede… Så kom

en af murerne og sagde: ”Ved du hvad?

Det der, det er jeg altså ikke sikker på,

du får ros for!” Det var simpelthen lavet

for godt. Og så stikker det jo ud, fortæller

han og tilføjer:

- Det siger murerne også, at det første,

de får besked på, er, at de kan godt smide

vaterpasset væk, smågriner Karl Frank,

der i sin tid kom til Den Gamle By via det

firma, han var ansat i.

Da firmaet gik konkurs, gik han på ef-

terløn og blev tilknyttet som timelønsan-

sat. Det er han fortsat med, selvom han i

mellemtiden er blevet folkepensionist.

- Jeg nyder at komme her, smiler han.

Faktisk er det planen, at han skal

fungere som et ”levende værksted” fra

næste år, hvor museet åbner et gammelt

blikkenslagerværksted, som Den Gamle

By har fået fra en familie, der har haft det

i fem generationer.

HELLERE HISTORISK KORREKT END PÆNTKarl Frank har været blikkenslager for Den Gamle By gennem snart 25 år. Med tiden har han lært, at tagrender og skifertage hellere skal se historisk korrekte ud end perfekte.

tykke rør, der løber under loftet i knal-

lertværkstedet.

Alt skal se gammelt ud. Også selvom

det egentlig er nyt. I en af lejlighedernes

stue er stukken revnet, der hvor vand- og

varmerørene er stukket op igennem.

- Ja, og vi får ikke skældud, for det må

vi gerne. Det skal se sådan lidt brugt ud.

Det var det samme, da vi kørte radia-

torer frem og tilbage over dørtrinnene.

Der måtte vi gerne skramme dem. Og i

vindueskarmene måtte vi gerne lægge

noget værktøj, for ellers skulle de selv til

at slå på dem med en hammer, fortæller

VVS’eren.

Før i tiden blev de gamle huse skilt ad

sten for sten, som blev nummereret og

sat sammen igen i Den Gamle By. I dag

bliver husene skåret ud i større stykker,

løftet væk af en kran og fragtet i blokke

på lastbiler. Det betyder, at de gamle bæ-

ringer stadig sad i væggen flere steder.

- Derfor har vi bare kunnet montere

radiatorerne direkte på ophængene – det

hele passede samme i mindste detalje.

Alle de forskellige håndværkere sørger

også for, at det hele passer og gør sig lidt

ekstra umage. Det er skønt, synes Kent

Laursen.

MED PÅ JOB:

16 | BLIK OG RØR 10-2014

Foto

: Car

sten

Inge

man

n.

SPIL OG VIND PÅ LOPLUS.DK/10

LO Plus fylder 10 år, og det er dig, der får gaverneVIND FLOTTE GAVER

BESPARELSER OG TILBUDMED DIT LO PLUS KORT

SPIL OG VIND PÅ LOPLUS.DK/10

Hos De3Bedste får du 5,5 % rabat på hele udvalget lige fra tørretumblere og vaske maskiner til støvsugere og køkkenmaskiner.

Læs mere på loplus.dk/de3bedste

FÅ 5,5 % HOS DE3BEDSTE.DK

5,5 %RABAT

Få 10 % rabat på auto-service inkl. reserve-dele og arbejdsløn hos dit Fordelsværksted.

Du finder en række nøje udvalgte auto-værksteder rundt om i Danmark.

Læs mere på loplus.dk/vaerksteder

SKAL BILEN SNART PÅ VÆRKSTED?

10 %RABAT

SPAR 9 % HOS NANNA XL

Læs mere på loplus.dk/nannaxl

NANNA XL er en tøjkæde, der sælger stormode i str. 42-56.

NANNA XL køber ind hos de bedste produ-center og har derfor også altid de bedste varer i butikken.

9 %RABAT

MERE FOR PENGENE...

Læs mere på loplus.dk/quickpot

Hos QuickPot får du udskiftet tandrem, bremser og kobling, billigt. Meget billigt!

Og husk, at du får 10 % rabat på det hele.

10 %RABAT

2088 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 10M.indd 1 01/09/14 14.13

FERIEGARANTI OPTAGET

Følgende firmaer er blevet

optaget,enten i DS Håndværk

& Industri,Tekniq eller Dansk

Industri,og er derfor omfattet

afferiekortordningen med

garanti for feriepenge.

KREDS NORD-MIDTJYLLAND

Nøddelund VVS,

Nørresundby ApS

Amalienborgvej 39

9400 Nørresundby

Cvr. Nr. 36022663

1. juli 2014 - Tekniq

VVS Teknik Vest ApS

Baunbækvej 10

6880 Tarm

Cvr.nr. 20225785

1. september 2014 – Tekniq

tage madsen & Søn

Rødkælkevej 1

9990 Skagen

Cvr.nr. 34651086

01. august 2014 - Tekniq

KREDS SYDJYLLAND - FYN

Dansk Energi Rør ApS

Smedegade 9

6000 Kolding

Cvr.nr. 35811443

8. august 2014 - DS

KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM

Sjællands Byggeservice ApS

Ordrupvej 65, kld.

2920 Charlottenlund

Cvr.nr. 36066563

1.Juli 2014 - Tekniq

Winthers VVS og Energiteknik

Ryesgade 1

4800 Nykøbing F.

Cvr.nr. 35938141

1. september 2014 – Tekniq

Slagelse VVS og CO ApS

Norgesvej 12

4200 Slagelse

Cvr.nr. 33061013

1. September 2014 – Tekniq

TN VVS ApS

Håndværkervej 4

3390 Hundested

Cvr.nr. 31587085

1. juli 2014 – Tekniq

Jørn`s Smedie & VVS ApS

Aalborgvej 5

4800 Nykøbing F

Cvr.nr. 26085403

15. august 2014 – DS

MH Smeden

Dyrlundsvej 3

4672 Klippinge

Cvr.nr. 26710006

27. august 2014 - DS

FILIAL

Dahl A/S

Perlestikkergade 23A

4900 Nakskov

Cvr.nr. 12700377

1. september 2014 - Tekniq

ANNULERING AF TIDLIGERE UDMELDELSE:

Bornholms VVS Teknik

Ø. Slamravej 6, Bodilsker

3730 Nexø

Cvr.nr. 25561740

31. juli 2014 – Tekniq

KREDS KØBENHAVN

Alltech VVS ApS

Hvidovrevej 235 B

2650 Hvidovre

Cvr.nr. 37931616

1. august 2014 – Tekniq

ENERGISERVICE + A/S

Nyholm Allé 39

2610 Rødovre

Cvr.nr. 30362748

1. august 2014 - Tekniq

FERIEGARANTI OPHØRT

I følgende firmaer er

feriegarantien ophørt.

Medlemmer der har arbejdet

i firmaerne skal have udstedt

feriekort.

KREDS NORDJYLLAND-MIDT

AS Blikkenslagerforretning ApS

Havtornvej 25

8200 Aarhus N

Cvr.nr. 29977240

30. juli 2014 – DS

(under konkurs)

Jens Andersen VVS ApS

Godske Lindenovs Vej 211

9210 Aalborg SØ

Cvr.nr. 26102901

30. september 2014 –

Konkurs - Tekniq

Stenderup VVS A/S

Hedenstedvej 48

8781 Stenderup

Cvr.nr. 25494431

31. marts 2014 - DS

KREDS SYDJYLLAND - FYN

MUUS Svejseteknik A/S

Thujavej 13

5250 Odense SV

Cvr.nr. 35377999

1. august 2014 – DS

(under konkurs)

KREDS KØBENHAVN

ML-Byg/Skadeservice

Ordrupvej 65

2920 Charlottenlund

Cvr.nr. 25284801

30. juni 2014 – Tekniq

De blå Mænd

Arnold Nielsens Boulevard 128

2650 Hvidovre

Cvr.nr. 15003006 –

P-nr. 1016911018

30. september 2014

– Fusion - Tekniq

Tilmeld dig Blik og Rørs

Nyhedsbrev, og få flere ny-

heder fra forbundet samt

informationer om møder,

kurser og faglige aktivite-

ter direkte i din mailboks.

Blik og Rørs Nyhedsbrev er

et elektronisk nyhedsbrev,

som er målrettet med

nyheder og informationer

til forbundets tillidsfolk,

arbejdsmiljørepræsentan-

ter, akkordholdere m.m.

Alle medlemmer og øvrige

interesserede er naturlig-

vis velkommen til også

at modtage Blik og Rør

Nyhedsbrev, som udkom-

mer en til to gange hver

måned.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

på forbundets hjemmeside

www.blikroer.dk.

Klik ind på menupunktet

Nyheder, hvor du finder

skemaet for tilmelding til

Blik og Rør Nyhedsbrev.

Få information fra Blik og Rør I DIN MAILBOKS

18 | BLIK OG RØR 10-2014

Kreds Nord-Midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk

AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk

KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550

Kreds Sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk

ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181

Kreds København kbh@blikroer.dkByggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

Blik- og Rørarbejderforbundet

BLIK OG RØR 10-2014 | 19

- Fra tilbudsgivning til aflevering

Arbejdsmiljøet skal tænkes ind i byggeprocessen fra start til slut. Det er temaet for rækken af informationsmøder, som Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverorganisation Arbejds-giverne afholder i fællesskab.

Informationsmøderne afholdes fire steder i landet i oktober, og er åbne for mestre, ledere og medarbejdere. Møderne er gratis for medlemmer af Arbejdsgiverne, og seneste tilmeldingsfrist er 8 dage før afholdelse af mødet.

PROGRAM • Erfaringer fra byggepladsbesøg og efterfølgende debat v/Arbejdstilsynet• Fra tilbudsgivning til aflevering - Hvad skal du/I være opmærksomme på i tilbudsfasen og i

byggeprocessen v/ Søren Schytte, forbundssekretær- Blik og Rør, Ulrik Rasmussen, faglig sekretær- Dansk Metal og Frederik Sauerberg, advokat- Arbejdsgiverne

MØDERNE AFHOLDES FRA KL. 14.00 – CA. 17.00. Evt. spørgsmål kan rettes til industrikonsulent Jens Krogsgaard på mobil 20 70 01 35.

HER HOLDES MØDERNE:6. oktober: Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro 7. oktober: Langsøhus, Vester Ringvej 51, 8600 Silkeborg8. oktober: Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding9. oktober: Scandic Ringsted, Nørre Torv 57, 4100 Ringsted

Tilmelding på www.arbejdsgiverne.dk/nyheder/kalender

ARBEJDSMILJØ

DS Håndværk & Industri skifter navn

Den 1. september skiftede DS Håndværk & Industri navn til Arbejdsgiverne.

For ikke at skabe unødig forvirring i forbindelse med navneskiftet, vil den nye organisation i en

overgangsperiode bruge det nye navn og logo sammen med en brancheforklarende undertekst.

20 | BLIK OG RØR 10-2014

TIL DAGLIG laver Henrik Larsen fjernvarme

på sit arbejde for VVS-virksomheden

Brøndum, hvor han håndterer store rør

og arbejder udendørs hele året. Men når

han har fri klokken 15, så går turen aldrig

direkte hjem på sofaen til en middagslur

efter dagens hårde arbejde.

I stedet tager han sine løbesko,

sin cykel eller sine

badebukser og

BLIKKENSLAGERog JERNMAND

Henrik Larsen er blikkenslager af Guds nåde, som han selv siger det. Men han er tilsyneladende også en gudsbenådet sportsmand. I august gennemførte den 50-årige blikkensla-ger sin første Ironman. Og gjorde det så godt, at han kvalifi-cerede sig til Ironman på Hawaii i oktober.

AF

MA

LEN

E M

ØLG

AA

RD

.

svømmebriller og presser sin krop yderligere

med et par timers intens træning. Han har

løbet omkring 16-17 maraton gennem sit

50-årige liv. Men sidste sommer begyndte

han at udvide træningen med cykling for at

aflaste ben og ryg. Og så var han jo godt på

vej mod at træne til triatlon.

- Jeg havde nogle kammerater, der

havde lavet Ironman, som sagde: ”Kom nu

Henrik! Det er noget for dig, du har jo løbet

maraton.” Men jeg har ’hvide fingre’ – de

er altid kolde. Så jeg tænkte: Nej, jeg kan

ikke svømme i åbent vand og i den kulde,

fortæller Henrik Larsen.

I det hele taget er svømning ikke hans

stærke side.

- Men så tog jeg mig sammen sidste

år efter at have været i vandet tre uger i

træk i sommerferien. Jeg har altid hadet

klorvand og at gå i svømmehallen. Jeg har

altid været en frossenpind. Så det var

en udfordring bare at komme af

sted. Jeg startede med 20 meter

20 | BLIK OG RØR 10-2014

Foto

: Ulri

k Ja

ntze

n.

BLIK OG RØR 10-2014 | 21

BLIKKENSLAGERog JERNMAND

Man siger i runde tal, at

du skal træne ved at svømme 3,8 km, cykle 180 km og løbe et maraton om ugen. Hvis man gør det, så kan alle komme igennem.

BLIK OG RØR 10-2014 | 21

22 | BLIK OG RØR 10-2014

FAKTA

Ved KMD Ironman i København i august blev

Henrik Larsen efter 10 timer, 7 minutter og

55 sekunder nummer tre i sin aldersgruppe

ud af 240. Og kvalificerede sig dermed til

verdensmesterskabet i Ironman på Hawaii i

oktober for 80.000 triatleter fra hele verden.

Da jeg havde gennemført, skulle jeg bare over og have en kold bajer.

Jeg elsker øl. Og jeg havde drukket alkoholfrie øl hele sommeren.

tarzancrawl og så svømmede jeg de sidste 980 meter brystsvømning. Så

havde jeg svømmet en kilometer, fortæller han.

Sidste efterår og vinter meldte han sig til svømmetræning for at lære

teknikken. Og selvom svømning ikke er hans favoritdisciplin, så gav ihær-

digheden tydeligvis gevinst i form af kvalificering til verdensmesterska-

bet i Ironman på Hawaii i oktober.

Får energi af træningMen hvordan finder han tid og energi til al den træning i en ar-

bejdsuge på fuld tid, hvor han ligger i huller rundt om i København i

anstrengende stillinger og svejser fjernvarmerør?

- Jeg synes, man får energi af at træne. Men jeg vil da godt

indrømme, at klokken 22, så er jeg på vej i seng. Så er der ikke mere

energi tilbage. Jeg skal jo op igen halv seks, siger ”Jern-Henrik” Larsen,

der træner mellem 8 og 15 timer om ugen.

- Jeg er 50, og mange af mine kolleger på samme alder har dårlig ryg.

Jeg har også haft problemer med ryggen. Men træningen har en gavnlig

effekt på mit arbejdsliv. Det synes jeg.

Han har sommerhus på Sjællands Odde og udnytter turen derop til

træning.

- Der er små 100 kilometer, så jeg cykler derop om fredagen og hjem

igen om søndagen, mens familien tager bilen.

Seks ud af syv dage er der træning, og han har aldrig tænkt tanken: ”I

dag gider jeg ikke”.

- Jeg tænker ikke over det. Jeg gør det bare, ligesom at jeg børster

tænder. Man får jo et fix. Man bliver lidt afhængig af det, forklarer

blikkenslageren.

Foto

: Ulri

k Ja

ntze

n.

Medlemmer af Blik og Rørarbejderforbundet sparer i snit 1.700 kr. om året ved at fl ytte deres bilforsikring til Alka. Er du en af dem? Lav en hurtig beregning på alka.dk eller ring til os på 70 12 14 16. Hvis vi mod forventning ikke kan tilbyde dig en billigere bilforsikring, end den du har i dag, giver vi en gratis bilvask hos Q8 inkl. en kop kaffe (værdi 120 kr.).

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELERING 70 12 14 16 ELLER BESØG ALKA.DK

Medlemmer af Blik og Rørarbejderforbundet sparer i snit 1.700 kr. om året ved at fl ytte deres bilforsikring til Alka. Er du en af dem? Lav en hurtig beregning på alka.dk eller ring til os på 70 12 14 16. Hvis vi mod forventning ikke kan tilbyde dig en billigere bilforsikring, end den du har i dag, giver vi en gratis bilvask hos Q8 inkl. en kop kaffe (værdi 120 kr.).

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELERING 70 12 14 16 ELLER BESØG ALKA.DK

Billigere bilforsikring eller gratis bilvask?

Medlemmer

sparer i snit 1.700 kr.

årligt ved at fl ytte

bilforsikringen til Alka

6069-ALKA-blik-rør_Forsikringstjek-186x269.indd 1 05/09/14 09.52

SÅ ER DET IGEN TID til at udfylde det årlige oplysningskort. Gør det nu og deltag i

lodtrækningen om en iPad til en værdi af 4000 kroner.

Oplysningskortet udfyldes elektronisk. Det gør du ved at klikke ind på www.blikroer.

dk og derefter følge vejledingen på forbundets hjemmeside.

Hvis du ikke har mulighed for at udfylde oplysningskortet elektronisk, kan du natur-

ligvis også kontakte din kreds og give dem de ønskede oplysninger over telefonen.

DU HAR GAVN AF OPLYSNINGERNEDet er en vigtig og væsentlig faglig aktivitet,

at have et samlet billede af lønudviklingen i

vores fag. Men det er ikke kun os, der har gavn

af disse oplysninger. Det har du også, da det er

med til at give et billede af, om den løn du får

er under eller over dine kollegaer i området.

Udfyld oplysningskortet elektronisk.

Klik ind på www.blikroer.dk og følg

vejledingen på forbundets hjemmeside.

Er din løn OK?

HAR DU UDFYLDT DIT OPLYSNINGSKORT?

Det tager kun få minutter, og så er det gjort.

VIND EN IPADUdfyld dit oplysningskort på forbundets hjemmeside og deltag i lodtrækningen

om en iPad til en værdi af 4000 kroner.