Og det hele er p isse grat is !

Pr incipper for ny indretning af Københavns Bibl io teker

Pr incipper for ny indretning omsat på Østerbro Bibl io tek

Freder iksberg forbedrer brugeroplevelsen

Brugerundersøgelser og b ibl io teksudvikl ing – et umage par?

Haves: Spændende og udfordrende job. Søges: Ny e interessante erfar inger

”Vi udgør et stor t po tent ia le” . Handicappede på en almindel ig arbejdsplads

Strandbibl io teket i Gentof te

Ny e fagl ige prof i ler!

De 2 nul ler Juni 2OO9

Bib forum F O r B i B l i O t e K e r N e i r e G i O N H O V e D S t a D e N

Fors

idef

oto:

Lei

f Bol

ding

Leder ........................................................................................................ 4

Og det hele er pisse gratis! .......................................................................... 5

Principper for nyindretning af Københavns Biblioteker .................................. 8

Principper for nyindretning omsat på Østerbro Bibliotek ............................... 11

Frederiksberg forbedrer brugeroplevelsen ..................................................... 12

Brugerundersøgelser og biblioteksudvikling – et umage par? ......................... 14

Haves: Spændende og udfordrende job. Søges: Nye interessante erfaringer .... 16

”Vi udgør et stort potentiale” ....................................................................... 17

Strandbiblioteket i Gentofte ......................................................................... 18

Nye faglige profiler! .................................................................................... 20

De 2 nuller ................................................................................................. 22

indhold

Fors

idef

oto:

Lei

f Bol

ding

4

kan vi som aftagere af servicen kun være tilfredse

med. Der er dog ingen tvivl om, at den form for

brugerindflydelse er tidskrævende – både for Gen-

tofte og os andre.

Det tager tid væk fra den daglige drift at

skulle tage til Gentofte og deltage i møder. Ikke

desto mindre er det vigtigt, at vi finder tiden, så

vi udnytter de muligheder, vi har for at sikre, at

den centralbiblioteksservice, vi får, er relevant.

Frederiksberg Bibliotek vil gøre sit til, at vi udnyt-

ter de muligheder for medbestemmelse, der er.

Vi ser det som tid godt brugt og forventer et godt

og positivt samarbejde, som vi også har haft og

stadig har det med København.

Frederiksberg Bibliotek har den fordel, at det

er et stort, velfungerende og forholdsvist rigt

bibliotekssystem. Det gør det lettere at rokere om

på ressourcerne og frigøre tid til udviklings- og

netværksarbejdet. Men det er vigtigt, at store som

små biblioteker gør sin indflydelse gældende, og

jeg håber, at jeg i mange sammenhænge også vil

møde Dragør, Glostrup og andre biblioteksvæse-

ner, der har interessant at byde på, uden at være

lige så store som Frederiksberg.

Dette blad er også et godt eksempel på både

medindflydelse og et netværk fyldt med inspira-

tion. Det er noget så gammeldags som et fysisk

materiale, der er til at tage at føle på. Og det er nu

også rart en gang imellem. Jeg er glad for at blive

inviteret med i redaktionsgruppen. Det er sjovt at

lave blad. Jeg håber, at jeg sammen med resten

af redaktionsgruppen kan få sat nogle spændende

emner på dagsordenen, og at mine kollegaer i

centralbiblioteksområdet vil deltage med artikler

om det, der sker på jeres biblioteker.

Som nyt indtrådt medlem af BIB-Forums redak-

tionsgruppe har jeg fået æren af at skrive dette

nummers leder. Jeg vil starte med at bryde tradi-

tionen, ved at skrive om noget andet end dette

nummers indhold. I stedet vil jeg fokusere på at

være ny i centralbibliotekssammenhæng.

Frederiksberg Kommunes Biblioteker er nyt

bibliotek under Gentofte Centralbibliotek. Vi er

blevet budt velkomne og har følt os velkomne.

Helt nye er vi ikke, da Frederiksbergs stadsbib-

liotekar Anne Møller-Rasmussen har deltaget i

ledermøderne, og afdelingsledere og medarbejdere

har deltaget i relevante netværk. Men helt inde i

folden er vi heller ikke, da Gentofte først fra 2010

er helt ægte centralbibliotek for Frederiksberg.

Selv er jeg også ny, da jeg er nyansat afdelings-

leder og faglig souschef på Frederiksberg.

Det første, der slog mig, da jeg begyndte at

opleve Gentofte som Centralbibliotek var præfik-

set ’BIB’ som i BIB-forum og BIB-lab. I mit hoved

og mit mail-sorteringssystem er centralbiblioteket

derfor blevet til BIB-Gentofte. Præfikset står måske

også mere markant for mig, fordi jeg straks er

blevet involveret i BIB-forums redaktionsgruppe

og i udviklingen af det næste program for BIB-Lab.

Jeg har også sagt ja til at repræsentere Frederiks-

berg i en arbejdsgruppe, der skal komme med et

forslag til, hvordan de faglige netværk kan se ud

fremover. (De faglige netværk er selvsagt i mit

hoved omdøbt til BIB-net).

Jeg ser Gentofte Biblioteks invitationer til Fre-

deriksberg om at deltage i udvalg og arbejdsgrup-

per som udtryk for, at Gentofte ønsker at involvere

bibliotekerne i centralbiblioteksområdet i udvik-

lingen af de servicer, centralbiblioteket leverer. Det

lederAf Tina Pihl, leder af voksenafdelingen, Frederiksberg Kommunes Biblioteker

5

Anders Morgenthaler, Morgenhår på DR og Car-

sten & Gitte-bøgerne.

Udviklingsaftalen omhandler design- og kon-

ceptmæssige rammer for et website, der indvarsler

en ny æra for børnebibliotekerne på internettet.

Det er et megaprojekt og det er grunden til den

lange ventetid.

Copenhagen Bombays designere kalder indtil

videre det nye børnesite et pissegratis børneuni-

vers, hvor man kan alle mulige ting. Hvilket er

mere præcist, end det lyder. Grundlæggende er

ideen, at børnebibliotekernes materialer; bøgerne,

spillene, musikken, filmene, arrangementerne mv.

skal præsenteres på en hidtil uset visuel facon.

Skal ikke bare være et udstillingsvindue

På det nye børnesite er det ikke nok med en for-

side hist og en trailer pist. Nej, bøgerne skal præ-

senteres med forsider og kunne downloades som

lydbøger. Spillene skal præsenteres med trailere

og spilbare demoer, musikken skal kunne høres

i uddrag og streames via børnenes egen profil på

websitet, filmene skal kunne streames og vises

med forsider, trailere og så videre.

Materialerne skal, sagt på nydansk, pushes

ud til børnene. De skal frem i forreste række, så

børnene kan opleve dem, se dem, høre dem og

selvfølgelig låne dem på alle mulige måder.

Der er med andre ord tale om en helt ny for-

midlingsstandard for børnebiblioteker på internet-

tet og det kræver samspil fra mange forskellige

parter og mellem mange forskellige teknologier.

Alene i forhold til visningsrettigheder vil der blive

opdyrket nyt land, lige som der skal samarbejdes

og deles erfaringer med de mange tiltag, der alle-

rede findes i bibliotekssektoren.

Det er en fantastisk stor udfordring, men det

er også en fantastisk stor mulighed for at skabe et

enestående univers på internettet. Børnebibliote-

Èn af mine venner skal i erhvervspraktik nede på

sit børnebibliotek og han er helt vildt sur, fordi han

har fundet ud af, at alting er pisse gratis dernede.

Og det kan han ikke lide, for han vil gerne være

rig. Han troede, at børnebiblioteket var et perfekt

sted at komme i praktik. For med alt det indhold,

så kan man da tjene kassen! Men nu tænker han

bare på, at det nye børnesite mangler webshop og

indkøbskurv. ”Man kan da ikke bare sidde og se

på, at alle de børn bare sidder og downloader det

hele gratis!”, som han siger.

De danske børnebiblioteker skal have et nyt fælles

centrum på internettet. ”Det nye børnesite”, som

er titlen der diskuteres under rundt omkring i bib-

liotekssektoren. Websitet, som kun ganske få ved,

hvad handler om. Men nu er hemmelighedskræm-

meriet slut. Nu skal vi til at tale om børnebibliote-

ker på nettet.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har efter

lange overvejelser og diskussioner indgået en

udviklingsaftale med design- og fortællevirksom-

heden Copenhagen Bombay. Bedre kendt gennem

Og det hele er pisse gratis!

Af Iben Østerbye, Herning Bibliotekerne, Lotte Lykke Simonsen, Gentofte Bibliotekerne og Klaus Støvring, Copenhagen Bombay

5

6

kerne er måske de eneste, der kan gøre det rigtigt.

Man kan jo selv fundere over, hvordan Google

ville løse den samme opgave.

Hvorfor pisse gratis?

Projektet har arbejdstitlen Pissegratis.dk og det

er jo egentlig temmelig grimt. Så grimt, at flere

respektable bibliotekarer knapt kan udtale det. Så

hvorfor nu det?

Jo, fordi det nye børnesite skal være frækt.

Fordi det skal være i øjenhøjde med børn i alderen

8 – 12 år og fordi det er rigtigt. Og så er ”pisse”

ikke så slemt, som det lyder. Vi forsøger at ramme

en ny fræk grænse, der bryder med tidligere tiders

forsigtighed og som viser et børnebibliotek med

mod til at tale direkte til børnene. Det skaber et

fundament for at bruge humor og et navn, som

alle kan huske.

Om det ender med, at børnebibliotekernes nye

website kommer til at hedde pissegratis.dk er et

åbent spørgsmål. Men som arbejdstitel er det pisse

fedt!

De danske børnebiblioteker er totalt fede,

mand! Det er helt vildt, så meget man kan; læse

historier, kigge billeder, spille alle mulige spil, lege

med andre børn, høre musik, få læst bøger, se film

– og det hele er pisse gratis!

De danske børnebiblioteker er velsignet med et

indhold og nogle kompetencer, som ingen andre

institutioner i Danmark kan matche. Nuvel; nogle

få andre kulturinstitutioner kan mønstre en række

mere kendte brands og højere kendskabsgrad i det

hele taget, men de når stadig ikke børnebibliote-

kerne til de sokkeholdere, som nogle tror bibliote-

karer stadig går med. Niks.

Vi er ude af de overfladiske halvfemsere og

forbi årtusindskiftet, der fejrede det hurtige store

knald. Og vi får hjælp af finanskrisen, der får

flere og flere til at søge mod det, de virkelig har

brug for. Nemlig indhold med certificeret kvalitet,

samvær med andre, oprigtige interesser, kultu-

relt fællesskab og så selvfølgelig stadig en masse

action, leg, sjov og store brag. Hvem andre end

børnebibliotekerne kan tilbyde det?

Copenhagen Bombay

Copenhagen Bombay er grundlagt og ejet af

Anders Morgenthaler og Sarita Christensen. Nor-

disk Film er med som tredjepart. Virksomheden

kan beskrives som en meget erfaren, temmelig

veluddannet og irriterende idealistisk teenager.

Sådan én der umiddelbart lyder som noget af det

værste, man kan forestille sig, men der er faktisk

dyb og gennemtænkt mening med galskaben.

Copenhagen Bombay insisterer nemlig på at

udvikle medieproduktioner til børn og unge i en

høj fortælle- og designmæssig kvalitet. Som vide-

reførere af en meget dansk tradition om at tage

børn og unge alvorligt, at tale deres sprog,

at bibringe mening og at tage ansvar for det vi

afleverer til kommende generationer. Bare det er

sjovt, selvfølgelig. Vi gør det ikke for vores blå

øjnes skyld, men fordi vi mener der er brug for

det. For Copenhagen Bombay er de danske bør-

nebiblioteker en ønskepartner, fordi det giver så

pisse god mening.

Børnewebsitet bliver bibliotekssektorens nye online univers til børn i alderen 8-12 år.

Børnebibliotekarer landet rundt opfordres til at deltage i tema og fagredaktioner, hvor indhold til børnewebsitet vil blive produceret.

Styrelsen for Bibliotek og Medier er afsender på børnewebsitet.

Copenhagen Bombay er projektleder på børnewebsitet. Virksomheden tegner de visu-elle og tekniske rammer for websitet og understøtter børnebibliotekarernes indholds-produktion.

7

Børnebibliotekarernes site

Men dette webunivers er ikke Copenhagen

Bombays. Eller Styrelsen For Bibliotek og

Mediers. Eller nogle få politikeres presti-

geprojekt. Det er børnebibliotekarernes.

Copenhagen Bombay kan fortælle og tegne,

tænke skævt, provokere og formidle. Sty-

relsen styrer (for vildt) og hjælper via deres

enorme netværk med udfordringerne i for-

hold til rettighedsklareringer – og de betaler.

Men indholdet, formålet, brugen, udvik-

lingen og ejerskabet er børnebibliotekarer-

nes. Vi håber inderligt, at børnebibliotekarer

over hele landet tager det nye website til sig

og fylder redaktionerne med de spændende

og vanvittige ideer, som vi ved de har. Kom-

petencerne skal i spil og materialerne skal

frem i lyset og hen til dem, det drejer sig

om; nemlig børnene. Der skal fyldes nyhe-

der om materialer og om nye arrangementer

på websitet og alle skal til at tænke nyt i

forhold til hvordan, vi kan få universet og

materialerne ud på børnenes mobiltelefoner.

Så fik vi også lige dét med..

Overordnet har det nye webunivers til

formål at præsentere børnebiblioteker-

nes univers på internettet, at sætte en

positiv branding af børnebibliotekerne

i gang – både på nettet og ude på bib-

liotekerne – og at få endnu flere bør-

nebibliotekarer til at interessere sig for

internettet. Det er ganske store ambitioner,

men det er nu det skal ske – pisse gratis –

og det er børnebibliotekarerne, der kan gøre

det.

7

8

Indretningen og dermed oplevelsen af et rum er altafgørende for kundernes glæde og lyst til at bruge rummet og for personalets muligheder for at yde professionel og inspi-rerende service.

Velindrettede, inspirerende og smukke bibliote-

ker bliver lokalområdets foretrukne offentlige

’dagligstue’ – et mødested, hvor folk mødes for

at studere, deltage i arrangementer, læse, browse

og bruge bibliotekernes mange tilbud. Rummene

bidrager på den måde til at biblioteket bliver et

bindeled til lokalområdet, der rækker ud over de

bygningsmæssige grænser.

Nedenstående er et ekstrakt af de principper for

indretning, som en arbejdsgruppe i Københavns

Biblioteker har formuleret. Principperne bygger

dels på et ønske om at skabe genkendelighed i for-

hold til alle københavnske folkebiblioteker, dels på

et ønske om at bevare en åbenhed i forhold til at

bibliotekerne skal være forskellige – afhængigt af

brugergrupper, lokalområde og rumarkitekturen.

Organisering af projektarbejde med nybyggeri, renoveringer og nyindretningerVed hvert nybyggeri, renovering og nyindretning

nedsættes en projektgruppe, der består af personer

fra ’ombygningsbiblioteket’ samt eksterne sam-

arbejdspartnere – såvel medarbejdere fra andre

biblioteker i KKB, som professionelle indretnings-

arkitekter o.l.

For at styrke bibliotekets rolle i lokalmiljøet og

sikre brugervenlighed, bør der inddrages fokus-

grupper eller sikres anden form for brugerinddra-

gelse.

Principper for nyindretning af Københavns BibliotekerAf kommunikationskonsulent Henriette Hye-Knudsen og udviklingskoordinator Mads Gaml

Biblioteker i sammenhæng med andre faciliteterNye biblioteker bygges så vidt muligt sammen

med kulturhuse, skoler, idrætsfaciliteter, aftensko-

ler eller andre kulturelle tilbud. Der tilstræbes en

hensigtsmæssig central placering også i forhold til

trafikknudepunkter.

GenkendelighedGenkendeligheden i forhold til Københavns Bib-

lioteker skal slå igennem i borgernes bevidsthed.

Der lægges stor vægt på bibliotekets synlighed i

gadebilledet. Udendørs skiltning bør være markant

(ikke klassisk, men dog æstetisk)

Skiltningen (udendørs og indendørs) bør være

ensartet i sin grundform, men må gerne være pro-

fessionelt tilpasset i forhold til eventuelle, særlige

målgrupper (f.eks. ungeprofil).

ForskellighedBibliotekerne kan have hvert sit indholdsmæs-

sige udtryk – afhængigt af lokalområde, beboer-

sammensætning, arkitekturen og kulturel – eller

læringsmæssig satsning. Det er oplagt at benytte

kunstværker i denne sammenhæng.

MiljøbevidsthedBibliotekerne er gennem deres funktion et fint

udtryk for genbrug og miljøbevidsthed. Under

nybygning/renovering tilstræbes det at bruge sol/

vind/vandenergi og at mindske energiforbruget.

Hensyn til el-forbrug bør indgå under planlæg-

ning af ny belysning. Indeklimaet tilgodeses med

hensigtsmæssige byggematerialer f.eks. med små

gårdhaver/rindende vand/væksthuse i udlånet.

9

InnovationHvert bibliotek er forpligtet til at gennemføre

minimum et eksperiment i forhold til indretning

eller formidling i forbindelse med nyindretning

eller renovering.

Reoler og andre møblerDer kan indrettes med såvel designmøbler som

med billige, hurtigt udskiftelige møbler og reoler.

Reolerne bør af hensyn til oplevelsen af rummet

ikke være for høje, og bør ikke opstilles for tæt.

BelysningDer kan med fordel arbejdes med differentie-

ret belysning – afhængigt af hvilke områder der

ønskes fremhævet. Reolbelysning på reoler langs

væggene er obligatorisk.

Lydforhold /DagslysStore flader med dagslys og lyddæmpende mate-

rialer, hvor der færdes mange mennesker, bør

prioriteres højt – både af hensyn til oplevelsen af

rum og af hensyn til arbejdsforhold for personalet.

Gode arbejdspladser for personaletArbejdsmiljøet bør tilgodeses ved at personalet

inddrages under indretningen af arbejdspladser

i biblioteket. Sikkerhedsudvalget skal inddrages.

Fleksibilitet og udviklingsmulighederInformations- og kommunikationsteknologiske

løsninger skal indtænkes fra begyndelsen. Allerede

ved planlægning af nybyggeri og nyindretning bør

der tages højde for eventuelle, kommende ændrin-

ger i indretningen, dvs. mulighed for el-udtag

mange steder i bygningen og rum med stor fleksi-

bilitet i forhold til opdeling. Der etableres så vidt

muligt trådløs netadgang overalt i rummet

Indgangspartiet vs. bibliotekets selvbetjeningIndgangspartiet i biblioteket bør indrettes åbent og

indbydende i forhold til ophold og udstillinger og

bør af samme grund ikke domineres af bibliote-

kets selvbetjeningsfunktioner.

Betjeningssteder/receptionAf hensyn til service bør ’skranketænkningen’

nedbrydes. Antallet af informationspunkter i

biblioteket reduceres og indrettes på en måde,

så brugerne føler sig velkomne og imødekommes

’i øjenhøjde’.

Opdel biblioteket i zonerBiblioteksrummet kan indrettes med forskellige

zoner til forskellige formål. Reolerne kan til en vis

grad opstilles samlet i særlige områder, således

at andre områder virker mere ’lette og luftige’ og

giver god mulighed for overblik og præsentation

og det uformelle møde.

Det uformelle møde – og oplevelsesrummetFleksibilitet, multifunktionalitet og optimal udnyt-

telse af rummene bør tilstræbes.

Optimalt skabes der plads til såvel litteratur- og

musikarrangementer og børneteaterforestillinger

som til små, mere intime debatmøder og under-

visningsforløb. Det overordnede princip er, at liv

skaber mere liv – og dermed at rummene bør være

multifunktionelle, så der sker flere ting samtidigt.

Udstillingsplads/formidlingSå mange materialer som muligt præsenteres på

en anderledes/overraskende måde og skiftende

udstillinger kan inspirere til orientering og fordy-

belse. Som hovedregel udstilles materialerne efter

emne – ikke efter materialetype.

Læsepladser/studiepladser/loungemøblerUnder indretningen bør der være fokus på at der

etableres mange, gode læse- studie og siddeplad-

ser.

Café/kaffeautomaterHvor bibliotekets /kulturhusets brugerunderlag

gør det muligt, skal der indrettes cafe i forbindelse

med udlånsarealet. Alternativt bør bibliotekerne

opstille automater med forskellige drikkevarer.

1O

Børn og ungeBørn og unge kræver plads! Der bør tages hensyn

til, at det i dag er en del af biblioteksvirksom-

heden at kunne tilbyde og rumme mulighed for

forskellige former for leg og udfoldelse

VedligeholdLøbende oprydning er en forudsætning for at et

nyindrettet/ renoveret bibliotek vedligeholdes.

Derfor skal man undgå tape-rester, små hjem-

melavede plakater, skilte o.l. i udlånet, ubrugte

bogvogne, overfyldte eller tomme reoler og udstil-

lingsborde.

Nyindretning af Østerbro Bibliotek

11

I det nyindrettede og nyrenoverede Østerbro bibliotek, har vi udmøntet principperne for nyindretning i praksis. Resultatet er, når vi selv skal sige det, et indbydende, invi-terende og åbent bibliotek, der opfordrer til at slå sig ned, at hænge ud og at græsse.

Præmisserne for indretningen låner fra detailhand-

len og bygger på tanker om serendipitet, obser-

vationer af brugerbevægelser i rummet og på en

hård udsmidningspolitik. Samlet er 6 tons inven-

tar kasseret, så det nye bibliotek fremstår lyst og

let. Fokus har været at få de enkelte elementer i

rummet til at stå frem ved at skabe plads omkring

dem. Det har resulteret i en prioritering af ind-

gangs- og facadepartiet. Her har forsider første-

prioritet. Reoler må maksimalt have bogrygge på

de tre nederste hylder, og reoler, man som bruger

bevæger sig hen imod er dedikeret til rene forside-

udstillinger. Gangbanerne er vigtige, derfor er tæt

bogrygsopstilling anbragt bagerst i biblioteket og

på de vægge, man ikke ser på vej ind i biblioteket.

Faglitteraturen er anbragt løbende og i tæt for-

Principper for nyindretning omsat på Østerbro BibliotekAf Sanne Caft, biblioteksleder på Østerbro Bibliotek

mation ud fra en præmis om, at her græsser man

mindre og søger mere specifikt.

Dele af faglitteraturen er trukket ud på udstil-

lingsborde forrest i biblioteket. Udstillingerne

vedligeholdes konstant af alle personaler. For

at undgå overflødige arbejdsgange mest muligt

sættes indbydende og interessante materialer

direkte på ”Netop afleveret” udstillingsvæg direkte

overfor sorteringsområdet.

Antallet af siddepladser er tredoblet og alle

vinduer mod gaden er indrettet med ”bardiske”

eller siddebænke, således at man udefra har fuldt

indblik til det liv, der hersker i biblioteket.

Facaden udnyttes optimalt. Dels ved en ny

indgang med handicaprampe, dels ved påklæ-

bet plast, der med ord, linjer og cirkler vækker

opmærksomhed udefra. Alt skal signalere vel-

komst og invitation til forbipasserende.

Skiltningen er enkel og minimalistisk. Grå

skilte tekst, der signalerer områder og opstillinger

på vægge, loftsbjælker og prominente endegavle.

Less is more er princippet.

Farvemæssigt har vi vægtet neutrale farver på

de dele, der er permanente. Hvide vægge, grå-

hvide reoler, lysegrå bardiske og borde. Farvespil-

let er lagt i det inventar, der forholdsvis let og bil-

ligt kan udskiftes, når der trænges til forandring.

Stole og borde matcher det nye gyldne linoleums-

gulv med deres farvespil i brændt rød, brændt

orange og brændt gylden. Hertil kommer spræl i

form af plastovertræk til gamle borde med Køben-

havns Bibliotekers brandingkampagneplakater.

Bordene i børneafdelingen prydes nu af en massiv

gorilla, der vækker begejstring hos de mindste.

Det nyrenoverede Østerbro har fået et visuelt

løft, der gør, at det professionelle indhold nu mat-

ches af et professionelt og indbydende udtryk.

12

meget lidt i en spørgeskemaundersøgelse. Frede-

riksberg Bibliotek har alligevel valgt at bruge disse

besvarelser som grundlag for at forbedre servi-

cen, fordi de giver indblik i nogle problematikker

omkring bibliotekets service. Mere konkret drejer

det sig om cd’er og dvd’er samt om den personlige

betjening.

Dvd og cd

De åbne besvarelser viser, at mange lånere får en

dårlig oplevelse, når de låner dvd’er og cd’er på

biblioteket, fordi disse materialer er beskadigede.

Lånerne kommer halvvejs gennem en indspilning

eller en film, og så bliver kvaliteten dårlig eller

materialet bliver helt uspilleligt. Frederiksberg

Kommunes Biblioteker bruger tid og energi på

at sikre, at disse materialer er i god stand, før de

bliver sat tilbage på hylden. Ikke desto mindre

viser de åbne besvarelser, at lånerne stadig får

materiale med hjem, de ikke kan bruge. Besva-

relserne viser også, at flere lånere derfor vælger

mediet fra. På biblioteket har det ledt til en faglig

diskussion, som endnu ikke er afsluttet. Den over-

ordnede konklusion bliver formentlig, at dvd’er

og cd’er ikke er udlånsegnet materiale, men da de

indtil videre er de anvendt medier, er der ingen

vej uden om. De er til udlån. Derfor går en del af

debatten på, hvordan biblioteket sikrer, at materia-

lerne er i god stand. I den forbindelse går debatten

på, om biblioteket skal have en stor og varieret

samling, eller om det skal være en smal samling,

hvor materialet hurtigt udskiftes, så at det, der

står på hylderne er i orden. Umiddelbart lyder det

sidste som en fornuftig løsning, hvor biblioteket

som folkeoplysende institution stiller materialer til

rådighed, der er svært tilgængeligt på det offent-

lige marked. Men der er dog også det problem, at

Frederiksberg Kommunes Biblioteker har gennem det seneste år arbejdet med at for-bedre service med baggrund i en ovenud god brugerundersøgelse. Senest har åbne besvarelser kastet lys over brugeroplevel-sen, hvad angår multimedier og den person-lige betjening.

97 pct. af brugerne ved Frederiksbergs Kommunes

Biblioteker er meget tilfredse eller tilfredse med

den service, de får på biblioteket. Det viser en

brugerundersøgelse, som Capacent Epinion har

lavet for biblioteket. 97 pct. tilfredshed er et rigtigt

godt resultat, som biblioteket kan bruge til at vise

politikerne, at den opbakning, de giver kommu-

nens biblioteker, er velplaceret, og til at vise bor-

gerne, at biblioteket er lykkes med at levere den

service, de forventer og ønsker. Derudover kunne

biblioteket så vælge at sætte sig mageligt tilbage,

klappe sig selv på skuldrene og pudse glorien.

Frederiksberg Kommunes Biblioteker har selvsagt

brugt undersøgelsen til at dokumentere, at det er

et godt biblioteksvæsen men har lige så selvføl-

geligt valgt at bruge resultaterne til andet end at

pudse glorien med. Ud fra devisen om, at servicen

altid kan blive bedre, har biblioteket taget fat på

de områder, som brugerundersøgelsen viste var

svagere end andre områder. Det har bl.a. ledt til,

at biblioteket har arbejdet med at øge antallet af

abonnenter til bibliotekets nyhedsbrev samt ned-

bragt ventetiden på de mest populære materialer.

Åbne besvarelser

Senest har biblioteket gennemgået undersøgelsens

åbne besvarelser for at se, hvad de kan kaste lys

over. Åbne besvarelser skal som regel ikke til-

lægges for stor vægt, fordi de statistisk set fylder

Frederiksberg forbedrer brugeroplevelsen – åbne besvarelser fra brugerundersøgelse som grundlag for forbedring Af Tina Pihl, leder af voksenafdelingen, Frederiksberg Kommunes Biblioteker

13

mange film ikke er til at genanskaffe, og megen

ikke-klassisk musik forsvinder også hurtigt for

markedet. Frederiksberg har endnu ikke lagt sig

fast på en politik, men brugeroplevelsen er i høj-

sædet, og den dårlige oplevelse brugerne har med

dvd og cd tager biblioteket seriøst.

Personalets betjening

Det andet emne, som de åbne besvarelser afslører

interessante aspekter af, er den personlige betje-

ning. Især hovedbibliotekets to største afdelinger

– ekspeditionen og voksenafdelingen får kritik.

For ekspeditionens side synes besvarelserne at

pege på, at brugerne også i selvbetjeningens tid

har brug for hurtigt at kunne få fat på venligt

og imødekommende menneske. Hvad angår den

bibliotekariske betjening i voksenafdelingen synes

det også være service, brugerne efterspørger. Det

skal forstås sådan, at ingen af de åbne besvarelser

kritiserer kvaliteten af besvarelserne. Derimod

savner lånerne et smil eller et menneske, der er

nærværende, og som ikke er opslugt af databasen

eller skjult bag en computer.

Det er værd at holde fast i – ikke mindst for

de medarbejdere der dagligt yder en fænomenal

service – at spørgeskemaundersøgelsen viser, at

90 pct. finder, at personalet er venlige og hjælp-

somme. Men da de åbne besvarelser synes at

vise, at det er begrebet service, som brugerne

efterspørger, tager både ekspedition og voksen-

afdeling temaet op, idet begge afdelinger arran-

gerer temadage om emnet. Voksenafdelingen har

desuden nedsat en lille taskforce, der skal sikre, at

afdelingen fortsat har fokus på begrebet. Foruden

temadagen planlægger denne taskforce et forsøg,

der går under titlen Den mobile Bibliotekar. Ideen

tager udgangspunkt i at, lånerne henvender sig

til det nærmeste personale, hvad enten det er en

bogopsætter eller en bibliotekar, de møder mellem

hylderne. Ideen går derfor i sin enkelthed ud på,

at der i tre af de travleste udlånstimer er en bib-

liotekar på vagt, der bevæger sig rundt i rummet,

så at hun er til stede, hvor brugerne befinder sig.

Med sig har hun en lille bærbar computer, der via

det trådløse net giver adgang til OPAC og internet.

Hermed kan bibliotekaren besvare langt de fleste

af lånernes spørgsmål: ”Den er vist nok skrevet af

… og begynder med…”, ”Er den hjemme?”, ”Hvor

står den?”, ”Kan den reserveres”.

14

Kan man ikke bare lave en undersøgelse, der viser

hvor tilfredse borgerne er, så politikerne kan se, at

det ville være uforsigtigt at skære i bevillingerne

eller ligefrem lukke biblioteket?

Jo, sagtens, men en sådan undersøgelse vil

formentlig ikke være særlig brugbar i forhold til

udviklingstiltag eller valid i forhold til en større

fremlæggelse.

Vi har i Gentofte gjort et forsøg på at komme

skidtet videre og lave undersøgelser, der kunne

give os ny og brugbar viden om biblioteket og

vores brugere. Gennem det sidste år har vi foreta-

get løbende brugerundersøgelser på Hovedbiblio-

teket og undervejs eksperimenteret med forskel-

lige tilgange og metoder. Vi har tilstræbt at lave en

undersøgelse ca. hver 6. uge, så vi har efterhån-

den et solidt materiale at drage konklusioner på

baggrund af.

Vi lagde ud med at klarlægge hvad det var, vi

reelt ville undersøge. Vi bestemte os for at spørge

brugerne om, hvordan de konkret brugte bibliote-

ket og hvad de syntes om indretningen. Vi mente

at det ville være et godt udgangspunkt for evalu-

eringsmuligheder og udviklingstiltag.

Vi sammensatte et spørgeskema, hvor netop

dette var i fokus, men vi ville samtidig også gerne

vide hvem brugerne var, og hvor tilfredse de var

med de eksisterende tilbud og services.

Ud over at vi gerne ville blive klogere på vores

biblioteksbrugere, har vi også haft et andet sigte

med alle disse undersøgelser – vi har villet under-

søge hvilke metoder, der i biblioteksregi, er mest

hensigtsmæssige ift. ressourcer, indhentning af

data og arbejdet med selve brugergruppen. For

brugerne er naturligvis ikke ens, og bør derfor

heller ikke behandles som en homogen gruppe.

Vi har bl.a. lært, ved også at gennemføre nogle

brugerundersøgelser på et af vores bydelsbiblio-

teker, at der her var stort behov for at udspørge

personalet om årsagen til gennemførelsen, om

det fx handlede om lukning. Dette var slet ikke

et emne på hovedbiblioteket.

Metoderne er med andre ord det helt centrale

output i vores undersøgelser. Igennem det sidste

år har vi prøvet at lade bibliotekspersonalet inter-

viewe brugerne efter endt betjening, vi har uddelt

spørgeskemaer med en frankeret svarkuvert, så

brugerne kunne gå hjem i ro og mag og udfylde

skemaerne. Vi har sendt dem e-mails med et link

til undersøgelsen og haft en studentermedhjælper

til at stoppe brugere i biblioteket for at interviewe

dem igennem det elektroniske spørgeskema. Vi

har på den kvalitative side også lavet små 5-10

minutters interviews ude i biblioteksrummet og

gennemført mere opsatte fokusgruppeinterviews.

Alle meget forskellige metoder og med meget for-

skellige resultater.

Der er fordele og ulemper ved næsten alle

metoder, og det er meget klogt at have disse med

i argumentationen for valg af tilgang. Når biblio-

tekspersonalet interviewer borgeren efter netop at

have betjent denne, er der risiko for at personen

ikke er helt oprigtig ift. tilfredshedsparameteret.

På personalesiden udvikler man også en natur-

lig træthed overfor denne metode, hvis den skal

ud føres mange gange.

Ved at udlevere spørgeskemaer med en der-

tilhørende frankeret svarkuvert, risikerer man at

borgeren simpelthen glemmer alt om at udfylde

skemaet og aldrig får det sendt retur. Det var i

hvert fald det vi kunne aflæse af svarprocenten

da vi forsøgte os med den tilgang.

Brugerundersøgelser og biblioteksudvikling – et umage par? Af udviklingskonsulent Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne

15

Den 100% elektroniske tilgang, kontakt via

e-mails, er både hurtig og billig, men her er der

også et par faldgruber at tage højde for. Vi genere-

rede e-mail-adresser igennem bibliotekssystemet

ud fra et kriterium om, at brugeren skulle have

lånt et materiale inden for den sidste uge.

Med denne metode opnår vi for det første kun

kontakt med de brugere, der har en aktiv e-mail-

adresse i bibliotekssystemet, og for det andet får vi

kun kontakt med de besøgende brugere, der tager

et materiale under armen når de forlader stedet.

Hele gruppen af borgere, der blot besøger biblio-

teket for at læse avisen, studere eller reservere

et materiale, når vi med andre ord ikke igennem

denne metode.

En anden metode vi har arbejdet med er,

at lade en studentermedhjælp bede brugerne

udfylde spørgeskemaet under deres biblioteks-

besøg. Blandt de forskellige indsamlingsmetoder

vi har afprøvet, er denne tilgang den absolut mest

anbefalelsesværdige. Vi hyrede medhjælperen i

4x3 timer spredt ud på formiddag, aften, hverdag

og weekend. Vi bad hende have øje for at spørge

så mange forskellige typer borgere som muligt,

og de tastede resultaterne ind i systemet med det

samme. Derudover var hun også blevet klædt på

til at gennemføre undersøgelsen, så når brugerne

havde spørgsmål til formål og udformning, stod

hun klar til at svare og hjælpe med det tekniske.

Vi fik utrolig høj svarprocent på denne metode

– ikke mange sagde nej til studentermehjælpe-

ren – og samtidig meget positiv feedback fra både

borgere og medhjælperen selv. Vi fik også langt

den bedste spredning på forskellige brugertyper

med denne metode.

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelser,

er det desuden vigtigt at vælge et statistiksystem,

der kan isolere de forskellige parametre og kryd-

stabulere resultaterne. Det giver mulighed for, at

undersøge præcis hvilke brugere der er tilfredse/

utilfredse med hvilke services og den detaljerings-

grad er nødvendig hvis man skal kunne handle

målrettet på resultaterne efterfølgende.

Som nævnt gennemførte vi også kvalitative

interviews i forbindelse med undersøgelserne. Vi

havde to forskellige formål med at udføre de to

kvalitative interviewformer. Formålet med de små

5-10 minutters interviews ude i biblioteksrummet

var, at vi ville vide om vores spørgeskema var

udtømmende nok, eller om vores dataindsamling

kunne suppleres produktivt med de små inter-

views. Og atter engang var metoden i fokus. Det

er forholdsvist tidskrævende at foretage inter-

views, for ikke at tale om udformning af inter-

viewguide, resultatanalyse m.m., så det er meget

centralt at overveje om denne form er nyttig i den

brugerundersøgelse, der er planlagt.

I vores tilfælde viste fokusinterviewene at

fungere meget mere konstruktive. Med en gruppe

på fem mennesker, blev det virkelig tydeligt hvor

forskellige mennesker, biblioteket servicerer, og

hvor individualiseret tilbud det til tider kræver.

Fokusgruppen hjalp os til at se vores bibliotek på

en anden måde, og stillede undrende spørgsmål

ved nogle ting, som vi tager for givet at alle forstår

og ser – helt af sig selv. I fokusgruppen genererede

spørgsmål fra én bruger, tanker hos en anden, og

denne energi kan naturligvis ikke skabes mellem

én informant og én interviewer.

I vores nyligt publicerede rapport, er vi afslut-

ningsvis kommet med 5 gode råd:

• Tænk grundigt over, hvilke informationer I

ønsker at få fra brugerne, og hvad I ønsker at

bruge dem til

• Få et godt statistiksystem fra starten, som giver

jer mulighed for at krydse resultaterne

• Hyr en studentermedhjælp til at kontakte bru-

gerne på biblioteket

• Suppler eventuelt undersøgelsen med et fokus-

gruppeinterview

• Vær fra start til slut optaget på at formidle

undersøgelsen og dens resultater i organisationen

– både til ledere og til medarbejdere

Hele rapporten kan læses på gentoftecentralbiblio-

tek.dk

16

Haves: Spændende og udfordrende job Søges: Nye interessante erfaringer Af Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne

I Bib·forum december 2008 blev et nyt initiativ præsenteret: Jobbytte. Ordningen går i al sin enkelhed ud på, at kolleger fra forskellige biblioteker i regionen for en afgrænset periode bytter job. Tilbuddet er tænkt som en mulighed for at få udvidet sin horisont, lære noget nyt og prøve på egen krop, hvordan tingene gribes an på andre biblioteker. Imidlertid er byttekabalen ikke gået op, og der er nu en ansøger, der står uden en inte-resseret kollega at bytte med. Og det er ærgerligt, for det ligner noget, der kunne blive et rigtig spændende jobbytte. Derfor slår vi nu ansøgningen op her, så alle har chancen for at byde ind på et bytte. Hvis man efter at have læst opslaget her skulle fatte interesse for et bytte, må man meget gerne skrive til dp@gentofte.dk med en kort beskrivelse af ens eget job.

Artiklen om jobbytte i Bib∙forum december 2008

fangede med det samme min interesse. Jeg har

også talt med min leder om muligheden for et job-

bytte og fået dette accepteret. Jeg vil derfor gerne

benytte mig af tilbuddet om at finde en person,

som jeg måske kunne bytte med.

Jeg arbejder på et mellemstort bibliotek nord

for København, hvor jeg har været i 14 år. Jeg

startede inden for biblioteksvæsnet i Silkeborg i

1986 og kom ca. seks år senere til Sjælland. For

ca. ti år siden blev jeg Biblioteksassistent og er

nu i gang med den nye diplomuddannelse i infor-

mationssøgning og vidensorganiserede systemer

indenfor ABM-området.

Jeg har udført så godt som alle assistentop-

gaver både i ekspedition og teknisk afdeling. Jeg

har på mit nuværende bibliotek deltaget i indfø-

relse af en ny organisation med strategisk ledelse

og selvstyrende grupper og været tovholder i en

periode på to år. Jeg deltager jævnligt i projekter

og arbejdsudvalg.

Jeg kunne forestille mig et jobbytte af tre til

seks måneders varighed med start marts/april

i 2010. Jeg ønsker at afslutte mit igangværende

studium, før jeg bytter.

Jeg ønsker at komme til et større bibliotek

(f.eks. Gentofte, Lyngby, Gladsaxe eller andre af

samme størrelse), hvor jeg især kan praktisere

katalogisering. Jeg er også interesseret i at få

kendskab til andres arbejdsmetoder, samarbejds-

former og service til brugerne.

På min nuværende arbejdsplads er vi ca. 25

fastansatte bibliotekarer og assistenter. Ekspedi-

tion og teknisk afdeling er slået sammen og vare-

tages for tiden af ni medarbejdere. Denne gruppe

er selvstyrende ligesom bibliotekets øvrige grup-

per.

Håber det lykkes at finde en person, som jeg

kan bytte med, og som selv kan få glæde af at

arbejde på et andet bibliotek i en periode.

17

”Vi udgør et stort potentiale” – om at være ansat på en almindelig arbejdsplads som handicappet Af kommunikationsmedarbejder Sarah Hoffmann Rosenstock, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Handicappede medarbejdere er en stor ressource,

og på Stadsbiblioteket i Lyngby har ordningen

været en succes. Tom Hinsch har arbejdet på bib­

lioteket to dage om ugen siden 1989. Tom er autist

og bor i bofællesskabet Runeberg i Søborg. Og

han elsker bøger – at binde dem ind, sætte dem

på plads og ikke mindst at læse i dem. Så da han

blev ansat som bogopsætter på Stadsbiblioteket i

Lyngby i marts 1989, gik en drøm i opfyldelse.

Inden Tom startede på biblioteket arbejdede

han i 17 år i en af Landsforeningen for Autisme,

SOVI’s, butikker i Gladsaxe, som i dag er blevet

en internetbutik. Her lærte han at binde bøger

ind, en interesse som har fulgt Tom hele livet.

”Jeg var glad for at arbejde i butikken, men ville

også gerne prøve noget andet,” fortæller Tom og

fortsætter: ”Jeg har altid været god til at læse, og

lige fra jeg var barn, synes jeg, at bøger var spæn-

dende – specielt historiebøger om 2. Verdenskrig

og Middelalderen.”

Igennem en erhvervsinstruktør, som er ansat

under SOVI til at skabe kontakter til arbejdsplad-

ser, blev Tom ansat som bogopsætter på biblio-

teket, hvor han har rig mulighed for at dyrke sin

store passion for bøger, og desuden er Tom begej-

stret for at være på en såkaldt ’normal’ arbejds-

plads: ”Jeg vil jo gerne bidrage med noget, selv

om jeg er autist, og så synes jeg, at der er mere

ro på biblioteket, end på min anden arbejdsplads,

hvor der kun er ansat folk med handicap. Og det

synes jeg er rigtig rart – og så er mine ’nye’ kolle-

ger rigtig søde.”

Tom har ingen planer om at lade sig pensio-

nere. ”Det må vente, til jeg bliver 65 år,” smiler

han. I sin fritid holder Tom sig travlt beskæftiget

sig med bl.a. at male akvareller, tage EDB-kurser

på aftenskole, og ikke mindst nyder han sine

ophold på forskellige højskoler rundt omkring

i landet.

Handicappede som ressource

Bibliotekar Helle Mortensen, som koordinerer

biblioteksservice til ældre- og handicappede i

Lyngby­Taarbæk Bibliotekerne og er sekretær i

IFLA’ s Standing Committee for Library Services to

Persons with Special Needs, fortæller: ”Jeg glæder

mig over, at man fokuserer på handicappede som

en ressource på arbejdspladsen, og biblioteket er

et godt eksempel på en arbejdsplads, hvor man

ser på muligheder frem for begrænsninger, når det

gælder beskæftigelse af handicappede. Det lover

godt for implementeringen af FN’s nye handicap-

konvention, som netop er ved at blive gjort til

dansk lov.”

Med handicapkonventionen får mennesker med

handicap særlige rettigheder, og kommunerne

bliver pålagt forpligtelser i forhold til at opfylde

disse rettigheder. Danske Handicaporganisationers

lokale afdelinger skal arbejde for, at kommunerne

lever op til konventionen – et arbejde der bl.a.

foregår i de lokale handicapråd, som findes i alle

kommunerne.

”I år er mit bidrag til årets IFLA’s konference

i Milano et andet eksempel på, at handicappede

med succes kan integreres på en almindelig

arbejdsplads. Det sker med plakaten: Dinner Is

Served. People With Intellectual Disabilities Run

Successful Library Café in Public Libraries. Inspi-

rationen til plakaten stammer fra Stadscafeen på

Stadsbiblioteket i Lyngby, hvor den første café

drevet af psykisk handicappede åbnede i 2005 –

en idé, der siden har bredt sig til flere biblioteker.

Jeg håber, at plakaten inspirerer biblioteker verden

over til at starte lignende projekter,” slutter Helle.

1818

Strandbiblioteket i Gentofte Af bibliotekar Jens Bang Petersen, Gentofte Bibliotekerne

April måned 2007 var indtil i år den smukkeste og

varmeste april, siden at varmegrader og solskins-

timer begyndte at blive registreret. Uden tvivl var

dette medvirkende grund til at voksenafdelingens

mangeårige snak, om at biblioteket skulle være

der hvor brugeren er om sommeren – nemlig på

stranden – endelig skulle føres ud i livet. Tilbage

var egentlig bare at finde ud af hvordan…

Teknologi – eller hvordan låner man egent-lig en bog ud til en i badebukser?

En vigtig forudsætning for strandbiblioteket var at

alle skulle kunne låne. Men på stranden har alle

ikke lige deres sygesikrings- eller lånerkort med.

Og er strandgæsterne overhovedet meldt ind i

Gentofte Bibliotekerne? Og hvordan gør vi egentlig

med håndskannere, computere og mobil database-

teknologi?

Svaret på ovenstående var, at det ikke var vig-

tigt for os. Det der skulle lægges vægt på var hap-

pening-effekten, at strandgæsterne skulle opleve

et sjovt bibliotek uden begrænsninger, og med en

anderledes betjening. Vi valgte derfor at udlåne på

’tro og love’, hvor hvert lån var tidsubegrænset,

og hvor et lille bogmærke i alle materialer fortalte,

at de kunne afleveres igen til Strandbiblioteket,

eller et hvilket som helst andet bibliotek. Så har

i modtaget materialer med et Strandbiblioteket-

ejermærke så ved I nu hvorfor…

Materialer – eller hvor mange ser dvd-film på stranden?

Visse af bibliotekernes materialer er ikke specielt

velegnede til udlån på stranden. F.eks. er kom-

binationen sand og cd’er/dvd’er ikke så god. Vi

mente heller ikke at disse ville blive efterspurgt

i særlig høj grad. I stedet valgte vi at satse på de

læsemæssigt rimeligt let omsættelige materialer

som skønlitteratur, billedrig faglitteratur, tegnese-

rier, blade og lignende materialer. Og selvfølgelig

for både børn og voksne.

Vores valg af ikke at udnotere materialerne ved

udlån, gjorde at vi skabte en samling af udskilte

materialer fra alle bibliotekernes samlinger. Alle

materialer blev slettet i beholdningsbasen, og

overført med ejermærke til Strandbiblioteket. Sam-

tidig ville vi også tage gratismaterialer som Gaffa

og Optakt med.

Bibliotekshus – eller hvilke åbningstider skal en budcykel have?

Biblioteket skulle også rummes i en form for byg-

ning. Og alt for permanent skulle den heller ikke

være. En campingvogn var en mulighed – men

parkeringsmulighederne ved Hellerups strande er

ikke gode, og langt fra alle kollegaer har mulighed

for at køre en bil med hænger. Derfor opstod ideen

om at skaffe en god gammel Long-John cykel, som

vi kunne cykle ned på stranden 1½ kilometer væk

med materialerne på ladet.

En gammel Long-John blev indkøbt, restaure-

ret og malet i bibliotekets lyseblå farve. En god

gammel rejsekuffert blev lånt af børnebiblioteket

til materialerne, t-shirts i stærke farver blev trykt –

og det blev aftalt, at åbningstiderne var alle hver-

dage fra 12.30-15 når vejret var til bikini og bade-

bukser – ellers ikke. Vi var klar til strandsæsonen.

Og det regnede…

…og regnede, og regnede, og regnede og…

Måske husker nogle af jer sommeren 2007. Jeg

glemmer den sent, da jeg var på den vådeste Ros-

kilde Festival nogensinde. Og resten af sommeren

var ikke meget bedre – kælderoversvømmelser og

lukkede veje pga. vand prægede avis overskrifter

og nyhedsudsendelserne.

Vi biblioteksansatte i Gentofte var nok ikke de

eneste, der sukkede efter lidt mere global opvarm-

19

ning – bare lige i sommermånederne. Men det

skete ikke i Danmark, vi opdagede det i hvert fald

ikke. Så ingen udsendte pressemeddelelser, slet

ingen strandture – og strandbiblioteket blev opma-

gasineret i cykelkælderen.

Ny sommer – nu med solskin og strandvejr

Vi er evige optimister i Gentofte, så vi var alle

enige om at vejret blev bedre i 2008 – så i 2008

skulle det være at strandbiblioteket kom på sand.

Alle personalegrupper blev spurgt om de havde

lyst til at tage vagter på Strandbiblioteket, og

hvilke dage de havde tid, og et stort udsnit meldte

sig til at være med

Alt var klar – det eneste vi manglede var bare

et pressefoto at sende med pressemeddelelsen. Det

blev taget udenfor biblioteket i øsende regnvejr –

heldigvis var det ikke et forvarsel.

Cyklen kom nemlig af sted op til 20 gange i

løbet af sommerferieperioden, og de to biblioteks-

ansatte der var med hver gang arbejdede som de

bedste grønthandlere på Grønttorvet, og spurgte

alle nye strandgæster om de ikke lige skulle have

noget med at læse i på vej ned til sandet.

Alle udlån taltes manuelt, og dagens udlånstal

blev noteret i en lille logbog. Der gik decideret

sport i at være det hold der havde lånt mest ud.

Undertegnede var på det førende hold indtil den

allersidste dag. Hævnen bliver sød…

Modtagelsen fra de solhungrende gæster var

meget positiv, næsten alle synes at det var en fed

ide – og stærkt at biblioteket på den måde kom

ud af biblioteksbygningen. En del havde dog

eget læsestof med, men mange stoppede op og

tog noget med. Alle aldersgrupper og begge køn

brugte os, men allermest omsværmet var vi nok

af børnene, der ofte vendte tilbage for at få byttet

deres tegneserie. Bøgerne blev udstillet efter de

vigtigste serendipitetsprincipper, og folk nød at

bladre rundt i udsalgsbunkerne.

Som et kuriosum kan det nævnes at vi også

blev en byttecentral; folk ikke ville havde avisen

eller ugebladet med hjem – så efterlod de det hos

os, og det varede ikke længe før at det fik ben at

gå på.

Fremtiden – bliver hjulene pumpet igen?

Vi har lige taget beslutning om at den endnu

unavngivne lyseblå Long-John (navnekonkur-

rencen er endnu ikke afgjort) også i år skal køre

til stranden og udlåne alskens materialer til vand-

hundene. Konceptet forandres ikke nævneværdigt,

og vi er ved at indsamle materialer til Strandbib-

liotekets samling. Flere kollegaer fra mange afde-

linger har allerede meldt sig frivilligt – endda før

nogen er blevet spurgt.

Så nu vender vi kun blikket mod himlen og

håber det bedste for vejret. I skrivende stund på

den sidste dag i april ser det meget lovende ud…

Se video fra sidste år på: http://pola-dk.qbrick.

com/index.aspx?cid=43&mid=631

20

Nye faglige profiler!Jeg er uddannet i Informationsvidenskab fra

Århus Universitet i 1992. I 1995 blev jeg – lidt ved

en tilfædighed – ansat på Hovedbiblioteket i Århus

til at etablere udlån og formidling af cd-rom’er,

som var det helt store dengang. Jeg blev dog

meget hurtigt opmærksom på Internet og WWW

og dets mange nye muligheder og begyndte at

undervise personalet og lære mig selv at kode

HTML og hjemmesider.

Efter syv gode år i Århus, hvor fokus hele tiden

havde været it og nettet, flyttede jeg i 2002 til

hovedstaden og fik job på Danmarks Biblioteks-

skole som konsulent i Kursus- og Konsulentafde-

lingen. Her var jeg primært beskæftiget med at

udvikle og undervise på kurser om ny teknologi

på bibliotekerne, men deltog også i den overord-

nede planlægning af kurser og udarbejdelse af to

årlige kursuskatalog.

Mit ophold på Biblioteksskolen gav mig en

masse kendskab til og netværk i bibliotekssek-

toren bredt, og efter seks år syntes jeg, at jeg

trængte til at bruge min viden og mine ideer i en

mere praktisk hverdag og søgte derfor stillingen

som udviklingschef på Gladsaxe Bibliotekerne,

hvor jeg er i dag og det har jeg ikke fortrudt.

Det har været rigtig spændende at blive kastet

ud i en masse problemstillinger såvel af praktisk

organisatorisk art eller politisk, strategisk, og få

sådanne problemstillinger til at passe sammen

med de udviklingstiltag og ideer, som jeg selv går

og pusler med. På denne måde bliver det enormt

vedkommende og sjovt at være med til at udstikke

rammerne for udvikling af Gladsaxe Bibliotekerne,

og det nyder jeg rigtig meget.

En anden vigtig funktion i mit job er at skabe

og udnytte mit netværk såvel inden for biblioteks-

verdenen som uden for. Derfor vil det også være

vigtigt for mig at blande mig og deltage i aktivite-

ter i CB-regi og indgå partnerskaber og lave allian-

cer for på den måde at få mere tyngde i forskellige

tiltag og projekter, som kan komme alle til gode.

Jeg har masser af ideer til, hvordan biblioteks-

væsenet vil udvikle sig i fremtiden og synes at

diskussionen om fremtidens biblioteker er både

spændende og nødvendig.

Det er vigtigt, at bibliotekerne fokuserer på

hvordan det omgivende samfund forandrer sig

såvel teknologisk som værdimæssigt og hvilken

betydning det vil få for bibliotekerne. Men samti-

dig vil grundlaget for forandring skulle forankres

i folkebibliotekernes oprindelige værdibegreber

omkring viden og dannelse for at det skal kunne

give mening. For ellers er der vel ingen grund til

stadig at have bibliotekerne eller hva’?

Navn: Esben FjordFunktion: UdviklingschefBibliotek: Gladsaxe Bibliotekerne

2O

21

Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæs-sige baggrund?

For at begynde med det nyeste først, så afslut-

tede jeg i februar 2009 en 1-årig proceskonsulent-

uddannelse hos Attractor, som jeg glæder mig

rigtig meget til at bringe i spil her på Gentofte

Bibliotekerne.

Jeg er i udgangspunktet uddannet cand.scient.

i kulturgeografi fra Københavns Universitet i 2000

med speciale inden for udviklingsgeografi. I 2001

fik jeg mit første job som fuldmægtig i et ledelses-

sekretariat i Told­ og Skattestyrelsen. Umiddelbart

ikke lige drømmejobbet for en udviklingsgeograf,

men det viste sig faktisk at være et perfekt spring-

bræt i forhold til at få fodfæste ude i den virkelige

virkelighed og få taget hul på min mere arbej-

dende faglighed. Jeg begyndte her at arbejde med

organisations- og kvalitetsudvikling, ledelsessup-

port, strategier og processer.

I 2005 blev jeg ansat på DBB (Danmarks Blin-

debibliotek), som på daværende tidspunkt var ved

at digitalisere hele sin materialesamling, en spæn-

dende tid som kaldte på både interne organisatori-

ske forandringer og mere strategisk ekstern kom-

munikation – to områder jeg kom til at arbejde

intenst med de kommende fire år. Dels som ope-

rationel ansvarlig for udvikling og implementering

af en videns- og projektorganisation, og dels som

projektleder for et kommunikationsprojekt målret-

tet bibliotekerne. Samtidig arbejdede jeg videre

med ledelsessupport og forandringsprocesser samt

strategi- og kompetenceudvikling.

Hvorfor søgte du job på et bibliotek?

Fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være, stil-

lingsannoncen var skrevet lige til min profil.

Den havde netop alt det i sig, som jeg gerne ville

arbejde med, og for mig den helt rigtige balance

mellem det kendte og det udviklende.

Hvad har overrasket dig mest – både posi-tivt og negativt?

Jeg ved ikke, om det har overrasket mig, men jeg

synes, der generelt er et fantastisk drive og en

rigtig god stemning, og det sætter jeg stor pris på.

Før jeg begyndte, var jeg spændt på, hvordan det

ville være at arbejde i et hus, hvor brugerne også

gik rundt, det er jeg jo ikke vant til, men faktisk

gik der bare et par dage, så virkede det helt natur-

ligt – og fedt at se, at så mange bruger det smukke

biblioteksrum.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed?

Jeg håber, jeg kan bidrage med et blik for hel-

heden rent organisatorisk og være med til at se

og udvikle nye områder og kompetencer inden

for bibliotekssektoren. At jeg kan være med til at

tænke kreativt og på tværs og få bragt nye rele-

vante samarbejdspartnere på banen.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på?

Hmmm nu har jeg jo kun været her i lidt over en

måned, så ligefrem lave om på… jeg vil hellere

sige, at jeg håber, at jeg som udviklingskonsulent

kan bidrage til at gøre biblioteket til en endnu

mere spændende arbejdsplads. At jeg kan være

med til at åbne op for nye arbejdsformer og -meto-

der, som kan gøre en forskel for den enkelte i det

daglige arbejde.

Navn: Jeanne Nørreskov KarupFunktion: UdviklingskonsulentBibliotek: Gentofte Bibliotekerne

22

KulturnytDen kendte dansk-italienske sangskriver Al Capella har som en spontan reaktion på udnævlsen af den nye kulturminister digtet flg. vise til hende. Carina,Carina,Carinahvorfor er du mon åh så tavsCarina,Carina,Carinaat høre dig vil os forbavs’Er du stødt på murenI kampen for kulturengi’ den et stød i lurenoh,jo,jo,jo,jo,jo Carina,Carina,Carinapas på ham din embedesmandCarina,Carina,Carinahan finde på mange ting kanHusk gi ham snævre rammerluk døren til hans kammernår han svinge vil sin hammeroh,jo,jo,jo,jo,jo

Pissegratis.dkEr åbenbart arbejdstitlen på bibliotekernes nye bør-nesite i samarbejde med København Mumbai. Redak-tionen er af den opfattelse, at sitet må kæmpe hårdt om populariteten med Dansk Inkontinens Forenings hjemmeside tissefri.dk.

OrnitologiskEfter flere års fravær er Vandskaden endelig landet i Gentofte. Et sjældent syn på de nordlige himmel-strøg. ”Det skyldes de klimatiske forandringer, hullet i ozonlaget og nedsmeltningen af Arktisk” udtaler Bibliotekschef Pia Hansen. ”Og det går langt hurtigere end tidligere antaget. ”På bare 1 døgn er Gentofte Bibliotekerne blevet omlagt til vådområde med sump og 10 cm vand overalt”, siger bibliotekschefen. Men vandskaden er nu ikke kun en ulykkesfugl – ” 40 % af vores børnematerialer kasseret på et døgn uden med-virken af en eneste medarbejder – det må være ny rekord i Dansk Biblioteksvæsen ” afslutter Pia Hansen stolt.

DE 2 NULLER

23

Bib∙forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør) lg@gentofte.dk

Børnekulturkoordinator Annette Wolgenhagen Godt, Ballerup Bibliotekerne, awg@balk.dk

Bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne, lika@fredensborg.dk

Stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk

Afdelingsleder Tina Pihl, Frederiksberg Kommunes Biblioteker, tipi01@frederiksberg.dk

Udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne, sgl@gentofte.dk

Næste nummer udkommer september 2009.

Layout: boldings.dk

ISSN 1603-7219