bestyrelses posten -...

Bestyrelses posten Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 52, 6. marts 2012

Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 www.lilleskolerne.dk Redaktion: Peter Højgaard Pedersen [email protected] Tlf. 3330 7921 / 4054 9766

side 1 af 10

Hvis er børnene? Foråret er en særlig tid på en skole, hvor man både er ved at runde det gamle sko-leår af og planlægge det nye. Ude på sko-lerne har lærerne

travlt med forårsfester, pædagogiske planlægningsweekender, prøveforbe-redelser, festival og andre afslutnings-projekter.

Men samtidig har ledelserne travlt med regnskabsafslutninger, budgetju-steringer, generalforsamlinger, afske-digelser og ansættelser m.m. Alt sam-men en del af skolernes store årshjul, som erfarne lilleskolefolk for længst har fundet rytmen i: Den gode, me-ningsfulde skole – hver dag.

Derfor ved gamle skolefolk at man skal lave skole i tre tidsperspektiver:

Den langsigtede 10-11 års perspek-tiv, fordi der skal være sammenhæng i skolens forløb for de børn, der begyn-der hvert år i børnehaveklassen.

Den mellemlange 2-3 års perspek-tiv, fordi der skal budgetlægges, læg-ges udviklingsplaner og måske hyres og fyres.

Og endelig det korte her-og-nu-perspektiv, hvor der skal leveres, ju-steres og tilpasses

Banalt måske, men er det ikke sam-spillet mellem disse tre perspektiver, som folkeskolen har kæmpet med at få til at fungere i mange år?

Er det ikke her, at den politiske topstyring af skolen og de beskårede budgetter har givet usikkerhed og grus i maskineriet?

At lave skole i et 10 års perspektiv kræver stabilitet i lovgivning og til-skud.

Mit bud er, at i disse år vil de sidste rester af folkeskolen som vi kender som en fælles referenceramme ”der ude i virkeligheden” forsvinde. De

mange skolenedlæggelser og –sammenlægninger er kun toppen af isbjerget. Forhåbentligt dukker der en ny fælles folkeskole op, hvor også lærere, elever og forældre kan se sig selv.

Den gode skole er kompliceret at be-skrive, men lokalt kender forældre, elever og lærere den god – kvalitet i skolen er ikke kun koncepter og skri-vebordsteorier, men noget der opleves og giver mening – om ikke hver dag, så jævnligt af deltagerne.

Det har lilleskolerne og de andre frie skoler forstået i mange år – at skolens værdi skabes tæt på deltager-ne og ikke i implementerede regler og lovforslag.

Det er skolernes frihed til at skabe denne egen værdi, der er på spil i de kommende år. ”Hvad kan de frie sko-ler bidrage med til samfundet?” er det underliggende spørgsmål fra politi-kerne til os i en krisetid. Fair nok, de frie skoler skal ikke køre på fribillet, men desværre ligger der under det uudtalte spørgsmål allerede nogle færdige svar fra politikerne til os. Svar som handler om ensretning, konkur-renceevne og sammenlignelighed.

Derfor er lilleskolernes og de andre frie skolers samlede kamp stadig kampen for undervisningsfriheden. Blandt andet derfor går skoleforenin-gerne samlet til Folkemødet på Born-holm 13.-17. juni under overskriften: ”Hvis er børnene?”.

Forældrenes eller statens?

Søren Erhard Hansen Formand

Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 [email protected] www.lilleskolerne.dk

INDHOLD: Side 1 Hvis er børnene? Side 2 Bestyrelsestræf 2012 Side 3 Fra myter om ræverøde lærere og flippede forældre til en faglig stærk skole i takt med tiden – Portræt af Helsingør Lille Skole Side 8: KORT NYT om - nye skoler - nye skoleleder - krav om bedre hjem-

mesider - skolefrihed og skolevalg - prøver i frie skoler KALENDER

Bestyrelses posten

Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 52, 6. marts 2012


side 2 af 10

Bestyrelsestræf 2012 - 27.-28. april i Svendborg kl 10 – deltagerne ankommer fra hele landet. Enkelte måske til fods – men de fleste tager nok bilen eller toget til hotel Christiansminde:

kl. 10.30

Hvad skal vi med de frie skoler i en krisetid?

Henrik Dahl – sociolog, livsstilsforsker, samfundsdebattør, forfatter m.v. – holder åbningstalen

kl. 11.15 Repræsentantskabsmøde

Formanden aflægger beretning

Deltagerne diskutterer foreningens opgaver og bidrager til den fremtidige linje kl. 17

Lilleskolerne som udviklingsrum i en krisetid - så handler det om detagernes egne skoler: hvordan skaber vi pædagogisk vækst, hvordan indretter vi fremtidens ledelse og så videre – en proces ledet af Peder Kjøgx

Hvad er (lille-)skolerns fundamentale grunde til at være til? Foredrag, Steen Nepper Larsen

lørdag, kl. 12: Skolen i centrifugen – foredag, Vincent F Hendricks

Fredag, kl. 20: Middag – samvær og fest Musikken leveres af Special Occassions

Bestyrelses posten



side 3 af 10

Louise Brandt, pædagogisk leder og

Gitte Baaring Hansen, skoleleder

Fra myter om ræverøde lærere og flippede forældre til en faglig stærk skole i takt med tiden Helsingør lille Skole har taget hele turen fra at været startet som anti-autoritær over de politisk ræverøde 70’ere til en skole, der står stærkt i både lokalsamfund og på det faglige. En skole, der er fulgt med tiden og en af landets ældste lilleskoler

Tekst og foto: Per Vinther Jeg kommer til Helsingør Lilleskole dagen efter, at skolens 10. klasse er kommet hjem efter tre uger i Gambia. De 16 elever og to lærere stod pludse-lig uden hjemrejse efter flyselskabet Spanairs krak. Efter nogle turbulente dage lykkedes det at skaffe hjemrejse-billetter. Pris: 32.000 kr.

»Det var jo et chok, da jeg hørte i nyhederne, at Spanair var krakket. Det satte gang i telefoner og kommunika-tion, men jeg kunne ikke få fat i dem nede i Gambia, og det var noget fru-strerende. Endelig kom jeg igennem med en sms, og så forstod de, at vi havde et meget stort problem.« Det fortæller skoleleder Gitte Baaring Hansen.

Helsingør Lilleskole har i 15 år sendt 10. klasse til Gambia, hvor de gennem nogle gambianere med til-knytning til skolen har kontakter til en skole og en landsby en lille dagsrejse fra Gambias hovedstad, Banjul.

Landsbyen hedder Kuntaur Fulla Kunda, og skolen Kuntaur Upper Basic School. Det er langt ude på landet og uden for almindeligt dækkende mobil-signal og internet.

Men med en masse bøvl lykkedes det altså at få alle hjem.

Både Gitte Baaring Hansen og pæ-dagogisk leder, Louise Brandt, er let-tede over, at det ikke medførte større

problemer, selv om de har brugt rigtig meget tid på sagen.

Skolen ligger et godt ejendoms-mæglerstenkast fra havet og alligevel midt i byen Helsingør. Det er egentlig et gammelt pensionat, Borrevold, som skolen købte i sin tid. Stedet var ho-vedkvarter for nazisterne under kri-gen.

Skolen er fra 1962 og fylder 50 år den 2. september. Det gør den til en af de ældste lilleskoler.

»Det var forældre, der ville noget andet. Et opgør mod det autoritære, og hvor børnene var i centrum. Det var middelklasseforældre og akademikere, der startede den. Meget handlede om mødet mellem børn og voksne og om ligeværdighed. Det gennemsyrer det hele den dag i dag, og skolen har fulgt med tiden,« siger Gitte Baaring Han-sen.

10. klasse er obligatorisk Skolen blev først politisk og sociali-stisk i 70’erne, og myterne løb by og omegn rundt: nøgne børn og vokse, Kinaemner, ræverøde socialister, kampe på generalforsamlingen, ren anarki. Det forsvandt i 80’erne.

»Fagligheden kom ind. Vi fik over-bygning fra midt i 80’erne, indtil da havde vi kun haft til 7. klasse. Vi havde

Bestyrelses posten



side 4 af 10

10. klasse fra begyndelsen i overbyg-ningen. Den er obligatorisk, og det er den stadigvæk. Vi afholder folkesko-lens 10. klasseprøve,« fortæller Gitte Baaring Hansen.

Her spores allerede et problem: »Udfordringen for os og for 10.

klasse er, at de egentlig skal have af-gangsprøve fra 9. klasse for at komme i gymnasiet. 10. klasses prøve er ikke adgangsgivende til gymnasiet, kun til HF. Men gymnasiet tager vores elever alligevel, ja de tager vores elever med kyshånd,« siger Louise Brandt.

»Ja vi kan spore lidt civil ulydighed fra gymnasierne,« tilføjer Gitte Baa-ring Hansen med et smil.

»Vi er jo også presset af, at politi-kerne vil have børnene igennem sy-

stemet så hurtigt som muligt. Vi for-holder os til problematikken løbende, og vi orienterer elever og forældre om, hvad overbygningspakken indeholder. Vi er enige med forældrene om, at vores børn ikke skal stilles dårligere, men vi skal ændre det hele, hvis vi skal have afgangsprøve i 9. klasse,« siger Louise Brandt.

»Vi har afgangsprøverne og det, de skal kunne, integreret i undervisnin-gen. Det er svært at tage ud, og 10. klasse er vigtig, fordi de bliver danne-de, studieparate, livsduelige og modne. Og gymnasiet siger jo klart, at vores elever er meget modne og egnede,« pointerer Gitte Baaring Hansen.

Unge engagerede lærere For skolen er det vigtigste, at børn oplever, at de er et menneske i udvik-ling, at der tænkes i helheder. At bør-nene er nysgerrige, at de undres samt, at det musisk kreative fylder meget. Det skal der engagerede lærere til at opfylde.

»Lærerne her har en stærk team-kultur og er i udvikling hele tiden. De diskuterer ofte, og gruppen af lærere er unge, fordi vi har haft et generati-onsskifte. Man er på det alderstrin, hvor man er stærkest, og lærerne får lov at lave det, de er gode til og bræn-der for. Alle teams brænder for under-visningen,« siger Gitte Baaring Han-sen.

»Vi inddrager eleverne i demokrati og ansvar for egen læring. Vi er en skole for det enkelte barn og fælles-skabet med hele mennesker og med læring gennem hele kroppen. De skal bruge det musisk kreative, bruge san-serne. De skal være trygge og de skal ses, og vi skal møde dem i øjenhøjde,« fastslår Louise Brandt.

Selv om skolen hviler på et solidt fundament og altid har været fyldt op, kan de godt mærke krisen.

Bestyrelses posten



side 5 af 10

»Vi oplever, at folk prioriterer de-res midler. F.eks. har vi ingen venteli-ste til børnehaveklassen i år, og det er vi ikke vant til. Vi må jo spørge os selv: Hvad skyldes det?« siger Louise Brandt.

»Kommunikerer vi godt nok, og hvad siger forældrene om os?,« tilføjer Gitte Baaring Hansen.

Hun har været her siden 1990 og leder siden 2002, og hun kalder det ”en rigtig god skole”, som hun roser for en flad struktur.

Team’et bestemmer Skolen har en kultur omkring, hvordan de er som kolleger.

»Vi uddanner lærerne, og de har

stor frihed. Mht. metodefrihed er sva-ret både ja og nej. Man skal diskutere det i sit team,« siger Louise Brandt, og tilføjer:

»Vi tager da en del ting ind udefra, men vi er ikke en læringsstil-skole.«

»Metodefrihed? Egentlig ikke. Til-gangen til barnet er vigtigst. Man er bedst der, hvor man tror på det selv. Det handler derfor også om at få læ-rerne til at brænde, lytte og skabe udviklingsrammer. Med uddannelse og tage dem alvorligt fagligt. Men vi vil også have det sjovt sammen. Vi er gode til fester,« siger Gitte Baaring Hansen.

Hvert andet år er alle ansatte en 3-4 dage i f.eks. Lissabon, Rom, Paris, Barcelona, Madrid.

»Der lærer vi hinanden at kende meget bedre. Folk betaler noget af det selv og investerer tid i det. De får ikke timer til det. Alle er med, og man skal ville det,« siger Gitte Baaring Hansen.

Bebyggelsesprocent på 100 Skolen totalrenoverede deres over-bygning i 2011 for fire mio. kr. Den er ombygget på det samme sted, fordi bebyggelsesprocenten er på 100.

Det blev revet ned og bygget op igen med lydisolering, ventilation, nye vægge og det at tænke rummene ind i undervisningen. En amfiteatertrappe, hvor samtlige elever i overbygningen kan sidde i forbindelse med oplæg og gruppemøder. Desuden fleksible møb-ler og interaktive tavler.

I går besluttede skolen, at de inter-aktive tavler skal op i alle klasser.

»Vores pædagogiske dage næste år skal derfor indeholde noget om, hvad de nye tavler kan, så lærerne bliver uddannet til at bruge dem. Vi har pæ-dagogiske dage hvert år, fem dage årligt, hvor vi diskuterer pædagogik. Imens underviser forældrene,« fortæl-ler Louise Brandt.

Bestyrelses posten



side 6 af 10

Forældrene har også forpligtelser i form af arbejdsweekend en gang årligt. Ligesom de deltager aktivt i forældresamarbejdet.

»Forældrene arbejder meget her. Nogle udfylder det ikke. Forældrene er meget ”på”. Det kræver ressourcer. Bestyrelsen bruger mange timer på arbejdet, og de bestyrer jo en virk-somhed med en omsætning på 15 mio. kr. i deres fritid. Vi har været heldige med at finde forældre til bestyrelsen. Men vi spørger dem inden, prikker

dem på skulderen mm.,« siger Gitte Baaring Hansen.

Hvornår ringer klokken? Dagen begynder med skema med ind-lagt pause, men hvis børnene har gang i noget, kan de fortsætte.

»Vi har ingen klokke bortset fra en gang om morgenen, og det er en udfor-dring i det moderne samfund. Noget vore unge lærere spørger til: hvornår ringer klokken? Den fleksibilitet giver til gengæld udvikling og ro til fordybelse og kvalitet. Det giver me-ning for os.«

De fælles projekter er hovedsage-ligt i afdelingen og de enkelte team. Hele skolen er sammen om fastelavn og jul, fælles emneuger samt to gigan-tiske fester. Desuden er alle minus 0. klasse af sted på lejr hvert år med undtagelse af jubilæumsår.

6. klasses lejrskole er en rejse i Norden med udveksling med en skole i Lofoten. Overbygningen har desuden en fælles lejrskole. 8. klasse er en uge i England, 9. klasse i Tyskland og 10. klasse er tre uger i Gambia. Det har skolen gjort i 15 år, og det er priorite-ret ret højt. Overbygningen tjente 140.000 kr. fra et loppemarked til turen, men der er også en del egenbe-taling.

»Vores skolepenge ligger relativt højt pga. vores undervisningstilbud inkl. rejser. Også fordi vi vælger at holde klassekvotienten nede på 20 i hver klasse – det er vigtigt, men vi diskuterer det ofte. For nogle har det stor betydning. Men også en nødven-dighed pga. pladsen. Vi sidder tæt. Men vi er selvejende og ret velkonso-liderede og har derfor indtil videre råd til det,« siger Gitte Baaring Hansen.

Mange lærere søger job her på trods af afstanden til København. For nogle år siden var det svært. Skolen har flere lærere fra København, men langt de fleste er herfra.

Bestyrelses posten



side 7 af 10

Fakta om Helsingør Lille Skole www.lilleskolen.dk Trindeling: 0. - 2. klasse = lille 3. - 6. klasse = mellem 7. - 10. klasse = overbygning SFO tilknyttet (fra 0.-3. klasse) Alle vælger den. Skolepenge – friplads mm: Skolepenge (0. - 3.klasse): kr.1.529 pr. måned i 11 måneder Skolepenge (4. - 10.klasse): kr. 1.770 pr. måned i 11 måneder Skolefritidsordning: kr. 994 pr. måned i 11 måneder Skolen afsætter på budgettet: ca. 325.000 kr. til søskendemoderationer ca. 100.000 kr. til fripladser (1/2, 1/3, og 1/4) Skolens lokaler: Knap 1.700 m2 bygninger Ansatte: 20 lærere (inkl. ledelse) 6 pædagoger 2 rengøringsassistenter 1 pedel 1 skolesekretær Elevtal pr. 5. september: 2011: 216 2010: 210 2009: 208 2008: 207 2007: 208

At skabe ung-domskultur Hvert år er der teater i mellemgruppen, hvor de samarbejder i fire uger. Overbyg-ningen skifter hvert år mellem et to-ugers projekt med teater eller Danmarkspro-jekt. I år er det Dan-marksprojekt, hvor eleverne har boet på andre lilleskoler på Sjælland. Her under-søger de lokalområ-det.

»Det er både et fagligt fællesskab, men det handler også om at skabe ungdomskultur. Det skal være sjovt at være ung, og vi skal finde en form og fællesskabsskabende ting i overbygnin-gen,« understreger de to.

I forhold til kon-flikter og mobning har skolen forskelli-ge forløb og sætter meget ind på at tage det i opløbet.

»Vi sætter fokus på, at vi her har et barn i vanskelighe-der. Vi ser ikke kun på, hvem der er ofret. Alle skal indgå for at ændre det. Vi bruger

”Trin for Trin” hos de små til forebyg-gelse og inddragelse af forældrene, hvor børn og forældrene taler om det,« siger Louise Brandt.

»Vi siger ikke, at vi ikke har mob-ning. Vi kan opdage det før, fordi vi er et lille sted. Mobning er en opgave for alle. Vi snakker om det på forældre-møder, og forældreinddragelse er vigtig.

Forældrene er forpligtede til at kontakte hinanden, hvis der er noget i vejen,« supplerer Gitte Baaring Han-sen.

Lærerne forklarer allerede på før-ste møde i børnehaveklassen, hvilke værdier skolen har her.

Der er desuden fokus på, at det ik-ke handler om at pege fingre.

»Vi har et omgangstone kodeks, og folk skal respektere hinanden og tale ordentligt til hinanden.«

Børn med selvtillid På spørgsmålet om, hvad skolen gerne vil være kendt for, lyder svaret promp-te:

»Et stort fællesskab på tværs. Glade børn med selvtillid. Børn, der tør stå frem. Kreative børn med appetit på livet. Vi behandler alle ligeværdigt og alle er velkomne her. En selvfølge, at fagligheden er i orden,« siger Louise Brandt.

»At her er rart at være, og det siger folk faktisk om os. Vi vil gerne have, at forældre siger ”Her kunne jeg tænke mig, at mit barn skal gå”. At her er en god og rar grundstemning. Og nå ja, at vi har den rigtig, rigtig gode skole,« siger Gitte Baaring Hansen.

http://www.lilleskolen.dk/

Bestyrelses posten



side 8 af 10

KORT NYT

Ringsted Lilleskole er godt på vej 152 elever står allerede nu klar til at befolke Ringsted Lilleskole, som ryk-ker ind i lokalerne, når Vetterslev Høm skole lige syd for Ringsted lukker til sommer.

Initiativet tager afsæt i utilfredshed med en række skolelukninger Ring-sted og omegn; men lige fra starten har det ligget initiativtagerne på sinde at formulere et grundlag med både værdier og pædagogik, som undervis-ning og skolens fællesskaber kan stå på. Undervejs i processen har repræ-sentanter for initiativet være på besøg på andre lilleskoler.

Ringsted Lilleskole er den senest ankomne medlemsskoler og hermed tæller foreningen 59 skoler – men der er mindst 2 skoler mere på vej til start august 2012. Besøg Ringsted Lilleskole på nettet

Ørestad Friskole har ansat ny skoleleder Søren Hedegaard tiltræder 1. april som ny skoleleder ved Ørestad Frisko-le, hvor han afløser Lotte Kamp, der har besluttet sig for at søge nye udfor-dringer. Søren Hedegaard, der kom-mer fra en stilling som viceskoleleder ved en stor københavnsk folkeskole, har et godt kendskab til lilleskolerne, både som lærer og som bestyrelses-formand. Søren Hedegaard har været seminarielærer i flere år og vil af nogle være kendt for sit arbejde med musik-undervisning. Lotte Kamp fortsætter sig engagement i de frie skoler, blandt andet som medlem af Lilleskolernes bestyrelse.

Sofiehøj Friskole søger leleder Efter planen åbner Sofiehøj Friskole til august i den tidligere Sæby-Gershøj skole i Hornsherred. Skolen ligger for tiden i forhandlinger med Lejre kom-mune om at købe bygningerne, som hidtil har huset en folkeskole.

Stillingen som skoleleder er netop slået op – stillingsopslag udsendes sammen med denne SKOLEPOST og kan i øvrigt hentes på nedenstående link. Der er stor opbakning med 141 elever til skolen.

Fra foreningens side har vi været i løbende kontakt med skolen siden de første spæde skridt. Og vi opfordrer - som altid - kollegaskoler til at hjælpe de nye skoler, hvor det er muligt, fx ved at henlede opmærksomheden på ledige stillinger. Besøg Sofiehøj Friskole

Invitation ”Den store kunst ved at være leder, er at kunne manøvrere mellem de forskellige møder…” som skolelederen har ansvar for og deltager i: Ledermødet 22. marts handler blandt andet om, hvor-dan man opbygger et godt beredskab til at kunne manøvrere. Invitationen udsendes sammen med denne SKOLE-POST. Invitation

Ministeriet kræver bedre hjemmesider I beretningen for tilsynet med de frie grundskoler i 2011 påpeger Kvalitets- og tilsynsstyrelsen, at skolernes hjemmesider generelt set ikke opfyl-

http://www.ringsted-lilleskole.dk/

http://voresnyeskole.dk/

http://octoplus.lilleskolerne.dk/uploads/lilleskolerne_dk/files/aktiviteter/2012_invation_ledermde_22032012.pdf

Bestyrelses posten



side 9 af 10

der kravene. I en omtale af tilsynsbe-retningen hedder det:

”Ved alle tilsyn, Kvalitets- og Tilsyns-styrelsen fører, indgår en gennem-gang af oplysninger på skolernes hjemmesider. Styrelsen har konstate-ret, at skolerne generelt set ikke op-fylder kravene til oplysningerne på hjemmesiderne. Det drejer sig særligt om offentliggørelse af skolens mål og planer, skolens evaluering af den sam-lede undervisning og den forældre-valgte tilsynsførendes tilsynserklæ-ring. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen plan-lægger derfor, at skolernes hjemmesi-der fremover får en særlig opmærk-somhed.”

I 2011 har styrelsen haft 52 skoler under almindeligt tilsyn og 4 skoler under skærpet tilsyn. Af de 4 skoler under skærpet tilsyn, har 2 skoler fået frataget retten til at være en fri grund-skole, 1 skole har fået påbud om at sikre, at undervisningen lever op til kravene og 1 skole er lukket af øko-nomiske grunde.

En stor del af det almindelige tilsyn er gennemført ved screeninger uden tilsynsbesøg. 24 skoler – heraf 8 lille-skoler – har haft et sådant screenings-tilsyn. Skolerne er nævnt ved navn i tilsynsberetningen. Styrelsen har gen-nemført 22 tilsynsbesøg fordelt på 13 skoler i 2011.

Hent tilsynsberetning Fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Flere end hver tredje prøve aflægges i en fri grundskole eller efterskole Undervisningsministeriet har offent-liggjort karaktererne for prøvetermi-nen maj/juni 2011. I alt har knap 65.000 elever aflagt de obligatoriske prøver på 9. klassetrin, heraf 46.630 i folkeskolen, 9.049 i frie grundskoler

og 8.268, hvilket betyder at næsten 27% af alle afgangsprøver, aflægges i en fri grundskole eller en efterskole.

På 10. klassetrin gik 29.250 til prø-ve, heraf 13.434 på efterskoler og 3.083 på frie grundskoler, svarende til at hele 56 % af alle 10. klasseprøver blev aflagt på en fri skole. Af resten aflagde 38 % 10. klasseprøverne i folkeskolen og 6 % tog 10. klasse i ungdomsskolen.

Samlet set betyder det, at 36 % af samtlige 93.907 elever, der i 2011 aflagde prøve efter 9. eller 10. klasse-trin gjorde det på en fri grundskole eller på en efterskolen.

Dette og meget meget fremgår af det omfattende statistiske materiale på ministeriets hjemmeside om prø-vekaraktererne helt ned på skoleni-veau. Der er også informationer om den socioøkonomiske baggrund fra karaktererne.

Læs mere på ministeriets hjemmeside

Skolefrihed og skolevalg – Hvad er problemet? En anden vinkel … Det er et problem – mener nogle poli-tikere og debattører – at så mange forældre vælger en fri grundskole til deres barn og dermed – underforstået – fravælger folkeskolen. Sådan ser vi selvfølgelig ikke på det i Lilleskolerne – og det er måske også en lidt eensidig måde at anskue det på.

Blandt andet lyder det som om, at disse politikere og debattører overser, at det frie skolevalg benyttes af mange flere end de godt 14 %, der har valgt en fri grundskole. På landsplan er vi faktisk helt oppe på over 28 % og i nogle kommuner er tallet højere. I København træffer over 50 % et aktivt valg om at benytte en anden skole end distriktsskolen.

Det frie skolevalg i folkeskolen, hvor forældre kan vælge en anden

http://uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Aktuelt/2012/Feb/~/media/UVM/Filer/Aktuelt/PDF12/120227%20Tilsynsberetning.ashx

http://uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/Statistik-om-elever-i-folkeskolen-og-frie-skoler/Karakterer-i-grundskolen?sc_camp=DEAF00DFD22149E4A6332A99FCBC7A06

Bestyrelses posten



side 10 af 10

skole til deres børn end distriktssko-len, er nemlig blevet ganske udbredt. På landsplan har 12 % af forældre til børn i folkeskolen gjort brug af det frie skolevalg – det svarer til ca. 10 % af forældrene i folkeskolen og frie grundskoler tilsammen. Anvendelsen af det frie skolevalg varierer betydeligt fra 23 % i Købehavn til 0 % på Born-holm og 13 % i de tre største byer udenfor København.

Når man lægger tallene sammen for hvor mange der benytter frit sko-levalg i folkeskolen med hvor mange der vælger en fri grundskole eller en efterskole, når man frem til, at næsten 30 % foretager et aktivt skolevalg.

Hvad er så problemet? Er det ikke en kæmpegevinst for et samfund, at så mange forældre og borgere engagerer

sig i deres børns skolegang og bruger det åbne samfunds mange mulighe-der? Er det ikke meget positivt og giver håb om fortsat stigende interes-se for skolens arbejde og fællesska-berne omkring skolerne?

Hvem har et problem? De 30 %, der har anvendt deres legitime mulig-hed for at vælge en anden skole end den, der umiddelbart er anvist dem – eller .. ?

I forbindelse med det aktuelle lov-forslag om at gøre fritvalgsordningen i folkeskolen permanent, har Ministeri-et for Børn og Undervisning fået udar-bejdet en evaluering af ordningen. Rapporten fra november 2011 kan hentes på nedenstående link.

PHP

KALENDER 2012 - 2013 22. marts 2012 Ledermøde i Holbæk

27. – 28. april Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2012 – på Ho-tel Christiansminde i Svendborg

23. maj Intromøder nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Jylland

6. juni Intromøder nyvalgte bestyrelsesmedlemmer Sjælland

maj/juni Formandstræf 2012 – inspirationsdag for formænd

25.-27. juni Lilleskolefestival 2012 på Aalborg Friskole

1. juli Lilleskolernes plakatkonkurrence – sidste frist for indsen-delse

8. september Formandstræf 2012 – inspirationsdag for bestyrelses-formænd

19.-21. sept. 2012 Ledertræf 2012 – på Christiansminde i Svendborg

12.- 14. november Administrations-/ sekretærkursus 2012 i Middelfart

6.-7. november Introforløb for nyansatte, modul 1 – i Kerteminde

14.-16. november Specialundervisningstræf 2012 i Holbæk

6. marts 2013 Introforløb for nyansatte, modul 2 – på Hornstrupcentret

8.- 9. marts 2013 LUF 2013 – LIlleskolernes Udviklingsforum

19. – 20. april 2013 Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2013

bestyrelses posten -...

Documents