bestpraxis 2. udgave

InspIratIonskatalog for etnIsk erhvervsfremme · udgivelse nr. 2 · 2012

engelsktalende

BæredygtIgt desIgn fra australIenLauren Bowey bruger sin viden fra Australientil at drive virksomhed i DanmarkLæs side 10

Danske eksportvirksomheder får hjælp fra

nydanske virksomhederLæs side 18

kvInder unge metoder redskaBer

side 2 · BestPraxis 2. 2012

BestPraxis er udarbejdet af det nationale initiativ Etnisk Erhvervsfremme, der sætter fokus på iværksætteri og for-retningsudvikling blandt nydanskere.

Målgruppen er nydanske iværksættere og virksomheds-ejere, herunder unge under uddannelse, kvinder samt medfølgende ægtefæller, som tilbydes vejledning og spar-ring i forhold til etablering, overlevelse og vækst af deres virksomheder.

Etnisk Erhvervsfremme indsamler og formidler viden, skaber netværk og samarbejde på tværs af organisationer inden for erhverv, beskæftigelse og integration og tilbyder kompetenceudviklingsaktiviteter.

BestPraxis’ 2. udgave bygger videre på 1. udgaves råd og guidelines til, hvordan du kan gribe vejledningen af ny-danske iværksættere og virksomhedsejere an. Du kan downloade både 1. og 2. udgave på www.etniskerhvervsfremme.dk.

Både 1. og 2. udgave samler erfaringer fra de seks kommu-ner, som er en del af Etnisk Erhvervsfremme - København, Odense, Slagelse, Vejle, Aalborg og Aarhus. Desuden har vi i 2. udgave valgt også at fokusere på andre initiativer in-den for etnisk erhvervsfremme som for eksempel interna-tionale erfaringer, der er samlet i en rapport udgivet i juni 2012 og tilgængelig på www.etniskerhvervsfremme.dk.

Et af de internationale initiativer, vi har valgt at tage med i BestPraxis’ 2. udgave, fokuserer på eksportfremme, nem-lig det svenske projekt Kosmopolit. Projektet bygger bro mellem svenske eksportvirksomheder og personer født uden for Sverige med kompetencer, der gavner den sven-ske eksport og bidrager til landets bundlinje. Et lignende netværk, Global Trade Network, er i øjeblikket ved at blive etableret i Slagelse. Læs om projekterne på s. 18-21.

Andre initiativer dækker også det danske Mind Your Own Business projekt for unge udsatte nydanskere (s. 17) og Aarhus Kommunes tilbud til ledige om at starte virksom-hed og i den forbindelse få et mikrolån (s. 28).

Vi håber, at denne udgave af BestPraxis vil motivere dig samt klæde dig og dine kollegaer på til at give erhvervs-vejledningen af nydanskere et boost med nye initiativer og metoder i bagagen. ✻

forord

Etnisk ErhvErvsfrEmmE BEstår

af sEks lokalE EnhEdEr

og Et nationalt vidEnscEntEr

BestPraxis 2. 2012 · side 3

✻ Nå ud til engelsktalende iværksættere 4

✻ International iværksætter med stort “I” 6

✻ Netværk gør kvinder klogere på virksomhedsdrift 8

✻ Bæredygtigt design fra Australien 10

✻ Lav iværksætterforløb for unge 12

✻ Bliv en god vejleder for unge 14

✻ Skolen tænder gnisten 16

✻ Mind Your Own Business fortsætter succesen 17

✻ Danske eksportvirksomheder får hjælp fra nydanske virksomheder 18

✻ Kom i gang med eksportnetværk 20

✻ Kosmopolit bidrager til svensk eksport 21

✻ Mere nærkontakt mellem banker og etniske iværksættere 22

✻ Priser booster motivationen 24

✻ Mentorordninger er guld værd 26

✻ Mikrolån baner vejen i Aarhus 28

✻ Inspiration til produktions- og erhvervsskoler 30

✻ Brug de sociale medier til markedsføring og iværksætternetværk 30

✻ Rollemodeller 30

✻ Værktøjer og viden oversat til engelsk 31

✻ Mentor-værktøjer 31

✻ Spørg eksperten 31

Indholdsfortegnelse

BestpraxIs

BestPraxis

er udgivet af:

Etnisk ErhvErvsfrEmmE

incUBa science Park katrinebjerg

Bygning ii, etage 3

åbogade 15

8200 aarhus n

telefon: 70 22 01 96

redaktion:

lisbet friis laursen

mette Boel

Journalister:

lotte Winkler,

Winkler kommunikation

marianne gregersen,

mg-kommunikation

grafisk design og

produktionsledelse:

carsten skovlund,

designwerk a/s

trykning:

PJ schmidt grafisk a/s

trykoplag: 1.500 stk.

engelsktalende

kvInder

unge

metoder

redskaBer

september 2012

Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på www.etniskerhvervsfremme.dk. den trykte version kan

også rekvireres gratis hos Etnisk Erhvervsfremme, så længe lager haves.


nå ud tIl engelsk-talende Iværksættere

Bredt samarbejde gør det lettere at nå ud til engelsktalende iværksættere og iværksætter-spirer i Danmark med events og netværksmøder.

engelsktalende

Interessen for arrangementer på engelsk

er stor. Det viser tilslutningen til en event i

Aarhus arrangeret af Etnisk Erhvervsfrem-

me i samarbejde med Aarhus Universitet,

International Community og Karlbak. Over

180 engelsktalende strømmede til, ligesom

der var fuldt hus til opfølgningsarrange-

mentet.

Det er lettere at løbe nye tilbud i gang, hvis

flere trækker læsset sammen. Sådan er

holdningen også i Nordjylland, hvor et nyt

initiativ er skudt i gang af Etnisk Erhvervs-

fremmes lokale enhed i Aalborg, Aalborg

Samarbejdet i samarbejde med kommu-

nernes velkomstcentre og sprogcentre,

Aalborg Universitet, Workindenmark West

og International Citizen Service North.

Samarbejde og fælles markedsføring når

ud til flere engelsktalende, og til informa-

tionsmøder og netværksarrangementer i

Aalborg får potentielle iværksættere i hele

Nordjylland mulighed for at mødes med

ligesindede, netværke og idéudvikle.

”Sådan et initiativ sparker vi meget gerne i

gang fra videnscentret. Forhåbentlig bety-

der det, at engelsktalende i det nordjyske

får mod på at starte egen virksomhed”,

siger konsulent Karsten Boddum-Olesen,

Etnisk Erhvervsfremme.

hans Bedste Bud på at nå mål-gruppen af engelsktalende lyder sådan:

1. Det lønner sig at samarbejde på tværs

om events og arrangementer på engelsk,

da du måske ikke selv har fat i målgruppen

af engelsktalende iværksættere. Samar-

bejd for eksempel med organisationer

som Workindenmark, Expat in Denmark,

International Community og International

Citizen Service.

2. Det er vigtigt at være opsøgende over

for de engelsktalende iværksættere, når

du vil markedsføre dit arrangement. Del

programmer ud til flere organisationer og

bed samarbejdspartnere om at fortælle om

arrangementet på møder, kurser, hjemme-

sider, i nyhedsbreve og via sociale medier.

3. Engelsktalende iværksættere efterlyser

events med både danske og nydanske

deltagere. De vil gerne lære dansk virk-

somhedskultur at kende og skabe netværk.

Danskere kan til gengæld få viden om

specifikke udenlandske markeder.

4. Events med erhvervsfolk som ledere af

workshops giver dig mulighed for at møde

og rekruttere mentorer til de nydanske

iværksættere.

5. Ved tilmelding til events kan det være

en god idé at bede deltagerne om informa-

tion om, hvilket stadie, de er på, i forhold

til virksomhedsopstart og –drift. Så kan

du nemlig lave netværksgrupper med

deltagere, som er på nogenlunde samme

stadie og kan dele viden/sparre med andre

på deres idéer. ✻


succes I aarhus med InternatIonal entrepreneur´s nIght out

mød både andre engelsktalende iværksættere og interna-

tionalt orienterede danske iværksættere. sådan lyder et til-

bud fra vejleder mogens thomsen, startvÆkst aarhus og

melle Zijlstra, som er iværksætter med hollandsk baggrund.

de har planlagt fem gange international Entrepreneur´s

night out, og til de to første dukkede 30 deltagere op og

gik høje hjem.

”de engelsktalende iværksættere sidder meget alene, og det

er tydeligt, at de har stor fornøjelse af at mødes med andre

i samme situation”, siger mogens thomsen.

målet med international Entrepreneur´s night out er at in-

spirere og skabe samarbejdsrelationer. møderne foregår en

hverdagsaften fra kl. 20-22 i en dansk virksomhed. På pro-

grammet er max. en halv times ekspertoplæg f.eks. om billig

onlinemarkedsføring. derefter er der en hurtig runde, hvor

hver deltager får ordet, inden der er erfaringsudveksling på

kryds og tværs. ✻

mere vIden om målgruppen

de engelsktalende er typisk veluddannede med mange res-

sourcer. de er ofte enten internationale studerende el-

ler medfølgende ægtefæller til eksempelvis udstationerede

medarbejdere.

idéen er at præsentere engelsktalende for muligheden for at

skabe deres eget arbejdsliv ved at blive iværksætter og der-

med forhindre, at de forlader danmark igen og tager tilbage

til deres hjemland eller tager videre til et andet land.

”at starte for sig selv er en oplagt mulighed. Engelsktalende

iværksættere med en international baggrund har for eksem-

pel en exceptionel viden om markedet derhjemme eller nogle

af de andre markeder, som de har kendskab til, hvis de før

har boet i udlandet. den kan de bruge som en konkurren-

cefordel”, siger konsulent karsten Boddum-olesen, Etnisk

Erhvervsfremme.

det er let at starte virksomhed i danmark, ligesom der er

unikke muligheder for vejledning. den viden spreder Etnisk

Erhvervsfremme blandt de engelsktalende, mens arrange-

menter og events skal inspirere til iværksætteri. ✻

Kontakt: Mogens Thomsen · Konsulent STARTVÆKST Aarhus Mobil: 25 32 40 30 E-mail: [email protected]

Samarbejd bredt om events for engelsktalende iværksættere og få succes med både rekruttering af deltagere og

netværk mellem iværksætterne.


Cagri Han Karatas driver rekrutteringsvirksomheden Agile

Search sammen med en partner i Stockholm og en i Helsinki.

Sammen rekrutterer de ledere og specialister inden for it- og

konsulentbranchen til internationale virksomheder.

”At starte min egen virksomhed har været en drøm for mig,

siden jeg var 12 år gammel”, fortæller Cagri Han Karatas.

Efter fem år i Danmark besluttede han sig for at forfølge iværk-

sætterdrømmen.

”Det var på tide at udfordre mig selv og leve drømmen ud. At

finde ud af, om den kunne bære”, siger Cagri Han Karatas, som

er opvokset i Istanbul i Tyrkiet og har boet i Spanien og Sverige,

hvor han har taget sin master. Siden 2006 er basen København.

Kontoret, hvor Cagri Han Karatas holder forretningsmøder tre

dage om ugen, ligger midt i byen. To dage om ugen arbejder

han på kontoret i hjemmet, som han deler med sin kone, der er

kemiker.

god komBInatIon mellem dansk og tyrkIsk Cagri Han Karatas ser sin internationale baggrund som en fordel.

”Min tyrkiske baggrund gør, at jeg er kreativ og god til at

InternatIonal Iværksætter med stort “I”

Når Cagri Han Karatas rekrutterer ledere og specialister inden for it- og konsulentbranchen i København, er hans internationale baggrund en stor fordel.

engelsktalende

cagri han karatas ser det som en fordel at kunne trække på sin viden

om både det skandinaviske og tyrkiske marked og tænkemåde, når han

rekrutterer danske specialister til tyrkiske virksomheder.


håndtere kriser, mens mine år i Skandinavien har givet mig en

skandinavisk tænkemåde. Det er en god kombination og betyder,

at jeg er god til at tænke ud af boksen”.

Den tyrkiske baggrund er også en fordel i forhold til konkurren-

terne, når Cagri Han Karatas rekrutterer specialister fra Dan-

mark til Tyrkiet eller andre lande i Europa.

”Det marked vil vokse, for Danmark har mange dygtige speciali-

ster inden for bioteknologi og energi, som for eksempel Tyrkiet

har brug for”, mener han.

vIrksomheden skal vokseCagri Han Karatas’ internationale baggrund har også sikret ham

masser af kontakter og netværk i mange lande, og han er vant til

at begå sig i internationale virksomheder og kan derfor lettere

hyre specialister, der også har en international baggrund.

Og hans mål er klart: Virksomheden skal vokse.

Han håber at kunne ansætte medarbejdere de kommende år, og

de skal selvfølgelig også have en international baggrund.

”Hvis man vil skabe et Manchester United-hold, kan det ikke nytte

noget kun at rekruttere spillere fra Manchester”, siger han. ✻

Kontakt: Cagri Han Karatas Agile Search Ved Kanalen 3-6 1413 Copenhagen Mobil: 26 62 45 51 E-mail: [email protected]


kvInder

netværk gør kvInder klogere på vIrksomhedsdrIftFor få kvinder starter egen virksomhed, og det forsøger Københavns Erhvervsservice at forbedre med et netværk for nydanske kvinder med iværksætterdrømme.

kvindelige iværksættere har brug for sparring med hinanden i kvindenetværk og får på den måde gode råd ud

over dem, som vejlederne kan give, viser erfaringer fra københavns Erhvervsservice og aalborg samarbejdet.


300 kvinder er nu klogere på at drive egen

virksomhed, og foreløbig er 30 startet for

sig selv. Andre er i gang med en uddan-

nelse, mens nogle er i praktik for at snuse

mere til den branche, de overvejer at starte

inden for.

Det er resultatet af kvindenetværket Q2 i

København. Formålet med projektet, som

er afsluttet efter et år den 31. december

2011, har været at inspirere og ruste flere

nydanske kvinder til at tage springet som

iværksættere og forvandle deres forret-

ningsidéer til virksomheder.

En kombination af individuel rådgivning

og netværk med tematiske workshops og

”kom-i-gang-camps”, hvor kvinderne i grup-

per har givet hinanden input, sparring og

støtte, har tiltalt kvinderne.

”Generelt har deltagerne været rigtig glade

for at sparre med andre kvinder, der vil

starte forretning. De står typisk med de

samme udfordringer, og de har udbytte af

at udveksle erfaringer”, siger erhversråd-

giver Minata Traore Elmquist, der har kørt

kvindenetværket Q2.

kvInder mødes stadIgFlere af de kvinder, som er startet for sig

selv, mødes stadig. Og nogle laver også

forretning sammen. For eksempel er en

grafisk designer hyret til at hjælpe flere

andre med deres hjemmesider.

”Individuel vejledning synes de fleste

af kvinderne er bedst, men nogle har en

viden, jeg ikke har som rådgiver, og som

andre kan lære af. Når de kommer til mø-

der i netværket, får de mulighed for at få

viden fra 10-30 andre kvinder og ikke bare

fra mig”, siger Minata Traore Elmquist.

Personligt har hun prøvet at starte en

restaurant, men ikke en virksomhed med

import og eksport i modsætning til nogle

af kvinderne i netværket.

”De kom med bud på, hvordan de helt kon-

krete udfordringer, man møder i hverdagen

som nystartet, tackles. I netværket kan de

lære meget af dem, som har prøvet tingene

i det virkelige liv”, mener Minata Traore

Elmquist.

vIgtIgt med mange deltagereHun understreger, at det er vigtigt at have

mange potentielle deltagere i et netværk,

for kun omkring 25 procent dukker op til

hvert arrangement. Derudover anbefaler

hun, at det faglige indslag rammer bredt

for at trække flest muligt til.

”Det kan for eksempel handle om google-

annoncer, for det er relevant for alle uan-

set branche. Det nytter ikke noget at vælge

et emne, som kun er relevant for dem, der

driver en butik”, fremhæver hun.

venus netværk I aalBorgI Aalborg findes også et netværk for kvin-

delige iværksættere. VENUS hedder net-

værket for både danskere og nydanskere,

og kvinder, som har startet virksomhed og

kvinder, der drømmer om det.

Formålet er, at deltagerne støtter hinanden

og vender udfordringer og muligheder ved

at være kvindelig iværksætter i Danmark,

oplyser konsulent Edin Hajder.

Møderne har altid et tema. For eksempel

præsentationsteknik, salg og markedsfø-

ring. Og derudover er der tid til at udveksle

og udvikle ideer.

mIndre facade I kvIndenetværkAt der er behov for netværk kun for

kvinder, er Nathalie Godthaab ikke i tvivl

om. Hun er projektleder på et landsdæk-

kende projekt ”Kvinder kan” finansieret

af Erhvervsstyrelsen. Knap 100 kvinder

på landsplan har i regi af væksthusene

foreløbig deltaget i projektet, som udløber

i april 2013.

”Vi hører, at netværk kun for kvinder bety-

der vildt meget for deltagerne. Kvinderne

er mere åbne, når de kun er sammen med

andre kvinder, der driver virksomhed.

De oplever, at tingene kommer på bordet

straks. Der er ikke så meget facade som i

netværksgrupper, hvor der også deltager

mænd. Mænd vil gerne markere sig for nu

at generalisere, og det gider kvinder ikke”,

siger Nathalie Godthaab.

Den pointe illustrerer en udtalelse fra

en kvindelig virksomhedsejer med 50

ansatte.

”Hendes melding er, at det tager for lang

tid at bryde facaden ned i en blandet

netværksgruppe, og det har hun ikke tid til.

Hun har benhårdt fokus på at drive forret-

ning”, fortæller Nathalie Godthaab.

Kvinderne deltager ikke i netværk for at

dyrke socialt samvær men for at få faglig

sparring, påpeger hun. De har brug for

at vende deres tanker med andre, mens

mænd typisk straks går i løsnings-mode. ✻

start et kvIndenetværk og vær opmærksom på at:

✻ Have mange potentielle deltagere til netværket – ikke alle møder op hver gang

✻ Have en dagsorden for møderne – fokuser f.eks. på emner som salg, markedsføring og præsentationsteknik

✻ Fokusere bredt fagligt, så emnerne har relevans for alle

Minata Traore Elmquist - ErhvervsrådgiverKøbenhavn ErhvervsserviceMobil: 24 22 58 30E-mail: [email protected]

Edin Hajder – Konsulent Aalborg Samarbejdet Mobil: 28 96 55 72E-mail: [email protected]

Nathalie Godthaab - ProjektlederProjekt Kvinder KanMobil: 25 50 53 08E-mail: [email protected]

Kontakt:


kvInder

BæredygtIgt desIgn fra australIenLauren Bowey bruger sine australske rødder og viden om bæredygtige australske brands til at drive virksom-hed i Danmark.

I 2008 mødte Lauren Bowey fra Australien danske Jacob, og udover starten på en kærlig-

hedshistorie, blev det også starten på hendes virksomhed i Danmark: The Green Suitcase

Copenhagen.

vIrksomhed gIver mange kontakter I nyt landLauren Bowey er uddannet inden for medier, men da hun flyttede til Danmark vurderede

hun, at det vil være for svært for en australier at få et job inden for det felt. Og da hun

altid har ønsket at få sin egen virksomhed, besluttede hun at føre drømmen om at blive

sin egen boss ud i livet.

”Jeg har hørt fra mange expats, at det er svært at finde arbejde i Danmark. Derfor tænkte

jeg, at det at starte for sig selv må være en perfekt start i et nyt land, fordi det skaber

mange kontakter at springe ud som selvstændig”, siger Lauren Bowey.

BæredygtIge produkter er hotForbindelsen til Australien ønskede hun at bevare i sit nye liv i Danmark, og det er funda-

mentet i hendes virksomhed. I Australien har bæredygtige produkter været hot igennem

flere år, og den viden blev hendes forretningsidé.

”Når bæredygtighed fylder så meget i Australien, må det også blive stort i Danmark,

tænkte jeg, og det ser ud til at være sandt”, siger Lauren Bowey.

forretnIng rykkede fra australIen tIl danmarkDe første tre måneder drev Lauren Bowey virksomheden fra Australien. Hun brugte tiden

på nøje at udvælge de helt rigtige bæredygtige produkter og fik aftaler med de designere,

hun helst ville forhandle.

Derefter flyttede hun og Jacob til Danmark. De første par år har hun haft kontor i privaten,

men i juni har hun åbnet kombineret kontor og forretning i Nansensgade 38 i det indre

København. To dage om ugen holder hun åbent i forretningen, og hun har også netop fået

en samarbejdspartner.

Brands fra hjemlandetLauren Bowey er stolt over at præsentere favoritbrands fra sit hjemland. Det vigtigste for

hende er ikke at præsentere flotte tasker, smykker og tøj i australsk design.

”Det vigtigste er, at det er produceret på bæredygtige præmisser, for det er en hjertesag

for mig og hele filosofien i The Green Suitcase”, siger hun.

Kontakt: Lauren Bowey The Green Suitcase Copenhagen, Denmark Mobil: 23 35 51 02 E-mail: [email protected]


lauren Bowey (t.v.) forudså, at bæredygtighed blev stort i danmark, og har nu

succes med virksomheden the green suitcase. hendes engelsk-danske sam-

arbejdspartner rebecca harvey (t.h.) flyttede til danmark sidste år med sin mand.


unge

lav Iværk-sætterforløB for ungeDer er masser af iværksætterenergi i unge nydanskere på produktions- og erhvervsskoler. Med engagerede lærere og gode råd fra erhvervsvejledere kan iværksætter-forløb blive en succes og være med til at fastholde de unge i et uddannelsesspor.


Engagementet vokser hos unge nydanskere, og færre dropper ud

i utide, når iværksætteri kommer på skemaet. Det er erfaringerne

hos produktions- og erhvervsskoler, der underviser unge i at blive

selvstændige.

”Iværksætteri er et emne, der kan tænde en hel klasse. Alle har

en eller anden form for skabertrang, og når bare læreren er en

ildsjæl, som har gejst og energi og selv synes, at det er sjovt, så

kan det blive til alle tiders forløb,” siger Mogens Thomsen.

Som vejleder ved STARTVÆKST Aarhus har han hjulpet Århus Pro-

duktionsskole i gang med et vellykket forløb på to uger, hvor unge

har udviklet egne forretningsidéer, lagt budgetter og udarbejdet

markedsføring.

gode værksteder tIl praktIske Ideer”Især produktionsskolerne er meget velegnede til iværksætterfor-

løb, fordi de ikke er bundet af et fast pensum og stramme skema-

er. Samtidig har de ofte gode faciliteter som værksteder, hvor de

unge helt praktisk kan gå i gang med deres idéer,” siger Mogens

Thomsen, der ud over et par møder på Århus Produktionsskole

har bidraget med gode råd og vejledning over telefonen.

Carsten Fricke, konsulent hos videnscenter for Etnisk Erhvervs-

fremme, har besøgt undervisere og ledere fra produktions- og

erhvervsskoler, og sammen med vejlederne i Etnisk Erhvervs-

fremme har han samlet erfaringer til et inspirationsmateriale til

andre undervisere og ledere. Han har også hjulpet nye skoler med

at få fokus på iværksætterforløb.

”Skolerne ser vejlederne som rigtig gode sparringspartnere, og vi

bliver modtaget meget positivt, når vi foreslår, at iværksætteri kan

komme på skemaet,” siger Carsten Fricke.

vækker de unges InteresseUnderviser Michael Fjeldsted fra Tietgenskolen i Odense er netop

én af de ildsjæle, som har sat fokus på iværksætteri. Han har i

flere år sat iværksætteri på skemaet, og gennem de seneste fem

år har han været tovholder på et iværksætterforløb af to års va-

righed for unge – både danskere og nydanskere – der er tæt på at

være skoletrætte.

”Vi startede iværksætterlinjen, fordi vi vil tilbyde et praktisk

forløb, der vækker de unges interesse, og som de kan se et formål

med. Og det er lykkedes”, forklarer Michael Fjeldsted, der også kan

fortælle om mindre fravær og mindre frafald i iværksætterklassen.

Især unge med anden etnisk herkomst har en god forståelse for

iværksætteri. De har næsten alle en eller flere selvstændige i

familien, og de kan genkende og forholde sig til det, som de lærer

på iværksætterlinjen.

“Der sker noget med de unge undervejs. Pludselig oplever vi, at de

taler om skoleopgaver i frikvartererne. Det gjorde de ikke før. Det

bliver ligesom legalt at gå op i noget fagligt, og jeg tror slet ikke,

at de selv er bevidste om skiftet”, fortæller Michael Fjeldsted.

Også Hvidovre Produktionsskole har sat iværksætteri på skemaet i

samarbejde med CPH West. ✻

kunne en produktIons- eller erhvervsskole I dIt område sætte Iværk-sætterI på skemaet? som vejleder skal du være opmærksom på, at:

✻ det kræver en engageret underviser på

skolen – en ildsjæl

✻ du kan bidrage med gode råd og sparring til

undervisere og ledere

✻ gode rollemodeller i nærmiljøet gør under-

visningen mere levende for de unge, og dem

kan du hjælpe med at finde

✻ du kan hjælpe med at arrangere virksom-

hedsbesøg

✻ du kan besøge klassen og fortælle om

iværksætteri krydret med gode eksempler

✻ underviseren kan hente inspiration til for-

løbet på www.etniskerhvervsfremme.dk og

fonden for entreprenørskab - young enterprise

www.ffe-ye.dk

Michael Fjeldsted – RegionslederTietgenskolen i OdenseMobil: 20 14 36 75 E-mail: [email protected]

Mogens Thomsen - Konsulent STARTVÆKST Aarhus Mobil: 25 32 40 30 E-mail: [email protected]

Kontakt:

Læs mere om skolernes erfaringer og få gode råd på www.etniskerhvervsfremme.dk


unge

BlIv en god vejleder for unge nydanskereMange unge drømmer om at blive millionærer på en brandgod idé. Og nogle bliver det må-ske også. Chancen for at blive en succesrig iværksætter vokser, når unge har en god vejleder i ryggen.

vejlederen kan gøre det klart for de unge, at uddannelse giver vigtige redskaber til at starte sin egen virksomhed.


Unge nydanskere kan bære kimen til at blive dygtige iværksæt-

tere. I rollen som mentor kan du forberede de unge på livet som

iværksættere, så de ved, hvad de går ind til og har bedre forud-

sætninger for at lykkes.

Etnisk Erhvervsfremmes vejledere Muhsin Türkyilmaz i Vejle

og Ridha Shimi i Odense har begge erfaring i at arbejde med

helt unge – både nydanske og danske – som måske en dag tager

springet og bliver selvstændige.

Her deler de ud af deres bedste råd om at være vejleder for unge:

1. uddannelse er vIgtIgstPas på, at du ikke bevidst eller ubevidst inspirerer en ung til

at droppe ud af uddannelsessystemet i utide. Uanset hvor god

iværksætter-idéen er. En uddannelse modner og giver vigtige

redskaber til at kvalificere en idé og føre drømmen ud i livet.

Find derfor den hårfine balance i din rolle og forklar de unge, at

en uddannelse giver grundlæggende forudsætninger for at kunne

blive en succesrig iværksætter senere, og at det ikke er realistisk

både at gå i skole og etablere virksomhed på samme tid.

2. kendskaB tIl lIvet som selvstændIgSom mentor har du fokus på den unge person – ikke iværksæt-

ter-idéen. Det er din opgave at sikre, at den unge får forståelse

for, hvad det vil sige at blive selvstændig. At han eller hun får

kendskab til udfordringer og muligheder i livet som iværksætter,

og ved hvor der er professionel vejledning at hente.

Dit mål er at klæde den unge på til selv at kunne tage en velover-

vejet beslutning, når han eller hun en dag skal vælge mellem job

eller egen virksomhed.

3. Brug de professIonelle netværkSpecielt nydanske unge har ofte stærke familienetværk og flere

selvstændige i familien. Det er en styrke. Men de unge skal også

opsøge professionelle netværk, som kan give dem en anden type

hjælp end fædre og onkler.

Det er en god idé, hvis du introducerer de unge for de mange

muligheder for gratis vejledning og hjælp, som det offentlige

stiller til rådighed for iværksættere. Vær også opmærksom på,

at etniske unge ofte har arvet en skyhed over for myndigheder.

Den må du hjælpe dem af med, for de får brug for at kunne tale

med både kommune, bank og skattemyndigheder, hvis de en dag

bliver selvstændige.

4. der fIndes Ikke dårlIge IdéerSkyd aldrig de unges idéer ned. Måske er det netop drømmen

om at blive selvstændig, der motiverer en ung til at gennemføre

en uddannelse. Eller giver mål og retning i den unges liv. Du

kan bruge idéen som udgangspunkt for jeres dialog. Tal med

den unge om markedet for idéen, konkurrenter, priser og andre

vilkår, som bliver afgørende for succes.

Lad den unge selv undersøge muligheder og kvalificere idéen ud

fra, hvad han eller hun kommer frem til. Undervejs får den unge

en forståelse for, hvad det vil sige at etablere en virksomhed, og

han eller hun bliver i stand til selv at konkludere, om det er en

idé, der er værd at forfølge, eller om den er for svær at realisere.

5. pres Ikke de ungeUndgå at presse en ung til at arbejde videre med en idé, som han

eller hun ikke længere tænder på. Selvom idéen er god, dur den

ikke uden den unges engagement. Og glem alle moraltaler om, at

landets økonomi har brug for unge iværksættere med gode idéer.

Det mind-set siger ikke de helt unge noget.

Accepter i stedet, at du er vejleder på de unges præmisser, og at

kærester, venner og fritidsaktiviteter også kræver tid i den alder.

Det vigtigste er, at du bevarer de unges tillid, så de igen opsøger

dig, når en ny og måske bedre idé melder sig, og engagementet

er tændt igen. ✻

Muhsin Türkyilmaz – Etnisk iværksætterkonsulentVejle ErhvervsudviklingTlf.: 76 81 19 06E-mail: [email protected]

Ridha Shimi – VirksomhedskonsulentUdvikling Fyn A/S Tlf.: 63 75 95 00Mobil: 30 89 72 91E-mail: [email protected]

Kontakt:


unge

skolen tænder gnIstenMartin, Mahmoud og Cem vil være selvstændige. Et iværksætterforløb på deres skoler har tændt gnisten i de tre unge mænd, som har fået konkrete mål med deres skolegang.

eget rejseBureau om fem årOm fem år planlægger han at have sit eget rejsebureau i København, hvorfra han vil sælge

flybilletter til Europa og Mellemøsten.

”Min fætter har eget rejsebureau, og det er ham, der har givet mig idéen. Jeg har også ar-

bejdet for ham og har allerede god erfaring fra branchen”, fortæller Mahmoud Safar, hvis

familie stammer fra Palæstina.

Beslutningen om at ville være selvstændig tog han for et år siden. Derfor var han heller

ikke i tvivl om, at han skulle vælge iværksætterlinjen, da han var færdig med 10. klasse.

Uddannelsen passer rigtig godt ind i hans fremtidsplan.

”Det er det, jeg vil, og jeg er sikker på, at jeg har mit eget bureau, når jeg er 24 år”, siger

han. ✻

lyst tIl at passe skolen nuEt to uger langt iværksætter-forløb på Århus Produktionsskole har for alvor givet 18-årige

Martin Kruse blod på tanden i forhold til at få foden under eget bord.

Han er født i Uganda i Afrika, men har boet i Danmark i seks år med sin afrikanske mor og

sin danske adoptiv-far.

”Jeg ved ikke endnu, om jeg helst vil være smed eller mekaniker. Men jeg ved i hvert fald,

at jeg gerne vil være selvstændig”, understreger Martin Kruse.

Som led i iværksætterforløbet lavede han et projekt om at starte sin egen mekanikerfor-

retning, og nu starter han på teknisk skole, for en uddannelse er nødvendig, hvis drømmen

skal realiseres.

”Jeg har fået mere lyst til at passe min skole, for jeg ved, det kræver hårdt arbejde at blive

selvstændig. Der er mange ting, jeg skal lære”, siger han. ✻

kan godt lIde det praktIskeOgså 17-årige Cem Celik er blevet mere motiveret for at gå i skole. Han var lidt træt af

skolen efter 10. klasse, men iværksætterlinjen på Tietgenskolen i Odense passer ham godt.

”Vi arbejder meget mere praktisk og med forskellige projekter, og det kan jeg rigtig godt

lide. Hvis ikke det var for den her uddannelse, var jeg måske droppet ud af skolesystemet

nu”, siger han.

Cem Celik, hvis familie stammer fra Tyrkiet, vil gerne starte sit eget tøjmærke. Han er al-

lerede langt med at udvikle et godt logo, og på skolen lærer han, hvad der skal til for at

blive en succesrig sælger.

”Hvis ikke det var fordi, at jeg har mit eget projekt, så ville jeg måske ikke gå helt så meget

op i fagene. Men nu kan jeg bruge det, vi lærer i fag som markedsføring, service og øko-

nomi direkte til at arbejde videre med mine egne planer”, fortæller han. ✻

mahmoud safar

martin kruse

cem celik

Et rejsebureau, et tøjmærke og en mekanikervirksomhed. Så forskellige er fremtidsdrømmene for tre unge nydanskere,

som stiler mod at blive selvstændige om få år.

Alle tre deltager i undervisningsforløb med fokus på iværksætteri, og det har givet retning og mål i deres tanker om frem-

tiden. Og motivation for uddannelse.

”Alt det jeg lærer i skolen, skal jeg jo bruge til at starte min egen forretning”, siger 18-årige Mahmoud Safar, der følger

iværksætterlinjen på Tietgenskolen i Odense.


mInd your own BusIness fortsætter succesenMind Your Own Business-projektet har været en stor succes, og fortsætter nu to år mere. Dansk Flygtningehjælp søger nye kommuner – og nye drenge – at samarbejde med.

unge

Bedre samarbejdsevner, større selvsik-

kerhed og højere karakterer i skolen. Det

er nogle af de positive effekter for 80

nydanske drenge, der har deltaget i Dansk

Flygtningehjælps iværksætterprojekt, Mind

Your Own Business (MYOB).

Efter to år er resultatet otte mikrovirksom-

heder. Bl.a. Gadepulsen, som i pinsen 2012

stod bag Nørrebroløbet, eventfirmaet Ice-

breakers, der har arrangeret en velgøren-

hedskoncert og G for Gentlemen, der har

designet og produceret en t-shirt.

Alle virksomheder er udviklet og drevet

af drenge med anden etnisk baggrund.

Forløbet har været så stor en succes, at

Dansk Flygtningehjælp har fået tilsagn fra

TrygFonden om støtte i yderligere to år.

flere kompetencer I rygsækkenNu vil projektchef Maria Kavita Nielsen

gerne i kontakt med nye drenge fra nye

kommuner, der kan få glæde af projektet.

”Målet er ikke at starte børsnoterede virk-

somheder, men at bruge iværksætteri til at

putte flere sociale og faglige kompetencer

i rygsækken hos udsatte drenge, så de får

troen på sig selv og egne evner. Og bliver i

skolen”, siger Maria Kavita Nielsen.

Projektet henvender sig til drenge mellem

13 og 17 år med en anden etnisk baggrund.

Drenge, som gerne vil blive til noget,

men som samtidig kan være udfordret i

nærmiljøet.

syv måneder med klart fokusGennem syv måneder udvikler drengene

i grupper egne mikrovirksomheder med

fokus på klare mål, ansvarsfordeling og

kommunikation. Undervejs er drengene i

tæt kontakt med lokale mentorvirksom-

heder og lokale frivillige, også kaldet

venturepiloter.

”Idéen er at invitere drengene ind i et

anderledes læringsrum, hvor de bliver ud-

fordret på nogle andre evner og kan dyrke

individuelle ressourcer og kompetencer,

som skolesystemet ikke har haft fokus på.

Jeg er dybt imponeret over, hvor meget de

rykker på syv måneder”, siger Maria Kavita

Nielsen.

efterspurgt konceptOmdrejningspunktet er learning busi-

ness by doing business, og Dansk Flygt-

ningehjælp håber på at kunne fortsætte

initiativet – også når den nye bevilling fra

TrygFonden løber ud. ”Håbet er, at koncep-

tet bliver så efterspurgt, at vi på sigt kan

sælge det som en ydelse til kommunerne”,

siger Maria Kavita Nielsen.

Det skulle der være gode muligheder for.

For konceptet kan integreres direkte i kom-

munernes egen indsats for udsatte unge.

kommuner BlIver klædt på”Vi kommer med hele konceptet og klæder

kommunerne på til at gennemføre MYOB-

forløb. Via kommunens eget netværk taler

vi med interesserede virksomheder og

instruerer frivillige i, hvad det vil sige at

være venturepiloter. Det vigtigste er, at alle

er villige til at engagere sig i målgruppen

og tager drengene seriøst”, siger Maria

Kavita Nielsen.

Hidtil har MYOB-forløbene koncentreret sig

om Storkøbenhavn, men i den nye runde er

også Aarhus Kommune involveret. Maria

Kavita Nielsen opfordrer andre interes-

serede kommuner til at henvende sig til

hende. ✻

hvad kræver et myoB-forløB I dIn kommune?

✻ 8-15 drenge fra etniske minoritetsgrupper i alderen 13-17

år, som er i fare for at droppe ud af skolesystemet

✻ samarbejdspartnere, som kan afsætte tid til at indgå i for-

løbet og fungere som bindeled mellem drengene og venture-

piloterne

✻ 1 virksomhed, der er villig til at tage et socialt ansvar og

være mentor for drengene i deres arbejde med at skabe en

mikrovirksomhed

✻ 10-20 frivillige, der er villige til at afsætte timer hver uge i

syv måneder på at udvikle drengenes faglige og sociale

kompetencer og få drengenes potentiale i spil

✻ lokaler, hvor drengene kan udvikle deres mikrovirksomhed

Læs mere: www.myob.dk

Maria Kavita Nielsen – ProjektchefMind Your Own BusinessDansk FlygtningehjælpMobil: 26 11 71 83E-mail: [email protected]

Kontakt:


metoder

danske eksport-vIrksomheder får hjælp fra nydanske vIrksomhederNydanskere kan give eksportvirksomheder ekstra ordrer i bogen. Og selv få fordele ud af det. Global Trade Network er nøglen.


Fremmede kulturer, skikke og sprog bremser især små og mel-

lemstore danske virksomheder i at få fodfæste på internationale

markeder.

”Det kan vi gøre noget ved”, mener Etnisk Erhvervsfremmes vej-

leder i Slagelse Kommune, Jonas Ghiyati.

Efter en kommunal workshop om mulige samarbejder mellem

danske og nydanske erhvervsdrivende har han fået idéen til Glo-

bal Trade Network.

Initiativet er et erhvervsnetværk, der kobler danske eksportvirk-

somheder med etniske erhvervsdrivende og højt uddannede

nydanskere med specifik viden om attraktive markeder.

fordele for Begge parter”De nydanske erhvervsdrivende i Danmark kan bruge deres kul-

turelle baggrund til at skabe en ekstra indtjening og udvide deres

netværk med danske kontakter. Og eksportvirksomhederne får

råd og vejledning, der kan forbedre deres muligheder for at lykkes

på de fjerne markeder”, siger Jonas Ghiyati.

DI har tidligere på året anbefalet eksportvirksomheder at overvin-

de handelsbarrierer på fjerne markeder ved at ansætte medarbej-

dere med sprogkompetencer og forståelse for de lokale kulturer.

Men ifølge Jonas Ghiyati kan professionelle kontakter via et net-

værk også være en stor hjælp. Især for mindre virksomheder, der

ikke har mulighed for at ansætte en eksportmedarbejder.

portal på nettetGlobal Trade Network har nu fået sin egen portal på nettet, hvor

alle med internationale kompetencer gratis kan oprette en profil,

hvis de ønsker at blive medlemmer og bidrage til netværket.

I profilen oplyser de, hvilke relevante kompetencer de stiller til

rådighed for eksportvirksomheder. For eksempel:

- Branchekendskab

- Markedserfaring

- Kulturel baggrund

- Sprog

- Uddannelse

- Forretningsforbindelser

Virksomheder kan så søge efter specifikke profiler i databasen og

få navn og kontaktoplysninger på etniske erhvervsdrivende, der

matcher ønskerne.

Virksomhederne og de etniske eksperter aftaler selv, hvordan

samarbejdet skal foregå, og hvordan eksporthjælpen honoreres.

Det blander Global Trade Network sig ikke i.

Netværkets rolle er at sørge for, at parterne kan finde hinanden,

og medlemmerne bliver opkvalificerede til at kunne agere som

konsulenter for virksomhederne.

dokumenteret effektJonas er overbevist om, at netværk kan have en positiv betydning

for både danske og etniske virksomheder. Og for eksporten.

Et speciale fra Aarhus Universitet dokumenterer desuden, at virk-

somheder kan øge eksporten med 1,7 procent, hvis de inddrager

nydanskeres kulturelle kendskab til at nedbryde handelsbarrierer.

møder I netværketI løbet af efteråret 2012 vil Global Trade Network invitere til net-

værksmøder, hvor deltagere kan udveksle erfaringer. Planen er

fire lokale møder i Slagelse og måske en konference.

”Der opstår altid nye muligheder, når mennesker mødes. Bare det

at sidde over en kop kaffe sammen kan få nye idéer til at komme

frem. Eller man får talt om fælles udfordringer. Den dialog har

stor værdi”, siger Jonas Ghiyati og tilføjer, at personlige møder

også kan føre til nye markeder eller nye kunder.

Han arbejder nu med markedsføring af Global Trade Network, så

der kan komme rigtig mange kompetente profiler i databasen. Og

mange virksomheder på jagt efter nydanske samarbejdspartnere. ✻

Læs mere: www.globaltradenetwork.dk

Jonas Ghiyati – IværksætterkonsulentSlagelse KommuneTlf.: 58 57 90 14 Mobil: 24 78 98 88E-mail: [email protected]

Kontakt:

iværksætterkonsulent Jonas ghiyati (t.v.) sammen med en af de nydanske iværksættere i slagelse, salih Elaldi,

direktør for norden trade danmark aps.


metoder

kom I gang med eksportnetværk

Kender du nydanske iværksættere, der både har kompetencer og

motivation til at samarbejde med danske virksomheder om øget

eksport?

Så anbefaler vi, at du opfordrer dem til at netværke med danske

eksportvirksomheder eller blive en del af Global Trade Network

via denne fremgangsmåde:

1. screenIngAftal et møde med den etniske iværksætter og fortæl om idéen

med netværket. Vejled om, hvad det indebærer at agere som

konsulent for en dansk eksportvirksomhed. Husk også at sikre

dig, at iværksætteren har en professionel tilgang til opgaven og er

motiveret.

2. få Bredde I kompetencerneEt godt netværk består af en bred vifte af kompetencepersoner.

Husk derfor på at opfordre forskellige typer af etniske erhvervs-

drivende til at melde sig til netværket, så mangfoldigheden bliver

styrket. Professionalisme og motivation er det vigtigste. Der-

udover er alle brancher, uddannelser, kulturelle baggrunde og

erfaringer velkomne.

3. regIstrerIng I netværketRegistrer og synliggør nydanskerens kompetencer. Vis iværksæt-

teren Global Trade Networks hjemmeside og hjælp eventuelt

ham eller hende med at registrere sig som kompetenceperson i

netværkets database.

4. mInIkursus og netværksmøderEfter registreringen kan du invitere iværksætteren til et mini-kur-

sus i at være konsulent og evt. netværksmøder, hvor eksportvirk-

somheder og nydanske eksportkonsulenter kan mødes. ✻

Jonas Ghiyati – IværksætterkonsulentSlagelse KommuneTlf.: 58 57 90 14 Mobil: 24 78 98 88E-mail: [email protected]

Kontakt:


metoder

kosmopolIt BIdrager tIl svensk eksportSvensk eksport nyder godt af etniske iværksætteres netværk og viden om internationale markeder. Kosmopolit-projektet bidrager direkte til landets bundlinje.

Immigration gavner eksporten. Det ved svenskerne, som har beregnet, at når indvandrin-

gen stiger med 12.000 personer, stiger eksporten med syv milliarder svenske kroner.

Den kendsgerning fik i 2007 den svenske handelsminister til at etablere seks regionale

netværk, som bygger bro mellem svenske eksportvirksomheder og personer født uden

for Sverige med kompetencer, der kan gavne den svenske eksport.

I dag er de seks regionale netværk samlet i Kosmopolit-projektet, som er en stor succes.

Omkring 700 virksomheder deltager i projektet, og på projektets hjemmeside kan man

læse en stribe succeshistorier om virksomheder, der har fået fodfæste på fjerne marke-

der via Kosmopolit. Og om etniske iværksættere, der har fået gode forretninger ud af at

vejlede svenske virksomheder.

Bank på nettetKernen i Kosmopolit er en internetbaseret kompetencebank, hvor eksportvirksomheder

kan finde frem til personer med særligt kendskab til bestemte markeder, sprog og handel

generelt.

Under kategorierne ”Land”, ”Sprog”, ”Industri” og ”Kompetence” kan interesserede søge

efter egnede kontaktpersoner. Og søgningen er altid lige ved hånden, da Kompetenceban-

ken også findes som en app til smartphones.

Kompetencepersoner indtaster selv relevante data i banken, og derefter er det op til inte-

resserede virksomheder at afgøre, om det er kompetencer, de kan bruge eller ej.

succes Breder sIgDer er ikke foretaget en egentlig evaluering af Kosmopolit, men ifølge det svenske Eks-

portråd er trafikken på databasen stigende.

Den svenske succes har inspireret til lignende netværk andre steder i verden. Bl.a. det ir-

ske projekt, Global Irish Economic Forum, der er et såkaldt ”omvendt” Kosmopolit-projekt.

Irerne ser nemlig et potentiale i at netværke med landsmænd, der er bosat i udlandet, da

de kan åbne døre for irsk eksport.

Og i Danmark er et lignende netværk netop blevet etableret under navnet Global Trade

Network - se foregående artikel her i magasinet. ✻

Læs mere: www.projektkosmopolit.se

læs desuden mere om projektet kosmopolit på side 35-38 i en rapport vedr.

international viden og bedste praksis udgivet af etnisk erhvervsfremme juni 2012.

find rapporten her: www.etniskerhvervsfremme.dk

klik på “for vejledere ”og herefter “International viden”.


metoder

mere nærkontakt mellem Banker og etnIske IværksættereLær af bedste praksis i England og nedbryd finansielle barrierer.


Erfaringer fra England viser, at iværksæt-

tere og virksomhedsejere med anden et-

nisk baggrund møder større finansierings-

udfordringer end engelske iværksættere

og virksomhedsejere. Desuden mangler de

engelske banker forståelse for iværksæt-

ternes virkelighed.

Offentlige og private aktører kan heldigvis

gøre noget ved dette, viser et nyt projekt

”Banking on Break Out” i den engelske

West Midlands-region. Projektet har vist,

at det kan betale sig at kontakte lokale

filialer af banker i områder med mange

potentielle etniske iværksættere og virk-

somhedsejere for at stable et samarbejde

på benene.

Målet med ”Banking on Break Out” er

at fremme etnisk iværksætteri i West

Midlands-regionen. Og få bankernes for-

ståelse for etniske iværksættere og deres

behov for finansiering til at vokse.

workshops, semInarer og eventsDe lokale banker har som en del af

projektet forpligtet sig til at udvikle og

gennemføre et program af aktiviteter som

workshops, seminarer og events.

Projektet har blandt andet budt på en

række workshops i Birmingham arrangeret

af revisor-organisationen ACCA og Bar-

clays Bank. Det har givet etniske iværksæt-

tere og virksomhedsejere større indsigt i,

hvordan det finansielle system fungerer, og

hvordan de opnår finansiering af deres ek-

sisterende eller potentielle virksomheder.

Omvendt har de bankansatte, som har del-

taget, også fået større viden om, hvordan

virkeligheden ser ud for etniske iværksæt-

tere.

også relevant I danmarkErfaringerne fra England kan overføres

til Danmark, for også her i landet peger

vejledere på, at etniske iværksættere har

de samme finansieringsudfordringer.

”Vi oplever, at nydanske iværksættere og

virksomhedsejere i Danmark har mange af

de samme udfordringer, som iværksættere

med anden etnisk baggrund har i Eng-

land”, siger Shahriar Shams Ili, som er er-

hvervsrådgiver hos Københavns Erhvervs-

service, en del af Etnisk Erhvervsfremme.

”Det vil være en god idé at satse på at

skabe relationer mellem bankerne og de

nydanske iværksættere og virksomheds-

ejere, så bankerne kan udvikle produkter,

som også kan tilpasses denne målgruppe.

Derfor kan der være et stort potentiale i at

starte noget lignende i Danmark.”

Projektet ”Banking on Break Out” er sat

i gang af en række offentlige og private

aktører, bl.a. Minority Ethnic Enterprise

Centre of Expertise (MEECOE), Associa-

tion of Chartered Certified Accountants

(ACCA) og Barclays Bank, Business in the

Community. ✻

InternatIonal vIden og Bedste praksIsEtnisk Erhvervsfremme har udgivet en rapport med en kortlægning af inspire-

rende initiativer og bedste praksis inden for etnisk erhvervsfremme i udlandet.

du kan læse mere om erfaringerne fra England på side 32-34 i rapporten.

find rapporten her: www.etniskerhvervsfremme.dk

klik på ”for vejledere” og herefter ”international viden”.

Læs mere: Briefing fra Minority Ethnic Enterprise Centre of Expertise www.csk-strategies.co.uk/pdf/MEECOE_Briefing5Mar10.pdf Artikel af Monder Ram, David Smallbone, David Deakins og Trevor Jones: www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/1369183032000123440#preview

Professor Monder RamOrganisation: Centre for Research in Ethnic Minority Entrepreneurship, De Montfort University, Leicester, UK E-mail: [email protected]

Kontakt:


metoder

prIser Booster motIvatIonenFlere erfaringer fra hele landet viser, at prisuddelinger både hjælper iværksættere i gang og booster motivationen for videre udvikling af virksomheder.


Både Københavns Erhvervsservice, Fonden

for Entreprenørskab og Venture Cup har

oplevet den positive indvirkning, som pri-

ser har, og den gejst, det giver hos iværk-

sættere. Derfor har Etnisk Erhvervsfremme

nu også valgt at uddele en ny national pris,

Entrepreneurship in Denmark Award 2012.

Prisen bliver uddelt i uge 46 og bygger

videre på erfaringer fra København.

Københavns Erhvervsservice, som er

en del af Etnisk Erhvervsfremme, har to

gange tidligere uddelt en pris til årets

internationale kvindelige iværksætter i

Københavnsområdet. Målet med konkur-

rencen var at få flere til at tage iværksæt-

terspringet og forvandle forretningsidéer

til levedygtige og succesrige virksomheder.

”Når der er en pris at vinde, får iværksæt-

terne virkelig lyst til at gøre en indsats.

Niveauet for forretningsplanerne bliver

simpelthen højere, når deltagerne ved, at

de konkurrerer med andre”, siger erhvervs-

rådgiver Minata Traore Elmquist, Køben-

havns Erhvervsservice

hylder gå-på-mod og vækst-potentIaleEtnisk Erhvervsfremme vælger derfor at

udvide konkurrencen ved at uddele en

pris til nydanskere, som vil starte eller har

virksomhed hvor som helst i landet.

”Vi vil gerne hylde en iværksætter eller

virksomhed med vækstpotentiale, hvor

en eller flere af iværksætterne er nydan-

skere. Derfor har vi besluttet at uddele en

ny national pris”, siger konsulent Karsten

Boddum-Olesen, Etnisk Erhvervsfremme.

Det er ikke afgørende, hvor langt deltager-

ne er i at føre deres iværksætterdrøm ud i

livet. Både eksisterende virksomheder og

potentielle iværksættere med en god idé,

som de er ved at udvikle, kan melde sig til

konkurrencen.

vInder får 80.000 kr.Videnscentret, Københavns Erhvervs-

service og de andre fem enheder i Etnisk

Erhvervsfremme samarbejder om den

nye nationale pris, og revisions- og råd-

givningsfirmaet Deloitte, som hidtil har

sponsoreret Q-prisen i København, er også

sponsor af den nationale pris. Vinderen får

80.000 kroner til at udvikle virksomheden.

Publikum vil også få chancen for at

stemme på deres favorit, hvor den af de no-

minerede iværksættere med flest stemmer

vinder en audience award på 25.000 kr.,

som Etnisk Erhvervsfremme sponsorerer.

Priserne bliver uddelt på et stort anlagt

award show i København, og forventningen

er, at 200-300 deltagere vil møde op og

hylde vinderne.

andre prIsuddelIngerVenture Cup og Fonden for Entreprenør-

skab har også haft succes med at uddele

priser.

Venture Cups konkurrencer er for stude-

rende på videregående uddannelser, og alt

foregår på engelsk. Mange internationale

studerende melder sig derfor også til kon-

kurrencerne. Venture Cup har to prisudde-

linger hvert år: Idea Competition i efteråret

og Startup Competition i foråret.

I idékonkurrencen findes en vinder inden

for kategorierne: Cleantech & Environ-

ment, Life Science & MedTech, Mobile

& Web, People & Society og Product &

Technology. Vinderen findes især ud fra en

vurdering af idéen, de første udviklingssta-

dier og vækstpotentiale.

I Startup-konkurrencen findes en vinder

inden for hver kategori og en vinder af

alle kategorier. Her vurderes deltagerne

på forretningsmodellen, virksomhedens

potentiale, innovation, teamet bag og

vækstpotentiale.

Fonden for Entreprenørskab – Young Enter-

prise afholder alle deres konkurrencer på

en dag i november ved Danish Entrepre-

neurship Award. Her konkurrerer elever og

studerende på alle uddannelsesniveauer:

Både grundskole, ungdomsuddannelser

og videregående uddannelser. Elever og

studerende har mulighed for at deltage i

forskellige konkurrencer, bl.a. idékonkur-

rencer og Science and Technology for

ungdomsuddannelserne. ✻

sådan udvælges vInderen ved entrepreneurshIp In denmark award 2012

✻ deltagerne henter en forretningsplan på

www.entrepreneurshipindenmark.dk

udfylder den og sender den ind til

Etnisk Erhvervsfremme.

✻ Blandt de indsendte forretnings-

planer bliver de 10 bedste valgt ud,

som går videre og får pitch-træning,

hvor de lærer at præsentere sig selv

og deres forretningsidé bedst muligt.

✻ de nydanske iværksættere bliver be-

dømt af en uvildig, professionel jury,

når de pitcher deres idé. Juryen væl-

ger fem finalister.

✻ fem af iværksætterne pitcher på sce-

nen til award showet. Juryen udvæl-

ger vinderen af prisen på 80.000 kr.,

og publikum vælger deres favorit og

dermed vinderen af de 25.000 kr.

vinder af Q-prisen i 2011 var Elife tireli med tyrkisk baggrund. hun har startet virksomheden

genarrayt diagnostics laboratory, som i danmark har eneret på en analysemetode, der afslører

overfølsomhed over for fødevarer


metoder

mentorordnInger er guld værdMed en mentorordning kan du give iværksættere inspiration, motivation og mulighed for at sparre med en specialist og hjælpe dem med at udvide deres netværk.

mentor og mentee afstemmer forventninger, bl.a. ved at udfylde kontrakter, og mødes herefter ca. to gange om måneden.


En mentor er guld værd for nydanske

iværksættere, viser et samarbejde mellem

Københavns Erhvervsservice, som er en

del af Etnisk Erhvervsfremme, og Forenin-

gen Nydansker.

De har søsat en mentorordning i efteråret

2011, og foreløbig har 20 iværksættere

fået sparring af deres mentor. Foreningen

Nydansker og Københavns Erhvervsservice

matcher i fællesskab mentor og mentee, så

de passer sammen både professionelt og

personligt.

Første runde har været så vellykket, at

parterne snart går i gang med en ny runde,

hvor planen er, at 40 iværksættere får en

mentor, efter at de har været på et forbere-

dende kursus.

tag InItIatIv tIl en mentorordnIngSusie Skov Nørregård fra Foreningen Ny-

dansker anbefaler varmt vejledere i andre

kommuner at tage initiativ til en mentor-

ordning. Det samme gør erhvervsrådgiver

Minata Traore Elmquist fra Københavns

Erhvervsservice, hvor mange nydanskere

kommer med drømmen om at starte for

sig selv.

”Det, vi hører fra vores mentees, er, at de er

særlig glade for den specifikke viden, de får

af en mentor om lige netop den branche,

de gerne vil arbejde inden for. Og mange

mentorer vælger at åbne deres netværk

for deres mentee, og det betyder virkelig

meget”, siger Susie Skov Nørregård.

For iværksættere med en klar forretnings-

idé rykker det at få en mentor, fordi men-

toren giver iværksætteren et skub fremad.

Ofte skal mentee forberede sig til næste

møde, og det er med til at skubbe til pro-

cessen med at springe ud som selvstændig.

Det betyder også meget, at mentoren ar-

bejder frivilligt og med sit personlige enga-

gement vælger at bruge tid på en mentee.

”Det har meget stor signalværdi. Det får

iværksætterne til at føle sig taknemme-

lige og forpligtet til at rykke. Ligesom det

betyder meget for deres selvtillid og troen

på, at de kan lykkes”, siger Susie Skov Nør-

regård.

det er umagen værdDet er et stort arbejde at få en mentorord-

ning op at køre, men det er umagen værd,

lyder det fra Foreningen Nydansker og

Københavns Erhvervsservice.

”Når du først har fået mentorer i hus, bre-

der det sig. Og desuden gør det livet lettere

for dig som vejleder, fordi iværksætterne

bliver mere målrettede og afklarede i kraft

af forløbet med deres mentor. Det betyder,

at der kommer mere ud af dine samtaler”,

påpeger Susie Skov Nørregård.

Det er også Minata Traore Elmquists

erfaring fra hendes virke som erhvervs-

rådgiver i Københavns Erhvervsservice.

Iværksætternes spørgsmål bliver meget

mere konkrete, siger hun.

”En mentor har helt konkret viden, som

en vejleder ikke har. Jeg kan informere og

give en brochure, men jeg har ikke selv

startet for eksempel en webshop eller

importeret varer fra Sydamerika”, siger

Minata Traore Elmquist.

anBefaler tre trIns-raketHun anbefaler denne tre trins-raket til vej-

ledere, der vil starte en mentorordning:

1. Gå i gang med at finde mentorer. Men-

tees kommer af sig selv. De vil stort set

alle gerne have en mentor. Den største

udfordring er at få samlet et mentorkorps.

Annoncer for eksempel hos organisationer,

der arbejder med frivillige, i lokalaviser og

hør i dit eget og kollegers netværk, for en

personlig opfordring siger mange ja til.

2. Når de rigtige mentorer er i hus, så brug

tid på at finde perfekte match mellem

mentor og mentee. Det er en god idé både

at tage faglige og personlige hensyn. Det

skal selvfølgelig være professionelt, men

det bliver også personligt, og forhåbentlig

får mentoren lyst til at åbne sit netværk for

sin mentee. Men det sker kun, hvis kemien

er god.

3. Som vejleder skal du mindst hver anden

måned ringe til mentor og mentee for at

høre, hvordan det går. Opfølgning er meget

vigtig, og hvis du har tid to gange om

måneden er det bedst, for de mødes typisk

et par gange om måneden. Det er også

en god idé at stille redskaber til rådighed,

f.eks. skabeloner til kontrakter mellem

mentor og mentee (se mere nedenfor). ✻

Læs mere: Find skabeloner til kontrakter mellem mentor og mentee på www.etniskerhvervsfremme.dk. Klik på “For vejledere” og herefter “Værktøjer for vejledere”.

erfarInger fra canada

også i canada er der gode erfaringer med mentorordninger. Ikke mindst en stram

struktur med en fast drejebog for møderne mellem mentor og mentee sikrer udbyt-

terige møder, og at parterne ved, hvad der skal ske på de enkelte møder. ligesom

mentor og mentee på forhånd indgår en ”kontrakt”, hvor de afstemmer forventninger.

samtidig er holdningen, at iværksætterne ikke skal have en mentor for tidligt, men

først efter de har fået undervisning og vejledning.

Rapport om canadiske initiativer: http://www.wise5.ca/wp-content/uploads/Wise5-MAR2012-web.pdf Se også http://www.wise5.ca/ for en lettilgængelig gengivelse af ovenstående rapports konklusioner, inkl. relevante links og korte videoer.

Læs også om mentorordning i Canada på side 38-41 i en rapport om international viden og bedste praksis udgivet af Etnisk Erhvervsfremme juni 2012. Find rapporten her: www.etniskerhvervsfremme.dk Klik på “For vejledere” og herefter “International viden”.


metoder

mIkrolån Baner vejen I aarhus

Steen Rehoff Larsen – konsulentTlf.: 8713 2146Mobil: 26 40 20 28E-mail: [email protected]

Kontakt:


Aarhus Kommune har succes med at yde mikrolån til ar-bejdsløse, der vil være selvstændige. Men en sortering er nødvendig, og kun få kommer gennem nåleøjet.

1. grovsorterIngBorgere, der kun går efter pengene, bliver

straks sorteret fra. Deltagerne skal have en

forretningsidé og et reelt ønske om at blive

selvstændige for at komme i betragtning.

2. Indledende cafémøderVejlederen møder hver borger individuelt.

F.eks. på en café eller i et lejet mødelokale

– langt væk fra de kommunale skriveborde.

Det skal foregå som et forretningsmøde

mellem to potentielle samarbejdspartnere

– ikke en samtale mellem en klient og en

sagsbehandler.

Det indledende møde varer ca. 45 minutter

og tager udgangspunkt i en spørgeramme,

der giver vejlederen et grundlæggende

kendskab til borgerens baggrund, ressour-

cer og udfordringer.

Enkelte borgere vælger at stå af efter det

indledende møde. Nogle bliver henvist til

andre iværksætterprogrammer, og nogle

bliver fravalgt.

3. kompetenceudvIklIngDen resterende gruppe fortsætter til selve

kernen i tilbuddet: Personlig vejledning,

erhvervscoaching og finansiel rådgivning

over en periode på 2-4 måneder. Målet er

at opbygge både faglige og sociale kompe-

tencer, inden lånet udbetales.

Deltagerne får hjemmeopgaver som

f.eks. at beskrive forretningsidé, udar-

bejde SWOT-analyse, budget, definere

kundegrundlag osv. Opgaveløsningen er

udgangspunkt for de jævnlige, individuelle

møder med vejlederen, som også hjælper

med det skriftlige.

Desuden samles deltagerne på fælles

kurser i f.eks. regnskab, skat og forsikring.

Fællesskabet er en vigtig del af forløbet, da

der ofte er tale om mennesker med spinkle

netværk og et stort behov for at spejle sig i

andre, der er i samme situation.

Undervejs opbygges tillid og kendskab

mellem iværksætter og vejleder, som er

afgørende for, at vejlederen kan coache

iværksætteren til at forme sin forretnings-

idé, så den matcher hans eller hendes

kompetencer og ressourcer.

Efter modningsprocessen vælger kom-

munen nogle, som skal fortsætte til det

afsluttende seminar.

4. afsluttende semInar De tilbageværende deltagere slutter af med

fire dages seminar. Gerne i en anden by.

Her gennemgår de et hårdt program med

gruppeopgaver, oplæg fra professionelle

erhvervscoaches og egne fremlæggelser.

Her får fag- og personlighedsudviklingen

virkelig et boost.

Det er også her, det bliver endeligt afgjort,

hvem der er moden til at få et mikrolån. ✻

En palæstinensisk kvinde, der har åbnet egen frisørsalon, og tre an-

dre borgere i Aarhus Kommune er ikke længere på offentlige ydel-

ser. Det er effekten af et kommunalt projekt med rentefrie mikrolån

til borgere på kontanthjælp og førtidspension.

Ud af 60 interesserede er kun 12 kommet gennem nåleøjet og har

modtaget lån på i gennemsnit 30.000 kr. Til gengæld er succesra-

ten stor.

Konsulent Steen Rehoff Larsen er leder af projektet, der efter som-

meren 2012 er blevet til et fast tilbud. Han beskriver processen

som en benhård udvælgelse, hvor forretningsidé og motivation hos

hver enkelt iværksætter bliver grundigt tryk-prøvet.

”Der er tale om marginaliserede borgere, der allerede er udfordret,

og derfor er det ikke målet at binde flest muligt op på et lån, som de

senere vil få svært ved at tilbagebetale”, fortæller han.

Udvælgelse og kvalificering af låntagerne er derfor vigtig. Og med

en succesrate på 33 procent ser det ud til at være lykkedes Aarhus

Kommune at finde en brugbar metode. ✻

fremgangsmåde I aarhus kommune

mIkrolån I spanIenidéen om rentefrie mikrolån til arbejdsløse, der vil starte virksomhed, stammer fra Bangladesh, og den har nu bredt sig til flere lande.

Bl.a. spanien, der har opnået gode resultater ved at tilbyde ressourcesvage immigranter – især kvinder – i regionen galicien lån mod at

gennemføre iværksætterkurser. herhjemme vil også københavns kommune indføre rentefrie mikrolån til arbejdsløse.

Læs mere: Læs mere om projektet i Galicien på side 17-20 i en rapport vedr. international viden og best practices udgivet af Etnisk Erhvervsfremme i juni 2012. Find rapporten her: www.etniskerhvervsfremme.dk Klik på “For vejledere” og herefter “International viden”.


redskaBer

InspIratIon tIl produktIons- og erhvervsskolerforeslå din lokale produktions- eller erhvervsskole at sætte iværksætteri på skemaet. muligheden for at udvikle egen forretningsidé vil appel-

lere til mange unge – ikke mindst de nydanske unge. På Etnisk Erhvervsfremmes hjemmeside kan undervisere lære af andre skolers iværksæt-

terforløb og finde inspiration og praktiske råd om, hvordan de kan skabe et motiverende forløb for eleverne.

Læs mere: www.etniskerhvervsfremme.dk

redskaBer

Brug de socIale medIer tIl markedsførIng og IværksætternetværkBruger du de sociale medier til at skabe iværksætternetværk som vejleder? Etnisk Erhvervsfremme har god erfaring med at oprette grupper og

sider på f.eks. facebook og linkedin og markedsføre kommende arrangementer og kurser. iværksættere og virksomhedsejere fra hele landet

kan udveksle erfaringer, stille spørgsmål til hinanden eller vejledere og få gode råd.

se Etnisk Erhvervsfremmes engelske facebook-side her (for engelsktalende iværksættere):

Læs mere: www.facebook.com/EntrepreneurshipInDenmark

rollemodellernår du bruger rollemodeller og succeshistorier i din vejledning, kan det give etniske iværksættere og virksomhedsejere troen på, at det kan

lade sig gøre. Erfaringen viser, at det ofte får den enkelte til at tænke: ”hvis de kan, så kan jeg også.”

hvis du ikke selv har gode eksempler på lager, finder du iværksætterhistorier fra forskellige brancher på forsiden af

www.etniskerhvervsfremme.dk

Læs mere: www.etniskerhvervsfremme.dk


redskaBer

mentor-værktøjerEn dygtig mentor er guld værd for en iværksætter eller virksomhedsejer. På Etnisk Erhvervsfremmes hjemmeside kan du finde værktøjer til at

etablere et mentorforløb og klæde mentor og mentee på. f.eks. kan du finde skabeloner til:

✻ kontrakt mellem mentor og mentee med forventningsafklaring og spilleregler

✻ salgsbrev til rekruttering af mentorer

✻ aftale mellem deltager og udbyder af mentorordning

✻ mentor- og menteeprofiler

Læs mere: www.etniskerhvervsfremme.dk under “For vejledere” og herefter “Værktøjer for vejledere”.

spørg ekspertender er hjælp at hente via spørg Eksperten, hvis en iværksætter eller en virksomhedsejer har et spørgsmål, som du ikke kan svare på.

spørg Eksperten er en web-baseret brevkasse, hvor et panel af eksperter gratis og inden for 24 timer svarer på spørgsmål om etablering af

egen virksomhed, regnskab, finansiering, forsikring og meget mere.

du kan henvise iværksættere og virksomhedsejere til spørg Eksperten, som de får adgang til via www.startvækst.dk og

www.etniskerhvervsfremme.dk.

værktøjer og vIden oversat tIl engelsknu kan engelsksprogede iværksættere finde hjælp på nettet ligesom dansktalende. hjemmesiden www.entrepreneurshipindenmark.dk er ud-

bygget med relevante værktøjer og viden fra den vigtigste portal for iværksættere og virksomheder i danmark, startvækst.dk.

På www.entrepreneurshipindenmark.dk kan iværksættere bl.a. finde hjælp til:

✻ Udarbejdelse af forretningsplan

✻ Budgetter, planlægning og kontrakter

✻ Økonomi i virksomheden

✻ finansiering

✻ Jura

Læs mere: www.entrepreneurshipindenmark.dk

Læs mere: www.startvækst.dk og www.etniskerhvervsfremme.dk

voxpopHvorfor er det en god idé for kommuner at satse på etnisk erhvervsfremme?

”de fleste etniske iværksættere søger for lidt vejledning, og det betyder, at deres overlevelsesrate er dårlig, og de må dreje nøglen om. det er ærgerligt, for med fokus på etnisk iværksætteri kan kommunerne både medvirke til at fastholde eksisterende virksomheder og skabe nye. og det giver flere skattekro-ner i kommunekassen. kommunerne skal arbejde for at få vækst. den kom-mer ikke af sig selv. heller ikke når det gælder etnisk erhvervsfremme”.

Iværksætterkonsulent

Jonas Ghiyati

InnovatIon og erhvervsudvIklIng, slagelse kommune

”mange nydanskere har stor lyst til at starte for sig selv, men de mangler hjælp til hurtig afklaring, og et stort potentiale går til spilde, for de ved ikke, at de kan få rådgivning. ofte ved sagsbehandlere i kommuner og på jobcentre hel-ler ikke, at der eksisterer specialiserede tilbud om etnisk iværksætteri. men hvis for eksempel ledige kommer i kontakt med nogle, som har den nødvendige viden, vil det spare både tid og ressourcer.det handler om en grundlæggende tro på mennesker, og på at de kan lykkes. i stedet for fokus på det, der kan gå galt”.

Konsulent Edin Hajder

aalBorg samarBejdet

BestPraxis

er udgivet af:

Etnisk ErhvErvsfrEmmE

incUBa science Park katrinebjerg

Bygning ii, etage 3

åbogade 15

8200 aarhus n

telefon: 70 22 01 96

InspIratIonskatalog for etnIsk erhvervsfremmeBestPraxis er et inspirationskatalog, der giver et bud på bedste praksis inden for etnisk erhvervsfremme. Artiklerne i kataloget er skrevet på grundlag af erfarne vejledere i de seks kommuner, som er en del af det nationale initiativ Etnisk Erhvervsfremme, nemlig Køben-havn, Odense, Slagelse, Vejle, Aalborg og Aarhus.Håbet er at gøre andre vejledere mere bevidste om deres betydning for nydanske iværksæt-tere og virksomhedsejeres overlevelse og succes, samt at de gode eksempler, personlige fortællinger og billeder må inspirere til forbedring og udvikling af vejledningspraksis rundt i hele landet. ✻

bestpraxis 2. udgave

Documents