bådnyt 471

SMUGKIGI DET NYESTE

NUMMER

Fouling?Don’t fight it. Release it.

Silicone fouling release

Opdag HEMPELs Silicone Fouling Relase System! Dette fantastiske, biocidfrie system er baseret på silikone og hydrogel, der giver en overflade med vandlignende egenskaber. Hydrogel gør det vanskeligt for begroningsorganismer at sætte sig fast på overfladen, og eventuel begroning sejles nemt af, når båden er i bevægelse. Andre fordele er nem rengøring af bunden og enkel at overmale, hvilket giver besparelser på længere sigt. SILICONE vil i den grad forbløffe dig – Hvorfor ikke give din båd en helt ny behandling?TIL ALLE BÅDTYPER

UTROLIG ENKEL RENGØRING

LAV FRIKTION

www.hempel.dk

Hempel 2013 SilicOne PrintAd 225x297+5 DK Badnyt No.3.indd 1 2/7/13 5:31 PM

D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D Nr. 471 BÅDNYT 3

AGENDA

4 Leder Politikernes utro-værdighed når nye højder..

6 Månedens foto Royal Huisman 45 hos Walsted.

NYHEDER

8 Nye både & udstyr Vi var på verdens vigtigste båd-messe, Boot i Düsseldorf.

14 Bag nyhederne Lyngby Radio overtages af Flåden, dermed er hele argumenta-tionen for kaskoafgiftsstig-ningen borte.

16 Klubber & klasser Danske unge med i America’s Cup, DH-reglen er under pres, og 49’erne opruster.

20 Flerskrog Team New Zea-land søsætter deres anden båd samtidig med, at Oracle får deres første båd tilbage i vandet.

22 Kort & godt Hjælp til Optimister, smart skilt til havnepladsen og så fylder Molich X meter rundt.

TEST

24 Motorbåd Er du ny sejler, eller overvejer du at blive det, så er der en række trin, du bør have tjek på. Læs, hvordan far og datter købte en skærgårds-jeep.

30 Mig & min båd Claus Høj Jensen er sejlmager og en særdeles erfaren sejler. Han sværger til H-båden, der efter hans mening har det bedste af det meste.

32 Sejlbådstest Der er duel på liebhaveri, når vi sam-menligner Faurby 424E og SwedeStar 415.

FEATURE

42 Klumme Vi har brug for en autentisk sejlerpersonlighed som Bonderøven, hvis den danske træbådskultur skal reddes.

46 Tursejlads Tag med til dejlige Troense, hvor det emmer af idyl og Morten Korch, og hvor ankerplad-serne er ubegrænsede.

54 Købers marked Tiden har aldrig været bedre for kø-bere af brugte både. Vi ser på nogle danske brugtbåds-perler og giver gode råd.

62 Eventyr Ubåde er ikke en ny opfindelse. Vi ser på historien fra det 16. århund-rede til i dag, hvor en ubåd kan være neddykket i 20 år.

GØR-DET-SELV

70 Gør-det-selv Hav styr på termostaten, varmtvands-beholderen og dens styring. Så har du varmt vand og undgår overophedning.

74 Gør-det-selv Eftermonter en bruser på hækken af din båd. Det gør havbadning endnu mere interessant.

76 Brevkassen Den oppusteli-ge redningsvest skal tjekkes og samles rigtigt. Ellers er den en potentiel dødsfælde.

ETC.

78 Handelspladsen

82 Næste nummer

DE STILLEDRÆBERES I D E 6 2

s24s46

s74

I N D H O L D

471

20 BÅDNYT Nr. 471 D A N M A R K S P R A K T I S K E B Å D B L A D

ampen om America’s Cup er rykket mærk-bart nærmere, og der er nu kun fire måne-

der til, at startpistolen smælder, og der bliver sat gang i udfordrer-sejladsen Louis Vuitton Cup. Længst fremme er TNZ, der som de eneste har søsat deres båd nummer to, der har fået navnet Team New Zealand Aotearoa.

Dåben fandt sted under en underspillet ceremoni, der kunne minde om en båddåb i Hobro, hvis det ikke lige var for selve dåbsbarnet, den 72 fod store katamaran. Ud over champagne modtog båden sang fra maori-kvinder, der velsignede

”wakaen”, et maoriord, der kan oversættes til kano.

Skarpe på deadlineTNZ har haft det bedst kørende program indtil nu, og de har været forskånet for uheld. Fra starten har de prioriteret at holde alle deadlines. Årsagen til dette valg er den hårdt komprimerede tidramme, som den 34. America’s Cup er underlagt. Tidspresset illustreres af, at det ved dåben kun var seks måneder siden, TNZ søsatte deres og verdens første AC72-katamaran. Derefter foreskriver reglerne, at der kun er 30 træningsdage på vandet til rådighed frem til 31. december

2012. En anden regel er, at båd num-

mer to tidligst må søsættes 1. fe-bruar 2013. Som eneste syndikat har newzealænderne overholdt alle disse skæringsdatoer.

Data er vigtigstSamme dag som kiwierne nær-mest i ubemærkethed søsatte båd nummer to, fik Oracle Racing deres båd nummer et klar igen efter det skræmmende styrt d. 16. oktober 2012, der resulterede i en totalt smadret vinge og en båd, der delaminerede og var tæt på at synke. Mens TNZ fik sine 30 dage på vandet, blev det kun til otte dage for Oracle Racing.

Træningsdagene er vigtige, fordi man med de store hydrofoil-bårne katamaraner betræder nyt territorium stort set hver gang, man er på vandet. Bådene er samtidig udstyret med sensorer, der måler belastninger på alle tænkelige kritiske steder, data, der efterfølgende bliver brugt til optimering og til værdifulde in-put til designet af den nye båd. Så kort fortalt har TNZ trænet knap fire gange så meget som Orac-le og har derfor potentielt fire gange så mange data til designet af den nye båd.

Censurerede billederDet var ikke tilfældigt, at den

NYHEDER // F L E R S K R O G – A M E R I C A ’ S C U P

K

Emirates Team New Zealand og Oracle Racing har sat turbo på deres kampagner. Tiden arbejder mod amerikanerne, der til gengæld ”har flere penge end Gud” ifølge Grant Dalton fra TNZ.

NEDTÆLLING TIL AMERICA’S CUP

Oracle Racing i den genopbyggede ”17” med ny vinge. Amerikanerne er bagud på point, men kom ud af van-det på nye foilesr under anden træning efter styrtet.


F o t o G U I L A I N G R E N I E R

newzealandske båddåb ikke var sat stort op. Kiwierne ved, at tiden er en afgørende faktor, og kan de tilbageholde informatio-ner for konkurrenterne en ekstra uge, kan det have en effekt i den sidste ende. TNZ har været meget sparsomme og selektive mht. til valget af billeder og video af den nye båd. Imidlertid talte team-chef Grant Dalton åbent om den nye båd, da han blev interviewet af det newzealandske medie Sail-world.com til båddåben – men et billede siger jo som bekendt også mere end 1000 ord.

– Skrogene er forandrede – vores konkurrenter har sikkert regnet ud, hvornår denne ud-sendelse har været sendt, sagde Grant Dalton med en slet skjult hilsen til konkurrenterne fra Oracle Racing, der tidligere har vist endog meget stor interesse for TNZ’s gøren og laden. – Skro-gene er blevet slankere både for og agter, og forhåbentlig har de fortsat nok volumen til at mod-

virke pitch-poling (styrt fremad over stævnene, red.). Vi er sikre på, at båden bliver hurtigere på kryds, fordi den laver mindre luft- og vandmodstand. Hydrau-likken og elektronikken er blevet effektiviseret.

En del af inspirationen til båd nummer to har kiwierne hentet hos konkurrenterne fra Oracle. Grant Dalton var især impone-ret over den amerikanske båds forskibe, der ifølge ham stort set ikke laver vandmodstand.

– Den sejler stinkende hurtigt på kryds, så vi var nødt til at gøre noget på dette punkt. Vi har også sparet 80-100 kg ved at hente nogle få kilo hist og her. Og så er bådens sværdkister og foiler blevet redesignet og markant optimeret, sagde han.

”Pod” under bådenEn anden markant ændring, der også er inspireret af Oracle, er den ”pod”, som sidder mellem de to skrog som en reminiscens fra

hovedskroget på en trimaran. Man har bibeholdt den stive Y-konstruktion under båden, hvor stag og stivere i kul- og kunst-fiber samler og distribuerer de enorme kræfter fra vingemasten og ikke mindst forsejlene. Men man har pakket dele af konstruk-tionen ind i en skal, der reducerer vand- og vindmodstand.

– Sværdene er også blevet let-tere, men her er vi ikke færdige endnu. Det er skræmmende for en ingeniør at tage ansvaret for at konstruere et foil, der bærer en 6500 kg tung båd gennem vandet med 40 knob. Problemet er pt., hvor små vi tør lave dem – bliver de for små, bliver de ustabile, hvilket kan medføre haveri, som vil true hele projektet, sagde Grant Dalton.

Ingen to-bådstræningTNZ har skilt deres båd nummer et fuldstændig fra hinanden og genbrugt beslag og andet udstyr i videst muligt omfang. Dermed

kommer de ikke til at bruge de to både til at træne mod hinanden, hvilket ellers er kutyme i Ame-rica’s Cup. Ifølge Grant Dalton er det på den korte tid umuligt at have to både kørende.

– Vi har hverken tid, penge el-ler de fysiske forhold til at kunne gøre det. Det er for kompliceret at rigge to både til samtidig. Det tager mindst halvanden time, fra vi starter om morgenen, til vi er klar til at sejle. Og vi bruger alle mand og faciliteter for at få én båd klar på den tid. Derudover er der så kort tid til, sejladserne starter, at vi ikke ville nå at få brugbare data ved at teste bådene mod hinanden. Vi er simpelt hen ikke langt nok i selve udviklings-arbejdet til, at et to-bådsprogram giver mening. Jeg mener, at hvis man prøver med to både, så får man to halvdårlige resultater i stedet for et godt. Jeg ved, at Orac-le er nødt til det, men det bliver virkelig svært for dem.

MORTEN BRANDT

Oracles skrogfacon fik TNZ til at redesigne deres. ”Den gik stinkende hurtigt på kryds,” mente Dalton.

Maorierne velsignede den nye ”kano” ved dåben. Grant Dalton ses som nr. 4 (fv), skipper Dean Barker er nr. 3 (fh).

KONTAKTBÅDNYT

P Å I N F O @ J S L P U B L I C AT I O N S . D K H V I S D U V I L K Ø B E H E L E A R T I K L E N


Nyt for sejlere om sejlere.Troels Lykke har været på

nyhedsjagt i branchensunderskov.

KORT & GODT

Bent Larsen fra Dyvig Bro har op-fundet et mere praktisk optaget-frit-skilt til lystbådesejlerne. Et skilt, han har sat i produktion. – Skiltet glides fra side til side for at ændre farve-markeringen. Derved kan skiltet ikke længere tabes i vandet, da det ikke

behøves at løsnes først. Man kan stående på broen, se, om der er op-taget eller ej, man kan skrive med en tusch, hvornår man er tilbage igen fra ferie. Skiltet kan låses på rød el-ler grøn, forklarer Bent Hansen, der kontaktes på tlf. 2149 0081.

SPORTSCHEF: TRÆN NÆSTEN HVER DAG

Thomas Jacobsen forventer en kulturforan-dring hos især de 18-22-årige sejlere, der er i de såkaldte ”investeringsår”. – De Olympiske Lege i Rio begynder om blot tre et halvt år. Min påstand er, at medaljevinderne til den tid især skal findes blandt de sejlere, der netop nu arbejder på vandet mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Hver eneste uge. Også i januar, siger Thomas Jacobsen, der forventer træning 250 dage om året.

SMART SKILT TIL BROEN

BESØG VORES NYE

HJEMMESIDE

BAADNYT.DKFriske nyhederKonkurrencer

BådtestOg meget mere...

I januar i år var det 40 år siden, at Poul Molich afsluttede tegningerne til Molich X-Meteren.

De første både blev solgt for lige over 100.000 kr. uden motor og sejl. I dag koster en ny en mio. kroner. Det ikke meningen, at Poul

Molich skulle bygge båden på sit dengang store lystbådeværft i Hundested. Tegnin-gerne var nemlig bestilt af journalist Jan Ebert, Roskilde, der sammen med smedemester Peter Holm fra samme by ville sætte en pro-duktion i gang.

– Poul Molich blev imidlertid glad for tegningerne og tilbød selv at bygge X-Meteren, men fik i første omgang et nej. Da han så tilbød os to Roskilde-sejlere, at vi kunne få vores både ekstra billigt, hvis han måtte bygge dem, kom en aftale i stand,

MOLICH X-METER FYLDER 40

NYHEDER // K O R T & G O D T


BANK HAVDE SUCCES I USA Jesper Bank, skipper på den norske Farr 400, Santa,

sejlede en flot andenplads hjem blandt fem Farr 400’er under Key West Race Week med et hold fra Elvstrøm Sails. Taktike-ren var Michael Hestbæk, som siger om at sejle i det sydligste USA. – Det har været sindssygt godt sejlvejr herovre. 12-18 knob hver dag og 20-25 grader, så det var dejligt lige at komme ud og få lidt strøm på vinterbatterierne, siger Michael Hestbæk. Holdet lå til at blive bedste Farr 400, indtil de sej-lede ind i et hummer-net og lå stille i en sejlads i to minutter.

HJÆLP TIL KOMMENDE OPTI-SEJLERE

Der er 65.000 fattige børn i Danmark ifølge bl.a. Red Barnet. Nogle af dem vil måske gerne sejle, men har ikke råd. Det gør en donation fra Procter & Gamble nu noget ved. Økonomisk træng-te forældre kan kontakte en af de 11.000 lokale idrætsforeninger under Danmarks Idræts-Forbund (DIF), hvis de ønsker hjælp fra Idræt for ALLE børn, som projek-

tet er døbt. – Alle børn uanset baggrund

fortjener at få mulighed for at dyrke idræt i foreningerne sammen med vennerne. Derfor forstærker vi indsatsen i DIF-idrætten og kommer tusindvis af børn i økonomisk trængte fami-lier i møde ved hjælp af et stort donationsprogram, siger Niels Nygaard, formand, for DIF.

Princess-importør Peter Vinther fra Hundige havde mange besøgende på Boots største båd i Düsseldorf, en Princess 98 til 70 mio. kroner. – Vi vil ikke være snobbede, så mange sejlere fik lov at komme om bord på båden. Folk spørger typisk om, hvad den koster, og hvor meget diesel båden bruger, siger Peter Vinther til BådNyt, der fik en rundvisning. Bådens to 2400 hk MTU-motorer bruger i øvrigt 800 liter diesel i timen, hvis Princess 98’eren sejler 30 knob.

INTET SNOBBERI PÅ STØRSTE BÅD


NYE SEJLERE // VÆ L G D E N R I G T I G E B Å D

Henrik og Stina Kjærgaard i fuld fart. Far og datter fandt frem til, at en lille, rap skærgårds-jeep ville blive den båd, de sejlede mest i. Valget faldt på en Askeladen 475 Freestyle med en 50 hk Suzuki påhængsmotor på.


NY BÅD TIL NYE SEJLEREEn båd kan blive et stort hit hos de nye sejlere – unge som ældre. Om båden skal bruges til familiesejlads, vandski eller til lange sommerferieture, afhænger af behov og temperament. Vi har fulgt førstegangskøberne Henrik og hans datter Stine på 16, der blev enige om, at en lille, hurtig trailerbåd ville være sagen.

et skal være nemt, til-gængeligt og uden for mange formaliteter. En båd, hvor mange

dejlige timer kan tilbringes, uden at det bliver for besværligt og om-stændeligt. En stor, besværlig og tilmed dyr båd, som ikke bliver brugt, er kun til irritation

– Hvem ønsker, at man skal ha-ve hjertet siddende oppe i halsen, når man skal ind og ud af havnen, hvem gider bruge alt for lang tid på tilrigning, og hvem ønsker at bruge formuer på driften?, spør-ger Henrik Kjærgaard, der efter en behovsanalyse sammen med sin datter nåede frem til, at en lil-le, robust ”Skærgårdsjeep” i form af en Askeladden 475 Freestyle ville være sagen for familien.

– Jeg har sejlet Juniorbåd, Yngling og 470, siden jeg var 14 år gammel. Vi bor i Lyngby, og efter mange års venten fik vi pludselig en havneplads i Taarbæk Havn. Det er en lille plads med lav dybdegang – perfekt til en min-dre motorbåd, fortæller Henrik Kjærgaard.

Han og datteren Stine tilmeld-

te sig en speedbådskørekort-ek-samen hos firmaet Watergames i Brøndby Havn. De læste Speed-bådsbogens 24 siders pensum og var klar til at tage på endagskur-sus. Speedbådskurset begyndte kl. 10 og sluttede kl. 16. Det er opdelt i en teoretisk del, praktisk speedbådssejlads, tovværkskur-sus og eksamen afholdt af en beskikket censor fra ministeriet.

– Vi sejlede med instruktø-ren ud i en gummibåd med 250 hestekræfters påhængsmotor og øvede mand over bord-manøvrer, til vi kunne det helt perfekt, vi så på sømærker, lærte at stoppe båden hurtigst muligt fra topfart, sejlede i havn og lagde til kaj. På land var vi igennem tågesignaler, sikkerhedsudstyr, dykkerflag, pælestik og flagknob osv. Vi lærte virkelig noget, siger han.

Dagen sluttede med en times eksamination i praksik og teori, og den beskikkede censor overbragte den gode nyhed, at både far og datter havde bestået eksamen og ville få speedbåds-kørekortet tilsendt.

D

Tekst & foto TORSTEN RASMUSSEN

En del af det redaktionelle samarbejde mellem

Pantaenius & BådNyt

Kontakt Pantaenius på tlf.: 97 51 33 88

Fuld forsikring 4.416,-

årligt, inklusive skat heraf skat kr. 1.876,-

Selvrisiko på kasko: 4.000,-

Askeladen 475 FS


Produkt Type Model Pris Forhandler

Båd Askeladen 475 Freestyle 90.000 kr. Johs Thornam, tlf. 4434 2040

Motor Suzuki DF50ATL 59.000 kr. Johs Thornam, tlf. 4434 2040

Trailer Brenderup Basic 600 8000 kr. Thule, tlf. 6342 2200

Vogn Volvo Leasing Volvo XC60 ADW4. 6618 kr./md. Volvo Cars, tlf. 7011 2700

Forsikring Kasko Selvrisiko 1500 kr. præmie 4416 kr. Pantaenius, tlf. 2421 7536

Navn Folie Palatino 220 kr. Marinefolie MediaMouse, tlf. 7027 8276

Fender Danfender 6 stk. 1430 kr. Palby Marine, tlf. 7588 1302

Veste Marinepool 4 stk. 1200 kr. Watski, tlf. 4576 4011

Tovværk Liros 12 mm, 30 m 1000 kr. Palby Marine, tlf. 7588 1302

Anker Paraply 12 kg 579 kr. Engholm, tlf. 38100222

Pagaj Lahna 125 cm 280 kr. Watski, tlf. 4576 4011

Bøje Danfender Fortøjning 599 kr. Palby Marine, tlf. 7588 1302

Uddannelse Speedbådskort 1250 kr. Watergames, tlf. 2990 2070

Uddannelse Trailerkort 3499 kr. Køreskole.dk

NYE SEJLERE // VÆ L G D E N R I G T I G E B Å D

PRODUKTOVERSIGT

En ny båd skifter ejer, det skal være let og bekvemt. En fem meter lang båd med påhængsmotor, passende til en trailer og lige til at køre i vandet. Båden er for mange sejlere rigeligt til mange gode timer med familie og venner på havet.

Trækkrogen på Volvo XC60 AWD er normalt skjult under et låg i kofangeren. Den vippes ud ved et tryk. Krogen kan være godkendt til forskellige belastninger. Tjek i instruktions-bogen, hvor meget krogen må belastes.

Båden på traileren, men må man køre med den? Et trailer-kørekort skal tages hos køreskoler. Kortet kræves, hvis totalvægten af både båd og forvogn er over 3500 kg.


OM DU KØBER båd hos profes-sionel forhandler eller af privat, er det vigtigt, at formaliteterne er i orden med hensyn til, hvad der aftales. Til dette anvendes en salgskontrakt. Professionelle bådforhandlere skal anvende en godkendt salgskontrakt, som omhandler det, der aftales ved bådhandelen. Ved handel mellem private kan der anvendes en slut-seddel, som kan hentes på Dansk Sejlunions hjemmeside under service (sejlsport.dk/service/med-lemsfordele/kontrakter/). Skriv så detaljeret som muligt, hvad der hører med til båden. Det vil hindre, at der er mangler ved overtagel-sen. Inden du køber, er det også

vigtigt, at du ved, hvordan båden skal opbevares i havnen eller på trailer i haven. Det er muligt at få bådpladser inden for en rimelig tidshorisont. Kontakt din havn, og hør om mulighederne. At betale den nye båd er et spørgsmål om, hvor dyr båden er. Finansieringsin-stitutter er villige til at optage lån i selve båden, men det er økonomisk fordelagtigt at låne via realkredit-lån. Ud over afdrag og forrentning af lånet til båden skal man regne med, at der er vedligeholdelses-omkostninger. En tommelfinger-regel siger, at det koster ca. 10 % af bådens værdi at holde båden ved lige om året. Heri er også reg-net havnepladsleje og forsikring.

BÅDEN, SOM KAN tilfredsstille de fleste behov, ender med at blive båden, som aldrig ligger stille i havnen. Det er ikke en lovmæs-sighed, at den samme båd vil appellere til familiens børn og unge og til mor eller far på samme tid. Derfor vil det give god mening at afholde et familieråd, hvor fami-liens forskellige behov afdækkes. Ønsker man sig høj hastighed og stort set ingen vedligeholdelse, vil en lille motorbåd være sagen. Er man derimod til lak og træ, vind og bølger og længere perioder til havs, vil en større sejlbåd givetvis være

at foretrække. Forventninger til komfort og antallet af sovepladser om bord bør også vendes, ligesom helt praktiske ting som lovkrav til f.eks. førerbevis, speedbådskort og yachtskipper-eksamen og andet skal afklares. Også den økonomi-ske del af købet er en overvejelse værd – giver det mening at betale kontant, eller er en finansiering gennem et bådlån attraktiv? Jo mere man kommer i detaljer i den indledende fase, jo større er sandsynligheden for, at man køber en båd, der kan tilgodese og blive til glæde for flest muligt i familien.

ALLE NYE BÅDE skal være udført, så de lever op til de internationale sikkerhedskrav. Reglerne er indført for at få ensartede sikkerhedsreg-ler i EU og kaldes CE-mærkning. Det betyder, at båden skal have påskruet en plade, som angiver, hvilke farvande båden er konstru-eret til. På en båd, der er bygget

efter 16. juni 1998, er det vigtigt at kontrollere, om CE-mærkningen er i orden, for hvis den mangler, er båden ulovlig på markedet, og det kan blive vanskeligt at sælge båden igen. Udenlandske købte brugte både, som importeres til EU, skal også CE-mærkes, selv om de oprin-deligt er købt før 1998.

STYR PÅ FORMALITETERNE

DEN OPTIMALE BÅD FOR FAMILIEN

KVALITETSKONTROL

DET SKAL DU VIDE DEL 1 Det er vigtigt, at koblingsanordningen er i orden. Traileren skal sættes på trækkrogen og låses med sikkerhedswire. Båden skal være læsset på traile-ren, så der maksimalt er 50 kg tryk på trækkrogen.

Den perfekte forvogn, Volvo XC60 AWD. Forvognen er godkendt til træk med over 2500 kg. Men da den nye motorbåd kun vejer 600 kg, er det ikke nødven-digt at have trailerkort. Lidt bakkeøvelser er gode at kunne, inden båden skal ned ad slæbestedet.

Den lette og planende båd kræver 50 hk for at komme ud af vandet med to personer. Motoren er en firetakt Suzuki-motor, som grundet den moderne teknologi har en meget høj udnyttelse af benzinen. Motoren kræver smøre-service en gang om året og skal ikke have olie i benzinen.

KONTAKTBÅDNYT


laus Høj Jensen sej-lede allerede H-båd i 80’erne med sin far, Poul Richard Høj

Jensen. De sejlede også et enkelt VM sammen i Holbæk, som ikke gik særlig godt: de blev nummer 10.

– H-båden har altid været en del af mit liv, men far var blandt de første, der sejlede H-båd i Danmark omkring 1973. Man kan vel sige, at æblet ikke falder så langt fra stammen, siger Claus Høj Jensen, da vi møder ham på hans sejlloft Høj Jensen Sails i Ølstykke en kold dag i februar, mens han er ved at sy

et OK-jollesejl. Både far og søn er vant til at vinde i kapsejlad-ser, de stiller op i. Faderen Poul Richard Høj Jensen, der vandt OL-guld i Soling i 1976 og 1980, er også verdensmester i H-båd, det blev han i 1980 og 1983. Nu følger den 42-årige sejl-mager Claus Høj Jensen godt og grundigt efter i H-båden. Sønnen har nemlig også vundet to VM-guldmedaljer i H-båden i 2008 og 2011. Og i år går han og gasterne Karl Kristensen og Frederik Dahl Hansen igen efter guldet, når der sejles VM i Thisted til august.

Ikke egoistisk nok til OLOL har aldrig rigtigt sagt Claus Høj Jensen noget.

– Jeg kender bagsiden af OL-guldmedaljen. Jeg ved, hvor meget min far har været væk fra min søster og mig, men mulig-hederne for at sejle OL i Soling-en har da været der, men da den røg af OL-programmet, var det slukket helt. Men jeg tror ikke, at jeg kan være egocentreret nok til at sejle OL, og jeg har faktisk aldrig tænkt så meget på det. Jeg har ønsket, at der skulle være plads til noget andet, og samtidig er OL også utroligt

kostbart at kaste sig ud i, siger Claus Høj Jensen til BådNyt.

Men er du stolt af din fars OL-medaljer?

– Ja da, klart. Jeg husker, at da Poul Richard vandt OL i 1980, da løb jeg ud på gaden i Jyllinge med hans medalje om halsen og råbte, at min far havde vundet en guldmedalje, siger han og smiler. De sidste mange år har Poul Richard Høj Jensen boet i England, hvor han bygger Petticrow-Drager, nu bor den 73-årige sejler også i Caribien otte måneder om året.

H-BÅDEN HAR DET MESTE AF DET BEDSTESejlmager CLAUS HØJ JENSEN arver en dag sin fars to OL-guldmedaljer, men selv er han verdensmester i Yngling, Drage og H-båd. Her taler vi med sejlmageren om H-båden.

C

H-båden skal sejles helt fladt, og det gør Claus Høj Jensen, hvis be-sætning vejer de tilladte 300 kilo.


MIG & MIN BÅD

CLAUS HØJJENSEN

MIG & MIN BÅD // C L A U S H Ø J J E N S E N







H-Båd

Foto X x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

H-båden er taktiskHvad er det lige med H-båden, der tiltaler dig så meget?

– Jeg var træt af at køre rundt i Europa for at sejle i Dragen, så ville jeg hellere sejle i H-båden, der er en stor klasse herhjemme og i Nordeuropa, og klassen har mange gode stævner i Danmark. Og man får kamp til stregen, H-båden er nemlig mere ens end Dragen, som er mere teknisk at sejle. Det taktiske betyder derfor mere i H-båden, der også er mere fysisk krævende med hængestropper, siger sejleren, der selv vejer lige over 100 kilo. I alt vejer han og besætningen 300 kilo, hvilket akkurat er tilladt i klassen. I hård luft er der da også få i verden, der kan følge Høj Jensen-holdet, når de tunge og høje gaster sidder helt nede på siden og får båden til at lægge plan.

– H-båden er en fantastisk båd til kryds, og den kan godt lide luft, men den skal hæn-ges helt flad, ellers får den for meget afdrift. Det er en gammel konstruktion, den kan gå højt, men sejler kun på sin vandlinje, den får f.eks. ikke mere fart af, at man falder af foran for tværs

hen mod et krydsmærke. På læns er H-båden ikke en speciel oplevelse, da det her igen hand-ler om at sejle taktisk, siger sejleren fra Holbæk Sejlklub.

VM i Danmark i årHar du ikke overvejet at sejle i en moderne båd som en Melges 24?

– Det vil jeg da ikke afvise. Jeg sejler i det, jeg udfordres af, men i år er der VM i Thisted i H-båden, og næste år er der VM i Varberg i Sverige, så et skifte ligger ikke lige for.

Men du sejler vel også i H-båden, fordi du skal sælge nogen sejl?

– Det er klart. Det er en klas-se, hvor min makker, Bo Selko, og jeg får solgt nogle sejl. Det er jo sejl produceret i Danmark, vi får ikke leveret sejlene fra Polen f.eks., siger Claus Høj Jensen, der selv bruger ét stel sejl om året til sin H-båd.

Flirter med OK-jollenGennem vinteren har Claus Høj Jensen kastet sig ud i at sejle OK-jolle, tæt på Gevninge ved Roskilde Fjord, for tæt på i Herslev Strand Sejlklub er der nu 20 aktive OK-sejlere.

– Sejlerne fra Herslev Strand

har inviteret mig til at sejle i OK-jollen, og det er rigtig god motion og et godt supplement til H-båden. Og det er så dejligt nemt bare at sætte jollen i vandet, for der skal man ikke bruge en kran til at løfte den ud i vandet. Og det er ikke et engangsvisit i OK-klassen, men det er H-båden, jeg satser på, selv om jeg også skal sejle NM i OK-jolle ved Herslev Strand i år, siger Claus Høj Jensen, der nu også syer sejl til OK-sejlerne. I øvrigt kan vi fortælle, at Claus Høj Jensen nu har vundet Mestrenes Mestre i kølbåd i Danmark, og det demonstrerer bare, hvad Claus Høj Jensen tidligere har sagt til BådNyt, at H-båds-klassen er den stærke-ste kølbådsklasse herhjemme

TROELS LYKKE

H-båden er en fantastisk båd til kryds, og den kan godt lide luft, men den skal hænges flad

Claus Høj Jensen ses her på sit sejl-loft i Ølstykke. Privat bor han i Gevnin-ge ved Roskilde Fjord med sin kæreste Anja og papsønnen, 17-årige Frederik, der gaster for ham på H-båden.

Nr. 471 BÅDNYT 31

Design Hans Groop, FinlandLængde 8,28 m Vandlinje 6,30 m Bredde 2,18 m Dybgang 1,30 m Vægt 1450 kg Storsejl 14,8 m2 Fok 10,2 m2 Spiler 36 m2 Besætning 3-4Mandskabsvægt 300 kgAntal byggede 5200 stk.H-både i Danmark 500 stk.Bygges i Østrig og FinlandNypris sejlklar 400.000 kr.Web h-boat.dk

H-BÅD ONE DESIGN 67'SPECIFIKATIONER

Optimistjolle 1980 / Europajolle 1986 / Yngling 1990 / Drage 1993 / H-båd 2006 / Maxi 95 2006

CLAUS HØJ JENSENSBÅDHISTORIK

Yngling: 4 DM-guld, 2 EM-guld og 1 VM-guld

Drage: 2 DM-guld, 2 EM-guld og 1 VM-guld

H-båd: 3 DM-guld, 2 VM-guld

Mestrenes Mestre i kølbåd i Dan-mark: 3 guld

CLAUS HØJ JENSENSMANGE MEDALJER

I år er der VM i Thisted i klassen. Der forventes, at 60-70 både mø-der op fra syv-otte lande i Europa.

KONTAKTBÅDNYT


BÅDDUEL // S W E D E S T A R 4 1 5 V S . F A U R B Y 4 2 4 E

DANMARK MOD SVERIGE I LUKSUSDUELDe yderst velsejlende både SWEDESTAR 415 og FAURBY 424E koster sejlklar over 3,25 mio. kroner. De er lange, slanke og med et lavt fribord, og de er konservativt indrettet, men der er også forskelle, viste vores test. Faurby’en er lettere, smallere og har mindre plads. Og så sejler SwedeStar’en lidt hurtigere.

Tekst & foto TROELS LYKKE

L I E B H A V E R I







Faurby 424 E


et med en dansk bådjournalists øjne er Faurby 424E en ken-de mere stilfuld, ren

og enkel i designet. Især om læ, hvor den danske båd har armatur fra Arne Jacobsen, madrasserne er i dyrt uld med Paul Smith-mønster, og der bruges teaktræ som standard. SwedeStar 415 har også stil i kahytten, den er bare i et mere klassisk Chesterfield-look og dermed endnu mere konservativ og svensk, men i dyreste Orust-stil. Beklædningen er i mahogni, der har fået syv lag lak, dørken er derimod i lys eg og giver en god kontrast. En bred li-ste på SwedeStar’ens dørk vidner om håndværk i verdensklasse, hvor der i den grad er kræset om alle detaljer. Går man op på dækket, så ønsker den svenske producent ikke at levere båden med teakdæk, mens det er en na-turlig ting for Faurby. Begge har brede sidedæk at gå på. Swede-Star 415 er 35 centimeter bredere end Faurby 424E, og samtidig er fribordet højere på den svenske båd. Ståhøjden i Faurby’en er

på 1,88 meter, mens den er oppe på 1,95 i SwedeStar. Der er altså mere plads i svenskeren, der har to agterkahytter, mens danskeren kun har en agterkahyt, og her er ståhøjden nede på 1,77 meter. Til gengæld har Faurby’en et kæmpe stuverum i stævnen, hvor en mand næsten kan stå oprejst. Her kan man placere sejl, cykler og fendere til den store guldmedalje, et rum, der er langt større end på den svenske båd, der til gengæld har lavet et ekstra trinbræt ud over stævnen, hvilket gør, at SwedeStar 415 er lettere at træde om bord på. Den danske båd har dog også et lille trin placeret i stævnen, men helt ude i stævnen er der et anker, man først skal passere.

Åben svensker – lukket danskerLigger man med hækken til i havn, er den svenske båd at foretrække, da cockpittet modsat danskeren er åbent, når agter-bænken er løftet op. Mod ekstra betaling kan den danske båd også bestilles med åben hæk, så den

S







SwedeStar 415


fremstår mere moderne. Begge både har masser af Andersen-spil, så der kan sejles med spiler, og begge har rat-piedestal og styresystem fra anerkendte Jefa Steering i Greve, hvilket gjorde, at bådene var yderst lette på rattet og i øvrigt i fantastisk balance, selv når vinden gik over syv m/sek. Slap man roret, fortsatte bådene; så god balance har de. Fordi der er mere plads til benene, sidder man og styrer en anelse bedre på den svenske båd, hvis man som mig holder af at sidde til luv med roret mellem benene, da det giver præcis sty-ring og god kontrol. Begge både er utroligt velsejlende, det er netop deres dna, at de bare suser af sted og har et kæmpe opskud i vendingerne, som går som en leg.

Svensker er hurtigstSelv om SwedeStar 415 vejer 8,2 ton, og Faurby 424E vejer 6,8 ton, så er det alligevel svenske-ren, der er hurtigst med omkring 0,1 til 0,2 knob, viser vores

målinger. Den svenske båd har da også en 10 centimeter længere vandlinje, en 2,05 meter højere mast og et krydsstel, der er 16,4 kvadratmeter større end Swede.Stars. Den svenske båd kunne nå op på 7,2 knob på kryds, trods bølger i skærgården, mens den danske båd gik en anelse lang-sommere på det flade vand ud for Skærbæk. Til gengæld kan den danske båd gå en anelse højere, og skødeskinnen er da også flyt-tet længere ind mod midten og er placeret oppe på ruftaget, så man ikke så let slår sig på den som på Faurby’en. Det norske magasin Seilas, der har testet de to både direkte mod hinanden, er kommet frem til samme konklu-sion, nemlig at SwedeStar 415 var hurtigst, men dog marginalt. Og

er vinden lettere, kan det vise sig, at de to både er lige hurtige. Mest søstærk vil jeg dog tro, at den svenske båd er.

Et andet smart trick fra Faurby er, at man har en blok siddende helt ude i siden, hvilket gør, at fokken kan få en skødevinkel længere ude, hvilket er en fordel på halvvind og foran for tværs sejlads. Faurby 424E gør det også lettere at sejle med gennaker, da man i styrbord side af stævnen har placeret et kulfiber-bov-spryd, der kan trækkes ud foran stævnen, hvilket giver en endnu bedre træk-vinkel på gennake-ren. Endnu en ekstra detalje på den danske båd er, at rorsmanden via to knapper i bunden af cock-pittet kan styre bovpropellen ved at træde på dem.

Hvilken båd er bedst?Hvilken båd skal man så vælge, hvis man altså har lidt over tre millioner kroner til formålet? Hvis man har en stor familie, der skal med til søs, og man vil sejle i hårdt vejr i Kattegat, så er SwedeStar 415 at fortrække, men er man kun to personer om bord, priser et mere rent look i kahyt-ten og primært sejler i de indre danske farvande, så ville jeg fore-trække Faurby 424E. Begge både vil kunne holde i langt over 30 år og stadig se godt ud, og gensalgs-prisen for begge både vil være høj. Kvalitet går nemlig aldrig af mode. Begge både får fem ud af seks mulige stjerner.

SDF er forholdet mellem sejlareal og vægt. SDF kryds og læns viser bådens fartpotentiale i mode-rate vindforhold og dens evne til at bære sine sejl. Jo mindre tallet er, jo mere kan den tåle blæsevejr. Tallet fortæller også om bådens accelerationsevne – jo højere tal, des hurtigere acceleration.

Slankhedstal er forholdet mellem vandlinje-længe og vægt. Lette både vil have et slankhedstal over seks, gennemsnitsbåde har et tal mellem fem og seks, og tunge både ligger under fem.

Sejlareal/længde er forholdet mellem disse. Bådens fart er afhængig af vandlinjelængden, men lang vandlinje hjælper ikke meget, hvis der ikke er tilstrækkeligt sejlareal til at drive frem. Jo højere tal, des mere power til at udnytte vandlinjelæng-den.

Båd LWL Vægt Storsejl Forsejl Spiler SDF X SDF læns S SLF X SLF læns

FAURBY 424 E 11,2 6800 42 34,2 136 4,61 7,04 5.9 0,78 1,19w

SWEDESTAR 415 11,3 8200 55,3 38,2 133 4,8 6,8 5,6 0,86 1,21

BAVARIA 46 V 12,83 12300 55 50 148 4,44 6,17 5,56 0,8 1,11

SÅDAN SCORER DANSKEREN MOD SVENSKEREN I skemaet kan du se hvordan bådene scorer på deres sejlegenskaber. (Bavaria 46 Vision er BådNyts referencebåd).

PERFORMANCETABELSejlareal/længde- forhold (SLF)

De hurtigste både findes mod øverste højre hjørne, de langsom-ste nederst i venstre. Både nederst mod højre hjørne er hurtigst i hårdt vejr, mens letvejrs-både ligger øverst mod venstre hjørne.

Slankhedstal (S)

SÅDAN LÆSER DU DIAGRAMMET

S =Vandlinjelængden i m

Deplacement i m33

SDF =Sejlareal i m2

Deplacement i m33

SLF =Sejlareal i m2

Vandlinjelængden i m

1,1

1,0

0,9

0,8

0,7

4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5

Sejlareal/deplacement

Bavaria 46 Vision

Swedestar415

Faurby424 E

Placeringerne af bådene i diagrammet er grundet vindforhold tilnærmelsesvis.

Det er netop deres dna, at de bare suser af sted og har et kæmpe opskud i vendingerne, som går som en leg

BÅDDUEL // S W E D E S T A R 4 1 5 V S . F A U R B Y 4 2 4 E

Swedestar 415 Faurby 424 E Bavaria 46 V

KONTAKTBÅDNYT


Den viste båd har ekstra udstyr

f loor marine as • Stokagervej 23 • 8240 Risskovtlf. 8710 7010 • www.f loor.dk

Den nye Vision 46 er den mest innovative luksuscruiser fra Bavaria nogensinde. Forud er gået en verdensomspændende udviklingsproces.

Sejlere og forhandlere fra hele verden har deltaget i workshops og leveret input, inden Farr Yachtdesign tegnede 46 Vision.

Resultatet er en luksuscruiser i en klasse for sig selv. Der er et hav af lækre detaljer. F.eks. dobbelt ratstyring, forskudt indgangsluge,der giver ekstra plads til et stort vinklet siddearrangement i cockpittet, bordet i cockpit kan sænkes elektrisk og forvandles til en kingsize solseng. Som ekstra udstyr kan bl.a. havnemanøvrer styres med joystick, båden trimmes med tryk på en knap og mange andre overraskende detaljer.

Under dæk åbner sig en sanseoplevelse i eksklusiv træ, hvide lofter, fantastisk lysindfald og rundhåndet plads. Finishen er på et meget højt niveau. Vælg mellem to eller tre kahytter – og ét eller to badeværelser.

Bavaria 46 Vision luksus med fornuft.

Pris fra kr. 1.773.800,- søsat og leveret

Bavaria 46 vision – den nye luksuscruiser

TURSEJLADS // T R O E N S E


Sommerens dresscode: Fuldt udstyr!


TROENSE LIGGER LUNT I SVINGETTroense er en klasse for sig. Her går tiden i stå på den gode måde. Her er fredfyldt bindingsværks-liebhaveri, stilige sportsvogne og Danmarks Museum For Lystsejlads med en overflod af gedigne træsorter svøbt i utallige lag lak. Og så må du overgive dig til den enestående udsigt i det krogede Svendborg Sund.

Tekst & foto MALENE GUDE

Der er masser at se på langs vandvejen.


et er, som om tiden står stille på en mærkelig rar måde, så snart vi nærmer

os Troense. Efter et langt ben på bidevind fra Kerteminde føles de to sømil med slæk på skøderne, fra vi rundede Thurøs sydspids, alt for korte. Især når medstrøm-men lægger et par knob til genua-ens gode fart, og jeg også gerne vil nå at nyde de virkelig fine bindingsværkshuse med haver, der kravler ned ad skrænten for ofte at ende i en sød lille bro.

Veteranskibet M/S Helge fra 1924 byder os velkommen til Det Sydfynske Øhav, mens den i modstrøm halser forbi os på sin turistfart.

Vi får slået bremsen i, genuaen ned og drejer ind i læ under skrænten, hvor Troense Havn ligger lunt i svinget med det karakteristiske anker foran Hotel Troense. Der er en ledig plads, hvis vi liiige løfter en anden ag-terfortøjning af og i øvrigt bakser lidt mere end normalt, fordi strømmen gør, hvad den kan, for at lægge os på tværs af de solide

pæle. Her i svinget er der ikke brug for en afskærmende yder-mole, og derfor er der frit udsyn til Svendborg Sund med masser af lystsejlere. Underholdning, vi rigtig godt kan leve med.

Retro-styleVi strækker lige benene i byen in-den aftensmaden, og jeg opdager endnu en gang, at der er blevet etableret boliger, der hvor jeg husker, at Købmanden lå. Det er mange år siden, men butiksdøden overrasker mig stadig …

I mangel af købmandsvarer ser vi, om hotellets restaurant kan lokke os inden døre. Desværre er der ikke nogen oplagte prisven-lige sejlermenuer på kortet, så vi beslutter at nyde en ”trylle-ud-af-bådskabet” ret akkompagneret af den prima udsigt. Heller ikke så dårligt.

Troense er heldigvis begavet med en havnefoged i særklasse. Ikke kun har han den labreste flødefarvede sportsvogn fra dengang, kvinder kørte bil med handsker og flagrende tyl-tør-klæder. Han bringer også frisk

D


Ankeret midt over havnen og med Hotel Troense i ryggen.

Dørparti med skævt bindingsværk.


Aftenstemning i ”svinget” mellem Tåsinge og Thurø.

Pindsvinet puslede i skumringen på aftenturen.


morgenbrød, hvis du ønsker. Lejer cykler ud. Viser vej de 2,2 km til Brugsen og ved i det hele taget alt, hvad der er værd at vide om egnen. Han er godt i gang med sit livs anden karriere – og livserfarne og serviceorienterede havnefogeder giver altså bare god mening i det danske som-merland. At toiletforholdende også er retro-style, gør ikke spor. De er rene og tilgængelige, og så bliver man næsten helt glad ved at skulle bruge en god, gammel-dags femmer i badet i stedet for et ”smart card”.

Dørpartier uden hængepartierAftenrunden går rundt i den gamle skipperby ad den rolige Strandvej med bindingsværks-huse med lys i vinduerne på den ene side og haverne ned ad skrænten på den anden. Vi nyder aftenhimlen over vandet ind mod Svendborg og hilser på et pind-

svin, der pusler stikkende forbi. Den yngste gast fotograferer

ivrigt den ene betagende hoved-dør efter den anden. Bindings-værk, stråtage, stokroser, lavend-ler og brosten. Porten til Det Sydfynske Øhav har åbnet sig. Og selv om huse og dørpartier kan være skæve, så er her ingen hæn-gepartier. Troense er velholdt.

Lensbaronens fornemmelse for sejlsportSom sejler i Troense må man også nyde godt af Niels lensbaron Iuel-Brockdorffs fornemmelse for sejlsport.

Det er en smuk tur ad slots-alleen til Valdemars Slot, som admiral Niels Juel købte efter sin indsats ved slaget i Køge Bugt af Christian IV. Lensbaronen er 12. generation på slottet, som han har åbnet for offentligheden, og siden 1996 har han også lagt lo-kaler til Danmarks Museum For Lystsejlads.


Porten til Det Sydfynske Øhav har åbnet sig. Og selv om huse og dørpartier kan være skæve, så er her ingen

hængepartier. Troense er velholdt.

Troense er et overflødigheds-horn af fine dørpartier.

KONTAKTBÅDNYT


Havnen ligger fredfyldt i læ under skrænten og med udsigt og underholdning i særklasse fra de mange forbipasserende Svendborg Sund-sejlere. Strømmen kan være stærk, og de yderste pæle har en solid og tryg diameter.


rugtbådsprisernes frie fald begyndte samtidig med fi-nanskrisen omkring

2008, og det er nu muligt at blive ejer af en større båd for en relativt lille sum penge. Da det inden for de sidste par år også er blevet muligt at få en havneplads, er drømmen om fod på eget dæk inden for rækkevidde.

Glæden og begejstringen over at finde den rigtige båd kan få mange til at overse fejl og mangler på drømmebåden. Som bådkøber bør du alliere dig med en sagkyndig, der kan gennemgå båden for eventuelle defekter – ligesom ved et huskøb. Hans Emil Petersen, yachtkonsulent i Svendborg, siger:

– Man skal have is i maven og bevare fatningen, når der købes brugt båd.

En brugt båd kan have mindre eller større fejl og mangler, men ofte er det sådan, at udgiften til den bådsagkyndiges salær hurtigt er tjent ind på et nedslag i salgsprisen eller en udbedring af

manglerne.En bådsagkyndig afregner i

forhold til den tid, han bruger. Prisen er typisk mellem 2000-5000 kr. plus moms og transport. Prisen omfatter en besigtigelse og en skriftlig rapport.

Både køber og sælger bør være til stede ved besigtigelsen, ligesom det er en fordel, at båden er på land, når den gås efter. Ge-

nerelt laver en bådsagkyndig ikke destruktive indgreb på båden, men nøjes med at kigge og kon-trollere. Vi har fået Hans Emil Petersen til at fortælle om, hvad man skal kigge efter, når man køber en brugt glasfiberbåd.

Osmose – de farlige blærer– Hold øje med rust og revner mellem kølen og skroget, der kan fortælle, om båden har været

grundstødt, og tjek, at eventuelle udbedringer er repareret rigtigt, anbefaler Hans Emil Petersen.

Osmose i bunden kan være svær at få øje på. Ved slibning eller skrabning på overfladen vil blærer vise sig som pletter. Er laget af bundmaling meget tykt, kan der foretages skrabeprøver, hvor bundfarve og evt. primer fjernes – dog kun hvis ejeren

giver tilladelse til det – og deref-ter kan der tjekkes for blærer på gelcoat-overfladen. Det er bedst at tjekke for osmose, relativt kort tid efter at båden er taget på land, da det er på det tidspunkt, at blærerne er størst.

Hans Emil Petersen under-søger for slør i rorlejer, og om stævnrøret er i orden. Også skroggennemføringer og søventi-lerne gås efter, og han anbefaler,

at de skiftes, hvis alderen er over 20 år. – Er der gamle skydeventi-ler, så skift dem. De er ikke sikre, siger han. Rorblade skal efterses for revner. Hans Emil fortæller, at han i den senere tid har set flere både, hvor glasfiberen på rorene er på vej af.

FribordetPå fribordet skal man lægge

mærke til, om der er farveforskel-le. Har gelcoaten en nuancefor-skel et sted, kan det indikere en reparation efter større skade.

– Er båden malet, skal man kigge efter, om der er små blærer i malingen, såkaldte fugtknopper, fortæller Hans Emil.

Det kan skyldes forkerte mate-rialer eller forkert brug af dem, men også, at en presenning har ligget helt tæt på fribordet. Der

FORBRUG // B L I V B Å D E J E R T I L S P O T P R I S

B

Kig især efter variationer i topcoatens farve, der kan antyde, at her har været en skade. Kølbolte skal være fri for rust

Den økonomiske afmatning har også sat sig spor på landets lystbådehavne, hvor det nu er muligt at få en plads. Selv i hovedstadsområdet, hvor vente-lister på 15-20 år har været da-gens orden, kan bådejere nu få plads fra dag til dag. FLID, For-eningen af Lystbåde i Danmark, har lavet en hjemmeside, hvor du kan se, hvor der er plads, og hvad pladsen koster.flidhavne.dk

HAVNEPLADSEN

Vil du haVe BådNyt leVeret direkte til døreN?Så klik ind på bestilabonnement.nu, hvor du altid kan finde gode tilbud på et abonnement.

I HVERT NUMMER FÅR DU:• Desenestebådnyheder• Anmeldelserafudstyr,gearogtøj• Godetipstilgør-det-selv• Tursejladsfraind-ogudland• Testafnyeogbrugtebåde• Eksklusivtbrugbådsmarked• …og meget mere!

SeneSte nyt om DanmarkS vilDeSte kapSejlaDS Sølvroret – havetS jernmanD!

00469

5701837000175

Videnskabsmænd, digtere og sømænd isoleret på Grønland

BK

17.

01

.20

13

– 1

3.0

2.2

01

3

59

.95

,-

BK

Re

tu

Ru

ge

7

ItalIensk forvIderekomne

Italia Yachts 13.98 leverer letløbende sejlads og italiensk luksus om læ

469 2013

SommerferieT e m a

Planlæg turen nu!

Gør-det-selvFå styr på et

flækket sværd

Sådan reparerer du flagspillet

2013

våd drømmebåd BavarIa 29 sport

BN469_Forside.indd 1 20-12-2012 10:11:23

Husk også: Boot Düsseldorf, Tyskland19-27 januar 2013

Fredericia Boat Show22 - 24 februar & 1 - 3 marts

X-Yachts A/S Fjordagervej 21 · Haderslev · 74 52 10 22 · x-yachts.com

Vi præsenterer:

Xc 38, Xc 42, Xc 45 og Xc 50Xp 38, Xp 44 , Xp 50, X-34 og nyheden Xp 33!

Klargjorte, brugte X-både i udstillingshallen, se x-yachts.com.

Kom og oplev bådene fra Danmarks internationale bådværft og mød X-Yachts´ teamet.

Åbent husHaderslev · 2 og 3 februar fra 10 - 17

WW

W.B

AA

DN

YT.D

KB

åD

NY

T 46

9D

AN

mA

rK

s p

rA

KT

isK

e Bå

DB

lA

D

BN

469_Ryg.indd 1

14-12-2012 11:07:41

Prima.indd 1 12/21/2012 12:53:35 PM

For yderligere information kontakt kundeservice:Mail: [email protected]

Tlf.: 70 26 05 45, mandag til torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-14.30

Scan koden og se de gode tilbud

BN_ABO_DECEMBER2012_HELSIDE.indd 1 28-01-2013 17:04:21

FORBRUG // B L I V B Å D E J E R T I L S P O T P R I S

skal altid være plads til lidt luft udvendig. Delaminering i sand-wichkonstruktionen kan normalt afsløres ved nogle bankeprøver. Men Hans Emil siger, at det kræ-ver en del erfaring at afsløre, da skotter og lignende kan forvirre lydbilledet.

Dæk og vandskaderPå dæk samles opmærksomhe-den om delaminering og revner i gelcoaten. Er glasfiberdækket delamineret, er det blødt og føles som ”at gå på en våd skumgum-mimadras”.

På både med teakdæk skal man kigge efter, om propperne er slidt helt ned, så popnitter eller skruer er synlige.

– Som tommelfingerregel kan man sige, at et teakdæk holder i ca. 20 år. Et teakdæk koster mange penge, og derfor skal det gennemgås ret omhyggeligt. Gumminådderne imellem dæks-plankerne må ikke have mistet vedhæftningen og være på vej op. Jeg plejer også at banke på dæk-ket for at høre, om det har løsnet sig fra underlaget, fortæller Hans Emil Petersen

Der skal også kigges efter de-formationer ved røstjern, klam-per og boltsamlinger, hvor revner kan gøre båden utæt. Her kan det meget ofte ses under dæk, om

der er løbet vand ned ad træværk og gelcoat. Vinduer og skylights skal ses efter for utætheder, som afslører sig ved misfarvninger på indersiden.

Under dækDet allervigtigste, man skal kigge på indenbords, er området under dørken, i sumpen. Det siger meget om, hvordan båden har været passet. Her kan man også se eventuelle skader eller tegn på reparationer.

– Kig især efter variationer i topcoatens farve, der kan antyde, at her har været en skade. Og kølboltene skal være uden rust, ligesom der ikke må være revner ved bundstokkene, forklarer

Hans Emil.Skotternes fastlaminering til

skrogsiderne skal kontrolleres.– Hvis båden har en glasfiber-in-nerliner, kontrolleres det, om den har vedhæftning mod skrogsi-derne i nødvendigt omfang. Især hvis denne indgår som en del af skrogets konstruktion/stivhed, siger Hans Emil Petersen

Ellers tjekker Hans Emil Petersen slanger til de forskel-lige installationer og ser, om de har dobbelte spændebånd under vandlinjen. Elinstallationerne gennemgår han ikke minutiøst, men vurderer, om det ser fornuf-

tigt ud og er overskueligt. – Ligger der en fuglerede af

ledninger, kan man godt regne med, at elsystemet skal gen-nemgås og repareres, siger han. – Selv om det kun er 12 volt, så er det nok til at udvikle en masse varme, hvis det er defekt, og det er et spørgsmål om sikkerhed.

Hans Emil fortæller, at mange nyere både med meget elektrisk udstyr om bord og med land-tilslutning har problemer med tæring. Men det er så omfattende at komme ind på, at her er en sagkyndig på sin plads.

Motor og gasinstallationerLigesom sumpen fortæller noget om, hvordan båden er blevet

passet, er motorens stand også afslørende. Her efterser Hans Emil gummiophæng og slanger, og om motoren ser pæn og ren ud.

– Hvis motoren er pæn, er det ofte en god indikator på bådens generelle vedligeholdelsestil-stand, konstaterer han.

Er der en fast gasinstallation om bord, gennemgås denne for, om den overholder gasregulativet.

Rig, mast og knækMasten eller masterne kontrol-leres, især efter revner ved vant-indfæstninger. Wirerne kontrol-leres for brud og knæk.

– Det er især ved termina-lerne, de knækker, og hvis wiren har ligget bukket ved opbeva-ring, forklarer Hans Emil. Han anbefaler, at hvis bare én kordel er gået, skal wiren skiftes. På vantskruerne skal gevindet være i orden og uden slør. Pindboltene skal passe til hullerne, altså ikke være for små.

– Man skal bruge rigtige split-ter til vantskruerne, ikke låserin-ge, pointerer han. – Og så skal det tapes godt ind. Et forsejlsskøde kan rive en låsering af så let som ingenting.

Det er ikke alt, Hans Emil Pe-tersen gennemgår. F.eks. tjekker han ikke sejlgarderoben. – Det er så subjektivt med sejl, så det tager jeg ikke med. Det har ikke noget at gøre med bådens almene sundhedstilstand, slutter han.

Som tommelfingerregel kan man sige, at et teakdæk holder i ca. 20 år. Et teakdæk koster mange penge, derfor skal det gennemgås godt

En brugt træbåd skal i princip-pet gennemgås for de samme ting som glasfiberbåden. Men derudover skal områder med råddent træ opdages � og gerne i tide.

Ole Engblom, bådebygger og faglærer på bådebyggerud-dannelsen på Erhvervsskolen i Nordsjælland, fortæller, at en træbåd på 30-40 år næppe er uden råd. Men han siger også, at har man hænderne skruet rigtigt på, er det ikke så dyrt at binde an med en gammel træ-båd. Til gengæld skal der bruges en masse tid på vedligeholdelse.

Gennemgangen af en ældre træbåd starter i bunden, al-lerdybest nede i sumpen, hvor vandet står længst. Her skal der tjekkes for råd, i bord og kølsvin, både ind- og udvendigt. – Spant-enderne i bunden og oppe under dæk ved f.eks. ruffet skal også tjekkes, siger Ole Engblom.

Masten skal være pæn og hul-kehlen være glat og uden skader. Er der en masteslæde, skal den være intakt og køre let.

Som på glasfiberbåden skal alle befæstigelser og gennem-føringer i dækket også kontrol-leres for utætheder, men også for råd. Også roret og rorets befæstning skal kontrolleres for svagheder og råd.

Ole Engblom anbefaler, at man tager en bådsagkyndig med, hvis man skal købe en træ-båd, da det kan være vanskeligt for en lægmand at overskue de mange forskellige eventuelle problemer.

SÆRLIGT OM TRÆBÅDEN

KONTAKTBÅDNYT



Nauticat 33 Årgang 1995P R I S 2 0 1 3 1 . 1 9 5 . 0 0 0 K R . N Y P R I S 1 9 9 5 1 . 1 3 0 . 0 0 0 K R .

Nauticat 33 er ikke en racer, men en velsejlende motorsejler til distancesejlads eller måske som husbåd. Båden har massivt glasfiberskrog (ikke sandwichkon-struktion) og er derfor en solid sag. Der er god plads om læ, især det store cockpit er et plus.

Jens Koch fra Nauticat-klubben siger, at både fra før 1978 har cockpit af træ, og at de kan få råd med tiden. Teakdækket på ældre Nauticat’er er skruet på, og hvis det ikke er godt vedligeholdt, kan der komme (vand-)skader på det underliggende glasfiberdæk. På nyere både er teakdækket limet fast.

Bådene er ofte velholdte og velplejede om læ. Det kræver alligevel en grundig inspektion af interiøret. Eksempelvis kan der ligge mange timers arbejde i de mange lakerede flader.

Vær også opmærksom på bådens store vindues-arealer, der skal være helt tætte. Er de ikke det, har det konsekvenser for træet om læ, hvor der i værste tilfælde kan op-stå råd med skimmel-svamp-angreb til følge. Selv om en Nauticat er en tung båd, der kan være dyr at løfte, skal du insistere på at se båden på land, så bunden kan inspiceres nøje for uventede over-raskelser.

X-332 Årgang 2003P R I S 2 0 1 3 7 0 0 . 0 0 0 K R . N Y P R I S 2 0 0 3 1 . 0 0 0 . 0 0 0 K R

X-BÅDENE INDTAGER en særstilling blandt båd-entusiaster. De danskproducerede både fra X-Yachts i Haderslev er meget velsejlende og kan bruges både til tur- og kapsejlads. Niels Jeppesen designede X-332 i 1994, og der blev bygget 432 af dem frem til 2005. Køber man en brugt båd fra værftet, får man to års garanti som på en ny båd.

X-332-klassen fik deres egen klub i 2011, og for nylig var 50 af medlemmerne samlet. Formand for klubben Henning Nielsen fortæller, at de talte om bådens svag-heder, men kunne ikke komme på nogen ud over almindeligt slid.

Derfor skal man som kommende køber alligevel være vågen og opmærksom på de ge-nerelle fejl og mangler som glasfiberbåde får med alderen

En mulighed for at forhandle pris er også at kigge på sejlgarde-robens stand. Hvis du vil bruge båden til kap-sejlads, kan der ligge både et prisnedslag og en større udskrivning og vente her.

Længde 10,20 mBredde 3,30 mDybgang 1,60 mVægt 7,5 tonKølvægt 2,2 tonSejlareal 52.8 m2Køjer 6 personer

NAUTICAT 33SPECIFIKATIONER

Længde 10,06 mBredde 3,30 mDybgang 1,90 mEgenvægt 4350 kg Fuldt lastet 5891 kgKølvægt 1800 kgStorsejl 35,54 m2Genua 1 32,67 m2Fok/genua 3 23,34 m2Spinnaker 73,80 m2Mastehøjde 16,15 mMaks antal pers. 8 pers.

X-332SPECIFIKATIONER

KONTAKTBÅDNYT



GØR-DET-SELV // S T Y R P Å T E R M O S T A T E N

STYR PÅ TERMOSTATENVarmtvandsbeholderen i båden er luksus, som gør livet om bord behageligere. Sørg for at tømme beholderen om efteråret, og tjek den, når varmt vand tages i brug til foråret. Læs historien om, når det går galt, og se, hvordan du undgår fejl.

SKIFTTERMOSTATEN

GØR-DET-SELV


Foto T o r s t e n R a s m u s s e n

armtvandsbeholde-ren er sammen med motoren hjertet i båden. Den kan ved

hjælp af motorens kølevand opvarme vandet i beholderen, så der er gratis varme til et dejligt bad og ikke mindst som hjælp i pantryet, når der skal vaskes. Varmen kan komme fra moto-ren, men når man er i havn, er det normalt, at de fleste sejlere kobler bådens 230 volt-anlæg til havnens el-standere. Det er her, at den vigtige termostat bliver påkrævet.

I beholderen under isoleringen sidder et rør, som er vandtæt. I røret er placeret et andet rør, som indeholder et såkaldt bimetal. Dette bimetal ændrer modstand, når temperaturen ændres. Æn-dringen resulterer i aktivering af en kontakt, som åbner og lukker for 230 volt-strømmen.

De små isolerede beholdere fylder ikke meget og er ofte gemt væk under en køje eller dybt nede i en kistebænk. Dette kan være en af årsagerne til, at varmt-vandsbeholdere bliver glemt, når der det kommer til service og vedligehold. Termostaten skal helst tjekkes en gang om året. En termostat, som ikke er serviceret, fungerer med tiden ikke opti-malt og vil derfor ikke åbne og lukke ved den forudindstillede temperatur. En uheldig situation, som kan medføre voldsom damp-udvikling. Normalt vil sikker-hedsventilen klare det forhøjede damptryk, så beholderen ikke eksploderer. Men i det tilfælde, hvor sikkerhedsventilen er kor-roderet fast, er der alvorlig fare for personskade ved skoldning. Derfor skal varmtvandsbeholde-ren tjekkes hvert år.

TORSTEN RASMUSSEN

V

Termostat Pris Forhandler

Sigmar/QL-termostat 299 kr. Palby, tlf. 7588 1302

Quick-termostat 395 kr. Watski, tlf. 4576 4011

Isotemp-termostat 425 kr. Kjøller, tlf. 3582 9500

Vetus-termostat/patron 600 kr. Vetus, tlf. 7697 5000

Mobiterm 299 kr. Dometic, tlf. 7558 5966

Flere varmtvandsbeholdere har motor-varmespiral og elektrisk spiral. Det kolde vand føres ind i bunden og varmes med el-patron eller motorvarme. Alle varmtvandsbeholdere har mulighed for montering af elektrisk varmepatron til opvarmning af vandet. Patronen sæt-tes direkte i en forskruning i beholderen og kobles ved relæ til 230 volt-spænding. Vetus har en yderkappe og inderkappe, hvor motorens kølevand cirkuleres. Varmen afgives gennem inderkappen til ferskvan-det, som opvarmes.

En dag på ferien, da vi lå i en idyllisk havn, opdagede vi, at der kom skoldende vand ud af pantryhanen. Endnu værre blev det, da vi åbnede døren til toilettet. Et stort knald og hele toilettet var indhyllet i damp. Heldigvis virkede toiletdøren som skjold mod det skoldhede vand. Det viste sig, at vandslangen var flækket 20 cm, og det var der, dampen kom fra. Jeg slukkede straks for 230 V-kontakten til varmelegemet i varmtvandsbeholderen. Årsagen til uheldet viste sig at være termosta-ten, som ikke slukkede ved den forudindstillede temperatur.

1) Varmt vand ud til aftapning 2) Koldt vand ind fra tank 3) Cirkulationsvand fra

motorvarmeveksler 4) Cirkulationsvand fra

motorvarmeveksler 5) Ventil 6) Sikkerhedsventil 7) Ventil

Varmtvandsbeholdere

VARMTVANDSCIRKULATION

6

7

34

5

1

2

Sommerturen

Varmt-vands-

beholder

MOTOR

KONTAKTBÅDNYT



en eneste forudsæt-ning er sådan set bare, at båden er ud-styret med trykvand.

Varmtvandsbeholder er en dejlig ting, så man også kan bruse sig på en kold dag uden at få gåsehud. Men man kan sagtens klare sig

med det kolde gys.Selve installationen er ret lige-

til. Den vil være forskellig fra båd til båd, men i princippet drejer den sig kun om to ting; at finde den rigtige placering for armatur på hækken samt finde vej for slangeføringen fra trykpumpen

til armaturet.I dette konkrete tilfælde blev

sidstnævnte besværliggjort af, at slangerne skulle gennem en agterkahyt. Men det var der også råd for. Slangerne blev gemt af vejen under loftsbeklædningen.

Resultatet var en succes fra

starten. Den i forvejen badeglade familie nød i fulde drag at kunne tage en skyller efter dukkerten. Og nu slap vi også for saltvand på hynderne i cockpittet.

HANS PETER BLICHER

GØR-DET-SELV // S Æ T B R U S E R P Å H Æ K K E N

En herlig dukkert fra båden bliver endnu bedre, hvis man kan tage en tur under bruseren og få skyllet saltvandet af kroppen. I dag er en hækbruser standardtilbehør på selv de billigste både, men det er også forholdsvist simpelt at eftermontere den på ældre modeller.

SÆT BRUSER PÅ HÆKKEN

D

MONTERBRUSER

GØR-DET-SELV

KONTAKTBÅDNYT



F o t o H a n s P e t e r B l i c h e r

Armaturets bagside kommer ud inde i et skab i ag-terkahytten. Nu er det bare at slutte slangerne til.

Efter længere tids grublen blev løsningen at føre slangerne for henholdsvis koldt og varmt vand oppe under agterkahyttens loftsbeklædning.

Armaturets placering i pyntestriben kan måske virke skæmmende. Men det var sådan, det pas-sede bedst.

Slangerne blev tilsluttet til det eksisterende trykvandssystem ved hjælp af T-rør og passende fittings.

En dejlig sommerdag for anker bliver endnu dejligere, når der er brusebad ad libitum på hækken.

Der skulle lige måles en ekstra gang, før der blev savet hul til armaturet.

4

1 2

5

6

3

I STRIBEN

I SKABET

VED LOFTET T-RØR ARMATUR-HUL


BREVKASSEN // V I H A R S V A R E T

Både har brug for service, vedligehold og lidt kærlighed! Derfor er der masser af gode råd og tips i BådNyt hver måned. Har du et problem eller en god ide, så send os en mail, og vi tager sagen op her i brevkassen.

Brevkassen

LØST KRUDT I PATRONERNE?

Hej TorstenJeg kunne godt tænke mig at høre BådNyts kommentar til følgende: I weekenden besluttede jeg mig for at efterse mine oppustelige rednings-veste og skifte patronerne ud med nye og friske. Jeg har veste af to forskellige fabrikater, heriblandt en Baltic Winner 150, som jeg bruger som min personlige vest. Jeg sejler selvfølgelig aldrig uden vest! Men da jeg udløste vestene for at teste, om de holder tæt, virkede min Baltic-vest ikke! En nærmere undersøgelse viste, at der ikke var nogen CO2-patron koblet til udløseren. Der lå ganske vist en løs patron i en pose inde i vesten, og da jeg skruede den sammen med udløseren, virkede vesten fint. Jeg har nu monteret en frisk patron og foldet indervesten sammen som beskrevet i instruk-tionen, så alt er i orden nu. Men det chokerer mig, at jeg i så mange år reelt ikke har været sikret med vest. Jeg burde selvfølgelig for længst have tjekket min vest – Baltic fore-skriver vist en årlig inspektion – men alligevel. Vesten bør vel virke fra det øjeblik, man køber den? Eller er der noget, jeg har misforstået?Mange hilsnerJens fra Nivå Havn

Hej JensDet var en ubehagelig oplevelse, som du var udsat for. Vi har under-søgt forholdene. Det viser sig, at de fleste leverandører af oppustelige redningsveste får redningsve-stene leveret fra producenten med gaspatronen monteret i vesten. Ved brugsanvisningen står, at udløser-tabletten, kaldet ”Bobbin”, skal skiftes ved interval fra 1 til 3 år af-hængig af producent. Tabletten sid-der, så den kan udløse patronen. Da udløsertabletten har en udløbsdato, skal forhandleren checke, at denne dato ikke overskredet. Det vil sige, at når man køber en vest, skal den pakkes ud og checkes for, at patron og ”bobbin” er korrekt monteret i vesten. Ved de fleste oppustelige veste er vedlagt en instruktionsvej-ledning. Denne vejledning friholder ikke forhandleren fra at oplyse om instruktion, check og vedligehold. Da vesten er en vigtig redningsan-ordning , er det en god ide at forvis-se sig ved selvsyn, at den nyindkøbte oppustelige vest fungerer, som den skal, før hver sejltur. God sejlersæsonTorsten

Hej BådNytTak for dit gode svar i forrige nummer. Jeg har nu skiftet mit stævnrørsleje, som du skrev, og skal til at genmontere propellen. Jeg er imidlertid i tvivl om, hvordan jeg får propelakslen igennem det vandsmurte leje, som sidder helt oppe ved motoren. Er der ikke no-get om, at man skal bruge en speciel plastikdims, der beskytter lejet, når akslen skubbes igennem? Kan man montere propellen uden brug af denne ”dims”, eller risikerer man at ødelægge lejet, så det springer læk?Venlig hilsen Niels Ole, Nivå

Hej Niels OleDet er rigtigt, at du skal passe på, når du fører akslen ind i stævnrørets leje. Sørg for, at du har fjernet alle grater med smergellærred, især på akselens ende. Hvis der er mange, kan du bruge en sletfil til at runde med. Når du fører akslen ind gennem lejet i båden, er det rigtigt, at du kan anvende en plastikforing, som beskytter læberne i den vandtætte akselmembran, også kaldet black jack. Den er kun vandtæt, hvis læberne slutter om akslen. Derudover er det også vigtigt, at der smøres med vandfast fedt. Dette for-øger også tætheden. Hvis du har mistet lejeforingen til black jack’en, kan du sagtens føre akslen forsigtigt ind, blot denne er smurt rigeligt med fedt.Sejlerhilsen Torsten

NYT LEJE

Læbepakningen eller black jack'en skal smøres grundigt inden påspænding på konsollen for at forebygge slid og dermed utætheder.

Pakningen spændes på konsollen med unbrakoskruer, og den nye aksel spændes i akselflangen. Spænd diagonalt.

Den nye aksel leveres i beskyttelsesnet. Hvis det er koldt, kan dette benyttes til at holde ved indføringen af akslen.


Gør-det-selvTorsten Rasmussen er BådNyts egen gør det selv-mand. Torsten har ud over sin ingeniørbaggrund også en fortid hos Hempel Skibsfarver.

MotorbådeTorry Lindstrøms evner som testkører af motor- både er lige så ubestridelige som hans indsigt i markedet af nye og brugte både. Han kan give tips og råd om alt inden for motorer og motorbåde.

Mål & trimOle Krogaard er tidligere sejlmager. Han har arbejdet hos både North Sails og Elvstrøm Sails. Derudover er Ole ekspert i DH-reglen og måleroptime-ring. Han kan også tage sig af sejl- og rigtrim.

SejleradvokatAnders Stig Vestergaard er advokat i Advokatgruppen. Han er selv sejler og har specialiseret sig i de mange juridiske tvister, der opstår for bådejere. Har du et spørgsmål, der lugter af jura, så skriv.

ElektronikSøren Andersen er vores ekspert i marine-elektronik. Han er medejer af Andersen & Kristensen Skib-selektronik og kan rådgive om alt, der har at gøre med el i båden.

EKSPERTPANELET

Hej TorstenJeg har lige læst dit svar på et læ-serbrev i jeres BådNyt om maling af gummibåd. Mon ikke, du har misfor-stået et eller andet, eller det måske er gået lidt for hurtigt. Decolay er i dag et udgået produkt og nok helt umuligt at få til at binde på gummi. Samtidig er Poly Best eller lignende vel den mindst fleksible maling, man kan anvende, og det går nok ikke så godt til en gummibåd, der skal kunne pustes op. Måske du har fået fat i en artikel, hvor der har stået noget om maling af dørkpladerne, hvor dit råd giver lidt mere mening. Vi vil fra Lynettens Bådservice anbefale at bruge gummibådsmalingen Marlin, som faktisk giver et godt resultat, og som er meget billigere end Poly Best. Venlig hilsenKristian Schlichter

Hej Kristian Grunden til, at jeg anbefalede Deco-lay som gummibådsmaling, var, at jeg tidligere har haft et godt resul-tat med denne latexmaling. Malingen er fysisk tørrende og hæfter godt på gummi. Desværre var jeg ikke klar over, at Hempel ikke leverer produktet længere. Poly Best er en kemisk hærdende polyuretan-maling. Den udmærker sig ved, at den hærder til en forudbestemt flek-sibilitet. Dette så jeg som en mulig løsning, da Poly Best har god ved-hæftning til presenninger lavet af pvc-gummi. Jeg skal ikke undlade at nævne, at Hempel for flere år siden havde en presenningsmaling baseret på polyuretan som Poly Best, som solgtes til lastbilspresenninger. Det er med glæde, at vi kan præsentere Marlin-gummibådsmaling, som må-ske kan blive den optimale løsning på, hvordan man skal male en gum-mibåd. Interesserede kan ringe til Kristian på tlf. 3257 6106.På sejlerhilsenTorsten

GUMMIBÅDSMALING

FUGT I MADRASSERNEKære brevkasseVi er for nylig flyttet om bord på vores 30 fods sejlbåd og oplever i den forbindelse nogle problemer med fugt. Vi sover ude i fortrekanten, og madras-sen, vi ligger på, er hævet fra underlaget. Dog kommer der stadig fugt ude i siderne, og det kan ikke være godt, går jeg ud fra. Er der noget, man kan gøre for at løse dette, eller må man blot løfte madrassen hver dag? For det er vi ikke gode til. Vi har samme problem ved sofaerne og i skabet. Faktisk var min kone ved at flytte fra borde forleden dag, da hendes tøj var blevet vådt.

Jeg håber, I har nogle gode ideer!SejlerhilsenHenrik fra London

Hej HenrikDet er et helt normalt fænomen med fugt under madrasserne, men heldigvis findes forskel-lige redninger, som går ud på

at få løftet madrasserne fra køjebunden og klædningen. Spe-cielt i koldt vejr vil den varme og fugtige soveluft kondensere på de områder, hvor der er direkte adgang til det kolde skrog. Bedflex hedder det ene madras-underlagsmateriale. Det består af bløde trælameller, som er sat på nogle afstandsfødder i gummi. Den anden type hedder Airmat. Det er fremstillet i væ-vet polyester og er en type, som let kan klippes til, så det kan beklædes op ad det kolde skrog. Endelig er der Spacerflex, som består plastikfjedre. Med disse kan hårdheden i køjen justeres samtidig med, at madrasserne hæves. Derved skabes luftcir-kulation. For at undgå mug og skimmelsvamp er det meget vigtigt, at I støvsuger ofte un-der madrasserne. Når I forlader båden, skal I stille madrasserne på højkant .God sæson Torsten

KONTAKTBÅDNYT



NÆSTE NUMMER

N Æ S T E N U M M E R 4 7 2KØB DET DEN 28. MARTS

Brugtbådstest i BådNyt

Fjern dieselpesten – med garanti

Som du kan læse i dette nummer, er der mange gode brugte både på markedet i disse år. Derfor starter vi vores test af brugte både op igen. Vi starter med en sammenlignende test af Beneteau First 40.7 mod Jeanneaus Sun Odyssey 39i Performance.

Mens båden er på land, er det oplagt at forebygge mod den hær-gende dieselpest. Vi viser dig en metode, der er 100 % sikker, og opskriften er ganske simpel.

Foråret står for alvor for døren, og det betyder service og vedligehold på båden. Læs bådejerens 10 bud, der vil få dig sik-kert gennem forårsklargøringen og få din motor- eller sejlbåd i vandet uden uheld. Blandt andet har vi testet 10 forskel-

lige bundmalinger over to sæsoner for at se, om der er hold i myten om, at båden kun skal bundsmøres hvert andet år.

BÅDEJERENS 10 BUD

MILLE NCT er en selvpolerende bundmaling med enestående beskyttelsesevne. MILLE NCT er baseret på en patenteret teknologi, der styrer balancen mellem en selvpolerende og ultraeffektiv bundmaling. De effektive biocider og den selvfornyende effekt sørger for vedvarende beskyttelse mod begroning. MILLE NCT er kompatibel med stort set alle andre bundmalingstyper og er yderst kulørbestandig. Nu også I hvid.

Vær altid forsigtig ved brug af bundmaling.Læs altid etiketten og produktvejledningen før brug.www.hempel.dk

SUPERIORPERFORMANCE

Our most advanced fouling protection ever!

• VEDVARENDEBESKYTTELSEGENNEMHELESÆSONEN

• KOMpATiBELMEDALLEANDREBUNDMALiNGSTYpER

• LETATANVENDE/iNGENpRiMERNØDVENDiG

Hempel 2013 Mille NCT 225x297+5 DK Badnyt no.2.indd 1 1/23/13 9:48 AM

Marineparken Yachts ApS, Kampmannsvej 29, 7000 Fredericia. Telefon +45 20 18 41 91 [email protected] www.marineparken.dk www.hallberg-rassy.com www.facebook.com/hallbergrassy

Hallberg-rassy 310 Hallberg-rassy 342 Hallberg-rassy 372 Hallberg-rassy 40

Hallberg-rassy 43 Mk II Ny 2014! Hallberg-rassy 48 Mk II NyHed 2013! Hallberg-rassy 55 NyHed 2011! Hallberg-rassy 64

NyHed 2012! Hallberg-rassy 412

Öppet VarV 23-25 augustI 2013

En eller to dobbelt kahytter i Hallberg-Rassy 412

For Hallberg-Rassy er det en selvfølge at overholde den aftalte leveringstid. Hallberg-Rassy er en veletableret familievirksomhed med en meget solid økonomi. Derfor kan vi tilbyde alle købere at stille en bankgaranti for alle indbetalinger. En sådan finansiel situation er skabt på grund af lang sigtede forretningsforbindelser og gode videre-salgspriser for brugte Hallberg-Rassy både.

Hvilket bådeværft er en pålidelig forretningspartner ?

Hallberg-Rassy 412 med rullemast - klassevinder Tjörn Runt 2012 - den hurtigste båd, efter respit og sejlet tid

HR412Baadnyt130206.indd 1 2013-02-07 10.12

bådnyt 471

Documents