arbejdsrapporter samlet

Arbejdsrapport om Gaffa-magasinet- Anders Nielsen, Michael Havgaard Bihlet, Magnus Banner og Kasper Gross-Nielsen

Vinkelsætning for de enkelte artikler og for det samlede indstik. Fravalg af andre mulige vinkler.

“Pladeselskaberne er stadig nødvendige for nye bands”Min endelige fortællesætning blev: ”Jeg vil fortælle at pladeselskaber stadig er nødvendige for nye bands”. Den kom dog langt omkring undervejs. Som udgangspunkt så jeg på et band som Radiohead eller kunstneren Goodiepal, der gjorde brug af alternative metoder. Min tese var derfor at man godt kunne udgive noget, uden at være afhængig af pladeselskaber. Det er i og for sig også rigtigt nok. Men jeg blev i mit interview med konsulent i det danske musikforbund Mikael Højris opmærksom på at det er enormt svært at blive promoveret. Ligeledes blev jeg i mit interview med musikeren Kasper Nør opmærksom på at alle de bands der var kommet frem alene, efterfølgende havde lavet kontrakt med et pladeselskab. Min fortællesætning blev derfor i grove træk ændret fra ”Jeg vil fortælle at pladeselskaber er unødvendige for nye bands” til”Jeg vil fortælle at pladeselskaber er nødvendige for nye bands”.

”Danske kunstnere spiller for fulde huse i Spanien”Jeg vil fortælle at interessen for moderne dansk musik er i vækst i Spanien.Og det vil jeg fortælle fordi det ikke er lykkes nogen danske musiker at få et gennembrud på den iberiske halvø.Jeg har overvejet et hav af forskellige fortællesætninger, der alle drejede sig om det utraditionelle ved at satse på det spanske musik marked. Det ideelle havde været at fortælle en historie om en dansk kunstner der havde taget kampen op mod det spanske publikum, og vundet deres hjerter - men det er ikke sket for nogen af de artister der deltog i ”Días Nordicos”. Heldigvis er selve tilstedeværelsen af en festival i Spanien, der hylder nordisk kultur meget utraditionelt i sig selv. At den tilmed har massivt vokseværk og snart bliver implementeret i Latinamerika gør den bare til en endnu bedre historie. Fokus kom altså ikke til at ligge så meget på Fallulah og de andre kunstnere, men nærmere på hvilken fantastisk mulighed ”Días Nordicos” er for modige danske musikere der tør udfordre et utraditionelt publikum.

“Black metal og bleskift”Min vinkel var oprindeligt, at jeg ville fortælle om selviscenesættelse i musikbranchen. Men det var en smule problematisk i forhold til min form, som var meget feature-agtig. Det blev i stedet mere til et interview, hvor bandet fortalte om dem selv og også om hvordan de iscenesatte dem selv. Det er også en vinkel der passer godt ind i Gaffa.

“Reptile & Retard ebrobrede Kina - og vil gøre det igen”“Jeg vil fortælle at Reptile & Retard har startet deres karriere på en alternativ måde, fordi de fik chancen og greb den.”Vores tema er ”Fra øvelokale til gennembrud”, og Reptile & Retards rejse viser hvordan man også kan komme frem i musikverdenen og folks bevidsthed. Vinklen gav nærmest sig selv, fordi deres historie er så interessant.

Argumentation for, hvorfor I har valgt at skrive de enkelte artikler og det samlede indstik til jeres valgte målgruppe på denne måde på dette tidspunkt? Vi har lagt et stort arbejde i at ramme Gaffas sprog, udseende, stil og ikke mindst opbygning. Som hovedregel er Gaffa fyldt med feature-artikler der tager læseren helt ind i på livet af diverse aktuelle kunstnere. Denne intimitet har vi forsøgt at ramme i kraft af Anders’ ”velkommen-i-øvelokalet-artikel” og Michaels møde med drengene fra Reptile and Retard. Dertil kommer to mere faktuelle artikler med mere perspektiv, hvilket også forekommer hyppigt i Gaffa. Alle artiklerne underbygger det overordnede tema “Fra øvelokalet til gennembruddet”, hvilket må siges at være et tidsløst tema. Det er samtidig et meget aktuelt emne, idet musikere kommer frem på meget alternative og innovative måder i dag.

Hvordan prioriterede I forholdet mellem information, identifikation og fascination i de enkelte artikler og i indstikket som helhed?

”Pladeselskaberne er stadig nødvendige for nye bands”Jeg har forsøgt at få alle tre elementer med i min artikel.Selve informationen var i min artikel at pladeselskaber stadig er nødvendige. Jeg ved fra mine kammerater der spiller musik, at de er i tvivl om hvorvidt det reelt kan lade sig gøre at bryde igennem uden pladekontrakt. Jeg tænkte derfor at det for Gaffas læsere ville være relevant.For at skabe identifikationen valgte jeg at tage fat i et konkret eksempel med et århusiansk band, der netop har takket nej til en pladekontrakt, og samtidig er tæt på at udgive deres første EP.Fascinationen skabes allerede i underrubrikken, da det her afsløres at bandet har sagt nej til en kontrakt. Rigtig mange nye bands ville sige ja til en kontrakt uden at blinke. Derfor er det fascinerende at de har (undskyld mit franske) haft nosser til at takke nej.

“Danske kunstnere spiller for fulde huse i Spanien”I min artikel trækker jeg primært på informationskriteriet, da jeg ikke fik lejlighed til at snakke

med nogen af de kunstnere der spillede til ”Días Nordicos”. Gaffa indeholder typisk både features og mere nyhedsprægede historier, det gælder også vores lille udgave af bladet. Anders og Michael stod for at lave identifikationsartikler og inviterede læserne inden for hos kunstnerne, Kasper og jeg bidrog primært med mere nyhedsprægede, informative artikler. Begge prøver vi dog at skabe fascination til en vis grad. I min artikel består fascinationen i, at danske kunstnere spiller for fulde huse i et land der ikke har tradition for at lytte til nordisk musik.

“Black metal og bleskift”Der er både identifikation, information og fascination i artiklen, og det var meningen fra starten. Det er fascinerende at det her band, tager deres ansigtsmaling på og spiller black metal, men det er det kun fordi de ellers fremstår som normale mennesker, man kan identificere sig med. Det var også et mål at fortælle, at de ud over musiken, levede normale liv, hvor de skiftede ble og var malere osv.

“Reptile & Retard ebrobrede Kina - og vil gøre det igen”Læseren bliver informeret om bandets fortid og fremtid, hvilket er centralt da bandets historie er kernen i artiklen.Artiklen indeholder en vis grad af identifikation, da bandet er på samme alder som segmentet der læser Gaffas, mange er muligvis musikere og kan se sig selv i Reptile & Retard.Artiklen spiller til folks fascination, fordi deres historie er ny og spændende. Det er fascinerende at følge bandet i et totalt fremmed element som Kina. Artiklen handler om bandets rejse fra at være bandløse studerende til at spille for 10.000 mennesker på en festival i Kina.

Indstikket som helhed De to feature-artikler om henholdsvis Horned Allmighty og Reptile and Retard er klassiske ”velkommen-i-øvelokalet-artikler” der pryder ethvert nummer af Gaffa. Sanserne aktiveres og læseren kommer tæt på menneskerne bag musikken. Deres rolle er at skabe identifikation og fascination, og de spiller en central rolle i magasinet. De to øvrige artikler har mere karakter af nyhedsartikler, der også hører til i Gaffa.

Overvejelser over jeres opbygning. Hvorfor har I komponeret jeres artikel og hele indstikket på den pågældende måde?

”Pladeselskaberne er stadig nødvendige for nye bands”Jeg har opbygget artiklen efter nyhedstrekanten. Det væsentligste var at få slået fortællesætningen fast: At pladeselskaber stadig er nødvendige. Efterfølgende kunne jeg belyse den stigende tendens til at bands laver plader selv, og belyse hvilke fordele og ulemper der var forbundet med det. Ulemperne lå i promoveringen. Derfor var det nærliggende at høre musiker

Kasper Nør, hvordan de havde tænkt sig at promovere deres plade og band. Afslutningsvis, som de mindst væsentlige, belyser jeg tendensen til at flere små pladeselskaber er opstået, og hører ekspert Mikael Højris om de har en chance for at overleve, hvilket han giver en entydigt svar på.Da jeg primært henvender mig til folk der selv spiller musik, har jeg i en faktaboks belyst forskellen på en pladekontrakt og en management-kontrakt. Det gør det både overskueligt for læseren, og fremhæver det så man ikke behøves at læse hele artiklen, for at få dette med.

“Black metal og bleskift”Lidt som det overstående, så var det en feature artikkel, hvor jeg beskrev mit møde med bandet i øveren, for at få læsere med ind i universet. Jeg starter med at beskrive sanseudtryk og går mere over i et reelt interview.

“Reptile & Retard ebrobrede Kina - og vil gøre det igen”Jeg har valgt at skrive artiklen nogenlunde kronologisk, fordi Reptile & Retards rejse – skridt for skridt - er interessant. Jeg tror det vil holde på læseren at man hele tiden skal læse videre for at finde ud af hvad der sker med bandet. De mange citater bunder i deres sjove udtalelser, og dette er med til at holde på læseren. Set i bakspejlet burde jeg nok have brugt flere beskrivelser, for at gøre den mere feature-agtig.

“Danskere spiller for fulde huse i Spanien”Artiklen er bygget op efter nyhedstrekanten. Jeg ville oprindeligt have lavet en faktaboks med en liste over de største hits i Spanien. Dette skulle understrege at der ikke er mange engelske hits på de spanske charts. I sidste ende ville det dog skabe mere forvirring end overblik, så jeg valgte det fra.

Kildeliste, som skal indeholde kontaktoplysninger på samtlige kilder, både de citerede og de, der kun er brugt til research - samt overvejelser over deres rolle i artiklen.

”Pladeselskaberne er stadig nødvendige for nye bands”Min erfaringsskilde blev en musiker ved navn Kasper Nør, hvis band netop har takket nej til en pladekontrakt. Jeg synes det var både fascinerende og informerende, da hans band passede til den generelle trend. Desuden fik jeg fat på en ekspert Mikael Højris, der netop har udgivet bogen Den Nye Musikbranche.De to endelige kilder var jeg meget tilfreds med, da jeg synes de supplerede hinanden godt. Eksperten snakkede om de generelle trends. Og erfaringsskilden eksemplificerede trenden via sit eget band og gjorde hermed historien mere jordnær og håndgribelig.

Kasper Nør: 28 25 01 85Mikael Højris: 41 14 12 00

“Black metal og bleskift”Horned Almighty; Bjørn, Søren, Jacques, Quentin (efternavne har jeg ikke.)Deres rolle i artiklen var ret klar fra start, og det var ikke nødvendigt med flere kilder. Quentin Nicollet: 22 28 85 08Simon Lønstrup Petersen: 22 73 11 67Bjørn H. Bihlet: 40 297 750jacques hauge møller: 26285211

“Reptile & Retard ebrobrede Kina - og vil gøre det igen”Mine kilder gav, ligesom Anders’, lidt sig selv. Artiklen tager sit udspring i den hyggelige snak/interview med bandet. Derfor er der kun de to medlemmer som kilder.Jeg har ingen decidere researchkilder, kun hvad jeg har kunnet finde på nettet. Mads Damsgaard Kristiansen: 28743753Esben Valløe: Opnås gennem Mads Damsgaard Kristiansen

”Nordiske kunstnere spiller for fulde huse i Spanien”Indledningsvist var det ikke meningen at Christian Møller skulle komme til orde i artiklen. Men eftersom Fallulah ikke ville udtale sig, måtte hendes Manager udfylde hendes rolle. Christian Møller fungerer naturligvis ikke som erfaringskilde, som Fallulah ville have gjort, men det var vigtig at få en udtalelse om hvorvidt ”Días Nordicos” havde bidraget positivt til en af de danske kunstneres karriere. Partskilde:Christian MøllerDK Managing DirectorTigerspring Records - Tigerspring Booking - EasyTiger Records - Tigerspring [email protected] Rúben Scaramuzzino er festivallens bagmand og derfor en uundværlig kilde. Hans opgave i artiklen er at fortælle hvorfor der er behov for en nordisk festival i Spanien. Han er er ligeledes en erfaringskilde, idet han var med til at afvikle alle koncerter og events i sidste års udgave af festivallen. Partskilde & erfaringskilde: Rubén Scaramuzzino

ZONA DE OBRAS C/ Don Juan de Aragón, 16 - bajos50001 ZaragozaTel: (+34) 976 201684Fax: (+34) 976 395515 [email protected] Dansk Rock Samråd står ikke alene for udvælgelsen af de danske kunstnere der skal optræde til festivallen, de er også hovedsponsor for hele arrangementet. Gunnar Madsen er i artiklen talsmand for ROSA og bidrager med de overvejelser ROSA har haft i forbindelse med at indlede et samarbejde med Rúben Scaramuzzino fra ”Zona de Obras”. Partskilde: Gunnar MadsenDaglig leder i [email protected]

Desuden en analyse af jeres arbejdsproces: Hvad gik godt, hvad gik galt, hvad vil I ændre næste gang?

”Pladeselskaberne er stadig nødvendige for nye bands”At finde kilder var i starten enormt svært. Jeg forsøgte i første omgang at kontakte Goodiepal samt hans gruppe SygNok, for at høre om hans alternative tilgang til distribution. Jeg fik intet svar. Jeg forsøgte efterfølgende at kontakte Kristoffer Rom fra pladeselskabet Tambourhinoceros for at høre hvorfor de startede eget pladeselskab. Jeg fik intet svar.Jeg forsøgte i stedet at kontakte Mews eget label ”Evil Office”, for at høre hvorfor de havde lavet eget label under et pladeselskab. Jeg fik intet svar.Endte til sidst med at få fat på en musiker ved navn Kasper Nør og en ekspert Mikael Højris. De to fungerede rigtig godt sammen. De supplerede hinanden rigtig godt.

“Black metal og bleskift”Det var super fedt, at jeg kunne komme ud i øvelokalet og snakke med bandet. Især fordi de passede så godt til den artikelidé jeg havde. Det største problem, var at jeg først kunne mødes med dem mandag aften, hvilket betød at jeg havde ret travlt med at få skrevet artiklen. Det er selvfølgeligt ret sent, men heldigvis kunne det stadig lade sig gøre.

“Reptile & Retard ebrobrede Kina - og vil gøre det igen”

Så snart vi blev enige om emnet fortalte Anders at han kendte til de her gutter som havde været i Kina. Derefter kontaktede jeg dem og fandt ud af at deres historie ville være interessant at fortælle. Det var rart at få interviewet på plads tidligt, men lidt ærgerligt at det ikke lå før søndag.Interviewet kom til at bygge meget på en hyggelig snak med bandet, hvorfor jeg nok burde have beskrevet lidt mere af omgivelserne. Omgivelserne kan dog ses på de to billeder jeg har med (forsiden/det i artiklen), som er blevet ret gode.Anders og jeg var med til hinandens interviews, hvilket var ret rart, fordi vi kendte hinandens historier godt og derudover havde god mulighed for at få taget billeder, samt stille opfølgende spørgsmål.Jeg styrede snakken i retning af den mystiske ved at starte karrieren på den måde Reptie & Retard gjorde, men det var samtidig vigtigt for mig at de fik lov at snakke. På grund af det fik de flere gange koblet nogle gode historier på, da de fik lov til at snakke sig ud af pauserne.-Jeg havde utroligt meget stof og en lang artikel som jeg var nødt til at skære meget i, det var svært, for de sagde mange interessante ting.Det fungerede rigtig godt for mig, og vi var gode til at hjælpe hinanden i gang, men det var nok også lettest for Anders og mig selv da vi hurtigt havde styr på vores historier/kilder. Anders er super god til layout, så det var han ankermand på. Det fungerede godt, og vi var hurtige til at få det til at ligne GAFFA.

“Danske kunstnere spiller for fulde huse i Spanien”Kilderne var hurtige til at melde tilbage og sige at de gerne ville hjælpe, men da det kom til stykket havde de ikke tid til at svare på spørgsmål. Det bevirkede at jeg med ro i sinde ventede på de svar de havde lovet. Da de så aldrig kom, var jeg nødt til hurtigt at finde andre kilder der kunne udfylde deres plads.

Lav også en læsertest på (dele af) magasinet og skriv resultatet ind i jeres arbejdsrapport.

”Pladeselskaberne er stadig nødvendige for nye bands”Læserens navn: Anna Hartmann Schmidt Tlf: 23725011Køn: pige Alder: 22 Erhverv: medicinstuderende E-mail: [email protected]

Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen/indstikket?Jeg synes den var fin, men det er ikke noget der interesserer mig så meget. Men hvis jeg selv spillede i et band, synes jeg at det var rigtig væsentligt. Artiklen giver et godt svar på hvilke fordele og ulemper der er ved at have kontrakt med et pladeselskab. Og jeg vidste ikke at man kunne vælge at managementkontrakt. Det synes jeg er rigtig smart.

Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.?Skriftstørrelsen i brødteksten er for stor. Enten skal spalterne være større, eller også

skal skriftsstørrelsen være mindre. Desuden synes jeg at faktaboksen om plade- og managementkontrakt skulle have stået lidt tidligere. Jeg opdager nu at jeg har glemt at læse billedeteksten. Jeg synes også at den sidste faktaboks var overflødig. Den gav ikke rigtigt nogen mening for mig. Men den sidste tekst med fed, hvor man får at vide hvor man kan købe deres EP, var god at have med.

Gik du i stå undervejs i læsningen? Hvor?Ja der var enkelte formuleringer, hvor jeg gik i stå. F.eks. “Alle har de tilfælles at de fik deres gennembrud uden pladekontrakt. Og alle har de tilfælles at de i dag, har en pladekontrakt”. Jeg synes generelt at artiklens sprog bliver bedre og bedre som den skrider frem.

Var der steder, hvor du blev nødt til at læse teksten flere gange for at forstå indholdet? Hvor?Jeg stoppede lidt op i starten, men bagefter kørte det flydende.

Hvordan fungerer sproget i artiklen/indstikket?Den første billedetekst og underrubrikken siger for meget det samme. (red. Det er jeg opmærksom på - det er en fejl).Jeg synes generelt at sproget passer godt til Gaffas læsere. Hvis det f.eks. var til Politiken var sproget for nemt. Så godt sprog, men dog med enkelte sætninger som jeg vil formulere anderledes.

Har du andre kommentarer til?God artikel. Men det generer mig meget at skriftstørrelsen er for stor.

“Black metal og bleskift”Læserens navn: Mikkel Sandermann Olsen tlf: 53202496køn: Mand alder: 23 erhverv: Geologistuderende email: [email protected]

Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen/indstikket?Den er god hvis man vil ha et indblik i et dødsmetal bands daglige trommerum. Man ser at det måske er mennesker man kan relaterer til.

Nævn de ting du husker bedst fra gennemlæsningen:Jeg husker det, at det er en hobby for dem. At det er reinkarnationen af deres teenageværelser hvor de kunne brokke sig lidt over… ja Danmark og efterfølgende komme hjem og takle hverdagens stress igen. Jeg husker også at de var skræmte over at skulle leve op til deres mange gode anmeldelser.

mailto:[email protected]





Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.?Overskriften: bleskiftet i overskriften lover mere end det kan holde. Nok kommer det frem at de også bøvler med hverdagsproblemer, meeeeeen.Citaterne er gode, de fortæller gode ærlige historier. Generelt kommer bandet godt til orde og det virker ægte.Gode billeder, der er klart fokus på de mennesker der står bag musikken. Det er ikke kun koncertbilleder eller tacky/fancy bandbilleder.

Hvad synes du om indledningen?Den rammer skarpt og slår tonen an: en barmfri snak om musik og bandets ambitioner. Desuden er den ret stamningsskabende.

Hvilken fornemmelse fik du af et evt. sted/rum?Man bliver klart lukket helt ind i varmen hos nogle fornuftige mennesker… (så længe de ikke spiller deres musik hahah) Man føler sig velkommen i øvelokalet.

Danner du dig et billede af det/de menneske(r), der optræder i artiklen? Kan du se dem for dig?Ja man får et klart indtryk af menneskerne bag makeuppen. De hverdags problemer de nævner gør at man klart kan relaterer sig til dem.

Gik du i stå undervejs i læsningen? Hvor?Nej, det var meget straight forward.

Var der steder, hvor du blev nødt til at læse teksten flere gange for at forstå indholdet? Hvor?Nej

Hvordan fungerer sproget i artiklen/indstikket?Det gør det bestemt, desuden minder det meget om sproget i et normalt Gaffa blad.

“Reptile & Retard erobrede Kina - og vil gøre det igen”Læserens navn: Anders Pedersen tlf.: 61 46 13 58køn: M alder: 25 erhverv: Studerende e-mail: …

Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen/indstikket? En god beretning/introduktion om/til et band som de fleste ikke kender. De bliver interessante fordi de tager lidt pis på de små ting og kineserne. Fin indgang med deres Kina-eventyr.

Nævn de ting du husker bedst fra gennemlæsningen: Kina fylder meget i artiklen, verdensudstillingen, men er nok også lidt farvet af selv at have været derovre – dog uden at have set bandet. Bandets kuriositeter – De kommer rom i kaffen, de stagediver i Kina og bryder reglerne. Vi kan lide dem fordi de er Rock n’ Roll – artiklen er interessant selvom man ikke kender musikken.

Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.? Billedtekst: Han ville gerne have at der kom mere fokus på det faktum at de skal spille på Spot (det står kun i billedteksten). Der er et skifte ved billedet som er forstyrrende for læsningen. Billedet giver et godt indblik i hvilke typer bandet er. Overskriften burde indeholde et eller flere Rock n’ Roll udtryk, for ellers kunne man lige så godt handle om Michael Learns to Rock.Underrubrikken burde være kortere, øjnene ledes automatisk mod den første mellemrubrik. Citaterne er det sjoveste og mest fængende.

Hvad synes du om indledningen? Den springer ikke i øjnene(men han mener vist underrubrikken). Der mangler info om hvilken type musik bandet spiller tidligt i artiklen(den info kan man dog hente i billedet).

Danner du dig et billede af det/de menneske(r), der optræder i artiklen? Kan du se dem for dig? Ja, men det er nok mest på grund af billedet.

Gik du i stå undervejs i læsningen? Hvor? Ét sted, ved billedet.

Var der steder, hvor du blev nødt til at læse teksten flere gange for at forstå indholdet? Hvor? Nix.

Hvordan fungerer sproget i artiklen/indstikket?Der var et sted i starten hvor nutid/datid flød lidt sammen. Og et enkelt sted med omvendt ordstilling.

Har du andre kommentarer til artiklen? Nej! Og nu gider jeg ikke mere…

“Nordiske kunstnere spiller for fulde huse i Spanien”Læserens navn: Maiken Jensen tlf: 20744843køn: kvinde alder: 23 erhverv: Sygeplejerske email: [email protected]

Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen/indstikket?Den er meget god, men der er lidt for mange folk der kommer til orde og det bliver forvirrende.

Nævn de ting du husker bedst fra gennemlæsningen:At Fallulah ikke fik det store ud af at spille til ”Días Nordicos”. Desuden husker jeg klart at artiklen nævner at markedet for dansk musik i Spanien er i vækst.

Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.?Jeg kan faktisk ikke se at det er Fallulah, måske er det fordi jeg ikke kender hende så godt. Men et close-up billede havde nok været på din plads.Billedteksten er fin, den skaber overblik og fungerer egentligt som en slags faktaboksCitaterne og opbygningen er spot on, det ligner virkelig en Gaffa artikel. Overskriften er god, den lover ikke for meget, men er samtidig ret opsigtsvækkende.

Hvad synes du om indledningen?Den gør hvad den skal, er logisk opbygget og har god struktur. Essensen af artiklen kommer allerede til udtryk her og det fungerer.

Gik du i stå undervejs i læsningen? Hvor?Nej, jeg gik ikke i stå nogen steder.

Var der steder, hvor du blev nødt til at læse teksten flere gange for at forstå indholdet? Hvor?Nej

Hvordan fungerer sproget i artiklen/indstikket?Det er let at forstå, men der tales ikke ned til læseren på noget tidspunkt, i hvert fald ikke til mig. Vent lidt, det der ”garant for fulde huse” sidst i artiklen forstod jeg ikke. Betyder det at man kan garantere noget?






1

Arbejdsrapport

Magasinet Friluftsliv af Jane Pedersen (kunsthistorie), Emilie Lukman (antropologi), Ronni Vester og Iben Teisen (informationsvidenskab).

Vinkelsætning for de enkelte artikler og for det samlede indstik. Fravalg af andre mulige vinkler.

Vores udgangspunkt for idéudviklingen til dette magasin var, at det skulle være let, sjovt og friskt.

Vi valgte at skrive til magasinet Friluftsliv, da vi havde lyst til at lave et magasin, hvor vi kunne

bruge flotte billeder og dække emner, som var lidt fremmede for mange af os i gruppen. Vi

tænkte, at dette magasin ville give mulighed for spændende artikler med fart, action og spænding.

Desværre eksisterer der ikke et dansk magasin indenfor feltet friluftsliv, og vi endte derfor med et

norsk magasin. Dette troede vi ikke betød så meget, men det viste sig, at det betød ændring i

vores første ideer til vinkler og i høj grad fravalg af vinkler. Idet magasinet var norsk blev vi nødt til

at fokusere skarpt på, hvad Danmark kan tilbyde, som Norge ikke har. Hvilket ved første øjekast

var næsten umuligt. Samtidigt ville vi heller ikke lave et reklamemagasin, som kun ville søge at

’sælge’ Danmark.

Vi var ikke så gode til at bevare åben modus efter, at det var gået op for os, at vi kun kunne skrive

om noget friluftsliv, som ikke findes i Norge. Vores tanker og ideer blev konstant blokeret af

sætningen ”det kan man også i Norge. Der er det bare meget vildere, større og federe.” Det tog

derfor lang tid, før vi havde fire vinkler til artikler klar. Undervejs i processen var der stemning for

helt at skifte magasin, fordi det virkede fjollet at prøve at fortælle om det fantastiske friluftsliv i

Danmark, når Norges altid vil være så meget bedre. Denne bekymring har vist sig ikke at være

ubegrundet, da det har vist sig, at danske turistbureauer ikke bruger ressourcer på at markedsføre

Danmark til Norge netop af samme grunde, som der bekymrede os. Dog synes vi, at det er

lykkedes at finde nogle skæve vinkler (i forhold til temaet) med et indhold, som kan inspirere

nordmændenes friluftsliv.

Vores argumentation for valg af artikler, det samlede indstik til jeres valgte målgruppe på denne

måde på dette tidspunkt

2

Vi valgte de enkelte artikler ud fra, hvad vi kunne finde som på en eller anden måde er bedre i

Danmark, og som samtidigt kunne spille sammen med vores respektive fagligheder. Vi syntes, at

det var passende med et Danmarks tillæg, nu hvor foråret og sommeren lurer derude. Det er

samtidigt et godt tidspunkt at begynde at overveje, hvor man gerne vil holde sin sommerferie,

hvilket vi håber på, at kunne bringe lidt inspiration til.

Artiklen om jagt i skoven med GPS var meget oplagt i forhold til det informationsvidenskabelige

felt. Men GPS skattejagten er i sig selv ikke unik i forhold til Norge, men det er derimod de korte

afstande. Artiklen skal altså også formidle, at i Danmark kan man finde fortidsminder lige uden for

Danmarks anden største by. Det er altså en sportsgren for alle – også de som ikke er hardcore

friluftsmennesker.

Baggrundsartiklen om cykelferie i Danmark blev meget inspireret af kildevalget: en antropolog ved

Aarhus Universitet og chefen for cykelturisme i Dansk Cyklist Forbund. Artiklen har elementer af

konkret information omkring danske cykelruter, og hvorfor en cykelferie i Danmark egner sig til

frilufts-‐ og familie mennesker. Fokus endte dog i højere grad på, hvad en cykelferie betyder for

turister, frem for hvordan cykelferien kan afholdes. Artiklens faglige forankring har med andre ord

taget styringen i forhold til orienteringen mod målgruppen. Hvor det antropologiske perspektiv

fylder meget, og gør artiklen fagligt relevant, kunne artiklens indhold i med fordel have været

mere bruger/serviceorienteret for at stemme overens med Friluftliv’s målgruppe.

Kunst er ikke det umiddelbare interessefelt for friluftsmennesker. Det vidste vi fra starten af.

Artiklen er et forsøg på at gøre kunst og kultur spiselig og tillokkende gennem forbindelsen til

naturen. Mht. vores fortællesætning: at vi vil formidle danske/østjyske friluftsaktiviteter som ikke

er tilgængelige i Norge, er mit emne lige til højrebenet, dog er faktum at det er problematisk at få

aktiveret friluftsmennesker kulturelt. I artiklen var ideen at spille på at Sculptures by the Sea er en

aktivitet som alle, børn og gamle etc. kan tage del i og tilgængeligheden, og at det er nemt at gå til

er essentiel.

Mht. min vinkling fik jeg et problem, da mit interview ikke gik super godt, og at ekspertkilder gerne

vil snakke om alt muligt andet, så det var en smule problematisk.

3

Hvorfor skal man dyrke ekstremsport i Danmark? Dette spørgsmål var udgangspunktet for artiklen

”Vovehalse forener motion og adrenalinkick”. Vinklen var at skildre dansk natur fra andre barske

mountainbikemiljøer og vise, at mountainbike i Danmark dækker en lang række behov selv for

uerfarne ryttere. Det var fra start hensigten at lave en levende reportage og detaljerede

beskrivelser af den danske forårsskov. Der tages hovedsageligt udgangspunkt i de medvirkende

personers opfattelse af mountainbike. Personerne er henholdsvis nybegynder og erfaren rytter –

netop for at illustrere fleksibiliteten ved at køre mountainbike i Danmark.

Prioritering mellem information, identifikation og fascination i de enkelte artikler – og som

helhed.

”På jagt efter danske fortidsminder med mobiltelefon” er først og fremmest informativ. Der er søgt

at skabe identifikation til læseren ved at beskrive naturen meget detaljeret, da det formodes at en

friluftslæser godt kan lide naturen. Identifikation lægger i at dele en naturopfattelse – eksempelvis

at skovbundens vækst og dyr er interessante. Identifikation kan også ligge i at artiklen taler til flere

slags mennesker, børn og pensionister. Forhåbentligt kan de se sig selv tage denne tur igennem

skoven. Det kunne have været rart at følge nogle på turen rundt og lade fortællingen dreje sig om

dem. Et nærbillede kunne have givet god identifikation og hjælpe læseren til at tænke ”det kunne

være mig”. Desuden kunne artiklen måske have blevet mere levende på denne måde.

Fascinationen ligger i de 2000 år gamle høvdinge, som ligger begravet dybt inde i skoven. Det

kunne have været godt med noget mere hertil – eksempelvis var der overvejelser om at skrive om

Gravballemanden, som ligger på Moesgård Museum. Dette ville dog ikke helt passe med vinklen,

men det er altid fascinerende med 2000 år gamle lig.

Artiklen ”Cykelferie på to hjule giver frihed til at opleve” har tilsvarende høj grad af information,

dog med fokus på cykelferien som ferieform og ikke information om, hvordan man kan holde

cykelferie. Artiklen lægger vægt på fascination, frem for identifikation idet kilderne præsenterer

teorier omkring cykelferien, og hvordan cykelturister generelt opfatter den ferieform. Her kunne

en erfaringskilde til identifikation for læseren have været et godt brud på denne generelle vinkel.

Artiklen ”Kunst forener menneske og natur” forsøger at ramme identifikationskriteriet i forhold til

at det aktive friluftsmenneske vedr. at kunne gå i naturen og opleve samtidig. Plus at aktiviteten er

4

nem at gå til, også for børnefamilier skal virke tillokkende. Aktualitet er selvfølgelig i spil pga. at

udstillingen vender tilbage til juli 2011. Fascinationen ligger i linket mellem kultur og natur og

hvordan det er et oldgammelt tema som menneskets åndelige dimensioner har været inde over.

Derudover skal eksemplerne på kunstværket ”oppe” fascinationen og lysten til at forstå ved at

give bud på, hvordan kunst kan fortolkes og opleves. Her kommer identifikationen også ind; vedr.

at beskuerens krop og sanser aktiveres taler artiklen direkte til friluftsmenneskets krop.

Artiklen ”Vovehalse forener motion og adrenalinkick” er en reportage og har derfor stor fokus på

identifikation. Formålet er at lave en levende og detaljeret miljøbeskrivelse, så læseren får en

fornemmelse af at være med på turen. Samtidig er personerne centrale for reportagen, og deres

gøren og laden beskrives i detaljer – igen for at skabe identifikation. Artiklen har endvidere til

formål at skabe fascination ved at køre mountainbike i Danmark frem for andre lande, hvor

naturen er mere barsk.

Vores overvejelser omkring opbygning af magasinet som helhed og de enkelte artikler

Vi har valgt at starte magasinet med en leder, så vi på denne måde får præsenteret indholdet og

dets formål. Vi valgte et actionbillede til forsiden af magasinet for at lægge op til et energisk blad

og passe ind i magasinets layout. Vi ville ikke afsløre artiklen om mountainbiking, da det er

magasinets hovedhistorie, derfor skulle denne artikel ikke være først.

Artiklen om Sculptures by the Sea, ligger emnemæssigt lige på grænsen af, hvad vi forestiller os

målgruppen læser, derfor skulle denne ikke ligge først, men heller ikke sidst, da den så kunne blive

glemt. Derfor endte denne i midten, lige efter action boomet med mountainbikes.

Magasinets første artikel er artiklen om skattejagt med GPS. Vi valgte denne placering til artiklen,

dels pga. det flotte billede, som skaber mystik og spænding. Artiklen var vi enige om skulle veksle

mellem det oplevede og informativ fakta, sådan lidt a la den tredje fortællemåde. De beskrivende

afsnit skulle give læseren en fornemmelse af at være til stede i skove, og er på sin vis det bærende

element i denne artikel, da historien i sig selv er lidt tynd.

5

Kildeliste (citerede kilder og de, der er brugt til research):

”På jagt efter danske fortidsminder med mobiltelefon”?

Henrik Müller, projektleder, Natur og Miljø, Valdemarsgade 18, 8100 Aarhus C, Tlf.: 89 40 40 05

Mobil: 29 20 81 97, email: [email protected]. Han er klar partskilde med sin stilling som

projektleder, men han får ikke lov at reklamere eller fylde artiklen med salgstaler, og derfor virker

han stadigvæk troværdig.

”Cykelferie på to hjul giver frihed til at opleve”

Claus Rex: Turisme Chef i Dansk Cyklist Forbund. Han fungerede som partskilde der kunne give

indblik i cykelturismens opfattelse af hvad en cykelferies fordele og ulemper er. telefon: 4070 8365

Mads Daugbjerg: Ekspertkilde. Han har lavet research blandt cykelturister i Danmark, og havde

derfor indsigt i brugernes oplevelser af en cykelferie. Han blev brugt til, at beskrive et generelt

billede af cykelferiens forløb og hvordan de opleves af turisterne selv. Kontakt: 89424679

”Kunst forener menneske og natur”

Lise Skytte Jakobsen: ekspertkilde. Ph.D. Stipendiat i kunsthistorie. Med speciale i skulpturer –

transhistorisk.

Tlf: 89421821

E-‐mail: [email protected]

”Vovehalse forener motion og adrenalinkick”

Erfaringskilder:

René Andersson 51606088

Rune Poulsen 21466668

Begge er erfaringskilder, der skal give et detaljeret indblik i det at køre mountainbike i Danmark.

Analyse af vores arbejdsproces

Først det gode: Vi har været gode til at disponere vores tid og overholde vores tidsplaner. Det gik

fint med at layoute, og vi bevarede et godt humør, selvom vi til tider havde lidt vanskeligheder

6

med det tekniske. Gode pauser og god tidsplan var med til at bevare et godt humør og god

arbejdsstemning i gruppen.

Det mindre gode: Næste gang vil vi huske at gemme billederne på serveren, så layoutet ikke bliver

dårligere kvalitet, når man skifter computer. Vi skal måske også overveje næste gang ikke at vælge

et tema, før at vi har fundet et magasin, som rent faktisk dækker dette tema. Desuden kunne vi

godt være bedre til at bevare åbenmodus og se flere muligheder end begrænsninger i vores

faglighed.

Resultater fra læsetests:

Konklusion fra læsetest 1 (Anne Sofie Hagsholm Nørsøller): Artiklen på GPS er velskrevet og

passer testpersonen godt, men samtidigt findes der tvivl om, hvorvidt artiklen rammer den norske

målgruppe.

Magasinets layout er enkelt, flot og sammenhængende. Gode faktabokse og flotte billeder.

Lederen lægger op til et magasin om friluftsliv i hele Danmark, men dækker kun Århus. Dette

finder testperson forvirrende. Lederen er desuden for nationalromantisk. Der er tvivl om,

magasinet er et sportsmagasin eller et friluftsmagasin.

Konklusion fra læsertest 2 (Iben Nelson):

Kritik: For meget teori i forhold til konkret information om, hvor, hvad, hvordan osv. Artiklerne

giver ikke information som er lige til at gå til. Lederen er god, men provokerer (lidt ligesom andre

steder i magasinet) ved at lægge e ramme for, hvad friluftsmennesket kan lide og foretrækker. Her

følte denne testlæser sig sat i bås.

Ros: til indholdsfortegnelse og leder. God guide til GPS – meget håndgribelig og til at kaste sig ud i.

Læsetester 3 og 4 sprang helt fra, så vi har kun 2 styks.

Læsetest 3 (Thorsten Ørts) og Læsetest 4 (Jacob Thomsen):

7

Læsertest 1: Anne Sofie Hagsholm Nørsøller, kvinde, 28 år, historie studerende, aktiv friluftskvinde med mountainbike Kontakt: Tlf.: 29637090, email:[email protected] Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen ”På jagt efter danske fortidsminder med mobiltelefon”? Fin informerende artikel om moderne museumsformidling. Jeg synes selv, at det er interessant, men i forhold til magasinets leder er den lidt ude af kontekst. Hvis man som læser har en forestilling om, at man skal læse om Danmark som friluftsland, bliver man lidt skuffet, for det drejer sig jo kun om Aarhus. Det er jeg lidt i tvivl om den rammer specifikke målgruppe i Norge. Nævn de ting du husker bedst fra gennemlæsningen: Sammenblandingen mellem nyt og gammelt. 2000 år gammel sammen med teknologi. Man lærer noget nyt og spændende. Sproget er levende og fyldt med lækre detaljer. Jeg følte selv, jeg var der. Det store billede med solen i baggrunden og de mørke træer er rigtig flot. Det virker mystisk og hemmeligt. Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.? Rigtig flot forside. Jeg bryder mig ikke om den store afstand i mellem bogstaverne i overskrifterne på forsiden. Det fanger mit blik på en dårlig måde. Men ud over det giver forsiden et godt overblik. Jeg er dog lidt i tvivl om magasinet er et sportsmagasin eller et friluftsmagasin. Jeg forestiller mig, at friluftsmagasiner handler mere om trecking i Nepal og ikke så meget en action sport som mountain biking. Lederen er lidt for national romantisk og hænger måske ikke helt sammen med resten af bladet. Vil I fortælle om hele Danmark eller bare Århus? Magasinet har generelt et enkelt design uden at virke for rodet. Faktaboksene virker informerende og der er rigtig god sammenhæng i stilen. Guiden er rigtig god. Billede er sigende, og guiden giver en skridtet videre, hvis man vil leve det ud i livet. Godt med links, så jeg ved, hvor jeg skal gå hen. Hvad synes du om indledningen til artiklen? Den er rigtigt god. Den opsumerer overskriften godt. Der er en god sammenhæng. Desuden er indledningen heller ikke for teknisk, så jeg springer fra. Hvilken fornemmelse fik du af et evt. sted/rum? Ja jeg følte, at jeg så skoven foran mig. Gik du i stå undervejs i læsningen? Hvor? Nej… eller jo lidt. Jeg stoppede op da graven viste sig at være falsk. Så tænkte jeg lidt over om det betød, at teknologien ikke virkede ordentligt, men så forstod jeg… også blev jeg egentlig lidt skuffet over, at den bare var falsk. Jeg stoppede måske kort i afsnittet, der begynder med et interview. Det kom sådan lidt pludseligt ovenpå det rare lidt poetiske afsnit før. Hvordan fungerer sproget i artiklen/indstikket? Det fungerer godt. Gode malende beskrivelser. Det kan jeg godt lide. Godt med vekslen mellem beskrivelser og fakta. Har du andre kommentarer til? Jeg kan godt lide, at man kan låne en GPS på Moesgård, nu hvor jeg ikke ejer en fancy mobiltelefon og faktisk gerne vil prøve det her skattejagt. Men denne information måtte godt komme tidligere i teksten, så jeg ikke troede hele vejen igennem, at det kun er for folk med seje mobiler.

8

Læsertest 2: Læserens navn: Iben_Nelson. Tlf: 51949979. Køn: kvinde. Alder: 25. Studerende: statskundskab og idræt. E-mail: [email protected] Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen/indstikket? Magasinet var i sin helhed meget teoretisk. Jeg kunne godt have ønsket mig noget mere konkret. Cykelferie-artiklen: turismechefen fylder alt for meget. Jeg ville hellere have haft noget fakta om, hvor jeg kan sove, og se eksempler på ruter, som der er lidt af i artiklens indledning. Nævn de ting du husker bedst fra gennemlæsningen: Træer på alle billeder hvilket giver et meget ensidigt billede af dansk natur. Cykelskilt fra Moesgaard er meget mere informativt og relevant i forhold til artiklen. Jeg kan ikke lide det snavsede skilt, det virker uoverskueligt og kompliceret at følge saboterede skilte. Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.? Faktabokse: Geocaching – god info man kan bruge hvis man gerne vil prøve det af. Faktaboksen på mountainbikesiden er irrelevant, mere direkte information som hvor kan man leje mountainbikes, hvor mange ruter er der i Danmark osv. Layout: Skygger i teksten ser billige ud. ”Friluftsliv” er i underlig rød. (Henviser i stedet til danske blade om friluftsliv (Luksus, opdag verden.)). Ros til side 2-3, hvor der er et stringent layout. Dårlige farvekombinationer. Hvad synes du om indledningen? By og land>< natur, kultur fik mig til at stoppe op. Er det virkelig sådan det ses og opfattes af danskerne? God layout. Generelt tager magasinet lidt for meget for givet, og fortæller læseren hvordan man har det. Eksempel. ”Friluftsmennesker bruger naturen til at afprøve fysiske og mentale grænser.” Det var testlæseren ikke helt enig i. Hvilken fornemmelse fik du af et evt. sted/rum? Magasinet prøver at pådutte friluftsmennesker noget. Cykelferieartiklen skriver, at cykelferie er en ”optimal måde” at holde ferie. Men sådan havde testpersonen det ikke. Magasinet bliver med andre ord for generaliserende. Stort skel mellem norsk og dansk friluftskultur. I Norge tager alle eksempelvis på fjeldet i påsken. I Danmark er friluftsmennesker mere adventureprægede. Danner du dig et billede af det/de menneske(r), der optræder i artiklen? Kan du se dem for dig? Mountainbike: Rene og Rune er meget fokuseret på de enkelte personer, men er ikke så relevant for målgruppen der højst sandsynligt ønsker informationer, links og fakta. Træk i stedet fokus lidt tilbage til friluftsliv generelt, i stedet for at fokuser på personer. Gik du i stå undervejs i læsningen? Hvor? Kunst forener natur og cykelturen er for teoretiske!! Testlæseren ønsker inspiration til friluftsmennesker, frem for citater af kilder. Hvordan fungerer sproget i artiklen/indstikket? Sproget fungerer godt. Det er på det indholdsmæssige testlæseren efterspørger ændringer.”Det skal være mere konkret så jeg kan kaste mig ud i det.” Har du andre kommentarer til? Skriv eventuelt emnet frem for rubrik i indholdsfortegnelsen! Cykling, geocaching etc.

1

ARBEJDSRAPPORT Magasinet Vagabond REJS

-‐ et tillæg til eventyrlystne unge om alternative rejsedestinationer AF SARA, MELINA, TINE OG MARIE-‐LOUISE

Vinkelsætning for det samlede tillæg:

Vi vil fortælle, at unge kan tænke alternativt, når de planlægger rejser. Og det vil vi fortælle,

fordi de så kan få nogle oplevelser med i rygsækken, som de fleste ikke har.

Eller sagt med andre ord – vi vil fortælle til de unge rejsende: ”Hvis I skal rejse, så tag hertil,

fordi her kan I få noget, som I ikke kan få andre steder.”

Hvorfor har vi valgt at skrive tillægget til denne målgruppe på denne måde på

dette tidspunkt:

Vagabond REJS skriver om sig selv:

”Vagabond har altid stået for højeste kvalitet. Siden 1997 har vi kun benyttet de bedste

journalister og fotografer. Vores læsere søger konstant de autentiske oplevelser, krydret med

luksus, gastronomiske oplevelser, shopping, spa og velvære – og Vagabond leverer varen -‐ hver

gang.”

Vi synes ovenstående lyder tiltalende, men magasinets artikler har kun følgende temaer: -‐ Aktiv ferie -‐ Bade ferie -‐ Charter rejser -‐ Ferieboliger -‐ Fly and Drive -‐ Golf rejser -‐ Gourmet rejser -‐ Krydstogter -‐ Oplevelses rejser -‐ Rundrejser -‐ Ski rejser -‐ Spa og Wellness -‐ Storby rejser -‐ Tema rejser

2

Vi kunne se, at Vagabond REJS ikke har fokus på rejser til unge – rejser med masser af

spændende oplevelser til en mindre pengesum. Og op mod en kommende sommerferie så vi

det som en god idé at udarbejde et tillæg med inspiration til rejsedestinationer, som egner sig

til unge mennesker.

Tidligere udgav rejseselskabet Kilroy rejsemagasinet KILROY magazine, som netop var et

rejsemagasin til unge, men sidste nummer kom på gaden i februar 2009. Vi skrev en mail til

Anders Iversen, som er Director, Marketing & E-‐commerce hos Kilroy, og han svarede

følgende om magasinets eksistens:

”Vi har lukket KILROY magazine ned i 2009 for at fokusere vore ressourcer yderligere på vores online

kanaler, blandt andet KILROY tv http://tv.kilroy.dk, hvor der er ved at blive produceret rigtig meget

materiale til for tiden -‐ og som på vores nye webplatform (lanceres i juni) bliver endnu mere integreret i

hele vores web univers.”

Det nuværende magasinmarked udbyder altså ikke specifikke rejsemagasiner til unge

mennesker – og derfor valgte vi at skrive tillægget til Vagabond REJS, da det er en mangelvare

på markedet.

Tillæggets enkelte artikler – emnevalg, fortællesætning,

information/identifikation/fascination:

Melina om Helsinki:

”Herligheder i Helsinki” skal give læseren et indblik i og en fornemmelse af Finlands

hovedstad samt vække lysten til at besøge byen. Artikel fokuserer desuden på internettets

muligheder, når man så vælger at besøge en relativt ukendt storby som Helsinki – jeg har

udvalgt hjemmesider, der er hensigtsmæssige at besøge inden rejsen og nogle, der også er

nyttige under rejsen.

Jeg vil fortælle, at Helsinki kan være et interessant rejsemål med mange muligheder for unge

mennesker, og med brug af internettet kan man skræddersy den perfekte rejse.

3

Det er en nordisk storby, som den almene danske unge i 20’erne formentlig ikke har besøgt,

og derfor udfolder artiklen byens muligheder, de charmerende små oaser og attraktioner, som

kan være fængende og relevante for netop en ung læser.

Artiklen søger at øge både fascination og identifikation ved målrettet at udvælge attraktioner

og oplevelser, som matcher målgruppen så som shopping, gratiskoncerter i grønne område,

kultur-‐ og natteliv, restauranter med videre. Desuden inkorporerer jeg fakta, som er nyttig for

dem, der rejser under stramt budget -‐ overtallet af unge i 20’erne rejser gerne billigt grundet

uddannelse og mindre økonomisk råderum.

Jeg har udplukket attraktioner, tips og oplevelser med afsæt i egne erfaringer samt en

mundtlig finsk kilde. Jeg inddrager desuden en voxpop for at få et ægte finsk twist med råd fra

lokale unge mennesker. Artiklen rummer i grunden megen information, men i den ”lette”

ende, da artiklen er en art guide, og jeg har søgt at gøre sproget letlæseligt og flydende.

Sara om Toulouse:

Efter Paris er Toulouse den by i Frankrig, hvor der bor flest studerende, og derfor er der

mange gode muligheder for interessante og billige oplevelser som studerende/ung i Toulouse.

Derudover er Toulouse mindre kendt som turistdestination end f.eks. Paris og Nice, som er

dyrere. Toulouse kan siges at være en hybrid mellem Nice og Paris med godt by-‐ og kulturliv

og mange solskinstimer.

Jeg vil fortælle, at Toulouse er et godt alternativ til fx Paris og Nice, hvis man er studerende og

gerne både vil have sol og et spændende byliv.

Det vil jeg fortælle, fordi Toulouse er en relativt ukendt turistdestination, som har meget at

byde på, hvis man er ung og på rejse – og så er den billigere end de kendte turistbyer Paris og

Nice.

Med henblik på at ramme målgruppen har jeg vinklet min artikel, så den henvender sig til

unge/fattige studerende, og dermed skabes der identifikation. Jeg kunne dog med fordel have

nævnt min kildes alder, da hun er 22 år, hvilket kan fremme identifikationen yderligere.

Derudover er det nogle mere rent informative aspekter af artiklen, som er relevante for

målgruppen. Dermed er forholdet ml. identifikation og information nok ca. ligeligt. Der er ikke

så meget fokus på fascination.

4

Marie-‐Louise om Indien:

Artiklen ”Indien på godt og ondt” omhandler Maja Tønning, som har deltaget i

dokumentarserien Blod, sved og t-‐shirts . Deltagelsen har givet Maja Tønning en helt

anderledes oplevelse af Indien, som gør det muligt for hende at fortælle om landet på en

utilsløret måde, som andre besøgende ikke vil kunne gøre. Artiklen bygger på et interview

med Maja Tønning, og den omhandler især de hårde levevilkår i Indien samt indernes

mentalitet. Maja Tønning har insider-‐viden om landet, der gør hende til en spændende og

atypisk kilde – artiklen omhandler derfor også, hvordan Indien skal opleves efter Maja

Tønnings mening. Desuden har jeg kort forsøgt at forklare, hvad dokumentarserien

omhandler, for derved at imødegå den læser, som ikke har fulgt med i serien på DR 1.

Jeg vil fortælle, at Maja Tønning har deltaget i en dokumentarserie, hvor hun har oplevet de

barske levevilkår i Indien på tætteste hold. Og det vil jeg fortælle, fordi det kan give den unge

rejsende inspiration til anderledes oplevelser i landet – også i de fattige områder.

Maja Tønning er dansk og præcis samme alder som målgruppen, hvilket kan fremme

identifikationen. Samtidig har hun deltaget i dokumentarserien, hvilket har givet hende

oplevelser i Indien, som er langt ud over det sædvanlige – og det kan være med til at fremme

fascinationen.

Tine om Beijing: Beijing er blevet en af verdens nye populære rejsedestinationer. Byen er et historisk og

kulturelt centrum og er kendt for turistattraktioner som Den Kinesiske Mur, Den Forbudte By,

Maos Mausoleum og Sommerpaladset. Men byen er meget mere end det. Beijing er nemlig

blevet en moderne storby og med denne udvikling er der kommet nye ungdomskulturer. Én af

disse kulturer kommer til udtryk i det musikalske undergrundsmiljø, som uden tvivl er værd

at opleve.

Derfor vil jeg fortælle, at Beijing er meget mere end det, de ’normale’ turistdestinationer kan

byde på.

Dette vil jeg gøre fordi, at den autentiske del af Beijing, ofte bliver overset – heriblandt byens

små spillesteder og den undervurderede musikscene.

Med henblik på at ramme målgruppen har jeg forsøgt at vinkle min artikel, så den henvender

sig til nysgerrige unge. Med emnet omkring Beijings anderledes undergrunds musikkultur,

5

forsøger jeg dermed at skabe identifikation blandt disse nysgerrige unge, der er interesserede

i at udforske kulturer og ikke bare attraktioner.

Min kilde er blevet brugt som erfaringskilde, men da jeg mangler at nævne alder, kan noget af

identifikationen nok godt tabes. Hendes viden og interesse for Beijings undergrundskultur

har dog givet mig mulighed for at undersøge og vurdere de forskellige steder i forhold til

hinanden. Jeg har valgt at lade min kildes anbefaling indgå i artiklen, da hendes citater giver

læseren et godt billede af hvad der karakteriserer netop dette sted. Det giver læseren

mulighed for at vurdere om hvorvidt det pågældende sted er noget for dem.

Artiklen er informativ i den forstand, at den formidler de forskellige spillesteders forcer og

bagsider. Fascination er ikke i fokus i artiklen.

Opbygning: Vi har tilstræbt at lave en forholdsvis enkel komposition af tillægget – dog med en masse

billeder, der understøtter og illustrerer det fortalte. Da vi jo ikke har haft mulighed for at rejse

til de pågældende destinationer og tage vores egne billeder, har vores billedmateriale været

en smule begrænset, men vi har søgt på nettet og brugt vores kilder til at skaffe så passende

billeder som muligt. Vi har i layoutet brugt masser af farver, da vi synes, at det henvender sig

til unge mennesker. Vi har forsøgt at lave tillægget grafisk spændende med variation i de

forskellige artiklers opbygning. På forsiden har vi valgt et billede af den danske Maja Tønning,

som har besøgt Indien – dette er en atypisk forside, da Vagabond REJS ikke normalt bruger

portrætter som dette. Vi har dog valgt at bruge dette billede for at skabe identifikation og

tiltrækning hos den unge læser. Vi har desuden fulgt Vagabond Rejs’ måde at opstille deres

magasin på, hvorfor tillægget har en rød tråd hele vejen igennem.

Kildeliste:

Marie-‐Louise: ”Indien på godt og ondt”:

Maja Tønning, tlf.: 60605481

Rolle i artiklen: Maja har haft en meget anderledes rejseoplevelse, og hun kan derfor give en

spændende rejsehistorie. Maja er samtidig kendt fra dokumentarserien, hvilket gør hende til

en interessant ”persona”.

6

Melina: ”Herligheder i Helsinki”:

Maija Häkkinen, [email protected]

Rolle i artiklen: Jeg har interviewet min kilde via en mail-‐korrespondance, da hun er bosat i

Finland. Hun har primært fungeret som en informations-‐kilde til artiklen, og hun optræder

kun i artiklens vox-‐pop.

Jeg har ydermere benyttet mig af to andre finner, Anna Repo, og Suvi Korhonen, der via

Facebook har svaret på, hvor de synes, at turister bør spise.

Sara: ”Sydfransk byliv på budget”:

Kristina Marie Mikkelsen, [email protected]

Rolle i artiklen: Jeg har kun brugt enkelte citater fra hende, og hun er forholdsvist anonym i

artiklen, da det ikke er hende som person, der er interessant og i fokus. Citaterne bruges til at

komme med nogle lidt mere subjektive vurderinger, og ellers har jeg har brugt de

oplysninger, hun har givet mig.

Måske virker det underligt (og utroværdigt?), at man som læser ikke får mere at vide om den

kilde, der udtaler sig. Men på den anden side, er det jo heller ikke hende, der er interessant.

Tine: Rock ’n’ Roll i Beijing:

Berit Rostgaard: 51 26 77 68

Rolle i artiklen: Berit er brugt som erfaringskilde. Jeg har brugt få citater fra hende, som

beskriver hendes vurdering af Beijings små spillesteder. Jeg har interviewet hende en aften

over en øl i et miljø der minder en smule om det vi begge kender fra Beijing. Det satte gang i

samtalen på en måde hvor vi udvekslede minder og dermed fik genkaldt Berits minder fra de

små spillesteder i Beijing.

Ligesom Sara var jeg lidt i et dilemma i forhold til hvordan jeg skulle bruge min kilde. Jeg ville

gerne have gjort Berit mere tydelig i artiklen, men ligesom Sara mener jeg ikke at det er Berit

som person der er vigtig, men derimod Beijing som by.

Arbejdsprocessen:

7

Arbejdsprocessen var overordnet set tilfredsstillende. Samarbejdet i gruppen fungerede

optimalt, og vi fandt en god mellemvej, når det gælder individuelt arbejde og gruppearbejde.

Emnet blev vi hurtige enige om – vi ville gerne finde et emne, som vi alle havde lyst til at bruge

14 dages arbejde på, og samtidig skulle emnet gerne lægge op til udfordrende, lærerigt og

kreativt arbejde i InDesign. Vi havde lyst til at skrive inden for et emne, som ikke var teoretisk

tungt, og i vores øjne passer rejsetemaet godt til den mere ”lette” magasin-‐genre. Vi brugte

meget tid på at layoute, og vi fandt sammen frem til, hvordan magasinet skulle se ud. Før vi

afleverede magasin-‐tillægget til vores læsetest-‐personer, læste vi sammen magasinet

igennem. På denne måde kunne vi fange småfejl og komme med gode råd til hinanden. Dette

fungerede som en feedback undervejs, og det viste sig at være meget givtigt.

Læsertest: Vi valgte at omskrive læsetesten en smule, således de tre første spørgsmål omhandlede hele

tillægget, mens de resterende spørgsmål omhandlede den artikel, som den pågældende

testperson blev bedt om at fokusere på.

Herunder ses de udtalelser fra vores testpersoner, som vi har fundet relevante og gjort brug

af.

Vores fire deltagere i læsetesten:

1) Lene Magnussen, 26 år, studerer Socialrådgiver, [email protected]

2) Troels Frost Christensen, 25 år, studerer Statskundskab, tlf. 25141194

3) Søren Svejsstrup, 24 år, studerer Informationsvidenskab, tlf. 27571338

4) Stine Lange, 25 år, studerer webkommunikation, [email protected] SPØRGSMÅL TIL DET SAMLEDE MAGASIN:

Hvad synes du -‐ kort fortalt -‐ om det samlede magasin?

Lene: ”Jeg synes først og fremmest rigtig godt om lederen; den fanger læserens interesse med sit ’friske sprog’

og gir et fint overblik over, hvad man kan forvente. I øvrigt kan jeg godt li, at I tydeliggør jeres målgruppe

og ’stiller spørgsmål’ til læseren. Magasinet er efter min mening professionelt og overskueligt bygget op,

og artiklerne er velskrevet og ikke mindst lette at gå til.”

8

Søren:

“Det er gode alternative rejsedestinationer og det er anderledes vinkler.”

Stine:

”Go idé med magasin om alternative rejsemål. Fint blad, men det er ikke sådan man tænker; wow – hverken indholds-‐ eller layoutmæssigt”.

Nævn de ting du husker bedst fra gennemlæsningen?

Lene: ”Jeg husker især Indienartiklen, måske fordi det er en personlig beretning, hvilket jeg synes er spændende

at læse.”

Stine:

”Jeg husker artiklen om musiksteder i Beijing – fordi jeg har en veninde som har boet der. Jeg husker også artiklen om Maja fra blod sved og tårer og det, at hun fortrød at hun ikke havde prøvet at påvirke de laveste i hierarkiet til at gøre oprør. Jeg husker den også fordi jeg selv har fulgt programmerne og synes det er fedt at få den vinkel med om, hvad de set i bakspejlet fik ud af udfordringen. Jeg husker også sparetipsene fra Frankrig og det, at det er billigt for studerende mv. – det er fordi økonomi spiller en stor rolle for mig i forhold til alternative rejsemål.”

Hvad synes du om layout: forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster,

citater etc.?

Lene: ”Jeg synes, det er rigtig fint med de mange farverige billeder. Jeg kan forestille mig, at det virker

’fængende’ og levende, at der er så meget ’gang i papiret’, hvis man sidder med bladet i hånden. Meget

overskueligt med faktabokse og konkrete rejsetips og information, oplagt lige at klippe ud, hvis man er på

vej ud i verden.”

Troels: ”Billederne illustrerer på en god måde, det som der er tale om i artiklerne.”

Søren: “Jeg er forvirret over de grønne prikker med tal. Er det ratings, er det sider? Eksempel: Den grønne prik

nr. 14 -‐ billedet kan være taget både i Kina, Frankrig og Finland. En lille billedtekst, vil hjælpe på

forståelsen.

9

Det er en smule forvirrende, at artiklen om Indien skifter fra almindelig tekst på side 12 til en gul

tekstboks på side 13.”

Stine (om Rock’n’ Roll i Beijing):

”Jeg ynes umiddelbart det er en lidt mærkelig måde at fremhæve tekst på, blot ved at skrive med farvet og fed midt i det hele. Fx spalte 2 side 5: ”Udendørsarealerne bruges flittigt om sommeren, hvor folk sidder på tæpper og griller, mens de lytter til musik og drikker øl.”

”Infoboksene synes jeg layoutmæssigt ikke fungerer så godt. Det ser ikke professionelt ud.”

SPØRGSMÅL TIL DEN PÅGÆLDENDE ARTIKEL:

Hvilken fornemmelse fik du af et evt. sted/rum?

Lene om ”Herligheder i Helsinki: ”Helsinki virker som et alsidigt feriemål, hvis man kan sige det sådan, med mange forskellige ting at tage

sig til, se og opleve. Hyggelige mad-‐ og cafébeskrivelser, og citaterne er i mine øjne med til at gøre

fortællingen ’levende’. Lyder umiddelbart mere ’hyggeligt’ end jeg havde forestillet mig, så måske man

skulle overveje en Finlandstur i nærmeste fremtid”

Danner du dig et billede af det/de menneske(r), der optræder i artiklen?

Troels om ”Fransk byliv på budget”: ”Kilden virker lidt for anonym. Det er underligt, at hun kun er der få gange. Det virker en anelse

utroværdigt.”

Gik du i stå undervejs i læsningen?

Troels om ”Fransk byliv på budget”: ”Nej ikke rigtigt, teksten flød generelt rigtigt godt, men jeg synes, at slutningen var lidt brat.”

Søren om “Indien på godt og ondt”: “Ved overskriften Uacceptabelt arbejde. Det er vel mere end bare uacceptabelt? Kan der findes en anden

overskrift? Tilkald arbejdstilsynet eller umenneskeligt arbejde?”

Hvordan fungerer sproget i artiklen?

Lene om ”Herligheder i Helsinki”:

10

”Jeg synes, det er et meget letlæseligt og kreativt sprog, som giver lyst til at læse videre. Fedt med ord som

’cool’ osv. passer ret godt il målgruppen.”

Troels om ”Fransk byliv på budget”: ”Indledningen er kort, god og præcis. Sproget er fint og letlæseligt.”

Søren om ”Indien på godt og ondt”: “Sproget er rigtig let, flydende og meget beskrivende. Jeg kan nemt sætte mig ind i dokumentarserien,

samt hvordan det har været at arbejde og møde lokalbefolkningen. Skal Maja nævnes med efternavn hver

eneste gang?”

Stine om ”Rock’n’ Roll i Beijin”:

”sproget er nemt at forstå og flyder fint. Jeg har fundet ud af, at Beijing faktisk har nogle spændende spillesteder, der kunne være værd at besøge. Og billederne af forskellige kunstnere gør at jeg bedre kan identificere mig med det.”

Arbejdsrappport for Anne Sofie, Simon, Jeppe og Susanne.

Magasin: EKKO, tema: Dokumentaren på det store lærred.

Om det fulde tema - fælles:

Vinkel: Vi vil fortælle at dokumentaren er opblomstret/kommet på det store lærred i Danmark, og vi vil

undersøge hvilke årsager der ligger til grund for dette. Desuden vil vi diskutere forskellige

fænomener og tilgange til dokumentaren.

Det vil vi fortælle fordi dokumentarformen som sagt er opblomstret og derfor opnået større

popularitet og større publikum.

Vi valgte denne vinkel, da den indeholder aktualitet og væsentlighed.

I forhold til information, identifikation og fascination var det vigtigt for os at det hele

optrådte i det samlede tema. Derfor forskellige genrer såsom baggrund, reportage, interview osv.

Opbygningen af magasinet er blevet som den er, fordi vi mente det var vigtigt at få noget

baggrund ind først, og derefter variere i genrer, så læseren oplever forandring undervejs og holdes

fast.

Arbejdsproces:

Det fungerede godt at vælge et magasin, der kunne dække vores faglighed først og dernæst emne.

Vi kunne have været bedre til at give hinanden feedback undervejs – selve research og skriveproces

blev måske for selvstændigt.

Til layout sad vi to og to ved en computer, så man hele tiden kunne spare med hinanden om

layoutet. Det fungerede fint.

Simon - ”Musikdokumentaren hitter på det store lærred”

Vinkling

Jeg vil fortælle, at musikdokumentaren er opblomstret i de danske biografer, fordi genren generelt

egner sig godt til film, og fordi filmene ofte handler om store stjerner (stjerneappel), hvilket giver

publikum lyst til at komme bag om deres idoler samtidig med, at filminvestorer og biografer øjner

et stort publikum.

Dette vil jeg fortælle, fordi musikdokumentaren har været med til at konsoliderer

dokumentargenren i de danske biografer (væsentligt), og fordi musikdokumentaren Never Say

Never om Justin Bieber lige har haft premiere i Danmark (aktuelt).

FortælleteknikInformation: Da artiklen er en fagartikel til et fagmagasin for filminteresserede højtuddannede og

studerende, har jeg vægtet det informative højest. Jeg skriver meget om genren og introducerer

fagudtryk og akademiske begreber.

Identifikation: Hvis man er filminteresseret handler artiklen generelt om en tendens, som man kan

identificerer sig med. Samtidig nævner jeg en masse eksempler på musikdokumentarfilm, så

læseren kan tænke: ”Nå ja, den har jeg også set”.

Fascination: Historien har i sig selv ikke særligt meget fascination med mindre, man allerede er

fascineret af dokumentarfilm. Men jeg har forsøgt at skabe fascination ved at bruge et levende sprog

samt sproglige vendinger, som fanger og bibeholder interessen. Fx ”beliebers” om Justin Biebers

fans, parolen ”sex, drugs and rock’n’roll”, “grånede lokker og rynker i smilehullerne”, ”Se & Hør-

tilfredsstillelse” og ”PR-maskine” m.m. Derudover nævner jeg i tal, hvor meget de store film har

solgt.

OpbygningMin underrubrik lyder således: Musikdokumentaren er for alvor vundet frem i de danske biografer.

Men hvad er det særlige ved dokumentarfilm om musik? Og hvorfor er filmene blevet så populære?

Derfor har jeg valgt følgende logiske opbygning af artiklen:

1. En indledning som fortæller at emnet er aktuelt (via Justin Bieber) samt eksemplificerer, at

musikdokumentaren er vundet frem i de danske biografer.

2. Et afsnit som i korte træk fortæller om genrens udvikling og leder op til at besvare, hvad det

særlige ved dokumentarfilm om musik er.

3. Et afsnit som mere konkret søger at besvare, hvad det særlige ved dokumentarfilm om musik

er og leder op til at besvare, hvorfor filmene er blevet så populære.

4. Et sidste afsnit som giver et bud på, hvorfor filmene er blevet så populære samt som

afrunding følger op på indledningen med Justin Bieber for at skabe en ramme om hele

artiklens historie.

Kilder

Mundtlige kilder:

Esther Wellejus, cand.mag med speciale i danske musikdokumentarfilm og ph.d.-studerende i

dokumentariske portrætfilm.

Jeg brugte Esther Wellejus som en oplagt ekspertkilde – primært til at besvare, hvad det særlige ved

musikdokumentarfilm er.

E-mail: [email protected]

Steffen Moestrup, uddannet journalist og bachelor i film- og medievidenskab og filmkritikere bl.a.

medredaktør på filmtidsskriftet 16:9.

Jeg brugte Steffen Moestrup som en oplagt ekspertkilde – primært til at besvare, hvorfor

musikdokumentarfilm er blevet så populære.


Kim Pedersen, formand for biografernes brancheforening Danske Biografer.

Det var meningen, at jeg ville have brugt Kim Pedersen som en oplagt partskilde og talsmand for de

danske biografer, men der kom ikke nogle brugbare svar, før det var for sent i forhold til deadline.

Til gengæld bekræftede han langt hen ad vejen mine konklusioner.


Skriftlige kilder:

Nichols, Bill (2001): »What Types of Documentary Are There?«. In: Bloomington et al (eds.):

Introduction to Documentary pp. 99-139. Indiana University Press.

Elkington, Trevor G. (2002): »Teknologi og virkelighed – i teori og praksis«. In: Kosmorama, nr.

229, pp. 98-111.

Pettersson, Palle, 2009: »Dokumentarfilm«. In: Kolstrup et al. (eds.): Medie- og

kommunikationsleksikon, pp. 114-116. Samfundslitteratur, Frederiksberg, København.

www.imdb.com – fakta om diverse film.

LæsertestLæser: Nils Oskar Smed, 24 år, studerer Æstetik og Kultur.

Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen?

Han synes den er spændende og relevant i forhold til det overordnede tema. Argumentationen

holder hele vejen.

Nævn de ting du husker bedst fra gennemlæsningen:

Han husker bedst det med, at genren har udviklet sig i takt med den generelle udvikling af

mediekulturen. Og så husker han også særligt det med, at musik virker godt rent dokumentarisk set,

fordi det giver god lyd på lydsiden. Dernæst husker han også det meste af det, der står om Justin

Biebers film, fordi han selv får lyst til at have en mening om det.

Hvad synes du om forside, overskrifter, faktabokse, billeder, billedtekster, citater etc.?

Han synes forsiden er flot, og han får lyst til at læse artiklen. Overskrifterne virker også fint. Det er

nogle velvalgte billeder. Citaterne fungerer rigtig godt – det er nogle skarpe citater. Der måtte dog

godt have været endnu flere citater. Faktaboksen fungerer fint og argumenter godt for den

opblomstring, der nævnes i artiklen.

Hvad synes du om indledningen?

Han synes indledningen er rigtig god – sproget er godt. Og det leder fint videre til resten af artiklen.

Gik du i stå undervejs i læsningen? Hvor?

Nej, han gik ikke decideret i stå, men han stoppede op for at kigge nærmere på billederne. Han

læste også faktaboksen, inden han læste sidste afsnit.

Var der steder, hvor du blev nødt til at læse teksten flere gange for at forstå indholdet? Hvor?

Der var to sætninger:

”Idoldyrkelsen og musikinteressen skaber baggrunden for den filmiske fortælling, og mytologien

omkring de inkarnerede stjerner – vores opfattelse af hvordan de gebærder sig – gør mennesket bag

den mytologiske status interessant.”

”Og når et heavyband som Metallica i Some Kind of Monster (2004) involverer en terapeut til at

løse bandets kriser og lader forløbet portrættere på film, så er det et eksempel på de tendenser, som

har flydt igennem nutidens mediekultur siden den første beboer frivilligt lod sig overvåge i reality-

tv-showet Big Brother, mener Esther Wellejus.”

Og ja, det bliver måske lidt akademisk sprogbrug her. Men han forstår, hvad der står, og han synes

egentlig, at det bliver rigtig godt og levende forklaret.

Hvordan fungerer sproget i artiklen?

Han synes generelt, at sproget er levende og letforståeligt. Enkelte steder er det lidt svært, som

nævnt ovenfor. Men på den anden side, kan han også godt lide, at der er variation i sætningernes

længde. Han synes desuden, at fagudtrykkene og de akademiske termer bliver brugt på en god og

letforståelig måde.

Susanne: Interview med Andreas:

Anne Sofie og jeg har skrevet en fælles artikel, men i det følgende vil jeg koncentrere mig om den,

jeg har skrevet alene.

Vinkel:

Til at starte med tænkte jeg, at min vinkel skulle være at det på mange planer (økonomisk,

produktionsmæssigt, personligt) er sværere at lave en dokumentarfilm end en spillefilm. Men

eftersom min artikel er et (portræt)interview, så var jeg nødvendigvis nødt til at lade det være meget

op til min kilde, hvad min endelige vinkel skulle være.

Da jeg så mødtes med Andreas Dalsgaard, ja så viste det sig, at det slet ikke var sådan, han

så det.. Hans tilgang var rimeligt ens, uanset om det var doku eller fiktion, og han fortalte tilmed, at

for ham (som har lavet en del dokumentar) var det endda lettere at få økonomisk støtte til det.

Efter at have opklaret det prøvede jeg mig frem og fandt ud af at det interessante måske

nærmere lå i hans arbejdsmetoder. Dertil kom at jeg ud fra min research vidste, at han fokuserer

meget på den gode historier og mennesker.

Så derfor endte min vinkel – ud fra stoffet – mere med at blive noget i stil med:

Jeg vil fortælle at AD er en instruktør, der ikke synes, der er den store forskel på at arbejde med

doku og fiktion, men at det vigtige i stedet er karaktererne og historien.

Det vil jeg fortælle, fordi det betyder, at han, uanset om det handler om doku eller fiktion,

derved kommer til at skabe film med mennesker i centrum, der ikke blot afspejler en historie men

også ham som person.

Jeg valgte at skrive denne artikel, fordi det er en genre, jeg ikke har prøvet før, og fordi vi

skriver til EKKO, der ofte bringer store interviews, virkede det oplagt. Desuden er det lidt et

fagmagasin, og derfor er en filminstruktør oplagt. Hertil kommer han har erfaring med både doku

og fiktion, og det er oplagt i forhold til temaet Dokumentaren på det store lærred.

Aktualiteten kommer i spil gennem temaet, og desuden fandt jeg jo ud af, han har en masse

projekter undervejs.

Min artikel vægter i høj grad identifikation i forhold til målgruppen, men den

rummer også en del information om måden, en instruktør arbejder på. Desuden er det ofte

fascinerende at komme bag om jobs, der har lidt ”glamour” og mystik over sig så son filminstruktør.

Artiklen er opbygget svagt over den tredje fortællemåde. Det valgte jeg, fordi det var

oplagt med et interview, hvor vi faktisk mødtes ansigt til ansigt. Desuden er det, fedt det er i hans

kvarter – det fortæller jo også noget om ham. Desuden skaber det billeder.

Kilder:

Andreas Dalsgaard: [email protected], tlf 41165682.

dfi.dk, Afghan muscles og Bogotá forandring (film).

Andreas fylder selvfølgelig meget som kilde. Det andet var til baggrund, research og for at kunne

tale om hans arbejde.

Til baggrundsartiklen med Anne Sofie brugte vi følgende kilder:

Ib Bondebjerg: mobil: 60241164. (vores ekspert).

Skriftlige: denstoredanske.dk (kun verificerede artikler), dfi.dk (også statistik herfra), Bill Nichols:

Introduction to Documentary.

Læsertest (af egen artikel):

Læserens navn: Rasmus Christian Jørgensen tlf:28701030

køn: Mand alder: 22 erhverv: Selvstændig fotograf/studerend email: [email protected]

Hvad synes du - kort fortalt - om artiklen/indstikket?

Jeg synes det er rart at opleve at man får noget praktisk viden om hans arbejde.

Der er 3 niveauer – fortid/ baggrund, væremåde/personlighed og væremåde med kameraet/følelser..

det er fedt at de flyder sammen og at man finder ud af at filmen fortæller ligeså meget om ham som

selve indholdet.

Til hans kæreste hvis han spurgte til artikeln: Den er inspirerende – fordi det handler om den måde

han laver film på. Man lærer noget af hvad han gør. Det kunne være en artikel i en fagbog.


Setting – hvor vi er. Og hans personlighed - hans udgangspunkt i hvordan han laver film. Jeg tænker

på ham og hans kamera der filmer mr. T. - at han snakker om det ægte og det iscenesatte ægte.



Første spread: super lækkert – dybt og harmonisk. Mange lag – hans blik – han er tilstede i det han

skuer ud på. Kameraet: han filmer.. hans syn på verden..

Det er rart det er i sort hvid.. Det skaber fokus.

Faktaboks: Den kiggede jeg ikke så meget på... det gør jeg sjældent..

Billeder: God harmoni.. dejlig, stor forskel, og de er relevante relevant, fordi han laver film, og

man ser noget fra hans film.


Rart at blive ”filled in” med hvor vi er.. man får nogle billeder på, og får at vide hvem han er.

Studsede over det med at få SU – lyder degraderende... (mig: Men han sagde det selv).

Danner du dig et billede af det/de menneske(r), der optræder i artiklen? Kan du se dem for dig?

Ja... Både familien på cafeen og Mr. T – krumbøjet, skæv forfatter. Og ham der tabte valget..

Billedsproget er rigtig fint – det er rart at det er der for en grund, og ikke bare fordi det skal være

der.


Ja.. men ikke på grund af teksten.. Et sted mangler du et ” og et andet sted er der et mellemrum for

meget.


Underrubrikken. - ”her taler han om”... Måske mere ”jeg har talt med”.. Det er mere

interviewagtigt...

Hvordan fungerer sproget i artiklen/indstikket?

Dejligt flydende. Det er ikke staccato og for korte sætninger. Jeg kan godt lide fylde og lange

sætninger... så bliver man ledt hen til det næste og er ligesom i gang.

Jeppe: Mellem virkelighed og propaganda

Generelt om idéudvikling og vinklingJa min artikel blev jo ikke noget mesterværk. Det skyldes primært problemer i idéudviklingsfasen,

hvor jeg havde svært ved at indkredse emne og vinkel til min artikel. Jeg valgte emnet på baggrund

af Michael Moores gennembrud med dokumentaren på det store lærred. Jeg synes, at det var oplagt

at undersøge grænsen mellem dokumentarfilm og propaganda. Hans film blev enormt populære og

anmelderroste samtidig med, at de vakte megen debat og af mange blev stemplet som propaganda.

Det er en væsentlig problemstilling, som bør debatteres. Og i forhold til vores overordnede tema,

synes jeg egentlig, at artiklen passede okay indstik. Men emnet viste sig at være meget komplekst

og ikke særlig egnet til artikelformatet. Det gik desværre op for mig lidt for sent, ellers havde jeg

nok valgt et mere egnet emne.

Jeg kæmpede som sagt i lang tid med at finde en skarp vinkel, som kunne gøre det nemmere for

både mig selv og læseren at finde hoved og hale i emnet. Jeg endte som sagt med følgende

fortællesætning: ”Jeg vil fortælle, at det kan være svært at skelne mellem dokumentar og

propaganda.”

Umiddelbart lyder den jo udemærket, men det viste sig, at det var svært at dokumentere påstanden.

Både definitionen på propaganda og definitionen på dokumentar har affødt omfattende akademiske

diskussioner, hvorfor emnet egner sig mere til en diskussion end en skarp vinklet artikel. Det betød,

at artiklen blev for ufokuseret, og i stedet fremstår mere som en diskussion af ovennævnte

problemstilling. Emnet er som sagt meget abstrakt, hvilket artiklen også bærer præg af. Fordi det

var svært at konkretisere emne og vinkel, besluttede jeg, at artiklen skulle være et slags oplæg til

debat, som man af og til ser i magasiner.

Mundtlige kilder:Mads Einar Nielsen, PhD stud i historie og propagandaforsker, Aarhus Universitet.

Tlf: 89422456

Mail: [email protected]

Steffen Moestrup, Uddannet journalist og Cand. Mag. I Filmvidenskab, KU. Filmkritiker med

særlig fokus på dokumentarfilm og medredaktør på filmtidsskriftet 16:9.

Tlf: 51906213

Mail: [email protected]

Skriftlige kilder:Joseph Goebbels, Propagandaminister i Naziregimet.

Skriftlig kilde (Citat fra hans dagbog 1942)

Research:Diverse hjemmesider og artikler fra internettet.

Jeg brugte to mundtlige kilder til min artikel – begge velegnet til emne og vinkel. Jeg synes, en

ekspert i henholdsvis propaganda og dokumentarfilm var oplagt i forhold til artiklen. Men i og med

at jeg havde svært ved at vinkle skarpt, blev mine interviews lidt for ufokuserede. Jeg havde ganske

enkelt ikke gjort min forresearch godt nok, hvilket betød, at jeg ikke hundrede procent vidste, hvilke

svar jeg fiskede efter i mine interviews. Jeg fik dog nogle ok svar med hjem, men set i bakspejlet

havde det været nemmere at skrive en mere fokuseret artikel, hvis jeg havde haft nogle mere

fokuserede interviews.

Jeg valgte at inddrage Joseph Goebbels for at skabe identifikation hos læseren. Det er en person

folk kender og der sættes ofte lighedstegn mellem ham og propaganda. Citatet fra hans dagbog var

et godt input til artiklen og egnet til at belyse problematikken. Samtidig er han svær at komme

udenom i en diskussion som denne.

CasesSet i bakspejlet burde jeg måske i højere grad have taget udgangspunkt i Michael Moores film og

brugt dem som gennemgående case. På den måde kunne jeg have taget emnet ned af

abstraktionsstigen og gjort det nemmere for læseren at forholde sig til. Det havde øget

identifikationen hos læseren.

Jeg inddrog Inside Job for at gøre artiklen mere aktuel, da denne netop har haft premiere i få danske

biografer. Samtidig fungerer denne som et konkret eksempel på problemstillingen, som kan gøre det

mere nærværende for læseren. Igen kunne jeg måske med fordel have ladet den fylde mere i

artiklen.

LæsertestTestperson: Martin Lykke Nielsen

Tlf: 22393983

Alder: 25 år

Erhverv: Studerer Cand. Public


Det er en meget fin artikel. Det er et spændende emne, og jeg har tit selv tænkt på, hvor meget

Michael Moores film egentlig er propaganda. Jeg synes måske artiklen er en smule abstrakt og det

kunne have været rart med nogle eksempler fra Michael Moores film. Men det er en interessant

diskussion, men dog lidt svært at tyde konklusionen. Propaganda-begrebet bliver lidt svævende.


Passagen med Goebbels. Den fungerer meget godt.

Propagandaeksperten første udsang. Det er meget interessant med det ideologiske aspekt.

Jeg bed mærke i formuleringen: ” Ihvert fald set med replubikanerøjne” i henhold til

problemstillingen med Inside Job. Den er jeg ret vild med.


Overskriften er lidt akademisk.

Billederne er ok, men Charles Ferguson billedet er måske lidt stenet i forhold til vinklen.

Kan godt lide Michael Moore står alene på forsiden og giver meget luft. Men der er måske lidt

meget plads nederst til venstre. Man kunne eventuelt have startet med artiklen der.


Den er måske lidt kedelig. Kunne måske have været fedt med en scene, cliffhanger eller nogle

fængende spørgsmål.


Nej den var rimelig let læst. Der er var nogle problematiske passager.


Nej, det var der ikke umiddelbart. Jeg synes, at indholdet var let forståeligt.


Jeg synes, at artiklen er ganske godt skrevet. Sproget fungerer fint og er hverken for akademisk

eller for overfladisk.

Anne Sofie: ”Tættere på virkeligheden”

Jeg har i denne arbejdsrapport taget udgangspunkt i min egen artikel ’Tættere på virkeligheden’

men nævner også lidt om Susannes og min artikel ’Dokumentaren skal spiller i en biograf nær dig’.

Vinkel: Med udgangspunkt i vores tema ’Dokumentaren på det store lærred’, ville jeg belyse

konceptet DOXBIO. Det passede ind i vores temaramme, og var et fint eksempel på dokumentarens

fremgang i biograferne.

Argumentation for, hvorfor I har valgt at skrive de enkelte artikler: Jeg valgte

DOXBIO fordi det var et godt eksempel på vores overordnede vinkel. Et koncept som DOXBIO har

netop kunne overleve fordi der er en voksende interesse. Dette ses tydeligt på den fordobling af

tilknyttet biografer (20 til 40), der er sket på et år. Derudover har DOXBIO kun eksisteret et års tid,

derfor er det ikke sikkert at alle ved hvad det er endnu. Derfor synes jeg at det ville være spændende

at tage læseren med på en lille rejse ind i konceptet, så de ved hvad det går ud på. Ekkos målgruppe

er filminteresserede, og derfor finder jeg DOXBIO relevant for en målgruppe som dem. Grunden til

min artikel blev bygget op efter den 3.fortælle måde, var for at skabe variation i vores magasin. Det

kunne sagtens også have været en tung baggrundsartikel om DOXBIO, men så ville artiklerne

komme til at ligne hinanden for meget.

Hvordan prioriterede I forholdet mellem information, identifikation og

fascination: Information og identifikation har jeg lagt meget vægt på i min artikel. Jeg har

bevidst valgt at beskrive min oplevelse meget intenst så min læser kunne følge mig hele vejen

igennem historien. Jeg ville gerne have at læseren føler at de var en tur i DOXBIO sammen med

mig. Derfor har jeg også lagt en masse information ind omkring DOXBIO og Øst for Paradis, så

læseren kan få information omkring den ’rejse’ jeg tager dem med på.

Overvejelser over jeres opbygning: Som sagt valgte jeg at opbygge artiklen efter den

3.fortælle måde for at få lidt variation i magasinet. Jeg synes også artiklen bliver let læselig, og

bliver en god modvægt til de andre længere dybe artikler. Det vil give læseren mere variation i sin

læsning af magasinet. Den 3. fortællemåde har jeg valgt fordi det var en god måde at formidle min

biografoplevelse på.

Kildeliste:

Research:

Diverse artikler om DOXBIO på nettet

Doxbio.dk

Cphdox.dk

Paradisbio.dk

Dfi.dk

Mundtlige kilder:

Ole Bjørn Christensen, tidligere direktør hos Øst for Paradis, nuværende deltidsdirektør hos Øst for

Paradis.

Baggrundsartikel, ’Dokumentaren spiller i en biograf nær dig’:

Ib Bondebjerg, professor hos film og medievidenskab København Universitet

Desuden en analyse af jeres arbejdsproces: Min arbejdsproces startede godt ud. Da vi

havde fastlagt et emne for magasinet og et emne jeg ville belyse, var det lige til at gå til. Susanne og

min baggrundsartikel blev skrevet i god tid og vi var tilfredse. Desværre mødte jeg en stopklods da

jeg skulle skrive om DOXBIO. Jeg havde forgæves ringet to dage i streg til deres hovedkontor og

valgte derfor at skrive en mail. De skrev tilbage at jeg var mere end velkommen til at ringe og

henviste til et mobilnummer. Derefter brugte jeg yderligere to dage på at ringe til både

hovedkontoret og det opgivet mobilnummer… men intet svar. Jeg måtte derfor gribe min artikel

anderledes an. Havde lagt en plan B i tilfælde af at jeg ikke kunne få fat i DOXBIO, og måtte til

min store irritation tage den i brug. Mine fakta afsnit måtte blive uden citater og det som skulle

fortælles skulle vægtes anderledes. Til gengæld gik vores layout del rigtig godt og jeg var meget

glad for måden vi hjalp hinanden på i gruppen. Synes at på trods at mine problemer med artiklen så

blev mit layout rigtig flot.

Læsertest på ’Tættere på virkeligheden’

Læserens navn: Pil Rix Rossel

Tlf: 27 64 91 91

Køn: kvinde

Alder: 25

Erhverv: film og tv studerende

Email: [email protected]


Jeg synes den fortæller fint om DOXBIO. Men jeg synes indledningen er for lang, og du bliver som

læser i tvivl om hvad du skal. Specielt arkitektforeningen var misvisende. Hvem udtaler sig på Øst

for Paradis vegne? Men udover det synes jeg den er enormt godt skrevet.


Arkitektforeningen husker jeg bedst fordi det var det jeg studsede over, og selvfølgelig DOXBIO

fordi det nævnes mange gange. Og så kan jeg godt lide det beskrivende


Bliver i tvivl om billedet. Ville gerne have lidt mere tydeligt billede, eksempelvis DOXBIOs logo.

Overskrift rigtig god. Mangler citater, specielt i Øst for Paradis delen.


Den er for lang og der står for meget om hvad det ikke er. Altså ville gerne have en bedre

information om DOXBIO-turen.

Dejligt med noget beskrivende fordi man kan se det for sig, men der må bare ikke være så meget

som her.

Hvilken fornemmelse fik du af et evt. sted/rum?

Fik fornemmelsen af et hyggeligt rum, foyeen og cafeen fik man en god fornemmelse af. Der måske

ikke så meget beskrivelse af biografsalen..

Danner du dig et billede af det/de menneske(r), der optræder i artiklen? Kan du se dem for dig?

Kan godt se Mette Vibe Utzon for mig, ville gerne høre mere om debatten.


Nej, kun et sted ved billedteksten troede jeg det var en del af teksten.


Nej


Meget fortællende og let læseligt. Der er ikke nogen steder hvor man ikke forstod ord. Det havde

jeg ingen problemer med.

Har du andre kommentarer til?

Jeg synes godt den kunne være lidt længere. Altså lidt om filmen og lidt mere om billedet. Kan godt

skæres i indledningen og slutningen. Men en god artikel, den føles som en rejse og den slår en

krølle på halen.

1

Arbejdsrapport til magasin-produktion

Medievalg: UD&SE og tema om stolen

Gruppe: Benjamin, Nanna, Katrine og Line K.

Vi har i det samlede magasin bredt os ud over seks forskellige typer af magasinartikler: En baggrundsartikel ”Designstolen –menneskets bedste ven”, en fotoreportage og en reportage ”En stol bliver til”, en kommentar/analyse ”Sådan vælger du din siddeplads” og tre portrætinterviews under titlen ”En mand og hans stol” og en voxpop, hvor vi har testet folks intimgrænse på offentlige stole.

Artikeltyperne er alle typiske genrer i det medie, vi har valgt som udgiver. Desuden har vi valgt at skrive vores artikler i de former for at få spredning i de journalistisk genrer, såvel som i læseroplevelsen.

Stolen, som ikke kun er et stykke hverdagsdesign, men en genstand som i høj grad fortæller noget om hvem vi er.

Overvejelser omkring den valgte tematik

”Stolen” som valgt tematik gør sig dårligt i forhold til et nyheds-‐ og et aktualitetskriterium, men da vores medie ofte beskæftiger sig med ikke-‐historier, godtgøre det vores valg af overtema. Ud&Se bringer ofte artikler, der i højere grad spiller på identifikation og fascination, således gør vores tillæg det også.

Læsesituationen og valgte tematik

Den særlige læsesituation som knytter sig til mediet, understøtter den valgte tematik. Magasinet som læses af målgruppen på togrejsen, tages også med hjem. På togrejsen er der ringe konkurrence fra andre medier, og er en situation hvor læseren kan fordybe sig i noget utraditionelt. Derfor kan det lidt utraditionelle emnevalg forsvares, hvilket det måske egentlig ikke behøver. Design og en stol som genstand bruges af alle, og er dermed relevant for mange læsere.

Målgrupperefleksioner

Ud&Se’s læsere repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning, og vi går ud fra at ca. halvdelen er kvinder. Ift. til identifikation, kan det faktum at både fotoreportagen, baggrundsartiklen og de tre portrætter er med mænd som hovedpersoner, hvilket kunne være et problem ift. de kvindelige læsere.

Ifølge Ud&Ses egen analyse af målgruppe til annoncører, er læserne kulturelt interesserede og forbruger ugentligt både skøn-‐ og faglitteratur. Derfor er Nannas portrætserie, hvor netop en forfatter er portrætteret også velvalgt.

2

Forholdet mellem information, fascination og identifikation har vi i indstikket prioriteret og overvejet som følger:

Nannas portrætserie om tre mænd og deres stole, lægger mest op til identifikation. Her er det især portrættet med Claus Holmgaard, der er kommet ud for en ulykke som på modtageren kan virke identifikationsskabende. I forhold til hele portrætserien, etableres der direkte forbindelse til læserens virkelighed, da alle læseres kan forholde sig til at have en stol, at arbejde på en stol osv. Alle kan genkende dét at sidde på en stol. Sidstnævnte er gældende for alle artikler.

I Benjamins fotoreportage/reportage er fascinationselementet meget tilstedeværende. Det fascinerende element består i, at man ud af ”slumtræ” kan bygge en stol på kun 20. minutter. Læseren kan forholde sig til det at bygge en stol, men selv at udføre det, er sandsynligvis noget de ikke har forsøgt sig med. Stolebyggeren, Kasper Liisbjerg, er en slags Bonderøven på DR1 for stole. Han bygger simple stole i træ, har vildt langt hår og gør noget, vi måske drømmer om, men aldrig ville gøre.

I Lines reportage Designstolen – menneskets bedste ven består Informations elementet i, at man får noget meget konkret at vide om Finn Juhls og i et designhistorisk perspektiv. Fascinationselementet er selve den dyre høvdingestol og indblik ind i en lidt ”eksotisk” verden som erhvervet som vurderingsekspert er. Et vouyeur-‐blik ind i en, for de fleste ukendt auktionsverden. Identifikation (alle modtagere har en stol, har siddet i en stol, de sidder formentlig ned i en stol og læser. Det er et emne alle forholder sig kropsligt til hver eneste dag). Desuden endte Peter Tholstrup, min stolespecialist fra Bruun-‐Rasmussen

I Katrines analyse/voxpop består informationsdelen i, at læseren får noget viden fra en ellers ikke så tilgængelig forskningsrapport.

Lines overvejelser omkring kilder og dermed hele artiklen:

At besøge sin kilde flere gange er givende. Kilden fortalte mere til et kendt ansigt, end dagen før. Kilden var klart mere afslappet, hvilket også viste sig givende i en fotografsituation, hvor jeg gerne ville have et billede hvor kan smilede og så veltilpas ud i ”sin” høvdingestol.

I de indledende kildeovervejselser, ville jeg oprindeligt gerne have interviewet en auktionarius fra Bruun-‐Rasmussen. Dvs. en profession man har set i diverse tv-‐programmer og som læser har et forhold præget af afstand og dermed fascination. Det er en lidt eksotisk profession, hvor min aktuelle kilde, stoleekspert, er mindre eksotisk. Han var langt mere egnet til et personligt portræt, hvilket også endte med at være mere personlig portræt af hans profession og hans forhold til Wegner som dog er underlæggende i artiklen.

Nannas overvejelser omkring kilder og dermed omkring hele sin portrætserie:

Min ide gik fra start ud på at lave tre portrætter af tre mennesker, der på en eller anden måde har et særligt forhold til en stol. Før jeg gik i gang, overvejede jeg følgende kilder:

3

En bankdirektør, en kiropraktor, en kørestolsbruger, en ældre person på et plejehjem, der havde fået lov at vælge én stol at få med på plejehjem. Designeren og forfatteren var også med fra starten, mens Claus Holmgaard kom til i sidste øjeblik som repræsentant for en, der vælger sin stol af ergonomiske årsager. Således præsenterer min artikelserie portræt af en, der laver kunst i sin stol, forfatteren, en der laver stole fra en anden stol, designeren og afslutningsvis en, der har en stol, der er bestemt af en rygskade.

Der er ikke nogen særlig grund til, at der ikke indgår kvinder i min portrætserie, udover at jeg fra starten havde overskriften ”En mand og hans stol” i hovedet.

Med hensyn til artiklernes form, var jeg meget i tvivl om, hvordan de skulle bygges op. Først havde jeg skrevet hvert enkelt portræt som små reportager, men da jeg mødtes med gruppen og snakkede om det, blev vi enige om, at portrætterne skulle fremstå i en mere skarp form, som Ud&Se ofte benytter sig af; hvor der udelukkende er gengivet spørgsmål og svar. Således kommer der også en bedre balance i det samlede tillæg, hvor vi præsenterer flere forskellige artikelformer.

Vores samlede arbejdsproces i gruppen

Det gik godt: Vores samarbejde har fungeret meget optimalt. Vi har mange forskellige kvaliteter i gruppen.

Det gik mindre godt: Forskellige indtryk fra gruppen: For dårligt forberedt inden et interview skal foretages, for lidt research på hvem kilden er, har svært ved at følge en artikel til dørs – at få den færdig til tiden.

Ved en eventuel ny magasinproduktion bør den samme fotograf tage alle billeder, således at alle billeder bliver trykt i samme stil.

Da Stolen er et bredt emne, måtte vi naturligt vælge en hel del vinkler fra. Vi havde snakket om at lave en side kun med ”gadgets”, sjove facts og tegninger, som de har i det rigtige Ud&Se, men det fik vi desværre ikke plads til.

Til baggrundsartiklen om Finn Juhl og møbeldesign ville en tidslinje med de væsentligste danske møbelklassikere, som i øvrigt er nævnt i artiklen, have været fint. Desværre var tiden for knap.

Kildeliste med navne og telefonnumre:

”Designstolen –menneskets bedste ven”

Peter Tholstrup, vuderingssagkyndig ved Bruun-‐Rasmussen Aarhus, kontakt: tlf: +45 2570 6942, e-‐mail: p.tholstrup@bruun-‐rasmussen.dk

Lars Dybdahl, overbibliotekar ved Danmarks Kunstindustrimuseum, kontakt: tlf.: 33 18 56 54

4

”En stol bliver til”

Kasper Liisberg, kontakt: tlf. 20985260

Alexander Muchenberger, kontakt: e-‐mail: [email protected]

Ulla Maria Aude, kontakt: [email protected]

Nikolaj Lorentz, kontakt: [email protected]

”Sådan vælger du din siddeplads”

Henrik Høgh-‐Olesen, kontakt: tlf. 89424943

Trine Brun Petersen, kontakt: tlf. 30220211

Maiken Kasdorf, kontakt: E.-‐mail: [email protected], tlf: 29829149

”En mand og hans stol”

Louis Jensen, forfatter, kontakt: Tlf. 86142160

Hans Sandgren Jakobsen, designer, kontakt: Færgevej 3, Grenaa, tlf: 86320048

Claus Holmgaard, kontakt: Illerupvej 69, 1.tv, Aarhus, tlf: 31316965

Desuden bogen “Design: Stolen” af Lars Dybdahl og Ida Engholm

Læsertest

Maja Meldgaard, 21 år

Kommende studerende, aflsuttet HHX

[email protected]

tlf: 28155206

Læser artiklen ”Designstolen – menneskets bedste ven”

”Det er mest bare snak om stole”

”Artiklen virker lidt som en novelle til start – lidt forvirrende i et blad, at det pludselig lyder som en historie”

”Det er godt at den er meget letlæselig. Det er en sød lille historie”

5

”Jeg lærte noget nyt om forskellige designs, som jeg ikke kendte til i forvejen, eks. høvdingestolen har jeg aldrig hørt om. Jeg forestiller mig, det er noget, der er godt at vide en dag.”

Billeder: fin fordeling af billeder

”Igen med indledningen har jeg det sådan: er jeg lige blevet smidt ind i en handling, er det en artikel eller hvad? Læser videre fordi det fanger mig.”

”I starten tænkte jeg, det var et sted som et venteværelse. Senere fornemmelse af at det var et auktionshus. ”

”Jeg savner at høre mere om ham hovedpersonen, han snakker kun om stole”

”Det var en meget troværdig artikel, man kan mærke at journalisten rent faktisk har været der, det er beskrevet meget som om hun har været der, mener jeg, også fordi man ikke rigtig ved, hvordan sådan et auktionshus ser ud, så det er vigtigt, man får stedet præsenteret godt.”

”Jeg kunne sagtens se den her artikel i Ud&Se, det er typisk dem at have sådan en lille hyggelig historie om et sted, man ikke selv har været.”

Frederik Fjordside Linde

61686566, [email protected]

23, studerende

Har læst portrætserien: En mand og hans stol

”Overordnet er det spændende med en ting så banal som en stol. Men for at sådan et emne skal kunne holde, skal vinklen tage en ekstra drejning, som jeg savner lidt”

”Det mest interessante portræt er klart forfatteren. Han virker til at have mest sjovt at sige om sin stol plus at der bliver stillet lidt anderledes spørgsmål som ”Har din stol nogle hemmelige funktioner?”

”Portrættet af manden med Gravity-‐stolen virker for reklameagtigt med stolen Gravity. Jeg vil gerne have haft en mere personlig beretning end kolde facts om stolen”

”I portrættet af forfatteren er der mange gode citater, man identificerer sig med, såsom det med børn, der vipper på stolene var godt, fed vinkling”

”Generelt kunne spørgsmålene have gravet dybere, når man føler man er nået til bunds i en sag skal man vinkle den endnu bedre -‐ jeg mangler at få noget at vide, jeg ikke selv vidste, jeg ville vide om stolen”

”Der mangler noget, hvor jeg tænker ”wow” – fedt at have en med der hungrer efter at sidde ned. I stedet for at sige ’hvad betyder en stol for mig’ – herefter en mere underlig vinkel. Mere personligt, hvis det var Johnny Depp ville det være interessant at høre om noget, han virkelig

6

havde nørdet udover skuespil -‐ jeg vil gerne have fat i mere omkring personen og ikke alt om stolen”

Husker bedst: vippe på stolen, rute på stolen, slidt gulvtæppe, i det hele taget bedre formulering fra forfatteren, hyggeligt at læse.

Billederne: ”Første og sidste portræt var gode. Midterste billeder for mørke. Savnede forklaring på stolens navn – Gravity – han ser lidt alien-‐agtig, ud. Det er svært at se hvad det er for noget, ham designeren sidder på”

”Jeg blev lidt overrasket over, at der pludselig var 3 mænd. Men måske havde jeg bare ikke læst underoverskriften”

Laura Dombernowski, 28

Ph.d. studerende i kinesisk og statskundskab

Tlf:

Har læst hele tillægget men koncentreret dig om ”Designstolen – menneskets bedste ven” og ”En stol bliver til”

”Designstolen – menneskets bedste ven”

”Den første artikel er for lang ift. indholdet. Enten skal den give et rigtig godt indblik i, hvad dansk design er, eller også skal den give en god guide til hvordan, du finder den rigtige stol. ”

”Der er for mange billeder af denne høvdingestol”

”Der er for mange akademiske ord, såsom nonfigurativ kunst? I det hele taget for meget kunsthistorisk sprog”

”Man er i tvivl om, hvor man er (altså bruun rasmussen)”

”Det virker lidt som en reklame for Bruun Rasmussen”

”Der står klunker 3 gange på én linje”

”Hvis jeg ikke var blevet bedt om at læse det, havde jeg ikke læst den, fordi den er for lang”

”En stol bliver til”

”Underoverskriften forstår jeg ikke. Den skal være mere præcis”

”Der er for mange billeder af Kasper”

Overordnet på bladet:

7

”Indledningen blev jeg nødt til at læse flere gange. Det er forvirrende med sammenligningen af et menneske og et L. Det er et dårligt billede på, hvordan en stol ser ud – et L eller en trappe”

Arbejdsrapport for magasinopgave Deadline: 15. April

Gruppe: Lone, Malene, Birte og Line J

1

Arbejdsrapport for magasinet Psykologi Magasin: Psykologi Emne: Hvorfor bliver vi gift? Fortællesætning: ”Vi vil fortælle, at mange gifter sig af andre grunde end bare af kærlighed” 1. Valg af emne Vores gruppe bestod af Lone (Lingvistik), Malene (Nordisk), Birte (Dansk) og Line (Kinesisk), hvor især kinesisk umiddelbart skiller sig lidt ud. Vi talte først bredt om mulige emner, hvor alle fag kunne mødes, og hvor muligheder for at skrive en relevant og interessant artikel var tilstede. Med det udgangspunkt blev vi enige om ”ægteskab og kærlighed”, hvor forskellige artikelforslag kom på bordet. Hurtigt skærpede vi fokus til ægteskab og årsager, hvor vi drøftede de kulturelle, historiske, samfundsmæssige eller religiøse baggrunde. På den måde kunne ”nordisk/dansk” med deres faglighed behandle både historisk- og kulturelle årsager og tendenser til ægteskabet i Danmark. Lingvistik kunne have fokus på italesættelsen af ægteskabet eller ”tilsigelsen” i forskellige religioner, og kinesisk kunne have en mere samfundsmæssig vinkel på ægteskabet. 2. Valg af magasin Vi lagde os hurtigt fast på, at vores medie ikke skulle være et traditionelt bryllupsmagasin, med stort fokus på servicejournalistikken. Vi ville derfor heller ikke bringe annoncer for brudekjoler mm., da spørgsmålet var ’HVORFOR giftes’ – dvs. Ikke udgangspunkt i ’AT giftes’. Valget faldt på ’Psykologi’, hvis målgruppe de beskriver som ”mænd og kvinder over 25, som gerne vil læse om selvudvikling og samfund”. Dog har vi valgt at fokusere på målgruppen: Kvinder over 25, da magasinet både i layout og indhold klart henvender sig primært til kvinder, hvilket vi har skrevet de enkelte artikler med for øje. Vi valgte, at vi ville skrive til næste nummer (april udgaven), da det passer fint med årstiden. Mange bliver gift i foråret eller om sommeren, og artiklerne kan derfor skabe identifikation hos mange, som enten selv skal giftes eller skal til et bryllup. Vi lægger op til at temanummeret kan give inspiration til selvindsigt eller stof til diskussion og eftertanke. 3. Vinkelsætning ”Hvorfor gifter vi os?” virker som et banalt spørgsmål, og det umiddelbare svar vil for mange ’kærlighed’. Så enkelt er det dog ikke, når der graves dybere. Vi ville selvfølgelig gerne have nogle skarpe vinkler på vores artikler, og udgangspunktet var derfor, at sætte fokus på nogle alternative årsager til ægteskabet. Af nyhedskriterier er identifikation afgørende, da en stor del af målgruppen selv har spørgsmålet om ægteskab inde på livet - enten i forhold til deres eget, vennernes eller børnenes ægteskab. Fascination kommer også i spil, da for eksempel penge bliver nævnt som årsag for ægteskab. Ligeledes er Carl-Mar Møller, som indleder magasinet, en kontroversiel selvudnævnt ekspert, hvilket vækker ’godt det ikke er mig’-tanken hos læseren. Artiklerne om de kinesiske brude og de ase-tro hedninge rummer med de mange forklaringer en høj grad af information. Samlet set er de fleste af artiklerne dog skrevet med identifikationskriteriet for øje. 4. Valg af artikler og opbygning Vi har valgt, at hver artikel skal dække sit eget aspekt af en eller flere årsager til at blive



2

gift. Primært for at ramme flere forskellige i målgruppen, men også for at vise den diversitet, som ligger i emnet. Artiklerne varierer derfor også stilistisk. For eksempel er artiklen ”Bryllup vigtigere end kærligheden” skrevet ud fra den tredje fortælle måde, mens artiklen om de kinesiske kvinder er opbygget mere som en nyhedsartikel. Artiklen om ”Lov ikke mere end du kan holde” og ”Kærligheden blomstrer i digternes by” er opbygget omkring nogle cases, hvor der er fokus på de personer, som optræder i artiklerne. Rækkefølgen af artiklerne er sat ind, så de kan komplementere hinanden, men samtidig har vi også tænkt på vægten af henholdsvis to- og tre-siders artikler. Vi har valgt at sætte artiklen med Carl-Mar Møller ”Kvinder presser mænd til ægteskab” først, fordi han er en kendis og en provokatør. Vi mener, at det kan være med til at indlede interessen i indlægget. Umiddelbart efter kommer artiklen om ”Unge kristne: Den eneste ene for altid”. Det er en stærk kontrast til Carl-Mar Møllers pointer og aspekter af ægteskabet. Af samme grund kommer artiklen om de kinesiske kvinder lige efter, da dennes fokus på materialisme står i stærk kontrast til det religiøse aspekt. Desuden har artiklen en underholdningsværdi i den fascinerende og kontroversielle vinkel på ”pengene som årsag”. Af rent praktiske årsager, kommer tresiders artiklen ”Kvinder: Bryllup vigtigere end kærligheden” herefter, da det passer med, at den næste artikel er to sider. Desuden betragter vi denne artikel som meget central for temanummeret, og det passer godt, at den kommer i midten. Herefter kommer artiklen om de asetro ”Lov ikke mere end du kan holde”, da denne artikel igen sætter fokus på noget alternativt. Det handler om en meget anderledes tro – modsat forgående artikel om det traditionelle bryllup og bruden. Til sidst afslutter vi med artiklen ”Gift to gange: Kærligheden blomstrer i digternes by”. Denne artikel afrunder meget godt hele indstikket med fokus på at gifte sig anden gang. Vi mener i gruppen, at de varierende artikeltyper passer til magasinet som genre, men også til selve magasinet ”Psykologi”. Samtidig skaber de forskellige stilistiske skrivemåder dynamik og variation i indstikket. 5. De individuelle artikler Herunder har hvert gruppemedlem reflekteret over egne artikler. Malene: ”Kvinder presser mænd til bryllup” og ”Kvinder med Princessedrømme: Bryllup vigtigere end kærligheden” 1. ”Kvinder med princessedrømme: Bryllup vigtigere end kærligheden” Vinkelsætning/fortællesætning: Jeg vi fortælle, at kvindernes drøm om det store bryllup tilsidesætter – og er vigtigere end – kærligheden. Det vil jeg fortælle, fordi det er kontroversielt at sætte ord på den iscenesættelse, som brylluppet derved er et udtryk for. Jeg ville gerne skrive en artikel, der på én gang fascinerede (’godt det ikke er mig’) men samtidig også skabte en identifikation (’jeg er bange for, det var/er/bliver mig’). Læsertesten bekræftede at det i nogen grad var lykkedes. Konflikten mellem kærlighed og egoisme bliver sat tydeligt op, hvilket også er væsentlig ind i den meget individualistiske tid, vi lever i. Fravalg af vinkel: I forbindelse med vejledning med Troels, blev jeg opmærksom på, at mit første udkast til en fortællesætning ikke levede op til nyhedskriterierne. Historien var fortalt alt for mange gange før. Jeg brainstormede derfor en del på ny. Jeg overvejede at få fokus



3

på manden; hvorfor lader han hende styre? Jeg blev dog enig med mig selv om, at fortællesætningen derved kom for langt væk fra vores overordnede fokus på ”Hvorfor gifter vi os?” Jeg overvejede i stedet en fortællesætning med fokus på, at brylluppet er en måde, hvorpå kvinderne kan skjule deres usikkerhed. Det var mit fokus langt hen i processen, og min rubrik afspejlede også dette. På baggrund af læsetesten ændrede jeg dog min rubrik til at få fokus på konflikten mellem kærlighed og egoisme, da det med baggrund i mine kilders udtalelser var langt mere dækkende. Opbygning af artikel: Jeg har valgt at bygge min artikel op med udgangspunkt i tre forskellige kilder. Den kommende brud, en erfaringskilde, bryllupsplanlæggeren, en partskilde, og den professionelle parterapeut, en ekspertkilde. De sætter hver med deres udgangspunkt ord på, hvordan kærlighed og egoisme konflikter i forbindelse med bryllupsdrømmene. Det sætter tematikken på spidsen: Hvorfor gifter vi os? Nogle gør det, som opfyldelse af egoistiske drømme og med større fokus på ’jeg’ end på ’vi’. Kilder Mundtlige kilder: Sara Jensen, erfaringskilde Studerende og bor i København, skal giftes om seks måneder Mail: [email protected] (kontakt over mail) Ina Tuchel, partskilde Arbejder som bryllupsarrangør i Wedding4you, har 8 års erfaring Mail: [email protected] Telefon: +45 40 21 51 11 Anne Greiersen, ekspertkilde Arbejder som selvstændig parterapeut og sexolog, har over 10 års erfaring Mail: [email protected] Telefon: +45 6022 3266 Skriftlige kilder: Danmarks Statistikbank – undersider om vielser, skilsmisser og budget for vielser http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 Forskellige debatter på: http://www.bryllup.dk/bryllupsforum.html Diverse artikler på: http://annegreiersen.dk/ 2.”Kvinder presser mænd til bryllup” Vinkelsætning/fortællesætning: Jeg vil fortælle at mænd føler sig pressede til bryllup af de dominerende kvinder. Det vil jeg gøre, fordi bryllup som udgangspunkt er en aftale, der indgås af to parter. Det er kontroversielt og provokerende, hvis kun den ene part egentlig ønsker brylluppet – og ikke mindst at det er kvinden, der bestemmer! Det skaber fascination og følelsen: ’Godt, det ikke er mig’ hos læseren. Samtidig kommer Carl-Mar Møller med udtalelser, som en del kvinder, hvis de skal være ærlige, kan nikke genkendende til. (Bl.a. at kvinder ofte kritiserer manden meget, afviser ham seksuelt).



4

Væsentlighed er også i spil, da der i tiden er meget tale om, at kvinden i mange tilfælde har overtaget rollen, som det stærke køn i parforholdet og i hjemmet. Carl-Mar Møller er kendt af langt de fleste danskere – og måske især kvinder oplever ham meget provokerende. Det er et sats at sætte så kontroversiel en person ind i indstikket, og endda placere ham først, men vi har vurderet, at kvinders nysgerrighed over ’hvad han nu finder på’ er så stor, at artiklen vil blive læst. Derved er han et godt blikfang for hele temaindstikket. Fravalg af vinkler: Egentlig tog jeg kontakt til Carl-Mar Møller, fordi jeg søgte en udtalelse fra en parterapeut til min anden artikel (’Bryllup vigtigere end kærligheden’). Jeg fik dog et så godt interview, at vi blev enige om at lave en artikel kun med ham. Både fordi vi havde svært ved at få fat i en kendis, som egentlig skulle have været vores hovedartikel, men primært fordi Carl-Mar Møller havde så klar en holdning til vores vinkel, som uden tvivl ville provokere og som ville stå i kontrast til en del af de øvrige artikler. Jeg fravalgte derfor ikke nogen vinkel – Carl-Mar Møller var en ny vinkel i sig selv! Opbygning af artiklen: Jeg tænkte meget over, at det var et magasin, vi skulle skrive til. Det skulle ikke være alt for informationsmættet og tungt, og derfor har jeg valgt et layout, hvor det store billede tiltrækker sig meget opmærksomhed. Af samme grund har jeg skrevet en rubrik – og trukket et citat ud – som jeg vurderer både vil provokere men også virke æggende på læseren. Carl-Mar Møllers citater var så stærke, at de langt hen af vejen har skabt flowet i artiklen. Jeg havde rigtig meget stof, så jeg har selvfølgelig valgt det, jeg vurderede som det bedste. Jeg gjorde mig overvejelser om, at Carl-Mar Møller gerne måtte være provokerende, men at jeg ville havde ham til at forklare mere om baggrunden for, at kvinden er styrende og at manden tillader hende at være det. Derved bliver det ikke bare sort/hvidt men fremstår som refleksioner fra en erfaren terapeut, som kender både mænd og kvinders væsen – men som tydeligvis er på mændenes side. Kilder Mundtlige kilder: Carl-Mar Møller, erfarings- og partskilde Parterapeut og sexolog med fokus på manden. Stor erfaring fra både terapi, kurser og medieoptrædener. Telefon: 86 29 29 77 Mail: [email protected] Skriftlige kilder: Forskellige artikler på http://www.carl-mar.dk/ Flere afsnit af tv-programmet ”Hvad bruden ikke ved” på Tv2 http://tv2mediaforum.dk/indhold/hvad-bruden-ikke-ved-nyt-program-paa-tv-2 Line: ”Kinesiske kvinder gifter sig for pengenes skyld” Vinkelsætning/Fortællesætning: Jeg vil fortælle at, kinesiske kvinder vælger deres partner ud fra materialistiske og praktiske årsager. Det vil jeg gøre fordi det er kontroversielt i forhold til den konventionelle årsag som kærlighed. Samtidig er der konflikt, da en del af artiklens pointe er, at kvinderne stiller for høje krav. Desuden er der en høj grad af identifikationsfaktor i artiklen, da penge og materialisme også spiller en rolle i valg af partner i Danmark, om end ikke på samme måde.



5

Jeg overvejede tidligt i skriveprocessen at skrive om ”de kræsne singler” i Kina, der bliver kaldt ”reste-kvinderne”. Der er over 500.000 i Beijing alene, og nogle af dem fravælger ægteskab, da de ikke kan finde en partner, som lever op til kravene. Den vinkel lever op til de samme nyhedskriterier ”fascination og identifikation” i målgruppen. Dog gik jeg væk fra det, da vores samlende sætning ”Hvorfor gifter vi os” talte for den anden vinkel. Jeg har valgt at skrive artiklen med udgangspunkt i min faglige viden om samfundet i Kina. Det kræver en del baggrundsviden at skabe en relation mellem danske læsere og kinesiske kilder, og derfor har det hele tiden stået klart for mig, at artiklen blev baseret på informationskriteriet. Derudover kommer, at jeg klart er gået efter fascinationskriteriet i min vinkling og valg af historie. Det er altså de to kriterier jeg har prioriteret højest. Samtidig har jeg forsøgt at skabe identifikation til den danske læser, ved at bruge udtryk, som kan genkendes i Danmark. Blandt andet bruger jeg den danske møntfod, når jeg refererer til de materielle værdier og jeg omskriver et tv-show til navnet på den danske udgave, nemlig ”Dagens mand”. Jeg har forsøgt at skabe en ramme om den meget informationstunge artikel. Derfor har jeg indledt med en scene fra tv-showet ”Dagens Mand” og afsluttet med en scene derfra også. Jeg har placeret det mest kontroversielle i starten af artiklen, men også med vilje placeret ekspertkilden tidligt i artiklen. Da problematikken i Kina er lidt indviklet, har jeg valgt at opbygge artiklen som en kronologisk forklaring af årsagerne til konflikten. Kilder: Mundtlige kilder: Ander Sybrandt Hansen, ekspertkilde Cand. Mag og PhD.-studerende i kinastudier og antropologi Mail: [email protected] Tlf: 89424622 Chen Yunke, erfaringskilde (engelsk eller kinesisk ok) Mail: [email protected] Mobil: 50 18 58 88 Yanbin Shen, erfaringskilde (engelsk og kinesisk ok) Mobil: 52 67 86 18 (brugt i min baggrundsresearch, indgår ikke i artiklen) Skriftlige kilder: Newyork times – artikel på nytimes.com: ”China’s tv-datingshows: For love or money” http://www.time.com/time/world/article/0,8599,2000558,00.html Rapport om ”Ægteskabsstatus og kærlighed” af Kinas Nationale Kvindeforbund Findes på: http://eladies.sina.com.cn/qg/2010/1216/17411039318.shtml (OBS: Kun på kinesisk) Klip af den kinesiske udgave af ”Dagens mand” http://www.youtube.com/watch?v=eWl4WxR_p9A



6

Lone: ”Asetroende: Lov ikke mere end du kan holde” og ”Unge kristne: Den eneste ene for altid” Vinkelargumentation: Da temaet netop skal belyse, hvorfor man bliver gift, synes jeg en religiøs vinkel var oplagt. Da kristendommen er den officielle religion i Danmark, skulle den helt klart belyses. Derudover ville jeg gerne sætte den op i mod ase- og vanetro, fordi denne religion netop er den eneste religion i Danmark, der ikke er importeret og derved kunne have høj informationsværdi for læserne. Da begge vinkler var for meget stof til én artikel, skrev jeg to. Identifikation, fascination og information: Artiklen om de asetroende er primært informerende. Der er ikke mange danskere, der tænker over den levemåde i hverdagen selvom den oprindeligt ligger i vores kultur. Der er måske heller ikke mange, der ved, at man kan dyrke det i moderne tid. Den anden artikel ”Unge kristne: Den eneste ene for altid”, er identifikationsskabende for den del af Danmark, der har valgt at blive gift i kirke. Men den puster også til debatten om, hvorvidt vi danskere bliver mere og mere individualister, der kun har os selv og vores egen lykke i centrum. Dermed rejser den også en diskussionen om, hvornår det er rimeligt at blive skilt - og sætter spørgsmålstegn ved, hvad det præcist er, man siger ja til. Opbygning: Artiklerne er primært tænkt som værende baggrundsartikler. ”Asetroende: Lov ikke mere end du kan holde” er en baggrundsartikel netop fordi, at der ikke er mange, der ved meget om at være ase- og vanetroende, og måske slet ikke ved, at det er noget, man kan dyrke. Artiklen om de kristne er derimod en case, fordi den tager fat i noget abstrakt og gør det konkret, det er stort set altid aktuelt, uden at være en nyhed. Kilder Mundtlige kilder: ”Unge kristne: Den eneste ene for altid”: Johanne Torp Kildeholm (Erfaringskilde) Flemming Blaatz Kristensen (partskilde) Præst ”Asetroende: Lov ikke mere end du kan holde” Inge Lise Pedersen (ekspertkilde) Lingvist fra Københavns universitet Franz Kirk (erfaringskilde) Kirsten Hauge (erfaringskilde) Birte: ”Kærligheden blomstrer i digternes by” Jeg vil fortælle, at ægteskab anden gang bygger på et sammenligningsgrundlag, som tilfører beslutningen andre og dybere aspekter end første gang. Aspekter, som for eksempel forfatteren, Henrik Ibsen, har behandlet i skuespillet ”Fruen fra Havet” (inddragelsen af denne er dog af væsentlig mere stilistisk karakter) Det vil jeg fortælle, fordi spørgsmålet om ægteskab - både første og anden gang - er en stadig aktuel problematik, som bærer et følelsesmæssigt, væsentligt og genkendende



7

element i sig for både den gifte og den ikke-gifte. Herudover ligger identifikationen også i spørgsmålet om det kirkelige bryllup anden gang, fordi det kræver mod at gentage ceremonien for en større offentlighed end ved en borgerlig vielse. Deri kan findes et element af sensation, fordi det er en lille procentdel, som lader sig kirkelig vie anden gang. Der åbnes for en lille flig af noget konfliktstof i diskussionen mellem de to refererede omkring netop stedet for vielsen. Prioritering af forholdet mellem information, identifikation og fascination i de enkelte artikler og i stikket som helhed I artiklen er der en ligelig balance mellem identifikation, sensation og information. Det er ikke en tilstræbt balance, men sådan udviklede den sig. Begrundelsen herfor er, at jeg umiddelbart oplevede, at artiklens identifikationsmuligheder UDEN en litterær indpakning ville have været bedre egnet i et "rigtigt" dameblad som fx. "Alt for Damerne". I min første version havde jeg eventyrets verden som indpakning, men den fraveg jeg igen, fordi jeg fik behov for at beskytte hovedpersonen. Artiklens komposition består af en rammefortælling, som har til hensigt at tilføre artiklen et litterært islæt, som i højere grad appellerer til den veluddannede målgruppe. Undervejs fravalgte jeg vinkler, hvor jeg fokuserede på de kvindelige egenskaber, som ofte ligger til grund for beslutningen om at blive gift. En af dem lød: Kvinder gifter sig, fordi de er kontrollerende. Hvis jeg havde fastholdt netop den vinkel, ville jeg ikke have taget højde for den modningsproces, der ligger til grund for valget anden gang, som jeg finder er hovedingrediensen i artiklen. Desuden skulle der balance i magasinet som helhed, fordi der med Carl Mars tyngende syn på kvindekønnet som indledning på magasinet, var lagt nogle store tunge lodder på den ene del af vægtskålen. Jeg kontaktede først journalist, forfatter og psykoterapeut, Martin Østergaard, og intertaineren Thomas Eje. Ideen var enten at sætte fokus på Martin Østergaard, som privat vælger de ugifte forhold, eller at sætte fokus på Thomas Eje, som er gået i den anden grøft og har hele fire ægteskaber bag sig. Da jeg ikke umiddelbart fik nogen tilbagemelding, forespurgte jeg hos en anden kendis, som oplyste mig, at lige præcis ægteskabet var for sårbart et emne at lade sig interviewe omkring. Samme melding fik jeg senere fra ”manageren” for forfatteren, Hanne Vibeke Holst. I min søgen efter andre kilder, som også var relevante for mit fag, dansk, forespurgte jeg Ghita Nørby og Suzanne Bjerrehus, uden tilbagemelding. Derfor endte jeg op med at bruge min søster, Lise-Lotte Overlade og hendes mand, Leif Pedersen, som hovedkilde. Jeg vidste, at de havde en aktuel historie, som fint kunne indgå i temaet: Hvorfor skal vi giftes? Det var et stort kompromis, som jeg derfor valgte at give en litterær iklædning. Kilder: Mundtlige kilder: Martin Østergaard: [email protected], tlf. 50 27 28 28 Thomas Eje: [email protected], tlf. 53 58 25 51 Ghita Nørby: www.ghita-noerby.webbyen.dk under kontakt. Mailadresse er ikke oplyst. Suzanne Bjerrehus: Facebook Hanne Vibeke Holst: [email protected], tlf. 27 11 13 13 Lise-Lotte Overlade (erfaringskilde) Stammen 7, 900 Sæby, tlf. 41 16 89 11



8

6. Arbejdsproces Hvad gik godt I gruppen har vores research og skrivefase været en rigtig positiv proces. Vi var hurtige til at spore os ind på et emne, som alle kunne være med på. Desuden var alle gruppemedlemmer heldige med at få kontakt til nogle gode kilder. Skriveprocessen var allerede godt i gang i slutningen af første uge – således at layout har taget det meste at tiden i anden uge. Især har det fungeret godt med nogle faste deadlines for vores individuelle arbejde. I gruppen har vi været gode til at give hinanden inspiration og feedback på vores individuelle arbejde med både kilder og skrivning. Vi er enige om, at det har fungeret rigtig godt, og på den måde har vi udnyttet de forskellige kompetencer hos gruppemedlemmerne fuldt ud. Ændringer til næste gang Vi har diskuteret meget frem og tilbage omkring, hvor meget vi rent layoutmæssigt skulle være loyale overfor magasinet ”Psykologi” i forhold til journalisthøjskolens konventioner for det gode manus. Vi har i mange tilfælde afgjort spørgsmålene som en vurderingssag. Det gør, at magasinet som helhed kan virke lidt inkonsekvent. ”Psykologi” er selv meget inkonsekvent med layoutet i deres tema-indstik, hvilket har givet grund for en del debat i gruppen. Vores indstik er altså hverken lige præcis som magasinet ”Psykologi”, men heller ikke alle steder som ”det gode manus” dikterer. Der er eksempelvis ikke indryk ved afsnit, eller billedtekst i magasinet ”Psykologi”. I forbindelse med, at vi undersøgte ”Psykologis” layout, opdagede vi, at langt de fleste artikler i deres blad er portrætter. Til en anden gang, skal vi nok have undersøgt mediet bedre eller sat os ind i det på en anden måde. Dog havde vi oprindeligt tænkt, at vi ville have artikler med både Thomas Eje og parterapeut Martin Østergaard. Det ville have været portrætartikler. Desværre fik vi ikke fat i dem. Samtidig har vi dog diskuteret, at vi ikke kunne have for mange portrætartikler, da de for det meste bruger identifikationskriteriet, hvilket ikke korresponderer med brugen af ekspertkilder, som er essentiel for fagartikler. Kommunikation Vi har valgt at skrive ”kommunikation” på, som en særskilt overskrift, da det har været meget afgørende i samarbejdet. Gruppen er enige om, at det har været rart at være sammen og, at vi igennem forløbet har hjulpet hinanden. Torsdag i sidste uge af forløbet holdt vi et gruppemøde omkring netop arbejdsproces og vi kom frem til, at kommunikationen i gruppen kunne have været bedre. Vi har ikke altid været enige om alle beslutninger, og det er specielt her kommunikationen er glippet. Der har været nogle misforståelser på tværs, og vi er kommet frem til, at til en anden gang er det en god idé enten at lave en gruppekontrakt fra starten eller tage en snak om arbejdsprocessen midt i forløbet. På den måde så man kan man i fællesskab ændre måden tingene gøres på, hvis der skulle være nogle problemer. Helt konkret, var vi i gruppen ikke enige om, hvordan arbejdsprocessen skulle forløbe. Birte mente, at vi skulle layoute de individuelle artikler hver i sær og bagefter samle magasinets stilistiske layout, forside og indholdsfortegnelse. Resten af gruppen mente, at



9

vi skulle lave en samlet layoutstil for forside og indhold og derefter lave artiklerne efter denne linje. Desværre gik der noget galt i kommunikationen, og disse misforståelser kom først frem på gruppemødet torsdag. Birte havde oplevet situationen på en måde, og Lone, Line og Malene på en anden. Det gav grund til meget diskussion. Vi brugte rigtig lang tid på at snakke om de utalte konflikter. Vi kom frem til, at kommunikationen fra samtlige gruppemedlemmer kunne have været bedre. Indesign Vi har haft vores problemer med Indesign. Kort fortalt har det taget alt for lang tid. I starten af anden uge, tog vi en beslutning i gruppen, som vi set i bakspejlet vil gøre anderledes fremover. Malene har Indesign på sin computer, og havde lavet en del forslag til layout af egen artikel og forside/indholdsfortegnelse hjemmefra. Det kunne ikke lægges over i Indesign på skolen, så vi besluttede at lægge vores artikler over i hendes program. Det har gjort, at hun har skullet rette samtlige artikler til på sin computer. Det har vist sig, at det til en anden gang, ville have været bedre, hvis Malene ”bare” var startet forfra på skolens computere. 7. Læsertest ”Kinesiske kvinder gifter sig for pengenes skyld” og ”Bryllup vigtigere end kærligheden” Vi udvalgte to artikler fra magasinet, som vi I gruppen mente gav udtryk for emnet som helhed, men også opfyldte forskellige nyhedskriterier. Derudover gav vi testpersonerne indholdsfortegnelsen samt forsiden, så de kunne danne sig et overblik over hele magasinet. Vi valgte også disse to artikler, fordi de kan spille sammen om tabuer som ”egoisme” og ”materialisme” i forbindelse med ægteskabet og brylluppet, men samtidig behandler de to helt forskellige aspekter. Testpersonerne i målgruppen synes generelt, at temaet var relevant, tidssvarende og noget de kunne identificere sig med. Blandt andet sagde én af testpersonerne om ”Kvinder med princessedrømme: Bryllup vigtigere end kærligheden”: ”Jeg kan godt være bange for, at jeg bliver netop sådan en brud”. Generelt sagde testpersonerne, at artiklen var spændende og indstikket som helhed fik en positiv modtagelse. Desuden var responsen på ”Kinesiske kvinder gifter sig for pengenes skyld” positiv i forhold til fascinationskriteriet. En af testpersonerne sagde blandt andet: ”Det er helt vildt, at det er sådan I Kina”. En anden sagde, at den var sjov og central. De fleste testpersoner huskede det fremhævede citat: ”Jeg vil hellere græde på bagsædet af en BMW end grine på bagagebægret af min kærestes cykel”. Det var også tilstræbt fra Lines side, at citatet skulle have denne effekt på læseren. I gruppen talte vi om på forhånd, at læseren måske ville sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor der pludselig var en artikel om Kina. Læsertesten viste dog, at det centrale spørgsmål ”Hvorfor gifter vi os?” var med til at skabe sammenhæng i hele indstikket. Generelt fik vi god feedback på sproget, der blev opfattet som nemt at læse og forstå. Der var et par steder, hvor flere læserne pointerede lidt lange eller uforståelige sætninger, hvilket vi tog til efterretning. Layoutet har testpersonerne været positive overfor, men der er kommet forslag til ændring af både billedmateriale og opstilling af tekst. Eksempelvis havde en af testpersonerne opfattet noget af brødteksten som billedtekst i ”iscenesættelses-artiklen”. Det tog vi



10

selvfølgelig til efterretning og ændrede på. Vores testpersoner: Fie Juul, 26 år Henriette Kyed, 35 år Jette Nielsen, 52 Karen Kristensen, 62

Thomas Moberg, Stina Eva Lain, Jeppe Smidt og Camilla Nielsen Magasinproduktion -15.4.2011-

1

Arbejdsrapport

Vinkelsætning for de enkelte artikler & det samlede indstik / fravalg af andre

mulige vinkler

Gruppens fælles fortællesætning er følgende: ”Vi vil fortælle, at maraton ikke blot er

et maraton, men en kulturelt foranstaltning.” Årsagen til denne fælles fortællesætning

er, at gruppen består af en tyskstuderende og tre informationsvidenskabsstuderende.

En fælleskompetence blandt gruppens medlemmer er derfor begrebet ’kultur’, som

dækker over en masse facetter. Vi har valgt at fokusere på følgende aspekter: Hvilket

sammenspil er der mellem byen Berlin og deltagerne i årets Berlin Marathon

(bykultur / brandingkultur)? Hvilket sammenspil er der mellem moderne

løbeteknologi og maratondeltagere generelt (teknologikultur)?

Gruppens fælles fortællesætning resulterer i følgende vinkelsætninger for de enkelte

artikler:

A. Camilla Nielsen skriver to artikler inden for to forskellige genrer. En guide

over ”Berlins skyggesider – alt det, du ikke ser, mens du løber maraton”.

Guiden fokuserer på, at arrangørerne af Berlin maraton 2011 kun viser de

positive kulturelle aspekter af Berlin – herunder Berlins vartegn

Brandenburger Tor. Men kun få hundrede meter væk fra maratonruten er der

en anden side: Kriminalitet og sociale problemer.

Derudover skriver Camilla en analyse på baggrund af et interview med

Rasmus Østergaard Nielsen, ph.d.-studerende ved Institut for Idræt på Aarhus

Universitet med speciale i årsager til løbeskader og Tor Rønnow, medforfatter

sammen med Bente Klarlund til bogen ”Elsk at løbe – med marathonbogen”

og deltager i mere end 200 maratonløb. Analysen fokuserer på, at det flade

terræn i Berlin indbyder til oplevelse frem for personlig løberekord. Camillas

fortællesætninger er derfor: ”Jeg vil fortælle, at arrangørerne af Berlin

Marathon 2011 ikke implementerer Berlins skyggesider på selve kortet over

ruten, da det ville ødelægge ’Brandet Berlin som kulturby’” og ”Jeg vil

fortælle, at oplevelse og ikke personlig løberekord er i centrum, når løberne

deltager i Berlin Marathon.” Ydermere vedlægges der lige efter artiklerne et


2

rutekort – en løs A4-side - over Berlin Maraton 2011, som løberne kan tage

med til Berlin-Maraton.

B. Thomas Moberg skriver en artikel inden for genren portrætinterview.

Portrætinterviewet fokuserer på en person fra Aarhus, der skal deltage i Berlin

Marathon 2011, hvor Thomas følger vedkommende under hans løbetræning.

Thomas fortællesætning er derfor: ”Jeg vil fortælle, at Ulrik Roos tager til

Berlin Marathon 2011 for at sætte personlig rekord.”

C. Stina Eva Lain skriver en artikel inden for genren baggrundsartikel. En

baggrundsartikel som fokuserer på hvorfor løbere har lyst til at berette om

deres sportspræstationer via sociale netværk – herunder Facebook. Stinas

fortællesætning er derfor: ”Jeg vil fortælle, at løb er gået fra at være

motionsbestemt til at være et statement og en selviscenesættelse.”

D. Jeppe Smidt skriver en artikel inden for genren baggrundsartikel. En

baggrundsartikel som fokuserer på løbegadgets betydning for løb generelt, da

det er interessant at kigge undersøge skellet mellem naturligt løb versus

teknologibaseret løb. Jeppes fortællesætning er derfor: ”Jeg vil fortælle, at

løbegadgets har stor betydning for den voksende interesse inden for løb.”

Argumentation for, hvorfor vi har valgt at skrive de enkelte artikler og det

samlede indstik til vores valgte målgruppe på denne måde på dette tidspunkt

Vi har valgt at fokusere på maraton, fordi denne sportsgren i dag er andet end løb.

Maraton er et samspil mellem nyeste løbeteknologi og individ, men det er samtidig

også et møde mellem bykultur og individ. Det er derfor interessant at knytte fagene

Informationsvidenskab og Tysk til årets maraton i Berlin.

Det samlede indstik til LøbeMagasinet bygger på følgende nyhedskriterier: Aktualitet

(selvom maratonet først løber af stablen den 25. september 2011, skal løberne allerede

nu briefes om maratonet, da de skal forberede sig dertil). Identifikation &

væsentlighed (LøbeMagasinets vil være interesserede i emnet, da de selv er løbere).

De forskellige artikler vægtes ud fra forskellige nyhedskriterier:

A. Camilla Nielsens artikler bygger på forskellige nyhedskriterier. Guiden

”Berlins skyggesider – alt det dine løbesko ikke rammer” indeholder

aktualitet (læserne får at vide, hvad de ikke ser, når de løber maratonet den 25.


3

september 2011), identifikation (læserne kan identificere sig med tematikken,

da de måske selv har løbet maratonet før), væsentlighed (det er væsentligt for

løbere at vide, at de kun ser en side af Berlin Marathon) og sensation (læserne

skal tænke: ”Gud, er der virkelig kriminalitet og sociale problemer tæt på mig,

når jeg løber”). Analyseartiklen ”Oplevelse er i fokus – ikke personlig rekord”

indeholder aktualitet (læserne får at vide, hvad de kan forvente sig til årets

Berlin Marathon), identifikation (læserne kan identificere sig med tematikker

som oplevelse, personlig rekord og løbeskader og væsentlighed (det er

væsentligt for læsere at få at vide, at de ikke skal sætte næsen op efter

personlig rekord, men i stedet for på oplevelse og minimale løbeskader).

B. Thomas Mobergs artikler spiller på identifikation (løber, som er ved at træne

op til Berlin Marathon), væsentlighed (har kun løbet i to år - og aktualitet (vil

til Berlin for sætte personlig rekord) / hvordan han fandt sig selv som løber /

hvorfor Berlin er et specielt løb (ligger tæt på DK, efterår, Berlin som speciel

by)

C. Stina Eva Lains artikel ”Opdater løbende din identitet på Facebook” bygger

på identifikation og væsentlighed. Læserne af LøbeMagasinet kan identificere

sig med tematikker som ’Facebook’, ’løb’ og ’identitet’, fordi læserne kan

sætte sig ind i, hvordan det er at løbe giver social status og personlig

tilfredsstillelse. Der er også en relativ god chance for, at mange af

LøbeMagasinets læsere bruger iPhone-applikationen NIKE+ til at dele deres

løberesultater på Facebook. Derfor appellerer en dybere baggrundsartikel om

deling på sociale netværk og løb som et statement til læserne, fordi de kan

være interesserede i de dybere bevæggrunde i henhold til identitet, løb og

sociale netværk.

D. Jeppe Smidts artikel ”Gadgets motiverer til længere løb” baserer sig på

identifikation og væsentlighed. Læserne af LøbeMagasinets kan identificere

sig med tematikken ’løbegadgets’ – herunder NIKE+, da de formentligt selv

benytter sig af denne applikation. Væsentlighedsperspektivet er i spil, da

artiklen forklarer, hvorfor løbegadgets har fået en væsentlig betydning inden

for løb.

E. Voxpop (Stina Eva Lain og Jeppe Smidt): Denne genrer passer som fod i

hose ind i et magasin i al almindelighed, da den letlæselig (mange billeder i


4

forhold til tekst). Voxpoppen skaber identifikation og kan være med til at få

tematikken ’løb’ helt ned af abstraktionsstigen.

Prioritering af information, identifikation og fascination i de enkelte artikler og

indstikket som helhed

Indstikket som helhed baserer sig primært på information og identifikation. Disse to

faktorer prioriterer gruppen højt, da LøbeMagasinet henvender sig ”til den seriøse

motionsløber” [LøbeMagasinets ’pay-off’]. LøbeMagasinet satser på information (tips

til løberen, gadgets til forbedring af løbeteknik) og identifikation (tematikker som

gadgets, gode råd, løb i DK og verdenen etc.)

A. Camilla Nielsens to artikler bygger henholdsvis på fascination, information

og identifikation og information. Guiden ”Berlins skyggesider – alt det dine

løbesko ikke rammer” bygger primært på fascination, da løberen

sandsynligvis ikke ved, at der på ruten findes nogle af Berlins skyggesider:

Sociale problemer og kriminalitet. Men samtidig baserer artiklen sig også på

information, da læserne bliver informerede om sammenspillet mellem

bybranding og sportsarrangementer. I analysen ”Oplevelse er i fokus – ikke

personlig rekord” vægtes identifikation, fordi læserne kan identificere sig med

tematikker som løbeskader, personlig løberekord, fankultur og selve

løbeoplevelsen. Desuden er kriteriet information også i spil, da læserne bliver

informerede om, hvordan det føles, når danske tilskuere øger løberens

motivation.

B. Thomas Mobergs artikel ”Løb er min passion” bygger på identifikation og

væsentlighed. De fleste af LøbeMagasinets læsere vil højst sandsynligt kunne

identificere sig med artiklens hovedperson (Ulrik Roos), som er ”seriøs

motionist”. Artiklen er også væsentlig for LøbeMagasinets læsere, da de får

syn for, hvordan andre løbere træner op til maratonløb.

C. Stina Eva Lains artikel ”Opdater løbende din identitet på Facebook” bygger

på identifikation og information. Identifikationsaspektet er i spil, idet de

fleste danskere har et tilhørsforhold til Facebook. Facebook giver brugeren en

synlig identitet (”ansigtet udadtil”), idet en persons handlinger viser


5

omverden, hvem personen er, og hvad pågældende er i færd med. For

eksempel deler mange Facebook-brugere deres personlige løberesultater med

netværket, og LøbeMagasinets læsere må kunne siges at identificere sig med

løb i al almindelighed. Artiklen implementer også det informationsmæssige

plan, da den giver læserne et indblik i sammenhængen mellem løb som et

statement og delingen af det på et socialt netværk som Facebook.

D. Jeppe Smidts artikel ”Gadgets motiverer til længere løb” bygger på

identifikation, da mange af LøbeMagasinets læsere kan identificere med

temaet løbegadgets. Ved en gennemlæsning af ældre udgaver af magasinet

forefindes der desuden mange artikler om gadgets generelt. Ydermere beror

artiklen også på information, da det bliver forklaret, hvordan sammenspillet er

mellem løberen og de mange løbegadgets / teknologi generelt.

Overvejelser om opbygning

Vi har i vores indledende fase læst tidligere udgaver af LøbeMagasinet, som bladets

redaktion tilsendte os. Vi har derfor gjort os følgende observationer, som vil være

bærende for selve layoutet af det samlede indstik samt de enkelte artikler

• Layout: LøbeMagasinet har ikke et ensformigt / bestemt layout til alle deres

artikler. Både skrifttyper, billeder, farver med mere varierer fra artikel til

artikel – uafhængigt af forskellige tematikker. Vi har dog valgt, at have et

gennemgående fælles layout til vores artikler, med enkelte individuelle

forskelle.

• Forside: Magasinets forside præges generelt af store billeder. Farverne er

meget neutrale – hvid, sort, grå – og konnoterer seriøsitet og elegance.

Tematikkerne på forsiden spiller på identifikation via det personlige

pronomen ”du” samt en række imperativer – ”få”, ”løb” etc. Desuden får

næsten alle nævnte artikler på forsiden en minirubrik og en miniunderrubrik

– for eksempel: ”Rutemåle [rubrik] – Få overblik over løberuten på nettet

[underrubrik]”. I øverste horisontale spalte står LøbeMagasinets ’pay off’

”Magasinet til den seriøse løber”. I den næste horisontale spalte fremkommer

Magasinets navn og under det teksten ”inspiration og motivation”.

• Rubrikker: Magasinets rubrikker er summa summarum ikke særligt lange, og

i mange artikler bliver der benyttet imperativer - såsom ”få”, ”støt” ”løb”,


6

”tæl” etc. Rubrikkerne er karakteriserede ved at være informative og

identificerbare, såsom ”Få styrketræning med i løbeprogrammet”. Når

læserne lader blikket kører henover sådan en form for rubrik, er de ikke i tvivl

om, hvad artiklen handler om, og de kan identificere sig med tematikker som

styrketræning og løbeprogrammer.

• Underrubrikker: LøbeMagasinets underrubrikker er meget lange i forhold til

aviser, for de svinger generelt mellem fire til otte linjer. Underrubrikkerne

spiller som rubrikkerne på information og identifikation, og som en normal

avisunderrubrik opsummerer LøbeMagasinets i disse rubrikker, hvad den

efterfølgende brødtekst handler om.

• Tematisk opbygning: Summa summarum har vi i indstikket to

baggrundsartikler, en guide, en voxpop, en gadgetliste samt et

portrætinterview, da disse genrer passer til magasiner generelt – også til

LøbeMagasinet.

• Sprog: Sproget i LøbeMagasinet er generelt præget af et lavt

abstraktionsniveau. Magasinet omfatter eksempelvis ikke fagspecifikke

løbetermer. Et andet vigtigt stilistisk aspekt er, at LøbeMagasinet benytter sig

af mange reportagetræk, hvilket gør artiklerne spiselige over for læserne. Et

eksempel derpå finder vi i LøbeMagasinet fra april 2011: ”Bestikket skramler,

da Jesper Radich tager telefonen.” Det lave abstraktionsniveau og

reportageelementerne har gruppen derfor implementeret i de specifikke

artikler for at bibeholde den gode læseoplevelse.

• Illustrationer: LøbeMagasinet gør næsten ikke brug af illustrationer, og da

gruppens artikler ikke rigtigt formidler en masse tal, finder vi illustrationer

unødvendige. Kun en af artiklerne har en illustration med dertilhørende

faktaboks. Illustrationen er med, da den visualiserer over for læseren, hvor

mange danskerne, der deltager i Berlin Marathon ud af 40.000 tilmeldte.

• Billeder / billedtekster: LøbeMagasinet gør brug af mange æstetiske billeder.

Desuden er billederne karakteriseret ved, at LøbeMagasinet ikke udelukkende

gør brug af billeddatabaser, idet de ofte tager ud for at fotografere til de

enkelte artikler. Dette havde vi desværre ikke mulighed for, da Berlin

Marathon som sagt først løber af stablen sidst i september 2011. Vi kunne

derfor ikke foretage en rejse til Berlin for at indfange nogle relevante billeder i

henhold til artiklerne. Kun en artikel har originale billeder, da artiklen


7

implementerer en person, der er ved at træne op til Berlin Marathon 2011.

Billederne vi har benyttet, er relevante i forhold til de enkelte artikler. Stina

konkretiserer og eksemplificerer, hvordan iPhone applikationen Nike+

fungerer i praksis. Dette gør hun, ved at vise et billede af en Facebooksamtale

mellem en kilde og kildens omgangskreds. På den måde kan læserne helt

konkret se, hvordan applikationen Nike+ fostrer interaktion mellem kilden og

kildens omgangskreds. Thomas gør brug af træningsbilleder af artiklens

hovedperson, Ulrik Roos. Årsagen til at vi har valgt billeder af hovedperson

er, at det skaber identifikation, da læserne kan identificere sig med Ulrik

Roos’ træning. Camilla gør brug af et billede af tyske Brandenburger Tor.

Billedet og dertilhørende billedtekst konkretiserer over for læserne, at løberne

i årets Berlin Marathon ikke ser de negative sider af Berlin. Jeppe gør brug af

to billeder. Det ene billede repræsenterer en sko; det andet en iPhone-

applikationen NIKE+. Vi har udvalgt disse produktbilleder, da de

konkretiserer, at gadgets har betydning for læseoplevelsen.

• Reklamer: LøbeMagasinet gør generelt brug af mange reklamer, som

henvender sig til løbere i al almindelighed (løbesko, løbeure, sportsbutikker

etc.). Derfor har vi valgt at gøre dem efter. Vi har summa summarum 3 A4-

sider med reklamer, som appellerer til LøbeMagasinets læsere. Nogle af

reklamerne optræder i kontekst med artiklerne, mens der er en på bagsiden af

magasinet (LøbeMagasinet implementerer altid en reklame på bagsiden af

magasinet).

Kildeliste

1. Researchkilder:

• Michael Harken Christensen [MHC] [ansvarlig for salg overfor annoncører og

mediebureauer ved Mediehuset Luksus, som udgiver LøbeMagasinet]. Vi har i

vores indledende research brugt MHC til at fortælle om LøbeMagasinets

målgrupper, da der ikke stod noget eksplicit om dette på deres hjemmeside.

MHC kunne fortælle, at magasinet satser på folk i aldersgruppen 25-50 år og

begge køn. Løbemagasinet bliver primært læst af aldersgruppen 30-45 år, og

størstedelen af deres læsere er mænd – kun 35 procent kvinder læser bladet

jævnfør magasinets abonnementsdatabase. Magasinet differentierer sig i


8

forhold til andre motionsblade på det danske marked, da det ikke implementer

spaophold etc. Derfor henvender LøbeMagasinet sig kun til løbere. De satser

dog ikke på den benhårde maratonløber, men på motionisten, der eksempelvis

gerne vil løbe et maraton og forberede sin kondition gennem løb. Derfor er

deres ’pay off’ følgende: ”Magasinet til den seriøse motionsløber”

// Tlf.: 29 71 61 75 – [email protected]

2. Citerede kilder

• Rasmus Østergaard Nielsen [RØN] [ph.d.-studerende ved Institut for Idræt på

Aarhus Universitet med speciale i årsager til løbeskader]. RØN bliver brugt

som ekspertkilde med formelle kompetencer i magasinet, da han besidder en

akademisk viden omkring løb og konsekvensen deraf. Ud fra RØNs udsagn er

der blevet skrevet en analyse af ruten for Berlin-maraton anno 2011 med

fokus, hvorfor så mange danskere vælger at deltage i maratonet, og hvorfor

løberne næsten ikke kan sætte personlig løberekord under Berlin Marathon.


• Tor Rønnow [TR] [dansker, som har deltaget i Berlin-Maraton / medforfatter

med Bente Klarlund til bogen ’Elsk at løbe – med Maratonbogen’]. TR bliver

brugt som erfaringskilde i magasinet, da han har oplevet, hvordan det er at

løbe Berlin-Maraton. TR skal i forlængelse af RØNS’ udsagn uddybe,

hvordan det er selve oplevelse, der ’bærer’ løbet, i stedet for personlig

løberekord. Ydermere skal TR fungere som erfaringskilde i artiklen om

Berlins skyggesider, hvor han beretter om alle de ”fantastiske” sider af Berlin,

som han så under maratonet. TR er meget oplagt kilde til at berette

erfaringsmæssigt om Berlin Marathon, da han har løbet over 200 maratonløb.

Han har desuden deltaget i Berlin Marathon to gange. // Tlf.: 30 75 13 84 -

facebook.com/tor.ronnow

• Anke Heier [AK] [lektor i tysk ved Institut for Tysk Sprog, Litteratur og

Kultur på Aarhus Universitet]. AK bliver brugt som ekspertkilde med

formelle kompetencer i artiklen om Berlins skyggesider, da hun besidder en

uddannet inden for germanistik og besidder viden inden for branding af kultur

og Berlins kulturelle arv i almindelighed. AK bliver i artiklen brugt til at

bekræfte, at der er en sammenhæng mellem de positive sider af Berlin og

selve maratonruten. // Tlf.: 89 42 63 14 - [email protected]


9

• Christian Benne [CB] [lektor i Tysk Litteratur på Syddansk Universitet og

tysk konsul på Fyn]. CB bliver brugt som ekspertkilde med formelle

kompetencer i artiklen om Berlins skyggesider, da han ligesom AK er

uddannet inden for germanistik og besidder viden om Berlin. CB er i øvrigt

god at have med i artiklen, da han fungerer som modvægt i forhold til de andre

kilder, idet han ikke overvejende er enig i, at Berlin Marathon 2011 er en

kulturel branding af Berlin, men at arrangørerne har valgt ruten på grund af de

gode løbeforhold. // Tlf.: 65 93 16 64 - [email protected]

• Jan Schlosser [JS] [lektor i Tysk Litteratur og Kultur på Aalborg Universitet].

JS bliver brugt som ekspertkilde med formelle kompetencer i artiklen om

Berlins skyggesider, da han uddannet inden for germanistik og har god

kendskab til Berlin. JS fungerer som kilde i guiden over tre udvalgte

skyggesider i Berlin. Her uddyber han, hvorfor han mener, at arrangørerne af

Berlin Marathon 2011 kun viser de positive sider af Berlin og informerer, hvor

Berlins skyggesider er. // Tlf.: 98 11 45 45 - [email protected]

• Moritz Schramm [MS] [adjunkt i Tysk Litteratur og Kultur på Syddansk

Universitet]. MS bliver brugt som ekspertkilde med formelle kompetencer i

artiklen om Berlins skyggesider, da han er uddannet germanist og har boet i

Berlin. MS fungerer som kilde i guiden over tre udvalgte skyggesider i Berlin.

Sammen med JS informerer han, hvor Berlins skyggesider er. // Tlf.:

41284509 - [email protected]

• Troels Larsen [TL] [dansker, som benytter sig af løbegadgets under træning].

TL bliver brugt som erfaringskilde i artiklen om løbegadgets og motivation,

da han benytter sig af løbegadgets under sin optræning til et halvmaraton, som

løber af stablen om en måned.


• Morten Zacho [MZ] [cand.scient i idræt og redaktør og indehaver af websiden

motion-online.dk]. MZ bliver brugt som ekspertkilde med formelle

kompetencer i artiklen om løbegadgets og motivation, da han er uddannet

inden for faget idræt. Han kommenterer på løbegadets betydning for løb ud fra

sin ekspertviden. // Tlf.: 35 38 48 80

• Anne Marie Gamdrup [AMG] [dansker, som benytter sig af

iPhoneapplikationen NIKE +, når hun løber]. AMG bliver brugt som

erfaringskilde, idet hun personligt benytter sig af applikationen NIKE+, når


10

hun løber. I artiklen om løb, personlige statements og identitetsskabelse

forklarer AMG, hvorfor hun bruger NIKE+, hvordan hendes omgangskreds

reagerer på det etc. // Tlf.: 28 77 04 06 - [email protected]

• Reinhart Stelter [RS] [professor i Idræts - og Coachingpsykologi på

Københavns Universitet]. RS bliver brugt som ekspertkilde med formelle

kompetencer, idet han er uddannet inden for idræt og besidder en stor viden

inden for dette felt. I artiklen om løb, personlige statements og

identitetsskabelse forklarer RS, hvordan individet er gået fra at være født med

en identitet til selv at skulle skabe en. // Tlf.: 35 32 08 66 - [email protected]

• Anders Colding-Jørgensen [ACJ] [internetpsykolog og ekstern lektor ved IT-

Universitetet i København]. ACJ bliver brugt som ekspertkilde med formelle

kompetencer, idet han har en kandidatgrad inden for psykologi og har

specialiseret sig i internettet. I artiklen om løb, personlige statements og

identitetsskabelse forklarer ACJ, hvorfor løbere har behov for at

selviscenesætte sig på Facebook og konstaterer, at mennesket altid har haft

behov for at narrativisere sig selv over for andre. // Tlf.: 61678913

• Ulrik Roos [UR] [løber fra Aarhus1900, som skal deltage i Berlin Marathon

2011]. UR bliver brugt som erfaringskilde i portrætinterviewet, da UR

forklarer, hvorfor han deltager i Berlin Marathon, hvor meget han træner op til

maratonløbet etc. // Tlf.: 23 64 14 74 - [email protected] / erfaringskilde

• Torben Bøjgaard [TB] [medarbejder løbeforretningen Løberen i Aarhus]. TB

fungerer som partskilde i gadgetslisten, idet han præsenterer løbeprodukter fra

butikken Løberen, samt hvordan de forskellige gadgets skal bruges. Tlf. // 53

60 80 50.

Analyse af arbejdsprocessen:

Negative aspekter i arbejdsprocessen // Gruppens største udfordring har været

kildekontakt, da det generelt har været meget svært at finde kilder i henhold til

tematikken Berlin Marathon 2011. Nogle af gruppens medlemmer var ude for, at

nogle kilder slet ikke ville tale med studerende fra Danmarks Journalisthøjskole –

enten fordi de altid blev kontaktet af disse studerende, eller fordi de havde været udsat

for ubehagelige overraskelser fra disse studerende i tidligere sammenhænge.

Ydermere var der en kilde, som sagde ja til at deltage i en artikel, men vedkommende


11

gav derefter aldrig lyd fra sig. Desuden var der nogle kilder, som sprang fra i midten

af skriveprocessen, og derfor måtte gruppen atter igen på kildejagt.

Vi har desuden været for langsomme til at kontakte målgruppen (”den seriøse

motionsløber”) i henhold til en læsertest. Dette resulterede i, at vi ikke fandt

repræsentative læsere til læsertesten. Da vi endelig fandt fire repræsentative deltagere,

aflyste to af dem i sidste øjeblik. Derfor har vi kun implementeret to deltagere i

læsertesten.

Positive aspekter i arbejdsprocessen // Vi har under hele forløbet haft god kontakt

til vores ”fiktive” afsender – LøbeMagasinet. LøbeMagasinets medarbejdere har

forsynet os med nogle af eksemplarer af LøbeMagasinet, og de har undervejs været

behjælpelige med målgruppe-analyser. LøbeMagasinet har desuden også været meget

interesserede i vores samlede indstik. Dette har resulteret i, at én af direktørerne fra

LøbeMagasinet har anmodet om at få vores artikler. Disse specifikke artikler kunne

eventuelt bruges i LøbeMagasinets ’lillesøster’ MarathonMagasinet, som udkommer i

starten af maj 2011.

Vi vidste lige fra begyndelsen af arbejdsprocessen, hvilken tematik vi ville

beskæftige os med, hvilket dog har ændret sig lidt undervejs (fra temaet ”Berlin

Marathon” til ”Marathon generelt”). Vi har derfor været hurtige til at ideudvikle en

masse undertemaer til det specifikke magasin – med fokus på hverandres faglighed.

Gruppen har desuden haft et godt samarbejde. Gruppen har i fællesskab korrigeret

alle artiklerne til magasinet, hjulpet hinanden med at finde på gode

interviewspørgsmål og kilder etc.

Ændringer til næste gang // Næste gang skal vi fra start udarbejde en kildeliste med

plan A og plan B, for når de oprindelige kilder springer fra, skaber det frustration.

Derfor skal vi have en backup-plan til fremtidige opgaver på Danmarks

Journalisthøjskole. Ydermere skal vi til næste gang kontakte læsere i forbindelse med

læsertests hurtigere.


12

Læsertest

1. Kristian Steen Knudsen (23 år, bosat i Aabenraa, stilling: portør) // Tlf.: 28 93 19

36 – [email protected]

Kristian fandt Jeppes artikel letlæselig, fordi sproget var flydende, og billederne

skabte action. Kristian mente, at billederne konnoterede action på grund af de røde og

sorte farver.

Stinas artikel var god på grund billederne. Billederne var konkrete, og Kristian

fandt ”Facebook-samtalen” sjov. Men artiklen virkede abstrakt (”for klog”) på grund

af tematikken ”identitet”. Kristian mente, at det ikke interesserede ham at læse om

identitetsskabelse, men han syntes desuden også, at applikationen NIKE+ vakte hans

interesse, da han selv har denne applikation.

Kristian fandt Camillas artikel meget detaljeret, hvilket var positivt ment. Såvel

indledning samt afslutning var meget interessant at læse, da Kristian via Tor Rønnows

citater kunne opleve følelsen af at være tilstede. Men nogle steder var sproget lidt for

”kloge-Åge”-agtigt, da nogle af sætningerne var for lange (for mange informationer

på én gang).

Thomas’ artikel var fængende lige starten af, da overskriften vakte Kristians

interesse. Kristian løber selv og kunne derfor identificere sig med sætningen ”Løb er

min passion”. Billederne var gode, da Kristian visuelt kunne følge med i Ulrik Roos’

løbetræning.

Forsiden: ”Genial forside,” sagde Kristian. Genial, da den konnoterede liv (farver,

natur, mennesket).

Husker bedst: Kristian husker bedst gadgetlisten (de 10 gadgets), da listen var meget

overskuelig. Desuden indbød listen til læsning, da der var mange farver. De mange

farver skabte liv, hvilket resulterede i, at Kristian havde lyst til at læse listen.

Billede af personer: Kristian mente, at han fik en god fornemmelse var, hvilken

person Ulrik Roos var. Passion, naturlighed og afslappethed var nogle af de

prædikater, som Kristian satte på Ulrik Roos. Billederne var årsagen til, at Kristian

kunne sætte de ovenstående prædikater på artiklens hovedperson.

Andre kommentarer: Kristian var positivt overrasket over artiklernes layout, hvilket

han fandt meget professionelt og genialt. Men Kristian kunne godt have tænkt sig få


13

informationer om artiklernes forfattere. ”Hvem er Jeppe?”. Det spørgsmål kunne

Kristian godt tænke sig at have besvaret, for ellers virker skribenterne for anonyme.

2. Frederik Augustesen (23 år, bosat i Aarhus, stilling: studerende) // Tlf.: 25 11 77

81 – [email protected]

Frederik fandt Jeppes artikel fin, idet Jeppe får løb til at virke interessant. Men det

virker mærkeligt, at Morten Zacho til sidst i artiklen udtalen, at løbegadets kan virke

forstyrrende, når artiklens budskab er, at løbegadgets motiverer til længere løb.

Billederne virker malplaceret på grund af størrelsen – dvs. artiklen trængte til mere

luft. God rubrik, da den var informativ og dækkende for brødteksten. Sproget var

letforståeligt, men kræver samtidig, at læseren ved, hvad gadgets er.

Frederik fandt, Stinas artikel havde en pointe. Billedet af øjet virkede malplaceret,

da Frederik ikke forstod, hvorfor der skulle være et øje i billedet. Rubrik og

underrubrikker samt citaterne var rigtig gode, da de var informative (artiklen bliver

meget overskuelig på grund af mellemrubrikkerne). Nogle tekstpassager måtte

Frederik læse flere gange, da de indskudte sætninger skabte forvirring. Ellers er

sproget letforståeligt og flydende.

Thomas’ artikel er lettere at gå til end de foregående artikler, da de andre artikler er

mere tekniske (på grund af fordybelsen) – Thomas’ artikel var derimod mere

avisagtig (letlæselig). Billederne var gode, da de konkretiserer, hvem artiklen handler

om. Indledningen var god, fordi den var præget af avissprog (forståeligt sprog).

Summa summarum beskrives ”rammerne” i artiklen godt, da ord som solskin og

søndag virker appellerende. Frederik fik lyst til at løbe et maraton efter endt læsning,

og han fik lyst til at gå ud i det gode vejr.

Camillas artikel skiller sig ud fra de andre artikler, da den fokuserer mere på by end

på løb. Overskrifterne er rammende, da de er informative og vækkende. Billedet er

fint nok, men Frederik mente, at der også godt kunne være et billede af de

skyggesider, som Camilla skrev om. Indledningen er fin og dækkende, da den er

detaljeret (gode og mange indtryk). Artiklens sprog var forståeligt.

Fordærvet arbejdsrapportTil magasintillægget om fordærv, Filmmagasinet Ekko Af Marie Andersen, Zenia Bredmose Henriksen, Ida Marie Frølund og Kristine Frahm VinkelVi vil fortælle, at fordærv fylder meget på film. Det vil vi fortælle, fordi vi ser en stigning inden for film, der behandler fysisk fordærv (zombie), og fordi moralsk fordærv altid er aktuelt. Som fælles vinkel var vores udgangspunkt temaet kaos, men det blev for bredt. Derfor indkredsede vi det til fordærv. Vi fravalgte en ren zombievinkel, da det blev for snævert. IDA: Jeg har arbejdet ud fra en vinkel om at fortælle, at mennesker er tiltrukket af livets ekstremer og et frirum fra moral og humanisme. Det vil jeg fortælle, fordi Slagtehal 3 høster succes med en række underlødige filmgenrer. Jeg har haft vanskeligt ved at definere en præcis vinkel for artiklen, fordi artiklen ikke er hæftet op på et nyhedskriterie. Godt nok er begivenheden aktuel, men også tilbagevendende hver uge, og de har ikke oplevet en markant stigning i antallet af gæster. MARIE: Jeg vil fortælle, at helten Batman er opstået på grund af hans forældres død, men han fortsætter sine heltegerninger på grund af Gothams moralske fordærv. Det vil jeg fortælle, fordi Batmans univers har flere dybe og filosofiske aspekter, og det kan Ekkos læsere identificere sig med. KRISTINE: Jeg vil fortælle, at det ækle i zombie/splatterfilm virker fascinerende, fordi det udfordrer vores æstetiske sans og aktiverer en grundlæggende angst i sikre rammer. Det vil jeg fortælle, fordi det er en fascination, de fleste kan identificere sig med (og muligvis søger svar på).Andre mulige vinkler på artiklen er de, jeg kort nævner i min indledning; frygt og katastofetanker. Man kan fortolke det kropslige og samfundets fordærv i zombiefilm som en allegori på eksempelvis konsumindustrien eller globalisering. Det vil sige, det er mennesket, vi i virkeligheden bør frygte. ZENIA: Jeg vil fortælle, at virkelighedens moralske ”fordærv” gengives på film. Det vil jeg fortælle fordi, at interessen for palæstinensiske film er stigende i Vesten. Jeg synes, min vinkel er okay gennemgående, men jeg kunne have gjort den skarpere ved fx at afstemme rubrik og underrubbrik, hvilket er essentielt. Hvorfor vi har valgt at skrive til den valgte målgruppe på denne måde, nu Vi skriver om emnet fordærv nu, da der er en stigende interesse for zombiefilm (den fordærvede krop) og moralsk fordærv vil altid være aktuelt inden for filmverdenen. Vi har valgt EKKO, da de bringer temaafsnit om store emner, der behandles i film (fx ondskab, Danmark i krig, psykopater). Derfor synes vi, at temaet “fordærv” ligger godt i forlængelse af deres behandlede emner. Deres temaafsnit handler ikke blot om film, men om spændingsforholdes mellem fiktion og virkelighed. Se i øvrigt følgende afsnit angående, hvorfor vi har valgt at skrive som vi gør. Prioritering mellem information, identifikation og fascinationVi har generelt prioriteret information meget højt i vores samlede produktion. Det har vi gjort, da EKKO selv beskriver sin målgruppe på ekkofilm.dk som højtuddannede, der ser film som ”mere end hurtig underholdning”. Tematillæggets informationstæthed bliver brudt af reportagen fra Slagtehal 3, der spiller på fascinationen for at gøre temaet levende for læserne. Derudover spiller den på identifikationen, fordi læserne er filminteresserede, givetvis optaget af nichegenrer og kan være potentielle gæster ligesom de erfaringskilder, der bruges. ”Rådne lig…” bruger også fascination og identifikation (særligt i billede, rubrik og indledning) for at skabe en indgang til den informationstunge artikel.

http://ekkofilm.dk

http://ekkofilm.dk

http://ekkofilm.dk

Overvejelser over opbygningDe første to artikler dækker det konkrete (kropslige) fordærv. Den første artikel (”Rådne lig…”), der er teoretisk og udelukkende gør brug af ekspertkilder skal supplerer den følgende artikel (”I en kælder…”), der er en reportage med erfaringskilder. Herefter går vi videre til to artikler om det moralske fordærv. I den tredje artikel er vi tilbage til det teoretiske i form af ”Den ulykkelige…”, men den spiller også på noget genkendeligt (Batman), så læseren ikke bliver tabt i det teoretiske. Vi slutter med artiklen om Palæstina for at få et bredere og mere virkelighedsnært perspektiv. Ydermere har layoutet været en bestemmende faktor for vores samlede opbygning, da nogle artikler har krævet billeder, der skulle strække sig over en dobbeltside (fx ”Rådne lig”)Zenia eller Maries artikel kunne med fordel have bygget min artikel op efter den tredje fortællemåde, så vi ikke ville have tre baggrundsartikler og en reportage. Analyse af arbejdsprocesDa temaet var fastsat, fandt vi alle hurtigt ud af, hvad vi ville skrive i de enkelte artikler. Måske lidt for hurtigt, hvilket har gjort at artiklerne stikker ud i forskellige retninger. Det skyldes, at vi har valgt artikelemne mere ud fra vores fire forskellige fagligheder end ud fra det fælles tema, der herefter er blevet appliceret. Vi burde have valgt den anden vej; fra tema til faglighed. Det vil vi tage med til næste gang. Feedback har desuden fyldt meget i vores proces, hvilket har været konstruktivt for alle. Vi har generelt været gode til at hjælpe, guide og vejlede hinanden fra start til slut. Vi har været gode til at blive enige om, hvem der gør hvad, og på hvilket tidspunkt. Vi har heldigvis haft samme arbejdsmetode, moral og ambitionsniveau.Man kunne i senere gruppearbejde lave en gruppekontrakt i opstartsfasen. Læsertest 1) ”Rådne lig og…”: Anders Krause Sørensen, 27 år, studerende på Journalisthøjskolen (26477191, [email protected]) Artiklen er overordnet god, med en klar vinkel. Læseren ved lige præcis, hvad han skal læse. Han savner et citat lidt tidligere i artiklen (fx at Camilla Paldams citat starter det første afsnit). Det vil jeg tænke over for fremtiden, jeg har dog i dette tilfælde valgt at bevare citatet til sidst i afsnittet, da jeg mener, begrebet om det abjekte bør introduceres først. Desuden synes min læser, at Mathias Clasen bør præsenteres inden, han udtaler sig om den stigende interesse for zombiefilm, hvilket jeg efterfølgende har rettet i den endelige artikel. Læseren kommenterer billedet; der er en god rød tråd mellem billede og rubrik (også fordi rubrikken er kørt ind over billedet). Det fremhævede citat gentager den foregående sætning. Den kunne med fordel rykkes længere ned eller tilbage i teksten. Sproget er en anelse abstrakt og akademisk. Han kunne godt læse, at det var en universitetsstuderende, der har skrevet artiklen. Det var dog ikke noget, der forstyrrede læsningen, derimod skabte det en god variation i samspil med de mere lette afsnit. Han nævner i den forbindelse under spørgsmålet om, hvad han bedst husker fra artiklen, hvordan det abjekte bliver forklaret godt med ”spyt-eksemplet” – det er her, det bliver konkret. Det er netop en af måderne, jeg har forsøgt at arbejde med at bringe sproget et stykke ned af abstraktionsstigen. Herudover kommenterer min læser på, at jeg bruger for mange semikolon, at jeg bør varierer det mere. Det har jeg rettet i den endelige artikel, så jeg kun bruger semikolon et par enkelte gange. Jeg har ligeledes brudt









mit slutcitat efter læsertesten, da han forslog at teksten sluttede med noget mere levende end ”siger Camilla Skovbjerg Paldam”. 2) “I en kælder...” (Ida). Kasper Resen, 27 år, lærerstudenrende, Ekko-læser gennem 4-5 år, 29298953, [email protected] Reportagen er opbygget ud fra ’den tredje fortællemåde’. Det er en begivenhedsreportage, der gengiver min oplevelse fra stedet. Jeg inddrager tre scener og introducerer to erfaringskilder, som jeg talte med på stedet. I læsertesten synes læseren det fungerer rigtigt godt, at man følger de to piger, de virker meget repræsentative for de alternative biografgængere. Han synes også, rubrikken er rigtig god og sjov. Indgangsbilledet fungerer godt, man føler, man er med på vej ned i kælderen. Generelt giver artiklen en god fornemmelse af et lille lurvet sted og beskriver atmosfæren rigtig godt. I læsetesten blev det påpeget, at artiklen er god til at understrege, hvilken “guilty pleasure” det er at gå i Slagtehal 3 - at det fascinerer selvom det er lidt smagløst. Generelt fra læsertesten:Underrubrikker: “Underlødige underværker” er rigtig sjov. Genrelt er det nogle gode underrubrikker.Billeder: Det sidste billede er godt. Han har selv været i Slagtehal 3 og “indrømmer”, at kælderen ikke er særlig fotogen og at det derfor kan være svært at få gode billeder. De er lidt for mørke.Citater: Citaterne fører en gennem teksten. Han husker især citatet, der omhandler “Gestapos last orgy”.Billedtekster: generelt fine, men billedteksten, der tilhører billedet af Slagtehallens skilt er lidt underlig. Det virker forkert, at den lige pludselig beskriver den film, der blev vist. 3) ”Den ulykkelige superhelt” (Marie). Kasper Resen, 27 år, lærerstuderende, EKKO-læser gennem 4-5 år, 29298953, [email protected] Vinkel/Fortællesætning: Min læser har i læsertesten sagt, at han synes vinklen var interessant, da det er spændende at mikse populærkultur med en dybere vinkel. Opbygning Artiklen er bygget op som en baggrundshistorie. Dette faldt mest naturligt, da den er meget informationsrig.I retroperspektiv kan jeg godt se, man måske kunne have bygget den op efter den tredje fortællemåde og have brugt scener fra The Dark Knight.Jeg tror dog, at Ekkos læsere er så bekendt med den film, at det ville kede dem at læse scener de kender i forvejen.I min læsertest har læseren dog givet udtryk for, at det fungerede rigtig godt med scenerne fra Batman (selvom han er meget bekendt med filmen), da det gav ham nogle gode billeder, og det var bl.a. scenerne han huskede bedst fra gennemlæsningen. Han var især vild med indledningen, da det opsummerer hele forholdet mellem Batman og Jokeren. Det understreger, at den tredje fortællemåde måske havde været en god idé. Hvorfor denne artikel til denne målgruppe nu: Eftersom Ekkos læsere er beskrevet som studerende eller højtuddannede og meget kulturelt interesserede,












er der meget stor sandsynlighed for, at de i forvejen ser Batman som et anderledes fænomen i superhelteuniverset. Derfor tænkte jeg, det kunne være sjovt at få uddybet netop hvilke tanker der ligger bag Batman, så læserne kan få bekræftet, at det faktisk er mere end bare en tegneserie. Aktualiteten består i, at der er en ny Batman-film på vej, der kommer i 2012. Information, identifikation, fascination Artiklen er præget af den høje informationsmængde, men rummer også fascination i form af Jokeren. Han er blevet kåret til den ”bedste” superskurk nogensinde og fascinerer mange, fordi han er så mystisk – han har ikke nogen klar historie. Billederne af Heath Ledgers Joker er i øvrigt ret fascinerende, da han er skildret ekstremt skræmmende.Identifikation er der ikke så meget af, men i og med læserne højst sandsynligt godt kender til Batman universet, er der en vis genkendelse i, at de også kan se, der er mere til Batman end bare underholdning. Generelt fra læsertesten Rubrikken: Læseren mener godt rubrikken kunne handle mere om forholdet mellem Jokeren og Batman, da artiklen handler meget om det. Desuden kunne rubrikken også godt have indeholdt navnet ”Batman”, da man ellers ikke ville vide, det var det, den handlede om, uden at kigge på billedet.Billedtekster: Siger ikke så meget. De kunne godt fortælle noget mere fra artiklen i stedet for at beskrive, hvad der sker på billedet.Faktabokse: Der kunne med fordel også have været en faktaboks, der omhandlede Jokeren. Generelt lader det til, min læser har opfattet artiklen meget som en skildring af forskellen mellem Batman og Jokeren. Det er egentlig ikke hensigten, Jokeren skal bruges til at belyse Batmans identitet. Det skulle jeg nok have gjort mere klart. SprogJeg spurgte min læser, der har været Ekko læser i mange år, og som har læst på journalisthøjskolen og som generelt er, hvad man kan kalde filmnørd, om sproget stemte overens med Ekkos målgruppe.Her var han ganske overbevist om, at sproget hverken var for svært eller let. Han påpegede dog, at hvis det havde været skrevet i et lettere tilgængeligt sprog, ville det falde uden for Ekkos stil og kunne lige så godt have været skrevet til et ”plattere” magasin. Sproget har fyldt meget i mine overvejelser omkring denne artikel. Det er ikke det mest tilgængelige sprog. Der bliver brugt ord som nihilisme og dogmatisk uden at disse bliver forklaret. Jeg er af den overbevisning, at det næsten ville være en fornærmelse mod Ekkos læsere at udpensle det mere, eftersom Ekko selv beskriver læserne som ”den højtuddannede kulturelite”. Det i sig selv kræver, at emnet rummer en vis faglighed og en vis tyngde. Mit generelle problem er nok, at jeg så gerne vil informere en hel masse, at jeg nogle gange glemmer at fortælle en historie. Det var dog ikke et problem for min læser, men kunne godt blive det i andre sammenhænge. 4) ”Film skildrer virkelighedens Palæstina” (Zenia) : Anders Krause Sørensen (IP), 27, studerende på DJH (kontakt: se Kristines) Generelt:(IP) God artikel. Dybdegående, sætter mere perspektiv på end en almindelig anmeldelse. Man kan mærke, at der er styr på fakta. Dog fylder partskilden, Ghadir Ismail, for meget. Hun er hård i sine udmeldelser, og måske ville det være bedre, at få ekspertkilden til at fortælle nogle af de ting, hun siger. Han husker Ghadir

Ismail bedst ved gennemlæsning, hun fremstår (for) stærkt. (IW) Jeg kunne med fordel have ladet ekspertkilden fortælle noget mere, og ikke lade Ghadir Ismail fylde så meget. Jeg har ladet hende fylde meget for at få fremhævet en holdning blandt palæstinenserne. Sprog:(IP) Generelt godt, flydende. Ingen stop i løbet af læsningen. Det har til tider et højt abstraktionsniveau med fx ordet ”diaspora”: ved folk, hvad det betyder? (IW) Da EKKOs læsere er veluddannde, så håber jeg på, at de ved, hvad det betyder. Det hedder desuden det samme på engelsk, så jeg har ladet det stå (med frygt for, at det er mine faglige briller, der ikke kan se det). Lay-out, faktaboks og billeder:(IP) Fint, luftigt og i EKKO-stil. Faktaboksen er god, og noget man gerne vil vide. Billederne er flotte og passer sammen visuelt (farverne), og godt, at de alle er fra filmen. (IW) Jeg har tænkt over billederne og informationen i faktaboksen, så det har fungeret godt. Rubrikker: (IP)Kan gøres endnu mere tiltalende. Underrubrikken skal holde vinklen bedre, og fortælle videre. Evt. hurtigere få gang i filmen. (IW) Jeg kan godt se, at jeg med underrubrikken gør vinklen mere uklar. Mellemrubrikkerne er dækkende, men kunne nok godt være mere æggende. Citater:(IP)Fungerer godt. Det tredje fremhævede citat er ikke stærkt nok, mener han. (IW) Citatet om, hvad filmene indeholser, som læser ikke synes er stærkt nok, har jeg valgt for at fortælle læseren mere konkret, hvad filmene handler om end bare konflikten som helhed. Opbygning: IP mener, at man med fordel kunne have brugt den tredje fortællemåde. (IW)Det har han ret i, man kunne have to scener fra filmen og evt. fra interview med Ghadir Ismail (som bruger sit kropssprog meget). (IP) Afrunding og indledning kunne godt bindes stærkere sammen. (IW) Jeg synes, han har ret. Afslutningen er ikke ”rund nok”. 5) Temaet som helhed: Julie Schrøder Weinreich (IP), 24, studerer Kunst og Teknologi i Aalborg, EKKO-kender. Kommentarer er fra gruppen (Gr.) Generelt: (IP) visuelt er der stort skift imellem noget, der ligner et blad og og noget, der ligner en avis. Indledningen er bladagtig og fremstår rigitg flot. For meget tekst på nogle af siderne (for avisagitgt med meget tekst). Det grafiske er firkantet. Men det ligne EKKO. (IP) Batman-siden er blødere. Det store billede gør det mere interessant, og man ved, hvad det handler om. Zombie på to sider fungerer godt. Kælder-artiklen: meget hvidt og så billeder – evt. farve bagved og andre

fonter. Man kan se, der er tænkt over farverne. Billederne i Palæstina-artiklen passer godt sammen. (Gr.) Der er for meget tekst på nogle af siderne. Det kunne være afhjulpet ved at have mere plads eller kortere artikler. Vi har også droppet annoncer, så det hele er lidt kompakt. EKKOs design er meget firkantet. Der er ikke så mange grafiske eksperimenter. Hvid baggrund og firkantede billeder, så kommer det nemt til at ligne en avis. Batman-billedet: er rundere end de andre, og fedt at have artiklens “forside” på venstre side, så man kommer direkte ind i historien. Sammenhæng: Temaet i toppen giver rød tråd, struktur for øjet. Udtrykket er ens nok, efter intro er der overraskende meget tekst. (Gr.) Ja, der er meget tekst, og nok lidt for lidt luft. Billeder: (IP) Der er næsten for mange billeder: Slagtehallen-skiltet kunne man godt have udeladt. Det er synd, at noget af Batmans ører mangler. Og Jokeren kunne fjernes (der hvor han er alene i teksten). (Gr.) Vi har rykket Batman ned, det var simpelthen en fejl. Vi har givet reportagen (Ida) mange billeder, men vi mener, det er med til at skabe stemning fra Slagtehal 3-biografen. Billedtekster: Gode og beskrivende, især de sidste (Palæstina) fortæller en historie. Billedteksten til Batman og Jokeren (p.69) fortæller kun, hvad der er på billedet. Den er giver ingen forklaring eller en ny ”historie”. (Gr.) Generelt lever billedteksterne op til at fortælle en ny historie. Mellemrubrikker: Artikel nr 1). Godt. 2.) Hvad betyder ”underlødig”? Magisk forløsning er ikke dækkende. 3.) Hvad er der med Batman og Jokeren? 4.) Fint (Gr.) Nogle af mellemrubrikkerne kunne godt være mere æggende. Husker bedst: Billederne: indholdsfortegnelsen (den er virkelig flot!), Zombie-damen og Batman. (Gr.) Vi er selv meget tilfredse med temabeskrivelsen og billedet ved indholdsfortegnelsen. Kildeliste 1. Rådne lig og sønderrevne indvolde fascinerer (Kristine)Mundtlig kilde (ekspert):Camilla Skovbjerg Paldam, adjunkt ved Kunsthistorie, Aarhus UniversitetTlf. nr: 89425125E-mail: [email protected] mundtlige kilde leverer mine tre citater, hvilke er vigtige for artiklens troværdighed. Hun giver det noget aparte emne en faglig fundering og udtaler sig i øvrigt malende om det ækle, hvilket understøtter emnet og i øvrigt har gjort, at jeg har valgt at tage nogle længere citater med. Jeg har et citat af Camilla Skovbjerg Paldam med i hvert afsnit (undtagen indledning), hvilket hjælper til at holde den røde tråd gennem artiklen.








Skriftlige kilder (eksperter): Mette Kramer (adjunkt ved Film- og Medievidenskab, København Universitet): ”Sygdomsbilleder på film: Hvorfor negative følelser kan være funktionelle” i Passepartout: skrifter for kunsthistorie, ”Det syge nummer”, nr. 30, 15. årgang, 2010 Denne kilder bruger jeg til at give det sidste citat med Camilla Paldam ekstra støtte og en faglig forklaring også uden for kunsthistorien med begrebet hyper-detektion. Camilla Paldam uddyber herefter dette i forhold til at kunst og film. Mathias Clasen (forsker, Engelsk, Aarhus Universitet, anbefalet af filmforsker ved SDU Rikke Schubart): “The Anatomy of the Zombie: A Bio-Pshychological Look at the Undead Other”, 2010 (www.horror.dk/mathias)Mathias Clasens rolle i artiklen er at aktualisere zombieemnet. Julia Kristeva (professor i Lingvistik ved Denis Diderot Universtitet, Paris): Powers of horror: an essay of abjection, 1982Denne kilder er ophaver til begrebet “det abjekte” og bliver brugt i forhold til en italesættelse af det ækle i en akademisk kontekst. Begrebet bliver uddybet mere malende af min hovedkilde. 2. I en kælder rød som blod (Ida) Mundtlige kilder (erfaringskilder):Lene Fjord Sørensen, studerendePernille Dahl Pedersen, studerende Jeg fik ikke kontaktoplysninger på mine kilder, da jeg på daværende tidspunkt ikke var klar over, at vi skulle lave en detaljeret kildeliste. Men jeg er fremover opmærksom på, at få alle kildeoplysninger ved interviewets start. Mine kilder fungerer som eksempler på personer, der har interesse for alternative film og er tiltrukket af et normalt frastødende univers. Der kunne være læsere med samme interesse hos EKKO, og derfor skal kilderne skabe identifikation hos målgruppen. Dog viste det sig, at kilderne ikke havde den formodede interesse for det frastødende i filmene (som artiklen var vinklet efter), men i stedet fandt filmene mere underholdende. Selvom jeg spurgte ind til med flere forskellige spørgsmål, oplevede kilderne ikke vinklen som relevant. Derfor gav kilderne mig ikke tilstrækkeligt materiale at arbejde med, hvilket har påvirket artiklens indhold. Andre erfaringskilder eller mere research på erfaringskilder i forhold til den specifikke vinkel ville have givet mere fokus til artiklen. Jeg kunne desværre ikke få lov at tale med arrangøren af Slagtehal 3, men en ekspertkilde havde måske givet artiklen en mere passende tyngde. 3. Den ulykkelige superhelt (Marie) Mundtlig kilde:Carsten Fogh Nielsen ([email protected])Fungerer som ekspertkilde i artiklen, men han er også blevet brugt som researchkilde. Er bærende for artiklens troværdighed, da det ellers let kan komme til at lyde som journalistens personlige analyse.Jeg fik hurtigt fat i min kilde, som var min førsteprioritet. Skriftlig kilde: ”Manden og masken” af Søren Hemmingsen og Morten Søndergård. Baggrundslitteratur 4. Film skildrer virkelighedens Palæstia (Zenia)

http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.horror.dk%2Fmathias&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNH2-XjcacI7WTa6kemlQVM_cAs_Tw







Mundtlige kilderProfessor Mark Sedgwick ved Aarhus Universitet ([email protected]. Tlf.: 89426792). Han fungerer som ekspertkilde. Han er historiker og koordinator ved Arabisk- og Islamstudier. Ghadir Ismail, palæstinenser (tlf: 52723884). Partskilde. Hun fortæller om palæstinensisk films betydning ud fra et palæstinensisk synspunkt. Anbefalinger til kontakter og litteratur: professor Thomas Hoffman (AU) og Jakob Skovgaard-Petersen (KU). Skriftlige kilderwww.dreamsofanation.comwww.palestinefilm.org www.adc.com (interview med instruktør Hany Abu Assad)www.telegraph.co.uk (interview med instruktør Hany Abu Assad). Jeg havde problemer med at finde en ekspert på området. Jeg var rundt om adskillige professorer, men ændrede til sidst ekspertens ‘rolle’ til mere at tale ud fra historisk perspektiv. Min partskilde, Ghadir Ismail, har nogle skarpe holdninger, og selvom jeg har gjort en del fravalg i citater fra hende, kunne jeg godt have ladet hende fylde mindre. Artiklen skulle have drejet sig yderligere om, hvorfor flere interesserer sig for film fra Palæstina. Grunden til, jeg har brugt hende så meget er for at kunne passe bedst muligt under det samlede tema. Temaet “fordærv” sammen med Palæstina bliver hurtigt partisk, og det havde Hanne rådet mig til at afhjælpe ved at bruge en film som konkret niveau (en film, der passede til temaet og til min vinkel). Jeg valgte Paradise Now, da den fik meget opmærksomhed. Jeg forsøgte at finde nogle af de film, der bliver vist på festivalen i London, men uden held. En nyere film ville have gjort artiklen mere aktuel.

http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.dreamsofanation.com%2F&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNF1zzfvP97AnfGVZH1GqCZFs5jRaQ





http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.palestinefilm.org%2F&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNHAQh7rBDpQdtrbOKexdzvNTtR5Qg





http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.adc.com%2F&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNHuvYugDjnLsqScKOk-ld5XemZ3ig





http://www.google.com/url?q=http%3A%2F%2Fwww.telegraph.co.uk%2F&sa=D&sntz=1&usg=AFQjCNHK5wPQy3FH5ZzM6I4jAef2yBMk6Q







Magasin: Refleksion; Helge Bjerre, Peter Kring Hansen, Sandra Simonsen og Camilla L. Madsen. Arbejdsrapport af Camilla L. Madsen, Hold 1: Jeg vil gerne fortæller, at kristne skoler sætter spørgsmålstegn ved evolutionsteorien, men at børnene er som andre børn. Det er ikke der deres primær interesse ligger. Det var vigtigt for os at få identifikationens elementet med. Vi ville ikke bruge reportagen til at pege fingre af de troende. Derfor valgte vi også at lave en reportage, for at vise frem for at fortælle. Overordnet: Peter og jeg ville lave en reportage fra en kristen skole. Vi brugte hele onsdag - torsdag og fredag formiddag på at ringe rundt til vores muligheder. Vi fik det ene afslag efter det andet. Så jeg/vi var virkelig frustreret fredag formiddag, indtil vi endelig fik et svar fra Thomas Sonne Pedersen fra Skjern Friskole. Jeg/vi ville egentlig helst have lavet en reportage fra et kristen gymnasium (Vi kontaktede Vejle og Ringkøbing, men fik afslag), men jeg/vi var virkelig glad for et gennembrud. Vi fik en aftale om en reportage mandag. Jeg blev opmærksom på, at er det hårdeste arbejde, der ligger i at få aftalerne i hus. Peter og jeg har også lavet interview til magasinets Voxpop, som af grafiske årsager blev skåret fra. Interviewfordeling både til reportage og Voxpop: Jeg har interviewet Thomas Nybo og Svend - Erik Tarp i reportagen. Til vores Voxpop talte jeg med Bo Kristian Holm (formand for Teologisk Forening) og Hans - Ole Bækgaard (formand for Indre Mission.) Vi transskriberede alle interviewes sammen. Mht. til mine interviewes: Mit interview med eleven Thomas Nybo var svagt. Jeg fik et godt citat fra ham, fordi jeg ikke turde at gå til ham. For jeg var bange for at udstille ham eller gøre ham dårlig tilpas i situationen. Da jeg kom hjem, kom jeg i tanke om flere spørgsmål, som jeg desværre ikke fik spurgt om. Jeg vil gerne have hørt om deres hverdag og specielt weekenden. Han skulle med 10 andre drenge på en kristen efterskole efter sommerferien. Hvad laver en 15års kristen dreng i sin fritid? Drikker han - fester han? Har han venner som ikke er kristne? Jeg spurgte kun om deres biologitimer, hans meninger om dem, evolutionsteorien og hans tro. Med hensyn til interviewet med skolelederen Svend - Erik Tarp fik vi kun information til faktaboks - og et enkelt citat. Men det var heller ikke meningen, at vi ville have mere, da vores fokus lå på læren Thomas Sonne Pedersen. Dette fortrød vi, da vi kom hjem. Det var ærgerligt, at vi ikke gik mere til skolelederen. Vi ville gerne have spurgt hvorfor de har valgt at undervise i svagheder ved evolutionsteorien. I forhold til andre friskoler, som ikke går udenfor undervisningsministeriets grundlag. Eventuelt gå lidt mere kritisk til deres standpunkt. Jeg afsnit har jeg skrevet:

Afsnittet “Mennesket stammer ikke fra aberne, men er skabt af Guds billede” Afsnittet “Eleverne interesserer sig ikke for evolution” og “Biologi er mere end evolutionsteori” har vi skrevet sammen. Jeg har stået for faktaboksen. Mit kamera gik desværre ud for strøm inden frikvarteret, så vi fik ikke de fantastiske billeder, som vi havde håbet. Jeg blev mest overrasket over miljøet på skolen. Det var en ganske almindelig folkeskole med løbende og skrigende børn. Vores forestillinger om en stram, kristen skole blev i hvert fald afvist, så det var godt, at vi fik en aftale med en kristen skole. Fælles arbejdsrapport: Overvejelser over dette magasin: Magasinet skal være et tillæg til Berlingske tidende. I gruppen fandt vi ud af, at Berlingske henvender sig til den højtuddannede sjællænder. Men de har ikke noget egentlig reflekterende tillæg, de har blot dyrt forbrugerstof. Deres nyhedsmagasin er mere et kig ind bag ved erhvervslivets top, henvendt til dem gerne vil være en del af eller har brug for viden om de førende erhvervsmennesker i Danmark. I minerva-modellen vil Berlingske målgruppen ligge så langt ovre i det blå segment, at Politikken ikke er aktuel for dem. Men de har stadig kulturel kapital til at reflektere over samfundet. Derfor skal de have et magasin, der kan komme med en borgerlig eftertænksomhed over de ideer, der former vores samfund. De skal have tillægget Refleksion. (Lavet af filosofi og idehistorie studerende.) Overvejelser om emnet: For to år siden blæste der en mediestorm op i Danmark, fordi flere kristne friskoler indkøbte darwin-kritisk undervisningmateriale. Samtidig var det Darwin år, og medierne lugtede en historie. Men argumenterne bag blev aldrig uddybet, og emnet blev ikke sat ind i større kontekst om manglende naturvidenskabelig dannelse. Målet med magasinet er at følge op, hvor dækningen slap, få afdækket om de kristne friskoler er fundamentalister, som JP skrev, give mulighed for at lade de kristne forklare sig, og samtidig se udbredelsen af Intelligent Design som udtryk for en tilstand i DK. Derudover ville det også være spændende at se "hvid" fundamentalisme, nu hvor religiøs fundamentalisme fylder så meget i den offentlige debat. Nyhedskriterier: Aktualitet: Vi mener, at emnet er aktuelt i sig selv. Dertil er emnet aktuelt, da påsken er lige om hjørnet. Darwins fødselsdag for to år siden. Væsentlig: Vi mener, at emnet er væsentlig, fordi at friskoler modtager 75% af deres midler af staten – Og det er derfor væsentligt at påpege, hvad der bliver undervist. Sensation: Der er noget sensationelt i sig selv, ved mennesker som benægter evolutionsteorien. Konflikt: Konflikten er den klassiske imellem naturvidenskaben og religionen. Identifikation: reportagen fra Skjern kristne friskole er der vis identifikation forbundet med. (livet i en folkeskole) Udbytte af gruppearbejde: Et fantastisk gruppearbejde, som vi har fået rigtig meget ud af. Det er enormt dejligt at diskutere overvejelser omkring sin artikel, i en gruppe som deler egen faglighed. Vi

har brugt enormt lang tid på at diskutere emnet på plads, før vi hver især gik i gang med vores specifikke opgave. Det føltes som om, at det lå os alle meget på sinde, at skabe et sammenhængende produkt. Og før det er muligt, må man bryste sig til en masse snak. Men det har været interessant, sjovt og givende. Muligvis skal vi blive bedre til at skære ind til benet fra start. Nogle gange bruger vi lidt for lang tid på at diskutere detaljer. Sprog: Ja, ikke et typisk konkret, billedskabende journalistisk sprog – indrømmet, men sproget er stilet efter målgruppen og det kræver lidt af læseren. Det er jo ikke til metroexspres. Magasinet fordrer fordybelse, ro og tid og hvis du har det, kan du snildt forstå også de mere abstrakte argumenter i vores interviews. Reportagen er relativ konkret.

arbejdsrapporter samlet

Documents