ALTOMELBILENALTOMELBILEN

Af Ivan Loncarevic

København 2011

Alt Om Elbilen

2

IndholdIndhold s ide s ide ForordForord 3 3 E lbi lens historie Elbi lens historie 4 4 Dengyldnet id i begyndDengyldnet id i begyndelsenaf det 20. århundredeelsenaf det 20. århundrede 4 4 E lbi lens t i lbagekomst (1960Elbi lens t i lbagekomst (1960 ‐‐ 2000) 2000) 8 8 Moderneelbi ler (2000Moderneelbi ler (2000 ‐‐ 2011) 2011) 1717 Quadr icyc les Quadr icyc les 1717 Ombyggede b i ler Ombyggede b i ler 1919 Masseproducerede e lb i ler Masseproducerede e lb i ler 2121 Fremti Fremti dens Mikro e lb i ldens Mikro e lb i l 2929 Hvordaner enHvordaner en e lbi l opbyggete lbi l opbygget 3232 E lb i lens e lektr iske systemog konstrukt ion E lb i lens e lektr iske systemog konstrukt ion 3333 E lmotoren E lmotoren 3636 Motorcontro ler/ inverter Motorcontro ler/ inverter 3838 Op lader Op lader 3939 ElbiElbi lens batterilens batteri 4141 L i t iumbat ter i L i t iumbat ter i 4545 Bat ter ie ts kapac i te t , op ladning og ho ldbarhed Bat ter ie ts kapac i te t , op ladning og ho ldbarhed 4747 E lb i lens l i t iumbatter ipakke og kørerækkevidde E lb i lens l i t iumbatter ipakke og kørerækkevidde 4949 Forb l iver l i t iumbat ter ier dyrForb l iver l i t iumbat ter ier dyr e? e? 5353 S ikkerhed og forsyn ingss ikerhed S ikkerhed og forsyn ingss ikerhed 5555 Fremtid ige bat ter ier Fremtid ige bat ter ier 5656 Mi l jøgevinstMil jøgevinst 6161 Energ ik i lden Energ ik i lden 6262 Forbrændingsteknolog iens in frastruktur Forbrændingsteknolog iens in frastruktur 6666 G loba l a fhængighed G loba l a fhængighed 6666 Sundhedskonsekvensvurder ingSundhedskonsekvensvurder ing 6868 V indmøl leenerg iV indmøl leenerg i 6969 Er l i t iumg i f t ig? Er l i t iumg i f t ig? 7070 Der for l i t iumbaseret e lb i l teknolog i Der for l i t iumbaseret e lb i l teknolog i 7171 OOpladningsinfrastrukturpladningsinfrastruktur 7272 In te l l igent op ladnings in frastruktur In te l l igent op ladnings in frastruktur 7373 Model len for hurt ig bat ter iudsk i f tn ing Model len for hurt ig bat ter iudsk i f tn ing 7676 Model len f Model len f or hurt ig op ladningor hurt ig op ladning 7878 Hvordan ser vores op ladningsstruktur I f remt iden Hvordan ser vores op ladningsstruktur I f remt iden 8282 Energistyrelsens forsøgsordningEnergistyrelsens forsøgsordning 8484 Elbi lmarElbi lmarkedet i dag og i morgenkedet i dag og i morgen 9797 GoderGoder ådnår dukøber e lbi lenådnår dukøber e lbi len 101101 AbstraAbstra ct , dansk c t , dansk 103 103 AbstractAbstract , engl ish , engl ish 105 105 Ki ldel isteKi ldel iste 107 107

Alt Om Elbilen

3

ForordForord

Formåletmeddennebog erpå enoverskuelig og vedkommendemådeat givedendanske befolkning med interesse for elbiler et indblik i elbilens teknologi ogtilvejebringeforståelsefor,hvorforviifremtidenkommertilaterstattedebenzin‐ogdieseldrevnekøretøjermedelbiler.

Dererskrevetmangebøgerombilermedforbrændingsmotorer,menendnuikkeenenesteomelbiler til trods for,atde førstemasseproduceredeelbileralleredeerpåmarkedet.Dendel af befolkningen, somovervejer at anskaffe en elbil, har dermedikkemulighedenforpåetoplystgrundlagattræffeetkvalificeretvalg.Detvildennebogsøgeatrådebodpå.

Den danske befolkning har igennemmedierne opfattet budskabet om, at elbiler erfremtiden,atelbilerkanmedføreengodudviklingafogforDanmark,atvikanbrugevindmølleenergitilopladningafelbiler,ogatelbilerneskalværemedtilatmindskeCO2‐udslippet. Men medierne har ikke prioriteret at formidle baggrundsviden ogmeredetaljeredeforklaringerom,hvordanalledisseudmeldingerhængersammen,og hvilke fakta som underbygger udmeldingerne. Denne bog er dermed også etforsøg på at indføre danskere, som ikke nødvendigvis har tekniske ellervidenskabelige forudsætninger her for, i debatten om klimaforandringer, og iovervejelserne om den vigtige rolle, som elbilen spiller i bestræbelserne på atreduceredetmenneskeskabteCO2‐udslip.Bogenvil ibundoggrundanskueliggøre,atelbilenerengodløsningforDanmark.

Forlæseremedsærligfagliginteresseiemnetog/ellermedtekniskeforudsætningerfindes der yderligere et indeks med henvisninger til rapporter og fagbaseredepræsentationersamttilenrækkeforfattere, forskereogandre,sombeskæftigersigmedelbil‐problematikkerprofessionelt.

Bogen er blevet tilmedøkonomisk støtte fra Energistyrelsen. En særlig tak til PerJørgensen Møller, formand for Dansk Elbil Komite, som har givet gode råd ogvejledningundervejs.

Alt Om Elbilen

4

ElbilenshistorieElbilenshistorie

‘Den gyldne tid’ i begyndelsen af det 20. århundrede Enhestevogn,somdenskotskeopfinderRobertAndersonombyggedetiletprimitivtelektrisk køretøj i 1832, betragtes somden første elektriske bil i verdenshistorien.Mankenderikketilmangetekniskedetaljeromkringkøretøjet,menmanved,atdetvarforsynetmedblybatterier,derikkekunnegenoplades.

Verdensførsteelbil(1832)

El­taxaiNewYorksgader(1897)

I1859opfinderdenfranskefysikerGastonPlanté det genopladelige blybatteri ogmuliggørdermedvidereudviklingenafdenelektriskebil.Dergårimidlertidyderligere40 år, før de første brugbare elbiler serdagens lys. Det sker i USA, hvor PopeManufacturing Comp. i Connecticut ogElectric Carriage & Waggon Factory iPhiladeplia i 1895 indleder enmasseproduktionafelbiler,sombl.a.skullebrugestiltaxakørseliNewYork.

Alt Om Elbilen

5

Fastoverbevistom,at allebilervillebliveelektriskemed tiden,påbegynderdenkendte amerikanske opfinder Thomas Alva Edison i 1899 udviklingen af mereholdbare, genopladelige blybatterier. Det lykkedes også for Edison at forbedreblybatterierneslevetidogkvalitet,menikkeatforbedrebatterierneskapacitet.

I starten af det 20. århundrede besad elbilerne dog stadig mange umiddelbarefordelefremforandreafdatidensbenzindrevneogdampdrevnekøretøjer.Elbilernevar reneognæsten lydløse, og skulle ikke varmesop flere timer indenbrug, somf.eks. dampkøretøjerne skulle det. De havde ingen gearkasser, intet farligtbrændstof, og de var i øvrigt en hel del hurtigere end både de benzin‐ ogdampdrevnekøretøjer.

Alleredei1899opnåede,foreksempel,CammilleJenatzyverdenshastighedsrekordien elbil, somkørte105km/t, enhastighedder varuopnåelig for bådebenzin‐ ogdampdrevnebiler.

ThomasAlvaEdisonmedDetroitElectric(1916)

Blybatterier vedblev at værealt for store, tungeogdyreatproducere, og elbilenskørerækkevidde forblevmeget begrænset på deomkring40kmpr.opladning.Denmanglendefunktionalitet,d.v.s. den manglende evne tilat transportere gods ogmennesker over størreafstande, skulle senere visesig at være udslagsgivende idet historiskekapløbmellemelbiler og benzindrevne biler,som de benzindrevne bilervandt. Benzinbilen blev detforetrukne transportkøretøj idet20.århundrede.

Alt Om Elbilen

6

Jenatzyselbil“JamaiseContente”havdeenelmotorihverbaghjulog

kunnekøre105km/t(1898)

Istartenafdet20.århundredesådetaltsåud til, at elbilerneville indtageverden.Entredjedelafallebileridestørre amerikanske byer varelektriske,kunomkringtyveprocentaf bilerne var benzindrevne, og denresterende del udgjordes afforskellige slags dampkøretøjer.Pope Manufacturing producerede6.000 el‐taxaer i perioden 1895‐1920. I 1904 indledte den seneremeget berømte amerikanskproducent af benzinbiler,Studebaker,enproduktionafelbiler,sommanmente især var velegnedeforkvinder.

I Detroit som senere skulle bliveUSAs bilmekka, producerede hele tofirmaer,nemligGeneralElectricogMilburnElectric,tusindvisafelbileriperioden1906‐16,ogDetroitElectricproducerede omkring 40.000elektriske personbiler i perioden1914‐1926.

Annoncefra1904fordenelektriskeStudebaker“især

velegnetforkvinder”.

Alt Om Elbilen

7

IEuropavardetsomidag,franksmandenedersatsedepåudviklingenafelbiler.Detsketealleredei1894.Detfranskeelbileventyrvaredeimidlertidkuntil1906,hvordensidsteeuropæiskeelbilblevproduceret.

PetitDuemeden4kWelmotor,Frankrig(1894)

“Petit Due” hed den franske topersoners elbil udviklet af den franske ingeniør ogfabrikant Charles Jeantaud. Bilen var dyr, da den kostede 8.000 franc.Den vejede500 kilo, havde genopladelige blybatterier og en kørerækkevidde på 60 km pr.opladningmedenmaksimalhastighedpå25km/t.Jeantaudbegikselvmordi1906,ogmedhansdødsluttedeogsådetfranskeelbileventyr.

ProduktionenafelbileriUSAtoppedeomkringår1912,ogfaldtderefterstødtindtil,Detroit Electric i 1926 ophørte som den største og sidste producent af elbiler iverden.Denprimæreårsagtil,atmasseproduktionenafelbilerophørte,varHenryFordsberømteogsuccesfuldeT‐Modelmedbenzinforbrændingsmotor.

T‐Modellen var en meget billig, masseproduceret bil med en benzinmotor, derfunktionalitetsmæssigt var elbilen overlegen. I samme periode, hvor den billigsteelbil kostede opmod 3.000 dollar, kunneman erhverve en T‐model for blot 600dollar. Kun velhavende borgere havde råd til en elbil, som i øvrigt i bedste faldhavde en kørerækkevide på kun 40 km pr. opladning, og som var forsynet medtungeblybatterier,derskullegenopladeshelenatten.

Alt Om Elbilen

8

EnhverlønarbejderhavdeimidlertidrådtilatkøbeenFortT‐modeltilenfemtedelafelbilenspris,ogerhvervededermedoven ikøbetetkøretøj,medenrækkeviddepåhele200kmpåentank,somkunnegenfyldespåblottiminutter.

Elbilproducenternevarklaroverelbilernesbegrænsninger,ogforsøgtebl.a. i1910isamarbejde med andre af datidens højteknologiske firmaer at løserækkeviddeproblemet efter en model, som til forveksling ligner den, nutidenselbilproducenter som eks. DONG/Better Place/Renault benytter. Således kunneejeren af en elbil købt hos General Electric eller Milburn Electric købe bilen udenbatterier af de to producenter, og bagefter leje batterierne fra energiselskabetHartford Electric fra Chicago. Batterierne kunne relativt hurtigt udskiftes, oginkluderetiomkostningernevarogsåvedligeholdelseafkøretøjet.

Men benzinbilen kunne fortsat køre meget længere på en benzinpåfyldning, endelbilen kunne på en elopladning. Den bedre funktionalitet gjorde, atforretningsdrivendeihøjeregradbenyttedebenzinbiler,nårderskulletransporteresgodsmellembyerne, en transportopgave der hidtil havde været forbeholdt togene.Detvarenattraktiv løsning forerhvervslivet, fordidernukunne transporteregodsfra dør til dør. I kølvandet på Første Verdenskrig skete der på samme tid eneksponentiel udvikling af benzinmotoren, som skulle anvendes af militæret tillastbiler, fly og tankvogne. Der blev i krigsperioden foretaget meget storeinvesteringer i forbrændingsmotorteknologi,og idensammenhængvarelbilenkørtudpåetsidespor.Elbilen forsvandtmidlertidigt fradetamerikanskemarked fraogmed1926,ogdermedogsåfradetglobalemarked.Derskullegånæsten100år, førverdensmarkedetigenbegyndteatfatteinteresseforelbiler.

Alt Om Elbilen

9

ElbilenstilbagekomstElbilenstilbagekomst (1960(1960 ­­2000)2000)

Elbilenholdtikkefuldstændigtopmedateksistereefter1926.Bilentabtesåatsigeblot første halvleg i kampen om at blive det masseproducerede transportmiddel,somkunnebenyttesverdenoverafflestmuligemenneskertildagligegøremål,ogtilerhvervs‐ og øvrige formål. Elbilens største svaghed forblev dog i en 100 år langperiodede tungeblybatterier, sombetødbegrænsetkørerækkeviddeog lasteevneogmegetlangeopladningstider.

Imidlertid blev forudsætningerne for at udvikle en støj‐ og forureningsfri bil isamme periode grundlagt. Det skete ikke i form af direkte udvikling afelbilteknologien,menpå grundaf den teknologiskeudvikling af elmotorerogdenefterfølgendeudvikling af for eksempel elektriske tog, sporvogne, startmotorer tildiesellokomotiver og til en lang række elektriske, industrielle applikationer.Elmotorervarbådemereenergieffektiveenddebedstebenzin‐ogdieselmotorer,ogdevarnemmereatproducereogservicere.Teknologienerdesudenrelativsimpel,ogikkemindstmegetmeremiljøvenlig.Udoverathaveenbedreenergieffektivitetiforholdtilforbrændingsmotorer,varelmotorenirealitetenaltialtmerevelegnettilbrugibiler,endforbrændingsmotorenvardet.

Udviklingen af den elmotorteknologi, som f.eks. blev benyttet i elektriske toge,overhalede fra og med 1960’erne fuldstændigt udviklingen af damp‐ ogdieselteknologienidehøjteknologiskelande. Menpåbilområdetmangledeelbilenstadig den vigtigste komponent for at vinde frem, nemlig en tilstrækkelig stabilenergitilførsel.Tilforskelfratogene,somfårenergitilførseliformafelektricitetfrakabler,somfølgerskinnerne,erelbilenafhængigafet ikkestationærtbatteri,somkanforsyneelmotorenmedstrøm.

Det overordnedemål for alle, der er beskæftigetmed produktion af elbiler, er atskabeetkøretøjmedenrækkeviddepåminimum150kmpr.opladning,ogmedetbatteriderergenopladeligtpåtiminutterogharenlevetidpågodttiår.Ekspertervaralleredei60‐erneenigeom,atenbilmeddisseegenskaber,somdesudenkunnetransportere en hel familie, vil kunne udgøre et seriøst alternativ til biler medforbrændingsmotorer,ihvertifaldnårdetgælderby‐ogregionalkørsel.

Påtrodsaf,atdeflesteelbilentusiasterogprofessionelleelbildesigneregodtvidste,at den eneste kendte batteriteknologi, nemlig blybatteriet, ikke ville kunnetilvejebringe elbilen den ovennævnte funktionalitet, blev der arbejdet videremedudviklingen af elbilen i både 60‐erne, 70‐erne og 80‐erne. Af de mange ogforskelligartedeprojekter,somforblevpåforsøgstadiet,kanmanfraperiodenfindefølgendeeksempler:

Alt Om Elbilen

10

Ombyget Renault Dauphine (1961, Frankrig)

.

Bautronic varevogn (1971, England)

Bilen havde blybatterier og blevudviklet af en ingeniør fraRenults R&D­afdelingen. Denkomaldrigiproduktion .

Derblevkunproduceretomkring50 stk. af denne type “milk­wagon” til distribution af mælk idebritiskebyer.

Alt Om Elbilen

11

Vanguard-Sebrick City Car (1972,USA)

Ellerten (1985, Danmark)

Forsøgselbil finansieret afUSAsmiljøagentur.Bilenkomaldrigiproduktion .

Bilen, der i vikeligheden eren trehjulet el­scooter, varforsynet med et 36 voltblybatteribaseretel­system.

Køretøjet produceres i dag iTyskland med litium­batterier.

Alt Om Elbilen

12

EV 1, General Motors (1988, USA)

GM producerede i 1988 1000enheder af EV1 elbilen med nikkel­cadmium batteri og et 96 voltelsystem. GM lejede EV1’erne ud til1000 familier i Californien. Efter toårs testkørsel ønskede næstensamtlige familier at købe bilen, menGM nægtede at sælge elbilen tilbrugerne. Istedet indsamlede manbilerne og kørte dem til enlosseplads i Nevadaørkenen for atdestruere dem. Historien gengives iden berømte dokumentarfilm “Whokilled the electric car” (1992), hvorbl.a tidligere ansatte i GM beskriver,hvor bange GM var for, at elbilerneville vinde markedsandele frabenzinbilerne.

Alt Om Elbilen

13

Ford Ecostar (1990, USA/England)

Kewet (1991, Danmark)

Produktionen af den populæreFord Escort som elbil nåedekun op på 100 stk. Bilen varforsynet med et 110 voltblybatteribaseretelsystem.

BilenproducersidagiNorgeafElbil Norge A/S. Køretøjet erforsynet med et 72 voltblybatteribaseret elsystem,men kan i dag også fås medlitiumbatterier.

Alt Om Elbilen

14

Reva (1994, Indien)

Citroen Berlingo (1996, Frankrig)

Med over 6000 solgteeksemplarer i løbet af deseneste 15 år er Reva denmestsolgteelbilinyeretid.Der sælges flest Reva’er iEngland. Køretøjet erforsynet med et 48 voltblybatteribaseretelsystem.

Bilen,somikkelængereeriproduktion, var forsynetmed et 120 volt nikkel­kadmium batterisystem ogblev produceret i et partusinde eksemplarer Iperioden 1996­1999.Modellen blev solgt til detfanske postvæsen og blevbrugt til post­ ogpakkeomdeling .

Alt Om Elbilen

15

Toyota RAV4, (1997, Japan)

El-Pick Up Truck (1999, USA)

Toyota producerede i 19971.484 eksemplarer af denelektriske RAV4 model, somblev en meget vellykket ogeftertragtetminiudgave af SUV,der også kunne fås sombenzinbil. Næsten alle bilerblev solgt i USA, og overhalvdelen af dem kører endnupå vejene. Bilen er forsynetmed en 70 KW motor og etnikkel­metal­hybrid batterimed en kørerækkevidde påomkring 120 km pr. opladning.Toyota samarbejder iøjeblikket med Tesla omkringudviklingen af en ny elektriskudgave af RAV4, som forventesat blive lanceret i løbet af2012 .

Konverteret Ssang Yong PickUp produceret af PhoenixCars, USA. Der er i alt blevetproduceret omkring 500eksemplarer.

Alt Om Elbilen

16

Elica, forsøgselbil (Japan, 2000)

Fælles fornæstenalleelbilprojekter iperioden1960–2000(hvismanserbort fraToyotaRAV4ogPhoenixPickUp)var,atelbilernevarforholdsvissmåpåtrodsaf,atbrugen af blybatteriteknologien var pladskrævende. Størrelsen afspejledeforestillingenom,hvadenelbilprimærtskullebenyttestil,nemligdagligesmåtureibyerne.Resultatetafstørrelsesforholdetvar,atdesmåelbilervarukomfortable,medmeget lavkørerækkevideogmegetdårlig lasteevnepåmaksimaltentil topersoneruden bagage! Elbilerne blev desuden produceret i små serier, hvilket gjorde demmeget dyre at erhverve. De blybatterier, som altovervejende blev benyttet frem til1990’erne, havde oven i dette en relativ kort levetid svarende til omkring 3‐500opladninger.Detbetød,atmanskulleudskiftebatteriernehvertandetår,hvilketvaren dyr affære. Alt i alt var der i denne periode kun nogle få elbilentusiaster, somhavdemodpåatkøbeelbiler.

Indførelsenafnikkel‐cadmiumbatterierielbileri90‐ernemedførte,atbilernehavdeadgangtilenbatteriteknologi,somvarmererobustogstabil,ogsombetødenbedrelevetidpåheltoptil2000opladninger,mangeflereenddemblybatterierkunnebydepå. Det var et vigtigt skridt i den rigtige retning, når det gjaldt elbilensgennemslagskraft, men batterierne var stadigvæk alt for store og tunge, ogkørerækkeviddenvarstadigunder100kmpr.opladning.

For dårlig batteriteknologi forblev elbilens største problem helt op tilårtusindeskiftet.Førstdalitiumbatteriteknologienblevtilstrækkeligtudvikletiløbetaf 90‐erne, takket være behovet for udvikling af mindre og mere håndterbaremobiltelefoner,fikelbilenforførstegangadgangtilenfunktionelenergikilde,hvilketgavelbilenmulighedforforbedretfunktionalitetidetheletaget.

Elbilen blev bygget af engruppe forskere fra TokyosTekniske Universitet. Bilenhavde et 50 KWh stortlitiumbatteri og kunne opnåen hastighed på 300 km itimen.

Alt Om Elbilen

17

ModerneelbilerModerneelbiler (2000(2000 ­­2011)2011)

Deflesteelbiler,dererblevet lanceret iperiodenfraårtusindeskiftetogoptil idag,kaninddelesitrekategorier:Småtopersonerselbilerhovedsageligudstyretmedblybatterier,ombyggede,bezinmotordrevnepersonbilermedlitiumbatterierogendeligmasseproduceredebiler,oprindeligtdesignetsomelbilerogudstyretmedlitiumbatterier.

Den første kategori af elbiler omfatter små topersoners elkøretøjer, derbetegnessomelbiler,selvomdetekniskseterelektriskescooteremedkabine.DebliverregistreretiDanmarkmedhjemmeliEUlovgivningensom“quadricycles”ellerpådansk,som“scooteremedfirehjul”.Deernormaltforsynetmedet48‐72voltelektrisksystem,enelmotorderkanudviklemellem4og16hestekræfter(3‐12 kW) og en hastighed på mellem 45 og 80 km/t. Eksempler på elektriskescootermedkabineer“Reva”,“Kewet”og“Ellerten”.DeinddelesihenholdtilEUlovgivningen i to kategorier, nemlig i kategorien “light quadricycle” med enmaksimalvægtpå350kgudenbatterierogikategorien“heavyquadricycle”medenmaksimalvægtpå450kgudenbatterierogenmaksimalmotorydelsepå16kW.EUlovgivningenregulererikkemaksimalhastighedenfordissekøretøjer,detgør i stedet medlemslandenes egne lovgivninger. I Danmark må “lightquadricycles” således maksimalt køre 45 km/t, imens “heavy quadricycles”hastigheder ikke reguleres via regler, fordi denmaksimalt tilladte elmotorkraftpå13kWsvarendetil17hestekræfter idissekøretøjergør,athastigheden ikkekan nå over 80 km/t. Lovgivningen kræver heller ikke crashtests på dissekøretøjer,mender er et kravom indhentelse af et certifikat, somblandt andreTeknologiskInstitutudsteder,omatkøretøjetoverholderallegældendereglerpåområdet.

Som eksempler på første kategori af elbiler findes herunder et udpluk af de“quadricycles”,somsælgesiDanmarkidag:

Alt Om Elbilen

18

Aixam-Mega e-City

Kewet Buddy

Mega e­City fra franske Aixam­Mega er en eldreven to­ ellerfirepersoners bil, beregnet, somnavnet indikerer, til kørsel ibyerne og i nærområderne.Motorenyder4KW(ca.5.5hk), ogtophastigheden er 65 km/t.Producenten opgiver enaktionsradius på op til 80 km,men dette skal opfattes som enabsolut maksimal radius underideelle forhold. Bilen er forsynetmedblybatterier.

Den oprindeligt danske Kewetproduceres i dag som sjettegenerationafnorskeBuddyiOslo.Bilen har en kørerækkevidde pr.opladning på op til 80 km medblybatterier og op til 150 kmmedlitiumbatterier. Elbilen har entophastighed på 80 km/t og harplads til to personer og et barn.Elbilenerpopulærblandtdemerevelhavendeborgere idennordligedel af Oslo, men salgstallene ergået drastisk ned og Elbil NorgeA/S er gået konkurs efterlanceringen af Citroen Zero istarten af 2011, som er en elbil,der overgår Buddy i tekniskhenseende. Eksemplet viser, atelbilens funktionalitet er denvigtigste faktor, når enelbilmodels fremtid skal afgøres,ogatkunderervilligetilatbetalelidtmereendnormalt forenelbil,hvis funktionaliteten ertilstrækkeligtilfredsstillende.

Alt Om Elbilen

19

Reva

Af de tre ekspempler på quadricycles må den norske Buddy fremhæves som enhøjkvalitetselbilmedgodekøreegenskabersamtidigmed,atdenerpålidelig,robustog rimelig komfortabel. Man skal sammenlignet hermed være en virkeligelbilsentusiast formedsindsroatkøbeenRevaellerenMega.Dissebilererdårligtaffjedrede, sikkerheden er i bund, og der er eksempelvis ingen ordentlig varme ikøretøjerne.Priseneraltialtlavpåbekostningafkøreegenkaberogkomfort.

Den anden kategori af elbiler på markedet i dag omfatter biler medforbrændingsmotorer, som professionelt ombygges til biler med elmotorer. Derfindes en del firmaer i Europa og USA, som har specialiseret sig i at ombyggebenzindrevnebilertilelbiler.

Herunder er præsenteret eksempler på ombyggede biler, som blev solgt på detdanskemarkediperioden2009‐2011.

Reva er en indisk produceretlight quadricycle topersonerselbil med en maksimalhastighed på 60 km/t. Bilen erudstyretmeden4KWmotorogblybatterier. Reva er denbilligste udgave af deelscootere med fire hjul, somfindes på markedet i dag, ogkvalitetenerogsåderefter.

Alt Om Elbilen

20

Citroën C1 EV´ie

Microwett Fiat Fiorino E

Citroën C1 er konverteret til eldriftaf Electric Car Coperation Plc iEngland. Bilen har siddepladser tilfire voksne, og har opnået firestjerner i Euro NCAP crashtest.Kørerækkevidden i dansk klimaligger på omkring 60 km, så der ertale om en elbil til brug for daglignærtransport. Køretøjet er forsynetmed et 96 volt elsystem.Batteripakken består af billige,kinesiske litiumbatterier, og har enkapacitet på begrænsede 13 KW.Tophastighedener ca.80km/t.Bilener blevet testet af en række danskefamilier i 2010, og dommen var ikkesærlig god. Familierne oplevedeC1’en som upålidelig, og som detstørste minus nævnes den totalemangelpåopvarmningibilen .

Micowett er en ombygget Fiat­biludstyret med koreanskelitiumbatterierafhøj kvalitetmedenkapacitet på mellem 24 og 30 KW.Bilen har en reel kørerækkevidde påmellem 100 og 150 km pr. opladningog en maksimal hastighed på 110km/t. Elbilen bruges af blandt andreKøbenhavns Kommune.Tilbagemeldinger fra kunder ergenerelt positive, dog fremhæves påden negative side et besværligtopladerstik. Bilen sælges ikke længere i Danmark, da forhandleren Elbil Danmark ophørte i sommeren 2011.

Alt Om Elbilen

21

Ombyggede, benzindrevne biler har repræsenteret de første elbiler på markedet. De har, når man ser bort fra småskavanker som manglende eller dårlig varme, klaret sig godt, og er på grund af bilernes høje prisleje hovedsageligt blevet indkøbt af de offentlige myndigheder. Den største ulempe ved at købe og køre en ombygget elbil er i følge flere kunder en dårlig service, fordi det overvejende er små firmaer med begrænsede midler, der står for produktionen og salget af elbilerne.

Den tredje kategori af elbiler, der findes på markedet i dag, omfatter biler, der oprindeligt er produceret som elbiler, og som er i masseproduktion.

Herunder beskrives et udvalg af denne type elbiler på det danske marked:

Tesla Roadster

Bilen har enmaksimal hastighed på 200 km/t og accelerer fra 0‐100 km/tpå lidt under fire sekunder. Bilen er forsynet med en 153 kW tre‐faseelmotor, som kan udvikle over 300 hestekræfter under acceleration.Batteriformationen består af i alt omkring 7000 mindre litium laptopbatterier, og har en kapacitet på 53 kWh. Den maksimale kørerækkeviddevedengennemsnitlighastighedpå80km/teromkring300km.Denenestemindremangelhosbilener,atdenikkeerudstyretmedservostyring.

Tesla Roadster er enfantastisk amerikanske elbil,som har været med til atbevise, at elbilen kan detsamme og i nogle tilfældemere, end biler medforbrændingsmotorer kan.Tesla Roadster er enhøjkvalitets elbil til topersoner. Den er udviklet afLotus i England ogvidereudviklet af Tesla i USA,som finansieres afbl.a.GoogleFonden.

Alt Om Elbilen

22

Teslakommeriøvrigtpåmarkedetmedderes’Smodel’iefteråret2012.Modellenvilkunne fås med forskellige batteristørrelser tilpasset kundens kørselsbehov. Denbilligsteversionmedet40kWhbatteriogen250kmkørselsrækkeviddepr.opladningkommer til at koste omkring 385.000 kr. Den dyrestemed et 80 kWh batteri og enkørerækkeviddepå480kmpr.opladningkosteromkring700.000kr.

TeslaSmodelderforventespådetdanskemarkediefteråret2012

Alt Om Elbilen

23

Th!nk City

Et minus ved bilen er dog anvendelsen af Zebra‐batterierne (natrium‐nikkel kemi), idet de skal bruge ca. 20% af egenkapaciteten på at holdesigvarme,hvilketerproblematisk,fordibatterierkunerfunktionsdygtige,når de er opvarmet til omkring 300 grader. Det betyder også, at et heltafladet batteri skal opvarmes i op til 72 timer, før man kan bruge bilen.Zebra‐batterier er højkvalitets batterier, men deres størrelse og vægtsvarer til blybatteriers, og derfor er Think’s ladeevne ringe. Bilen er alt ialt for tung i forholdtilsinstørrelse.Thinker fleregangegåetkonkursogfirmates fremtid er usikker især nu, hvor producenter som Renault ogMitsubishi kommer påmarkedetmedhøjkvalitetselbiler, der både teknisksetogprismæssigtermereattraktiveendThink’selbiler.Bilensælgesikkelængerepådetdanskemarked.

Think City er en topersonerselbil, der har været underudvikling i over ti år medfinansiel støtte fra blandt andreFord. Bilen er forsynet med en30 kW elmotor og et Zebrasodium nikkel klorid batteri på28 kW. Tophastigheden er på100 km/t og den reellekørerækkevidde pr. opladninger mellem 80 og 100 km. Bilenhargodekøreegenskaber.

Alt Om Elbilen

24

Citroen Zero/Mitsubishi MiEV

Citroën C­Zero,Peugeot ION ogMitsubishi MiEV er tre næsten identiskebiler produceret af Mitsubishis underleverandør i Japan. Bilerne erbaghjulstrukne og udstyret med en elmotor, som yder 47 kW svarendetil 64 hk og et batteri på 16kWh. Det er nemt at oplade batterierne Ibilerne, idet man bare skal slutte ladekablet til et 230 V stik. En fuldopladning tager seks timer. Alle 3 modeller har servostyring, ESP ogABS,seksairbags,eldrevneruderogaircondition.

Bilerne har enmaksimalhastighed på 130 km/t, og kan accelerere fra 0‐100km/t på 15 sekunder med en mellemacceleration fra 60 ‐ 90km/t på sekssekunder.Kørerækkeviddenerpåoptil130km.Tilsammenligningbestår70% af al privat daglig bilkørslen i Danmark af ture på op til 60 km. Alt i altrepræsenterer modellerne måske ikke ligefrem en æstetisk nydelse, men tilgengæld er der tale om højkvalitetselbiler, som vil kunne bruges af mangedanskere til hverdagskørsel. Alle tremodeller forbruger ca. 13 kWh pr. 100km, svarende til ca. 26 kr. i strøm. Til sammenligning forbruger entilsvarende benzindreven bil for ca. 70 kr. benzin pr. 100 km. Bilernes storminus er det høje købsprisleje på omkring 274.000 kr., som gør, at bilernekosternæstendettredobbelteaftilsvarendebilermedforbrændingsmotorer.

HverkenMitsubishi, Peugeot eller Citroen har nemlig fundet det nødvendigtatadskillebatterietspris frabilens,og i stedetudlejeeller leasebatterierneforpådenmådeatgørebilernemereprisattraktive.

Alt Om Elbilen

25

Renault Fluence

Renault Fluence er et meget attraktivt tilbud på det danske bilmarked, ikkekun på grund af elbilens fremragende kvalitet og et meget fint design, menogså fordi Renault har forstået at adskille bilens pris fra batteriets. RenaultFluence lanceres til en pris på omkring 210.000 kr for selve bilen, og enleje/leasing af batteriet igennemBetter Place Danmark. Det gør bilenmegetprisattraktiv.Brugerenkankøbebilenpåalmindeligevilkårogefterfølgendeindgå en leje/leasing kontrakt med Better Place, om enmånedlig ydelse forbatteri‐ og strømforbrug. Inkluderet i lejeaftalen er gratis installation afladestik i elbilejerens garage/carport. Bilen er udstyret med et udskifteligtlitium‐ion batteri, der på fem minutter kan udskiftes på Better Place’sservicestationer. Better Place forventer at have 12 servicestationer til brugfor batteriomskiftning klar i løbet af 2012, og vil dermed kunne dække detmesteafDanmarkskørelandskab.

Den franske Renault Fluence eren fempersoners familiebilforsynet med et 22 KWh litium­ion batteri, som giver enmaksimal kørerækkevidde påomkring160kmpr.opladningogen maksimal hastighed på 135km/t.Bilenharusædvanligtgodekøreegenskaber og er nok denbedste masseproduceredeelbilmodelidag.

Ud over Fluence er Renault igangmedforberedelsen af en produktion afeludgaven af Renault Kengoo, somallerede findes på markedet somombygget elbil. Lancering forventes iløbetaf2012.

Alt Om Elbilen

26

Nissan Leaf

Deterværdatbemærke,atdetamerikanskeUSEnvironmentalProtectionAgency,somfastsætter brændstofforbruget i USA, har sat opgivet rækkevidden for Leaf til kun 117kilometer ‐ til forskel for de 175 km som opgives af producenten når bilen sælges iEuropa.

Japanske Nissan Leaf er en 5personers bil forsynet med enforhjulstrukken 80 KW ACmotor og et 24 KWh litium­ionbatteri. Bilen har en maksimalkørerækkevidde på omkring130 km pr. opladning. Priseninkl. batteriet er ca. 35.000euro eller 290.690 kr. I USAskal Nissan Leaf lanceres somtaxi­køretøj. Nissan Leaf blev i2010 udnævnt til Årets Bil ibådeEuropaogUSA.

IUSAerderallerede4.300hybridtaxa‐bilerudafensamletfladepå13.000. I byer som San Franciscoer allerede 50% af alle taxa‐bilerkørendesomhybrider. ElektriskeNissan Leaf vil i første omgangblive lanceret som taxi‐køretøj iNew York med enkørerækkevidde på 117 km pr.opladning. Ladesystem kanoplade 80% af batterikapacitetenpå 30 minutter, hvilket ernødvendigt, da bilen ikke erforsynet med et udskifteligtbatteri.

Alt Om Elbilen

27

Opel Ampera – elbil med range-extender

Opel Amperas litium‐ion batteri, der kan oplades via en almindelig 230 Vstikkontakt,giverenkørerækkeviddepå40‐80kmmedbatterietalene.Dennekørerækkevidde dækkermere end det gennemsnitlige daglige transportbehovhos tre fjerdedele af de europæiske bilister. For eksempel pendler næsten80%af tyske og omkring60%af de danskebilister 60 kilometer og derunderdagligt. Hvis man kører længere end de 40‐80 km, starter enforbrændingsmotor, som producerer strøm ogmuliggør, at bilen kan opnå enkørerækkeviddepåoptil500kmudenopladning.Dennæstenlydløseelmotorsparer ikke på krudtet med sine 111 kW el‐kraft svarende til ca. 165hestekræfter og en acceleration fra 0 til 100 km/t på ca. 9 sekunder. Bilenstophastighed er på 160 km/t. Accelerationen med Opel Amperas 165 hkelmotor kan sammenlignes med den en 6‐cylindret, 250 hk turbodieselbilmotorskapacitetkanyde.

På den negative side kan man nævne dårlige pladsforhold på bagsæderne ogbilens høje pris på omkring 576.000 kr. I Danmark betragtes bilen som enhybrid,ogdenerderforikkefritagetforafgifter.Opelkanikkestillemegetopoverfor afgiftsniveauet,men hvorfor firmaet har valgt Amperamodellen, somkendetegnes af dårligpladspåbagsæderne, kanundre.Bilenopfylder ikke enfamilies pladsbehov, og er af samme grund heller ikke 100% egnet tiltaxakørsel.Spørgsmåleter,hvilkenmålgruppebilenegentlighar.

Ampera gør Opel til den førstebilproducent, som kan tilbydeen elbil med enkørerækkevidde på hele 500km. Når batterikapaciteten erved at være opbrugt, starter enlille benzinmotor generator,kaldet Range Extender, somgenerererdenstrøm,sombilenharbrugfor.

Alt Om Elbilen

28

Modec 5½ tons el-lastbil

Modeckøretøjernebenytteret større,udskifteligtbatteri‐kassette‐system, somhar fremtidssikretmodellen, fordi forbrugerenmed tidenkanbenytteandreognyerebatterityper,efterhåndensomdenteknologiskeudviklingpåbatterisidensker. Lastbilen kan fås i forskellige udgaver som lastvogn med lukket elleråbent lad, eller som renovationsbil. Frederiksberg Kommune har med storsucces benyttet en renovationsmodel af mærketModec siden 2010med dagligkørsel uden tekniske problemer. Modec gik i betalingsstandsning i april 2011,ogblevefterfølgendeovertagetafdetamerikanskefirmaNavistar.

Paciffico/Enerblu elektrisk bybus

Modec er en britisk udviklet ogmasseproduceret el­lastbil. Iforhold til sin størrelse har bilenen meget god ladeevne på 3,5tons. Lastbilener forsynetmeden76 KWmotor og et Zebra sodium­natrium batteri på omkring 50KWh. Maksimalhastigheden er 80km/t og kørerækkevidden påmellem 80 og 100 km pr.opladning.

Paciffico er en italiensk udvikletel­bybus med plads til 25passagerer. Kørerækkevidden erpå 140 km. Køretøjet er forsynetmed en50KWmotor og enKOKAMlitium­ion batteripakke svarendetil120KWhkapacitet.

KøbenhavnsKommune indkøbte imajmåned2009ni af disse elbusser, somdagligt kører en rutepåni km i indreby.Elbussserneharnu aflagt 70.000km hver, uden at batterierne har visttegnpåforældelse.

Alt Om Elbilen

29

FremtidensmikroFremtidensmikro ­­ elbilelbil

Fremtidensmestbrugteelbilvilsandsynligvisværeenheavyquadricycle,ellerpådanskenscootermed firehjul,d.v.s.enbilderharenmaksimalvægtpå500kg.DeterbådeFiat,Audi,OpelogVolkswagenenigeom,hvismanskaldømmeefterdeprototyper,dehver isærharpræsenteret påde seneste to års Frankfurtbilmesser.At de europæiskebilproducenterprimærtsatserpåatudvikleprototyperidennestørrelseskategoriviser,atdeforventer,atdervilopståetmarkedfordeheltsmåelkøretøjer.

VolkswagenssenestekoncepthedderNilsogerenegoistbilpå460kg,derkun har plads til føreren. Med enmotor på 20 KW og et litiumbatteripåkun5,3KWhpåstårproducenten,atbilenharenkørerækkeviddepåoptil 65 km.Bilens tophastighed er på130 km/t, og ifølge VW er Nilstilpasset hovedparten af alleTysklandspendleresbehov.

Audiharholdtsigtiletmeresimpeltkonceptogharkaldtderesversionafen heavy quadricycle for ”urbanconcept”. Den adskiller sig fra VW'sbil ved bl.a. at have plads til topersoner. Medpassageren sidderskråt tilvenstre forchaufføren.Bilenvejer 480 kg, har to elmotorer påhver 7,5KWog et litiutumbatteri påkun 7,3 KWh. Kørerækkevidden eropgivet til 72 km, og tophastighedentilatliggeligeomkring100km/t.

Alt Om Elbilen

30

Personligthar jeg sværtvedat tro, atmikroelbilernogensindebliverden succes,de storebilproducenter tilsyneladende forventer, især når udgangspunktet er demodeller, som erblevet vist på Frankfurtbilmessen. Der er mere tale om konceptmodeller til brug i PRøjemed, endder reelt er tale omelbiler, somskal imasseproduktion.Mikrobiler someks.benzindrevneSmart,harkunvistsigatværevirkeligsuccesfuldei landesomf.eks. Italien,hvordet ermeget vanskeligt at findeparkeringsplads i demange gamle byermed smallegader.DerelativtmangeSmartbileriItalienernokikkesåmegetetudtrykforfolksønskeomatskånemiljøetvedatsparepåenergienogreducereCO2‐udledningen,somdeteretudtrykfornødvendighedpågrundafenlokaltbetingetmangelpåparkeringspladser.

OpelsbudpåenmikroelbilhedderRAK, og er ligesom Audis ettopersoners køretøj. RAK vejer380kg,ogharenkørerækkeviddepå72kmog tophastighedpå120km/t.

Renaultvisteallerede i2009deresbudpåenmikroelbil,kaldetTwizy,på Frankfurtbilmessen. Twizy erligeledesentopersonersbilmedenvægt på 450kg, og føres hhv. som45 km/t eller 80 km/t modellermedkørerækkevidderpå100km.

Alt Om Elbilen

31

Mikroelbilenharyderligereensvaghedforbundetmedstørrelsen,idetdenikketilladerstorebatterier,ogderforkunkanopnåenmaksimalkørerækkeviddepå60‐80km.

Min egen erfaringmed elbiler er, at et koncept somprimært er baseret på pendler‐ellerby‐elbilermedkørerækkevidderpåunder100kmikkeerholdbart.Detskyldes,atingenilængdenkanlevemedettransportmiddel,sommanernødsagettilattjekkeenergiviserenpåhvertøjeblik,oghvormankonstanteritvivlom,hvorvidtmankannåen planlagt destination, før man kører tør for el. Elbilsspecialister kalder dettefænomenfor”range‐anxiety”.

Endvidereerenmikrobilhellerikkeenbil,somkanopfyldedentypetransportbehovsom en almindelig familie har, og familier ser derfor ingen grund til at spendere de150‐200.000 kr., som en mikroelbil typisk koster. Det er på den baggrund ikkeoverraskende, at producenter som Nissan, Renault og Opel i det små begynder atintroducere komfortable store familie‐elbiler på markedet, alle sammen med enkørerækkeviddepåminimum150‐500kmpr.opladning.

Hvisbilfabrikanterreeltønskedeatudbydeenvelfungerendemindreel‐bybil,kandetundre,hvorformanikkeistedetforatlancereultrasmarteheavyquadricycle,lancereri forvejen populære bilmodeller, som for eksempel Fiats genialemodel‐500 som el‐bybil. Rygtersiger,atitilfældetmedFiat500,såønskermanikkeatgøreindhugietforrygendesalgafdenbenzindrevnemodeltilfordelforeneldrevenmodel.

Man kan også undre sig over, hvorfor en bilfabrikant somCitroen lancerer C‐Zero, ivirkelighedenen letteremodificeretMitsubishiMiEv,somderesegenelbilmodel,nårdeiforvejeneribesiddelseafmangemegetflotteremodeller(eks.C1,C2,C3),somdekunneproducereeldrevneudgaveraf.

Konklusionenmåvære,atbilfabrikanterneentenikkeønskeratinvestereiudviklingenafenrigtiggodbybil,fordideikketrorpå,atdetermuligtattjenepengepåkonceptet,ellerfordidefrygter,atensådanbilvilstjæleandelefradetlukrativemarkedforsmåbenzindrevnebiler.

Alt Om Elbilen

32

Hvordanerenelbil opbygget?Hvordanerenelbil opbygget?

Deflesteved,atenelbilkørerpåelektricitetvedhjælpafenmotorogetbatteri.Menhvaddefærresteveder,atelbilenerbyggetopsomenikkesærligtkompliceretkonstruktionmedomkring50%færrebevægeligedeleendialmindeligebenzinbiler.

Hvismanserpåhovedelementerne ielbilenskonstruktion,såbestårbilenafeneller flereelmotorer,enmotorcontrolerellerinverter,etbatteriogenoplader.

EV1­elbilensbestanddele,USA,1991

Alt Om Elbilen

33

ElbilenselektriskesystemogkonstruktionElbilenselektriskesystemogkonstruktion

De forskellige komponenter i en elbil, elmotoren, motorcontroleren, opladeren ogbatterieterforbundetietsystem,somerbeskrevetidetteafsnit.Somdetkanaflæsesafnedenståendebillede,erelbilensgaspedalforbundetmedmotorcontroleren/inverteren,hvorfradetbestemmes,hvormegetstrøm,derskalsendesfrabatteriernetilelmotoren.

Brugeren må aldrig miste kontrollen over bilen på grund af fejl ved f.eks.motorcontroleren, som kan medføre, at ABS og andre systemer, der påvirkerbremseeffekten,forstyrres.Sikkerhedsforanstaltningerneskalogsåsikre,atbatterietikkeoveroplades eller overaflades, at man, som allerede nævnt, ikke kan køre, imens manoplader, at man får et varslingssignal, hvis man forlader bilen uden at slukke for den(dette er nødvendigt, da elbilen jo er helt lydløs, når den står stille), og at motorenautomatiskkoblestilogfraikorteretid,hvishjuleneskridervedglatførem.m.

Elbilenseletroniskebestandeleogderesindbyrdesforbindelse

Elbilenharyderligerebrug foret almindeligt 12 V batteri, tilelforsyning til bilens lys ogandre elbaserede funktioner.Endelig findes en lader tilopladning af batterierne, somligesom gaspedalen er koblettil bilens motorcontroler.Elbilerne har i øvrigt etinbygget sikkerhedssystem(VMS),somf.eks.forhindrer,atbilen kan køre, hvis laderenstadig er koblet til etopladerstik.

For at kunne leve op til EU’sbestemmelser om elbiler, skaldet sammenkoblede systemhave en række indbyggedesikerhedsforanstaltninger.

Alt Om Elbilen

34

Typiskplaceringafdevigtigstekomponenterienelbil

Nårmanbetragterelbilenskonstruktion,kanmanikkeundgåatbemærke,atelbilenharlangtfærrekomponenterogsystemerendenklassiskbenzinbilhar,ogendnufærreendenhybridbilhar.Hybridbilerindeholderfaktiskheletosystemer;etbenzinbilsystemogetelbilsystem.Detgørathybridbilerermegetdyrereatproducereendelbiler,ogderforharenhøjkøbspris.

Rene elbiler er også mindre komplicerede i opbygningen og mindre kostbare atproducereendkøretøjer,derfårenergifrabrændselsceller, fordidennnetypekøretøjerligesom hybridbiler behøver to systemer ‐ et elbilsystem med batterier og etbrændselscellesystem.

Elbilenskonstruktionersimplereogbilligereendbådehybrid­ogbrændselscellebiler

Alt Om Elbilen

35

Moderneelbilkonstruktion,OpelAmpera,2011

Alt Om Elbilen

36

ElmotorenElmotoren

En elbilmotor er enten en DC­jævnstrømsmotor eller en AC–vekselstrømsmotor.Blandt begge typer findes der et hav af forskellige modeller. Men uanset hvilken typemotor,derbenyttesielbiler,fungererdealleeftersammeprincip:Elmotorenbestårafenrotormedentenmagneterellerelektromagneterogenstatormedelektromagneter.Vedat tilsætte strøm til statorens elektromagneter tiltrækkes magneterne til rotoren. Nårmagneterne nærmer sig elektromagneterne på statoren skiftes strømmens retning, ogdermedskabesenafstødendekraft.Pådennemådeopstårenrotationseffekt.

EntypiskDCmotor,300V,500hk

Envekselvirkningmellemtiltrækkendeogafstødendekraftskaberrotationielmotoren

DC­motorer benyttes normalt ibiler, hvor den maksimalespændinger300V.Destammerfragaffeltruckindustrien eller ermotorer, som er blevet brugt i el‐elevatorer og lignendeapplikationer. DC‐motorer kan ikortere perioder klare meget højebelastninger. En typisk god DC‐motor på 20 KW (26 hk) kan ikortereperioderydeheltoptil100KW (134 hk), og kan dermedproducereenoptimalaccelerationielbilen.

Alt Om Elbilen

37

AC­elmotorer, eller vekselstrømsmotorer, bruges typisk i industriel produktion ogbenytter360‐420Vspænding.DetsærligevedenAC‐elmotorer,atderikkefindesenreelmaksimumgrænseforhvorstoreffekt,dekanyde,ogdebrugesderfortypiskielbiler,hvormanønskerenmegetstormotorstyrke,ogistørrekøretøjersomf.eks.busseroglastbiler.

Udover produktionen af klassiske industrielle DC og AC elmotorer, bliver der i dagproduceretsåkaldtein‐wheel‐motorer,hvilketvilsigeelektriskemotorer,hvorelmotorener integreret i et hjul. Mindre hjul‐elmotorer bruges i dag især i elektriske scootere, ogfordelen ved denne typemotorer er, atman undgår transmissionssystemermed remmeeller kæder og gearkasser. Ulempen ved hjul‐motorer er, at vægten fra motorerne påhjulenegørkøretøjetsværtatstyre,ogstillerstorekravtilkonstruktionenafbådestyretøjogmotorcontroler.

Hjul­motorer, som den britiske PML på120 KW (billedet til venstre), producereskun af et par producenter i Europa og ermeget dyre. Motorerne er ikke testet isamme grad som industrielle motorer,som har været i produktion i årevis, ogkombination af høj pris samt behov foryderligere produktudvikling gør, atelbilproducenter indtil videre har valgtdensikreogtraditionelleløsningiformafindustrielleelmotorer.

Enelmotorkanogsåselvproducerestrøm. Denne egenskab bruges ielbilerne til bremsning af køretøjetog kaldes regenerativ bremsning.Når man bremser med elmotorenproduceres der strøm, som sendestilbage til batterierne. Man kan påden måde regenerere omkring 5­10%afdenelektricitet,sommanharbrugttilataccelerebilenmed.

BaldorACmotor,460V,1000hk

Alt Om Elbilen

38

Motorcontroler/inverteMotorcontroler/inverte rr

For at kunne styre motorens kraft, skal man bruge en motorcontroler også kaldet eninverter. Motorcontrolere/invertere er forholdsvist komplicerede elektroniskekonstruktioner,sombrugestilatstyreelmotorkraften.Deernormaltforsynetmedsoftware,somdefinererog finjustererdusinvisaf funktionersomeks.denmaksimalestrømtilførsel,d.v.s bilens hastighed, den regenerative bremsning samt en hel del sikkerhedsfunktioner,som sikrer, at elbilen ikke lige pludselig kører ukontrolleret. Noglemotorcontrolere/invertere har indbygget BMS (Battery Management System), somkontrollerer opladning og afladning af litiumbatterier samt en ekstra enhed, der kaldesVehicle Management System (VMS) og som har indbygget GPS, kommunikationsport tilintelligent ladning, energiberegningsenhed, trådløs internetforbindelse og interface tilservicering.

Typiskmotorcontrolertilen3­faseelmotor,420V

MotorcontrolerogmotorfraACPropulsion,USA,derbla.leverertil

Tesla.

Alt Om Elbilen

39

OpladerOplader

Bilensopladeroverfører230Veller400V(iUSA110V)strømfraopladerstikkettilbilensbatterier. En oplader overfører forskellig strømstyrke målt i Ampere (A), og derfor vilopladningstidenafhængeafopladerensstyrkeogkvalitet.Nårelbilproducenterneskalvælgeenoplader til enelbil, erdenødt til at tagehøjde for,hvormeget strømalmindeligeellerindustrielle stik rundt omkring i verden kan levere, da opladeren ikke kan levere merestrøm,endhvaddenkan“hiveud”afstikkontakten.Ietalmindeligthjemvilenstikkontaktnormalt levere 230V ved16Ampere.Hvisman ganger de to tal, fårmandenmaksimaleeffektstikketkanlevere:230Vx16A=3520Weller3,52kW.IUSA,hvordeflestehjemkunhar110Vstrømforsyningkanetstik leveredethalveaf,hvadeteuropæiskstikkan,d.v.s.kunomkring1,7kW.

Deflestedanskehuseharudoveralmindeligestikogsådesåkaldte400V3‐fasestik,somkanleveredendobbeltestrømaf,hvadetalmindeligt230Vstikkan,d.v.s.heltoptil11kW.Deflesteelbiler,dersælgesidag,harbatterierpåmellem20kWhog30kWhogdeflesteerforsynede med en 3,5 kW oplader (230 V). Dermed kan batterierne oplades på et stedmellem6og9timer,hvisbatterieterheltafladetforinden.

Entypisk230V/3kWoplader

På trodsafatman iEuropaharvedtagetfælles standarder for opladerstik tilelbiler, bl.a. under betegnelsen IEC62196‐2, så udbydes opladerstik stadig iforskellige fysiske udgaver, som gør, atikke alle elbiler kan kobles til bestemtetyperopladere.

EUkomissionen har for nyligt bedt deeuropæiske standardiseringsinstitutionerCEN og CENELEC om at udpege det stik,som skal være standard i hele Europa ifremtiden. Aktuelt diskuterer man treforslagfrahhv.Japan,TysklandogItalien.

Alt Om Elbilen

40

!"#$%&'"()*+(,-.)('"/01' ' 23/'!'"*45,*.65(7'#85(9,-5*:8';(<=8:):9>'"(+():?@(85'

'

'

!"A:?>,*9=5'!"#$%&'A:84:,5*6@0'BCCDEBC110'F))'G*9=54'G(4(,+(7' 3-9('1H':I'JD'

'

/01 $;F&"FG"$'K!;2!!&'!L!A;G#A'M!N#AL!'F&"'!L!A;G#A'M!N#AL!'$O33LP'!QO#3R!&;'E'#!A'

S1TJ1'F&"'#$%U#!A'1J11T'

K(5V((8'5=('!M'-87'5=('!M$!W'5=('I:)):V*89'5V:'45-87-,74'V*5='4?(<*-)',()(+-8<('5:'!"#$%&'=-+('.((8'*7(85*I*(70''

/0101 #!A'S1TJ1'

;=('"#!A'S1TJ1'!'#$%&'()&*+%,)&$%*-./01&')2%*-,3(4)/4*567'%89*7'3/03(0*:37*;)(7'*<1=$)7,%0*)/'BCC1'-87'=-4'.((8',()(-4(7'*8'-'

B87'(7*5*:8'*8'BC1C0'#5'7(4<,*.(4'5=('<=-,9*89':I'!M4'64*89'7*II(,(85'+:)5-9(4'XFA':,'"AY':+(,'-'<:876<5:,'64*89':8E':,':IIE.:-,7'

(Z6*?@(850''';=('@-*8'5:?*<4':I'5=('45-87-,7'-,(['

! \(8(,-)'4>45(@',(Z6*,(@(854'-87'*85(,I-<(4'

! 3,:5(<5*:8'-9-*845'()(<5,*<'4=:<]'

! A:88(<5*:8'.(5V((8'5=('?:V(,'46??)>'-87'5=('!M''

! $?(<*I*<',(Z6*,(@(854'I:,'+(=*<)('*8)(5W'<:88(<5:,'?)69W'-87'4:<](5E:65)(5'

! A=-,9*89'<-.)('-44(@.)>',(Z6*,(@(854'

! !M$!',(Z6*,(@(854'

">%/%(3$*767'%8*(%?1)(%8%/'7*3/0*)/'%(;3&%79'<:+(,4'5=('7(I*8*5*:8':I'I:6,'7*II(,(85'<=-,9*89'@:7(4'5=-5'-8'!M$!'<-8'46??:,50'

;=(4('@:7(4'+-,>'*8'5=('<6,,(854'5=(>'46??:,5W'4-I(5>',(Z6*,(@(854'-87'):<-5*:8':I'5=('<=-,9(,'X*8'5=('!M':,'*8'5=('!M$!Y0'

!"#$%&'46??:,54'@:7('B'5:'-)):V'I:,'6?'5:'/B'F@?(,(4'V*5='/'?=-4(4'<=-,9*89'64*89'-8':8E.:-,7'<=-,9(,0'

#!A'S1TJ1E1'46??:,54'5=('?)694'7(I*8(7'.>'#!A'SB1DSEBW'V=*<='4?(<*I*(4'5=(',(Z6*,(@(854'I:,'?)694W'4:<](5E:65)(54W'<:88(<5:,4W'

*8)(54'-87'<-.)('-44(@.)*(40'F@:89'5=('?)694'5:'-7=(,('5:'#!A'SB1DSEB'*4'5=('?:?6)-,'R(88(](4'!M'?)69'X4((''^*96,('J'-87'

VVV0@(88(](407(YW'V=*<='V-4'7(+():?(7'-87'5(45(7'76,*89'5=('\(,@-8'(E@:.*)*5>'?,:_(<540';=('R(88(](4'!M'?)69'*4'<):4('

5:'.(<:@*89'-'<:@@:8'!6,:?(-8'45-87-,7W'-87'*4'5=64'.(*89'64(7'I:,'!"#$%&'7(@:845,-5*:840''

'

^*96,('J'!'R!&&!`!$'!M'3)69'$6??:,5*89'#!A'SB1DSEB'$5-87-,7'

$:6,<(['R!&&!`!$'!)(]5,:5(<=8*]'\@.N'a'A:0'`\'X64(7'V*5='?(,@*44*:8Y'

!"#$%&'"()*+(,-.)(''/0/' 12/0/'!)(34,*3'5(6*3)('7(3689)9:;'

'

'

!"<9=;,*:64'!"#$%&'<98>9,4*?@0'ABBC0'D))'E*:64>'E(>(,+(F' 2-:('GG'9H'II'

'

/0 J-=-8(>('=,9=9>-)'

A0 K(,@-8'=,9=9>-)'

G0 #4-)*-8'=,9=9>-)'

'' '

#!<'LA/CLMAM/'NO-P-Q*N' #!<'LA/CLMAMA'NR(88(Q(>N' #!<'LA/CLMAMG'N$3-@(N'

'

R9>4') *Q();'46(,('S*) )'894'.('@-F('-'369*3('9H'-'>*8:)('=)?:'*8'46('#!<'>4-8F-,F0'T?4'46('!?,9=(-8'

<9@@*>>*98'6->':*+(8'-'@-8F-4('49'46('!?,9=(-8'>4-8F-,F*P-4*98'.9F*(>'<!&'-8F'<!&!U!<'49'H*8F'-'>*8:)('

>9)?4*98'H9,'!?,9=(0'

'

#$%&%"'()*++(,-."/01/"/0("234567"8'*9()/:";<"8*..;=>(:"?/;>;@(."/0("A('+1,"8'*8*.1>"<'*+"42B"CD%ECFD"

<*'"/0("-(+*,./'1/;*,"801.(& '76*>'*>'.->(F'98'-'>(4'9H',(V?*,(@(84>'46-4'46('K(,@-8'=,9=9>-)'-==-,(84);'

*>'46('98);'98('46-4'3-8'H?)H*) )W "

• $?*4-.)('H9,'LDX'/LD'-8F'GAD'-4')(->4'

• $?*4-.)('H9,'/'-8F'G'=6->('

• /'=6->('3-.)('-8F'G'=6->('3-.)('>69?)F'.('-))9S(F'

• "*HH(,(84'3-.)(M3,9>>'>(34*98>'>69?)F'.('-))9S(F'

• #84(,)93Q'H-3*) *4;'@?>4'.('-+-*)-.)('

• 2*)94'H-3*)*4;'@?>4'.('-+-*)-.)('

• <9F*8:'H-3*)*4;'@?>4'.('-+-*)-.)('

'

76('"-8*>6'$-H(4;'7(3689)9:;'D?469,*4;'6->'*8F*3-4(F'46-4'>93Q(4>'H9,'!5$!YYY'S*) )'.(',(V?*,(F'49'6-+('

>6?44(,>0'76*>'*>'894' *@=)(@(84(F'*8'46('#!<LA/CLMAMA'=,9=9>-)'ZR(88(Q(>[0'76*>'*>'3?,,(84);'-8'?8,(>9)+(F'

*>>?('46-4'8((F>'49'.('6-8F)(F0'

'

'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' '''''''''''''''''''''''''

YYY'!)(34,*3'+(6*3)('>?==);'(V?*=@(84'

!"#$%&'"()*+(,-.)(''/0/' 12/0/'!)(34,*3'5(6*3)('7(3689)9:;'

'

'

!"<9=;,*:64'!"#$%&'<98>9,4*?@0'ABBC0'D))'E*:64>'E(>(,+(F' 2-:('GG'9H'II'

'

/0 J-=-8(>('=,9=9>-)'

A0 K(,@-8'=,9=9>-)'

G0 #4-)*-8'=,9=9>-)'

'' '

#!<'LA/CLMAM/'NO-P-Q*N' #!<'LA/CLMAMA'NR(88(Q(>N' #!<'LA/CLMAMG'N$3-@(N'

'

R9>4') *Q();'46(,('S*) )'894'.('@-F('-'369*3('9H'-'>*8:)('=)?:'*8'46('#!<'>4-8F-,F0'T?4'46('!?,9=(-8'

<9@@*>>*98'6->':*+(8'-'@-8F-4('49'46('!?,9=(-8'>4-8F-,F*P-4*98'.9F*(>'<!&'-8F'<!&!U!<'49'H*8F'-'>*8:)('

>9)?4*98'H9,'!?,9=(0'

'

#$%&%"'()*++(,-."/01/"/0("234567"8'*9()/:";<"8*..;=>(:"?/;>;@(."/0("A('+1,"8'*8*.1>"<'*+"42B"CD%ECFD"

<*'"/0("-(+*,./'1/;*,"801.(& '76*>'*>'.->(F'98'-'>(4'9H',(V?*,(@(84>'46-4'46('K(,@-8'=,9=9>-)'-==-,(84);'

*>'46('98);'98('46-4'3-8'H?)H*) )W "

• $?*4-.)('H9,'LDX'/LD'-8F'GAD'-4')(->4'

• $?*4-.)('H9,'/'-8F'G'=6->('

• /'=6->('3-.)('-8F'G'=6->('3-.)('>69?)F'.('-))9S(F'

• "*HH(,(84'3-.)(M3,9>>'>(34*98>'>69?)F'.('-))9S(F'

• #84(,)93Q'H-3*) *4;'@?>4'.('-+-*)-.)('

• 2*)94'H-3*)*4;'@?>4'.('-+-*)-.)('

• <9F*8:'H-3*)*4;'@?>4'.('-+-*)-.)('

'

76('"-8*>6'$-H(4;'7(3689)9:;'D?469,*4;'6->'*8F*3-4(F'46-4'>93Q(4>'H9,'!5$!YYY'S*) )'.(',(V?*,(F'49'6-+('

>6?44(,>0'76*>'*>'894' *@=)(@(84(F'*8'46('#!<LA/CLMAMA'=,9=9>-)'ZR(88(Q(>[0'76*>'*>'3?,,(84);'-8'?8,(>9)+(F'

*>>?('46-4'8((F>'49'.('6-8F)(F0'

'

'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' '''''''''''''''''''''''''

YYY'!)(34,*3'+(6*3)('>?==);'(V?*=@(84'

Det tyske forslag til et standardopladerstik, IEC 62196­2 ogsåkaldet ”Mennekes”, som flere ogflere bilproducenter i EU og USAaccepterer som standard forforbindelsen mellem opladerne ibilerneogel­nettet.

Det japanske forslag til et stadardopladerstik”Yazaki”IEC62196­1

Detitalienskeforslagtiletstandardopladerstik”Scame”,IEC62196­2­3

Alt Om Elbilen

41

ElbilensbatteriElbilensbatteri

Denvigtigstekomponentienelbilerbatteriet!Deterbatteriet,derdefinererelbilenogbestemmer elbilens funktionalitet og holdbarhed. Kvaliteten af batteriet har afgjortelbilensskæbne igennemtiden,ogdetvar førstog fremmestbatteriet,dergjorde,atelbilentabteterræniforholdtilbenzinbilenfor100årsiden,delsfordibatterietikkekunnetilvejebringedenenergi,derskulletilforatelbilenkunnekørelangtnok,ogdelsfordidebekosteligebatterierikkehavdedennødvendigeholdbarhed,ogderforskulleudskiftesforofte.

Indtil for 70 år siden var det en udbredt opfattelse, at batteriet var en relativ nyVesteuropæisk opfindelse. Men i 1936, under udgravningerne til en ny jernbane inærheden af Iraks hovedstad Bagdad, fandt man i ruinerne fra en 2000 år gammelbygning en keramisk vase, som indeholdt en kobbercylinder med en jernstang imidten.

Verdensførstebatteridaterettilår196førKristus

Efter at have lavet ennøjagtig kopi af vasenmeddensbestanddele, fyldte forskernevasenmed vineddike, og genskabte dermed et 2000 år gammelt batteri, som kunneproducere1.5V spænding.Det er stadig etubesvaret spørgsmål, hvadbatterietblevbrugttil.

Alt Om Elbilen

42

Udviklingenafdetmodernebatteriindledtesi1800,dadenitalienskevidenskabsmandAlessandroVoltapubliceredeenartikel,ihvilkenhanbeskrevetbatteri,derbestodaftyndelagafsølv,papirogstof,lagtiflerelagogbehandletmedenblandingafsaltogzink.Flereaflageneproduceredeenstørreelektriskspænding.

Voltasbatterihavdeenmegetlillekapacitet,ogdetblevafladetmegethurtigogkunnei øvrigt ikke oplades igen. Batteriet blev udelukkende brugt til videnskabeligeeksperimenter om levende organismers reaktion på strøm, såsom at få frølår til atbevægesig‐eteksperimentderiøvrigtledtetildenkonklusion,atdervarelektricitetilevendekroppe,ogatmusklerkanstyresvedhjælpafelektricitet.

AlessandroVoltasbatterifra1800

Alt Om Elbilen

43

Iløbetaf1800talletblevVoltasbatteriudvikletvidereafbrittenJohnFredericDaniell.Han placerede en kobberelektrode i midten af batteriet og brugte en svovlsyre(H2SO4) som elektrolyt. I 1859 føjede Raymond Gaston Plante blyplader tilkonstruktionen, og dermed var blybatteriet født. Batteriet blev yderligere udviklet i1881affranskmandenCamilleFaur,somskabtedetblybatteri,vikenderidag,ogsomdeførsteelbileriUSAkørterundtmedislutningenaf1800tallet.

Iperiodenfra1898til1908sketederstoreforbedringerafbatterikvaliteten,idetdenamerikanske forsker Thomas Alva Edison, som var overbevist om, at elbiler varfremtidenskøretøj, isammeperiodesattealt indpåatudvikleetnytogmegetbedrebatteri. Edison skabte et jern‐nikkel batteri, som var yderst holdbart og robust ogkunneoplades.Batterietbestodafennegativelektrode(katode)af jernogenpositivelektrode(anode)beståendeafnikkel‐oksid.

SamtidigmedatEdisonudvikledesitbatteri,udviklededetosvenskeforskereJungnerog Berg i 1909 nikkel‐kadmium batteriet, hvor jern blev erstattet med kadmium.Dermed blev batteriet endnumere robust. Denne type batteri blev benyttet så sentsomi1990’ernes førstemoderneelbilerpågrundafrobusthedenogbatteriets langelevetid.Menbatteriet er nu på vej helt ud afmarkedet, dels på grund af detsmegetskadeligeindvirkningpåmiljøet(bådekadmiumognikkelergiftigetungmetaller),ogdelsfordibrugenaflitiumbatterietharvistsigatværeenmegetbedreløsning.

I løbet af de seneste 60 år harman indenfor batteriforskningen afprøvet forskelligetypermetallertilanodenogkatoden,ogforskelligeformerforelektrolytteriensøgenefter konstruktionen, som kan øge batteriets kapacitet og levetid. Men uanset dejusteringer, som forskningen afstedkommer, er et batteri opbygget efter etgrundliggendeprincip,somvistinedenståendebillede:

Galvaniskprincipietbatteri

Alt Om Elbilen

44

Somdetfremgårafbilledetertometalpladernedsunketiensyreihhv.tocylindre.Detocylindreerforbundetmedetrør,dermuliggør,atsulfatatomerfrasyrenkanvandrefraden ene til den anden cylinder. I et moderne batteri er dette rør udskiftet med enmembran, der isolerer minuspolen (anoden) fra pluspolen (katoden), men tillader atelektrolytatomernevandrerfradenenecylindertildenanden.Tilvenstreibilledetsesenkobberplade(katode),derersænketnedienelektrolyt(syre),hvorvedderopstårenkemiskreaktion,somproducereretoverskudaf ioner(ionererpartikler,dermangleren elektron, og som dermed er positivt ladede). Til højre i billedet ses en zinkpladesunketnedienelektrolyt(syre),hvordenkemiskereaktionproducerernegativtladedeioner. Det er forskellen mellem antal elektroner på anoden og katoden som skaberubalanceogdermedetenrgipotentiale.Nårmankobleranodenogkatodentilhinanden,vil der opstå en elektrisk strøm, som konsekvens af at de overskydende elektronerbevæger sig for at udligne forskellenogbringe systemet i balance igen.Denneproceskaldesforafladning.Nåralleoverskydendeelektronerharpasseretfradenenetildenanden side vil batteriet være tømt for energi.Man oplader batteriet ved at sætte denomvendteprocesigang.

Afladningsprocessen(tilvenstre)ogopladningsprocessen(tilhøjre)ietlitiumbatteri

Alt Om Elbilen

45

L it iumbatterierLitiumbatterier

Litiumer et letmetal og et grundstof.Der findes forekomster af litiummange steder iverden, men de allerstørste forekomster findes i Kina og Sydamerika. Også havvandindeholderlitium.Litiumkanletteregenanvendesendblyfrablybatterier,daderikkeertaleometgiftigttungmetal.Selvegenanvendelsesprocessenermindreenergikrævendefor litium end for bly. Et litiumbatteri fylder og vejer aktuelt 60% mindre endtilsvarendeblybatterier,oghartretilfiregangelængerelevetid.

Arbejdet med at udvikle det litiumbatteri, som nu er på vej til at revolutionerebatteribranchen,haralleredepågåetinæsten100år.Såtidligtsomi1912forsøgtedenamerikanskekemikerG.N.Lewisaterstattezinkogkobbermedlitium.

Jernfosfatlitiumcelle

Litium­polymercelle

De første brugbare litiumbatterier blevbrugt af NASA i starten af 70‐erne tilelforsyningafsatelitter,menpåtrodsaf,atbatteritypen kunne levere størremængderstrøm og kun vejede det halve af, hvadbatterier normalt gør, var dommen, atlitiumbatteriervarfordyreoghavdeenaltforkortlevetid.

De første langtidsholdbare og økonomiskrentablelitiumbatterierblevudvikletafdetjapanskefirmaSonyiløbetaf80‐erne,ogdeførstelitiumbatteriertilmobiltelefonerblevlanceretpåmarkedeti1991.Femårsenerelancerede Sony en særlig udgave aflitiumbatteriet, det såkaldte litiumpolymer‐batteri,hvorflydendeelektrolyterudskiftetmed en fast polymersubstans. Denne typebatteri kan formes efter behov og har enendnu højere kapacitet end almindeligelitiumbatteriermedflydendeelektrolyt.

Alt Om Elbilen

46

Litiumbatterieterpåallemåderetbedrebatteriendalleandretyperbatterier.Batteriethar 3‐4 gange større kapacitet end øvrige batterityper og en meget fin holdbarhedforståetsomlanglevetidogsidst,menikkemindsterlitiumtilforskelfrably,kadmiumognikkelikkeetgiftigttungmetaltilskadeformiljøetogmennesker.

Den største fordel ved litiumbatteriet er denmeget store kapacitet, og at batteriet kanleverestoremængderenergipåkorttidudenatdetvæsentligtpåvirkerbatterietslevetidnegativt. Især disse egenskaber gør litiumbatteriet til den perfekte kandidat somenergiforsyningskildeielbiler.

!"#$%&'"&()*

!"#$%&$'()*#(+),)*-($".$/0"

• %+,,$-+&."'

• %+,,$/01()+

• 23,'$4"35.+

• 213'$6&,4"35.+$4(5/+ 789

7:9

7;9

7<9

12.3'

4%(+'5*"(%)0&5

• %0=.$,+5/&4+$1&>+

• %0-$,+1>$6&,4"35.+

• ?5(1#$)3&='+=3=4+$>5++

• @=/&50=)+='31$>5&+=61#

• A(,'0)&,+6$,"3B+,

C

9

89

:9

;9

<9

799

Litiumbatteriernes levetid er væsentligt længere and f.eks. blybatteriers. Et godtblybatterikanopladesogafladesomkring700gange,menset litiumbatterikanklare2‐3000 op‐ og afladninger. Der findes endog titanium‐litium batterier, der kan op‐ ogafladesheltoptil12.000gange.

Søjlerneviserenergitæthedeniforskellige

typerbatterier.Energitæthedeneretmålfor,hvormegetenergider

kanlagrespr.kilobatterivægt.

Som det kan aflæses af grafen tilvenstre, hvor de blå søjler viserlitiumbatteriers energitæthed, har etalmindeligt litiumbatteri 3‐4 gangestørre energitæthed, forstået somevnen til at lagre energi pr. kgbatteristof,endblybatterierhar.Litium‐polymer batteriets kapacitet, som ikkeer afbilledet her, har en endnu størrekapacitet på omkring 300 Wh/kg,hvilket svarer til 5‐6 gange størreenergitæthed end i tilsvarendeblybatterier. I dag tester man på bl.a.Argonne National Lab litium‐polymerbatteriermedenkapacitetpåover300Wh/kg,hvilketkanmuliggøre,atelbilerkan få kørerækkevidder på op til 500km pr. opladning. Dermed erforudsætningerne skabt for, at elbilensstørste problem i form af begrænsetkørerækkeviddekanløses.

Alt Om Elbilen

47

De gængse litiumbatterityper på markedet og disses egenskaber kan aflæses afnedenståendetabel.

Kemi energitæthed stabilitet/sikkehed holdbarhedGrafit/NiCOMN02 100‐170Wh/kg middel 2‐3000opladningerGrafit/MNspinel 100‐120Wh/kg middel 1000opladningerGrafit/NiC0Al02 100‐150Wh/kg dårlig 2‐3000opladningerGrafit/jernfosfat 90‐120Wh/kg god 2‐3000opladningerLitiumtitanate 60‐95Wh/kg megetgod 5‐12.000opladninger

Litiumbatterierneskemi,energitæthed,stabilitetogholdbarhed

Hvis man analyserer ovenstående tabel er det iøjefaldende, at litiumbatteriernesstabilitet og sikkerhed falder proportionalt med evnen til at optage energi.Litiumbatterierder indeholderkobolt(CO)hardenhøjesteenergitæthed,menerdetmindst stabile type batteri. Hvis noget går galt, er der risiko for, at litium‐koboltbatterierudviklereksplosionerogvoldsommebrande,derermeget sværeat slukke.Derfor er litium‐kobolt batterier på vej ud af markedet. Den type litiumbatteri derandvendesmestidagerjern‐fosfattypen,fordibådestabilitetogsikkerhederiorden.Hvisognårnogetgårgaltmeddennetypelitiumbatteri,erdetværstemanrisikererendelrøgudvikling.Detbedstebatteripåmarkedeterutvivlsomtlitium‐titanatebatteriet.Batterieterekstremtrobustogsikkert,ogharenmegetlanglevetidsvarendetilover20år.Problemetmeddennetypelitiumbatterier,atenergitæthedenkunerdenhalveaf andre typer litiumbatteriers, og derfor er anvendelsesmuligheden i elbiler megetbegrænset,dalitium‐titanatebatteriernesimpelthenerforstoreogfortunge.

Aktuelt arbejdesder i batteribranchenpåopdagelsenogudviklingen af etmateriale,somkanmuliggøreudviklingafennytype litiumbatteri,derbådehar litium‐titanatetypens holdbarhed og kobolt typens energitæthed. Sony har allerede for to år sidenbekendtgjort, at det er lykkedes deres forskere at skabe en litiumcelle med enenergitæthed300gangestørreendideceller,viharkendskabtilidag.Menentingerat skabe en celle i et laboratorie, noget andet er at skabe et produkt, der ergennemtestetogbedømtsomsikkertatbrugeidetdaglige.

Til forskel fra de meget hurtige teknologiske landevindinger der sker icomputerindustrien,hvorderhvertandetårudviklesdobbeltsåhurtigechips,visererfaringer indtilnu,atudviklingshastigheden ibatteriindustriensker4­5gange langsommere. Derfor er det ikke realistisk at forvente, at et betydeligtbedrelitiumbatteri,medenmegetstørrekapacitet,vilkommepåmarkedetførår2025.

Alt Om Elbilen

48

Nedenståendegrafikviser,hvordanenergitæthedenibatterierharudvikletsigiløbetafdeseneste20år.

Udviklingenilitiumbatteriersenergitæthed­1991­2010

Technical Progress: Improvement of Energy Density

Triggering the innovation process for next generation of EV Batteries

!"#

$##

!"#$%&'&()!*+,+-!.

Triggering the innovation process for next generation of EV Batteries

"##

""#

!##

$/0(1

()

%"#

&##

&"#

#"''!'"2"'!/!34

5"6!7)-",8

'()*+,!'()-,!

./01234

+##

+"#

%##

%"#

+#!9%":()!;

!#

<=> " ?@A4$/0(

./01234

!"#$%&'&(+#B'!CDB%-D,!ED,F

5##

5"#

+##

7F"#+G

<>A!" <=>!4$/0(

<=>! ?@A!4$/0(

*+-$+D,"H&%

6782.9(:; 1<(3/(:;

*+-$+D,"H&%

=>9?:@1>!?@/(91!

7?/12(?A3

*+,+- &G!*+"H&%!!"#$%&'&()

?@A!4$/0(

#

"#

?A<A ?A<> ?A?A ?A?> ?AIA ?AI>

6782.9(:;!1<(3/(:;

@017(3/2(13

Johnson Controls - Saft Advanced Power Solutions

25

DetfranskebatteriudviklingsfirmaSAFTsvurderingafdenfremtidigeudviklingaflitiumbatterier

Alt Om Elbilen

49

Batterierneskapacitet , opladningogholdbarhedBatterierneskapacitet , opladningogholdbarhed

Litiumbatterierkankunvirkeindenforentemeperaturzonefra‐40Ctil+60C.Nårmankøber en elbilmedetbatteri, deroplyses at have enkapacitet på20kWh, skalmangøresigklart,atdennekapacitetermåltvedstuetemperatur,dvs.ved25C.Vedlaveretemperaturervilkapacitetenfalde.Forskelligetyperlitiumbatteriermisterkapacitetiforskelliggradafhængigafdentypematerialer,deindeholder,menenhovedregeler,atetbatteriderharen100%kapacitetved25Cmisterca.10‐15%ved0C,20‐30%ved‐10Ctil‐20Cog50‐60%ved‐20Ctil‐40C.Ved‐40Cholderdeflestebatterierheltopmed at fungere. I mange moderne elbiler er batteriet placeret midt i bilen afsikkerhedshensyn,menogsåforatforhindreforstornedkølingivintermånederne.

Batterierneskapacitetsomfunktionaftemperatur

Det største problem batterierne harved lave temperaturer er, at kuldevanskeliggør opladning. Det kanderfor være nødvendigt at opvarmebatterierne før opladning, ved foreksempelatplaceredemien isoleretboksmedetvarmetæppesomtændesautomatisk, når bilen kobles tilopladningssationen. Først nårbatterierne har nået en bestemttemperaturstarterselveopladningen.

Alternativt kan man ved lavetemperaturerstarteopladningmedenlav strøm for så gradvist at sættestrømmen op som temperaturen ibatterierne stiger, hvilket denautomatisk gør i gennemopladningsprocessen.

De fleste elbilpoducenter bruger densidstnævne fremgangsmåde, somindebærer, at opladningstiden ivintermånederneforlænges.

Alt Om Elbilen

50

Vedhøjeretemperaturerend25C,vilbatterierneskapacitetforøges,menbatterietslevetidvil forkortes. Der er en øvre temperaturgrænse for litiumbatterier på omkring 60C. Vedtemperaturer herover kan man ikke længere bruge batterierne, idet man risikerer atbeskadige det, og i værste fald fremprovokere det såkaldte “thermal runaway” – enkortslutningiselvebatterietsommedfører,atbatterietsmeltersammen.

www.discover!energy.com

Run times will vary as temperatures change: Batteries are significantly less efficient under heavy discharges at lower temperatures

!Increasing as the temperature rises above 25˚C / 77°F "Decreasing as the temperature drops below 25˚C / 77°F

Charge times will vary as temperatures change: Batteries are significantly less efficient when being charged at lower temperatures

!Increasing as the temperature drops below 25˚C / 77°F "Decreasing as the temperature rises above 25˚C / 77°F

Battery life will vary when operated at different temperatures: Continued operation at higher temperatures will shorten battery life.

!Increasing as the temperature drops below 25˚C / 77°F "Decreasing as the temperature rises above 25˚C / 77°F

.

Temperature Effects On

Battery Performance & Life Different temperatures affect the internal chemical reaction rates, and internal resistance and efficiency of all types of batteries.

!"

#!"

$!"

%!"

&!"

'!!"

'#!"

'$!"

'%!"

'&!"

#!!"

('!!)*****

'$+,

!!)*******

-#+,

'!!)******

.!+,

'.!)*****

%!+,

#!!)*****

%&+,

#.!)*****

//+,

-!!)*****

&%+,

-.!)*****

0.+,

$!!)******

'!$+,

.!!)******

'##+,

(#!!)*****

($+,

%!!)*****

'$!+,

Battery Capacity & Battery Life Compared at Different Temperatures

! !"#$%&'()*'+),#-'..#(/#/

! !"#$%&'()*'+),#-'..#(/#/ ! !"#$%&'()('+),#-'..#(/#/

!"#"$%&

0%"%-1+2 3%4#$2)516#

#1''%2********#1'#.2*******#1'-!2********#1'--2********#1'$!2******#1'$.2******#1'.!2*******#1'.-2*******#1'..2*******#1'.&2*******#1'%.2******#1'/-2

"#$%&'()**+%*,(-%*.#/*01&,'(*2#,*3*%#*45*1#6,-7*8(,*9($$*:*"#$%;(%(,*<(&=>?'-*&%*@&,>#6-*%(;8(,&%6,(-*2#,*&*ABBC*01&,'(=*D&E(,FG

Definitions and things to know:

7%+%)"$'81/#/)%9)$#"$#9#(+%&8#)'(:2;)3%4#$2)8':+%<#=)-%"%-1+2)%(/):16#)>1::)8%$2)>1+?)%-+@%:)#(81$'(.#(+%:)-'(/1&'(9)%(/)'"#$%+'$)

/$181(<)?%A1+9;)!"#$%&'()%A'8#)BCD0)E)FGGHI)%(/)A#:'>)JFCD0)E)FKHI)19)('+)$#-'..#(/#/;))H(;8(,&%6,(L)0L)0#:91@9=))IL)I%?$#(?#1+;)

9&8&0>%FL)!"#$%&'()'$)%8%1:%A:#)M$@()&.#N)%9)%)O)'6)A%9#J:1(#)-%"%-1+2)#9+%A:19?#/)@91(<)1(/@9+$2)9+%(/%$/)+#9&(<)%+)GBD0)E)PPHI;)

I&E(,F*J>2(L)QR"#-+#/)A%4#$2):16#)%9)%)O)'6)A%9#):1(#):16#)#9+%A:19?#/)@91(<)1(/@9+$2)9+%(/%$/)+#9&(<)%+)GBD0)E)PPHI;)2345678L)I'$)

719-'8#$S)3%4#$1#9=).@:&":2)+?#)8':+%<#9)9?'>()A2)T)6'$)UJ8':+)A%4#$1#9=)A2)K)6'$)VJ8':+)A%4#$1#9)%(/)A2)U)6'$)FGJ8':+)A%4#$1#9;

Discover® and Clean & Green™ are registered trade marks of BDI Inc. and are used under licence. ©BDI Inc. All rights reserved. Version1.02.2009

Batterierneskapacitetogholdbarhedsomfunktionafeksternetemperaturer

Ovenstående tabel kan også bruges til at vurdere batteriers levetid i relation til, hvorkraftigtmanopladerbatteriet.Kraftigereopladningmedføreropvarmningafbatterietmeddetresultat,atbatterietslevetidforkortes.

Som det fremgår af diagrammet, vil en opladning af batteriet, som medføreropvarmningafbatteriettil40C,formindskebatterietslevetidmedhele50%.

Alt Om Elbilen

51

Elbilens l i t iumbatteripakkeoElbilens l i t iumbatteripakkeogkørerækkeviddegkørerækkevidde

En litiumbatteripakke består af et antal celler med en spænding på 3,5 Volt. Volt erenhedensombrugestilatudtrykkeelektricitetensspænding(V).CellerneskapacitetmålesiAmpere.Ampereerenhedensombrugestilatudtrykkeelektricitetensstrømstyrke(A).Over tidbrugesenhedenAh(amperepr. time) tilatdefinerebatterietskapacitet.Cellenskapacitetafhængerafcellensfysiskestørrelse.

Det at litiumbatteripakkenopbyggesaf enkelte celler, hvormankanbestemmecellernesstørrelseogantal, gørat elbilproducenterkankonstruere ligepræcisdenpakke, somdeharbehovfor.

Mobiltelefonensbatteripakkebestårafblot tosmålitiumcellermedenkapacitet,derkanmåles i tusindedeleafAh.Nårmanskalopbyggeen litiumbatteripakkemedtilstrækkeligkapacitet til at drive en hel bil, skal man operere med batteripakker i et helt andetstørrelsesforhold,f.eks.medomkring100cellerafkapacitetpå70Ah.Et100‐cellesystemgiverf.eks.ensamletspændingpå350V.Hvishvercelleharenkapacitetpåf.eks.70Ah,kanmanvedhjælpafensimpeludregningfindefremtilbatteripakkenssamledekapacitet:

En30V/8cellemodul En250V/72cellebateripakke

Alt Om Elbilen

52

350Vx70Ah=24.500Wheller24,5kWherdensamledeeffektafdennebatteripakke.WermåleenhedenforWatt,ogkWerdetsammesom1000Watt.kWhbetegnerdeneffekt,manopnårafenbestemtspændingogstrømstyrkepåentime.

Elbilens batteripakke kan variere i størrelse, spænding og kapacitet. En lille topersonerselbilsbatteripakkevilnormalthaveenspændingpåmellem72Vog110Vogenkapacitetpåmellem7kWhog11kWh.Storeelbilertil4‐5personervilnormalthaveenkapacitetpåmellem 20 kWh og 30 kWh. Enkelte elbiler, som f.eks. Tesla, har endnu størrebatteripakker.

Dererentendensblandtnæstenalleproducenterafelbilertilatopgiveurealistiskhøjetalfordereselbilerskørerækkevidder.Derforerdetvigtigt,atmanselvkanudregne,omdenelbilmanerinteressereti,ivirkeligkankøresålangt,sommanønskersig.

Det er umuligt at foretage en præcis udregning af en elbils energiforbrug, da forbrugetafhængeraf,hvorhurtigtmanaccelerer,hvorhurtigtmankører,hvormangepersonerdereribilen,ommankøreropellernedadbakke,imod‐ellermedvindm.m.Derforskalman,nårmanviludregneelbilenskørerækkevidde, tageudgangspunkt ibådedetdårligsteogdetbedstekørselsscenarie.

!"#$%&'()(**+ ,-&.%/(+0123+45567865797!"

:2;(21()(<=%>?%@24A+%B0<(C2<(>4

! D)>*+

#$%&'%()*+,%"%-%./012%345627.2%574%62162.24$%)062%$+74%8'-%629:5$304%0;%674<2

#552/267$304%'%= &'%()*+%0>26%!''%)%62162.24$.%$+2%2426<?%0;%963>34<%@''%)%7$%&' ()*+

=8&%-

=!'%-

A2+35/2%B74<2%7$%504.$74$%.1229

'

&'

"''

"&'

!''

!&'

' !' C' D' @' "'' "!' "C'

A2/053$?%E()*+F

B74<2%3492G%E"''%H%674<2%;06%7%62;262452%5?5/2F I/012%'-

I/012%"-

I/012%!-

I/012%8-

I/012%C-

I/012%&-

Ovenståendegrafviseratbådekørselopadbakkensamtkraftigtaccelerationreducererelbilenskørerækkeviddebetydeligt

Alt Om Elbilen

53

!"#$%&'()(**+ ,-&.%/(+0123+45567865797!"

:;;+<=%>;%#?@()(2A(+0%>4%:4+ABC%<>40?D*=(>4

:4+ABC%.>40?D*=(>4%E(='%#?@()(2A(+0%7FG7%HD6'%577%D

#$

#%

#&

##

#'

($

(%

(&

(#

('

'$

$ $)* ! !)* % %)* + +)* &

#<<+)+A2=(>4%ID60JK

:4+ABC%I/'K ,-./0/12/345%$$$56

,-./0/12/345!*$$56

,-./0/12/345!$$$56

,-./0/12/3455*$$56

,-./0/12/3455555$56

789324/:85:;5<=35<238>5?/<=5@/A=5B:?325:;5,-./0/12/34

CD:2353832AE51<50:?51FF30321</:8G5H3F1-435:;5</I35/8F23143

J%*K5 J!+K5

Ovenståendegrafviser,atbrugenafenelvarmerpå2000Wreducererelbilenskørerækkeviddemedheltoptil25%

Deflesteelbilerbrugerminimum200Whenergipr.kilometerogheltoptil400‐450Whnårderaccellereres,køresmedfuldbelastning,ellerkøresopadbakkeelleristærkmodvind.

Det “dårligste kørselsscenarie” for en elbil med en 22 kWh batteripakke kunne være:22.000Wh(batterietskapacitet):450Wh(forbrugpr.kilometer)=48,8km

Det“bedstekørselsscenarie”forenelbilmeden22kWhbatteripakkekunnevære:22.000Wh(batterietskapacitet):200Wh(forbrugpr.kilometer)=110km

Ovenstående udregningsresultater for kørerækkevidde skalman endvidere reduceremed20%,daelbilensbatterialdrigmåaflades fuldstændigt,menkunmed80%afkapaciteten.Dermed vil resultaterne blive en minimumskørerækkevidde på 40 km og enmaksimumskørerækkevidde på 90 km. I de kolde vintermåneder skal der indregnes etkapacitetstabpå10‐15%,ogkørerækkeviddernebliverdermedhhv.35kmog75km.

Alt Om Elbilen

54

Udregningseksemplet viser, at elbilens kørerækkevidde varierer forholdsvist meget. I etlandsomDanmark,hvorderingenbjergeellermegetlangestejlebakkerer,vilvariationenimuligekørerækkevidderikkeværevoldsom.MenenelbilejerietbjergrigtlandsomNorgekanrisikere,atkørrerækkeviddenfordenelbil,hanharkøbtigodtro,ermegetlavere,endhvadhanerblevetstilletiudsigtafproducenten.

For at opnå en realistisk udregning af kørerækkevidden på en bestemt elbil iDanmark, skalderkalkuleresmedetgennemsnitligtenergiforbrugpåomkring250W/kmogenreduktionafbatteripakkens(officielle,teoretiske,)maksimalekapacitetpå20%omsommerenog35%ivintermånederne.

Alt Om Elbilen

55

Vi l l i t iumbatterier vedbliveaVil l i t iumbatterier vedblivea t væredyre?t væredyre?

Produktionsprisenpålitiumbatterierviliallerhøjestegradværebestemtaf,hvorhurtigtogi hvor stort omfang indførelsen af elbilteknologi vil ske på verdensplan. Nedenståendegrafikviser,hvordanprisenpålitiumbatterierharudvikletsigfra2002til2008.

Prisenpålitiumbatteriererreduceretmed400%iperioden2002til2008(AVERE,2010)

Den amerikanske Institute ofTechnology vurderer, at prisen pålitiumbatterier bør falde helt ned til20dollarspr.KWhfradenuværende330 dollars pr. KWh, før elbilen vilvære istandtilatkonkurrerepå ligefod med benzinbilen. Udviklingen iløbetafdeseneste6‐7årharvist,atprisenpålitiumbatterierfaldermegethurtigere end forventet, selvom derstadig er relativt få elbiler påmarkedet.

Som det fremgår af tabellen tilvenstre, falder prisen pålitiumbatterier (rød kurve)hurtigere end NiMH­batterier (blåkurve), der i dag anvendes ihybridbiler.(AVERE,2010)

Alt Om Elbilen

56

Årsagen tildetkraftigere fald iprislejet for litiumbatterier er, at verdensmarkedsprisen forlitiumfalderhurtigereendforøvrigemetaller,derbenyttesibatteriindustriensåsom,nikkel,kobber, zink m.fl. Udviklingen i prisfaldet skyldes til dels også, at Kina målrettet udviderproduktionen af litiummed 45.000 ton årligt og delvist, at udvindelse af litium ermindrebekosteligendudvindelsenafandremetaller.

Prisfaldetskyldesogsåøgetanvendelseaflitiumbatterierimobiltelefoner,ipower‐toolsogiforskellige industrielle applikationer. Når de store bilfabrikker yderligere begynder atproducere hundredtusindvis af elbiler, vil produktion af litiumbatterier forøgesmed faktor10.000iforholdtilidag,ogsåerdetikkeutænkeligt,atprisenpålitiumbatteriervilblivetigangemindre,enddeneridag.

Som et eksempel på, hvordan ny teknologi er dyrt, når det første gang introduceres forforbrugeren,og såblivermegetbilligere,nårdeterovergået til at værehvermandseje,kannævnes fladskærmsfjernsyn. I 2000 kostede et Sony fladskærmsfjernsyn 135.000 kr. Eftermanindledtemasseproduktionaffladskærmsfjernsynfaldtprisenpåganskefåårtilomkring15.000kr,ogidagkanenhverkøbeetfladskærmsfjernsyntilmellem4og7.000kr.

Det er realistisk at forvente et tilsvarende scenarium i forhold til prisudviklingen for etlitiumbatteri,såledesatetbatteripå20kWh,sombenyttesienelbil,falderfradenuværende60‐80.000kr.tilomkring6‐8.000kr.i2020.

!

Alt Om Elbilen

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!

!

"#$%&$! #$! #'()'#$*! +#,! %$-! .$&/01#2,#$2#+! +)/#*! /#,! (#/+,#! -',#$2-,)3! ,)'!(#24)2/$#32#! ()'#$*! .$)56$,! %&$/)! /#! 3)'! 7022#! .$&/01#$#+! ()'')8#$#! -2/! -2/$#!

-',#$2-,)3#! ()',9.#$*! )+6$! :3)+! .$&/07,)&2+2)3#-0#,! 2;$! &.! .;! %'#$#! :02/$#/#!,0+)2/#!#'()'#$!;$')8,<!!

"#,! #28#'+7#! 7&2+0'#2,%)$5-! =&>2+#2/! ?&5.-29! 0/8-3! )! @ABA! #2! $-..&$,*! /#$!

3)+#$*! -,! /#,! $#'-,)3,! :CD#! .$)+'#D#*! /#$! .$68#$! #'()'&5$;/#,*! )77#! 702! +79'/#+*! -,!'),)05(-,,#$)#$! :-$! #,! :CD,! .$)+'#D#<! =&>2+#2/+! -2-'9+#! 3)+#$! -,! 5-28#! -2/$#!

7&5.&2#2,#$!)!#'()'#2!&8+;!#$!5#8#,!7&+,(-$#*!&8!-,!/#,,#!:&3#/+-8')8,!+79'/#+*!-,!#'()'#$! .$&/01#$#+! )! 5#8#,! '-3,! -2,-'<! ! E2-'9+#2! 7&27'0/#$#$*! -,! /#$! #$! +,&$#!

(#+.-$#'+#$!-,!:#2,#*!+;!+2-$,!/#!+,&$#!()'.$&/01#2,#$!)2/'#/#$!5-++#.$&/07,)&2!)!

+,C$$#!+7-'-!-%!#'()'#$<!!

F6+!$-..&$,#2!G=&>2+#2/!?&.5-29H!.;!>>><-',&5#'()'#2</7!I!J-..&$,#$<!

!"#$%&%'()**

K2!#'()'5&,&$!#$!#2,#2!#2!+,#-./)0&'1$0$%&%'!#''#$!#2!2,3/.40("0&'1$0$%&%'<!

L'-2/,!(#88#!,9.#$!%)2/#+!/#$!#,!:-3!-%!%&$+7#'')8#!5&/#''#$<!M#2!0-2+#,!:3)'7#2!,9.#!

5&,&$*!/#$!(#29,,#+!)!#'()'#$*!%028#$#$!/#!-''#!#%,#$!+-55#2!.$)21).<N!K'5&,&$#2!(#+,;$!-%! #2! $&,&$! 5#/! #2,#2! 5-82#,#$! #''#$! #'#7,$&5-82#,#$! &8! #2! +,-,&$<! 5#/!

#'#7,$&5-82#,#$<! O#/! -,! ,)'+6,,#! +,$C5! ,)'! +,-,&$#2+! #'#7,$&I5-82#,#$! ,)',$677#+!5-82#,#$2#!,)'!$&,&$#2<!P;$!5-82#,#$2#!26$5#$!+)8!#'#7,$&I5-82#,#$2#!.;!+,-,&$#2!

+7)%,#+!#'+,$C55#2+!$#,2)28*!&8!/#$5#/!+7-(#+!#2!-%+,C/#2/#!7$-%,<!Q;!/#22#!5;/#!

&.+,;$!#2!$&,-,)&2+#%%#7,<!

!)* /(40("/5'4)5)6* $(""($*

&5"&'.44()7(* %6* 890&17()7(* 4'89&*

048:('*'%&8&5%)*5*("$%&%'()*

+,#$%&%'('! (#29,,#+! 2&$5-',! )! ()'#$*!:3&$! 5-7+)5-'+.62/)28+36$/)#2! #$!

RAA! O<! "#! +,-55#$! %$-! 8-%%#'I,$017!)2/0+,$)#2! #''#$! #$! 5&,&$#$! +&5! #$!

('#3#,!($08,!S!#'I#'#3-,&$#$!&8!')82#2/#!

-..')7-,)&2#$<! "?I5&,&$#$! 7-2! )!7&$,#$#! .#$)&/#$! 7'-$#! 5#8#,! :CD#!

(#'-+,2)28#$<! K2! ,9.)+7! 8&/! "?I5&,&$!.;! @A! TU! V@W! :7X! 7-2! )! 7&$,#$#!

.#$)&/#$!7'-$#!:#',!&.!,)'!BAA!TU!VBRY!

:7X*! &8! 7-2! /#$5#/! .$&/01#$#! #2!&.,)5-'!-11#'#$-,)&2!)!#'()'#2<!

Læs rapporten “Townsend Company” på www.altomelbilen.dk - under Rapporter

Alt Om Elbilen

57

Litiumbatteriers sikkerhedLit iumbatteriers sikkerhed og l i t iumsforsyningssikkerhedog l i t iumsforsyningssikkerhed

I de senere års diskussioner om elbiler har to emner været de mest debatterede:Litiumbatteriernes sikkerhed, og om hvorvidt der er tilstrækkeligt meget litium til atforsyne en fremtidig industrimedbatterier til potentielt 800millionerbiler ‐ det antalbiler,deraktueltfindespåverdensplan.

Diskussionerne om litiumbatteriers sikkerhed er ofte blevet udløst af episoder medbrandeielbiler.Undersøgelserafdeforskelligeuheldmedbrandeharimidlertidvist,atselvelitiumbatteriernesjældentharværetårsagtilbrandenesopståen.Oftesterenandenkomponent, som f.eks. opladeren, BatteryManagement Systemet (BMS), en ledning, endårlig kontakt eller andre dele i bilen, årsagen til brandene. Dette skyldes i mangetilfælde, at der i perioden fra 2000 til 2008, hvor mange små firmaer og værkstedereksperimenteredemedlitiumbatterier,varetmanglendekendskabtildennyeteknologi.I øvrigt er brande, som opstår i køretøjer et helt almindeligt fænomen, når det gælderbenzinbiler. Årligt udbrænder omkring 300.000 benzin‐ og dieselbiler af forskelligeårsager. Benzin er enmeget brandbar og giftig væske, der faktuelt er en hel delmerebrandbarend litiumbatteriet er.Alligevel –ellermåskenetopderfor ‐ skaberenenkeltbrandienelbillangtflereoverskrifterendtusindvisafbrandeibenzinbiler.Menisidsteende er der reelt ingen beviser for, at litiumbatteriteknologien er farligere and andrekøreenergiteknologier.

Dererintet,somindikerer,atdererifremtidenvilopståforsyningsproblemerforlitium.Der findes meget store forekomster af litium i både Kina og Sydamerika og i haveneomkring os. Det forholder sig i øvrigt sådan, atman bruger forholdsvis småmængderlitiumtilatproducerebatteriermed.Manbrugersomeksempelkunca.7%litiumforatproducereselvekatoden,oghvismanserpåbatterietssamledevægt,såudgørandelenaflitium små 2‐3%. Hvis man antager, at en gennemsnitlig elbil bruger et 30‐50 kWhlitiumbatteri, så vil den samlede mængde litium, der skal bruges til at producere enmillionbatterierværemindreend11.000ton.Dereraktueltopgjortglobalereserveraflitiumsvarendetil28,4millionertonspålandogyderligere200milliarderton,hvismanindleder udvinding af litium fra havvand. Der producers ifølge US Geological Survey360.000tonslitiumårligt,ogKinaøgersinproduktionaflitiummedomkring45.000tonhvert år. Intet tyder altså på, at litiumindustrien ikke ville være i stand til at forsyneverdenmed demillioner af litiumbatterier, som elbilproduktionen potentielt ville havebehovforfremover

Alt Om Elbilen

58

FremtidensbatteriFremtidensbatteri

Forskellige universiteter verden rundt arbejder på at videreudvikle litiumbatterier, såsikkerheden og kapaciteten til stadighed kan forøges. Forskerne forsøger primært, atforbedrelitiumbatterierpåtofronter:

At finde nye materialer til anoden og katoden med henblik på at forøgeopladningshastigheden, og at finde nye materialer som kan forøge batteriets kapacitet.Forskere fra staten Illinois i USA har opdaget en fremstillingsproces, hvor en ny typeelektroder angiveligt kan tåle 400‐1000 gange hurtigere opladning end de nuværendeelektroderkan.Dettebetyder,atettypisklitium‐ion‐batterivilkunneoplades90%påkunto minutter. Opdagelsen er blevet offentliggjort i forskningstidsskriftet NatureNanotechnology,september2011.Hemmelighedenbagudviklingenafhurtigereopladninger at finde materialer til anoden og katoden (elektroderne) med så stor overflade sommuligt, så modstanden mindskes ved opladning. Amerikanske forskere har mindsketgraden af modstand ved at benytte et materiale til anoden og katoden bestående atmillioner af små nikkelstøbte, kugleformede forhøjninger, der forøger materialetsoverflade. Resultatet er en overflade der minder om bikubeceller.

Herkanmanpåetelektromikroskop­fotosestrukturenidenyopfundeelektroder.Mansertydeligtdemangehuller,hvorpolystyren­kuglerneharsiddet,imens

nikkelstrukturenblevstøbt.Resultateterenluftig,svampagtigstrukturmedenmegetstoroverflade.

Alt Om Elbilen

59

Den seneste landvinding inden for batteriforskningen er sket ved MIT's (MassachusettsInstitute of Technology) laboratorier i USA. Her harman udviklet et såkaldt flow‐batteri,somifølgeforskernehar5‐20gangehøjereenergitæthed,d.v.s.kapacitetpr.kilobatteristof(kWh),enddelitiumbatterityper,vikendertilidag.Detopsigtsvækkendevedflow‐batterieter,atbatterietikkeopladespåtraditionelvis,vedatforbindebatterietmedenoplader,menvedatskiftebatterietselektrolytvæske.Dermedopladesbatterietpåganskefåminutter.

Flow­litium­ion­batteriudvikletafMIT

Det nye batteri opbevarer energi i små nano‐katode og nano‐anode partikler medlitiumioner,somopsamlesiento‐komponentelektrolytvæskebeståendeafalkyl‐karbonat.Elektrolytterneholdesadskiltafenmembran,somtilladerdeelektriskebærere(elektronerellerioner)atpassere.

Strømmen udtages af kemisk passive elektroder på hver side af membranen.Når energien i elbilens elektrolyttank er opbrugt, udskiftes væsken. Opladningen afelektrolytvæsken kan ske på et kraftværk eller ved en vindmøllepark, hvorefter væskendistribueresmedtankbilerogpumpesoverielbiler.Dermedervejenbanetform,atmankan“oplade” en elbil ved at fylde væske på ved en tankstation, ligesom man gør det på enbenzinbil.Pådenmådeløsesproblemetmeddethøjeforbrugaftidtilopladningafelbiler.

Forskerneforudseratværeklarmedetfuldtudfungerendeprototype‐systemi2013.Hvisdet viser sig, at prototypen er velfungerede, forventes systemet at blive sat imasseproduktioniløbetafyderligeretretilfemår.

Alt Om Elbilen

60

OgsåforskerevedIBM'slaboratorieriCalifornienharopdagetetnytstof,somiteorienkanmangedoblekapacitetenietlitiumbatteri.Istedetforatbenytteetmetaloxidtildenpositiveelektrode, som man gør i traditionelle litium‐ion‐batterier, benyttes kulstoft i litium‐iltbatterier, som reagerer med ilt. Energitætheden i disse batterier kan være helt op tilomkring 7 kWhpr. kilo. Til sammenligning har et litium‐ion‐batteri i dag en kapacitet påmellem 100 og 250Wh pr. kilo, og det betyder, at litium‐ilt‐batterier kan have op til 30gangestørrekapacitetenddegængselitiumbatterier,vikendertil.

Ved at bruge kulstof bliver batteriet også langt lettere end traditionelle litiumbatterier,hvilket er interessant for bilindustrien, da nutidens litium‐ion‐batterier både er tunge, ogharrelativlavkapacitet.

Litium­ilt­batteriprincip

Principperne bag litium‐ilt‐batteriet har været kendte siden 1970'erne, men dårligegenopladningsegenskaber er en af årsagerne til, at batteriet aldrig blev udviklet tilkommercieltbrug.Dedårligegenopladningsegenskaberskyldtes,atelektrolytten,altsådetmateriale, der flytter litium‐ionerne mellem anode og katode, hurtigt nedbrydes. IBM’sforskerehævder,atdenuharfundetetmateriale,somløserproblemet,ogforventeratenfuldskala‐prototype kan være klar til brug i 2013, og at batteriet kommer på markedetomkring 2020.

Alt Om Elbilen

61

MiljøgevinstMiljøgevinst

NårelbilerharværetdiskuteretiDanmarkidesenesteår,hardebattenbåretprægafenvisskepsisoverforpåstandenom,atelbilererså“rene”,somtilhængereafelbilerpåstår,deer.Idebattenersporadiskeargumenterforogimodelbilteknologienblevetkastetfremogtilbagemellemtilhængereogmodstandereafindførelsenafelbileritransportsektoren.Idette kapitel skal der derfor gøres et forsøg på at opsummere de gængse, aktuelleargumenter og informationer om elbiler, der verserer, med henblik på at uddrage enkonklusionomkring,hvorvidtelbilervirkeligersågodeformiljøet,somnoglehævder,deer.

Ladosiførsteomgangbenyttemotorensometsammenligningsgrundlagforenelbilogenbenzinbil. Når det drejer sig om motoren, er elbilen utvivlsomt vinderen i miljø‐forbedringskapløbet:Modernebenzinmotorerhargennemsnitligtenenergieffektivitetpå25%,hvilketbetyder,atnårdertankes10literbenzin,udnyttes2,5litertilatdrivebilenfrem.Deresterende7,5 litergårtilspilde.Enmoderneelmotorhartilsammenligningenenergieffektivitet påmellem 90 og 97%. Elbilensmotor er altsåmindst tre gangemereenergieffektiv en benzinbilens, og bruger mindst tre gange mindre energi endbenzinmotorenpåatbringeosfraetstedtiletandet.

Transportsektoren iDanmarkhar et energiforbrugpå ca. 25%af landets samledeenergiforbrug.Danmarkbruger omkring30milliarder kr. årligt på import af olie.Hvisman i transportsektoren overgik til el i stedet for benzin, villeman alene pågrund af elmotorens energieffektivitet kunne spare ca. 17 milliarder kroner påimport af olie og reducere CO2­udslippet med fire millioner ton. Energinet.dkudarbejdedei2008endetaljeretrapport“Samspilmellemvindkraft,varmepumperog elbiler” om netop dette tema, som kan findes på www.altomelbilen.dk underlinketRapporter.

Iproduktionsprocessenforselveelmotorenbenyttesendviderelangtmindreenergiendiproduktionenafenbenzinmotor.Yderligerefindesderielbilenlangtfærrebevægeligedeleogkomponenter,somerenergikrævende,endibilermedforbrændingsmotorer.Derfindesf.eks. ingen gearkasse og dermed ikke noget energitab, når energien fra motoren skaltransporteres til hjulene. Slutteligt udleder elbiler i modsætning til biler medforbrændingsmotoreringenfarligepartikler,imensdekører.

Alt Om Elbilen

62

EnergikildenEnergikilden

Nårmansernærmerepåselvekildentildenenergi,derskaltilforatkøreenbil,serelbil‐brugenigenudtilatværetilfordelformiljøet.Nedenståendetabelviser,hvormegetCO2der udledes, nårman producerer elektricitet ved hhv. at afbrænde kul, olie og naturgasellervedhjælpafvindmøllerogatomkraftværker. InedenståendeberegningerfraWorldEnergyCouncilReport2004,“Comparisonofenergysystemsusinglifecycleassessment”, har man også inkluderet den energi, der bruges til at skabe energikilden, og divideretdenne med energikildens levetid. En vindmølle og et vandkraftværk udledernaturligvis ikke CO2, mens de genererer elektricitet, men der udledes eks. CO2under møllens og kraftværkets konstruktion, opførsel og vedligholdelse m.m.TalleneinedenståendetabelviserdermedberegningenpådentotaleCO2­udledningvedetableringafforskelligeenergikilder.

HvormegetCO2udledes,nårmanproducererenkWelektricitet

Generering af elektricitet fra Gram CO2 pr. kW

Kul 1000

Olie 650

Naturgas 500

Sol 150

Vind 23

Vandkraftværk 5

Atomkraftværk 5

Alt Om Elbilen

63

I følgeinternationalestandarderbrugerenelbilmellem0,15kWog0.3KWelektricitetpr.kilometer kørsel afhængig af elbilens størrelse.Vedhjælp af et simpelt regnestykke: (CO2gr/1KW):0,22kW=(xkm/kW),(CO2gr/kW:(xkm/kW)=(grCO2/km)‐erdetmuligtatudregne, hvor meget CO2 en gennemsnitlig elbil, som forbruger 0.22 kW/km udleder. Iværstefald,detvilsige,nårelbilenbrugerstrømfraetkulkraftværk,vilelbilenudlede:

1000gr/KW:0,22kW/km=4.54km/kW;1000gr/kW:4,54km/kW=230grCO2/km.

I bedste fald, det vil sige, når elbilen bruger strøm fra enten vindmøller, vandkraftværkereller atomkraftværker, vil elbilen kun udledemellem 22 gr CO2/km (vindmøller) og 1 grCO2/km(vandkraftogatomkraft).

Til sammenligning producerer f.eks. benzindrevne biler i dag mellem 135 gr og 400 grCO2/km afhængig af bilernes størrelse, og vel at mærke kun, når benzin‐ ellerdieselmotorerne er helt nye. Benzin‐ eller dieselbilens energieffektivitet falder yderligeremed alderen, hvormed CO2‐udledningen pr. kilometer øges. Til sammenligning misterelmotorerielbilerikkenævneværdigenergieffektivitetmedalderen.

EU har sat nogle mål for reduktion af partikelforurening og CO2-udledning fra biler med forbrændingsmotorer. Som man kan aflæse af nedestående tabel, var målet fra 2007 til 2008 at nedsætte C02-udledningen med 4% og yderligere med 17% fra 2008 til 2012, i alt en reduktion på 21%.

Fra 2012 til 2015 skal der ikke ske yderligere reduktion, men i 2020 skal der igen ske en kraftig reduktion på yderligere 26%.

Det skal understreges, at ingen i dag med sikkerhed kan sige, om disse mål kan nås ved brug af forbrændingsteknologi, da teknologien har sine begrænsninger.

Alt Om Elbilen

64

Det er i øvrigt værd at bemærke, at bødestraffen for at udlade at indfri disse mål, er meget ubetydelig, svarende til 5 - 95 euro pr. bil/køretøj. Det betyder, at bilproducenterne i værste fald kan nøjes med at betale 5 millioner euro i bøde for at producere 100.000 køretøjer, der ikke lever op til målene for reduktion. Der er tale om småpenge i forhold til de milliarder, som bilproducenterne tjener på 100.000 producerede biler, og dette viser, at bilindustrien stadigvæk mere eller mindre kan ignorere opstillede overnationale mål for reduktion af partikelforurening og CO2-udledning.

37

Drive Green 2020: More Hope than Reality? November 2010

© 2010 J.D. Power and Associates, The McGraw-Hill Companies, Inc. All Rights Reserved.

With diesel-powered engines comprising a majority share of the European market, significant targets for reduction of diesel-engine emissions have been mandated for 2014 (Euro 6), which apply to all European Union member countries.

!"#$%&$'(&")(&*+',-%",%"&,(.(/"(%0,%(""

(1,..,-%."'-"2(+-1("1-)(".(3()("$'

4*)-"5"6789:;<"=(0,./$',-%"'-"2("$>>/,(&

,%"$//"4?"+-*%'),(.<"@(("+A$)'.<

!"B$.-/,%("(1,..,-%.C1$D-)"1($.*)(1(%'."

E-)"FG"$%&"HG!C$/)($&I"E/$''(%(&"$'

58"10JK1"-E"FG"$%&"%(L"4*)-"M"/-L

/(3(/"-E"M"10JK1"-E"N#"E-)"&,)(+'",%D(+',-%"

0$.-/,%(O"L,'A"/,''/("$%',+,>$'(&"E*'*)("

',0A'(%,%0<

!"#$D-),'I"AI2),&."*.("0$.-/,%(O"2*'"&,(.(/"

AI2),&."6(<0<O"E)-1"N@PO"#QR;"1$I"A$3("

.,0%,E,+$%'"3(A,+/(">),+(">(%$/'I<

!"#$%&'(#%)'(*(+%,-#%!.'**'$/*

10JK1 10JK1

N# HG!

8<8

M<8

98<8

9M<8

78<8

7M<8

S8<8

788T

789:

8

M8

988

9M8

788

7M8

S88

788T

789:

!"#$%0

!"#$%1

!"#$%2

Source: J.D. Power and Associates Research

Noxious Emissions Reduction Mandates

CO2 Reduction Targets

Country CO2 Levels 2007 2008 Change

Average CO2 165 158 -4%

EU Policy

Year Target (CO2 g/km) Percentage of Fleet Included

2012 130 65%2013 130 75%2014 130 80%2015 130 100%2020 95 100%

Fines for Missing Targets

Grams above Target Fine per Vehicle

1st EUR 52nd EUR 153rd EUR 25

4th plus EUR 95

Source: J.D. Power and Associates Research

Regarding gasoline emissions in Europe, major measurements for carbon monoxide (CO) and (NOx) are already extremely low at 60 mg/km of CO. The Euro 5 limit for total hydrocarbon (HC) emissions is 100 mg/km.

EU'sCO2reduktionsmålogbødestraffen

Hvis man antager, at de opstillede mål for reduktion i 2020 kan opnås, vil en gennemsnitlig bil med forbrændingsmotor stadigvæk udlede 90 gr CO2 pr. kilometer. Det er fire gange mere end elbiler, der bruger el fra vindmøller, og 90 gange mere end elbiler, der bruger el fra vandkraftværker eller atomkraftværker.

Alt Om Elbilen

65

!"#$%&'()$"*#$%*+%$,(-

!"#$%&'&((&)&*+&+,&*-&..

/$01##234561/"77"$/28

!"#$"%&'

92:;/"&%<7";=>&?7@2;853127&AB8171C3;53127D&E9&F26";78"73

(

)(

*(

+(

,(

-((

-)(

./$0$1$234456

74895$:;$<=5$!>?$234456$:;$:86@$

./$0$

/:A495$B=<<CB11DDDE583EF:5EG:H15I5A1J<5:1CA219:K<5K<JE=<I6

LM) F5KJ8<N$8K$<=5$

3<I:JC=545$8K9453J5

?GHHD&?73";=26";78"735#&G57"#&27&H#1853"&HI57="D&H#1853"&HI57="&J..+D&

9>73I"C1C&K"02;3&0(,

16

(

-(

)(

O(

*(

P(

+(

Q(

,(

R(

S8668:K$234456J$C54$F3N

75<4:65AI$9:KJAIC<8:K$

D:46FD8F5$-R+(T)((,

16UV&UWL%V$XU>>%Y#$>%L"WMZM[?%/! \43K];A4<@$O(<= ^AK5$T )KF ^A6N$)((R

Enelbilderbenytterkulkraftproduceretelektricitetvilifølgeberegningerindirekteudledeomkring 230 gr CO2/km, og vil dermed ikke i betydelig grad kunne medvirke til atreducere CO2‐udledningen. Men det er stadigvæk bedre for miljøet at have enkeltekulkraftværker, som kan forsynesmed partikelfiltre for atmindske forureningen, og pådenne måde producere strøm til elbiler, end det er at have to millioner benzin‐ ogdieselbiler kørende på vejene og udstøde giftige og stærkt forurenendeforbrændingsgasser.

DenkraftigeglobalestigningafCO2iatmosfærensestydeligtfra1995

Faktaviseraltså, atdenmestmiljørigtige elbil i Danmarkskal benytte elektricitet fravindmøller, da Danmarkhverkenharvandkraftværkereller atomkraftværker. Atbenytte elektricitet fravindmøller er den ideelleløsning på problemtikkenomkringCO2­udledning,fordivindmøller næsten ikkeudleder C02 ellerforurenendepartikler.

Men indtil der er opførttilstrækkeligt mange vind‐møller iDanmark,vildetmesteaf den energi, som produceresher i landet, stamme frakulkraftværker, og energien vilprimært blive brugt tilopvarmning af vand tilfjernvarmeogkunsekundærttilproduktionafelektricitet.

Alt Om Elbilen

66

Forbrændingsteknologiens infrastrukturForbrændingsteknologiens infrastruktur

Imidlertidliggerdenprimæreogstørsteenergibesparelsevedindførelsenafelbilteknologiifjernelsenafdeninfrastruktur,derbetingervoresbenzin‐ogdieselforsyning.Hvismanserpåenergiforbrugetiolieudvindingssektoren,stårdetklart,atderbrugesenormemængderenergi på at finde, udvinde og transportere råolie med skibe den halve klode rundt, forderefter at raffinere olien og igen transportere den til benzinstationer og øvrigeopbevaringsstederrundtomideenkeltelande.AmerikanskeforskerefraArgonneNationalLaboratryharudregnet, atder tabesgodt15%afenergienaleneved raffineringafolie tilbenzinogdiesel.Konkretbruges6kWhalenepå at raffinere fire literbenzin, d.v.s at derbrugesenhalvliterbenzinpåatraffinere3,5literolie.Tilsammenligningertabetafenergivedel‐overførselviahøjspændingsledningerkunpåmellem6%og8%.(EnergyEfficiencyofPowergrid,ABB,2008)

For at sætte olieinfrastrukturens forurening i perspektiv, kan det nævnes, at en storolietankerudlederligesåmangefarligepartiklerpåturenfraKuwaittilAmsterdam,som50millioner elbiler udleder til sammen. Og alene fem olietankere udleder lige så megetforurening som samtlige 240 millioner europæiske benzin‐ og dieselbiler til sammen.Dermedkommerhovedpartenaf luftforureningenogen stordel afCO2‐udledningensamtenergispildet ved den oliebaserede energiforsyning fra selve forsyningsinfrastrukturen ogikkefradebenzin‐ogdieseldrevnebilerskørsel.

Global afhængighedGlobal afhængighed

I diskussionen om elbiler eller ej i transportsektoren, må man nødvendigvis inddrageeksisterende økonomiske interesser og tendenser, som modarbejder indførelsen afelbilteknologipåglobaltplan,ogdetvilprimærtsigedelaveoliepriserogdelavebenzin‐ogdieselafgifter.Detostørsteforbrugereafoliepåverdensplan,KinaogUSA,harmeget lavebenzin‐ogdieselafgifter.IUSAharmaneksempelvisikkeændretpåbenzinafgiftsniveauetidesidstetyveår,ogderforerprisernepåbenzinogdieselogsåblandtdelavesteiverden.

Alt Om Elbilen

67

7

Drive Green 2020: More Hope than Reality? November 2010

© 2010 J.D. Power and Associates, The McGraw-Hill Companies, Inc. All Rights Reserved.

While there is a tremendous amount of positive publicity regarding the environmental benefits associated with hybrid electric vehicles (HEVs) and battery electric vehicles (BEVs), J.D. Power and Associates is significantly less optimistic about the potential for the widespread adoption of these vehicle technologies during the next decade.

Although few would argue against the goals of reducing emissions, improving fuel economy, and reducing the world’s dependence on petroleum-based fossil fuels, there are significant concerns that need to be addressed before these goals can be achieved on a considerable scale.

Perhaps the largest obstacle to be overcome is the availability of inexpensive petroleum fuels available in the two largest automotive markets in the world, China and the United States. In 2010, some 22 million passenger vehicles will be sold in these two countries, or 50% of the world total.

At the same time, China and the United States also have among the lowest gasoline prices of the world’s largest industrialized nations, and among the lowest taxes on gasoline. In the United States, gasoline is taxed at only $0.39 per gallon, on average, and the gasoline tax has not been increased in nearly 20 years. In China, oil companies are owned by the government, and gasoline prices are heavily regulated.

!"#$$

!%#&'

!(#'$

!)#%'

!*#$$

!"#$%&'("#)*&+

,-&.-&'/0

1*#%2'3#*&4"

5-6+-'7*8*&

!"%9%&:';<%&*

=">?@-#6'/A

BCDEFBCDCG

BCDGH

BIDHG

BJDKL

BFDEI

5M#6"+

("#)*&+

!#%N*%&

3%&$*&.

3#*&4"

ON*$+

O#"$*&.

A>"."&

A8*%&

A-MN<?0-#"*

7*8*&

1-$*&.

PM2N#*$%*

;*&*.*

/&%N".?AN*N"2

Q"R%4-

L S G T L F J H I

FGLG'?/AU?8"#?:*$$-&

/AU

Sources: www.dailyfinance.com, June 30, 2010 Source: The Economist

Gas Prices around the World Gas Tax

Among the most noteworthy of these concerns is the real possibility that a mass conversion to an electrified global automotive fleet might only be transferring the exhaust-emissions problem upstream. Many of the world’s electricity-generation plants still depend on burning coal and oil to generate power. As a result, a mass transition to vehicles that depend on electricity (especially BEVs and plug-in electric vehicles, or PHEVs) might only result in changing where exhaust is emitted, rather than decreasing the amount of exhaust emitted.

Battery-Based Technologies Global Overview

Priserogafgifterpåbenziniforskelligelandei2010

USA og Kina er på nuværende tidspunkt aftagere af 50% af verdens olieproduktion. USAalenekonsumerer3,2milliarderliteroliedagligtogbeggelandeudledersomkonsekvensafdetenormeforbrugafolieufatteligestoremængderCO2.Detolandeersamtidigdelandeiverden, hvor benzin er billigst. Det er klart, at så længe USA og Kina fastholder en lav‐afgiftspolitik for såvel benzin som for biler med forbrændingsmotorer, vil dette have ennegativ indflydelse på målsætningen om global indførelse af elbilteknologi Dette skyldesdels,atderilav‐afgiftspolitikkenerindbyggetetøkonomiskincitamenttilatkørebenzin‐ogdieselbiler, og dels at det tilskynder til fortsatmasseproduktion af benzin‐ og dieselbiler,hvilket yderligere nedsætter produktionsprisen for biler med forbrændingsmotorer.Omvendt betyder den manglende masseproduktion af elbiler, at produktionspriserne forbådeelbileroglitiumbatterierforbliverhøje,fordidermanglerenproduktionsvolumen,somkanøgeudbuddetogpresseprisernened.Dendanskehøj‐afgiftspolitiksomgælderforbådebrændstofogbilerkanvendedennetendens,isærhvisstatentotaltfjernerafgifterpåelbilerog litiumbatterier,ogdermedgørelbilernogenlunde tilgængelige foralmindeligeborgere.Mendendanskestatharnaturligvis ikke råd til i al fremtidat føreen lav‐afgiftspolitikpåelbilområdet for pådennemåde at indføre elbilteknologi i transportsektoren.Dendanskemiljøindsats på området vil vedblive at være stærkt afhængig af den miljøpolitik påtransportområdet,sombliverførtibådeUSAogKinafremover.

Alt Om Elbilen

68

SundhedskonsekvensvurderingSundhedskonsekvensvurdering

Der dør omkring 3000 danskere årligt på grund af luftforurening og ca. 20.000 danskerelider af kroniske sygdomme forårsaget af luftforureningen. Det er almindelig kendt, atluftforureningforårsagerhjerte‐karsygdommeoglungekræftogmangeandrelidelser,ogatdisselidelsernedsætterdengennemsnitligelevetidmedtotilniårafhængigafsygdommenskarakter. Man kan kynisk konkludere, at for tidlig død sparer samfundet for udgifter tilfolkepensionogandrealdersbetingedeydelser.Mensygdomforårsagetafforureningkosterpå samme tid samfundet dyrt i tabte arbejdsdage, i sygedagpenge og ikke mindst isygdomsbehandling, selvomder endnu ikke er foretagetundersøgelser, der slår fast, hvormeget luftforurening reelt belaster statskassen. Miljøstyrelsen foretog i 1998 enundersøgelse af bl.a. partikelforurening fra dieselbiler, hvor konklusionen var atpåmontering af partikelfitre kunne redde omkring 450 liv årligt i Danmark (læsmere påwww.altomelbilen.dk, under linket Rapporter og “Sundhedskonsekvensvurderinger”, side186).Menpåtrodsafrapportens13årgamlekonklusionerdetstadigikkeobligatoriskatmontere partikelfiltre på dieselbiler som f.eks. i Tyskland, med henvisning til deomkostningermonteringenvilbetydeforisærvognmænd.

Som nævnt mangler der stadig at blive sat konkrete tal på de samfundsmæssigeomkostninger, somen transportsektor der altovervejende satser på benzin‐ og dieselbilermedfører,udoverde30milliarderkronermanveddetårligtkosterat importereolie.Nårdisse tal ikke er på plads, er det svært at (sand)synliggøre, at anvendelsen afforbrændingsteknologiererendårligforretningforsamfundetsomhelhed,ogderforburdepålæggeshøjestrafafgifterbl.amedhenblikpåatdækkedeomkostninger,somdennetypeteknologimedførerforsamfundet.Sådannetalvilleogsåkunnepåvise,atdetomvendtkanbetalesigat investereiudbredelsenafreneogmiljøvenligeteknologier.Så længederikkefindeset sagligt funderet sammenligningsgrundlagafde reelleomkostninger forbundet tilde forskellige typer teknologier, vil debatten ofte blive reduceret til påstande om, atelbilerneerfordyreiforholdtilbenzinbiler,ogatdeterendårligidéatreducereellerheltfjerneenforbrændingsteknologi,somumiddelbartgenerererstoreindtægtertilstaten.Menreelt befinder vi os i den absurde situation, at vi finansierer vores sundhedsvæsen medindtægterfraenoliebaserettransportsektor,dergørossyge.

Aktuelle større miljøpolitiske beslutninger, som indførelsen af EU’s CO2‐kvotesystem,betyderdesværreofte,atfokusihøjeregradrettesmoddeøkonomiskegevinster,systemetkan afføde, end på de miljøgevinster, systemet burde afføde. Som et eksempel her på erDanmarks satsning på udvikling af alternative bio‐brændstoffer, herunder især på andengenerationafbio‐ethanolproduktet.

Alt Om Elbilen

69

Argumentetfordennesatsningharværet,atbio‐ethanoleretCO2‐neutraltbrændstof.Menanvendelsen af bio‐ethanol‐teknologienunderstøtter forbrændingsmotor‐teknologien, somvijoønskeratafskaffe,fordidenikkeerenergieffektiv.Endnumereproblematiskerdet,atdetlangtfraersikkert,atproduktionenoganvendelsenafbio‐ethanolreelterCO2‐neutralt.Mensålængedererenudbredtopfattelseaf,atbio‐ethanol‐teknologienkanreducereCO2‐udledningen,vilbio‐brændstofferdogværegodeksportvare,ogdermedumiddelbartudgøreenøkonomiskgevinst.Spørgsmåleterimidlertidomteknologienerengevinstformiljøet.

IDanmarkharvibesluttet,at5,75%afdetbrændstofi2010og10%i2020,sombilermedforbrændingsmotor kører på, skal udgøres af energi fra en vedvarende kilde, hvilket ipraksisvilsigebiodieselogbio‐ethanol.Mendererfleregangerejstkritikafdekriterierforat erklærebio‐brændstofferbæredygtige,og flere rapporterharpåpeget, atbio‐diesel sletikke er såmiljøvenligt, som det hævdes. I 2007 konkluderede det daværende Institut forMiljøvurdering,atCO2‐reduktionvedbenyttelseafbio‐dieselkoster tregangedet samme,som at bygge havvindmøller. Senest har en række forskere ved Det Danske Center forMiljøvurdering i november 2011 sat spørgsmålstegn ved biobrændslers positive effekt påmiljøetietåbentbrevtilmiljøministeren.

Imiljøpolitiskebeslutningsprocesserbørmanundgåprimærtatprioritereløsninger,som indebærer kortsigtede økonomiske gevinster, men som ikke med sikkerhedindebærer en gevinst for miljøet. Hvis vi i Danmark ønsker at reducere CO2­udledningen og partikelforurening og i det hele taget vil forbedre miljøet, er deneneste måde at gore det på, når det gælder transportsektoren, at mindskeenergiforbruget.Detgørvi ikkevedatproducereethanolsomtilsættesbenzinenogdermed forlænger levetiden for en forbrændingsteknologi, somudgørdenprimæreårsagtildemiljømæssigeproblemer,vislåsmedidag.

VindmølleenergiVindmølleenergi

Som eksempel på en langsigtet og miljørigtig politik, er Danmarks politik påvindmølleområdet. I stedet for blot at afvente internationale multilaterale aftaler påmiljøområdet, som måske i virkeligheden aldrig bliver til noget, har man i Danmarkforetagetmassive investeringer i vindmølleteknologien, fordimanved, at denne teknologimedsikkerhedvilreducereCO2‐udledningenfrael‐produktion.Idensammeåndburdedendanske stat f.eks. forhøje afgifterne på benzin‐ og dieselbiler, og placere de midler, somopnåsherigennem,ienenergieffektiviseringsfond,somskalsubsidiereelbilteknologien.Vived jo med sikkerhed, at elbilteknologien i lighed med vindmølleteknologien reelt vilreducereCO2‐udledningen.

Alt Om Elbilen

70

I Danmark kunne man på samme måde bestemme sig for at være foregangsland foretableringenafet regionaltvindmølle‐el‐forsyningssystem,hvordenvindmølleenergi, somproduceres i et område, bruges til opladning af elbiler indenfor regionen. Den regionalevindmølleenergiproduktion bør i denne sammenhæng ikke indgå i et konkurrenceforholdmedøvrigeenergiproduktionsstederilandet,dadetikkeudelukkendeskalhandleom,hvemder kan producere energi billigst, men i stedet bør handle om at etablere den mesthensigtsmæssigeogmiljørigtigemådeatproducereelektricitetpå.

Afslutningsvist skal det nævnes, at en satsning på elbilteknologi vil løse et meget stortproblem, som den danske vindmøllebaserede el‐produktionsindustri lider under. Der erstadig ikkeen teknologi til rådighed, somkangøre,atelektricitetproduceretvedhjælpafvindmøller,kanopladesogbrugesefterbehov.Nårdetblæsermegetomnatten,producererdanske vindmøller derfor overskydende elektricitet, som medvirker til, at prisen på elsænkes pga. mekanismen om udbud og efterspørgsel. Dette medfører, at produktion afvindmølle‐ elektricitet ikke er en god forretning. I Danmark produceres ofte så megetelektricitet,atdetkanbetalesigatsendedengratistilnabolande.Deteraltsåstadigvækikkesærligt attraktivt at investere i vindmølle‐teknologi.Men når Danmark får et større antalelbilerkørendepåvejene,vilmankunnebrugedenneoverskydendeelektricitettilatopladeelbilerne med om natten, og på den måde gøre hele vindmøllesktoren mere økonomiskatraktivtilsammenneddemiljø‐gevinster,somteknologienidetheletagetindebærer.

Er l i t iumgift igt? Er l i t iumgift igt?

Irækkenafargumenterforindførelsenaflitiumbatteribaseretelbilteknologibørmansidstmen ikke mindst fremhæve det faktum, at litium ‐ til forskel fra de yderst giftigetungmetallerbly,nikkelogkadmium,sombrugesiproduktionenafklassiskebatterier‐ikkeer skadeligt for miljøet. Tværtimod har litium i årevis været anvendt til behandling afpsykiske lidelser hos mennesker og til behandling af visse lidelser hos dyr. “7UP”læskedrikkenblevlancereti1933undernavnet“BibLabelLithiatedLemon‐LimeSoda"ogindeholdtelitium‐ekstrakt.Navnetblevdogændreti1950til“7UP,”mendetskyldtesikke,atlitium‐ekstraktetvarerklæretforusundt,menat“7UP”sledelseønskedeatdistanceresigfralitium,sometpræparattilbrugibehandlingenafpsykiskelidelser.

Alt Om Elbilen

71

Derfor l i t iuDerfor l i t iumbatteribaseretmbatteribaseret elbilteknologielbilteknologi

Påbaggrundafovenståendegennemgangafdevæsentligsteargumenterog informationer,somaktueltflorereridiversedebatfora,kanbl.a.følgendeopsummeres:

Iglobaleogregionalestrategier for forbedringafmiljøet,vildetværeetstortskridt idenrigtigeretningatgåbortfraatbenyttedegiftigeogmiljøskadeligebatteriteknologier,såsombly‐ogNiMh‐ielektriskeapplikationer,ogistedetfuldtogheltsatsepådenenergieffektiveogugiftigelitiumbaseredebatteriteknologi.

Når alle tilgængelige data sammenholdes, er der ingen tvivl om, at vindmøllegenereretelektricitetsomenergikildetilbilererdenabsolutrenesteogmestenergieffektiveteknologi,derkan findes, somhvisden indføres somprimære teknologi i transportsektorenvil gøreDanmarktiletsunderelandatleveogforalvorreducerelandetsCO2‐udledning.

Til sammen er vindmølleenergiteknologien og den litiumbaserede teknologi, denenestekendte teknologi,der foralvorkanreducerevoresenergiforbrugogdermedudledningenafCO2,og somsamtidig indebærerenenormreduktionafpartikel­ogandenformforforurening,velatmærkeudenatdetindskrænkervoresmulighederfor bevægelsesfrihed. Der findes simpelthen ikke en bedre løsning i dag ­ jævnførkonklusionerne i rapporten “Teknologivurdering af alternative brændstoffer” somfindespåwww.altomelbilen.dkunderRapporter.

IndførelsenafelbileriDanmarkerikkebareengodidé,deterennødvendighed!

Alt Om Elbilen

72

OpladningsinfrastrukturOpladningsinfrastruktur

Når vores bil med en benzin‐ eller dieselforbrændingsmotor mangler energi, skal dennødvendigvistankesoppåenbenzintank,førdenkankøre.Menifremtidenbehøverviidefleste tilfælde ikkenødvendigvis at opsøge enopladningsstation, når vores elbilmanglerenergi, for vi kan i stedet “tanke op” der hjemme eller på parkeringspladsen vedarbejdspladsen, ved indkøbscentret og andre offentlige steder. Det fleste undersøgelserforetaget indtil nu viser, at vimest vil oplade vores elbil ved vores hjemomnatten, nårelbilen alligevel bare står stille i mindst 14 timer. Om natten er der masser afoverskudsstrømfravindmøller,ogdermederdetogsådetbedstetidspunktatladeelbilenoppå.

Infrastruktur for elektricitet er allerede etableret over alt i landskabet. Alle huse oglejlighedererforsynetmedsåkaldteenkeltfase230Vstikkontakter,ogendelboligerharogså3‐fase400Vstikkontakter.Enalmindelig230Vstikkontaktkanforsyneosmedca.3,3kW,mensen400Vstikkontaktkanforsyneosmedca.10KW.Enalmindeligfamileelbilharen batteri på omkring 22 kWh, og kan dermed via en 230 V‐stikkontakt oplades påmaksimalt syv timer, hvilket vil sigenattenover ellerpåparkeringspladsen i løbet af enalmindeligarbejdsdag.Herundersesenoversigtoverstandarderforeltilslutningogelstikidanskehjemogpådanskearbejdspladser:

Opladningstid 22 kW El-forsyning Spænding Maks.strøm

6-8 timer Enkelt fase - 3,3kW 230 VAC 16 A

2-3 timer 3 fase - 10kW 400 VAC 16 A

1-2 timer 3 fase - 24kW 400 VAC 32 A

20-30 minutter 3 fase - 43kW 400 VAC 63 A

20-30 minutter kontinuerlig- 50kW 400 - 500 VDC 100 - 125 A

Alt Om Elbilen

73

Intell igent opladningsinfrastrukturIntell igent opladningsinfrastruktur

Der findes tomillionerkøretøjer iDanmark idag.Hvisbarehalvdelenafdissekøretøjerbliver til el‐køretøjer, skal den eksisterende, elektriske infrastruktur videreudvikles. El‐køretøjer skal kunne oplades når det er billigst, og når det er hensigtsmæssigt forenergiselskaberneatleverestrøm,hvilketvisigeudenforspidsbelastningsperioden.Dettekræveretableringenafenintelligentopladningsinfrastruktur.

!"#$%&!"'()*'+,-('!./.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!0'12+34!523'63),(!76,(89)9!:2+!!(';3+);!<'=);('!>!<?!@+)A!#63'B+,3)26!

!

!!C218+)B=3!!"#$%&!C2692+3)DE/!.FFG/!7((!0)B=39!0'9'+*'A! 5,B'!HI!2:!JK!

!

L/. "0#<"#&@ !"#$M7&C! !7&7NO$#$!

M='!A+)*)6B!A)93,6;'!)6:2+E,3)26!)9!*'+8!)E12+3,63!)6!2+A'+!32!'69D+'!3=,3!3='!A+)*)6B!+'PD)+'E'639!2:!!<!D9'+9!,+'!E'3/!#3!;,6!

,(92!-'!D9'A!32!A'3'+E)6'!3='!-,33'+8!9)Q'!,6A!R=,3!3='!E)6)EDE!-,33'+8!$%C!=,9!32!-'!:2+!A)::'+'63!S)6A9!2:!;D932E'+9/!!

M='!A+)*)6B!A)93,6;'!A,3,!:+2E!3='!MT!A,3,!R'+'!,6,(8Q'A!32!B'3!3='!,*'+,B'!A+)*)6B!A)93,6;'!,6A!A+)*)6B!A)93,6;'!A)93+)-D3)26!

:2+!A)::'+'63!A,89/!

M='!,*'+,B'!A+)*)6B!A)93,6;'!A,3,!,+'!()93'A!)6!M,-('!L"H/!M='!2*'+,((!,*'+,B'!A,)(8!A+)*)6B!A)93,6;'!)9!UF!SE/!V2+!W26A,89X!3='!

,*'+,B'!A+)*)6B!A)93,6;'!)9!UL/LGG!SE/!M='!,*'+,B'!A+)*)6B!A)93,6;'!2:!$,3D+A,89!,6A!$D6A,89!,+'!LU/FKU!SE!,6A!.G/K.L!SEX!

+'91';3)*'(8/!!

"#$%&!'"(!)*&+#,&!-+.*./,!-.01#/2&!

",8!M81'!7*'+,B'!"+)*)6B!

")93,6;'!>SE?!

7((!A,89 UF

W26A,8 UL/LGG

$,3D+A,8 LU/FKU

$D6A,8 .G/K.L

M='!)6A)*)AD,(!,6A!;DED(,3)*'!A+)*)6B!A)93,6;'!A)93+)-D3)269!,+'!)((D93+,3'A!)6!V)BD+'!L"H!,6A!V)BD+'!L".X!+'91';3)*'(8/!#3!)9!9=2R6!

3=,3!,-2D3!KF/UHY!2:!3='!;,+!D9'+9!A+)*'!'PD,(!2+!('99!3=,6!UF!SE/!!

!

3.,4+&!'"(!5/6.*.64#%!-+.*./,!-.01#/2&!-.01+.$41.7/!

Omkring70%afdanskebilisterkørerunder40kmomdagen

Detofficielleeuropæisketegnforopladningssted

En intelligent opladningsinfrastruktur erkendetegnet af, at energiselskaberne kankommunikere med og styre samtligeopladerstik rundt om i landet, og ligeledeskan kommunikere med selve el­køretøjet.Kommunikationmellemenergiselskabetog el‐køretøjetscomputerkanentenforegåigennemet 0‐fase‐kabel i det eksisterende elnet, ellerden kan foregå trådløst eller igennem etfibernet. Etableringen af en intelligentinfrastruktur betyder, at man som bruger vilkunneindtastesineopladningsønskerielbilenscomputer. Ønsker man eks., at bilen kun skaloplades,nårelektricitetenerbilligst, ellerkunskal oplades med grøn‐energi, eller ønskerman, at bilen er fuldt opladet hvermorgen kl.07.00, når man skal på arbejde, eller hvereftermiddag kl. 16.30, når man skal hjem fraarbejdetigen,kanmantastedisseønsker,somså kommunikeres til energiselskabernessystemer. Energiselskabet vil så opladebrugerens elbil efter brugerens behov, og kansamtidig tage hensyn tilspidsbelastningsperioderforel‐nettetogundgåunødvendige belastninger af hele el‐nettet. Enintelligent opladningsinfrastruktur vilendvidere muligøre, at brugerern kan opladesinelbilhvorsomhelst, fordihverbilvilhaveensærligidentitet,somvilblivekommunikeretigennem stikkontakten, og blive indentificeretaf energiselskabet, således at der kan holdesregnskab med, hvor meget strøm der erforbrugt,oghvadregningenderforskallydepå.

Alt Om Elbilen

74

Et intelligent el‐system er i færd med at blive fuldt udviklet i Danmark under navnet“Edison”afDanmarksTeknologiskeUniversitet,DTU,isamarbejdemedbl.a. Siemens,IBMogenrækkemindrevirksomheder.SystemettestesaktueltpåBornholm.

!"#$%&'"()*+(,-.)('"/01' ' 23/'!'"*45,*.65(7'#85(9,-5*:8';(<=8:):9>'"(+():?@(85'

'

'

!"A:?>,*9=5'!"#$%&'A:84:,5*6@0'BCCDEBC110'F))'G*9=54'G(4(,+(7' 3-9('1C':H'ID'

'

'

J*96,('B'!'K,*7'45-L(=:)7(,'@:7()'MH,:@'23N'!"#$%&'3*<56,('":<6@(85O'

B0B JP!!;'%3!GF;%G'#&;!GFA;#%&'2#;Q'KG#"'F&"'RFGS!;'$;FS!Q%P"!G$''

F'H*,45'45(?'*8'!T'*85(9,-5*:8'*4'*7(85*H>*89'5=('45-L(=:)7(,4U':)7'-87'8(VU'5=-5'V*))'=-+('-',:)('5:'?)->'*8'*85(,H-<*89'5=('!T4'

V*5='5=('?:V(,'4>45(@'-87'@-,L(50';=('<:@?:4*5*:8':H'45-L(=:)7(,4'7(?(874'=(-+*)>':8'5=('.64*8(44'@:7()4'-87'@-,L(5'

(8+*,:8@(854'687(,'<:84*7(,-5*:80''

;=('!"#$%&'H)((5':?(,-5:,'*85(9,-5*:8'4<(8-,*:'*4'.-4(7':8'5=('<6,,(85'&:,7*<'?:V(,'4>45(@'-87'@-,L(5'<:8H*96,-5*:80';=(,('

-,(':.+*:64)>'@-8>':5=(,'*85(9,-5*:8'<:8<(?54'46<='-4'8(-,',(-)E5*@('@-,L(54U'.-4(7':8'H,(W6(8<>',(4?:84(':,'?,*<(E4*98-)4U'

*8'V=*<='5=('+(=*<)('-<54'-4'-8'-65:8:@:64'-87'*85())*9(85'-9(850'2=*)('46<='<:8<(?54'-,('V*5=*8'5=(',(4(-,<='4<:?(':H'

!"#$%&U'5=('?=-4(E:8('4<(8-,*:'V*))'H:<64':8'<:87*5*:84'-4'5=(>'-,('5:7->'-87'*4'-'?,-9@-5*<'H*,45'-??,:-<='5:'!T'*85(9,-5*:80'

J*96,('B'4=:V4'5=('@-,L(5'7:@-*8'@:7()'*8'V=*<='5=('H)((5':?(,-5:,'*85(,-<54'V*5='5=('(8(,9>'@-,L(5'-87'-8<*))-,>'4(,+*<(4'

M(090U'?,:+*7*89',(96)-5*:8'?:V(,O0''

F4'*))645,-5(7U'5=('H)((5':?(,-5:,'<:6)7'?-,5*<*?-5('*8'5=('(8(,9>'@-,L(5'-87'*8'-8<*))-,>'4(,+*<(4'MH:,'(X-@?)('5=('J%'<:6)7'?)-8'

<-?-<*5>'5=-5'<:6)7'.('64(7'H:,'6?':,'7:V8',(96)-5*:8O0';=('H*,45'?,:Y(<5'?=-4(U'=:V(+(,U'V*))'?65'*54'(@?=-4*4':8'5=('H:,@(,'

-87'*87*,(<5)>'<:88(<5'5=('!T4'V*5='5=('7->E-=(-7'4?:5'@-,L(5'.>'<:85,:))*89'5=('<=-,9*89'*8'<:,,(4?:87(8<('V*5='=:6,)>'

(8(,9>'?,*<(40'

B0/ ';Q!'%Z[!A;#T!'%J';Q!'JP!!;'%3!GF;%G'

Z-4(7':8'5=('@-,L(5'*85(9,-5*:8'-87'45-L(=:)7(,'4(56?U'-4'7(4<,*.(7'-.:+(U'5=('?,*@-,>':.Y(<5*+(':H'5=('!T33'J)((5'%?(,-5:,'

*4'5:'H-<*)*5-5('4@-,5'<=-,9*890'\87(,'4@-,5'<=-,9*89U'V('687(,45-87'5=('<:@?65-5*:8':H'-'?(,'!T'<=-,9*89'4<=(76)('V=*<='*4'

<:@?65(7'64*89'4:@('?,(E7(5(,@*8(7':?5*@*]-5*:8'5-,9(54'-4'V())'-4'-'4(5':H'<:845,-*8540';=*4'<=-,9*89'4<=(76)('*4'

Modellenfordetintelligenteel­system“Edison”medbeskrivelseafinvolveredeaktører

Somdetfremgårafovenståendemodel,såhandlerdenintelligenteel‐infrastrukturogsåom,hvordanforskelligeaktørerkanorganiseresigiforholdtilhinandenifremtiden.Dethandlerkortsagtom,hvemderskalgørehvad,oghvemderskalbetaleforhvem.Ifremtidenvilenrække operatører på markedet indgå aftaler med energiselskaber om ansvaret forinstalleringafopladerstikogkundernesbetalingforstrøm,sådansomfirmaetBetterPlacealleredegørdet.BetterPlace sælgerudover serviceydelser indenforel‐infrastrukturogsåelbilertilfirmaerogprivate,ogerdermeddetmankalderen“fleetoperator”.Ifremtidenvilderopståenrækkefirmaer,dertilbyderensamletpakkeindeholdendefinansieringafkøbafelbilen, installering af opladerstik i hjemmet, aftale om leje på månedlig basis af bilensbatterier og en afdragsordning vedr. forbrug af strøm. Disse operatører kan også indgåaftaler med offentlige og private firmaer om finansiering af elbiler og installering afopladerstikpåfirmaernesparkeringspladser.

Alt Om Elbilen

75

IntelligentopladningssystemafprøvetunderolympiadeniBeijingi2008

Denne form for el‐infrastruktur og dennemåde at administrere opladning af elbiler på vilkunnemedvirke til atdækkede flestedanskeresdaglig transportbehov,menvil stadig ikkeløseproblemetmed,atdeelbiler,deralleredefindespåmarkedetidag,kunkankøre100‐150kmpr.opladning,ogstadigskalbrugeoptil7‐8timerpåopladning.Disseproblemerbetyder,at elbilen kun kan bruges til lokale transportopgaver. Når elbilen endnu ikke kan kørestrækningenfraSjællandtilFynogsletikkestrækningenfraSjællandtilJylland,ognårelbileni dens nuværende form endnu ikke kan bruges til taxakørsel, fordi det kræver enkørerækkeviddepågodt420kilometer,erdetsværtatoverbevisebrugereom,atdebørkøbeelbileristedetforbilermedforbrændingsmotorer.

Problemet med begrænset kørerækkevidde kan ikke alene løses ved forbedringer atbatterierne. Der arbejdes derfor aktuelt på to forskellige løsningsmodeller, som har medinfrastrukturen at gøre: En model for infrastruktur bestående af stationer for hurtigudskiftningafelbilensbatterier,ogenmodelforinfrastrukturbeståendeafkraftigeopladeretillynhurtigopladning.

Alt Om Elbilen

76

Modellenfor hurtig batteriudskiftningModellenfor hurtig batteriudskiftning

Det amerikanske selskab “Better Place” lancerede for nogle år sidenmodellen, hvor elbilensbatterier ikke købes,men i stedet lejes og samtidig hurtigt kanbliveudskiftet på en station.Modellenstammertilbagefrastartenafdet20‐århundrede,hvoramerikanskeelbilproducenterindgikaftalermedbatteriproducenterneom,atejerneafelbilernekunnelejebatterierne,ogatendelaflejenskulledækkeudgiftertilserviceeftersyn.Pådenmådeblevbatterietkonceptueltsetenenergikilde, somman ikkeskullebetale forpå forhåndvedkøbafkøretøjet,mensommanIstedetkunnebetalesuccessivtovertid.

BetterPlace’sopladerstiktiloffentligeparkeringspladser

EnBetterPlacebatteri­udskiftningsstation

Better Place solgte sin idé om en el‐infrastruktur til Renault, der ud frakonceptet har brugt de seneste fire år påatudvikleRenaultFluence,someren flotfempersoner familie‐elbil. Nårman køberenRenaultFluence,købermankunbilen.Bilens batterier lejerman af Better Place,somogsåudbyder opladerstik til garagenellercarporten,ogerdertaleometfirma,kan man endvidere få installeretopladerstik på firmaets parkeringsplads.Prisen for leje af batterier afhænger afantalletafårligekørtekilometer.

Renault Fluence kan imidlertid kun køre160kilometerpr. opladning, førman igener nødsaget til at bruge otte timer på atoplade bilen. Derfor har Better Placeudvikletetsystemforhurtigudskiftningafbilens batterier. Stationen for udskiftningaf batterier ligner en vaskehal, hvor manhurtigt kan få udskiftet afladte batteriermedet sætnyopladtebatterier.Processener fuldautomatisk og tager kun omkringfire minutter, alt imens chaufføren bliversiddende i bilen. Better Place’s plan er atbygge en udskiftningsstation for hver 70.kilometer motorvejsstrækning over heleDanmark samt yderligere et antal i selvebyerne. Med så mange udskiftnings‐stationer kan man muliggøre en uhindretkørselielbiltværsigennemDanmark.

Alt Om Elbilen

77

Batterietudskiftesafenrobotpåfireminutter

BatteriudskiftningsstationerIDanmark

BetterPlace‐modellenerdenenestemodelfor elbaseret infrastruktur i verden, sommuliggør,atelbilerkanbrugestilmereendlokal kørsel og kørsel til og fra arbejde.Konceptet hvor ejerforholdet til bilen ogejeforholdet til batteriet adskilles er etforsøg på at gøre elbilen mere pris‐attraktivt og dermedmere tilgængelig forkøberen.

Svagheden ved modellen er, at det eryderst tvivlsomt om andre el‐bilproducenter end Renault vil følge tropog begynde at producere elbiler medudskiftelligebatterier,derskaludskiftespånetopBetterPlace’sstationer.BetterPlacevil på denne måde indtage en globalmonopolagtig position, og spørgsmålet eromandrebil‐energileverandørerviltilladedet.DeterikkemuligtatforudseomBetterPlace’smodelifremtidenvilblivekopieretaf andreaktørerpåel‐bilmarkedet, ogomandrefirmaerpådennemådebegynderatbygge deres egne stationer til udskiftningaf batterier, eller omBetter Place’smodelbliver en global standard, somelbilproducenter vil tilpasse deresproduktion af biler efter. Under alleomstændigheder har Better Placemed sitkonceptvist,atdetermuligt,medrelativebeskedneinvesteringerpåetparhundredemillionerkroneratgøreelbilkørselmuligiheleDanmark.

De første 18 udskiftningsstationer fordeltover hele Danmark ventes, iføge BetterPlace,atståklarindensommeren2012.

Alt Om Elbilen

78

Modellenfor hurtig opladningModellenfor hurtig opladning

Andre aktører på elbilmarkedet arbejder på udviklingen af enmodel for lynhurtig opladning.Indenfordetteområdefindesdertomuligeløsningsmodeller:Enmodelhvorelbilenopladespåtraditionel vis ved at tilslutte et kabel til bilens opladerstik og en model hvor bilen opladestrådløst.

Traditionelkabel­løsningtilhurtigopladning indebærerinstalleringafkraftigeopladerepåstrategisk udvalgte steder såsomved indkøbscentre og restauranter og påmotorveje samt påøvrige opladningsteder, hvor man på kun 20‐40 minutter kan oplade elbilens batterier.Teknologien er gennemafprøvet og velkendt og omfatter kraftige 50 kW opladere, der kankonvertere vekselstrøm fra el‐nettet til kraftig jævnstrøm, som bruges til at oplade elbilensbatterier. Investeringsmæssigt ermodellenmeget billigere and Better Place’smodel, fordi enkraftigopladerkostermegetmindreendenbatteriudskiftningsstation.

ChoosEV50KWoplader,Hedehusene

Problemetmeddenneløsningsmodeler,udoveratkraftigopladningnormaltmedførerenergitabpåmellem8%og13%,athurtigopladningafelbilensbatterierermedtilatforkortebatterierneslevetid. Når man oplader med stærk strøm stiger temperaturen i batterierne på grund afmodstanden i batteriets anode og katode. På side 54 findes information ombatteriets levetidsomfunktionaftemperaturstigninger.

Det danske firma ChoosEV samarbejder aktueltmeddetsvenskefirmaABBomudviklingenafenhurtigopladningsmodel. Firmaet installerede iapril 2011 den første 50 KW hurtigoplader iKøbenhavnog indgik iefteråret2011aftalemedFøtex om installering af hurtigopladere påindkøbscentrenes parkeringpladser. Ideen er, atejerne af elbiler kan hurtigoplade deres elbiler,imens de køber ind. Firmaet har planer om atinstalleremangeafdisseopladererundtomkringi landet for på denmåde at løse elbilens størstefunktionalitetsmæssige problem, nemlig bilensbegrænsede kørerækkevidde. ChoosEV‐ABB‐hurtigopladeren kan oplade op til 80% afbatterikapaciteten på ca. 40 minutter forbatterierne i de nyeste elbilmodeller fraMitsubishi,PeugotogCitroen.

Alt Om Elbilen

79

Det eneste batteri der kan klare hurtigopladning, uden at batteriets levetid formindskesvæsentligt, som findespåmarkedet idag, er titanium‐oxide‐litiumbatteriet,mendenne typebatterikanpågrundaf lavenergitæthedenikkebrugesielbiler. HverkenChoosEVellerABBnævnerimidlertidnogetomdenneproblematikiPR‐kampagnerneforderessystem.

Evatranstrådløsoplader

Forsøgsbilenderkanopladestrådløst

Det trådløse hurtig­opladningssystemeretsystem,derendnuikkeerafprøvetiDanmark. Den amerikanske virksomhedEvatran installerede i efteråret 2011 entrådløsopladervedGoogleshovedkvarteriSanFransisco,ogharkaldtsystemetfor“Plugless Power”. Der er tale om denførste offentlige installering af et system,som kan gøre opladningskableroverflødige. Opladningen virker vedelektrisk induktion, hvor der skabes etkraftigtmagnetfeltienenhediasfaltenpåparkeringspladsen. Det kraftigemagnetfelt igangsætter en såkaldtinduktionsproces i en modtager inde ibilen, og på denne måde bliver bilenopladet.

Foreløbigt er magnetadapteren, der gørden trådløse opladning mulig, bleveteftermonteret i et enkelt el‐køretøj,(billedet til venstre) som enforsøgsordning.Evatransatserpåatgøresystemet bredt tilgængeligt fra år 2012.

Alt Om Elbilen

80

Modellen med den trådløse energioverførsel har også sine svagheder. Systemet har denulempe, atder skeret energitab i forbindelsemedoverførelsenaf strøm.Evertranpåstår, atenergitabetiforbindelsemedtrådløsopladningermindreend10%,mendetertvivlsomtomtabetersålille.Dererendvidereetuafklaretforholdvedtrådløsopladning,somhandleromdehelbredsmæssige konsekvenser ved indførelsen af systemet. Det er velkendt, at stærkemagnetfelterersundhedsskadelige.Dettrådløseopladningssystemkandermedpålængeresigtudgøre en sundhedsrisiko, og systemet bør derfor undersøges til bunds, før det indføres istørre skala (se bl.a. ”Helbredseffekter fra ikke‐ioniserende elektromagnetiske felter ogelektromagnetisk stråling‐ en oversigtsartikel inspireret af Neil Cherry’s arbejde” af NikolajHaltermannpåwww.altomelbilen,underArtikler.

Uansetomenergitabetvedoverførelsenafenergifraladerentilelbilensbatterierpå10eller20%såkantabetvedbådehurtigopladningogtrådløsopladningvisesigatværeproblematisksetirelationtilenpotentielmassivudbredelseafsystemerne,fordihundredetusindeogmåskemillionerafelbilerdermedvilbliveopladetmedtilsammenstoretabafelektricitettilfølge.Dervil i sidste ende være brugeren af elbiler, der kommer til at betale denne regning.Omkostningernevedtabafelektricitettilsammenmedomkostningernevedenforkortelseafbatteriernes levetid, kanmeget nemt komme til at betyde, at systemerne aldrig når at blivetilstrækkeligtudbredte.

TypiskopladningsstikiLondon

Alle opladningsstikkene er dog lovlige og opfylder myndighedernes krav, men elbilerimporteret i Danmark er ikke underlagt standarder for den fysiske udformning afopladningsstikkene.

EtdusinfirmaerrundtomkringiverdensåsomJF Enegineering Corp. og Airoviroment m.fl.førsøger i disse år at positionere sig påmarkedetmedforskelligeudgaverafopladeretil elbiler.Fælles forde lanceredeopladereer,at de alle sammenbenytter sig af en velkendtog traditonel kabelladningsteknologi, somdesignmeæssigt er tilpasset installering påparkeringspladser eller fortorve. Desværre erder endnu ikke indført en lovpligtig standardfor selve opladningstikket på elbilerne og påopladerne. Vi er derfor i den situation, at derelativtfåtyperelbiler,derfindespåmarkedeti dag alle sammen har forskelligt udformedeopladningstik.

Alt Om Elbilen

81

Deforskelligestandardergørdetumuligtforelbilbrugerenatkunnebenyttealledeudbydendeproducenters forskellige opladningstyper. Kampen om markedsandele på elbilområdet er pådennemådeindledt,ogopladningsstikketvil idenforbindelseværeetblandtflerevåben,somskal bruges til at få forbrugere til at købe komplette pakkeløsninger, hvor elbilen ogopladningsabonnementetkøbesafdensammeudbyder.Derforburdemyndighedernebegyndeenten at stille krav til, at den ladeinfrastruktur, som bruges i det offentlige rum, skal væreanvendelig for alle de elbiler, som allerede findes på markedet, eller de burde vedtagestandarder for fysisk udformning af opladningstik til elbiler, der importeres i Danmark. Jolængere,viventermedatstandardiseredissekrav,jostørreerrisikoenfor,atdetoffentligerumprægesafforskelligartedeløsninger,somutvivlsomtvilværetilgeneforforbrugerne.

Alt Om Elbilen

82

Hvordanser fremtidensopladningsstrukturud?Hvordanser fremtidensopladningsstrukturud?

Nårmaninddrageralleaspekterafdebelysteløsningsmodellerforfremtidensinfrastrukturvedrørendeopladning,måkonklusionenværeden,atBetterPlace’smodel indtilvidereerdet bedste bud på en løsning på trods af, at modellen uden tvivl er den mestinvesteringskrævende.Modellen forårsagernemlig ikkedetenergitabellerden forkortelseaf levetiden for batterier, som de øvrige belyste eksempler på løsningsmodeller gør.Fordelenveddennemodelerogså, atkøberenaf elbilenkunbetaler forbilen,og ikke forbatteriet. Ansvaret for batteriets funktionsdygtighed ligger hos Better Place og ikke hosejerenafelbilenDererreelttaleometgenerøstogattraktivttilbudsålængebatterierersåkostbare, som de er, og så længe ingen batteriproducent fuldt ud kan garantere for etbatterislevetidover5år.

!"#$%&!"'()*'+,-('!./.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!0'12+34!523'63),(!76,(89)9!:2+!!(';3+);!<'=);('!>!<?!@+)A!#63'B+,3)26!

!

!!C218+)B=3!!"#$%&!C2692+3)DE/!.FFG/!7((!0)B=39!0'9'+*'A! 5,B'!HI!2:!JK!

!

L/. "0#<"#&@ !"#$M7&C! !7&7NO$#$!

M='!A+)*)6B!A)93,6;'!)6:2+E,3)26!)9!*'+8!)E12+3,63!)6!2+A'+!32!'69D+'!3=,3!3='!A+)*)6B!+'PD)+'E'639!2:!!<!D9'+9!,+'!E'3/!#3!;,6!

,(92!-'!D9'A!32!A'3'+E)6'!3='!-,33'+8!9)Q'!,6A!R=,3!3='!E)6)EDE!-,33'+8!$%C!=,9!32!-'!:2+!A)::'+'63!S)6A9!2:!;D932E'+9/!!

M='!A+)*)6B!A)93,6;'!A,3,!:+2E!3='!MT!A,3,!R'+'!,6,(8Q'A!32!B'3!3='!,*'+,B'!A+)*)6B!A)93,6;'!,6A!A+)*)6B!A)93,6;'!A)93+)-D3)26!

:2+!A)::'+'63!A,89/!

M='!,*'+,B'!A+)*)6B!A)93,6;'!A,3,!,+'!()93'A!)6!M,-('!L"H/!M='!2*'+,((!,*'+,B'!A,)(8!A+)*)6B!A)93,6;'!)9!UF!SE/!V2+!W26A,89X!3='!

,*'+,B'!A+)*)6B!A)93,6;'!)9!UL/LGG!SE/!M='!,*'+,B'!A+)*)6B!A)93,6;'!2:!$,3D+A,89!,6A!$D6A,89!,+'!LU/FKU!SE!,6A!.G/K.L!SEX!

+'91';3)*'(8/!!

"#$%&!'"(!)*&+#,&!-+.*./,!-.01#/2&!

",8!M81'!7*'+,B'!"+)*)6B!

")93,6;'!>SE?!

7((!A,89 UF

W26A,8 UL/LGG

$,3D+A,8 LU/FKU

$D6A,8 .G/K.L

M='!)6A)*)AD,(!,6A!;DED(,3)*'!A+)*)6B!A)93,6;'!A)93+)-D3)269!,+'!)((D93+,3'A!)6!V)BD+'!L"H!,6A!V)BD+'!L".X!+'91';3)*'(8/!#3!)9!9=2R6!

3=,3!,-2D3!KF/UHY!2:!3='!;,+!D9'+9!A+)*'!'PD,(!2+!('99!3=,6!UF!SE/!!

!

3.,4+&!'"(!5/6.*.64#%!-+.*./,!-.01#/2&!-.01+.$41.7/!

!"#"$%&'()*$&!+,-!./0+!$&1"2"21$ !"#"$3!45.6$57$!8,96,7#$/99!69$/7:$:,96.,0;6!:$,76!#./6,57$6!<=75+5#>$

$

!"?54>.,#=6$%&'()*$?5795.6,;@"$ABBC"$D++$3,#=69$3!9!.-!:$ E/#!$1F$5G$HC$

$

"

# $%&'()%*"%+"+',("&-'./)*/"+'&)$)()0,"

'7$<=/46!.$H$,9$/7/+>9!:$,G$6=!$%I$5J7!.$7!!:9$65$<=/.#!$/6$<=/.#,7#$45+!9$G5.$/$9@/++!.$45J!.$/::,6,57$:;.,7#$6=!$:/>"$

K5J!-!.L$/<<5.:,7#$65$M/0+!$NOA$0!6J!!7$A$P$/7:$C$PL$:!4!7:,7#$57$6=!$6./-!+$./7#!L$J,++$7!!:$65$G/96$<=/.#!"$M=,9$@!/79$

6=/6$6=!>$</7756$:5$J,6=$<=/.#,7#$J=!7$6=!>$/.!$/6$/7$/<6,-,6>Q$6=!>$J,++$,7$/::,6,57$7!!:$65$9654$57$/$6.,4$J,6=$6=!$57+>$

4;.459!$65$<=/.#!"$'7$6=,9$9,6;/6,57$@596$J,++$J/76$65$<=/.#!$/9$G/96$/9$4599,0+!"$'7$6=,9$<=/46!.$,9$:,9<;99!:$6=!$7!!:$G5.$G/96$

<=/.#,7#$@5.!$,7$:!6/,+9$/7:$/$@5:!+$65$546,@,R!$6=!$+5</+,9/6,57$,9$4.!9!76!:"$$$$

F"2 *%%&$S)3$SD(M$?KD3T'*T$

(5@!6,@!9$6=!$</.$5J7!.$J,++$6./-!+$+57#!.$:,96/7<!9$/7:$6=!.!G5.!$7!!:9$65$G/96$<=/.#!$:;.,7#$6=!$6.,4"$D<<5.:,7#$65$6=!$

/7/+>9!9$,7$<=/46!.$AL$C$P$J,++$G/96$<=/.#!$/6$6=!$/<6;/+$:/>$:!4!7:,7#$57$6=!$6./-!+$./7#!"$K5J!-!.L$9!!7$5-!.$/$+57#!.$4!.,5:$

/$+/.#!.$9=/.!$5G$%I9$J,++$7!!:$G/96$<=/.#,7#"$$U!99$6=/7$=/+G$5G$6=!$:.,-!.9$</7$/-5,:$G/96$<=/.#,7#$:;.,7#$/$@576=$,G$6=!,.$</.$=/9$

/$:.,-,7#$./7#!$5G$VB$W@L$<G"$S,#;.!$FO2"$$'G$6=!$./7#!$=5J!-!.$,9$2XB$W@$,6$,9$@5.!$6=/7$6J5$6=,.:9$6=/6$</7$/-5,:$G/96$<=/.#,7#$

:;.,7#$/$@576="$'G$6=!$6./-!+$./7#!$,7$4./<6,9!$,9$2AB$W@$NB$P$</7$/-5,:$G/96$<=/.#,7#"$U!99$6=/7$VB$P$7!!:9$65$G/96$<=/.#!$57<!$

/7:$CX$P$7!!:9$65$G/96$<=/.#!$/6$@/8,@;@$57!$:/>$/$J!!W$,7$/-!./#!"$

$S,#;.!$FO2$(=/.!$5G$</.9$6=/6$7!!:9$65$4!.G5.@$G/96$<=/.#,7#$/6$@/8,@;@$2L$A$1$"""$6,@!9$J,6=,7$/$@576="$DYMD$:/6/"

$$

M/0+!$FO2$D-!./#!$7;@0!.$5G$G/96$<=/.#,7#$54!./6,579$4!.$:/>$G5.$%I9$6=/6$7!!:$65$<=/.#!$6=!$/<6;/+$:/>"$DYMD$:/6/"

(12345"126748" 9:";<" =::";<" =>:";<" =?:";<" >::";<"

)7!$</.$G/@,+,!9$J,6=$2$</.$/7:$A$

:.,-,7#$+,<!7<!9$2"VA$ 2"FB$ 2"XH$ 2"1V$ 2"AN$

Nårmanskalbelyseproblematikkeromkring mulige udgaver afopladningsinfrastrukturer er detvigtigt at inddrage undersøgelser afdanskernes egentlige kørselsbehov.Undersøgelservisernemlig,atvoresoplevelse af om elbilen hartilstrækkelig kørerækkevidde ihøjeregradhandleromvoresmådeattænkepåendomdetreellebehov,vi har for at køre langt.Transportudvalgets analyse (graf tilvenstre) viser, at omkring 70% afalle bilpendlere i Danmarkmaksimalt kører 40 kilometer omdagen.

Analysen foretaget af Edisonforskergruppe(graftilvenstre)viseryderligere, at omkring halvdelen afalle bilpendlere, som kører max 80kilometer dagligt, egentlig ikke villehave behov for hurtigbatteriopladningellerudskiftningafbatterier.

Alt Om Elbilen

83

Afdebilister,somkøreromkring120kilometerdagligt,vilkunomkring40%havebehovforat kunne benytte hurtigopladning eller batteriudskiftning, og behovet vil i øvrigt højestindfindesigetpargangeugentligt. Disseundersøgelsersætterspørgsmålstegnved,omderreelteretbehovforenmassivogudbredtetableringafhurtigopladings‐infrastruktur,oggørdetendnuvanskeligereatforudse,hvordandenfremtidigeudviklingpåområdetvilformesig.

Kiggermanpåbehovetforoffentligeladerstandere,erdettvivlsomt,omderoverhovedeterbrugforenudbredtopladerinfrastrukturpåoffentligepladser.IfølgeDTU‐Transporthar75%afbilejerneegen,privatadgangtilladermulighed,omkring8%parkerervedenkantstenvedhjemmet,og17%parkererpåetprivatellerhalvoffentligtparkeringsareal.Omkring400.000bilejereiDanmarkhartobiler.Dissebilejerevilkøbeenelbilsomsekundærbil,ogelbilenskørerækkevidde vil dermed ikke være en så afgørende faktor, så længe den kun bruges tillokaltransport.

Detstørstebehovforoffentligeladerstanderevilfamilierhave,somkunharen(el‐)bilmedenkørerækkeviddepå80km. Idennegruppevil20%benyttesigafoffentlige ladestandere togangeiløbetaf14dage.Hvisbilenskørerækkeviddeudvidestilomkring200km,vilkun1%afdennegruppehavebehovforatopladevedoffentligestanderetregangeiløbetaf14dage.

Samtlige analyser og rapporter forudser, at 90% af opladningsbehovet vil kunne dækkeshjemmefra(ca.75%)ellerviaopladersstanderepåarbejdspladsensparkeringsareal(15%).

Derfor er det nødvendigt at rejse spørgsmålet, om det egentlige problem omkring elbilersbegrænsede kørerækkevidde set i forhold til benzinbilers større kørerækkevidde ivirkeligheden handler om udbredelsen af opladningsinfrastruktur, eller måske snarerehandler om vores opfattelse af, hvad en bil skal bruges til. I fremtiden kan vimåske blivetvungettilatændrevoresgrundlæggendeopfattelseaf,hvadenbilskalkunne,enopfattelsesom benzinbilindustrien har indpodet i os i løbet af de sidste 100 år. Måske er vi nødt tilændre vores kørselsvaner, og indstille os på at bilkørsel primært skal foregå lokalt ogregionalt, og det gøres lettere, hvis vi i første omgang bevidstgøre os om, hvor lidt vi ivirkelighedenbrugerbilentilatkørelangeturemed.Deternokikkerealistiskatfåbilkøberetilatinvestere2‐300.000kr.ienmoderneelbilsålængeelbilenikkekanklareenturtværsigennemDanmark.

Men uanset om elbilens kørerækkevidde indenfor den nærmeste fremtid kan øgestilstrækkeligtmegettil,atmankantilbagelæggeenturfraKøbenhavntilSkagenielbil,såerdetnokikkerealistisk,atderforeløbigtkanudvikleselbiler,somkanklareturenhelevejentilSpanien. Dem der ønsker en bil som kan klare sådanne rejser må købe en bil medforbrændingsmotor. Andre må nøjes med elbilen, der så kun kan klare rejser indenforDanmark, og så fryde sig ved tanken om, at de transporterer sig selv på den mestenergieffektivemåde,udenatforurenedenverden,somskaloverladestilvoresbørn.

Det egentlige svar på spørgsmålet om, hvorvidt elbilens funktionalitet er tilstrækkelig, kannokkunfindes,hvisviændrervoresopfattelseaf,hvadvireeltharbrugforoghvorfor.

Alt Om Elbilen

84

Energistyrelsens forsøgsordning foEnergistyrelsens forsøgsordning forr elbilerelbiler

Folketingetafsatte iaftaleaf21. februar2008omdanskenergipolitikforårene2008‐2011timio. kr. årligt i perioden 2008‐09 og fem mio. kr. årligt i perioden 2010‐12 til enforsøgsordningforelbiler.OrdningenadministreresafEnergistyrelsen.

Målet med forsøgsordningen var og er at støtte et antal konkrete forsøg med elbiler samtinstalleringogtestafdennødvendigeopladeinfrastruktur.Ordningenskalbl.a.medvirketilatbelysemulighederneforindpasningafelbilersometfleksibeltlageridetdanskeelsystem,ogtil forbedring af både energiudnyttelsen og mulighederne for at bruge vindkraft somenergikilde.Forsøgsordningenskalogsåbidragetilatbelyse,hvilkebarriererderer ipraksisfor udbredelse af elbiler, og i hvilke anvendelser elbiler har særlige fordele. Desuden skalforsøgsordningen give viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske og miljømæssigeforholdiforbindelsemedelbilersanvendelse,driftogvedligehold.Indsatsenomfatteretantalpraktiskeforsøgsamtudredningsarbejderoganalyser.

Energistyrelsenhariperioden2009‐11støttet28elbilprojekterihelelandet.De27projekteromfatter 80 elbiler, mens det sidste projekt, testenelbil.dk, omfatter 170 elbiler, og har enmålsætningomatnå300elbiler.

Nedenfor findes en oversigt over et udvalg af de projekter, som er i gang i Danmark og deføreløbigeresultaterafprojekterne.Udvalgetviser,atelbileraktuelttestesihelelandet,ogattestne har mange forskellige formål. Mere detaljeret information om samtlige projekter ogopnåede resultater findes på Energistyrelsens hjemmeside: http://www.ens.dk/da‐DK/KlimaOgCO2/Transport/elbiler/forsoegsordningforelbiler/projekter/Sider/elbilprojekter.aspx?p=1

Alt Om Elbilen

85

SkiveKommune:Forsøgmedelbiler

Bilerne indfrier kommunensforventninger til driftssikkerhed ogfunktionalitet.

Der er ingen driftsproblemer medelbilerne, der stort set fungerer somforventet.

Hjemmeplejen er bekymret for bilensrækkeviddevedvinterkørsel.

Skive Kommunes Teknisk Forvaltningforsøger at skaffe midler til en quick‐chargeladestation,såbilernekanoplades,hvisdererakutbehovforstrøm.

Alt Om Elbilen

86

GladsaxeKommune:Elbilertilkommunaleopgaver

Elbilerne er driftssikre og fungerergodttildetiltænktefunktioner.

Elbilernes rækkevidde og øvrigefunktionalitet (komfort, ergonomi oglasteevne) indfrier kommunensforventninger, og brugerne er megettilfredsemedelbilerne.

Sammenlignet med kommunensalmindelige biler er elbilerne ganskedriftsikre,ogderharkunværetetmindreantalafdriftsnedbrud.

Elbil er dyrere i drift end forventet ogudleder ca. lige så meget CO2 somkommunensbenzinbiler.

Prisen pr. kørt km for benzin og elbiler ihjemmeplejenadskillersigikkevæsentligtfra hinanden. Kørselsøkonomien forelbilerneerdårligereendforventet.

Alt Om Elbilen

87

ÆrøKommune:Elbilertiludlejningogtjenestekørsel

Bilerne har vist sigmeget velegnet tildentænkteanvendelse.

Bilerneerdriftsikre,ogderesrækkeviddeog øvrige funktionalitet (komfort oglasteevne)ermegettilfredsstillende.

Der har ikke været tekniske problemerforbundet med udlejningen, og der harikkeværetskaderpåbilerne.

Reparationerogserviceafbilernehartagetforlangtid.

Transportenafelbilernetilleverandørensserviceværksted i Roskilde er besværligogressourcekrævende.ÆrøKommuneerderfor i gang med at opbygge en lokalserviceorganisation til vedligehold afbilerne.

Alt Om Elbilen

88

GentofteKommune:Elbilihjemmeplejen

Når det er koldt, er det ikkemuligt atvarmebilenop.

Bilens varmepanel er ikke i stand til atvarmebilenop.

Bilen er rimelig driftsikker, men derhar været nogle tekniske problemer,somdettagerleverandørenforlangtidatløse.

Grundet fejlpåbilensbatteri erbilenveden række tilfælde gået i stå i trafikken.Dette har bevirket, at nogle af elbilensbrugereerutryggevedatkørebilen.

DerharværetproblemermedbilensBMS(Battery Management System).Leverandøren har været god til atreparere elbilen, men det har hver gangkrævetlængevarendeværkstedsophold.

Bortset fraproblemermedkørsel ved lavudetemperatur, og visse tekniskeudfordringer har bilen generelt væretdriftsikker.

Alt Om Elbilen

89

FredensborgKommune:Tjenestekørselmedelbiler

Elbilerneharvistsigatfuldtudatindfrikommunens forventninger tildriftsikkerhedogfunktionalitet.

Enenkeltgangerenbilgåetistå,ogmåttetransporteres hjem. Herudover har bilernekørtudendriftsproblemer.

Ældre‐ og handicapområdet anvender treelbiler. Bilerne anvendes af faggrupper tilældrepleje, visitation og ergoterapi. Der erca.30brugereafelbilerne,fordeltpådetrefaggrupper.

Eftertilvænningerbrugernemegettilfredsemed elbilerne, der er perfekte til de småture, som er typisk for de funktionerelbilerne er tiltænkt i den kommunaleopgaveløsning.

Alt Om Elbilen

90

Elbilsomdelebil

Bilernefungerergodtsomdelebiler.

Medlemmernehartagetgodtimodbilerne,og der har stort set ikke væretdriftsproblemer. Elbilen passer somudgangspunkt godt til en delebilflåde, dadelebilkørsel er karakteriseret ved mange,korteture.

Medlemmernebrugerelbilerneforlidt.

De konventionelle biler i delebilflådenkører ca. fem gange så meget og erreservereti3‐4gangesålangtid.

Medlemmernenævnersomproblematikkerved bilerne manglende pladsforhold,manglende rækkevidde og langopladningstidsamtusikkerhederforbundethermed.

Det har været en udfordring at oprettep­pladsertildelebilerne.

Detharværettidskrævendeogomstændigtat få tilladelse til at oprette el‐delebilpladser.

Alt Om Elbilen

91

KøbenhavnsKommune:Elbilsomtjenestebil

Københavns Kommune har et politiskvedtagetmål om, at 85%afkommunenspersonbiler skal køre på el eller brint i2015.

Efter en del tekniske problemer i startfasenhar elbilerne vist sig at fungere udmærket,ogKøbenhavns Kommune har derforbesluttetatudskiftedetmesteafsinbilflådemedelbiler.

Brugerne er generelt tilfredse medelbilerne.

Københavns Kommune har gennemført enstørre brugerundersøgelse, der viser, atbrugerne opfatter elbilerne som driftsikker,og at bilernes funktionalitet modsvarerbrugernesbehov.

Alt Om Elbilen

92

FrederiksbergKommune:Forsøgmedel­lastbiler

El­lastbilen indfrier kommunensforventning til funktionalitet ogdriftssikkerhed.

Brugerneermegettilfredsemedkøretøjet,idetdethar en tilfredsstillende lasteevne,god accelerationskraft og tilstrækkeligbatterikapacitet.

For at forlænge Modec’ens køretid harkommunen anskaffet en ekstrabatteripakke, hvilket muliggør kvikskifteaflastbilensbatteri.

De positive erfaringer med driften afModec’en førte til at FrederiksbergKommunes gartner‐ og vejservice i 2010anskaffedetreyderligereModec’er.

Alt Om Elbilen

93

NyborgKommune:Elbilerihjemmeplejenogsomservicebiler

Selvom elbilen ikke har den lovederækkevidde og tophastighed, erbrugernegladeforbilerne.

Bilernes rækkevidde og tophastighed erifølge producentens specifikationerhenholdsvis100kmog110km/t.Test afelbilen viser en faktisk rækkeviddepå ca.80kmogentophastighedpåca.90km/t.Valg af ruter er tilpasset elbilens faktiskerækkevidde.Generelterbrugernepositiveoverforelbilerne.Deernemmeatkøreiogdejligtstille.

Service af bilerne tager for lang tid,hvilket har gjort, at bilerne står formegetstille.

Problemerne med elbilerne omfatterutætte benzintanke til bilens fyr (dervarmer kabinen op) og forskelligemekaniskesamtelektroniskefejl.

Alt Om Elbilen

94

ProjektTestenElbil

I projekt testenelbil.dk testes 300elbiler af samlet 2.400 danskefamilier i 30 danskekommuner. Pt.omfatter projektet 170 elbiler. Iprojektet undersøges brugerneserfaringer med elbilen, elbilernestekniske kunnen og samspil med el‐systemet.

Testfamilierne kører i gennemsnitca.1.000 km pr. måned, og fleretestfamilier er helt oppe på knapt3.000 km på en måned, svarende til36.000kmårligt.

Detforventes,atdetvilværemuligtatsamledataforca.7mio.kmelbilkørselogca.300.000opladninger.

Alt Om Elbilen

95

Nårman analyserer demange elbilprojekter, Energistyrelsen har støttet rundt omkring ilandet,kanmankonkluderefølgende:

Dedanskekommuner,heriblandtisærKøbenhavnsKommune,somharalleredefleredusinelbiler, er godt i gang med at teste disse biler i forhold til forskellige formål somhjemmepleje,tilsynogservice.Erfaringerneergenereltgode,ogmedarbejdernestilpasningtilbrugenafelbilerharværetuproblematisk.Tilbagemeldingfradeflestetestprojekterer,atmedarbejdernesynes,atelbilerneerdejligeatkøreiogopfylderdereskørselsbehov.

Starten af projektperioden (2009‐2010) var præget af en del tekniske problemer medelbilerne, her i blandt især med de konverterede elbiler. I de problematiske tilfælde vardårlig serviceafbilerneårsagen til, atelbilernenoglestederstodstille i sammenlagt fleremånederpåtrodsaf,atderharværettaleomsmåfejl,somvillekunneløseshurtigtognemt.Meget dårlig service, når det gælder konverterede elbiler, fremstår aktuelt som detalvorligsteproblemforejereafdennetypeelkøretøjer.

Pådenpositivesideskalfremhæves,atdernæsteningennævneværdigetekniskeproblemervar med de elbiler, der er udviklet af de store bilfabrikanter som Mitsubishi, Citroen ogPeugeot.

Yderstpositiveerogsådeerfaringer,somnoglekommunerhargjortmedModec’selektriskelastbiler,sombrugestilrenovationsopgaverogsaltningafvejem.m.

Afdekommendeprojekteri2012erdetmestspændendenok,atTaxa4x35får30eltaxaertil daglig betjening af kunder i København og omegn.Det største problem ved elbiler, som skal benyttes som hyrevogne, er stadigvæk denbegrænsede kørerækkevidde. Derfor er meget af arbejdet i 2011, med støtte fraEnergistyrelsen, brugt på at undersøge forskellige optimale modeller, ladeteknologier, ogmulige placeringer af ladestandere. De foreløbige resultater viser, at placeringen af enbatteriskiftestationpåVesterbrovilværeoptimalt,ogmanhåberderforatkunne findeenpotentielbyggegrundinærhedenafKalvebodBrygge.

Planenpånuværendetidspunkter,at20afde30taxa‐elbilerskalværeafmodellenRenaultFluence fra Better Place, hvilket indebærer, at de skal fungere i forbindelse med enbatteriskiftestation. De resterende 10 taxa‐elbiler skal være afmodellenNissan Leaf, somopladesvedhjælpafethurtigladningssystem.

CO2‐besparelsenvedel‐taxakørselerberegnettililøbetafdetførsteåratværeca.500tonforde30elbiler,derindgåriprojektet.

Alt Om Elbilen

96

Danmarkfikiøvrigtd.16.december2011sinførsteeldrevnehyrevogniformafenNissanLeaf,dererindkøbtafOdenseTaxa.

I første omgang har Odense Taxa anskaffet en enkelt bil, som skal testes for komfort ogkøreegenskaber.Men på sigt er tanken at skifte hele taxaflåden udmed elbiler. Borgere iOdensekunnegratisprøvekøreeltaxaeniløbetafdecember2011.

Danmarksførsteeldrevnehyrevogn,enNissanLeafindkøbtafOdenseTaxa,indvietd.16.12.2011.

Alt Om Elbilen

97

Elbilmarkedeti dagogi morgenElbilmarkedeti dagogi morgen

Kiggermanpådeaktuelletendenserpåelbilmarkedetidag,serdeikkesærligtgodeud.Påethelt år harde i alt ni selskaber, der sælger elbiler iDanmark, kun solgt 376 elbiler.Der eringen tvivl om, at den finansielle krise har indflydelse på at salget går dårligt, især fordibilsalgetgenereltergåetnæsteniståher islutningenaf2011.Manskullepådenbaggrundtro, at elbilsalget går dårligt fordi, prisen for elbiler er alt for høj. Men forskelligeundersøgelserviser,atnårpotentiellekøberebliverspurgt,sånævnerdeikkeelbilernespris,somdenvigtigsteårsagtil,atdeharundladtatkøbeenelbil.

Elbilsalg,sept.2010­sept.2011

Gallupundersøgelseforetageti2009

Allerede i 2009 viste enGallupundersøgelse foretagetfor Berlingske Tidende, atdanskernes modstand overforelbiler, primært skyldes enopfattelseaf,atbatterierneikkeergodenok.

Påandenpladsenhardanskerneangivet, at deres kørselsbehover størreend,hvadenelbil kandække.

Undersøgelsenviser,at firmaerder sælger elbiler står overforen svær opgave med atoverbevisebefolkningenom,atbatterierne er gode nok. Derbør gives ordentlige garantierfor batterierne, og folk skalbevidstgøres om, hvor stortderes kørselsbehov reelt er. Ide fleste tilfælde erkørselsbehovet lavere end,hvadmanforestillersig.

Alt Om Elbilen

98

Når man analyserer tilgængelige rapporter om fremtidsperspektiverne for elbilen, er detiøjnefaldende,atdererstorforskelpådepolitiskeudmeldinger,somkommerfraregeringerog forskellige institutioner og på de udmeldinger, som kommer fra firmaer, der er direkteinvolveretiudviklingenogproduktionenafelbiler.MensdenInternationaleSammenslutningaf Bilproducenter estimerer, at det globale elbilmarked i 2020 vil udgøres af 20 millionerelbiler, så estimerer f.eks. det tyske firma Bosch, som er et af de førende firmaer indenforproduktionenafkomponentertilelbiler,atdetglobalemarkedforelbileri2015viludgøresaf500.000 køretøjer og tremillioner køretøjer i 2020. Som sammenligningsgrundlag var denårligeglobaleproduktionafbileri2010påomkring52millionerkøretøjer.

!"#$%&'"()*+(,-.)('/0'121' 3(45,67'8-9('96:;*(9'5<'=,*;'*>4-?69'5<'<-96'?@-,=*A='

'

'

!"854B,*=@6'!"#$%&'85A95,6*:>2'CDDE2'F))'3*=@69'3(9(,+(;' 0-=('E'5<'GC'

'

Cars in total and the expected share of EVs up to 2025

0

500000

1000000

1500000

2000000

2500000

3000000

2015 2020 2025

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Cars in total

EV

Share of EVs

'

#$%&'("!)*+",-.(/0(1".2.&340$25"26"/4'7"$5"02043"451",87"$5"9(5:4';<*"

"

= >?9,@@ABC"?#"?DEA>F@"@?GFEA?B"?#"#FHEIGJFKC,"HEFEA?BH"

#A'5,;(,'65'?-,,B'5:6'94(?*<*?'?-9(H96:;*(9'5<'=,*;'?5AA(?6*5A'5<'<-96H?@-,=('96-6*5A9'*6'*9'A(?(99-,B'65'>-I('-'J:-)*<*(;'

-A-)B9*9'5<'K@(,('6@('<:6:,('<-96H?@-,=('96-6*5A9'>596')*I()B'K5:);'.('4)-?(;2'L5,'6@*9'-A-)B9*9'"MN'6,-A945,6'@-9'>-;('

-'9:.96-A6*-)'(<<5,6'*A'9(66*A=':4'-A'-A-)B6*?-)'>5;()'6@-6'6@,5:=@'-A'546*>*O-6*5A'-)=5,*6@>'=*+(9'-'9:==(96*5A'5A'6@('

<:6:,('546*>-)')5?-6*5A'5<'<-96H?@-,=('96-6*5A92'#A'F44(A;*P'Q'6@('546*>*O-6*5A'>(6@5;'5<'6@('>5;()'*9'(P4)-*A(;'*A'

;(6-*)92''

!P4)-*A(;'*A'9@5,6R'6@('>5;()'K*6@'?@59(A'546*>*O-6*5A'-)=5,*6@>'STH>(;*-AU'6,*(9'65'>*A*>*O('6@('656-)';*96-A?('

.(6K((A'-))'L-96'8@-,=('056(A6*-)9'S!VW9'*A'A((;'5<'?@-,=*A=R'K@(A')(99'6@-A'CDI>')(<6U'-A;'6@('?)59(96'4,(9(A6'<-96H

?@-,=('96-6*5AXR'5A'6@('.-9*9'5<'9:,+(B';-6-'5<'-')-,=('A:>.(,'5<'45*A6H65H45*A6'6,*492'%A'6@('.-9*9'5<'6@('546*>*O-6*5A'

6@('>5;()';()*+(,9'=(5=,-4@*?-)'?55,;*A-6(9'5<'6@('546*>-)')5?-6*5A'5<'6@('9()(?6(;'->5:A6'5<'<-96H?@-,=('96-6*5A92'

M@('A:>.(,'5<'<-96H?@-,=('96-6*5A9'65'.(')5?-6(;'*9'6@(,(<5,('-A'*A4:6'4-,->(6(,'65'6@('>5;()2'FAB'A:>.(,'?-A'.('

9()(?6(;R'@5K(+(,'6@('<(K(,'A:>.(,'5<'<-96H?@-,=('96-6*5AR'6@('@*=@(,'6@(',*9I'*9'<5,':A?5>4)(6(;'6,*49';:('65')-?I'5<'

4599*.*)*6*(9'65'?@-,=(2'#A'L*=:,('!G2Q'.()5KR'6@('?5,,()-6*5A'.(6K((A'9:??(99<:)'65:,9'-A;'6@('A:>.(,'5<'<-96'?@-,=('

96-6*5A9'*9'9@5KA2''

'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' '''''''''''''''''''''''''

C'$5:,?('5A'A:>.(,'5<'!VW97'Y$>-,6'Z,*;'*A'"(A>-,I[R'\5*A6',(45,6'.(6K((A'!A(,=*A(62;I'SM$%U'-A;'M@('"-A*9@'!A(,=B'-995?*-6*5A'SF995?*-6*5A'5<'

6@('"-A*9@'(A(,=B'*A;:96,BU'

X'M@('45*A6(;'5:6'<-96H?@-,=('96-6*5A9'-,('(P4(?6(;'65'.(':4=,-;(;'K*6@'<-96H?@-,=('?-4-.*)*6B'

DTUforudser,atderiDanmarki2025vilværeomkring125.000elbilerkørendepådedanskeveje,hvilketvilværeenandelpåomkring12%afden

samlededanskebilpark.

Jegforudser,atviiløbetafdenæste10årviloplevelanceringenafenrækkemellemstoreogheltstoremasseproduceredeelbilermedenten”rangeextenders”,somiOpelAmpera,ellermedudskifteligebatteriersomieks.RenaultFluence‐BetterPlacemodellen.Disseelbilererkomfortable,ogtilsammenmedkørerækkevidderpåflerehundredekilometerpr.opladningogenrelativlavpris,hvisdeproduceresistørreantal,kandeimineøjneikkeundgåatblivesuccesfuldepåmarkedet.

Og først når denne type elbiler indtager markedet vil befolkningen seriøst begynde atoverveje at købe en elbil ‐ ikke kun sombil nr. to eller somby‐pendler bil,men somdenprimærebil.

Alt Om Elbilen

99

Den seneste finansielle krise, og den der af følgende alvorlige nedgang i omfanget af denindustrielle produktion, i forbruget og investeringslysten i både EU og USA, vil utvivlsomthave en negativ effekt på mulighederne for en global introduktion af elbilen påverdensmarkederne,ogvilyderligereforsinkeudviklingenafnyeogmerebruger‐tilpassedeelbilmodellerogdisseslancering.Dedystrefinansielleudsigtergørdeturealistiskatforvente,atDanmarkvilhaveelbileristørreomfangpåvejeneførtidligstomkringår2025.

Idenmellemliggendeperiodekunnedetværespændendeatsehvadeneventueltestaff.eks.OpelAmperasomtaxi‐bilvillevise.Amperaerenægteplug‐inhybridmedenstorelmotor,etstort litiumbatteri,oger idethele tagetenbil,derkankøre langt,nårdererbrug fordet.OpelAmperaerenelbil,derudgøretreeltalternativtildenbenzindrevnebil, fordidenharalle elbilens fordele, og primært et meget lille energiforbrug. Bilen er efter min mening,sammen med Renault Fluence, det mest spændende og lovende koncept indenforelbilproduktion på nuværende tidspunkt, selvom Opel Ampera har forholdsvist dårligepladsforhold på bagsæderne. Bilens anvendelsesmuligheder afhænger naturligvis af detestresultater,sommedtidenvil indkomme,menogså ihøjgradafmulighedenfor,atbilenfritagesforfordyrendeafgifter.Detkræver,atdanskepolitikkerekangennemskue,atdererstor forskelpåenklassiskhybridbil, hvorelmotorenkun fungerer somenhjælpemotor forden traditionelle forbrændingsmotor, og så på en ægte hybridbil, hvor en mindreforbrændingsmotorfungerersomdenstørreelmotorshjælpemotor,medhenblikpåatforøgebilens kørerækkevidde væsentligt. Forskellen på de to koncepter er enorm. En almindelighybridbilkører95%aftidenudelukkendevedhjælpafenforbrændingsmotor,mensAmperahybrid‐konceptetkunbrugerforbrændingsmotor,nårderkøresmereend60‐80km,somerdendistance,deflestedanskereharbrugforatkunnekøretildagligt.

Udviklingenpåelbil‐områdetafhængerihøjgradaf,ompolitikereogandrebeslutningstagerevilbegyndeatføreenaktiv,progressivogbanebrydendepolitikmedhenblikpåforalvoratfåelbilenintroduceretpåmarkedet,istedetforblotatventepå,atindustrienogmarkedetløserdenneopgaveafsigselv.

Vimanglerenoffentligstillingtagentilforeksempelgratisparkeringafelbilerogfritagelseframiljøringafgiftpåelbiler,tiltagsomforlængsterforetagetiStorbritanien,SverigeogiNorge,hvor man også har indført momsfritagelse for elbiler. I den offentlige debat mangler isærdeleshed også en stillingtagen til særlige tiltag på elprisområdet, da det f.eks. ikke erbilligere at oplade elbiler om natten, hvor hovedparten af elbiler oplades, på trods af atefterspørgslenpåelomnattenerlangtmindre.Selvomdetburdeværedet,erdetstadigikkeøkonomisk attraktivt for elbilejere at oplade deres elbiler om natten. Yderligere burde dettagesoptildebat,omdetkunneværegavnligtforudrulningenafelbilteknologiatindføreetskattefradrag for elbilkøb, f.eks. i form af en mulighed for fratrækning af merudgifterforårsagetafprisdifferencenmellemenbilmedforbrændingsmotorogentilsvarendeelbil.

Alt Om Elbilen

100

Detderaktueltogsåerbrugforer,atpolitikkeresammenmedbilindustriendefinereren10‐15årsplanforafskaffelsenafforbrændingsmotorteknologitilprivatbrug.Ensådanplanernødvendig,fordidenkanfrigøredemangemilliarderkroner,sombilindustrieninvestererividereudviklingen af forbrændingsmotorerne, for at de kan leve op til de skrapperemiljøkrav.De frigjortemidlerkandermedbruges til at investere i elbilteknologien.Det erurealistiskattro,atbilindustrienharrådtilbådeatinvesteremangemilliarderimegetdyrvidereudviklingafbenzin‐ogdieselmotorer,ogsamtidigforetagemegetstoreinvesteringerielbilteknologien. Der ligger altså et stort ansvar for fremtidens udvikling påtransportområdethospolitikkerne.Deskaltræffebeslutningom,hvilkenvejviskalgå–fordenbørikketræffesafbilindustrienalene!

Alt Om Elbilen

101

GoderådførdukøberelbilGoderådførdukøberelbil

Herernoglerådtildig,somovervejeratanskaffeenelbil:

‐ Hvis den elbil du overvejer at købe er en konverteret benzin‐ eller dieseldrevet bil,ellereretproduktsomudbydesafetmindrefirma,skalduværeekstraopmærksompågarantibetingelserneforbilenogbatteriernesamtpåserviceringsaftalen.Erfaringerviser,atdeproblemer,manofteststøderpå,nårmankøberenelbilafetmindrefirma,erdårligserviceellermanglendegarantipåbatterierne.

‐ Uanset omdukøber en elbil fra etmindre eller et større firma, erdet en god ide atsætte siggrundigt ind i garantibetingelserne forelbilensbatterier.Dubørdels sættedig ind i om der gives tidsmæssig eller kilometermæssig garanti, og dels iprisforholdeneforetheltnytbatteri.Batteriernesælgessomforbrugsvarer,ogderforliggerdengængsegarantipåmellem6og24måneder.Manbørdogkræveensåkaldtindustrielgarantipå5til10år.

‐ Noglefirmaerudstedergarantieriforholdtilantalop‐ogafladningerafbatterierne.Idetilfældeskalduspørge,ombilenharetBatteryManagementSystem–BMS,derkanregistrereoghuskeantalletafopladninger.Hvisgarantienerudstedtiforholdtilantalop‐ogafladninger,ogbilenikkeharBMS,derkanregistreredette,mådetfrarådesatacceptereensådangarantiordning

‐ Fåoplysthvilkecertificeringerelbilenharopnået,ogomdetharværetudførtcrashtestpåbilmodellenogmedhvilketresultat.Hvisderertaleomenkonverteretbilafkendtmærke,skaldusørgeforatfåoplyst,ombilfabrikantenhargodkendtombygningen,ogi øvrigt fastholder nybilsgarantien på alle de dele af bilen, som ikke er berørt afkonverteringen.

‐ Hvisduleaserelbilenmedforkøbsretefterendtleasingperiode,skaldusørgeforatfåoplyst, hvilkenværdibilen er sat til at haveved leasingperiodenudløb, oghvaddenmaksimale længde af leasingaftalen kan være. Det kan give dig et praj om, hvilkeforventningerleasingselskabetselvhartildenmaksimalelevetidforelbilensbatterier.

Alt Om Elbilen

102

‐ Hvisdukøberenkonverteretelbil fraetmindreselskab,børdu tjekkeombilenkanklarekørseliglatføre.Erfaringerviser,atnoglekonverteredebilerharproblemermedatkøre iglatførepågrundafensikkerhedsmekanisme,der frakoblerelbilensmotor,hvishjuleneskriderud.Problemeterdesværreikkeligetilatløse,dadetskyldesselvedenkonverteredeelbilsmotorcontroler/inverter.

‐ Nårduskalafgøre,omenbestemtelbilkanleveoptildineforventningerogdækkeditbehov for kørerækkevidde, bør du følge de anvisninger, der er beskrevet i kapitlet“Elbilenslitiumbatteripakkeogkørerækkevidde”.FåoplystbatterietskapacitetikWh,somdusåskalreduceremedmindst30%ogderefterdivideremed300W.Detresultatdufårsvarernogenlundetildetantalkilometer,somdurealistiskgennemsnitligtkanopnåidenpågældendeelbil.

‐ Undersøghvilketvarmesystemelbilenhar.Hvissystemetkørerpåel,skalduafprøvedetogfåoplyst,hvormangewattsystemetkørerpå.Mangeeldrevnevarmesystemererikkesærligteffektiveogerfaringerneviser,atvarmesystemerpåunder1500watterubrugelige om vinteren. Men husk samtidig på, at et velfungerende elektriskvarmesystempåenkoldvinterdagkanreducerekørerækkeviddenmedheltoptil20%.

‐ Ide flestestørreelbilerbrugeskølervæsketilatafkøleelmotorenmed.Tjekengangommåneden,omderernokkølervæske,såduundgår,atelmotorenbrændersammen.Hvisdermanglervæske,ersystemetutæt,ogdetskalrepareresmeddetsamme.Derud over er elbilen meget nem at vedligeholde, og er øvrigt underlagt de sammebetingelserforvedligeholdelse,somalmindeligebilerer.

‐ Køreteknikkernesomgælderforenelbilerihovedtrækdesamme,somgælderforenbil med forbrændingsmotor, dog er der på to punkter væsentlige køretekniskeforskelle:1.Nårdubremser,skalduisåvidtomfangsommuligtbremsevedhjælpafelmotoren,forpådennemådeatgenereenergientilbagetilbatterierne.Bremsernepåen elbil fungerer på følgendemåde: Når du berører bremsepedalen let, bremser dumedelmotorenogregenererstrømmen.Nårdutrykkeryderligerepåpedalen,brugerdu de fysiske bremser. Det er derfor vigtigt, at du vænner dig til at bruge enbremseteknik, når du kører elbil, som øger kørerækkevidden ved hjælp afregenereringsbremsning, og samtidig sparer på bilens bremseklodser. 2. Når mankørerielbil,skalmanaltidtrækkehåndbremsen,førmanforladerbilen,dabilenikkeharenforbrændingsmotorsomautomatiskbremserbilen.

‐ Da elbilen har en begrænset kørerækkevidde er det vigtigt, at du holder øje medtrykketpåbilensdæk.Forlavttrykpådækkeneøgerenergiforbrugetunderkørslenogkanyderligerereducerebilenskørerækkevidde.Ladværemedatsættebrederedækpåbilenendhøjstnødvendigt.Brededækforøgerogsåenergiforbrugetunderkørslen.

Alt Om Elbilen

103

Abstract:Abstract:

Ibogen”Altomelbilen”konkluderesfølgende:

AtelbilererenstormiljøgevinstforDanmark.

At mini/mikro elbiler ikke kommer på markedet, og at de fleste producenter vælger atproducerestørreelbiler.Dissetendenserbetragtessompositive.

Atdererbrugfor,atelbilerfårenrange‐extender,såledesatbilerneskørerækkeviddekanliggepåomkring500kmpr. opladning .Meddenne funktionalitet kan elbilenblivebil nr. 1 fordeflestedanskefamilier.

Atelbileningenfremtidharsomfamiliebilnr.2.Danmarkskalderforfritageelbilermedrange‐extenders for afgifter, fastholde afgifter på hybridbiler og forøge afgifterne på benzin‐ ogdieselbiler.

At der er brug for afgiftsomlægning i Danmark: Benzin‐ og dieselbiler skal pålægges endnuhøjereafgifter,ogafgiftsindtægterneskalbrugestilatsubsidiereelbilermed,forpådennemådeatgøreelektriskebilerbilligereogmeretilgængeligeforalmindeligemennesker.Afgifterneskaludregnesiforholdtilsundhedskonsekvensvurderinger.

At en af de største forhindringer for udrulning af elbilteknologi i Danmark er befolkningensmanglendevidenomdetreellekørselsbehov,samtproducenternesmanglendeevnetilattilbydeordentligebatteri‐garantier.

Atelbilernesrelativthøjeprislejeeretresultatafmanglendemasseproduktionafelbiler istorskala, og det forhold, at de fleste elbil‐producenter ikke har forstået nødvendigheden af, atbatterierne skal udbydes på lejebasis. Udlejning af batterier er en 100 år gammelforretningsmodel,derstammerfraUSA.Deteretbehovforatbenyttetdenneforretningsmodel,indtilprisernepålitiumbatteriererfaldettilomkring40‐50USDpr.kWh.

Atbilindustrientilbyderikkeattraktivelejeellerleasingfinansieringsmulighederforelektriskebiler viser, at industrien ikke planlægger at sætte masseproduktion af elbiler i gang. Talløseudstillingerafsmarteel‐bilprototyper,somingenivirkelighedenønskeratsætteiproduktion,erbare image‐stunts,derskaloverbevise forbrugerenom,at industrien førerenkorrekt,grønpolitik.Ivirkelighedenforsøgerstørstepartenafbilindustrienatforhaleelbiludviklingenvedatlancere flere og billigere, nye benzin‐ og dieselbil‐modeller, der sælges på attraktivefinansieringsvilkår, for at beskytte samme industris investeringer iforbrændingsmotorteknologi.

Atprisenpålitiumbatteriererfaldetmed400%iperioden2002‐2008,ogatdeterrealistiskatforvente en faktor 10 i yderlig prisreduktion over de næste 10‐15 år, hvis der skermasseproduktionafelbiler.

Alt Om Elbilen

104

At høje priser på elbiler i høj grad skyldes høje priser på andre komponenter i elbilen endbatterierne, hvilket eksemplificerer problemet med den manglende produktionsvolumen forelbiler.

At litiumbatterier ikkeermiljøskadelige, at jernfosfat‐baseret litiumbatteriteknologierufarlig,og at verdens reserver af litium er tilstrækkelige til at forsyne verden med mange millionerelbilerlangtudifremtiden.

At de lave benzin‐ og dieselafgifter i USA og Kina, som forbruger 50% af verdens årligeolieproduktion,erenenormbarriereforelbilteknologiensglobaleudrulning.

Athurtigopladnings‐infrastrukturenhøjstsandsynligtaldrigvilbliveetableret,daomkostningerforårsagetafenergitabsamtforkortelserafbatterierneslevetidvilværeforhøje.

Deter ikkerealistiskat forvente,atelbilproduktioneni2020viludgøremereend0,5%afdensamledeglobaleårligebilproduktionpå52millionerenheder.

Denfinansiellekrisevilforsinkedenglobaleudrulningafelbilteknologienmedfemtilsyvår.

Detderaktuelterbrugforer,atpolitikkeresammenmedbilindustriendefinereren10‐15årsplanforafskaffelsenafforbrændingsmotorteknologitilprivatbrug.Ensådanplanernødvendig,fordi den kan frigøre de mange milliarder kroner, som bilindustrien investerer ividereudviklingenaf forbrændingsmotorerne, foratdekan leveop tildeskrapperemiljøkrav.Defrigjortemidlerskalbrugestilatinvestereielbilteknologien.

Vimanglerenoffentlig stillingtagen til foreksempelgratisparkeringafelbilerog fritagelse framiljøringafgift på elbiler, tiltag som for længst er foretaget i London, Stockholm, og i Oslo. INorge har man også indført momsfritagelse for elbiler. I den offentlige debat mangler isærdeleshedogsåenstillingtagentilsærligetiltagpåelprisområdet,dadetf.eks.ikkeerbilligereatopladeelbileromnatten,hvorhovedpartenafelbileroplades.

Alt Om Elbilen

105

Abstract iAbstract i n English:nEnglish:

Ithebook“Everythingaboutelectriccar”followingconclusionshavebeenmade:

ElectriccarswillhavesubstantialandpositiveenviromentalimpactinDenmark

Automotive industrywillnot launchmicroelectric carson themarketbutmiddle sizemodels .Thistrendisobservedaspositive.Electriccarsneedrange‐extenderthatwillenableelectriccarstohaveautonomyup to500km. Withsuch functionalityelectriccarswillbecomecarnr.1 formost danish families. Electriccardoesnothaveany futureascarnr.2 inDenmark. Denmarkshouldremoveimporttaxesforelectriccarswithrangeextender,keeppresentleveloftaxesforhybridsandrisetaxesforgasolineanddieselvehicles.

Danmark should change taxation structureby raising taxes forgasolineanddiesel vehicles anduseearningsfromhighertaxestosubsidiseintroductionofelectriccarsinthenext10yearsandinsuchawaymakeelectriccarsavailable forbroaderpublic. Higher taxesshouldbebasedoncalculationofcostthatcombustionenginetechnologyisinducingondanishhealth‐caresystem.

Thebiggest obstacles for introducing succesfully electric cars inDenmark areordinarypeoplesabsentawarnesoftheirrealdrivingneedsaswellaselectriccarproducersnonexistingwillignesstointroduceproperbatterywarranty.

High prices of electric cars on the market is consequence of low production volume. Mostproducers of electric cars have not accepted that they should compensate for high productionpriceofelectriccarsbyintroducingrentingorleasingbatterymodels.Rentingofbatterymodelis100yearsoldmodelintroducedinUSAduringgoldeneraofelectriccarsinthebeginningof20thcentury.Introductionofthismodelisnecessaryuntilpricesforlithiumbatterieshavedecreasedtoabout40‐50USDperkWh.

Automotive industries lack of attractive financingmodels for purchasing of electric cars showthatindustrydoesnothaveyetseriousplanstostartmassproductionofelectriccars.Countlessexibitionswithsupersmartelectricprototypesthatwillneverbeputinproductionisjustawaytocreateapositiveandgreenpublic imeage. Inrealitymostofautomotiveindustryistryingtostoporatleastdelaydevelopmentofelectriccarsbyintroducingnewandcheepersmodelswithcombustionengineandattractive financingmodelsasastrategy toprotect their investments incombustionenginetechnology.

Lithiumbattery prices have been reducedby400% in the periodbetween2002 and2008 andtherforeitisrealistictoexpectthatpriceswillfallfurtherbyfactor10,asaconsequenceofmassproductionofelectriccars

Alt Om Elbilen

106

High prices for electric cars are not purely consequence of high prices of lithium batteries butgenerally highprices for all components built in electric cars. That shows that the rooth of theproblemislowproductionvolume.

Lithiumbatteriesarenotenviromentalyhasardous, ferrit‐sulfatchemistry isnotdangerousandthere ismorethenenough lithiumin theworld tosupplymarketwithmanymillionsofelectriccars.

LowenergytaxationofgasolineinUSandChina,thatuse50%ofglobalgasolineproduction,areobstaclesforintroductionofelectriccarsglobaly.

Quick‐chargeinfrastructurewillprobablyneverbeintroducedbecauseoftoohighcostcausedbyenergylossduringchargingandcostcausedbyreductionoflithiumbatterylifecausedbyquickcharging.

It isnot realistic toexpect thatglobalvolumeofproductionofelectric carswill in2020exceed0,5% (3million) of total annual global production of cars,which is at themoment 52millionvehiclesannually.

Presentfinancialcrisiswilldelayglobalintroductionofelectriccarsby5‐7years.

Thereisaneedthatpoliticanstogetherwithautomotivindustrydefinea10‐15yearsdeploymentplan for combustion engine technology for private cars. Such a planwould enable automotiveindustry to stop further investmentsofbillionsofdolars in improvementof combustionenginetechnology with an aim to comply with new and tougher enviromental regulations and to re‐channelthosefundsintoelelctriccartechnology.

Danmarkhasnotsecuredmeassuresthatwouldsupportintroductionofelectriccars,suchas,freeparking in the cities and free entrance in the “pay‐to‐drive” zones,meassureswhichhavebeensuccefully introduced in for example London, Stockholm andOslo.Norway has introduced alsovat‐exception for electric cars. It is furthermore still not economically attractive inDanmark tochargeelectriccarsduringthenightinspiteofthefactthatdemandforelectricityduringthenightismuchlowerandinspiteofthefactthatmostelectriccarsareandwillbechargedduringthenight.

Alt Om Elbilen

107

ReferencReferencer:er:

CarbonCalculationsovertheLifeCyclewww.surrey.ac.uk/CES/CCalC/

WorldEnergyCouncilReport2010,Comparisonofenergysystemsusinglifecycleassessment.

www.pre.nl/life_cycle_assessment/life_cycle_inventory.htm

www.uneptie.org/pc/sustain/lcinitiative/lcia_program.htm

www.dti.gov.uk/energy/energy‐policy/energy‐white‐paper/

HouseofCommonsEnvironmentalAuditCommittee,April2006;

HouseofCommonsTradeandIndustryCommittee,July2006

www.defra.gov.uk/farm/acu/energy/biomass‐taskforce/

DepartmentofTrade&IndustryUK,2003,Elsayedetal,Carbonandenergybalancesforarangeofbiofuelsoptions

WorldEnergyCouncilReport2010

AEA2006,Carbonfootprintofthenuclearfuelcycle(Torness)

CarbonFootrpint,profNicolaPearsall,NorthumbriaUniversity,2006

UsinganUnconventionalHistoryoftheBattery.VirginiaJournalofScience

OriginofElectricalPower,NationalMuseumofAmericanHistory;

PracticalElectricity;W.EAyrton,ReadBooks,2008

WorldBatteries,IndustryStudywithForecaststo2010&2015(Study#2095)(Cleveland,OH:FreedoniaGroup,2006).

GermanFederalMinistryofEducationandResearch,“InnovationAlliance,LithiumIonBattery2015”(2008),http://www.bmbf.de/de/11828.php.

OakRidgeNationalLaboratorycalculationsbasedoninformationfromEnergyInformationAdministration,U.S.EnvironmentalProtectionAgency,KEMA,andUniversityofDelaware(2008).

D.Howell,EnergyStorageResearchandDevelopment,AnnualProgressReport2006(Washington,D.C.:OfficeofFreedomCARandVehicleTechnologies,U.S.DepartmentofEnergy,2007).

Alt Om Elbilen

108

FreedomCARandFuelPartnershipandUnitedStatesAdvancedBatteryConsortium,ElectrochemicalEnergyStorageTechnicalTeamTechnologyDevelopmentRoadmap(Southfield,MI:USCAR,2006).

D.Howell,EnergyStorageResearchandDevelopment,AnnualProgressReport2007(Washington,D.C.:OfficeofVehicleTechnologies,U.S.DepartmentofEnergy,2008).

J.Goodenough,H.D.Abruna,andM.V.Buchanan,editors,BasicResearchNeedsforElectricalEnergyStorage(Washington,D.C.:OfficeofBasicEnergySciences,U.S.DepartmentofEnergy,2007).

H.A.Kiehne,editor,BatteryTechnologyHandbook,2ndedition(NewYork:MarcelDekker,Inc.,2003).J.Besenhard,editor,HandbookofBatteryMaterials(Weinheim,Germany:Wiley‐VCH,1999).

N.J.DudneyandB.J.Neudecker,“SolidStateThin‐FilmLithiumBatterySystems,”Curr.Opin.SolidStateMat.Sci.,4(5)(1999),pp.479–482.

A.K.ShuklaandT.P.Kumar,“MaterialsforNext‐GenerationLithiumBatteries,”Curr.Sci.,94(3)(2008),pp.314–331.

M.S.Whittingham,“MaterialsChallengesFacingElectricalEnergyStorage,”MRSBulletin,33(4)(2008),pp.411–419.

J.NewmanandC.Monroe,“TheImpactofElasticDeformationonDepositionKineticsatLithium/PolymerInterfaces,”J.Electrochem.Soc.152(2)(2005),pp.A396–A404.

P.AroraandZ.Zhang,“BatterySeparators,”Chem.Rev.,104(2004),pp.4419–4462.

L.GainesandR.Cuenza,CostsofLithium‐Ion‐BatteriesforVehicles(ReportANL/ESD‐42)(Argonne,IL:ArgonneNationalLaboratory,2000).

J.Carcone,“UpdateonLi‐ionBatteries”(Paperpresentedatthe15thInternationalSeminarandExhibitonPrimaryandSecondaryBatteries,FortLauderdale,Florida,2–5March1998).

"Edison'sAlkalineBattery",Wikipedia

Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 11

Der kan produceres store mængder ikke konventionelle olie-produkter og syntetisk brændsler

fra forgasning og katalysator-processer (i denne analyse er der regnet på 3 af mulighederne

(diesel fra biomasse, diesel fra kul og methanol fra biomasse) - men der findes mange andre

muligheder - f.eks. kan naturgas anvendes direkte). Processerne har begrænsede

virkningsgrader og er enten forbundet med betydelige meromkostninger sammenlignet med

konventionel diesel og benzin (methanol) eller giver anledning til større udledning af CO2 og

øvrige emissioner (diesel fra kul).

Infrastrukturen har stor betydning for hvor hurtigt en teknologi rent praktisk kan indpasses i

den danske energiforsyning. Nogle drivmidler, f.eks. bio-diesel (RME) kan anvendes direkte i

eksisterende dieselbiler og distribueres gennem eksisterende tankstationer, mens bioethanol,

kan iblandes benzin i andele op til 10% og anvendes som almindelig benzin. Andre, f.eks.

benzin med højt indhold af ethanol (f.eks. 85%), rapsolie, komprimeret naturgas og DME fra

biomasse kan anvendes i modificerede benzin og dieselbiler og distribueres som separate

brændstoffer til tankstationer. Endelig forudsætter drivmidlet brint etablering af ny

infrastruktur til produktion og distribution af brint ligesom teknologien kræver udskiftning af

bilerne.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det i analysen er søgt at afspejle de langsigtede

omkostninger. Det betyder at der ikke er medregnet ekstra omkostninger som følge af

afholdelse af investeringer i ny infrastruktur for de alternative teknologi-spor. Der er således

ikke taget hensyn til forskellene i kravene til infrastrukturen. Endvidere er

udviklingsomkostningerne for de forskellige teknologier ikke medtaget.

Resultaternes følsomhed i forhold til centrale antagelser er ikke afrapporteret eksplicit i denne

dokumentation. Antallet af antagelser er så omfattende at det vil være umuligt at præsentere

følsomhedsanalyser for dem alle. En præsentation af partielle følsomhedsanalyser for

udvalgte parametre vil meget nemt komme til at prætendere en præcision i beregningerne som

der ikke er belæg for. Dette betyder dog ikke at følsomhedsanalyser af resultaterne ikke er

vigtige og centrale i forhold til fortolkning af resultaterne. Modellen er velegnet til at afdække

betydningen af de enkelte parametre, idet man ved ændringer i udvalgte parametre enkelt kan

afdække betydningen for resultatet. Modellen har netop været flittigt anvendt i denne

forbindelse og i forhold til kvalitetssikring, fortolkning af resultaterne og den samlede

vurdering.

Referencer

Energistyrelsen, 2007: Teknologivurdering af alternative drivmidler til transportsektoren,

COWI for Energistyrelsen, maj 2007.

Energistyrelsen, 2007: Alternative drivmidler i transportsektoren, udkast til rapport, juni

2007.

COWI, 2007: Beregningsmodel for alternative drivmidler.

http://www.ens.dk/graphics/Lovstof/hoeringer/COWIrapport%20Alt%20drivmidler.pdf

Alt Om Elbilen

109

!

! "#!

! !

! !

8 References

!

$%&&'()*+!,--./!%&&'()*+!01+!233)456*'5'7(! '*!3869:'*!;<=4'&!>7;'?87(!@*&!A,B!57?;*)8)9<+!

C87@*!D8775!E73)45+!,--.1!

!

$%F%+!,--G/!%F%+!%(37*!@(()?'@5')*+!CF!H78I5+!JK2+!2L):M*(5'565+!%((7((N7*5!O'5;!47(37?5!

5)! 8)*9! 574N!C2,! 7N'((')*! 5@4975(! I)4! 3@((7*974! ?@4(! @*&! >@*(+! I)4! HBFKA+! ,--G! P5)! =7!

36=8'(;7&Q1!

!

$%*!75!@8+!RGGS/!%*+!D+!D4@*L!%1+!E)((!T1+!T775'*9!=)5;!UFA!@*&!VKBA!9)@8(!O'5;!@!;<=4'&!

787?54'?!>7;'?87W!@*!7X38)4@5')*+!Y%F+!GSR#R.+!RGGS1!

!

$%*!75!@8+!RGG#/!%*+!D1+!Z@45;+!T1+!Y?)4@+!B1+!MN3@?5(!)I!&'>74(7!&4'>'*9!?<?87(!)*!787?54'?!@*&!

;<=4'&!787?54'?!>7;'?87!374I)4N@*?7+!Y%F+!G#,S[S+!RGG#1!

!

$%*! 75! @8+! RGG./! %*+! D1+! Z@45;+! T1+! C4'5'?@8! '((67(! '*! \6@*5'I<'*9! ;<=4'&! 787?54'?! >7;'?87!

7N'((')*(! @*&! I678! ?)*(6N35')*+! Y%F! I65647! 54@*(3)45@5')*! 57?;*)8)9<! ?)*I747*?7! ]!

7X3)('5')*+!C)(5@!T7(@+!C%+!G.RG-,+!RGG.1!

!

$%*&74N@*+! ,--"/! %*&74N@*+! T1+! Z4'7I! %((7((N7*5! )I! MN34)>7N7*5(! '*! FA! Z@5574<!

J7?;*)8)9<!('*?7!5;7!Z%J!06*7!,---!E73)45+!%&>@*?7&!%65)N)5'>7!Z@5574'7(+!V473@47&!I)4!

C@8'I)4*'@!%'4!E7()64?7(!Z)@4&+!,--"1!!

!

$%*&74N@*+! ,--#/! %*&74N@*+! T1+! Y5@56(! @*&! 34)(37?5(! )I! =@5574<! 57?;*)8)9<! I)4! ;<=4'&!

787?54'?!>7;'?87(+!'*?86&'*9!3869:'*!;<=4'&!787?54'?!>7;'?87(+!%&>@*?7&!%65)N)5'>7!Z@5574'7(+!

,--#1!

!

$%*&74N@*+!,--./!%*&74N@*+!T1+!V^FAW!%!(573! I)4O@4&!)4! @!&75)64+!V47(7*5@5')*! @5!Y%F!

,--.+! ^<=4'&! A7;'?87! J7?;*)8)9'7(! Y<N3)('6N+! Y@*! H'79)+! C@8'I)4*'@+! D7=46@4<! R,:R[+!

,--.1!

!

$%*&74()*+! ,--./!%*&74()*+!H1+! Y5@56(! @*&! 547*&(! '*! 5;7!^FA_V^FA_FA! =@5574<! '*&6(54<+!

E)?L<!T)6*5@'*!M*(5'5657+!,--.1!

!

$%*&74()*+! ,--G/! %*&74()*+! H1+! %*! F>@86@5')*! )I! ?6447*5! @*&! I65647! ?)(5(! I)4! 8'5;'6N:')*!

=@5574'7(!I)4!6(7!'*!787?54'I'7&!>7;'?87!3)O7454@'*(+!T@(574(!V4)`7?5+!T@<!,--G1!

!

$%X(7*! 75! @81+! ,--./! %X(7*! 01+! Z64L7! %1+! a64@*'! a1+! Z@5574'7(! I)4! V869:'*! ;<=4'&! 787?54'?!

A7;'?87(!PV^FA(QW!B)@8(!@*&!5;7!(5@57!)I!J7?;*)8)9<!?'4?@!,--.+!M*(5'5657!)I!J4@*(3)45@5')*!

Y56&'7(!b*'>74('5<!)I!C@8'I)4*'@!H@>'(+!C%+!T@<!,--.1!

!

$Z@8?;!75!@8+!,--R/!Z@8?;+!EC1+!Z64L7+!%1+!D4@*L+!%%1+!J;7!@II7?5!)I!=@5574<!3@?L!57?;*)8)9<!

@*&!('c7!?;)'?7(!)*!;<=4'&!787?54'?!>7;'?87!374I)4N@*?7!@*&!I678!7?)*)N<+!Y'X577*5;!@**6@8!

=@5574<!?)*I747*?7!)*!@338'?@5')*(!@*&!@&>@*?7(+!d)*9!Z7@?;!PC%Q+!0@*6@4<!,--R1!

!

$Z4@&87<!@*&!D4@*L+!,--G/!Z4@&87<!J;)N@(+!^1+!D4@*L!%*&47O+!%1+!H7('9*+!&7N)*(54@5')*(!

@*&! (6(5@'*@='8'5<! 'N3@?5! @((7((N7*5(! I)4! 3869:'*! ;<=4'&! 787?54'?! >7;'?87(+! E7*7O@=87! @*&!

(6(5@'*@='8'5<!7*749<!47>'7O(!R"+!331RRe:R,.+!,--G1!

!

Alt Om Elbilen

110

!"

“A Climate for Recovery: The color of stimulus goes green,” HSBC Global Research, February 26, 2009. International Cluster Competitiveness Project, Institute for Strategy and Competitiveness.

https://secure.hbs.edu/iccp/index.jsp.

“Clean Technology Primer,” Jefferies Research, September 2009. Bruce R. McKern, and Lyn Denand, “The Business Environment of China: Challenges of an Emerging Economic Superpower.” Stanford Graduate School of Business case IB57, November 4, 2004 (revised August 2009). “China Charges Up” (Chinese Version), McKinsey & Company, October 2008. “The Green Car Report. Investment Analysis of the Hybrid Electric Vehicle Industry: Outlook for 2009-2012,”MDB Capital Group, November 10, 2008. People’s Republic of China State Council, Auto Industry Revitalization Plan, March 2009. E. Plambeck, “Environmental Enhancements in Road Vehicle Technologies,” Stanford Graduate School

of Business case OIT-74, March 24, 2008. H. Rao, “Market Rebels: How Activists Make or Break Radical Innovations,” Princeton, NJ, Princeton University Press, 2009. Chapter 2 “Who Wants to Sit on an Explosion?” and Chapter 8 “From Exit to Voice: Advice for Activists.” Debra Schifrin, Robert A. Burgelman and Andy Grove, “The Global Electric Car Industry in 2009; Developments in the U.S., China, and The Rest of the World,” Stanford Graduate School of Business

case SM-175, September 10, 2009. “Comprehensive Economic Strength,” Shenzhen Government Online. “Comprehensive Economic

Strength” http://english.sz.gov.cn/economy/200911/t20091120_1229164.htm

Norihiki Shirouzu, “China Sets Electric Car Plan,” The Wall Street Journal, April 9, 2009. Clive Thompson, “Batteries Not Included,” The New York Times, April 19, 2009. Ken Thomas, “Senate Passes ‘Cash for Clunkers’ Program,” Associated Press, June 19, 2009. Matthew Wald, “$2 Billion in Grants to Bolster U.S. Manufacturing of Parts for Electric Cars,” The New

York Times, August 6, 2009.

Alt Om Elbilen

111

!

! "#!

! !

! !

$%&''()!*+,!-*./0!12234!%&''()0!560!-*./!760!8+9/.&*9:'+!';!/</=9&:=!,&:>/!>/?:=</)!@:9?!9?/!

/</=9&:=!A'@/&!.&:,B*!+/@!>*<C/!)9&/*D0!:+E!F*A/&!F&/)/+9/,!*9!9?/!3#9?!8+9/&+*9:'+*<!G</=9&:=!

H/?:=</!IJDA'):CD!*+,!GK?:L:9:'+0!%/&<:+0!-/&D*+J0!M=9'L/&!12236!

!

$%C<<:)0! 122N4!%C<<:)!O60!7/=?+'<'.J! &/>:/@0!P'@!A<C.Q:+! ?JL&:,)!@:<<! )*>/! 9?/!.&:,R!S87!

T/>:/@0!122N6!

!

$%C&(/!*+,!S:<</&0!122U4!%C&(/0!560!S:<</&0!S60!F/&;'&D*+=/!V?*&*=9/&:)9:=)!';!W:9?:CDQ:'+!

%*99/&:/)! ';! H*&:'C)! V?/D:)9&:/)! ;'&! F<C.Q:+!PJL&:,! H/?:=</)0! GHI1X! I9*>*+./&0! Y'&@*J0!

S*J!122U6!

!

$V?C0! 122Z4! V?C0! 560! Y*+'A?')A?*9/! W:9?:CDQ8'+! 7/=?+'<'.J! ;'&! 7&*+)A'&9*9:'+!

5AA<:=*9:'+)0! 1"&,! 8+9/&+*9:'+*<! G</=9&:=! H/?:=</! IJDA'):CD! *+,! GKA'):9:'+! [GHIQ1"\0!

5+*?/:D0!V*<:;'&+:*0!]/=/DL/&!122Z6!

!

$V</D/+9!/9!*<60!122Z4!V</D/+90!O60!H*+!T/C)/<0!O60!]&:/)/+0!O6![122Z\6!7?/!='+)CDA9:'+!';!

G</=9&:=*<! G+/&.J! ';! F<C.Q:+! PJL&:,! G</=9&:=! H/?:=</)! :+! %/<.:CD6! GC&'A/*+! G</Q]&:>/!

V'+;/&/+=/6!%&C))/<)0!%/<.:CD0!122Z6!

!

$V'+9/0! 122N4! V'+9/0! ^6H60! %*99/&J! *+,! L*99/&J!D*+*./D/+9! ;'&! ?JL&:,! /</=9&:=! >/?:=</)E! *!

&/>:/@0!G_:!G</(9&'9/=?+:(!C+,!8+;'&D*9:'+)9/=?+:(0!31"![32\0!X1XQX"30!122N6!

!

$]/+?'<D!*+,!I?'&90!122N4!]/+?'<D0!F60!I?'&90!`60!5+!G>*<C*9:'+!';!a9:<:9J!IJ)9/D!8DA*=9)!

*+,!%/+/;:9)!';!MA9:D*<<J!]:)A*9=?/,!F<C.Q:+!PJL&:,!G</=9&:=!H/?:=</)0!YTGW0!122N6!

!

$]'C.<*)!*+,!]C>*<<0!122#4!]'C.<*)0!b60!]C>*<<0!S60!F<C.!:+!?JL&:,)!'+!9?/!?'&:c'+E!%C:<,:+.!

*!LC):+/))!=*)/0!GFT8!b'C&+*<0!8))C/!IFT8Y-0!AA6ZQ3d0!122#6!

!

$]'@,)!/9!*<60!122U4!]'@,)0!b60!^*&D/&0!V60!P:+/)0!F60!`*99)0!T60!%<CD)*=(0!I60!5!T/>:/@!';!

T/)C<9)!;&'D!F<C.Q:+!PJL&:,!G</=9&:=!H/?:=</!8DA*=9!I9C,:/)0!`'&(:+.!F*A/&0!a+:>/&):9J!';!

H/&D'+9![H7\0!]/=/DL/&!122U6!

!

$]C>*<<0! 122N4! ]C>*<<! S60! F<C.Q:+! ?JL&:,! /</=9&:=! >/?:=</)! 9/=?+'<'.J! =?*<</+./)0! F<C.Q:+!

PJL&:,! ]:)=C)):'+!S//9:+.0! a6I!]/A*&9D/+9! ';! /+/&.J0! G</=9&:=! F'@/&! T/)/*&=?! 8+)9:9C9/0!

122N6!!

!

$G<.'@*:+J!/9!*<60!122U4!G<.'@*:+J0!560!%C&+?*D0!560!`*+.0!S60!S'<LC&.0!b60!T'C))/*C0!560!

`/<<Q9'Q`?//<)! G+/&.J! a)/! *+,! -&//+?'C)/! -*)! GD:)):'+)! 5+*<J):)! ';! F<C.Q:+! PJL&:,!

G</=9&:=!H/?:=</)0!G+/&.J!IJ)9/D)!]:>:):'+0!5&.'++/!Y*9:'+*<!W*L'&*9'&J0!^/L&C*&J!122U6!

!

$GFT80!3UUZ4!G</=9&:=!F'@/&!T/)/*&=?!8+)9:9C9/0!V')9!';!F&'>:,:+.!5+=:<<*&J!I/&>:=/)0!GFT8!

7TQ32Z1Z2QH36!G</=9&:=!F'@/&!T/)/*&=?!8+)9:9C9/0!F*<'!5<9'![V5\0!3UUZ6!

!

$GFT80! 12214! G</=9&:=! F'@/&! T/)/*&=?! 8+)9:9C9/0! V'DA*&:+.! 9?/! L/+/;:9)! *+,! :DA*=9)! ';!

?JL&:,! /</=9&:=! >/?:=</! 'A9:'+)! ;'&! ='DA*=9! )/,*+! *+,! )A'&9! C9:<:9J! >/?:=</)0!G</=9&:=!F'@/&!

T/)/*&=?!8+)9:9C9/![GFT8\0!F*<'!5<9'![V5\0!12216!

!

$GFT80! 122X4! G</=9&:=! F'@/&! T/)/*&=?! 8+)9:9C9/0! 5,>*+=/,! %*99/&:/)! ;'&! G</=9&:=Q]&:>/!

H/?:=</)E! 5! 7/=?+'<'.J! *+,! V')9QG;;/=9:>/+/))! 5))/))D/+9! ;'&! %*99/&J! G</=9&:=! H/?:=</)0!

Alt Om Elbilen

112

!

! "#!

! !

! !

$%&'()*+,! -##./! %&'()*+! 01,! 234)5637897:;)<=! &! 59*8;96! &;3&! 9>3;&89;+! >3;+>358)?3,!

@;3+3*8&8)9*!&8!843!A2BB!A6358;)5!C;&*+>9;8&8)9*!D*<E+8;F!G9*H3;3*53,!I&5;&J3*89,!GB,!.K!

0353JL3;,!-##.1!

!

$%3HH*3;!38!&61!M-##NO/!%3HH*3;!P1P1,!QE;&*)!Q1I1,!CE;;3*8)*3!C1I1,!IFJL96)+J!)*!G&6)H9;*)&R+!

3&;6F!J&;(38!H9;!4FL;)<!36358;)5!?34)563+,!C;&*+>9;8&8)9*!P3+3&;54!0!S,!KST7".K,!-##N1!

!

$%);+8!&*<!Q);LF,!.SSN/!%);+8,!A1,!Q);LF,!U1,!B*5)66&;F7I3;?)53!038&)6+=!V>3;&8)*:!P3+3;?3+,!

V&(!P)<:3!W&8)9*&6!X&L9;&89;F=!V&(!P)<:3,!CW1!P3>9;8!Y!VPWXZGVW7"[-,!B?&)6&L63!H;9J!

W&8)9*&6!C354*)5&6!D*H9;J&8)9*!I3;?)53,!I>;)*:H)36<,!2B,!.SSN1!

!

$%9'366,!-##N/!%9'366,!01,!@6E:7)*!4FL;)<!36358;)5!?34)563!L&883;F!;3+3&;54!&*<!<3?369>J3*8!

&58)?)8)3+,! >;3+3*8&8)9*! 89! 843! \1I! 03>&;8J3*8! 9H! A*3;:F! ]! @%A2! I8&(3496<3;!^9;(+49>,!

_;33<9JGBP!`!234)563!C354*969:)3+!@;9:;&J,!aE*3!.K,!-##N1!

!

$DAB,!-##N/!I8&8E+!V?3;?)3'!9H!%FL;)<!&*<!A6358;)5!234)563!8354*969:F!M-##NO,!_)*&6!;3>9;8!

@4&+3!DDD,!B**3b!2DD,!DB7%A2,!0353JL3;!-##N1!

!

$DAB,!-##c/!VE8699(!H9;!4FL;)<!&*<!36358;)5!?34)563+,!D*83;*&8)9*&6!A*3;:F!B:3*5F,!-##c1!

!

$D@CI,!-##[/!%FL;)<+!H9;!;9&<!8;&*+>9;8,!+8&8E+!&*<!>;9+>358+!H9;!4FL;)<!8354*969:)3+!&*<!843!

;3:3*3;&8)9*! 9H! 3*3;:F! )*! ;9&<! ?34)563+,! C354*)5&6! ;3>9;8,! A\P! -.N"K! AW,! aPG7D@CI,!

_3L;E&;F!-##[1!

!

$Q&64&JJ3;!38!&6,!-##N/!Q&64&JJ3;,!_1P1,!Q9>H,!U1d1,!I'&*,!01,!P9&*,!21@1,!^&6+4,!d1@1!

I8&8E+!&*<!>;9+>358+! H9;!e3;9!3J)++)9*+!?34)563! 8354*969:F=! ;3>9;8!9H! 843!BPU!D*<3>3*<3*8!

Ab>3;8! @&*36! M-##NO,! @;3>&;3<! H9;! I8&83! 9H! G&6)H9;*)&! B);! P3+9E;53+! U9&;<,! I&5;&J3*89,!

G&6)H9;*)&,!B>;)6!-##N1!

!

$Q&JJ3*! 38! &6,! -##c/1Q&JJ3*,! d10,! B;9*+! d1I,! X3J9)*3,! 01,! %EJJ36,! %1,! G9+87

AHH358)?3*3++! 9H! f;33*49E+3! f&+! AJ)++)9*! P3<E58)9*+! H;9J! @6E:7)*! %FL;)<! A6358;)5!

234)563+,!f96<J&*!I54996!9H!@EL6)5!@96)5F!^9;()*:!@&>3;!W91!fI@@#c7#.",!-##c1!

!

$Q&*:! &*<! BJ)*3,! -##[/! Q&*:,! I1%1,! BJ)*3,! Q1,! X&F3;3<!

X)MX)#1-W)#1.[!g!#1[eG9#1.#d*#1[[!!!#1[eOV-!!!e_e!5&849<3!J&83;)&6+!H9;!X)7)9*!+359*<&;F!

L&883;)3+,!a1!@9'3;!I9E;53+,!."T,!T["7T[N,!-##[1!

!

$Q&;<3*! 38! &6,! -##N/! Q&;<3*,! A1,! @69EJ3*,! I1,! _;)5(3,! U1,! d)663;,! C1,! I*F<3;,! Q1,! A*3;:F!

+89;&:3!<3?)53+!H9;!HE8E;3!4FL;)<!36358;)5!?34)563+1!a9E;*&6!9H!@9'3;!I9E;53+!.Tc,!-]..,!-##N1!

!

$Q&;*3;! &*<! _;&*5H9;8,! -##N/! Q&;*3;,! 01,! _;&*5H9;8,! a1,! %FL;)<! &*<! >6E:7)*! 4FL;)<! 36358;)5!

?34)563!>3;H9;J&*53!83+8)*:!LF!843!\I!<3>&;8J3*8!9H!3*3;:F!&<?&*53<!?34)563!83+8)*:!&58)?)8F,!

a9E;*&6!9H!@9'3;!I9E;53+,!?961!.N",!*91!.,!>>1!TS7N[,!W9?3JL3;!-##N1!

!

$Q&;>6E+! 38! &6,! -##S/! Q&;>6E+,! a121,! @&68+3?,! I1,! P3)66F,!d1a1,! @;9+>358+! H9;! @6E:7)*!%FL;)<!

A6358;)5!234)563+! )*! 843!\*)83<! I8&83+! &*<! a&>&*=! B!f3*3;&6! AhE)6)L;)EJ!B*&6F+)+,! f69L&6!

I5)3*53!@96)5F!G4&*:3!dDC,!P3>9;81!W9!.N-,!-##S1!

!

Alt Om Elbilen

113

!

! "#!

! !

! !

$%&'()! *+,! -.'/0&+1! 23345! %&'()1! 671! -.'/0&+1! 871! 9:;<! (+! =.>()?.@0&@AB(,! C;DE!

*//?()*0(&+<1!9:;!FG'/&<(H'1!IJKL1!23347!

!

$%&'()!*+,!-.'/0&+1!233M5!%&'()1!671!-.'/0&+1!871!N<(+A!O?..0<!&O!.?.)0B()@,B(=.!=.>()?.<!

O&B!AB(,!<H//&B01!67!P&Q.B!F&HB).<!R4S1!"#T@"4S1!233M7!

!

$%HB0&+! *+,! U&HB*1! 233S5! %HB0&+1! V71! U&HB*1! W71! ;.>()?.@0&@AB(,! <G<0.'<! O&B! <H<0*(+*X?.!

,.=.?&/'.+0Y! *+! (+0.AB*0.,! .+.BAG! *+*?G<(<1! %.)>+&?&A()*?! W&B.)*<0(+A! *+,! F&)(*?! I>*+A.1!

233S7!

!

$8.X.B! .0! *?71! 233T5! 8.X.B! 1U71! W(<)>.B1! U71! F)>Q*B0Z! ;7P71! L*00.B(.<Y! [&Q.B! )&<0! 0>*+!

A*<&?(+.\!:+.BAG!P&?()G1!]M1!//72"4#@2"4S1!233T7!

!

$8.??(+>&OO! *+,! -.'/0&+1! 233M5! 8.??(+A>&OO1! 671! -.'/0&+1! 871! ^_:! PV:;K`^! P?*+1!

:a0.B+*?!^B*O01!233M7!

!

$8>(0.1! 233R5! 8>(0.1! U7b71! %B*+</&B0*0(&+! %B*+<(0(&+<7! c+)7! PB&)..,(+A<! ;ccc! L(.++(*?!

J<(?&'*B!I&+O.B.+).1!:,7!%B*+</&B0*0(&+!K.<.*B)>!L&*B,1!233R7!

!

$8(??(*'<!*+,!-HB*+(1!233M5!8(??(*'<!^7L71!-HB*+(!F7!-71!I&''.B)(*?(Z(+A!?(A>0@,H0G!/?HA@

(+d/?HA@&H0!>G,B&A.+!OH.?!).??!=.>()?.<Y!e'&X(?.!.?.)0B()(0Gf!0.)>+&?&A(.<!*+,!&//&B0H+(0(.<1!67!

P&Q.B!F&HB).<!R441!//7#"Tg#441!233M7!

!

!

!