side 12 side 13

Spanien

Hvis man tror, det er svært at komme ind på Louvre i Paris eller Vatikan-

museet i Rom, er det, fordi man ikke har forsøgt at komme ind i Nasrid, hjertet af maurernes ”røde slot” Alhambra. I mid-ten af april brugte jeg fire dage på at skaf-fe mig adgang til hele komplekset og ikke blot de smukke haver, sommerpaladset og fortet Alcazaba, som man næsten altid kan sikre sig adgang til.

Først forsøgte jeg på den officielle hjemmeside, der gik ned gentagne gange. Eller linkede forkert og fejlmeldte. Jeg ringede til en servicelinje og ventede så lang tid, at jeg kunne have lært spansk til husbehov imens. En venlig, mekanisk dame fortalte mig, at det meget snart blev min tur. Men efter to kopper kaffe lyttede jeg stadig til ulidelig ventemusik og endte med at smide på.

De lokale turarrangører melder alt udsolgt den næste måned og har ikke en-gang ventelister, man kan blive skrevet på. Jeg begynder efterhånden at blive en smule nervøs, da jeg bor i en feriebolig 400 kilometer fra Granada.

De lokale La Caixa-banker reklamerer med, at man kan købe billetter i deres hæveautomater, så jeg fiser rundt hos de lokale afdelinger, hvor man dog kun kan

Tekst og foto: Simon Staun, sim@fyens.dk

side 12

alhambra

købe biografbilletter til synkroniserede film.

Jeg tager chancen og kører til Granada. Living ”la vida loca”, som Ricky Martin synger. Da jeg ankommer til hotellet, får jeg receptionisten til at gøre et forsøg på Alhambras hjemmeside under den span-ske del.

Igen uden held. Hun fortæller mig, at der ikke andet er

andet at gøre end at stille vækkeuret og stå tidligt op for at få en god plads i køen. Hver dag sælges der nemlig 1000 billetter ”i døren”, og de ryger hurtigt. Det er sid-ste skud i bøssen.

Forventningens glædeKlokken seks ringer uret, og i en totalt mennesketom og stille by med dug på fliserne vandrer jeg på et kvarter op til

indgangen, hvor der allerede står 20 i kø. Billetsalget åbner klokken otte, og på blot en time er køen vokset til en flere hun-drede meter lang slange, der lyder som et babelstårn med et utal af sprog. Alene in-den for de nærmeste kvadratmeter tæller jeg mindst 10-12 nationaliteter, der alle forgæves har forsøgt at bestille billetter på nettet.

Efter knap to timer i kø får jeg endelig

min billet, der først gælder til Nasrid-paladset to en halv time senere. Mere kø. Men pyt, det er blot mere tid til at nyde forventningens glæde i. Jeg beslutter mig for at vandre op til forsvarsværket Alca-zaba, hvorfra udsigten ved solopgang er fænomenal. Hvis forsvarsværket ikke en-gang er Alhambras fornemste attraktion,

Alhambras forsvarsværk med sublimt udsyn over Granada for dets fødder.

almægtige alhambraDet sydspanske palads fra maurernes

tid er en af Europas absolutte top-seværdigheder. Derfor kan det være

forbistret svært at komme ind. Lykkes det, får man en oplevelse for livet

alhambra (Det røde slot) er placeret på et plateau sydøst for Granada i Andalusien, Spanien.Slottet er bygget af maurerne mellem 1248 og 1354 under styring af al-Ahmar og hans efterfølgere. Det er på Unescos verdensarvliste og er Spaniens største turist-attraktion.alhambra er billigt sammen-lignet med topseværdigheder i Rom, Paris og London. En billet til samtlige dele af fortet koster cirka 100 kroner, mens en billet til alle dele på nær Nasrid blot koster 55 kroner. Ved indgangen står der, at man skal sætte tre timer af til besøget. Det kan man sagtens justere op til fem-seks timer, hvis man skal gøre sig håb om at nå hele vejen rundt.april-maj samt september-oktober er fine måneder at besøge Alhambra i, da der let kan blive 40-45 grader i juni-august.Se mere: www.alhambradegranada.org.

Fortsættes næste side »

SPANIEN

FRANKRIG

PORTUG

AL

Barcelona

MIDDELHAVET

GranadaAlhambra

Madrid

side 14 side 15

Man skal ikke regne med at kunne studere inskriptionerne alene nogen steder.

Sådan kan en stjernehimmel også se ud. I virkeligheden er loftet endnu mere fantastisk.

Læs næste side: Spansk charme i Granada »

må der gemme sig noget helt ekstraordi-nært i Nasrid-komplekset, konkluder jeg.

Derfor stiller jeg mig i kø som den før-ste til de halvtimes ”sluser”, man lukkes ind i. Jeg kigger på mit ur hvert andet minut, og langt om længe nikker vagten mig gennem indgangen ind til Alhambras hjerte. Jeg spurter af sted for at komme

ind og sikre mig en snert af magien, inden alle dem bag mig i køen indhenter mig.

Men ak, glæden bliver kort. Allerede efter første hjørne står det lysende klart, at jeg har gjort regning uden vært. Grup-perne lukkes ind et andet sted, så jeg kolliderer næsten med 40 japanere med tilbagelænede nakker. De ænser mig ikke, men hvis de er bosat i Tokyo, er de jo også vant til at klumpe sig sammen. Efter to

minutter er resten af køen bag mig sevet ind. Der er mennesker overalt. Heldigvis er jeg højere end de fleste asiater og skole-elever, der til gengæld kigger mig lige ind i brystet.

I den situation er der to muligheder. Den ene er at blive irriteret over, hvad alle de andre gør her, når jeg nu vil have stedet for mig selv. Den anden er at trække vej-ret, tælle til 10 og lade mig opsluge af ste-

dets magi og uovertrufne detaljerigdom. Jeg vælger det sidste og glemmer hurtigt alle omkring mig. Jeg aner ikke engang, hvordan man beskriver alle mønstrene, reliefferne og udskæringerne, der overalt åbenbarer sig.

Indendørs solsystemEn guidebog beretter om ”geometriske arabesk- og bladmotiver og indskrifts-

friser i fuldendt udformet naskhi-skrift og flettet kufisk skrift”. Det lyder flot og er endnu mere spektakulært at betragte. Flere sale har overdådigt udsmykkede kupler, hvoraf flere har mønstre med astronomiske referencer.

Giver man øjnene tid til at vænne sig til halvmørket, er det som at stirre op i en funklende stjernehimmel. I ”De to søstres sal” kan man se beviset på, at maurerne

var langt foran deres europæiske kolleger, når det kom til kortlægningen af kosmos. Syv planetlignende kugler kredser om en central cirkel, solen, der nu skinner på alle søjlerne udenfor og sender lange skygger langs de udsmykkede paneler.Der er ikke mange steder i verden, der matcher Alhambras skønhed. Taj Mahal i Indien er ét af de få, jeg kan komme i tan-ke om. Og måske moskéerne i Istanbul.

Hvis man skulle give attraktioner stjerner, ville Alhambra få et klokkeklart sekstal. Ud af seks, forstås.

De mange muslimske turister kan med rette være stolte af, hvad deres trosfæller udrettede for 600-700 år siden. Uanset, om man dyrker geometriske og matema-tiske figurer, blomster eller springvand, byder Alhambra på det hele. Hvis man skulle være så uheldig, at man ikke får bil-

let på forhånd eller kommer tidligt nok op til køen, kan man næsten altid sikre sig en billet til sommerpaladset, Generalife, samt fortet Alcazaba. Alene de to sevær-digheder havde faktisk været de 400 kilo-meters køretur værd.

Fortsat fra foregående side »

Detaljerne er overvældende, og man ærgrer sig over, at størstedelen af maurernes bygningsværker i Spanien blev ødelagt af spanierne, da de fortrængte maurerne. De klassiske spejlinger i bassinerne er lige så smukke, som postkort lover.