v e i le vsskk e i' c lo w n lo e c ie l fks Z l s ö g l s f o s s k e ^ n e s V i b l i v t e l c

3>3Sgtsfol'sk6M6S 8>d>>stsk 6Z 611 cls! Zf fszsumgsll VI8-V33M3ZK, 3>ssgt Li V3t3. Vst 6Z st spsc>3>- dibliotsk msä vsszksz, ctsz 6Z 63 cls! st V0Z6S tssüss KMmszv, d>33clt 33c>st vmtstts^cls slssgts-, I0K3!- og psr'so^slliistozis.

Sissgtstoi'sksmss vibliotsk:tittp://d>d!iotsl<.c!is-cl33M3zk.cIl<

I^vi's^i^gs^ VI8-V33M3ZK, 8!ssgt Li V3t3:www.sl36gtogcl3t3.cjk

S s m s s ^ / t , S k ü z ü /z o k s /c s k zzzc /skzo /c /s^ ^L S ^ /c s ^ d s c / s

m s c / 09 u c /s n c r jv /z s ^ s w k . /Vsz^ c /s k c /w /s z ^ s /9 o z n

s s /c / w ^ssz^ktsz; kz^oz^ o /o kzsvs -zV kksz? uck/o^dsk,

kcsz? cku kz?k c /o w z z /o s c k s 09 szz i/szzcks P O ^ -k z /s z ? .

/ V s f c /sk c /w /s z ^ s /9 o m vss^ /csz^ s o z n sz^ o m k s k k s k

s k o /o /z s v s z V k , sz^ c /s k ^ /9 k/9 k s k v s s z V

0/0M SS^/tS0Z77 9 s , Sk p v ^ -k z /s z ? ktllZ? 6Z kz/ WZ7k

9SZ^S0Z1/Z9, M v s k b ^ 9 .

Afflieils-OrilUl

r r k e e«r

fra

Stiftsprovst A. K . Acrmgcrcrrö.

(Scelges til Dndtoegt sor de wattiges Hasse i Sct. Hnuds Sogn).

Höenle.^orlagt af den Milo'ske Boghandel. Trykt i det Nlilo'ske Logtrykkeri. 1895.

M »ed bisse Blade tager jeg Afsked fra Set. Knuds

Kirke efter 37 A ars Tjeneste som Prcest ved Kirken. Jgjennem alle bisse A ar, i hvilke det blev mig for-

undt at udfore Prceste-Gjerning i Kirken, har jeg Dag

efter Dag vundet Kirken med sine hoie Hvcelvinger

kjcerere og kjcerere, og levet mig fastere ind i Kirken

og dens Historie. Mest dog har m it Hjerte knyttet sig t i l denne lyse og venlige B ygning, fo rd i det var m it

L iv s Opgave Sondag efter Sondag her at prcedike

vor Herres og Frelsers Jesu Christi Evangelium for Kirkegjcengere, der delte det samme Evangelium med

mig i Troens Oprigtighed. — As vore Domkirker er

S t. Knuds Kirke den yngste, men i hoi og cedel S t i l staaer den i forste Rcekke blandt Stiftkirkerne. Jeg

regner det som en Lykke, at det salbt i m in Embedstid

som Prcest ved Kirken, at Kirkens störe Restauration

foregik, og at jeg kom t i l at tage D el i Kirkens T il- bageforelse t i l sin oprindelige Skikkelse, der nu lader

dens B ygnings fulde Skjonhed trcede frem fo r Be-

flueren. Ved denne Restauration af Kirken kom ogsaa

dens gamle K ryp t frem fo r Dagens Lys, og blev gjen-

opbygget, saa at den kom t i l paany at vcere Hvilestedet

fo r Kirkens gamle Helgen, og herved blev der kästet et

Lys over den med Skrinlceggelsen samtidige Beretning,

som fortceller, at Helgenskrinet gjemtes og sattes ned

under Kirkens pragtfulde A lte r. Ved S iden af Kong

Knuds S krin blev nu ogsaa Hans B roker Benedicts S krin hensat i Krypten. Her hvile nu 3 danfle Kon-

ger og to D ronn inger; Kong H a n s og Hans D ronn ing

C h r i s t i n e med deres S an , P rin d s F r a n k s , Kong

C h r i s t i a n den A n d e n og D ronn ing E l i s a b e t h

med deres S on , P rin d s H a n s ; og Kong K n u d den H e i l i g e og P rin d s B e n e d i c t . Krypten er saaledes igjen, som da den blev bygget, indviet t i l Dodens

A lvo r. D et var ogsaa „en Vaadesang" der lod i V i-

borg Domkirkes K ryp t igjennem flere Aarhundreder.

Den katholske Kirke har sin Styrke i Systemets

conseqvente Gjennemforelse. En canoniseret Helgen

mister a ldrig sin Hellighed. Den Hellighed, der var

lagt paa Kong Knuds Ben den Dag Han skrinlagdes i Hans Kirkes K ryp t, har fo r katholsk Tankegang ved-

ligeholdt sig in d til kenne Dag. D et var derfor at

vente, at der fra katholsk S ide vilde blive g jo rt Forssg paa at benytte Hans otte hundrede A ars Dodsdag den

10. J u l i 1886 t i l at gjore en V a lfa r t t i l Hans R eli- qvier, fo r at vise disse Tilbedelsens skyldige LErefrygt.

D er künde fra Kirkens S ide ikke vcere noget at ind- vende imod, at katholske Christne den D ag samlede sig

om Kisten i Krypten i stille Andagt og loeste en taus

B o n ; men det künde ikke indrsmmes, at der her fandt nogen demonstrativ, gudstjenstlig H andling Sted. D a

derfor den katholske Menigheds Prcest her i Odense lod

sporge, om der künde gives Abgang t i l K rypten den

10. J u l i Klokken 12, blev der givet Ham et bekrceftende S va r, men det blev bestemt tilkjendegivet, at der hver-

ken künde foretages nogen kirkelig Ceremoni i Krypten,

ikke Heller indbringes noget katholsk Emblem i Kirken

i

t i l saadcmt B rug . Jeg vidste, at den katholske Kirkes >

P r c e f e k t fra Kjobenhavn var kommen t i l Odense, og

havde holdt Messe i den katholske Kirke om For-

middagen; jeg künde altsaa antage, at Han vilde ind- finde sig i S t. Knuds Kirke Klokken 12, og jeg gik

derfor saa tid lig hen i Kirken, at jeg künde modtage

Ham der, da Han kom i Folge med flere Prcester. Det var Loverdag, Byens Torvedag, og Kirken blev snart

fu ld af Mennester; det samme blev Tilfceldet med

Krypten, saasnart Nedgangen t i l den var given fr i.

Jeg tog strax P lads ved Siden af Kisten, og paa den

modsatte S ide tog Kirkevcrrgen, V inhandler Hey, P lads.

Umiddelbart derpaa traadte P r c e f e k t e n frem ved Fodenden af Kisten og begyndte: „H er ved denne

Kiste . . . " D a dette var imod den med Byens ka­

tholske Prcest gjorte A ftale, afbrod jeg Ham strax; men da det var oiensynligt, at den störe Mcengde, der var

forsamlet i Krypten, ventede, at der vilde blive ta lt,

saa tog jeg selv Ordet. Ester en indledende For-

klaring om den stiftende Skjebne, som disse 2 S krin ,

Kong Knuds og Benedicts, havde havt, fo r de kom t i l

at staa samlede i S t. Knuds Kirkes K ryp t, bemcerkede

jeg, at K o n g K n u d ingensinde havde Hort t i l den

katholske Kirkes störe Helgener, og at derfor Hans

N avn ikke fandtes selv i storre Helgen-Calendere, h vo rtil

Gründen var den ganfle simple, at H an ikke v a r

M a r t y r f o r T r o e n s S k y l d , men var bleven drcrbt

i et O p ro r af sine egne Undersaatter, og efter canonifl

Ret er det ikke Lidelsers Storhed, men deres Aarsag

og G rund, som giver Adkomst t i l M arty rg lo rien (Hon poena ssä causa kacit mart^rem). Den Tale be-

hagede ikke de katholske T ilhorere, og da jeg derfor t il-

' — 4 —

Lsidst sluttede med den Henvendelse t i l Prcefekten, at nu

stod det Ham f r i t fo r at tale, saa sagde Han b lo t : „ V i

Katholiker forandre ikke vor Dom om H ellig -Knud; jeg v i l bede de hervcerende Katholiker at bede deres

Rosenkrands stille fo r dem selv". — M ere blev der ikke ta lt den Dag. Efterhaanden tomtes K ryp ten ; jeg

var den sidste, som forlod den.

Een Gjenstand — men ogsaa knn den ene — for-

blev om ikke uberort, saa dog uforandret under denne sidste Restauration as Kirken; det var Kirkens Prcedike- stol. Paa den samme Pra'dikestol, paa hvilken jeg Skjcertorsdag 1858 forste Gang prcedikede i S t. Knuds

Kirke, har jeg nu kunnet holde m in Afftedsprcediken;

og jeg kan sige med Tak t i l Kirkens Herre i H im len,

jeg har kunnet gjore det med nogenlunde usvcekkede

aandelige Krcefter, men de legemlige Krcefter lide under

Vcrgten af 86 A lders-Aar. M en med denne ene Und- tagelse frembyder Kirkens Jndre et andet Skue end da

jeg forste Gang traadte ind i den. Orgelets Fäeade

er den gamle, men Orgelet selv var fornyet fo r Re­

staurationen, og hvilken Rigdom af Toner Orgelet

gjemmer i f i t Jndre, forstod Kirkens blinde Organist

J e t e l i sin T id at give os et Begreb om, naar Han lod

Orgelets Tonevceld i r ig Fylde udstrsmme under Kirkens

Hvcelvinger i Andagtens T im er — N aar jeg nu

tcenker tilbage og gjenkalder mig Kirkens Jndre, som det saae ud ved m in forste Jndtrcedelse i Kirken, saa

! kan jeg sige, som P a u l u s skrev t i l C orinth om L ivet

i Christus: „D e t gamle er forbigangent, se A lt er

blevet n y t" . T h i saaledes seer det i Virkeligheden ud i S t. Knuds Kirke. Den lange Rcekke P u lp itu re r, der

i 2 Etager indtog den hele Nordside af Kirken over

I

Qvindestolene, er borte; de fire Rcekker S to le paa

G ulvet, med D ore t i l at aflaase, have veget Pladsen

fo r aabne S to le , efter at dog Aflaasningen under

Gudstjenesten forlcengst var opgiven. Senest er Kirkens

gamle A ltertavle , der var imponerende ved sin Hoide og ved Apostlenes og Evangelisternes i Trce udskaarne B illeder i Legemsstorrelse, bleven erstattet ved den af

D r o n n i n g C h r i s t i n e oprindelig t i l G r a a b r s d r e -

Klosters Kirke bekostede og af C l a n s B e r g udskaarne A ltertavle, der henstod i V o r Frue Kirke i Odense, og

hvis Overfsrelse t i l Set. Knuds Kirke og fuldstcendige

Restauration skyldes et O ffer, som en Fam ilie i Sognet

bragte, der derved indskrev sit Navn i Kirkens Historie.

A ltertavlen er, som den nu staaer, en Prydelse fo r Kirken, men ved sin streng katholfke Karakter egner den sig mindre t i l Opbyggelse ved en evangelisk Gudstjeneste.

M en hvad der nu er nyt, v il engang blive gam­melt, og saa v i l T iden ogsaa have lagt sin Haand paa

det. D et er at haabe, at den T id , der da raader, v il

dele ligesaa hensynsfuldt mellem gammelt og nyt, som

v i mene at have g jo rt i vor T id .

I den restaurerede Kirke er det to Gange faldet i

m in Lod at tale t i l Danmarks Konge og D ronning. Den ene Gang var ved Kirkens Gjenaabning efter Re­

staurationen, den 18. J u l i 1875. Gjenaabningen fa ld t paa den 8de Sondag efter T r in ita tis med Evangeliet

om de falske Propheter. N aar paa en saadan Dag

Evangeliets Tankegang ikke künde skydes tilside, saa laa

Anledning og O pfordring ncer t i l at tale om Kjende-

mcerket paa Christi fände Kirke, og dette maatte da vcere at söge i vor apostoliske Troesbekjendelse, der saa-

ledes maatte blive Prcedikenens Gjenstand.

Den anden Gang jeg stod Ansigt t i l Ansigt med

den kongelige Fam ilie i S t. Knuds Kirke, var den 4. J u n i 1882, da et Dyrstue i Odense havde foranlediget

Köngens Ncrrvcerelse. Jeg modtog Majestceterne indenfor Kirkens D e r med disse O rd , som jeg her ned- flr ive r efter Hukommelsen, der er vedbleven at vcere

mig trofast:„Allernaadigste Kongei Allernaadigste D ro n n in g !

B la n d t de Röster, som i disse Dage tale ho it om et

trofast Folks Hengivenhed og Kjcrrlighed t i l Konge og

Kongehus, er der ingen som taler hoiere end Set. Knuds Kirke med sit gamle Navn. D er var en T id ,

da alle vore Domkirker bare Navn efter den Helgen,

t i l hvis LEre de vare byggede og hvis Ben der gjemtes. M a n sagde saaledes: Set. Clemens Kirke i Aarhus,

Set. Lucii Kirke i Roeskilde, Set. Thogers Kirke i

Vestervig. Saa kom Reformationen, den borttog

Helgernes R eliqvier fra Kirkerne, men med det samme tog den ogsaa Helgen-Navnet dort fra disse Kirker.

N u taler Ingen om Set. Clemens Kirke, ekler Jo m fru Marice Kirke i V iborg. De ere alle gaaede ind under

den fcelleds Bencrvnelse af Domkirker i det S t i f t , de

höre t i l. Hvorledes er det da gaaet t i l , at Set.

Knuds Kirke, alene af dem alle, har beholdt sit gamle

Navn, og kaldes med sit Helgen-Navn den D ag i

Dag, »den i bette Stykke at have delt Skjcrbne med de andre Domkirker i Landets S tifte r? S vare t er:

det var fo rd i den Helgen, hvis Navn Kirken bar, var en dansk K o n g e , og sin Konge-Helgen gav Folket

ikke S lip paa. D erfo r sige v i endnu i D ag Set.

Knuds Kirke, og Tiden fastholder Köngen fremfor

Helgenen.

- 7 —

Tiderne vexle og de menneflelige Dyder trceder

frem i fo rflje llig Skikkelse i de stiftende T ider, men

derfor b liver Dyden i f i t Vcesen den samme. De

Dyder, som udmcerkede Kong Knud den Hellige, vare

G u d s f r y g t og R e t f c e r d i g h e d , vel iklcedte Tidens strcenge Klcedebon, men ligefu ld t bestemmende fo r a l

Hans Kongegjerning. M en naar den Almcegtige i

Himmelen v i l vife sin M iflundhed imod et Folk paa

Jorden, saa lader Han G udsfrygt og Retfcerdighed tage

Scede paa dets Kongethrone; og naar nu i disse Dage Folkets Jubel allevegne omgiver Deres Majestceter,

faa stiger denne Jubel og disse Fryderaab op t i l den

Almcegtige, som et trofast Folks Taksigelse, fo rd i Han

forunder Danmarks Rige og Folk den Lykke, at Guds­

fryg t og Retfcerdighed boer i dets Kongesale,

Med disse O rd vcere Deres Majestceter hilfede

ved Jndgangen i Set. Knuds gamle Helligdom. Den

B on stal a ldrig aflade her, som beder den alma'gtige

Gud i Himmelen befljcerme og bevare Deres M aje-

stceter; Han selv velsigne Deres Majestceter med den

Velsignelse, som kommer ned herovenfral"

Enhver G jern ing krcever Arbeide; jeg veed med

mig selv, at jeg ikke har unddraget mig Gjerningens Arbeide i Set. Knuds K irke; men ethvert Arbeide har

ogsaa sin Lon, og Arbeidets bedste Lon er Arbeidets

Glcede: ikke den Glcede, som kommer efter og af A r-

beidet, men den Glcede, som er i og med Arbeidet;

ikke den Glcede, som kan foles, naar et Arbeide er endt

og Arbeidet kan have vcrret strengt, og H vilen derefter

kan have vceret ventet med Lcengsel, men den Glcede, som selve Arbeidets Udforelse forer med sig, fo rd i A r ­beidet er kjcert og dets Udforelse en Tilfredsstillelse af

Hjertets T rang og Lyst. Jeg kan sige, ved Affleden fra Sct. Knuds Kirke, at jeg har glcrdet mig ved og under m in Prcestegjerning i den i de mange A ar, jeg

har fcerdes i den. Og har jeg endog maattet fole

mangen Gang, at mine Krcefter ikke fyldestgjorde Gjer-

ningens K rav, saa veed jeg dog, at jeg ikke har skaanet

de K ra 'fter, som vor Herre havde givet mig. D e rfo r

have disse lyse Rum og disse hoie Hvcelvinger vceret

mig saa kjcere, og jeg siger med D a v id : H erre i jeg

har elsket d it Hufes B o lig og din M re s Tabernakels

Sted.N u siger jeg Farve l t i l Sct. Knuds K irke; jeg

g jo r det med vemodigt S in d , men end mere med Tak

t i l Kirkens Herre i Himmelen, der har givet mig

Hrcefter t i l at fcerdes i m in G jerning i Kirken in d til

m it 86de Aar. Og vel troster jeg mig ikke t i l at sige

ved Bortgangen, som G e s i c o skrev paa sin fuldendte K irkebygning: jeg efterlader m it Navn at bevares i

E rind ring ; th i den enkelte Prcests G jerning skal op-

tages og erstattes af den kommende; men jeg vender

Tanken om og siger: jeg tager Kirkens E rind ring med mig, og Sct. Knuds Kirkes Navn v i l a ltid bevares i

m in Hukommelse.

Den almcrgtige Gud, som holder Lynet i sin

Haand, og gjemmer S torm en i dens H uler, Han af-

vende i Naade Lynets og S torm ens M a g t fra Kirkens

hoie B yg n in g ; Han lyse sin Fred over den, at den

gjennem kommende S lcrgter kan vcere det Sted, hvor

Menigheden tryg t kan samle sig om Forkyndelsen af

det O rd, som skal samle os alle!

— g —

Med bisse samme Blade tager jeg ogsaa Affled

fra Set. Knuds Menighed, og det er ikke med denne

Affled, som det har vceret, naar jeg to Gange tilfo rn

har taget Affled fra Menigheder, i hvilke jeg havde

vceret Prcest i lcengere eller kortere T id . N aar jeg nu tager Affled fra Menigheden her, saa tager jeg med det

samme Affled fra a l Prcestegjerning i enhver Menighed

i Folkekirken; saaledes Var det ikke tidligere. Ved J u l

1855 tog jeg Affled fra Borbjerg Menighed, efter at have vceret Prcest der fra 19. Februar 1839. Palme-

soudag 1858 holdt jeg Affledsprcediken i Kullerup og Refsvindinge Kirker, ved hvilke jeg kun havde vceret

Prcest i to Aar. M en begge Gange var det kun A f-

slutning af m in Prcestegjerning paa bette enkelte Sted,

og en Overforelse af den samme G jern ing t i l andet Sted og anden Menighed. N u er det en Afslutning,

efter hvilken der ikke kommer en ny Begyndelse. Jeg

vidste tidligere, at naar den ene Kirkedor lukkede sig

efter mig, saa stod en anden D o r aaben, og naar jeg

afsluttede paa den gamle Prcedikestol, saa var der Ab­

gang t i l en anden. Jeg trostede mig t i l , at dersom

det var blevet mig forundt at vinde H jerter paa det

Sted jeg forlod, saa turde jeg haabe, at Herren vilde

lade samme Naade blive mig t i l D e l paa det Sted,

hvor jeg drog hen. N u er a lt bette anderledes. N aar Set. Knuds Kirke har lukket sin D o r efter m ig, saa er D oren lukket fo r a l m in G jern ing som Prcest i Christi

Kirke. T id ligere, naar jeg fliftede Sted, saa var Tanke

og S in d vendt mod det nye og kommende, og det var

Gjerningen der foran paa det nye Sted, som kalbte t i l

Betragtn ing og Overveielse om Maaden, hvorpaa dens

— io —

1

Krav skulde og künde fyldestgjores. N u har jeg kun at se tilbage over den endte G jern ing, og over den Arbeidsdag, der nu er gangen t i l Hvile. J o Innigere

Arbeidsdagen har vcrret, desto mere maa jeg takke

Herren, fo rd i Dagen ikke har vcrret uden Velsignelse.

Den har vcrret lcrngere end den er fo r de fleste Prcr-

ster; men Dagens Lcrngde g jo r Tilbageblikket svcrrere

og krcrver alvorligere Betragtning.N i e m a y e r siger i sin Pastoral-Theologi: D er er

to S psrgsn iaa l, som en Prcrst kan gjore sig selv, naar

Han tager Ssndagens Evangelium frem t i l M ed ita tion ;

det ene er: „hvad onfler Menigheden idag at höre?" og det andet er: „hvad trcrnger Menigheden t i l at

höre som Udlcrgning af dette Evangelium ?" Det

forste Sporgsm aal har jeg a ldrig g jo rt mig selv. Det

g jo r overhovedet kun den Prcrst, der sinder sin T il -

fredsstillelse i, og scrtter sig t i l M a a l at samle en

Kreds af T ilhorere om sin Prcrdikestol, hvilken Han

kan kalbe s in M e n i g h e d , i misforstaaet Nidkjcrrhed,

der glemmer, at enhver Menighed kun kan vcrre K ir -

kens Herres Menighed, og at Prcrsten selv er En af

den Menighed, i hvilken Han er anviist sin P lads, og i hvilken Han ikke har noget at meddele af det, som

Han kan kalbe sit eget, men kun kan ineddele af det,

som er Kirkens, og af det Q rd , som Enhver i M en ig ­

heden deler med Ham D et rober M angel baade paa christelig Jndsigt og paa christelig Idm yghed, naar en

Prcrst roser sig af at have samlet en Menighed om-

kring sin Prcrdikestol, som Han kalder: „ m i n M e n i g ­

hed". V i Prcrster have ingen Menighed, som v i kunne

kalbe vor Menighed; v i have den Opgave at tjene den

Menighed, som samler sig i den Kirke, der er anviist

11

Menighed og Prcest t i l fcelleds Afbenyttelse og Op-

byggelse. F o r Prcesten gjcrlder her Apostelens O rd :

„hvad har du som du ikke har annammet?" Prcesten har intet af sit eget at give Menigheden; men hvad

Han har annammet af Kirkens Herre, det samme har Enhver i Menigheden annammet i lige Maade. Dette har jeg holdt mig klart fo r Oie fra den forste Dag

jeg betraadte m in Prcedikestol, men derfor har jeg ogsaa undgaaet at friste den Skufselse, som hcendes

mange Prcester, naar den Kreds af T ilhorere, som de

kalbe „ d e r e s M e n i g h e d " , siden svigtede og fogte

andetsteds hen: de vare jo anviste t i l at söge dort fra

deres egen Kirke og dens Prcest. Jeg har a ltid taget mig felv med i m in Prcediken, og har m in Prcediken

end stundom vcrret t i l mindre Opbyggelse fo r Andre,

saa har den dog vceret t i l Opbyggelse fo r mig fe lv:

naar jeg talte t i l Menigheden, talte jeg t i l mig felv.

Den samme Fslelse af Idm yghed og AEngstelse, som

jeg tog med paa Prcedikestolen forste Gang, har a ldrig

fo rlad t m ig : den har fu lg t mig t i l den sidste Dag.

Ved Valgmenigheds Kirkens Opforelse her i Sognet

i m in Embedstid har det kirkelige L iv erholdt en T il-

vcrxt. Andre kunne sige: en Udvcrxt. Valgmenighedens

Oprettelse er Conseqventsen af Sognebaandslosningen. Begge have deres G rund og dermed ogsaa deres Be-

rettigelse i den Troens Skrobelighed, der a ltid v i l

findes hos Flere eller Fcrrre i Folkekirken. Den, der

loser Sognebaand, kan ikke finde Tilfredsstillelse hos

sit eget Sogns Prcest; de, som oprette en Valgmenig-

hed, tilfredsstilles ikke af Sognenes Prcester der om-

k ring ; de nodes saaledes t i l at forskaffe sig en egen

Prcest efter deres eget Hjerte. Derved er ikke andet at

- ,2 -

gjore, end at bede Kirkens Herre, at Han giver sin Kirke a lt mere og mere Troens opladte Dine, at Hans

Erkjendelse maa voxe i den; men in d til bette fleer, v i l

Han bcere over med den Troens Skrobelighed, der holder sig t i l Pra'stens Person, og scetter P r c e s t e n s

G jerning i C h r i s t i G jern ings Sted, som om Prcesten

ved sin Udforelse af Kirkens heilige Handlinger enten

künde scette t i l eller tage fra. Kirken maa bcere over

med denne Skrobelighed i T roen ; P a u l u s bar over

med en lignende Skrobelighed hos Mange i M enig- heden i C o r i n t h . D et beroer paa Kirkens Herre,

hvorlamge det fla l vare, in d til v i A lle naa t i l Enhed

i Troen, t i l M ands Modenhed og t i l Christi Fyldes

voxne A lder (Eph. 4, 13).

D et borgerlige Sam fund opgiver ikke sin Ret t i l at stille K rav t i l den Prcrst, der boer i Sognet, med Hensyn t i l Varetagelse af saadanne Forretninger, som

Hans T id og Krcefter tillade Ham at paatage sig, og

den evangeliske Kirkes Prcrst gaaer ikke saaledes ud af det borgerlige Sam fund, at Han ikke skulde have nogen

Forpligtelse mod Staten udenfor sin egentlige Prceste-

gjerning. Jeg har i m in lange Embedstid ikke und- -

draget mig faadan Forpligtelse og saadanne K r a v ; men

om bisse endog i Aarenes Lob have bragt mig ind i

mange Forhold af forskjellig A rt, saa har det glcedelige

fo r mig stedse vceret bette, at de intet D ieblik har lagt

H indring i Veien fo r m in prcestelige Virksomhed eller afdraget m it H n fra det, som var m it L iv s egentlige

K a ld ; men derimod har den Tilfredsstillelse, jeg har

havt af m in Deltagelse i saadanne Forretninger, som

laa udenfor min prcestelige Virksomhed, vceret af meget

forskjellig A rt. Jeg skriver ikke her m it L iv s Historie,

7

og derfor skulle bisse verdslige T in g ikke her beskrives;

jeg künde ellers have havt ineget at sige om den Kilde,

hvorfra vore Dages politiske Opposition har sit Ud-

spring. —En Fordel v i l m in Eftermand have fremfor mig,

naar Han tiltrceder Embedet. Han skal ikke overtage

Posten som Formand i Odense Fattigcommission. Det

maatte jeg efter m in Formand. D et er kun een

trostelig E rind ring jeg har fra den T id . Det var, at

jeg som Formand i Fattigcommissionen stk Leilighed

t i l at udrede Cantsler F r i i s e s Legats forsvundne

Kapita ler, tilligemed en D el flere, som i forrige A a r­

hundrede dels vare gaaede tabt, dels vare inddragne i den almindelige Fattigkasse, der nu gav S lip paa dem; og saaledes blev det m u lig t at restituere et Legat, der

aarlig uddeler 18 P ortioner paa 40 Kroner t i l

D ringende i Odense Fattigd istrict.

Som Medlem af den senere ophcrvede D irektion fo r Graabrodre Hospital har jeg havt m in Andel i

Hospitalets Omdannelse. D et forste S k rid t paa den

Vei, som forte t i l det M a a l, der tilsidst naaedes, stete

i V interen 1864, da S tiftam tm and Unsgaard og jeg,

som den Gang var constitueret B iflop , indgik t i l Justits- ministeriet med Forslag og P la n t i l den Omdannelse,

der derefter med bette M in isterium s Sanktion gjennem- fortes. Grundlaget fo r den tilsigtede Forandring med

Hospitalets Jndretn ing var, at de egentlige Hospitals-

Lemmer flulde beholde alle de gamle' Bygninger nfor-

mindflede, med en tilsvarende ugentlig Understottelse,

hvorved det i C h r i s t i a n den T r e d i e s Fundats fo r Hospitalet tilsigtede Oiemed maatte siges at vcere fleet

Fyldest; men ved S iden af denne Lemme-Stiftelse og

— 14 -

1 1

uafhcrngig af den, skulde der saa bygges og indrettes en B o lig fo r eenlige Qvinder af bedre L ivsv ilkaar, naar det efter de gamle Bygningers Omdannelse efter

deres Bestemmelse viste sig, hvor stör en B ygning

Hospitalet havde M id ie r t i l at opfore.Snedkermester, Kap ita in H a n s e n var fra Be-

gyndelsen antaget t i l Hospitalets Arkitekt, og Hans

Tegninger forelaa fcerdige. D et lykkedes mig at gjore Ham begribeligt, at den gamle Jndretn ing med sine fcelleds Sovestuer og saakaldte Varinestue t i l Ophold

om Dagen horte t i l en Fattiggaard og ikke t i l et

Hospital, hvor man vilde forstaffe de gamle Mennesker

et hyggeligt Ophold baade ved N a t og ved Dag, og

at derfor det ene rig tige her vilde vcere at indrette

mindre Vcerelser, hvor der künde haves Varme t i l en- hver T id ; og den P la n blev saa fu lg t. Hvad angik

Storrelsen af den Klosterbygning, der flulde opfores, da var Hospitalsdirektionen henviist t i l at tage Hensyn t i l den Kapita l, der havdes at raade over, og t i l den

P lads, som künde erholdes t i l at bygge paa.

Den Kreds af Mcend, der modtog mig ved m in

Ankomst t i l Odense, som Medarbeidere ved S t. Knuds Kirke, er forlcengst gaaet t i l H vile , og ved Graven har

jeg sagt dem alle det sidste F a rve l; jeg har ogsaa der

sagt dem min Tak fo r trofast Sammenhold og venlig

Jmodekommenhed; baade den M and, der i de mange

A a r var min College i Ordets Tjeneste, og Kirkens

ovrige Betjente, der talte Mcend i deres M id te , som

vare en Prydelse fo r deres S tand. Ved m in B o r t­

gang seer jeg mig omgiven af andre M cend; jeg b rin ­

ger dem m in Tak fo r de A a r v i have levet med hver-

andre, og i hvilket det a ldrig har manglet paa gjensidig

- 1Z -

1 1

V e lv illie og trofast Hengivenhed; jeg stilles fra dem

med V n fle t om at Guds Velsignelse maa vcere over dem

i deres G jern ing i Set. Knuds Kirke in d til en sildig Alderdom.

N u siger jeg Farve l t i l Set. Knuds Menighed.

Jeg takker Menigheden fo r a l den V e lv illie , hvormed den er kommen mig imode fra den forste Dag in d til

den sidste. Jeg takker Enhver i Menigheden fo r en-

hver Kjcrrligheds Beviisn ing , som er bleven mig t i l D el. D et har ikke vceret störe Krcefter, jeg medbragte

t i l Embedet i det störe S o g n ; men jeg er mig bevidst,

at paa redelig V il lie har det a ldrig manglet. Jeg

stilles fra Menigheden med den T ro og Fortrostn ing, at jeg ingen Uven her efterlader mig. Jeg har a ldrig lagt an paa at vinde Dognets Gunst, men hvad der

har vceret M aa le t fo r m in Strceben saavel her som

andetsteds, det var at erhverve mig A lles Agtelfe. H vo r jeg fla l finde m it sidste Hrilested, veed jeg ikke;

det veed In gen af os, men det Haab tager jeg med, at„iserrens Venner ingensinde modes skal for sidste Gang".den störe Aelgenkjoede msdes vi paa H»errens Dag".

- 16 —