acuta 1142

1

A C U TAM

edic

iner

sprø

jten

AC

UTA

U

ge 3

6 -

2012

- 4

4. å

rgan

g

ACUTA1142

2

A C U TA GuidelinesACUTA udgives af Foreningen af Danske Lægestuder ende, Århus

Kredsforening med støtte fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus

Universitet. Oplag 1.700 stk. Acuta udkommer hver anden uge udenfor

ferier, svarende til 20-22 oplag pr. år.

Hent dit Acutai standere du finder i:

Medicinerhuset: Varmestuen og 1. etage

Victor Albeck Bygningen: “Hall’en” og pausearealet

Bartholin Bygningen: Forhallen ved Store Auditorium

Anatomisk Institut: Vandrehallen

Skejby Sygehus: i forhallen ved auditorium A og B

Århus Sygehus Nørrebrogade: forhallen, Patologisk Auditorium

Århus Sygehus Tage Hansensgade: auditoriegangen (under Hæmatologisk)

Medicinerladen samt Kredsforeningens kontor.

Retningslinjer for indlæg· Skal have interesse for en større del af læserne.

· Indlæg indsendt anonymt antages ikke.

· Indlæg skal helst indleveres i digital form pr. email,

· Indlæg modtages i formaterne Adobe InDesign, -Pagemaker, -Acrobat

eller -Illustrator samt i Microsoft Word.

Priser· Artikler, læserbreve, kommentarer m.v. er gratis

· Annoncering efter læsemakker og salg af bøger er gratis.

· Alle medicinske studenterorganisationer kan gratis benytte ACUTA.

· Annoncer med kommercielt islæt fra et medlem, der har særlig interesse

for andre medlemmer (fx skitur, salg af lejlighed m.v.) koster 100 kr. for en

½ side og 200 kr for en hel side.

· Kommercielle annoncer og stillingsannoncer fra firmaer, banker, hospi-

taler o.lign. koster hhv. 600 kr for en ½ side, 1200 kr. for en hel side.

· Institutter og afdelinger tilknyttet universitetet og/ eller universitetshos-

pitalet kan annoncere i ACUTA uden beregning.

· Øvrige ikke-kommercielle annoncer koster hhv. 200 kr. og 400 kr.

Deadline og redaktionDeadline er hveranden TIRSDAG kl. 17:00. Redaktionsmødet foregår umiddelbart

herefter på FADL, Nørre Allé 32, forhuset. Alle medlemmer er meget velkomne til at

deltage.

kontakt os

deadlines

redaktionen

FADL

Nørre Allé 32

8000 Århus C

Att.: ACUTA

INDLÆG:

[email protected]

SPØRGSMÅL:

[email protected]

HJEMMESIDE:

Find acuta på facebook

1143 18/9 21/9

1144 2/10 5/10

1145 16/10 19/10 udko

mm

er

deadlin

e

numm

er

Christoffer Svinth (ansv)

Sara Kim Witting (ansv)

Oliver Sharpe

Stine Karlsen

Jesper Kjær

Nina Bak

Steffen Dam

3

A C U TA Leder

Hej alle,

Velkommen tilbage til jer gamle, og velkommen til 1. semester. Vi håber på, I får et fint semester.

Her er semestrets første Acuta, og vi ser frem til som vanligt at udkomme hver 2. uge for at underholde jer og formidle diverse foreningers informationer …

Dette semester varmer stort op med UMBI’s GF den 13. september (regn ikke med den store gevinst af undervisningen fredag), og senere bydes der blandt andet på FADLs Generalforsamling, og senere et stort show fra REVYEN.

Her skal komme en diskret opfordring til at slutte dig til ACUTA-redaktionen som skribent eller organisator.

Vi håber på, I får et fint semester.

Christoffer Svinth-Johansen, ansv. redaktør

4

A C U TA

September

13. Kl. 16, VarmestuenUMBI generalforsamling

17. Kl. 19, Biokemisk auditorium 6IMCC Infoaften

19. Kl. 9.15-20.00, Helnan Marselis HotelPsykiatrisymposium

21. Kl. 15, Varmestuen og cykelparkeringenSommerbar

25. Kl. 16.15, IMCC lokaletIMCC Exchange månedsmøde

27. Kl. 19, LoungenAshipti infomøde

Oktober

5. Faglig dag med Studievejledningen

13. IMCC National genralforsamling

31. Kl. 19, LoungenIMCC Aarhus generalforsamling og fællesmøde

November

22. Kl. 19, LoungenIMCC fællesmøde

December

1. IMCC julefrokost

13. Kl. 19, LoungenIMCC fællesmøde

Kalenderen

5

A C U TA Opslagstavlen

6

A C U TA Vi har brug for dig:-)

��

�� !��"#�$�$��%&�'��(�)*�+��,��

"��-��+��+��.��$��.��

��.��.�+��/��$+��-�,��/��&��+��"�0��%&��$��-��$�

+.��$�"��$��+%-��,��.�/#��$�+��$��.&��,��

$+��+��,��

��"��#��.��&��-�/,��$��,��/��+��%&��,�-�

��%��1

� �$��.��$/,��

� 2��3!��-�

� ��$�-��/��+%��,��$��+��.��

� ��+��4��$��

� ��+%��.��

� +�,-�+�,��

�,��,��/��-�/��,��&��"��.+��

� ��5��$

� ��.+��

� ��$�$��$��

� �6��5��

� ��,��7,��.5��6�%��6/#��8

��-��,5��$�.+��$�$�-��$�.�$��/��.+��,��

$��,5��%&��,5��.��$��+��$�.��$+��.��-�$&��$��

��$��$��+��5��$#��$��9�$��/��-�

��+��+��%&��5��,��,��/��-�/�,��.+��.��.��"��

+��,��+��.��"�9��-�.��

#��/#��:�;+��.+�%��$��+��+��$��+��%&��9�"++��

��,��$��($��.��$��&�$��6��6��+��/��$5��

��5��+��

�<��'��=<��>?��;

� ��?��<;�@?��<��A?=<��>?��;

7

A C U TAForskning for en nybegynder

Man skal ikke have læst medicin i mange måneder, før man bliver introduceret for begreberne

’evidensbaseret medicin’ og forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at man hurtigt

kommer til at høre om medicinsk forskning, og for nogle bliver det en ting, der kommer til at

ændre deres videre uddannelsesforløb. Man kan nemlig blive så interesseret i forskning, at

man vælger selv at udføre det i stedet for kun at læse om det.

Jeg havde end ikke overvejet, at jeg skulle være forsker, før jeg startede på medicin. Men da

forelæserne begyndte at snakke om de forskellige projekter, de havde været med til at lave, fik

det mig til at overveje. Og da de så endda begyndte at reklamere for deres afdelinger og gerne

ville have kommende forskningsårsstuderende, blev det næsten for fristende. Det krævede dog

et besøg på Forskerdating, før jeg endelig besluttede mig for, at nu skulle det være. Jeg mødte

den mest entusiastiske og imødekommende vejleder på standen for lungemedicin og

besluttede at sende ham en mail dagen efter. Og det blev starten på min endnu spæde

forskerkarriere.

Efter en række møder kom jeg i gang med at læse om mit kommende projekt, og det var

spændende, overvældende og omfangsrigt. Hvis man ikke har lært at bruge PubMed inden,

lærer man det i hvert fald, når man skal i gang med et forskningsår. Man skal læse tilpas

Ny i forskning

8

A C U TAmeget til at indkredse emnet og hypotesen for sit projekt og samtidig sikre, at der ikke er lavet

noget alt for tilsvarende før. Man skal også sørge for at læse sig til de metoder, man vil bruge i

sine forsøg, specielt, hvis man skal lave laboratorieforsøg.

Når man endelig har fået læst sig til den nødvendige viden og har udspecificeret sit projekt,

skal man i gang med at skrive en protokol. Det er den, der i nærmere detaljer beskriver

baggrunden for projektet, det nye, ens projekt vil bidrage med, hypoteser og mål, metoder og

patienter og andet vigtigt. Det kan godt tage lang tid, og det kan godt være frustrerende, fordi

det skal sendes frem og tilbage mellem en selv og vejlederen og rettes igennem af flere

omgange.

Efter protokollen er færdig, kommer det om muligt endnu mere tricky: Fondsansøgninger. Og

der skal man bruge protokollen. Hvis man har været så uheldig at lave den for lang, skal man

med møje og besvær og en del hjertesorg skære den ned til det tilladte antal tegn. En anden

besværlig ting ved pengeansøgninger er budgettet, for nogle steder kræver de et meget

omfangsrigt budget skrevet ind på en bestemt form. Heldigvis havde jeg så sød en vejleder,

som lavede det for mig.

Sidst, men ikke mindst kommer ventetiden og alle de mange mails og breve med afslag.

For afslag kommer der, men forhåbentlig kommer der også et positivt svar eller to.

Ny i forskning

9

A C U TANår man endelig er kommet så langt, er man stadig ikke ved vejs ende. Der kan stadig opstå

problemer. For eksempel, hvis man ikke får nok penge til at lave det projekt, man oprindeligt

ville have lavet. Det er både nervepirrende og frustrerende at gå i uvished, og særlig meget,

hvis man har frameldt sig undervisning før tid og altså ikke ved, om man så ender uden

hverken forskningsår eller semesterundervisning. Ikke nogen sjov ting, men heldigvis hjalp

min vejleder mig igen og fik fundet en stilling til mig og et nyt projekt, som var realiserbart

inden for vores budget.

Nu har jeg så været to dage på mit nye job, og det overgår allerede forventningerne. Mine

vejledere er søde og hjælpsomme, mine bioanalytiker-kollegaer ligeså, og der er fælles kaffe

hver formiddag. Der kommer helt sikkert til at komme mange flere udfordringer, men jeg er

sikker på, at det kommer til at blive det hele værd.

Til slut vil jeg sige, at hvis du overvejer at tage et forskningsår, skal du helt sikkert prøve

Selskab for Medicinsk Studenterforsknings Forskerdating, som kommer igen her til efteråret.

Her præsenterer en masse Aarhus-forskere deres forskning, mulige forskningsårsprojekter og

nye ting generelt, og man har mulighed for at tage en nærmere snak med sin potentielt

kommende vejleder. Derudover skal man sætte god tid af til at skrive sin protokol og lave

fondsansøgninger, for det kan godt tage længere tid, end man lige tror. Specielt, hvis man skal

studere ved siden af – og det skal man jo som regel.

Ny i forskning

10

A C U TAAnmeldelse af ”Kvinde, optimér din kost”

”Kvinde, optimér din kost” er en kogebog, men ikke din typiske Frk. Jensen. Dette er en kogebog, der specialiserer sig i ”hormonvenlig kost”. Det lyder jo meget rart, men hvad betyder det egentlig? I forordet (skrevet af en læge i øvrigt) er det defineret som ”kost sammensat med særlig fokus på de næringsstoffer, der understøtter kroppens processer og forbereder den til at komme nemmere igennem perioder med ubalancer”. Det var flot skrevet, men jeg blev ikke meget klogere. Lad os lede videre efter noget mere koncist. I indledningen skriver forfatteren at ”retterne er skræddersyet til dig som kvinde, med de råvarer forskning viser, er ekstra gavnlige for din hormonbalance – dette er uanset om du er 25 eller 70”. Hvilke råvarer er der så tale om? Åbenbart ikke så få; i bogen udpeges følgende fødevarer som ”ekstra hormonvenlige”: mynte, koriander, rosmarin, salvie, løvstikke, timian, citronmelisse, hvidløg, ingefær, citrongræs, masser af grøntsager i alle farver, laks, makrel, tun, hvide fisk, kylling, lam, kalv, okse, linser, kikærter, bønner, perlebyg, perlespelt og rugkerner og –mel. Så forskning viser at ”masser af grøntsager i alle farver” er gavnligt for hormonbalancen? Åbenbart, fordi, som forfatteren udtaler i et interview til Alive.dk, ” En hormonvenlig kost er supersund kost med vægt på gode, sunde proteiner, mange grøntsager og krydderurter. Der er nogle fødevarer, som er ekstra gode i forhold til den hormonelle balance. Disse fødevarer indeholder bl.a. fytoøstrogener og planteøstrogener, der på en mild måde kan medvirke til at stabilisere og understøtte hormonsystemet i forbindelse med nedgang i produktionen af egne hormoner” Så hormonvenlig kost er altså (bl.a.) en kost rig på fytoøstrogener? Og der er, som der står i bogen, ” undersøgelser der viser, at du kan mindske generne i overgangsalderen ved at spise en hormonvenlig kost”? Fantastisk! Endelig en udtalelse, der er så konkret, at vi kan undersøge den. Så lad os gøre det. Cochrane-instituttet har lavet et review netop om fytoøstrogener med titlen ” Phytoestrogens for vasomotor menopausal symptoms”. Deres review omfatter 30 studier og konkluderer: ” There is no evidence of effectiveness in the alleviation of menopausal symptoms with the use of phytoestrogen treatments.”1 Lad os kigge på et andet review fra Tidsskrift for den norske lægeforening: ”Planteøstrogener og overgangsplager hos kvinner” hvori konklusionen lyder: ” Samlet sett er det ikke holdepunkter for at tilskudd av planteøstrogener er særlig virksomt mot overgangsplager i form av hetetokter og nattesvette hos kvinner. På grunn av individuelle forskjeller kan det ikke utelukkes at noen kvinner kan ha positiv effekt.”2 Heldigvis lader emnet til at være undersøgt en del, så lad os tage en sidste. Et review med den rammende titel ” Phytoestrogens for Treatment of Menopausal Symptoms: A Systematic Review” inkluderer 25 studier med 2348 deltagere og deres opsummering lyder: ” The available evidence suggests that phytoestrogens are not superior to placebo for relief of

1 LethabyA,MarjoribanksJ,KronenbergF,RobertsH,EdenJ,BrownJ.Phytoestrogensforvasomotormenopausalsymptoms. Cochrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 4. Art. No.: CD001395. DOI: 10.1002/14651858.CD001395.pub3. 2 S. Madsen. Planteøstrogener og overgangsplager hos kvinner

Anmeldelse af kogebog

11

A C U TAmenopausal symptom frequency or severity (…)However, our conclusions are limited by the quality of evidence available. ” og ” The available evidence suggests that phytoestrogens available as soy foods, soy extracts, and red clover extracts do not improve hot flushes or other menopausal symptoms ”3 Javel. Det lader ikke til, at der er tilstrækkelig evidens for at konkludere, at fytoøstrogener har nogen målbar positiv effekt på gener i forbindelse med overgangsalderen, så jeg vil tillade mig at mene, at forfatteren mangler belæg for sine udtalelser om hormonstabiliserende kosts antageligt positive virkninger. Hvilket forfatteren måske åbenbart også selv mener. Forvirret? Det kan jeg godt forstå. For i en faktaboks i bogen, står der: ”Vidste du at… Isoflavoner omfatter en klasse af organiske forbindelser, der ofte er naturligt forekommende, relateret til isoflavoniderne. De agerer ofte som fytoøstrogener hos mennesker. (…) Forskningsresultaterne omkring isoflavoner er lidt modstridende. Nogle studier synes at vise en tendens til, at indtagelse af fytoøstrogener fra ærte-familien kan reducere antallet og intensiteten af hedeture, svedeture og enkelte andre symptomer relateret til overgangsalderen. Andre studier kan ikke genfinde disse resultater. Nogle kvinder synes at få effekt og andre ikke. Kvinder, der tidligere har haft eller har en hormonfølsom brystkræft anbefales ikke at anvende produkter med indhold af fytoøstrogener. Umiddelbart findes der ikke de samme forhold i relation til kostens indhold af samme. Dog anbefales det at begrænse sit indtag” Dette er mere i tråd med den forskning jeg har kunnet finde, selvom de studier, der viser en positiv effekt lader til at være i undertal. Men det synes også at stride imod udtalelserne om at fødevarer med et højt indhold af fytoøstrogener skulle være ”ekstra gode i forhold til den hormonelle balance” og i øvrigt kunne man mene, at det var en vigtig tilføjelse, at man åbenbart bør begrænse sit indtag af hormonvenlig kost (hvis denne altså defineres som kost med et højt indhold af fytoøstrogener) hvis man har/har haft hormonfølsom brystkræft. I øvrigt er det svært at forestille sig, at ” retterne er skræddersyet til dig som kvinde(…) – dette er uanset om du er 25 eller 70” når nu ” Nogle kvinder synes at få effekt og andre ikke” Nå, men nok om fytoøstrogener og deres (manglende) virkning! Bogen er, foruden opskrifter, fyldt med diverse ”vidste du at...”-bokse med forskellige råd, tips og fakta. Mange af boksene indeholder ganske spændende udsagn. Lad os kigge lidt nærmere på dem: ”Vidste du at… selvom du ikke synes, at du har nogle gener, hverken præmenstruelt eller hvis du er i overgangsalderen, så gavner det helt sikkert din krop, at den får næringsstoffer, den kan bruge og har særligt godt af?” Dette er et godt eksempel ofte meget lidt konkrete tone i bogen. Vidste jeg at det gavner min krop at få de næringsstoffer den har særligt godt af? Ja, ”Kvinde, optimér din kost”, det er indlysende at min krop har gavn af noget den har godt af! Vi tager i stedet et mere håndgribeligt fakta: ”Vidste du at… mynte virker sammentrækkende, opfriskende, stimulerende og ikke mindst fordøjelsesfremmende?! Derudover øger de æteriske olier i mynten (særligt mentol og alle 3 Krebs et al. Phytoestrogens for Treatment of Menopausal Symptoms: A Systematic Review


12

A C U TAsorter) gennemstrømningen af kalk (calcium) i musklerne og kan dermed medvirke til at lindre ømme og trætte muskler.” Sammentrækkende og stimulerende på hvad? Jeg ved det ikke, og bogen fortæller mig det ikke. ”Fordøjelsesfremmende” er heller ikke nærmere uddybet, men i de undersøgelser, jeg har læst beskrives mynte (både grøn mynte og pebermynte) ofte brugt som middel mod fordøjelsesproblemer.4,5 Med henblik på fordøjelse, er mynte oftest blevet testet som mulig behandling af IBS (Irritable Bowel Syndrome) og dyspepsi, så lad os se på resultaterne: I et review af grøn myntes påståede egenskaber fra Natural Standard Research Collaboration findes det at: ” There is a preliminary evidence that a herbal combination product containing spearmint may be useful in the treatment of irritable bowel syndrome”5 men også: ”At this time, high-quality human trials do not support the use of spearmint for any indication. Better-designed clinical trials are needed before conclusions can be made regarding taking this agent for any condition.” Samme institut har lavet et review, der undersøger pebermynte, og her finder de: ” There is preliminary evidence from small methodologically weak trials suggesting efficacy of peppermint oil in the treatment of nonulcer dyspepsia symptoms (in combination with caraway oil) and irritable bowl syndrome (IBS). These areas are controversial, and some experts assert that this evidence is not currently sufficient to draw clear conclusions. Further research is warranted in these areas. (…) Notably, peppermint oil may actually cause dyspepsia in some patients.”4 Da vi jo på Acuta er kendt for vores grundighed, har vi selvfølgelig undersøgt sagen i dybden. En undersøgelse, der både er en meta-analyse og et review (fint!) udgivet i The American Journal of Gastroenterology skriver følgende: ” Conclusion: The role of peppermint oil in the symptomatic treatment of IBS has so far not been established beyond reasonable doubt. Well designed and carefully executed studies are needed to clarify the issue.”6 Selv vores udmærkede farmakologi-bog beskriver emnet: ”Nogle kontrollerede undersøgelser har påvist en signifikant symptombedring hos patienter med irritabel tyktarm ved indtag af pebermynte, enten som olie (…) eller som infusion.”7 Så altså; videnskabelige studier viser at svaret er…. Måske? Det lader til at myntes eventuelle effekt på fordøjelsesproblemer er en smule mere kontroversiel end man får indtryk af i bogen. At ”de æteriske olier i mynten (særligt mentol og alle sorter)” skulle øge ”gennemstrømningen af kalk (calcium) i musklerne” lader til at være usikkert. I farmakologi-bogen står der: ”Det aktive stof (…) er mentol, en cyklisk monoterpen, der har Ca2+-blokerende virkning”. Hvis jeg husker min biokemi (det gør jeg nok ikke), ville jeg mene, det betyder, at mentol ikke øger gennemstrømningen af calcium, men derimod hæmmer den. 4 Keifer et al. Peppermint (Mentha piperita): An Evidence-Based Systematic Review by the Natural Standard Research Collaboration 5 Ulbricht et al. An Evidence-Based Systematic Review of Spearmint by the Natural Standard Research Collaboration 6 Pittler et al. Peppermint Oil for Irritable Bowel Syndrome: A Critical Review and Metaanalysis. 7 Basal og klinisk farmakologi. Jens P. Kampmann, Kim Brøsen og Ulf Simonsen. 4. Udgave.


13

A C U TA

I et review af pebermyntes farmakologiske egenskaber, skriver forfatteren: ”These results indicate that the spasmolytic effect of peppermint oil on the intestinal smooth musculature appears to involve calcium antagonism. Menthol, which is the major constituent of peppermint oil exerts its effect most probably via a calcium channel antagonistic effect. This leads to antispasmodic activity observed in pharmacodynamic studies with peppermint oil or menthol. (…) The mechanism by which this is brought about is associated with the ability of menthol to decrease the influx of extracellular calcium ions through potential dependent channels.”8 Virkningen på ømme og trætte muskler skyldes formentlig i stedet en virkning på kappa-receptorer, som også morfin virker på.9 Så for lige at opsummere, lader det til at mynte måske har en virkning på IBS og dyspepsi, og derfor kan man sige, at den måske virker fordøjelsesfremmende, men hele affæren er noget mere kompliceret end bogen foranlediger os til at tro, hvilket synes at være et gentagende problem. Lad os tage et sidste fakta, nu vi er så godt i gang: ”Vidste du at… Ingefær, udover at være særligt hormonvenligt, også er blodrensende, styrkende for immunforsvaret og modvirker kvalme, f.eks. når du er gravid" Blodrensende? Jeg giver snart op. Heldigvis lader ingefærs virkning i forhold til kvalme blandt gravide til at være relativ velbelyst. Lad os se på det. Cochrane-instituttet har lavet et review (og vi elsker Cochrane! Og reviews!) med titlen: ” Interventions for nausea and vomiting in early pregnancy”. Artiklen omfatter 27 studier involverende 4041 kvinder, og konkluderer følgende: ” In this review we found little strong or consistent evidence that non-pharmacological therapies are effective in reducing symptoms. (…)The use of preparations containing ginger may be helpful to women, but in this review the evidence of effectiveness was limited, and not consistent.”10 Et andet review konkluderer anderledes: ”Numerous studies have investigated the anti-emetic action of ginger, for NVP (nausea and vomiting in pregnancy –red.), motion sickness and nausea of other aetiologies, and there is no doubt that it is effective in many cases, although some researchers have disputed this.” Men skriver så også til gengæld: ” there appear to be numerous reasons why women with NVP should be cautious about using ginger. It is beholden on healthcare professionals to dispel the myth that ginger is a universal anti-emetic remedy for NVP, because there are many women in whom it may be, at best, inappropriate, possibly exacerbating their NVP symptoms, or worse, unsafe according to their personal medical or obstetric history and current condition.”11

8 Grigoleit. Pharmacology and preclinical pharmacokinetics of peppermint oil. 9 Galeotti et al. Menthol: a natural analgesic compound. 10 . Interventions for nausea and vomiting in early pregnancy. Cochrane Database of Systematic Reviews 2010, Issue 9. Art. No.: CD007575. DOI: 10.1002/14651858.CD007575.pub2. 11 Tirian. Ginger to reduce nausea and vomiting during pregnancy: Evidence of effectiveness is not the same as proof of safety


14

A C U TA

Der lader til at være delte meninger om hvorvidt ingefær har nogen virkning, men det kan ikke afvises at der kan være en effekt, men åbenbart er det heller ikke klart om det er sikkert at bruge. Endnu engang er sagen ganske kompleks. ”Styrkende for immunforsvaret” er igen, igen en vag formulering, og faktisk tyder det på at ingefær er anti-inflammatorisk, hvilket man kunne argumentere for er det modsatte. Ingefær er, i en vitro- og dyrestudier, fundet at hæmme inflammatoriske cytokiner, prosdaglandiner og leukotriner12, men en egentlig antiinflammatorisk effekt hos mennesker er højst usikker, selvom der kan være en effekt ved en dosis på 1g ingefær/dag i mindst 4 uger 13, hvilket må antages at være mere, end hvad man ville få igennem selv en meget hormonvenlig kost. Jeg mener altså at bogen, de steder jeg har undersøgt, konkluderer mere end der er belæg for. Ofte har formuleringerne været så uklare, at jeg ikke har kunnet undersøge dem, og når jeg endelig har fundet verificerbare udsagn, har de vist sig af tvivlsom karakter. Det synes mig, at denne bog beskriver nogle ingredienser med en måske gavnlig virkning, men blander det med halve sandheder og uklare udsagn og placerer det hele i en boks blandt retterne, så man foranlediges til at tro, at man får de påståede positive effekter ved bare at følge opskrifterne. Hvilket ikke lader til at være tilfældet. Kost er et vanskeligt emne at udtale sig om, og jeg har ikke tænkt mig at kritisere en kogebog for at opfordrer folk til at spise sundt, og ”tilføre kroppen alle væsentlige vitaminer og mineraler, plantenæringsstoffer, essentielle aminosyrer (…), essentielle fedtsyrer (…) og sukkerstoffer af forskellig slag”, som bogen også gør. Men jeg kritiserer at den markedsfører sig som ”hormonvenlig”, og placerer ”fakta” med tvivlsom videnskabelig evidens blandt sine opskrifter, for at virke ekstra sund. Jeg tror ikke, der er nogen speciel hemmelighed bag hormonvenlig kost; det tyder ikke på, der er noget der gør det sundere end en normal, velafbalanceret kost. Det er et buzz-word og nonsens, og når man fjerner det, står man tilbage med en almindelig kogebog. Ikke andet. Og jeg synes det er synd, at det er FADL’s forlag, der udgiver en bog der tager så let på sundhedsfaglig ekspertise og fakta for at sælge sig som noget den ikke er. Men mange af opskrifterne er lækre.

12 Nicoll & Henein. Ginger (Zingiber officinale Roscoe): A hot remedy for cardiovascular disease? 13 Leach et al. The clinical effectiveness of Ginger (Zingiber officinale) in adults with osteoarthritis.


15

A C U TA Quiz

Den store Aalborgordleg!

Dagens ordleg er lavet for alle jer der aldrig har sat jeres ben i Nordjyllands hovedstad. Ikke en gang quizproducenten har været der. Niveauet er måske en smule højere end sædvanlig, men hold modet oppe! Skriv med blyant og hold viskelæderet parat.

1. I hvilken by ligger den hardcore Jomfru Ane Gade?2. Måske Danmarks nordligste dyrehave. Den har over 1600 dyr, fordelt på 140

forskellige arter. Indviet i 1935.3. I denne by gik Skipper Clement i land i 1534.4. Bog hvor store deler af handlingen sker i Aalborg. Skrevet af Jakob Ejersbo.5. Limfjorden deler simpelthen denne by i to.6. Måde at skaffe sig en blinddate på gennem verdensvæven.7. Geleslik.8. De Danske Spritfabrikkers snapsesortement går under denne fællesbetegnelse.

1. _ _ _ _ _ _ _2. _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 3. _ _ _ _ _ _ _ 4. _ _ _ _ _ _ _ _ _5. _ _ _ _ _ _ _6. _ _ _ _ _ _ _ _ _7. _ _ _ _ _ _ _ _8. _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Lone:)

16

A C U TAReflux

Hvorfor tager alle mennesker til København og studerer?

Hvorfor er der kronisk vejarbejde på Randersvej?

Hvorfor kommer min bus til Skejby ikke (så jeg er ved at komme for sent)?

Hvorfor var der så dårligt vejr i sommerferien?

Hvorfor får vi først vores pensum den tredje semesteruge?

Hvorfor er fredagsbaren så succesfuld, at man pludselig mangler øl?

Hvorfor skal vi være i kirurgisk auditorium?

Hvorfor kommer Steffen for sent?

Hvad har PostDanmark gjort med mit WildCard?

Hvorfor har de spærret Frederiks Allé?

Hvorfor er mikrobiologibogen så lang?

Hvorfor kan det ikke være lyst hele tiden?

Hvorfor er der ikke jordbær længere?

Reflux

17

A C U TAAntacida

At være foran i sin læseplan

Folk der bager kage til Acuta-redaktionen

Tilbage på uni!

Rekordomsætning på UMBIbar

Ledige studiejobs

Grise, der får hjertestop

Lænestol, der er god at læse i

Ny og større lejlighed

Kommende acutaskribenter (hint, hint)

Fedt, at der er en auditoriebetjent i Skejby

Finanskrisen afværget på det personlige plan

Moderkærlighed

Flypersonalet på Stockholm-Kastrup-ruten gennemgår redningsveste, når vi

flyver over 300 km skov og ca. 8 km vand

Forelæsere, som hurtigt svarer på mailspørgsmål

Antacida

18

A C U TA��

��

�� !��

"�#$%��&��$��

��%��

'��

� #��(��

� #��(��

� #��(��

� #��(��

� #��)�**��+�**��%�&��(��&&��

��"��,��&��)�**��+�**��

� )��&��&��

-��(��&��

��(&�� !��

$��(��.��$)!��&��

'��

� /0%��

��

� '��&��

��

� 1��2��&��

� '��345��(��&��

��

'��

� 6��&��

� #��

� 0��

��

��

Velkommen

19

A C U TA

1. semester – få street credit (gaderespekt)

Do’s

1. Sig at du vil læse medicin for at gøre en forskel, og fordi du gerne vil have med mennesker at gøre

2. Lær at finde rundt 3. Kom til fredagsbar 4. Vær hjemme i stoffet 5. Find på gode vitser om jura 6. Deltag i sociale arrangementer 7. Vær en del af nogle studenterforeninger – det er cool at engagere sig så tidligt 8. Tag en masse FADL-vagter 9. Drik masser af kaffe 10. Snak også om andre ting end medicin

Don’ts

1. Snak gymnasiesprog. Lærer = Underviser. Lektier = Læsning 2. Fortæl, du har overvejet at læse økonomi 3. Stil spørgsmål med det ene formål at demonstrere, du kan dine ting 4. Gå i panik! 5. Hæng på læsesalen kl 8-21. 6. Begynd at ryge! 7. Kald street credit for ’gaderespekt’ 8. Gå med højhælede sko på læsesalen

Velkommen

20

A C U TA

En billig sommerferieDa jeg i maj havde min månedlige vagt

i fødevare-fællesskabet kom jeg i snak

med kvinde, som havde en interessant

og anderledes sommerferie planlagt.

Hun skulle til Grækenland i fjorten

dage. Dog ikke den normale charterrejse til Kos, nej, hun skulle bo og arbejde på en økologisk

gård. Først var jeg lidt skeptisk, men efterhånden som hun fik fortalt om en tidligere tur til India

med samme rejseform, hvor hun havde mødt folk fra hele verden og lært den lokale kultur bed-

re at kende, blev jeg også selv lidt interesseret og fik en webadresse af hende.

www.wwoof.org åbnede en hel ny verden for mig. World Wide Opportunities on Organic

Farms organiserer ophold på økologiske gårde i hele verden. De fleste lande har deres egne

hjemmeside, som man ved at betale et lille gebyr kan få adgang til listen med interesserede

landmænd. Herefter er der kun transportudgifter tilbage, for landmændene forlanger kun ca. 4

timers arbejde om dagen (én ugentlig fridag) og for det, får man et gratis ophold med mad og

drikke. Jeg endte på et lille chateau i Nordfrankrig. Der var ikke decideret landbrug, men en

stor have, der skulle passes. Under mit ophold var der også andre besøgende, så det var ikke

kun den franske kultur, jeg lærte bedre at kende. WWOOF får min stærkeste anbefaling!

Jesper

Fransk?

21

A C U TA

Din kirurgiske forening

!

Velkommen til et nyt semester I SAKS vil vi gerne byde velkommen til endnu et spændende semester. Måske kender du os allerede, måske er vi nye for dig. Vi er studenterforeningen med kirurgi i fokus og vi arrangerer både foredrag og kurser indenfor kirurgi, knudebinding og suturering. Så er du interesseret i kirurgiens verden giver vores kurser mulighed for praktisk erfaring uanset semester. Har du derudover lyst til at være med i foreningsarbejde har vi altid brug for ekstra hænder. Her kommer efterårets kursuskalender. Vær opmærksom på at hvert kursus er adgangsgivende for det næste i rækken. De foreløbige kursus datoer er følgende: Basal suturteknik 18/9, 25/9, 2/10, 23/10, 30/10

Avanceret suturteknik 9/10, 6/11

Plastikkirurgi 16/10, 13/11

Tilmelding via www.studenterkirurgi.dk

Med venlig hilsen fra alle os i SAKS

SAKS kurser

22

A C U TA

Vil du være med i Research

Exchange gruppen?Vi holder møde hver måned, hvor vi søger projekter til de udenlandske studerende, opdaterer PR-materiale, tale om udviklingen i gruppen mm. Vi samarbejder tæt med Exchange om at finde boliger, kontaktpersoner ogarrangere socialprogram.

Hvad får DU ud af at være med I gruppen, udover den gode følelse af at yde frivillig indsats?:

Vi er en lille hyggelig gruppe, hvor du kan komme til at gøre en forskel og præge arbejdsgangen og udviklingen. Der er rum til at komme med alle dine gode idéer!

Ved at være aktiv medlem I Research Exchange har du første prioritet, når du selv søger Research Exchange ophold I udlandet!

Mulighed for at danne et internationalt netværk

Mulighed for at skabe gode kontakter med de forskningsvejledere du finder i Århus og snuse til forskningsmiljøet herhjemme

Mulighed for at komme med idéer til hvordan Research Exchange kan bidrage til debatten omkring de for forskningen relevante emner: etik, finansiering og mange flere.

Mød op til vores næste månedsmøde den 25. september kl. 16:15 i Medicinerhusets lounge!

Kontaktoplysninger:

Lokalformand: Gilava Borhani

[email protected]

”Research is creating new knowledge”

- Neil Armstrong (1930-2012)

Research Exchange

23

A C U TA��

�� !��"�� #��$�� $��%�%%%��&��'��(�� )�� *�� +�� ,�*��$�� $��$��$�� !� � �� +�� !��

+��-( .�(��-�� $� � �� ,�� /�� $�� 0.�� !��!��!�� .��(��1��!��$�� 22�� 3� �� $��#4��#��

�$��#4��$��,,� ��$��!��"��$��$��

��$�� $��$��51�6#�� $��$��!��+�� ,,��7�8�� $��$��$�� 9��0+#/��:;� ��

1��$��.��$��$��$��$��$�� $�� $� � ��!��

�� $��!��$�� !��8��

��

� ��

� �� !� ��"��

��

��

Ashipti fest

24

A C U TAKrydr dit studie med 14 måneders udsendelse til Afrika eller Sydamerika!

Af Kirsten Skipper-Mortensen, udsendt med IMCC Uland til Ghana i 2012.

Som medicinstuderende er det virkelig fedt at komme ud i verden og få et stort ansvar, allerede under studiet. Udover et tiltrængt afbræk i det lange studie giver det et anderledes perspektiv på det fremtidige job som læge og livet generelt. Desuden er kompetencerne, man opnår som udsendt med IMCC Uland, uvurderlige såvel personligt som på cv’et.

At medicinstudiet i Danmark er langt, er der ingen tvivl om. At de fleste

studerende på et eller andet tidspunkt kører surt i læsningen er der vist heller ingen tvivl om. Et længerevarende ophold i et uland kan derfor være en kærkommen mulighed for afveksling.

Mange starter på medicinstudiet med en drøm om at redde verden; men denne drøm træder ofte hurtigt i baggrunden og bliver afløst af anatomiens, fysiologiens og biokemiens verden. At flytte til Ghana var lidt som at puste liv i drømmen fra studiestart igen. Pludselig var det hele virkelighed og vi sad midt i Afrika på vores nye arbejdsplads i 35 graders varme. Vi følte os godt forberedte gennem den grundige forberedelsesperiode hjemmefra og havde glædet os helt vildt til endelig at komme afsted. Når jeg skriver “vi” mener jeg min mand og jeg. De fleste udsendte i IMCC Uland er nemlig kærestepar, men det er også muligt at søge som single.

IMCC Uland

25

A C U TADet, der gør vores ophold så godt, er at vi kommer meget tæt på lokalbefolkningen. Vi bor her i så lang tid at vi opnår en unik mulighed for at få nære venner og lære de lokale skikke grundigt at kende. Det giver selvsagt en helt anden oplevelse at være en del af hverdagen i et andet land fremfor blot at være på gennemrejse.

Vores dage hernede er vidt forskellige og netop diversiteten gør arbejdet rigtig spændende. Nogle gange bruger vi hele dagen på kontoret med at svare på emails, skrive rapporter og lave regnskab. Andre dage er vi ude i de små landsbyer og hjælper til med at vaccinere børn, undersøge gravide kvinder og lave generel sundhedsoplysning.

Tiden i Ghana flyver afsted, og når vi kommer hjem til Danmark er det en stor oplevelse rigere og med mange afrikanske venner i bagagen. Vi har begge gennemgået en personlig udvikling, som er svær at få på andre måder.

Praktisk omkring en udsendelse med IMCC Uland:

- Man skriver kontrakt for 3 år: ca. 1 års forberedelse, 14 måneders udsendelse og 1 års overlevering til de nye frivillige. Kun udsendelsen er på fuld tid.

- Alle udgifter er betalt, herunder vaccinationer,visum og flybilletter.

- Der udbetales diæt til at leve for under udsendelse.

- På nuværende tidspunkt har Uland projekter i Ghana, Mali og Bolivia.

- IMCC Uland består udelukkende af frivillige.

IMCC Uland

26

A C U TAHvad vil du være, når du bliver stor

Det er et virkelig godt spørgsmål. Og ét der sjældent, hvis overhovedet, er blevet stillet for skolebørnene i mange af de mindre landsbyer i det nordlige og fattigste Ghana. Her går otte ud af ti børn i skole, og for de 17 skolepiger, IMCC Uland havde med på turen en dag i maj, var det første gang, de skulle få stillet netop dette spørgsmål.

Af Silje Marie Meltvedt, udsendt med IMCC Uland til Ghana fra juli 2011 til september 2012

Vi er lige ankommet Chinchang, en lille landsby i det nordlige Ghana. Da jeg stiger ud af bilen kommer en flok teenagepiger klædt i blå og gule skoleuniformer løbende henimod mig, hvoraf to af dem slår armene ud og giver mig en ordentlig krammer. Det er en overraskende velkomst, der kan mærkes, og så er isen ligesom også brudt. Vi er nu klar til at lære hinanden bedre at kende og til sammen at drage ud på dagens tur i felten.

Turen går til Nabugubelle Cirka 20 kilometer fra Chinchang ligger Nabugubelle og sundhedsklinikken, der er dagens endestation. Her skal pigerne møde In-Charge (I/C) Fadilah, der er 26 år, uddannet ’community health nurse’ og den yngste I/C i distriket. Hun er, ligesom pigerne, født og opvokset i en lille landsby i Sissala East District, derude hvor kragerne vender og vandet hver dag skal pumpes

ved egen muskelkraft.

I dag skal Fadilah berette om, hvordan hun fra en ung alder har arbejdet målrettet mod at uddanne sig som sygeplejerske. Det har krævet, at hun op igennem sin grunduddannelse og ungdoms-uddannelse bevidst har tilvalgt fag, der i sidste ende har ført til, at hun kunne realisere sin drøm. For Fadilah var det hendes egen tante – en garvet sygeplejerske – der agerede forbillede og som gav hende inspirationen til at gå efter det, hun ville. Men mest af alt har hun sig selv at takke.

I landsbyen Tarsaw lyder statistikken, at syv ud af ti børn går i skole. Det er her Fadilah er opvokset, og hendes udgangspunkt ligner på mange måder dét, som pigerne har. I dag er det så Fadilah selv, der kan være og, med stor sandsynlighed, er forbilledet. Det er i hvert fald delvist tanken bag- og formålet med dagens møde mellem hende og de 17 unge piger.

Gejsten og lysten til at høre Fadilah fortælle, lader til at have ankommet sammmen med de unge elever. Ikke mere end to minutter efter ankomst i Nabugubelle har pigerne båret et par bænke hen i skyggen af et mangotræ og sat sig på rad og række. Hver og én med hænderne foldet i skødet.

Når Nord, Syd og Vest samarbejder i Øst Planlægningen af dagens arrangement i Sissala East District er sket i et samarbejde mellem I/C

IMCC Uland

27

A C U TAFadilah, IMCC Uland og sidst men ikke mindst amerikanske Peace Corps Volunteer Rachel. Tanken bag det hele er at give pigerne en inspirerende dag, hvor de får lov til at snuse til, hvad arbejdet på en sundhedsklinik indebærer. Og så kan de stille spørgsmål ligeså tosset de vil.

For eksempel er pigerne nysgerrige efter at vide, om Fadilah nogensinde har taget imod en nyfødt og svaret lyder smilende: ”Oh yes, plenty times”. Befolkningen i Sissala East District er estimeret til cirka 55.000 og distriktet har i alt fem jordemødre til rådighed. Der er én læge ansat på hospitalet, der ligger i distriktets hovedstad Tumu, næsten 30 kilometer fra sundhedsklinikken i Nabugubelle. Turen til hospitalet er lang i 30-40 graders varme og på gåben for en kvinde i en ”lettere” presset tilstand. Derfor er det nødvendigt for sundhedsklinikkernes sygeplejersker at have færdigheder, der rækker ud over det, de har fået med fra skolebænken. Og derfor kan Fadilah også håndtere fødsler.

Peace Corps Volunteer Rachel står bag ideen til dagens arrangement. Hun bor til dagligt i samme landsby som pigerne, og ideen kom til hende, idet hun fik nys om, at pigerne aldrig før er blevet spurgt om, hvad de har af tanker og drømme om fremtiden. Rachel kontaktede IMCC Uland med ønsket om at finde en mulig mentor for pigerne og tanken faldt på Fadilah, som ved mange anledninger har været en tæt samarbejdspartner med organisationen.

Forskellen på en læge og en sygeplejerske Eftersigende er professionen sygeplejerske, sammen med lærerfaget, det mest populære uddannelsesvalg blandt unge kvinder i denne del af landet. Sådan forlyder det i hvert fald fra IMCC Ulands kolleger på sundhedsadministrationen i Tumu. Sygeplejerske er også den profession, der overvejende bliver nævnt af de 17 skolepiger, når Fadilah stiller hver enkelt spørgsmålet: ”Hvad vil du være, når du bliver stor”. Derudover er der et par af pigerne, der drømmer om at blive advokat, to nævner journalist som drømmejob og slutteligt er der en del, der ønsker at blive lærer. En af pigerne udtrykker, at hun ønsker at blive sygeplejerske, men at hun egentlig gerne vil vide, hvad forskellen på en læge og en sygeplejerske er. Fadilah forklarer, men inden hun gør det, spørger hun pigerne, hvad de tror forskellen er, og svaret lyder; lægen er en mand og sygeplejersken en kvinde.

Finger på pulsen og kig på termometret Det er første gang pigerne er udenfor landsbyen, med undtagelse af de ture, de har til Tumu, når der hver sjette dag er marked. Så går turen på æselkærre til markedspladsen og hjem igen. Kun få af dem har været på hospitalet i Tumu og besøgt den mandlige læge Dr. Zach. Og for første gang nogensinde får pigerne sig en rundtur på en sundhedsklinik og et indblik i, hvad et arbejde som sygeplejerske indebærer. Det vækker stor begejstring. De får også lov til at se det termometer, klinikken bruger til at tage temperaturen på patienterne.

IMCC Uland

28

A C U TA

”Hvordan måler man temperaturen på folk?”, lyder det fra gruppen, og pigerne ser for første gang et termometer.

Lysten til mere Det er tydeligt at se og høre, at pigerne har lysten til at lære. Da der først bliver lukket op for posen vælter spørgsmålene ud. I skolen er der ingen form for studievejledning, og det kan være svært for de unge piger at få kendskab til, hvilke fremtidsmuligheder, der reelt set er for dem udenfor landsbyen. Det har Fadilah i dag kastet lys over.

I et land som Ghana er man efterhånden ved at nå et niveau for basal uddannelse, hvor det er flertallet, der går i skole. Sådan lyder statistikken i hvert fald. Spørgsmålet er bare, hvad kvaliteten er af denne uddannelse, især i Ghanas fattige landområder. Når pigerne aldrig før er blevet spurgt ind til, hvilke tanker de har om fremtiden kan det tyde på, at udsynet i landsbyen ikke rækker meget længere end Chinchang. Det samme må i vid udstrækning kunne siges om de input, de får i klasseværelset. Måske er netop det at sikre kvaliteten på uddannelsesområdet - såvel som på sundhedsområdet - ét af de næste store udviklingsspørgsmål, der skal på tegnebrættet?

Kilde: Rapport ”District wide data on children missing out of school”, studie foretaget af NGOen ASUDEV (Action for Sustainable Development) i 2011, Sissala East District, Ghana.

www.imcculand.dk

IMCC Uland

29

A C U TA IMCC infoaften

30

A C U TA

AU SVM

STUDIEVEJLEDNINGEN

Vi er 4 uddannede vejledere, og I er altid meget velkomne til at kigge forbi i vores træffetid – eller bestille en tid ved at sende os en mail på [email protected] ! Vi vejleder bl.a. inden for følgende områder:

Studietvivl Eksamen Studieteknik/planlægning Dispensationer Orlov/barsel Studieskift/overflytning SU Og meget andet…

Hvis vi ikke kan hjælpe, kan vi henvise til nogen, der er bedre kvalificeret. Vi er selvfølgeligt underlagt tavshedspligt! Vores træffetider er:

Mandage kl. 13.15 - 17.00 (Kathrine) Tirsdage kl. 14.15 - 18.00 (Andreas) Onsdage kl. 16.15 - 20.00 (Sansu) Torsdage kl. 16.15 - 20.00 (Nis)

Der kan forekomme ændringer med kort varsel; se vores træffetider på studieportalen: http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/studievejledningen-faculty-of-health/traeffetiderkontakt/

Kathrine Weile, Nis Brix, Sansuthan Paramanathan & Andreas Ernst

Studievejledningen ved Medicin

Studievejledingen

31

A C U TA

Kære medstuderende

Mit navn er Sansuthan, men bliver til daglig kaldt Sansu. Jeg er pr. 1 Juni 2012 blevet ansat som ny studievejleder ved

medicin. Jeg er 24 år, har færdiggjort 8. semester, og er i øjeblikket i gang med et forskningsår. Efter en måndes grun-

dig oplæring ser jeg frem til at få min egen ugentlige træffetid fra og med august. Her skal du være mere end velkom-

men hvad enten det drejer sig om konrete spørgsmål til studiet eller du blot trænger til at have en at snakke med.

Studievejledingen

32

A C U TA Kalender

AU SVM

FAGLIG DAG

Studievejledningen Ved Medicin afholder faglig dag med forskel-lige oplæg under emner som ”Hvad i alverden er DE 7 LÆGEROLLER?”, "Skal man have en ph.d. for at blive speciallæge?", "Hvordan balancerer man et godt liv, sammen med høje faglige ambitioner?", "HVORDAN LAVER JEG ET CV - OG HVORDAN GØR JEG MIT CV RELEVANT FOR MIN POSTGRADUATE UDDANNELSE?", "Hvordan er det nu lige man bliver speciallæge efter endt studium?", "Hvordan håndterer jeg stress/eksamen/alt under studiet?" og "Hvad skal jeg have med i "rygsækken" før jeg starter i KBU?". Lyder det som nogle af de spørgsmål du har stillet dig selv, din læsemakker eller ud i luften? Så kom

til Faglig Dag med studievejledningen! Arrangementet løber af stablen_

FREDAG D. 5. OKTOBER Kl. 12.30-17.00

I Sø Auditorierne

…PRÆGRADUAT VEJLEDNING TIL POSTGRADUAT UDDANNELSE… …EKSAMENSANGST OG LÆSNINGSPRES…

33

A C U TA Forsøgsperson

Raske forsøgspersoner søges (der skal belyse samspillet mellem gener, følelser og akutte smerter)

Du kan deltage i dette forsøg, hvis du:

¥ Er mellem 18 og 39 år gammel. ¥ Er født i Danmark, Norge eller Sverige, og dine forældre også er født i et

af disse lande. ¥ Ikke tager medicin regelmæssigt. ¥ Ikke har en kronisk sygdom eller lider af kroniske smerter.

Forsøget finder sted på Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade. Sådan foregår forsøget: Forsøget omfatter to besøg: Ved første besøg skal du udfylde seks psykologiske spørgeskemaer og efterfølgende møde op hos smerteklinikken på Aarhus Sygehus, Nørrebrogade for at afgive en spytprøve, som bruges til en genetisk analyse. Der gives en flaske vin som anerkendelse. Ud fra dit spyt analyserer vi din DNA. Hvis du har den polymorfisme, som vi er interesseret i at undersøge, vil vi kontakte dig, for at du kan deltage i undersøgelse 2 . Ved andet besøg skal du kigge på en række billeder og beskrive, om de er behagelige eller ubehagelige at se på. Dette gøres igen, efter at du har fået sprøjtet en lille mængde saltvand ind i kinden, som giver en kortvarig (5-6 minutter) smerte i din tyggemuskel. I løbet af disse 5 minutter skal du på en skala fra 0-10angive, hvor ondt det gør. Dette gentages fire gange. Besøg 2 varer ca. 1 timer, og du får 500 kr. i ulempegodtgørelse. Beløbet er skattepligtigt. Bemærk venligst, at ikke alle forsøgspersoner vil skulle deltage i begge besøg. Det er desuden ikke alle, som henvender sig, der vil være egnede til at deltage, men du vil under alle omstændigheder høre fra os. Godkendt af etisk komité med journalnummer: 20110165 Hvis du har lyst til at vide mere om forsøget, kan du læse informationsmaterialet, der er vedhæftet som PDF. Send os en mail hvis du er interesseret: Emilia Horjales, lic.med., ph.d.-studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygning 1A, 8000 Århus C Tlf.: 78463287 e-mail: [email protected]

34

A C U TA StudMed.dk!

"#$%&'%(%)!

"*+,'-!%$!',!./0'1*))'-2!3-$4#'!354'-!'..'-!)$,,'!%$!3*-'!46%#!#/,)'!%74!*#!+7%'2!61!1*,!8*-!#7%!#7.!*#!

#*4'!9:;<0!"=>?)$-0$0!@A!B(!0'1'0#'-C!"#$%1'%(%)!'-!'#!$*D8/,474#!6,.7,'!D6-$1!D$.%!*D!1'%7E7,0#$%'-',%'!64!F,4-'!./4'-(!G'-!)*,!%$!0@5-4'!/.%-'!0#$%'-',%'!#7.!-A%0!61!*.#!1'..'1!8711'.!64!H6-%2!./0'!*,1'.%'.0'-!*D!0#$%7'354'-!64!01*-#@86,'!*@@0!0)-'+'#!*D!*,%-'!0#$%'-',%'2!./0'!*.#!61!B?A-0!

-'4.',!64!1'4'#!1'-'(!>7!'-!7!D6-+'H',!-74#74#!1*,4'!3-$4'-'2!1',!+7!+7.!640A!-74#74#!4'-,'!7,).$%'-'!%74!7!0*1#*.',I!J4!0'.+61!+7!4'-,'!+7.!./-'!%74!*#!)',%'2!8*-!%$!640A!1$.748'%!D6-!*#!+/-'!*,6,F1(!

"A!).7)!7,%!@A!KKK("#$%&'%(%)!64!0@5-42!0+*-!64!./0!61!*.#!%'-!7,#'-'00'-'-!1'%7E7,0#$%'-',%'(!&'%!6+'-!LM(MMM!7,%./4!'-!%'-!07))'-#!640A!,64'#!D6-!%74!

35

A C U TA Transportudgifter!"#$"%&

!"#$%#"#&'(&#)$*#'+#,-%./&$#'+#,"(*$#0*#',1#23-%#)'(&$#.+0*$%$(*$#*$%#4556#7'(#,8#9**'(($:.$.7-%+#-&#*$%,-%#2'%#.+-%$#0*&",+$%#,-%;0(*$+#)$*#'+#+'&$#"#7:"("7<#=$+#&>:*$%#.?$@"$:+#0*$(:'(*.7$#,0:*+"*..+0*$%$(*$1#)$(#-&.8#'(*%$#.+0*$%$(*$#*$%#',#*$(#$($#$::$%#'(*$(#&%0(*#"77$#:>(&$%$#$%#A9B;$%$++"&$*$<

!"#$%%&'()&%()*+,(#-.(#/'%01(/2()*3(4*2%/'*&5#=$+#$%#*$(#$($.+$#)8*$1#23-%?8#3"#7'(#7-%+:>&&$1#23-%#)'(&$#*$%#$%#;$%/%+$#',#*$(#(C$#)8*$#'+#',%$&($#+%'(.?-%+0*&",+$%#?8#D#-&#23":7$#:/.("(&.)0:"&2$*$%1#*$%#7'(#,"(*$.<

A7%"3#$(#)'":#"(*$2-:*$(*$E

B!!!!!!!!!!F3":7$+#.$)$.+$%#*0#2'%#3>%$+#?8G.7':#?8

B!!!!!!!!!!F3-%#*0#.7':#"#7:"("7#H-&#&$%($#23-%#)$&$+I

B!!!!!!!!!!F3-%#)$&$+#*0#2'%#;$+':+G.7':#;$+':$#,-%#+%'(.?-%+

B!!!!!!!!!!J#-&#23":7$#-3$%3$K$:.$%#*0#2'%#&K-%+#*"&#-)7%"(&#*"($#+%'(.?-%+0*&",+$%

H2'%#*0#;C++$+#7:"("7.+$*#?&'<#+%'(.?-%+0*&",+$%($1#2'%#*0#,-%./&+#'+#&/%$#*$+1#2'%#*0#,0(*$+#':+$%('+"3$#:/.("(&.)$+-*$%#-.3<I

=$+#$%#L6M6N#3"&+"&+#,-%#-.#'+#2/%$#*"..$#2".+-%"$%<#6&%(&'()&3(&3&2%&(".)&7(48/'9.(8*(:$3(#*3)&(;)($#7(48/'("$3+&()&'(&'(<&'='%(/+(48/')$3>#!"#.7':#;%0&$#-?:C.("(&$%#H.-)#.$:3,/:&$:"&#;$2'(*:$.#'(-(C)+I#+":#'+#,-%+.>++$#$(#'::$%$*$#?8;$&C(*+#7-(.+%07+"3#*"':-&#)$*#)0:"&$#'7+/%$%#-&#;$.:0+("(&.+'&$%$#D#'*)"(".+%'+"-($(#?8#F$':+21#?%-*$7'($(1#"(.+"+0+:$*$%$(#,-%#5:"(".7#4(.+"+0+1#A9B.+C%$:.$(#-&#A+C%$:.$(#,-%#!"*$%$&8$(*$#9**'(($:.$%#-&#9**'(($:.$..+/++$<

!"#28;$%#'+#2/%$#,%'#'::$1#*$%#"77$#7'(#,8#9**'(($:.$.7-%+O

A7%"3#+":#P"77$#,%'#QR%-K$7+E#S"&2$*#"#N%'(.?-%+0*&",+$%Q#?8#%"77$+20T2-+)'":<@-)

L$*#3$(:"&#2":.$(

QR%-K$7+E#S"&2$*#"#N%'(.?-%+0*&",+$%Q#

?&)*@*3&''.)&%

36

A C U TA SpecialdonorTekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Foto: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen Specialdonorer søges Der bliver nu sparet så meget på blodet, at det er nødvendigt med specialtapninger af donorer, og det er en positiv udvikling mener lægerne. Lad os slå det fast med det samme, der er blod nok i Danmark, og ingen patienter kommer til at mangle blod. Men det er også sandt, at der i disse år sker et fald i blodforbruget, hvilket får antallet af almindelige tapninger til at falde. Derfor forventer blodbankerne de kommende fire til fem år at komme til at mangle specielle blodprodukter i form af plasma og blodplader. Det skyldes, at blodforbruget i Danmark har været styret af forbruget af de røde blodlegemer. Men nu bliver der sparet på de røde blodlegemer, og derfor kommer der også mindre plasma og blodplader til blodbanken. Det er et problem, for forbruget af plasma og blodplader vil næsten være det samme, som det altid har været – måske med en lille tendens til et stigende forbrug. Derfor er flere blodbanker gået i gang med en charmeoffensiv for at finde donorer, der vil medvirke til de specielle aferesetapninger.

Modvirker spild For at sikre sig de fornødne portioner plasma og blodplader kunne blodbankerne fortsætte med at tappe store mængder fuldblod. Det vil betyde, at der kommer for mange røde blodlegemer i banken, og da disse kun kan holde sig i 35 dage, vil mange ryge skraldespanden. Alternativt kan blodet sælges til udlandet, men det er ikke en løsning, da blod ikke må være en handelsvare. Derfor er der på sigt ingen vej uden om at tappe specifikt efter plasma og blodplade

37

A C U TA SpecialdonorStore fordele i blodbanken Mange blodbanker ser det dog som en fordel, at der nu skal tappes efter specifikke blodprodukter: - Vi kan få aktiveret nogle af de donorer, der sædvanligvis ikke bliver tappet så meget, siger Rune Larsen, der er overlæge i blodbanken ved Hillerød Hospital, og uddyber: - For eksempel bliver bloddonorer med blodtypen AB ikke tappet så meget i dag, da deres røde blodlegemer kun kan bruges til AB-patienter, men deres plasma kan derimod bruges som ”universalplasma” til alle patienter, så netop disse donorer vil være perfekte aferesedonorer. Dertil kommer, at man kan tappe en større mængde, da man kun udtager en bestemt del af blodet. En enkelt tapning udelukkende for blodplader vil således typisk give det samme antal blodplader, som ved seks til ti tapninger af fuldblod, mens en enkelt plasmatapning giver lidt mere end den mængde plasma, man kan få fra to almindelige tapninger. - Det gør vores planlægning meget lettere, da vi ved et stort forbrug af blodplader og plasma hurtigt kan få fyldt lageret igen ved tapning af relativt få donorer, forklarer Rune Larsen. God stol For donorerne er der ikke de store fordele ved at være aferesedonor, men Rune Larsen kan dog berette om to ting: - Ofte bliver donorerne tappet i en stol, som mange donorer synes er behagelig og afslappende at sidde i, og da tapningen tager længere tid, er der også længere tid til at slappe af i, forklarer overlægen med et smil og fortsætter: - For de donorer, der er rigtigt vilde med at være i blodbanken, kan vi endda tilbyde, at de i visse perioder kan komme oftere end normalt, siger Rune Larsen.

38

A C U TA SpecialdonorKan blive tappet oftere Som aferesedonor behøver man ikke vente tre måneder på at blive tappet næste gang. Det skyldes for det første, at man ikke risikerer at få blodmangel, fordi man ikke tapper de røde blodlegemer, og for det andet at blodpladerne og plasma-proteinerne hurtigt gendannes efter en tapning: - Blodplader er gendannet efter nogle dage, mens det tager lidt længere tid at gendanne proteinerne i plasma, forklarer Rune Larsen og uddyber, at der derfor normalt skal gå mindst to uger mellem aferesetapningerne. En hurtig hovedregning viser, at det vil give omkring 26 tapninger om året, hvis donorerne kom i blodbanken hver anden uge, men så mange tapninger vil slet ikke komme på tale: - Nej, vi ønsker ikke at ”overtappe” donorerne, så i mange tilfælde vil vi tappe med samme hyppighed som ved almindelige tapninger. På den anden side giver vi mulighed for, at man, hvis der er behov for flere blodkomponenter, kan blive tappet op til 10 gange om året udover måske to normale tapninger, siger Rune Larsen og understreger, at det naturligvis er helt op til den enkelte donor, om man vil lade sig tappe så ofte, og at man altid kan sige nej. Ikke alle kan specialtappes For at indgå i korpset af aferesedonorer skal man som donor være erfaren: - Man skal have været normal donor i mindst et år, slår Rune Larsen fast og forklarer, at det hænger sammen med, at personalet i blodbanken skal kende den enkelte donor. På den måde ved blodbanken, hvordan donoren reagerer ved tapning: - For en helt ny donor kan det nemlig godt være lidt skræmmende at blive tilsluttet en maskine, hvis man aldrig har prøvet at blive tappet før, siger Rune Larsen. Men det er ikke kun donors psyke, der afgør, om man kan blive aferesedonor: - Man skal også have gode vener, da tapningen tager længere tid, og det er vigtigt at blodet løber godt under hele tapningen, forklarer Rune Larsen. Blod ud og ind Aferesetapningen foregår ved, at man får stukket en nål i armen på normal vis. Forbindelsen fra nålen går ikke til en pose men til en maskine, der behandler blodet. Blodet bliver centrifugeret, hvorefter maskinen kan tage den specifikke komponent, som blodbanken har behov for. Alt det resterende bliver herefter sendt tilbage til donoren via den samme vene, som blodet kom ud af. En plasma-tapning tager typisk 40-45 minutter, mens en blodpladetapning nemt kommer op på halvanden time eller mere, når man regner til- og frakoblingen til maskinen med. FAKTA. Donorer, der gerne vil være aferesedonorer skal snakke med personalet i deres egen blodbank. Det er nemlig ikke alle blodbanker, der kan tilbyde de specielle tapninger.

39

A C U TA Motion med medicinereHar du lyst til at spille

FLOORBALL - til studentervenlige priser?

Hvad er floorball? Floorball er det spil du kender fra skolen. Her kaldte du det sikkert hockey. Men har du haft det sjovt med den hvide bold med de 26 huller, ja så er det floorball du har spillet. Floorball spilles på en håndboldbane (40x20m) med 5 markspillere og en målmand på banen ad gangen for et hold. Spilletiden i kamp er 3x20 min.

Århus Kangaroos Århus Kangaroos er en lille floorballklub hovedsagligt bestående af studerende. Vi spiller floorball en gang om ugen for hyggen og motionens skyld. Vi deltager ikke i turneringen, men spiller af og til weekendstævner og træningskampe imod de mere etablerede hold.

Træning og udstyr Vi træner og spiller kamp hver onsdag aften fra 21 – 23 i stor hal (håndboldbane). Det foregår på Tovshøjskolen, Janesvej 2, 8220 Brabrand. Det eneste det kræver fra dig er at du har et par indendørs sko og almindeligt sportstøj.

Interesseret? Vi har gratis prøvetræning til alle interesserede, derefter koster medlemskab 150 kr. pr semester. Stave kan lånes gratis til de første træninger. Der kræves ikke noget forhåndskendskab, alle er meget velkomne, nybegyndere såvel som øvede. Kontakt: Email: [email protected] Tlf. 24613642 (Morten Callesen) Tlf. 22845997 (Otto Bengtson) Tlf. 28496084 (Simon Kristensen)

40

A C U TA UMBI Generalforsamling

indkalder til

GeneralforsamlingTorsdag d. 13.09.12Kl. 18 i Varmestuen

Dagsorden:Valg af dirigent

Valg af stemmetællereValg af stemmetællereFormandens beretningRegnskabsaflæggelse

Behandling af indkomne forslagValg af bestyrelsen

Valg af to kritiske revisorerEventuelt

Forslag til dagsorden samtForslag til dagsorden samtvedtægtsændering skal være

Umbilicus i hænde senestd. 30.08.12

UMBILICUS

41

A C U TA Sommerbar

Udendørs DJ

Varme-standere

Parasoller

Dørene er åbne frakl. 15-02

LIVEMUSIKFadølParty Partiet

Le Trio Shawarma

Entré15-18: Gratis18-19: 20 kr. 19-20: 30 kr. 20-02: 40 kr.

dit Umbi

Festen er for Umbilicus’ medlemmerså husk umbisticker 12/13 (30 kr.)

eller køb i døren på dagen.

42

A C U TA Idé til FADL

!"#$"%%"&'"()*+,"&((-(.",&/+&()*&"0(!+#)(12$(3456(%"#("'(78.7&#&2'9(7%(+1(3456(78&"11"#"("1()*+11"*/&)/):(!+#);(2#<(,$"0(&"+$2)"&"1(8=(>(/9"&?(79(#"'(0+&(12$(9$@#"(.7&(ABC()1/#"&"'#"?()7%(.2*(%+'9"(8"'9"(12$,+9"(.&+(D*+1:((

E+&(#/("'(97#(2#<?($29")7%(!+#)?(02$(02(9"&'"(FG@$8"(%"#?(+1(.H&"(#2'(2#<(/#(2($20"1?(79(#/(*+'(0@&"(%"#(12$(+1(8&@9"(3456:(

!"#(I"'$29(E2$)"'(

J7'+)(3&+'K*(L$")"'?(&"8&@)"'1+'1(2(3456:(

43

A C U TA Medicinerladen!"#$%&%'()*"+,"%-,.$/)0)*$%1-/$*,

!"#$%&%''$2$'#$%$#,$%, ), "31/,4-*4,5,6-1$*/$%71-/$*$,+4, 18%$794$%*$',71-/$,:$*/$', 1)4$,'&,;3%#)4#,'+2,71-/$*$,"-1/$%,"%-,#%8$%*$,),$*,$"#$%&%''#+%2<,

=$%"+%,!"#$"#%"&'()*+$"(&%,%-./&0%12),)*/$*,/$#,$%,"+%,'$*#>,(,?$@#$27$%2&*$/',#)173/,#)1,AB=C(2$/1$22$%,$%,DE,F,%-7-#,@&,G)%3%4)'6,G)##$17+4<,(,A+%'94'+%/*)*4,#)1,HI<,+6#+7$%>,HI,F,%-7-#,@&,)*'#%32$*#$%,#)1,AB=C(2$/1$22$%,J, )'8%,$%,/$%,2$4$#,-#,'@-%$,@&,'#$#+'6+@$%<,K),"9%$%,*3,+4'&,@&,+@"+%/%)*4,.-'#$%,L1-'')0,MM<,,34-.%2&0!"02)25%(,HI,F,%-7-#,@&,*8'#$*,-11$,794$%,#)1,2$/1$22$%,-",AB=C<,(, L$%#)")0$%$/$J, -66%$/)#$%$/$J, !N(4+/6$*/#$, 61)*)6#%8'6+, #)1, 6%<, ODI, 5, *3, +4'&, 2$/,;816-@@$<,,P4,1)/#,+:$%:$Q$1'$%>,=$#, $%, $*, '#+%, 3/"+%/%)*4, "+%, +', -11$J, -#, "1$%$, '#3/)$+%/*)*4$%, 69%$%, @-%-11$1#<, K), 2&,;Q81@$',-/,2$/,+:$%71)66$#,+:$%,Q$%$',7$;+:,"+%,794$%<,P"#$,6+2@1)0$%$',/)'@+')#)+*$%*$,-",*R$,3/4-:$%J,"+%')*6$1'$%,-",/)''$,+4,@13/'$1)4$,@$*'328*/%)*4$%<,K),"+%'94$%,-#,;-:$,/$, %$##$, 794$%, @&, ;R1/$*, #)1, #)/$*J,2$*, 7$61-4$%, $*6$1#$, 6)6'$%$<, C-/, +', #-4$, /$#, ;$1$,2$/,;329%,+4,'+2,$#,#$4*,@&,$#,2$/)0)*'#3/)$,),%):$*/$,@+')#):,3/:)61)*4<,,

S)4#)4,4+/#,$"#$%&%''$2$'#$%,

A%-,

T+;*,+4,M7$*,),.$/)0)*$%1-/$*,

,

44

A C U TA Psykiatrisymposium

Psykiatrisymposium19. september 09:15-20:00

Psykiatrisk Selskab for Medicinstuderende er glade for at kunne invitere nye som gamle medlemmer til en spændende række af

præsentationer:

Arrangementet foregår påHelnan Marselis Hotel

Strandvejen 258000 Århus C

Der er begrænset deltagerantal. Fordeling sker efter “først til mølle” - dog har studerende på højere semestre fortrinsret. Medicinstuderende der endnu ikke er medlem af foreningen, og som ønsker at deltage, kan indmelde sig på samme mailadresse. Medlemsskabet er gratis.Psykiatrisk Selskab for Medicinstuderende forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet.

Gratis tilmedling pr. mail på [email protected] senest d. 9. september.Ved tilmelding skal navn, semester og årskortnr. oplyses.

Dagen vil byde på mange spændende foredrag og rig mulighed for at møde studerende på

tværs af semestrene. Arrangementet inkluderer frokostbuffet og festmiddag om aftenen.

Arrangementet er venligst sponsoreret af Servier.

Neuropsykolog Louise MeldgaardNeuropsykiatri

Psykiater Maja Reinau LarsenPersonlighedsforstyrrelser

Læge Nikolaj KraglundUng læge i psykiatrien

Psykiater Raben RosenbergEvolutionær psykiatri

Psykiater Birgitte NoriPsykodynamisk psykoterapi

45

A C U TA Histologikompendium

Studerende fra KU bag nyt histologikompendium I juli udkommer Histologi kompendium, som er et supplement til Genesers histologi. De tre forfattere bag kompendiet, Kirstine Kim Schmidt Karnov, Malin Nylander og Anders Rehfeld, er alle studerende på medicin på KU, og de fortæller her lidt om, hvorfor de har skrevet kompendiet og hvordan det er bygget op. ”Helt overordnet har vi ønsket at viderebringe vores egen begejstring for faget til andre studerende. Vi har alle undervist i histologi på medicinstudiet på KU og selv haft brug for at få overblik over det store pensum. Tanken med kompendiet er, at det både kan bruges parallelt med undervisningen, når man skal læse op til eksamen og senere hen til genopfriskning i forbindelse med de kliniske fag.” ”Kompendiet er tænkt som et supplement til Genesers histologi. Derfor følger kompendiet samme kapitelstruktur, og undervejs henviser vi til figurer i bogen. Desuden har vi udformet en spotvejledning til almen– og specielhistologi. Anatomispot indgår oftest som en central del i histologiundervisningen, og her kan kompendiet hjælpe den studerende med at genkende de enkelte histologiske præparater.” ”Vi er meget spændte på, hvordan vores medstuderende tager imod kompendiet, nu hvor det endelig er færdigt. Vi håber selvfølgelig, at det vil blive brugt flittigt, og vi tager meget gerne imod kommentarer og forslag til forbedringer.” Det er forlaget Munksgaard, der udgiver Histologi kompendium, som er på 304 sider. For mere information, kontakt Anders Rehfeld, [email protected] eller Nina Jagd Andersen, [email protected]. !

46

A C U TA FADL Mentorordning

!

!

!

!

mentor

Vil du være mentor?

Gennem s mentorordning kan du hjælpe en yngre studerende og samtidig få et flot diplom til dit CV.

Skriv til [email protected], så finder vi en mentee som passer til dig!

Vi søger også mentorer som taler norsk og svensk!

47

A C U TA FADL Mentorordning

48

A C U TA Nye bøger

FADL’S FORLAG

KKIRURGI

REDIGERET AF

Arne Borgwardt / Michael Borre

Jens Jørgen Elberg / Vibeke Hjortdal

Leif Panduro Jensen / Keld Lauritsen

Jens-Christian Sørensen

FADL’S FORLAG

MMEDICIN

LÆRERBOG

REDIGERET AF

Bo Baslund / Ulla Feldt-Rasmussen

Jens Kastberg / Per Soelberg Sørensen

KØB DEN I DIN NÆRMESTE BOGHANDEL

www.fadl.dk/forlag

— TO STORE GRUNDBØGER LANDER SNART NÆR DIG ...

TIL DIN EFTERÅRS-KOLLEKTION

49

A C U TA Alment supplement

MEDIBOXGRATIS ABONNEMENT

Til dig som starter på almenmedicin.

For at give dig mulighed for at afprøve MediBOX giver vi et semesters gratis abonnement til alle studerende der starter på Almen medicin.

MediBOX er et klinisk internetbaseret opslagsværk for praktiserende læger lavet af praktiserende læger og udviklet uden sponsorater fra medicinalindustrien. MediBOX har 1700 aktive brugere.

MediBOX indeholder mere end 3800 vejledninger, der er rettet dels mod lægen, patienter, personale og den samlede klinik. MediBOX arbejder med et kortfattet ”kogebogs” princip, så du kan gøre hurtige opslag og komme velforberedt ind til den næste konsultation. MediBOX indeholder en stor billedsamling, anatomiske billeder, videoer og interaktive funktioner. DSAM´s vejledninger og plastark kan let hentes frem.

MediBOX bruges som opslagsværk inden du f.eks. skal se din første børneundersøgelse eller graviditetskontrol. Der er beskrivelser af hver enkelt undersøgelse og du vil således være velforberedt på en simpel måde.

MediBOX er en hjælp når du sidder med et konkret problem, enten sammen med en patient eller når du forbereder dig.

I MediBOX kan du gemme dine egne vejledninger i din private mappe. Det er en let måde at gemme sine egne noter, da man altid kan komme ind på MediBOX bare der er netadgang.

Hvis du ønsker at prøve Medibox i et semester gratis skal du kontakte Månedsskrift for Almen Praksis (MAP) på adressen [email protected] og give følgende oplysninger:

Navn Adresse Hvilket universitet og hold du er på Hvilket brugernavn du ønsker Din email adresse

Ønsker du at fortsætte abonnementet koster det 650 kr/år for studerende og ikke speciallæger.Som abonnent får du

Et års adgang til at bruge MediBOX Egne private mapper Mulighed for at lave virtuel studiegruppe (læs mere under gruppedannelse og kontakt

MAP) Backup af dine filer uden begrænsninger (Dog ikke egnet til feriefotos!)

Venlig hilsen.

Thomas GreibeMediBOX [email protected]

50

A C U TA Vikariat på lungemedicinskVIKARIAT PÅ LUNGEMEDICINSK AFDELING, AALBORG SYGEHUS

Til besættelse snarest

Tag et halvt års vikariat på en dynamisk afdeling – 7 speciallæger og 11 uddannelsessøgende læger søger ny kollega snarest mulig. Vi mangler dig på holdet frem til 31/3-’13, men kortere ansættelsesperiode er også en mulighed. Du vil kunne møde både akut og kronisk syge i arbejdet hos os, og der er rig mulighed for at blive god til praktiske kliniske håndgreb under dit ophold i afdelingen, som for eksempel a-punkturer og pleuracenteser. Du vil indgå i vagtarbejdet under ansættelsen. Lungemedicinsk Afdeling vægter uddannelse højt, også i uklassificerede stillinger. Du vil indgå i afdelingens læringsmiljø på lige fod med vores yngre uddannelsessøgende læger, og du vil have en mentor blandt lægerne i afdelingen under hele dit ophold. Mail ansøgning til Ledende Overlæge Lene Birket-Smidt: [email protected]

51

A C U TA Vikariat på endokrinologiskVikar for reservelæge på Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Sygehus pr 1.10.2012 eller efter aftale og 3-6 måneder frem. Endokrinologisk Afdeling modtager ud over patienter i afdelingens speciale - et bredt udsnit af intern medicinske tilstande. Ansøgning bedes sendt til Ledende overlæge Hans-Henrik [email protected] Ved behov for yderligere oplysninger kan jeg kontaktes på telefon 99 326125 !

52

A C U TA Studiejob

��

��

�� !��"��#

$��%�� &��"�&�"�'��(��) $��*��+�,-.��.-./0�� 1��" ��2��1��3�� &��

-��+��+��+��

4��"��+��526��!��-��%��+��+��!��

��• �� 7��• 8��• 9��• $��%��• 0��2��2��• ��• ��+��+��+��"��+��"��

��4��!��-��!��7��

��,��2��!��:;��<�� 2��=>��=��-��%�� ,��!��$��2.��<�� #�?@��A@�A��.%��BBB�� =��=�

�� ,"��%��6+��$!��$�1��#��?��?�BBB�� C��

�

53

A C U TA StudiejobANNONCE

August 2012 Til afløsning i Medicinsk Speciallægeklinik dage/eftermiddage søger vi 1-2 studerende. Du/I vil indgå i samarbejdet med vores øvrige medicinske studerende. Tiltrædelse snarest muligt Klinikken har de sidste 10 år haft medicinske studerende tilknyttet. Arbejdet består af bookning af aftaler, varetagelse af den primære kontakt til patienterne, mulig deltagelse i vaccinationer m.v. Vores kerneområder er allergi- og lungemedicin, rejsemedicin, infektionssygdomme samt intern medicin generelt Da funktionen indebærer direkte kontakt med patienter/klienter forventes et fagligt godt fundament, hvorfor studerende efter 7. semester foretrækkes. Henvendelse om jobbet på klinikkens telefon eller på nedenstående mailadresse. Samt i øvrigt til vores hjemmeside www.mslk.dk Torben Seefeldt Elisabteh B Marthinsen Speciallæge Sygeplejerske

Medicinsk Speciallægeklinik Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Århus N

Tlf: 86 75 29 09 E-mail: [email protected]

54

A C U TA IMCC Førstehjælp for folkeskoler

Er din nysgerrighed pirret?Læs mere om FFF senere i bladet...

Førstehjælp For Folkeskoler kommer snart til Århus!

55

A C U TA IMCC Førstehjælp for folkeskoler

Så læs mere her.!

Førstehjælp for folkeskoler er en nyopstartet organistation under IMCC som formidler førstehjælps-undervisning for folkeskoleelever.Vi er i opstartsfasen, men regner med at kunne sende de første undervisere ud i starten af 2013. For at ruste dig til dig til at undervise, vil der blive arrangeret undervis-ningsweekender løbende.Synes du konceptet lyder interessant og kunne du tænke dig at vide mere, så gå ind på vores facebookside og ”synes godt om” os.

hhttp://www.facebook.com/ForstehjaelpForFolkeskolerAarhus

Venlig HilsenFFF

56

A C U TA SOFAS akutmedicin case

!"#$%&'(("$)%(*"#($

!"#$%#"&"'($+,-./*0$&1*#2"$*#23400"5$).$67"/("8"2*9*#5&$%:2"3*#0$0/'#2"($58"/("/$*$;/<5("($0"##"8$2"($5*25("$2=0#>$?"#2"5$;/@/$6%/$&=/($6"#2"$(*3$%&'(8@2(%0"35"#A$61@/:/%$6'#$5(/%&5$;3"1$@1"/:=/($(*3$%:2"3*#0"#>$B32/*0$(*23*0"/"$*#23%0(>$C@/(433"/$%($6'#$2"5'2"#$6%/$6%:($6@1"2)*#"A$8%1"58"/("/$5%8($&1%38"$@0$@)&%5(#*#0$2"$5*25("$)%/$2%0">$?7"/("-$3'#0"5("(@5&@)*$%:53=/"/$*#0"#$8*53<2"$"33"/$;*3<2">$D"'/@3@0*5&$'#2"/5=0"35"$"/$#@/8%3>$

!"#$%&'("&)"&*&$+&)',-)'./0'!"#$%&'/1.&)+-,&$+&)'"#$'./'2&+3#$$&0'

!'$;"5(*33"/$EFGA$145&"(%3A$*#:"&(*@#5(%3A$?;$@0$&@/@#%/8%/&=/"/A$5%8($HIA$("8)$@0$J%(>$EFGK"($ 1*5"/$ /"0"38455*0$ 5*#'5$ /<(8"$ '2"#$ ("0#$ (*3$ 67"/("$ "33"/$ 3'#0"5<02@8$ L*#0"#$ JI-"3"1%(*@#M2")/"55*@#A$)%(@3@0*5&$N-(%&$"33"/$ ("0#$).$1"#5(/"5*2*0($0/"#;3@&O>$PQR$).$S$@0$3"'&@9<(("/$).$TAU$L#@/8%3(O>$?;$).$,AV>$I/@)@#*#$L9@/@#%/8%/&=/O$#@/8%3(>$HIW$X,VMXXVA$("8)$W$Y,AV$@0$5%(WZZ>$

!"4.',-)'./'1/0'5)'.&)'41.)&'+6-),+78$'(,'/1.&)+-,&$+&)'.&)'&)')&$&"413&0'

G/'#2"($)%(*"#("#5$%32"/$@0$8%#03"#2"$("0#$).$67"/("5<02@8$@0$*#:"&(*@#A$5%8($2"($6=7"$;3@2(/<&A$"/$2"($/"3"1%#($%($8*5(4#&"$0<#4&@3@0*5&$./5%0>$!'$5)=/0"/A$@8$2"($"/$8'3*0($%($6'#$&%#$14/"$0/%1*2>$?'#$:@/(433"/A$%($6'#$(%0"/$R-)*33"/A$8"#$%($2"/$6%/$14/"($)"/*@2"/A$61@/$6'#$*&&"$6%/$(%0"($2"8$/"0"38455*0(>$!'$;"5(*33"/$"#$'/*#5(*[$@0$6PG$L0/%1*2*("(5("5(O>$J(*["#$ "/$ #"0%(*1$ :@/$ 5'&&"/$ @0$ #*(/*(A$8"#$ )@5*(*1$ :@/$ )/@("*#>$ 6PG$ "/$ SV>VVV$ *#(>$ E#6M\$L(<2"/$).$0/%1*2*("($*$XU>$(*3$+T>$'0"O>$$

!"#$%&1'.#4,1(+&'&)'.&1'7&+3'+41.+91$#,&0'!"#$%&'.#::&)&13#4$.#4,1(+&)':#1.&+'.&)0'!"4.'&)'2&;41.$#1,&10'

57

A C U TA Bliv ventilatør

FLEKSIBELANSVARSFULDDØGNSERVICE AFLÆGESTUDERENDE

Bliv ventilatør

VT-kursus september 2012

Vi har masser af VT-vagter og næsten ingen ventilatører…..Hvis du har minimum 300 somatiske timer og lyst til mere spændende og udfordrende vagter, så overvej at blive ventilatør.Næste VT-kursus løber af stablen sidst i september og det er nu muligt at læse mere om kurset og tilmelde sig på hjemmesiden.

Ansøgningsfristen er den 9. september

58

A C U TA KMS 2013

S e l s k a b f o r M e d i c i n s k S t u d e n t e r f o r s k n i n g i n v i t e r e r t i l5 . K o n g r e s f o r M e d i c i n s k S t u d e n t e r f o r s k n i n g !

Arrangementet inkluderer: Bustransport tur/retur To overnatninger med fuld forplejning Et fagligt inspirerende videnskabeligt program Gallamiddag Præmier til de bedste præsentationer

Målgruppe: studenterforskere - forhenværende/nuværende/kommendeTilmelding: 1. oktober til 1. december 2012 - se hjemmesidenDeltagerpris: DKK 2.500

Deltagerbegrænsning (først-til-mølle)

Præsentér din forskning i et uformelt, men fagligt forum

Network med andre studenterforskere fra hele landet

Lær nyt, bli´ inspireret!

8 . - 1 0 . m a r t s 2 0 1 3 – H o t e l G l . A v e r n æ s

59

A C U TA Stipendium

KRÆFTENS BEKÆMPELSES KOMITÉ FOR PSYKOSOCIAL KRÆFTFORSKNING

Skolarstipendier Komité for Psykosocial Kræftforskning indkalder ansøgninger fra studerende om skolarstipendier. Stipendiet gives til udførelse af et forskningsprojekt inden for psykosocial kræftforskning. Psykosocial kræftforskning spænder vidt og udøves af forskere med meget forskellig akademisk baggrund som f.eks. sundhedsprofessionelle, samfundsvidenskabelige og humanistiske forskere. Komitéen har udpeget følgende som vigtige forskningsemner:

- psykologiske, eksistentielle og sociale følger af sygdom og behandling - sundheds- og sygdomsadfærd i relation til kræft - patient-behandler relationer og kommunikation i relation til kræft - sundhedsvæsenets betydning for patienternes psykosociale forhold - hvordan kan patienternes ideer og perspektiver blive en ressource? - innovation i hverdagens kræftbehandling - fra idé til bæredygtig praksis - samfundsforholds betydning for kræftsygdomme - etiske og retslige problemstillinger - psykosocial grundforskning - hvordan kan biomedicinsk behandling og psykosocial støtte tænkes sammen? - teori- og metodeudvikling inden for psykosocial kræftforskning.

Det er dog ikke noget krav, at ansøgningen retter sig mod disse emner. Hvis den studerende kan dokumentere interesse for det psykosociale felt via tidligere aktiviteter, vil det være en fordel. Det er i øvrigt afgørende, at ansøger er tilknyttet et forskningsmiljø, der er aktivt inden for området, og at kvalificeret vejledning er tilgængelig. Et skolarstipendium kan søges i op til 12 måneder. Stipendiet udgør 10.000 kr. pr. måned, dvs. 120.000 kr. for et år. Ansøgningsfrister 1. maj og 1. oktober.

Svar på ansøgning kan forventes i løbet af ca. 2 måneder.

ELEKTRONISK ANSØGNINGSSYSTEM OG VEJLEDNINGER www.cancer.dk/Forskning/Støtte til forskning Evt. spørgsmål kan rettes til AnneMette Bak i Bevillingssektionen ([email protected]/tlf. 35257257)

Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø

60

A C U TA Konservative studenter

61

A C U TA Konservative studenter

62

A C U TA Akut medicin - SOFAS - svar til case

!"#$%&'(("$)%(*"#($+$,-%.$/%(*"#("#$ 01"-$ 2*%3#45(*6"."($ 7"2$ ).8"61%75*$ 3.'#2"($ 2"($ 9:;"$ 0142(.<&$ 43$ 2"#$)45*(*-"$ 3.%-*2*("(5("5(=$ /.8"61%75*$ ".$ 2">*#"."($ 547$ 9<)".("#5*4#$ ">(".$ ?@$ '3".5$3.%-*2*("($43$7"2$)45*(*-$'.*#5(*A=$!"($".$"#$7'1(*4.3%#5<3247B$2".$&%#$%>>*6"."$1"-".B$#<.".B$ CD,B$ &4%3'1%(*4#55<5("7"(B$ 5%7($ >1"."$ %#2."$ 4.3%#5<5("7".=$ !"$ 9<))*35("$5<7)(47".$".$94-"2)*#"B$5<#5>4.5(<.."15".B$(.<&&"#$>4.$0.<5("(B$&-%17"$43$4)&%5(#*#3B$5%7($ :2"7".$ 43$ 5)%.5477"$ 2*'."5".=$ !"$ %1-4.1*35("$ &47)1*&%(*4#".$ ".$ '2-*&1*#3$ %>$"&1%75*$ E&.%7)".$ 43$ 0"-*5(1:59"2$ 945$ 3.%-*2"$ "11".$ >:2"#2"F$ 43$ GHII/$ 5<#2.47"($E98741<5"B$ >4.9:;"2"$ 1"-".$ "#J<7".$ 43$ (.47046<(4)"#*F=$ ?KL$ %>$ )%(*"#(".$ 7"2$GHII/$5<7)2.47"($'2-*&1".$%1-4.1*3$5<3247$"11".$47&477".=$

!"##$%$&'"()*"(+&,-$%..H55"#(*"1$9<)".("#5*4#$$M.4#*5&$3147".'14#">.*(=$$H)*1")5*$EN"2$&.%7)".F$$/$0(&*)"&+./.8"61%75*$."3."2*".".$ >:.5($-"2$ >4.1:5#*#3=$N"2$ 1"($).8"61%75*$5&%1$742"."#$ >:13"5$(8($ *$ %70'1%(4.*'7$ 7"2$ 0142).:-".=$ N"2$ OP$ 4-".$ QR@SQ@@$ 5&%1$ 2".$ 5(%.("5$%#(*9<)".("#5*-$0"9%#21*#3$7"2$7"(<124)%$ >4.$%($'#23T$6"."0.%1"$5&%2".$)T$ >45(."(=$N"2$ &.%7)"%#>%12$ 5&%1$ )%(*"#("#$ 0"9%#21"5$ 7"2$ 7%3#"5*'75'1>%(B$ 2".$ 742-*.&".$6"."0.%1$-%54&4#5(.*&(*4#$945$742"."#=$$

N"2$ 5-8.$ ).8"61%75*$ "11".$ -"2$ ).43."55*4#$ (*1$ GHII/$ 5<#2.47"(B$ &%#$ 2"($ -8."$#:2-"#2*3($%($>4.1:5"$>45(."($>:.$(*2=$G"#5<#"($(*1$742"."#5$9"10."2$5&%1$-";"$('#3"5(=$$

U%#$ >4.5:3("$%($3*-"$0"9%#21"$)%(*"#("#$7"2$%#(*9<)".("#5*-$7"2*6*#B$7"#$2%$2"(("$*&&"$ -*5("$ 5*3$ ">>"&(*-$ 7T(("$ 7%#$ >4."(%3"$ 5"6(*4B$ 9-*1&"($ 0%.#"($ 2"5-8.."$ *&&"$4-".1"-"2"=$U42"."#$&47$5*3$">(".>:13"#2"$'2"#$5"&-"1%"=$$

$

$

63

A C U TA Kontakt FADLKontakt til FADL FADL, Århus Kredsforening 86206229 Nørre Allé 32, 8000 Århus C [email protected] www.fadl.dk Træffetider: Mandag - torsdag: 08.30-16.00 Fredag: 08.30-14.00 Kursuskoordinator træffes efter [email protected] FADLs Vagtbureau, Århus A/S 86197800 Nørre allé 32, 8000 Århus C [email protected] www.fadl-vagt.dk Træffetider: Personligt alle hverdage 8.30-19.30

Telefonisk henvendelse fra vagttagere fortrinsvist mellem 8.30-19.30. Vagttelefonen er dog døgnåbent alle dage.

Direktør, Michael Dahl Kirkegaard 86197933 [email protected]

Lønkontoret 86197800 Træffetider: man-tirs-fre: 8.30-12.30, onsdag 8.30-16.30 Medicinskfaglig konsulent 86197800 [email protected] Sundhedsfaglig konsulent 86197800 [email protected] Medicinerladen 86197111 Nørre allé 32, 8000 Århus C [email protected] Hjemmeside: www.medicinerladen.dk Åbningstider: alle hverdage 9.00-16.30 Faglig sagsbehandler 35327479 Torben Conrad (Hovedforeningen) Panum instituttet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N Mobil: 28757479 [email protected]

64

A C U TA

acuta 1142

Documents