aau matchmaker 2, 2014
DESCRIPTION
AAU Matchmaker er Aalborg Universitets nyhedsbrev rettet mod private og offentlige virksomheder og institutioner.TRANSCRIPT
A A U - l A b o r A t o r i e r s t y r k e r
k o n k U r r e n c e e v n e n
s t U d e r e n d e U d v i k l e r b e t A l i n g s s y s t e m
t i l v e r d e n s f A t t i g s t e
temALABORATORIER
nr. 2 2014
skAB pROfIL pådE sOcIALE mEdIER4
AAU-LABORATORIER sTyRkERkOnkURREncEEvnEn6
nyE LABORATORIER fORmAngE mILLIOnER I EsBjERg8
dAnmARks føRsTEpOp-Up LABORATORIUm10
wE AAU!18
sTUdEREndEs BAByhUEmEd sEnsOR vIndERInnOvATIOnspRIs20
ORgAnIsATORIsk LæRIng22
TRIvsEL Og ARBEjdsmILjøI ORgAnIsATIOnER 23
vIRksOmhEdsRETTEdEEfTERUddAnnELsEsfORLøB23
pRæsIdEnTEns ROBOT-RådgIvERER fRA fREdERIkshAvn24
BUffETdATIng gIvER sAmARBEjdE,jOB Og nETvæRk26
ARRAngEmEnTER28
12
K o m m e d d i n h i s t o r i eHar du en god samarbejdshistorie, et net-
værksarrangement eller noget helt tredie,
som du gerne vil dele, er der mulighed for at
bringe det i AAU Matchmaker.
De eneste krav til indholdet er, at det relaterer
sig til Aalborg Universitets samspil med virk-
somheder og institutioner eller knytter sig til
et af universitetets mange netværk.
Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant
for AAU Matchmaker, er du velkommen til at
kontakte os.
mail indhold eller spørgsmål til:
Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]
Deadline for materiale til næste udgivelse er
den 11. august 2014.
redaktør
Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]
layout & grafik
designwerke / [email protected]
faste journalister
Carsten Nielsen / [email protected]
Jens Thomsen / [email protected]
Susanne Knudsen / [email protected]
fotos
Colourbox.com / AAU
Abonnementskontakt
Merete Wolder Lange / [email protected]
I N D H O L D
sUndhEdsLABORATORIERTILTRækkER IndUsTRIfRA hELE vERdEn11
ny fILTRERIngsmETOdEUdnyTTER AnImALskEBIpROdUkTER 12
sTUdEREndE UdvIkLERBETALIngssysTEm TILvERdEns fATTIgsTE14
nIRAs-InnOvATORIET spARkER dEn vIRkELIgE vERdEn Ind I spEcIALET16
6
4
Både på AAU-campus i Aalborg og i Esbjerg skyder der i disse år en
række nye, højteknologiske bygninger op i landskabet. Der bygges
laboratorier for et trecifret millionbeløb, som skal gøre universitetet
endnu mere attraktivt for studerende og internationale forskerkapa-
citeter, men også skabe vækst hos virksomhederne i nærområderne. I
dette nummer af AAU Matchmaker retter vi fokus på AAUs laboratorier
og ser på nogle af de konkurrencefordele og resultater, de skaber –
også for SMV.
Forholdet mellem byen Aalborg og Aalborg Universitet er en livslang
romance, ifølge erhvervschef Tonny Skovsted Thorup . Men kærlighe-
den kommer ikke af sig selv. Læs i denne udgave af ’Synspunkt’ om,
hvad forholdet kræver.
At gammel kærlighed aldrig ruster, vidner en af modtagerne af univer-
sitetets æresdoktor-titel om. Selvom professor Henrik Iskov Christensen
til daglig er robot-rådgiver for Barack Obama, ringer
han stadig ofte til sin gamle AAU-vejleder for at
spørge ham til råds.
God læselyst!
Pia Stigaard SkammelSen,
redaktør
L a b O r a t O r I e r O g k æ r L I g H e D
Om AAU mAtchmAking
Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder,
som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som
til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projek-
ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-
tikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter
- til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at
nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og
en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.
Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes
svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig
i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking,
som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de
rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på
hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit
lokalområde.
Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til op-
gave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi
har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de
fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere
eller studerende.
AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde
med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne
på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.
AAU Matchmaker udgives af:
Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet
Niels Jernes Vej 10
DK-9220 Aalborg Øst
lokale A-1. sal vest
Tlf. 9940 7376
mail: [email protected]
web: match.aau.dk
Med støtte fra:
Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.
Vi investerer i din fremtid
DEN EUROPÆISKE UNION
Den Europæiske Socialfond
sUndhEdsLABORATORIERTILTRækkER IndUsTRIfRA hELE vERdEn11
ny fILTRERIngsmETOdEUdnyTTER AnImALskEBIpROdUkTER 12
sTUdEREndE UdvIkLERBETALIngssysTEm TILvERdEns fATTIgsTE14
nIRAs-InnOvATORIET spARkER dEn vIRkELIgE vERdEn Ind I spEcIALET16
TEMA: LABORATORIER 3 AAU MATCHMAKER
Twitter, Facebook, LinkedIn og Instagram. Listen over sociale medier
er lang, og der kommer hele tiden nye til. Det er nok til at give enhver
kommunikationsmedarbejder eller virksomhedsleder dybe panderyn-
ker. For er det nu nødvendigt at være til stede på alle platforme?
- Nej, lyder det klare svar fra fem 6.-semester-studerende på Sprog
og International Virksomhedskommunikation på AAU, Ida Dybdal Pe-
dersen, Karen Nabe Nielsen, Annika Hunt Bjerregaard Andersen, Line
Bech Borchersen og Sissel Mai Ødegaard. De har på dette semester
alle specialiseret sig i kommunikation på de sociale medier.
- I dag er man nødt til at sætte sig ind i sine målgrupper og spørge,
hvad der passer til dem. Det er vigtigere at være på ét medie, der virker
i forhold til målgruppen, end at være til stede på alle sociale medier,
uddyber Sissel Mai Ødegaard.
De sociale meDier kræver ressourcer
Og det kan Ingrid Melgaard nikke genkendende til. Hun er økonomi- og
administrationschef hos advokatfirmaet Hovmøller & Thorup i Aalborg,
som både har en Facebook-profil, en LinkedIn-profil og en hjemmeside.
- Vi var inde i en proces, hvor vi overvejede en opdatering af vores
hjemmeside, da vi indledte et samarbejde med gruppen på AAU. Vores
erfaring med de sociale medier er, at det kræver ressourcer at være til
stede på de forskellige platforme, og derfor ville det også være inte-
ressant at målrette vores kommunikation i højere grad, forklarer hun.
Ny FacebookproFil målrettet private kuNDer
De fem studerende var da også fra begyndelsen sikre på én ting. Hov-
møller & Thorup skulle ikke have endnu en platform, der krævede re-
gelmæssige opdateringer. I stedet satte de kræfterne ind på at for-
bedre advokatfirmaets kommunikation på de nuværende platforme.
- Her valgte vi at målrette virksomhedens LinkedIn-profil mod dens
erhvervskunder, og samtidig foreslog vi at droppe den nuværende,
autogenerede Facebook-side. Der er ingen i dag, der liker en virksom-
hedsside på Facebook. I stedet har vi foreslået, at Hovmøller & Tho-
rup opretter en Facebook-profil under navnet ”Familiens ret”, hvor de
i højere grad kan komme i kontakt med de private kunder, som er en
interessant målgruppe for dem, fortæller Ida Dybdal Pedersen.
S k a r p p r O f I L p å D e S O c I a L e m e D I e r
a f S u S a N N e H . k N u D S e N
AdvOkATfIRmAET hOvmøLLER & ThORUp ER IkkE BAngE fOR AT skILLE sIg Ud I En ELLERs sTRømLInET BRAnchE, mEn dET vAR svæRT AT sE på dEREs mEdIEpLATfORmE.
LIgE IndTIL dE IndLEdTE ET sAmARBEjdE mEd fEm sTUdEREndE fRA spROg Og InTERnATIOnAL vIRksOmhEdskOmmUnIkATIOn på AAU.
4TEMA: LABORATORIER AAU MATCHMAKER
fAktA
De fem studerende læser på Sprog og International Virksomheds-
kommunikation.
De har på dette semester samarbejdet med advokat Jakob
Dalsgaard-Hansen og økonomi- og administrationschef Ingrid
Melgaard fra Hovmøller & Thorup Advokatfirma omkring kom-
munikation på sociale medier.
kOmmUnIkATIOn I øjEnhøjdE mEd måLgRUppEn
Det betyder lanceringen af et helt nyt koncept for Hovmøller & Thorup,
hvor det ikke længere handler om selve virksomheden, men om den
viden, de ansatte ligger inde med. Ideen er nemlig, at advokaterne skal
skrive indlæg omkring sæsonaktuelle temaer fx ægtepagter her i som-
merperioden, der er højsæson for bryllupper.
- Og i den forbindelse er det vigtigt ikke at bruge hverken akademisk
eller teknisk sprog. På Facebook skal kommunikationen bringes i øjen-
højde med målgruppen gennem et nuanceret sprog, understreger Ida
Dybdal Pedersen. Derudover kom Hovmøller & Thorups hjemmeside
også under luppen. Det gjaldt lige fra links, der ikke virkede, til de
større linjer.
- Det er vigtigt, at hjemmesiden dukker op i en Google-søgning, og her
ved vi, at folk ikke søger på familieret, men på helt almindelige ord som
fx skilsmisse. Hjemmesiden skal derfor indeholde de rigtige tags, som
søgemaskinerne kan finde. Men derudover har vi også haft fokus på,
at hjemmesiden skal afspejle den varme atmosfære, vi selv oplevede i
virksomheden, fortæller Karen Nabe Nielsen.
mOd TIL nyTænknIng
Og den analyse har ramt plet, selvom samarbejdet mellem de fem AAU-
studerende og Hovmøller & Thorup kun har varet få måneder. Men et
gensidigt engagement i projektet har båret frugt.
- De studerende beskriver os som en flad organisation med højt til lof-
tet, og at vi godt kan lide at være lidt anderledes end andre i branchen.
Og det er rigtigt ramt. I det hele taget synes jeg, at de studerendes
resultatet er blevet godt og meget veldokumenteret. De har forstået
at definere vores nuværende platform, og hvor vi gerne vil hen i frem-
tiden. Det er derfor materiale, vi helt sikkert vil arbejde videre med.
Faktisk har vi allerede indgået en kontrakt med et kommunikations-
bureau om en opdatering af hjemmesiden, og her vil de studerendes
anbefalinger ligge til grund for vores arbejde, afslører Ingrid Melgaard,
som derfor ikke er bange for at anbefale andre virksomheder at sam-
arbejde med studerende.
- De studerende kan en masse i forhold til nytænkning, og så er de
enormt engagerede. Men samtidig ser vi det også som vores pligt at
løfte og højne niveauet blandt de studerende ved at implementere dem
i erhvervslivet.
TEMA: LABORATORIER 5 AAU MATCHMAKER
temALABORATORIER
fAktA
Der er planer om at bruge UniLab-midlerne på disse projekter
(med forventet år for ibrugtagelse i parentes):
• Institut for Byggeri og Anlæg, nybyggeri på 9000 m2 i universitet-
ets nye vestområde syd for Pontoppidanstræde (2014)
• Institut for Planlægning, nybyggeri på 10.000 m2 i universite-
tets nye vestområde (2016-17)
• Institut for Energiteknik, Pontoppidan-området, renovering
(2013-15)
• Institut for Elektroniske Systemer, Fredrik Bajers Vej 7A, 7B og
7C, renovering (2013-15)
• Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Fredrik Bajers Vej
3B, renovering (2013)
• Campus Esbjerg, nybyggeri på 3.500 m2 og renovering (2015)
• Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, nybyggeri ved Uni-
versitetshospitalet (2020)
fAktA
Gennem forskningsprojekter eller køb af konsulentydelser fra
forskere, kan virksomheder få adgang til AAU’s mange labora-
toriefaciliteter. Laboratorierne er tilknyttet et bredt udsnit af
AAU’s fagområder og kan benyttes af en lang række brancher.
Hvis du vil høre mere om dine muligheder for at leje AAU’s labo-
ratorier og udstyr, er du altid velkommen til at kontakte Aalborg
Universitets Matchmaking-sekretariat:
Tlf.: 9940 7376 / E-mail: [email protected]
Læs mere og se en oversigt over nogle af laboratorierne på
www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/laboratorier-udstyr.
6temA: lAborAtorier AAU MATCHMAKER
Aalborg Universitet har nu for alvor taget hul på statens pulje til renovering af laboratorier på universiteterne, de såkaldte UniLab-midler. Folketinget afsatte i 2010 seks mia. kroner til formålet over de følgende år på baggrund af undersøgelser af laboratorierne foretaget i 2009. I alt har AAU fået tildelt 468 mio. kroner fra puljen.
Tidssvarende laboraTorier sikrer høj forskningskvaliTeT
Aalborg Universitet kan selv vælge, om det vil bruge bevillingen til at renovere eksisterende laboratorier eller til at bygge nye. Ifølge Marianne Hagbarth, afdelingsleder for Teknisk Forvaltning på AAU, er det vigtigt, at AAU’s laboratoriebygninger er tidssvarende for at kunne opretholde en høj standard inden for forskning og tiltrække de rigtige samarbejdspartnere til europæiske forskningsprojekter.
- Forskningsmæssigt er det ikke kun et spørgsmål om at have det rigtige laboratorieudstyr, da det er selve bygningerne, der udgør platformen for udstyret. Hvis ikke der er strøm, kan du ikke forske i lyn, og hvis ikke der er nok udsugning, kan du ikke have stink-skabe. Derfor er det vigtigt løbende at vedligeholde og forny labo-ratoriebygningerne, forklarer Marianne Hagbarth.
laboraTorieadgang giver konkurrencefordele for sMv
Også for erhvervslivet kan adgangen til de nyskabende laborato-rier være en vigtig konkurrenceparameter på et stadig mere udvik-lingstungt, globaliseret marked. Det er ofte en bekostelig affære at investere i laboratoriefaciliteter, hvilket for især små og mel-lemstore virksomheder (SMV) kan være en barriere og udelukke dem fra bestemte typer af højteknologiske opgaver, hvis ikke de har mulighed for at leje laboratoriefaciliteter.
En af de virksomheder, der benytter sig af denne mulighed, er Andreasen & Hvidbjerg, en 13 mand stor virksomhed beliggende i Aalborg med speciale i miljø- og geotekniske undersøgelser. De bruger blandt andet AAU’s jordlaboratorium til at lave såkaldte CPT-forsøg, hvor en sonde presses ned i jorden og måler jordens styr-keparameter. For virksomheden er der flere oplagte gevinster ved denne ordning, fortæller administrerende direktør Jens Porsmose.
- Udstyret til forsøgene er dyrt anskaffelsesmæssigt, og ved at leje universitetets udstyr undgår vi selv at skulle ud at investere. På den måde bliver vi i Nordjylland i stand til at konkurrere mod virksomheder andre steder i landet. Forsøgene kræver desuden, at man udfører dem ofte, for at de bliver udført korrekt. Vi har ikke rutinen i at udføre disse typer opgaver og vil derfor hellere have universitetets eksperter til at udføre dem. Det giver os rigtig meget, at vi kan træk-ke på universitetets viden og bruge dem som sparringspartnere, for-klarer Jens Porsmose.
a a u - L a b O r a t O r I e r S t y r k e r
k O N k u r r e N c e e v N e N a f p I a S t I g a a r D S k a m m e L S e N
AALBORg UnIvERsITET REnOvERER Og ByggER I dIssE åR nyE LABORATORIER fOR I ALT 468 mIO. kROnER. dE nyE ’sTATE Of ThE ART’-LABORATORIER gøR dET EndnU mERE ATTRAkTIvT fOR vIRksOmhEdER AT LEjE sIg AdgAng TIL UnIvERsITETETs LABORATORIEfAcILITETER Og
skABER fORdELE I fORm Af øgET kOnkURREncEdygTIghEd.
Jens Porsmose - Adm. dIREkTøR, AndREAsEn & hvIdBjERg
TEMA: LABORATORIER 7 AAU MATCHMAKER
temALABORATORIER
8TEMA: LABORATORIER AAU MATCHMAKER
Igangværende statsligt byggeri for 131 millioner kroner skal give
forskningen i energi, kemi, byggeri & anlæg, maskinkonstruktion,
medialogi, elektronik og datateknik bedre rammer på Aalborg Uni-
versitet Esbjerg. Moderne nye laboratorier er en del af pakken, som
skal sikre områdets virksomheder kvalificeret ingeniørarbejdskraft
i fremtiden.
Det er det statslige ejendomsselskab Bygningsstyrelsen, som står for
opførelsen af de nye faciliteter på Aalborg Universitets campus i Es-
bjerg. Projektet omfatter 4.500 m² nybyggeri i fem etager og ombyg-
ning af 1.000 m² eksisterende byggeri. Ud over laboratorier og kon-
torer bliver der etableret større auditorier og bedre studiefaciliteter,
som understøtter Aalborg Universitets særlige studieform med pro-
blemorienteret projektarbejde i grupper.
Første spadestik blev taget i februar, og nybyggeriet står klar til brug
fra sommeren 2015, mens renoveringen af de eksisterende faciliteter
bliver færdig i december 2015. Til den tid vil forskere og studerende få
optimale vilkår for at arbejde med samfundsvigtige udfordringer inden
for bl.a. energi- og miljøområdet.
Forbedringerne får betydning for universitetets evne til at tiltrække
studerende og internationale forskerkapaciteter, og de skal være med
til at skabe vækst hos virksomheder i regionen. Aalborg Universitet Es-
bjerg har i forvejen et tæt samarbejde om udvikling af teknologi og ud-
dannelser til områdets store offshore-branche, og det bliver der endnu
bedre muligheder for i fremtiden.
Fx vil forskere fra Institut for Energiteknik bruge de nye laboratorier til
at forsyne den regionale energi-erhvervsklynge med viden om offsho-
re-vindmøller, bioenergi, olie- og gasindvinding i Nordsøen og elektro-
nik til energisektoren. De mere fleksible laboratorier vil blive benyttet
i samarbejder med virksomheder som Mærsk Olie og Gas og Vølund.
Institut for Kemi og Bioteknologi vil indrette avancerede laboratorier
til forskning i processer ved højt tryk og høje temperaturer samt til
nanoforskning i rensningsprocesser og hurtig nedbrydning af mate-
rialer. Der bliver også bedre muligheder for kemianalyser, som kom-
mer studerende, forskere og industrien til gode. Et samarbejde med
Erhvervsakademi Sydvest og Plastcenter Danmark om udstyr og pro-
jekter vil blive styrket som led i udbygningen.
Kommunale forventninger
Esbjerg Kommune har afsat 30 millioner kroner til at gøre udemiljøet
omkring de nye bygninger mere attraktivt for at skabe et campusom-
råde, hvor der er liv, og hvor man har lyst til at opholde sig også uden
for studietiden. Viceborgmester Jesper Frost Rasmussen (V) ser sats-
ningen som et vigtigt element i at imødekomme den mangel på kvalifi-
ceret arbejdskraft, som nogle lokale virksomheder oplever.
- Set i det perspektiv rækker byggeriet ud over Aalborg Universitets
grænser, og vi er mange, der glæder os til færdiggørelsen, siger han.
Yderligere oplYsninger
Følg byggeriet på:
www.esbjerg.aau.dk/Nyt+fra+AAU-Esbjerg/Byggeri/
N y e L a b O r a t O r I e rf O r m a N g e m I L L I O N e r
I e S b j e r ga f c a r S t e N N I e L S e N
TEMA: LABORATORIER 9 AAU MATCHMAKER
Forskningsgruppen reCreate (Research Center for Creative and Im-
mersive Learning Environments) ved Institut for Læring og Filosofi på
AAU København har netop med støtte fra Det obelske Familiefond købt
Danmarks første oppustelige laboratorium – et såkaldt pop-up-labora-
torium. Dette er et mobilt læringslaboratorium, som er integreret med
3 D-lyd og interaktive medier.
- I reCreate arbejder vi med en kreativ og innovativ tilgang til læring, og
vi ser pop-up-lab’et som et læringsrum, der appellerer til alle sanser. Vi
vil derfor bruge det både tema- og projektorienteret i udviklingen af den
danske folkeskole, ligesom vi planlægger projekter i forbindelse med
børn med særlige behov. Vi går i gang med de første forsøg til efteråret
i samarbejde med en folkeskole. Men vi vil også gerne invitere andre
interesserede til et samarbejde, understreger professor Lisa Gjedde.
D a N m a r k S f ø r S t e
p O p - u p L a b O r a t O r I u m
a f S u S a N N e H . k N u D S e N . f O t O : L I S a g j e D D e
temALABORATORIER
fAktA
• Laboratoriet er 30 m2 stort og vejer ca. 100 kg
• Det er specielt designet, så det både kan passe ind i reCreates
lokaler og i en gymnastiksal
• Laboratoriet er mobilt og kører på motorer ligesom en hoppeborg
• Indkøbet af pop-up-laboratoriet er støttet af Det obelske
Familiefond.
10TEMA: LABORATORIER AAU MATCHMAKER
To årtiers pionerarbejde i Aalborg Universitets sansemotoriske og
sundhedsteknologiske forskningscenter har ført til global anerken-
delse, omfattende samarbejde med industrien og etablering af 25
specialiserede laboratorier.
Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) kombinerer teknologi og
medicin. De teknologiske discipliner gør det muligt at udvikle avance-
rede metoder til måling og analyse af biologiske signaler. Medicinen
sikrer, at metoderne kan gøre gavn på grundlæggende fysiologiske el-
ler kliniske problemstillinger.
- I laboratorierne er der specifikke og innovative teknologier til rådig-
hed, som ikke findes andre steder i verden. Det giver mulighed for at
studere helt specielle forhold omkring, hvordan de sensoriske og mo-
toriske systemer fungerer og interagerer. Eksempelvis at folk med ondt
i ryggen ændrer deres gangfunktion og dermed musklernes funktion,
forklarer professor og forskningschef Lars Arendt-Nielsen fra SMI.
Gennem årene har de enkelte laboratorier udviklet sig i retning af at
blive mere specialiserede, så de primært kan gennemføre studier inden
for et specifikt forskningsfelt. De ca. 80 forskere tilknyttet SMI har i dag
25 specifikke laboratorier fordelt på ca. 800 m2. Faciliteterne spiller en
vigtig rolle i forskernes videnskabelige arbejde, men de er samtidig in-
teressante for den medikotekniske og farmaceutiske industri. Både når
de skal teste produkter, og når de jagter ny viden og innovation.
- Som eksempel kan nævnes, at to japanske farmaceutiske virksom-
heder i øjeblikket har udstationeret forskere i laboratorierne for at
lære om de muligheder, såkaldte humane smertebiomarkører udviklet
her hos os kan give dem i forbindelse med en mere sucessfuld udvik-
ling af nye lægemidler, fortæller Lars Arendt-Nielsen.
Global udbredelse
Den konstante tilstedeværelse af gæsteforskere i laboratorierne har
banet vejen for, at der også er begyndt at blive etableret satellitlabo-
ratorier rundt om i verden med unikke laboratorieteknologier hentet i
Aalborg. Der er i dag SMI-laboratorieteknologier udstationeret i bl.a.
Canada, USA, Spanien, Italien, England, Sverige, Norge, Japan og Kina.
Det tætte samarbejde i laboratorierne giver ifølge forskningschef Lars
Arendt-Nielsen optimale muligheder for på sigt at indgå større strate-
giske forskningssamarbejder:
- Det er allerede sket for en farmaceutisk virksomhed, der har doneret
fem millioner kroner til et strategisk samarbejde. Specialiserede la-
boratorer med unik instrumentering giver, hvis de promoveres på højt
internationalt niveau, mange muligheder for at tiltrække forskere fra
såvel forskningsinstitutioner som fra forskningstung industri.
S u N D H e D S L a b O r a t O r I e r
t I Lt r æ k k e r I N D u S t r If r a H e L e v e r D e N
a f c a r S t e N N I e L S e N
fAktA
En samlet beskrivelse af de mange SMI-laboratorier, og hvilken
type forskning der pågår, kan ses på:
https://smi.hst.aau.dk/research/lab.
temALABORATORIER
TEMA: LABORATORIER 11 AAU MATCHMAKER
N y f I Lt r e r I N g S m e t O D e u D N y t t e r a N I m a L S k e b I p r O D u k t e r
a f c a r S t e N N I e L S e N
temALABORATORIER
12TEMA: LABORATORIER AAU MATCHMAKER
ET sAmARBEjdE mELLEm vIRksOmhEdER, fORskERE Og sTUdEREndE Om TEknOLOgI TIL fILTRERIng Af væskER pRøvER AT UdnyTTE ELLER gEnBRUgE OvERskydEndE BI-
pROdUkTER fRA LAndBRUg, mEjERIER Og sLAgTERIER I sTEdET fOR BLOT AT kyLE dEm Ud. kOnsORTIET BLEv sTARTET EfTER ET mATchmAkIng-ARRAngEmEnT
I AALBORg UnIvERsITETs nAnOLAB.
NanoLab inviterer jævnligt virksomheder til både selv at holde oplæg
og høre forskernes for at skabe grobund for nye samarbejder. Samtidig
præsenterer NanoLab faciliteterne og fortæller om mulighederne for
at gøre brug af laboratoriets specialiserede udstyr og det 1000 kva-
dratmeter store renrum.
Ved sådan en lejlighed blev dyrlæge Christine Maria Røntved, som dri-
ver det veterinær-videnskabelige konsulent- og udviklingsfirma CMR
On-Site RD, inspireret af kemiforsker Vittorio Boffa fra Institut for Kemi
og Bioteknologi. Han fortalte om keramiske membraner, der kan bru-
ges til at filtrere væsker, så uønskede komponenter kan fjernes. Som
udløber på mødet mellem virksomhedsejeren og forskeren er der sat
en række specialeprojekter i gang med studerende fra AAU.
- Det er overskydende mælk, blod og lage fra landbruget, mejerier og slag-
terier, som vi prøver at anvende. Mælk og blod defineres som animalske
biprodukter og kan betragtes som en form for affald, hvis det ikke udnyttes
af industrien. Men med filtrering kan vi rense væskerne og forhåbentlig op-
formere de gode stoffer i mælken og blodet, siger Christine Maria Røntved.
I første omgang har de især fokuseret på mælk og saltlager, men det er
blot en appetitvækker i et samarbejde med flere muligheder:
- Jeg har arbejdet med mælk i mange år, så jeg ved, at det er tricky
på grund af fedtindholdet. Men netop fordi det er svært, kan det blive
en model for mange andre biologiske kropsvæsker, som også er van-
skelige at filtrere. Fx blod fra svineslagterierne, der slagter omkring
20 millioner grise om året herhjemme, eller procesvand fra fiskeindu-
strien, siger Christine Maria Røntved.
Hendes overordnede ambition er at forvandle affaldsproblemer til forret-
ning med teknologiens hjælp. Det handler om udnyttelse af produkter, man
enten kasserer eller sågar betaler for at slippe af med, forklarer hun.
Filtrering med molekyler
I dag anvender mejerier i stor udstrækning filtrering af mælk til fremstil-
ling af forskellige mejeriprodukter. Membranerne, der bruges til det, er dog
typisk af plastik. Der er nogle andre muligheder, når membranerne er ke-
ramiske. Keramiske membraner er bl.a. mere robuste, da de tåler højere
temperaturer. Derudover kan membranernes overfladeegenskaber ændres.
- Fx ved at bygge molekyler på, som giver dem andre kemiske egenskaber,
der påvirker det stof, de filtrerer, fortæller Christine Maria Røntved.
Ekspertisen i mikrofiltrering, nanofiltrering, membraner og molekyler
kommer fra universitetet, mens hun selv især tænker i innovative og øko-
nomisk holdbare produkter til gavn for de erhvervsvirksomheder, som er
med i konsortiets arbejde. En del af indsatsen er dog omgærdet af hem-
melighedskræmmeri på grund af konkurrencehensyn.
- Nogle af deltagerne er relativt små spillere, og hvis det viser sig at blive
til noget spændende, kan der hurtigt komme andre aktører på banen med
helt andre finansielle muligheder end os. Så derfor har vi i første omgang
holdt kortene lidt tæt ind til kroppen, siger Christine Maria Røntved.
fAktA
Nanoteknologi manipulerer materialer på mikro- eller nano-
skala, så de får nye og forbedrede egenskaber. En nanometer
er en milliontedel millimeter (10-9m). Nanoteknologi er ikke be-
grænset til en bestemt industri eller et bestemt forskningsom-
råde, men er derimod tværfaglig og dækker over biovidenskab,
kemi, biologi, materialevidenskab, maskinteknik, fysik, elektro-
teknik, datalogi og informationsteknologi.
NanoLab Centeret ved Institut for Fysik og Nanoteknologi ser-
vicerer AAU’s forskning og private virksomheder med direkte
adgang til udstyr og renrumsfaciliteter. Centret tilbyder konsu-
lentarbejde, kurser og samarbejde på timebasis eller længere-
varende projekter. NanoLab har siden 2008 afholdt matchma-
king-seminarer, hvor virksomheder og forskere mødes, og det
forventer at afholde et igen til efteråret.
Læs mere på www.nanolab.aau.dk.
kontAkt
Chefkonsulent Mette Herold-Jensen,
NanoLab, Institut for Fysik og Nanoteknologi,
[email protected], tlf. 9940 9231
Dyrlæge Christine Maria Røntved,
www.cmr-on-site.dk, [email protected], tlf. 2532 1661
Adjunkt Vittorio Boffa, Institut for Kemi og Bioteknologi,
[email protected], tlf. 2183 9991.
TEMA: LABORATORIER 13 AAU MATCHMAKER
fAktA
• Pay E-Safes system består af små nøgleringe med indbyggede
chips, kortlæsere og den bagvedliggende software, der skal
håndtere transaktionerne. Systemet kan både håndtere indbe-
talinger og udbetalinger. De to første prototyper af kortlæserne
blev sat op i Kasese i slutningen af maj og skal i første omgang
testes i fire måneder, hvor de skal indsamle data. Læs mere på
http://www.pay-e-safe.com
• Netværket access2innovation arbejder med at sætte huma-
nitære organisationer sammen med forskere og virksomheder
for at udvikle bæredygtige løsninger til udviklingslande. Udover
Aalborg Universitet omfatter netværket bl.a. WWF Verdensna-
turfonden, Røde Kors, Københavns Universitet, Dansk Industri
og flere end 300 virksomheder – primært i Nordjylland.
Læs mere på www.access2innovation.com
kontAkt
Simone Dyhr Johansen, Pay E-Safe, mobil 6081 8061.
14temA: lAborAtorier AAU MATCHMAKER
Tre 10. semesterstuderende fra AAU har
sammen dannet firmaet Pay E-Safe. Målet er
at udvikle et kontantløst betalingssystem for
verdens fattigste, og den første udgave bliver
testet i Uganda.
- Vi laver et betalingssystem, der kan fungere
i afsides områder i udviklingslande, siger Si-
mone Dyhr Johansen, der er direktør i Pay E-
Safe. - Vores målgruppe er fattige mennesker,
der ikke har adgang til en bankkonto, men
som har brug for at kunne overføre småbeløb
for at købe varer og services.
Selv om det kan lyde selvmodsigende at lave
et betalingssystem til mennesker, der næsten
ikke har nogen penge, giver det kontantløse
system god mening.
Systemet går ud på, at den enkelte bruger har
en plastiknøglering med en chip i – på samme
måde som man kender det fra Rejsekortet og
elektroniske dørlåse. Ved at holde chippen op
foran en aflæser, kan man foretage overførs-
ler af småbeløb.
- Teknologien er ikke ny, forklarer Simone
Dyhr Johansen. - Det nye er den måde, vi sæt-
ter tingene sammen på og designer det, så det
passer til det segment, vi henvender os til.
Udviklet til Uganda
Udover Simone Dyhr, der læser produkt-og-
designpsykologi, består Pay E-Safe af Ras-
mus Prentow og Rasmus Steiniche, der begge
kommer fra softwareingeniørstudiet.
For at udvikle deres system så det passer
til målgruppen, har de gennemført en række
undersøgelser og test blandt indbyggerne i
Kasese-distriktet i Uganda – langt ude på lan-
det, tæt på grænsen til Congo, hvor folk har et
helt andet forhold til teknologi, end vi er vant
til herhjemme.
- I Danmark kan du uden problemer smide
en iPhone i hånden på et femårigt barn, siger
Rasmus Steiniche. - I Uganda kan du finde
folk, der er helt bange for at trykke på en
touchskærm, fordi de aldrig har oplevet så-
dan en før. Det var sådan nogle små ting, hvor
det pludselig stod klart for os, at de antagel-
ser vi havde gjort på forhånd ikke holdt.
- Vi taler altid om herhjemme, at vi skal udvikle
brugerflader så de er intuitive. Det behøver vi
ikke at bruge så meget tid på her, for vores bru-
gere har slet ikke tænkt sig at røre ved skær-
men, medmindre de har fået at vide, præcis
hvad de skal gøre, siger Simone Dyhr Johansen.
Resultatet er blevet, at Pay E-Safes bruger-
flade er bygget op efter de samme princip-
per, som hvis den var rettet mod ældre uden
teknologierfaring herhjemme; små mængder
information ad gangen og kun to valgmulighe-
der for hvert skridt.
Stor efterSpørgSel
At systemet bliver testet og udviklet til Kasese-
distriktet i Uganda, er ikke tilfældigt. Distriktet
er med i et storstilet projekt under WWF Ver-
densnaturfonden, hvor en lang række internati-
onale partnere arbejder for at gøre området og
dets befolkning CO2-neutral inden 2020. Blandt
partnerne er det danske netværk access2inno-
vation, der blandt andet omfatter Aalborg Uni-
versitet. Netværket støtter udviklingen af en
bæredygtig toiletløsning til fattige i tætbeboede
områder, og projektet er et af flere i access2in-
novations netværk, der er lagt an på småbeta-
linger, og som efterspørger en kontantløs beta-
lingsløsning, der kan fungere i Afrika.
Derfor var det naturligt for Pay E-Safe at koble
sig på toiletprojektet og bruge det som spring-
bræt til at udvikle deres system. Men flere andre
virksomheder følger også Pay E-Safes udvik-
lingsarbejde med stor interesse; selvom syste-
met minder om de mobile betalingssystemer,
der allerede er udbredt mange steder i Afrika,
er Pay E-Safes forretningsplan lagt an på at op-
kræve meget mindre gebyrer end mobilselska-
berne. Til gengæld satser de på at kunne opnå
et stort antal transaktioner – for eksempel hver
gang de offentlige toiletter bliver benyttet.
StUderende SelvStændige
Fordi de kombinerer studiet med iværksæt-
terrollen, bruger Rasmus, Rasmus og Simone
arbejdet med Pay E-Safe som emne for deres
specialeprojekter.
- Nogen gange vælger man måske at lave et
projekt, alt efter hvad ens vejleder nu lige sy-
nes kunne være interessant, siger Rasmus
Steiniche. - Men her har vi det sjoveste projekt,
jeg nogensinde har været med til. Det kræver
så en masse blod, sved og tårer og en frygte-
lig masse arbejde, for det er ikke bare for sjov.
Men det med at køre et firma ved siden af – i
hvert fald som afgangsprojekt – det kan altså
godt lade sig gøre. Man skal bare vide, at man
skal smide 20 procent mere arbejde i, end man
måske ellers ville have gjort.
Gruppens ambitioner for Pay E-Safe går vide-
re end til at få en god karakter for specialet.
- Om to år kunne jeg godt tænke mig, at der
sad ti mand og udviklede på vores system, og
at det var implementeret over det meste af
Uganda, siger Rasmus Steiniche.
- Ja. Det helt store mål er, at det skal være
et standardiseret betalingssy-
stem. Ikke bare i Uganda,
men også til andre ud-
viklingslande, tilfø-
jer Rasmus Pren-
tow. - Der er lang
vej til det mål.
Men nu er vi jo
i gang. Vi har en
start. Så må vi
se om vi når en
god slutning.
S t u D e r e N D e u D v I k L e r
b e t a L I N g S S y S t e m t I L v e r D e N S f a t t I g S t e
a f j a k O b b r O D e r S e N
TEMA: LABORATORIER 15 AAU MATCHMAKER
a r t I k e L
I N N O v a t O r I u mN a j a å r O S I N L a u r S e N
N I r a S - I N N O v a t O r I e t S p a r k e r
D e N v I r k e L I g e v e r D e NI N D I S p e c I a L e t
a f N a j a å r O S I N L a u r S e N
Et skrivebord hos NIRAS på havnefronten gav Maria Simonsen
og Pernille Knudsen værdifulde indspark til specialet om
afledning af regnvand i Aalborg
16TEMA: LABORATORIER AAU MATCHMAKER
Maria Simonsen og Pernille Knudsen fra Institut for Byggeri og Anlæg
på Aalborg Universitet har de seneste måneder byttet det lille grup-
perum på Sohngårdsholmsvej ud med en skrivebordsplads på Innova-
toriet – et samarbejde mellem AAU og NIRAS.
Workshop skaber interesse
De to kommende ingeniører, der læser Vand og Miljø, er i gang med at
skrive speciale om lokal afledning af regnvand, også kaldet LAR.
Det har vakt opsigt i lokalområdet, og de to studerende har kunnet
mærke en øget interesse for projektet, der blandt andet beskæftiger
sig med LAR i forbindelse med pladsmangel i større byer. Projektet
skiller sig ud ved ikke at fokusere på LAR i nyetablerede områder,
hvor det er nemmere at anlægge, men i et ældre allerede eksisterende
område. Specielt i forbindelse med en workshop, som de studerende
har afholdt om håndtering af regnvand i Aalborg, har der været stor
opmærksomhed. Aalborg Kommune har blandt andre været i kontakt
med pigerne i forbindelse med workshoppen.
- Det er fedt, at der er mange, der har vist interesse for vores arbejde. Vi
bliver bekræftet i, at det gør en forskel, og at der er et behov for det, vi
laver. Der er flere, der har givet udtryk for, at de gerne vil inviteres med til
vores næste workshop, fortæller Maria Simonsen begejstret.
Projektet ser på afledning af regnvand i tætbebyggede områder, hvor klo-
akforsyninger typisk vælger at separatkloakere, der går ud på at satse på
separate systemer for regnvand og spildevand, for at opnå en klimatilpas-
ning i området. Regnvandet afledes, ifølge projektet, lokalt ved nedsivning,
fordampning og forsinkelse, hvorimod regnvandet i den traditionelle løs-
ning bliver afstrømmet til kloaksystemet, og derfra videre til et udløb, der i
dette tilfælde er Limfjorden. Kombinationen af lokal afledning af regnvand
og kloaksystemer medvirker til at mindske oversvømmelser lokalt. Projek-
tets geografiske område er Aalborg Vestby, og det har udover at beskæf-
tige sig med klimatilpasning også fokus på byfornyelse.
samarbejde med flere fordele
De to studerende arbejder ved deres skriveborde på Innovatoriet hos
NIRAS på Vestre Havnepromenade cirka tre dage om ugen.
- Der er et rigtig godt arbejdsmiljø, og vi får lavet langt mere, når vi
sidder her, end når vi sidder på universitetet. Vi bliver ikke forstyrret
så meget. Derudover er det selvfølgelig også en fordel, at der nogle
gange sidder andre studerende, der arbejder med det samme som os,
men som har en anden baggrund. Så sparrer vi med hinanden, og vo-
res projekter får på den måde også en større tværfaglighed, forklarer
Pernille Knudsen.
De gode arbejdsforhold er dog ikke den eneste fordel ved samarbejdet.
Udover vejleder Søren Thorndahl fra AAU har de studerende også fået
tildelt en mentor hos NIRAS, Jakob Badsberg Larsen, der også skal
vejlede dem under projektet.
- Vi får hele tiden to syn på sagen, når vi har to vejledere med forskel-
lige baggrunde tilknyttet. Søren er teoretisk stærk, mens Jakob er god,
fordi han selv sidder i felten. Vi har eksempelvis planlagt at lave planer
for drift, vedligeholdelse og økonomi på projektet som en slags frem-
tidssikring. Det er ellers noget, vi ikke har været vant til, men som vi
har fået øjnene op for på grund af samarbejdet, siger Maria Simonsen.
Pernille Knudsen og Maria Simonsen vil anbefale andre studerende at
samarbejde med virksomheder i forbindelse med projektarbejde.
- Projektet bliver langt mere virkelighedsnært, når man arbejder på en
rigtig case og i samarbejde med en virksomhed fremfor at få tildelt en
case, der er blevet genbrugt de sidste mange år. Det har været meget
mere motiverende, og vi er blevet klædt bedre på til at komme ud på
arbejdsmarkedet, siger Pernille Knudsen.
fAktA
Innovatoriet er et samarbejde mellem AAU og NIRAS A/S
Visionen er at knytte NIRAS, AAU og AAU-studerende tættere
sammen i samfundsrelevante studieprojekter.
De studerende tilbydes en mentor og en fysisk arbejdsplads hos
NIRAS. De studerende får en tværfaglig indsigt, som ellers kan
være vanskelig at opnå, fordi de forskellige AAU-institutter er
spredt geografisk og har forskellige studieplaner.
I foråret 2014 arbejder fem studerende fra AAU på Innovatoriet.
TEMA: LABORATORIER 17 AAU MATCHMAKER
w e a a u !
SynS-punkt
AAlborg Universitet og byen AAlborg er et UAdskilleligt PAr. nogle kAlder det et tvAngsægteskAb, men Jeg betrAgter det mest som en livslAng romAnce.
Alle ved (ellers finder de Ud Af det På et tidsPUnkt), At forhold er noget, mAn skAl ArbeJde På. kærligheden kommer ikke Af sig selv og især ikke, når
den skAl vAre længe og vAre ved.
18TEMA: LABORATORIER AAU MATCHMAKER18temA: lAborAtorier AAU MATCHMAKER
Forholdet mellem byen og universitetet i Aalborg
er helt sikkert noget særligt, fordi det jo i sin
tid også bl.a. var repræsentanter fra byen,
som drog til hovedstaden for at tilkæmpe sig
et universitet tilbage i 70erne. På den måde
blev det ”vores” universitet eller vores alle-
sammens universitet. Det lyder måske banalt,
men ikke desto mindre vigtigt den dag i dag.
Et forhold på mangE planEr
Forholdet mellem AAU og Aalborg by og kom-
mune foregår i dag på mange planer. For nylig
kortlagde vi de nuværende større samarbejds-
projekter med universitetet og fandt frem til
godt 75 væsentlige samarbejder. Jeg vil for-
søge at nævne nogle af dem her for at kunne
illustrere, hvor ”dybt romancen stikker”.
UddannElsEsbyEn boomEr
På alle mulige måder er Aalborg lykkedes med
at blive en attraktiv studieby. Optaget på AAU
og på UCN er eksploderet de senere år, hvilket
også betyder, at Aalborg bliver yngre og klo-
gere. Væsentlige elementer i en attraktiv by
(udover gode uddannelsestilbud) er attraktive
studieboliger og et rigt kulturliv. Aalborg har
satset flere hundrede millioner i de ca. 5.000
ungdomsboliger, som skyder op i disse år. Bo-
ligerne bygges af byens forskellige boligsel-
skaber, men kommunen skal betale ca. 10%
af byggesummen. Penge, som jo kunne være
brugt til alt muligt andet - men ungdomsboli-
ger er vigtige for at kunne tiltrække de unge,
så derfor den hårde prioritering. Det er vel
også klart for alle, at kulturen har fået et se-
riøst pift i samme periode. Vi har lige åbnet
Musikkens Hus, hvor universitetet også har
en stor rolle og er lejer. Kulturtilbuddene er
naturligvis for alle, men der er skelet meget
til de unge, og hvad der er vigtigt for dem. Så
også på dette område bliver der flirtet meget
mellem byen og de unge studerende.
stratEgisk samarbEjdE
… lyder ikke umiddelbart særligt sexet, men
nødvendigt det er det. Aalborg Kommune og
AAU har en strategisk samarbejdsaftale, hvor
der er skitseret en række strategiske indsats-
områder, der er vigtige for begge parter. To af
de vigtigste områder i de kommende år bliver
SmartCity og STAY.
SmartCity går ud på at udnytte de mange nye
teknologier til at lave en mere grøn og bæ-
redygtig by; en mere intelligent fungerende
og ledet by. Med SmartCity har vi fokus på at
skabe nye arbejdspladser ved at skabe nye
produkter og ydelser bl.a. gennem samar-
bejdet mellem AAU, IKT-miljøet i Nordjylland
og Aalborg Kommune. Det kan være BIG DATA
udviklingsprojekter eller iværksættermiljøer
og nye virksomheder, som f.eks. kan bruge
kommunens åbne data til at udvikle nye pro-
dukter og services.
STAY er navnet på et fælles projekt, som i hø-
jere grad skal skabe job for højtuddannede i
Aalborg og Nordjylland. Vi vil som by rigtigt
gerne, at flest mulige dimittender bliver her
og skaber vækst i virksomheder i byen og re-
gionen. I dag er det ca. 50%, som får deres
første job i Nordjylland - et tal som faktisk er
steget med over 10-procentpoint siden 2009,
hvor det blev målt sidst. Så på trods af et
kæmpestort indtag i de seneste år, er ande-
len af dimittender, som får deres første job i
Nordjylland, altså steget. Lidt af en succeshi-
storie! Men det er vigtigt, at vi får skabt endnu
flere akademikerjob, fordi viden er vejen til
vækst, så derfor STAY….. a little longer!
romancEr i hvErdagEn
Vores forhold bliver også udlevet i hverdagen,
hvor byen og universitetet samarbejder om
klyngeudvikling, iværksætterområdet og kon-
kret matchmaking mellem virksomheder, for-
skere og nøglepersoner i de offentlige virk-
somheder/forvaltninger. Eksempelvis har vi i
Aalborg Kommune en intern matchmaker fra
hver forvaltning, så der er en nem og tilgæn-
gelig indgang til hver af forvaltningerne. Man
skal huske på, at der er 18.000 medarbejdere
i Aalborg Kommune, og for en projektgruppe,
en virksomhed eller en forsker, som vil lave
et projekt i en forvaltning - så kan det være
svært at finde den helt rette person eller in-
stitution i kommunen. Derfor det omfattende
matchmaker-system, som naturligvis spejles
af de mange matchmakere fra AAU’s forskel-
lige miljøer. Så der bliver dated hver dag og
på kryds og tværs.
BrainsBusiness er en regional klynge, som på
daglig basis drives af personer, som er ansat
i henholdsvis AAU og Aalborg Kommune. Det
har de gjort så godt, at de faktisk har fået en
guldmedalje for det af EU-Kommissionen. Det
er også et eksempel på et knald godt forhold,
som i det daglige arbejder for at skaffe flere
IKT-arbejdspladser til Aalborg og Nordjylland.
En stor Udfordring
En af de helt store udfordringer for forholdet
er og vil være at skabe flere job til højtud-
dannede. Et særligt fokusområde vil være de
mange, som i disse år bliver uddannet i de hu-
manistiske fag. Det er et af de områder, hvor
vi erhvervsmæssigt ikke står så stærkt. Vi vil i
de kommende måneder og år arbejde hårdt på
at skabe flere job inden for det humanistiske
og det kreative område. Vi kigger særligt på
synlighed af mulighederne i små- og mellem-
store virksomhed på den ene side og de stude-
rendes kompetencer på den anden side sam-
men med iværksætteri og relationsskabelse i
studietiden mellem studerende og virksomhe-
der. Vi ved, at jo flere relationer man har til en
konkret virksomhed, jo større er chancen for
et forhold… undskyld, et job. For byens ved-
kommende vil vi gøre vores alleryderste, for
at flest mulige bliver (forelsker sig) og skaber
liv og vækst i vores by og vores virksomheder.
w e a a u !
tonny skovsted thorUP- ERhvERvschEf, BUsInEss AALBORg
TEMA: LABORATORIER 19 AAU MATCHMAKER
En babyhætte med sensor og tilhørende app, som kan varsko forældre
om barnets hjerterytme og søvnmønster, har sikret tre datalogistude-
rende fra Aalborg Universitet innovationsprisen på 15.000 kr. ved den
landsdækkende it-konkurrence eFactor 2014 i Industriens Hus.
Det prisvindende Team Somnus består af tre studerende fra 6. seme-
ster; Jesper Byrdal Kjær, Simon Rasmussen og Frederik Bruhn Mik-
kelsen. Ingen af dem har selv børn endnu, men deres idé og proto-
type imponerende dommerne i konkurrencen. Både på grund af den
beskedne størrelse på deres fungerende prototype og på grund af en
funktionalitet i deres app, som udnytter vibration til at give forældre
en fornemmelse af barnets hjerterytme. ”De
bruger teknologi til at skabe en men-
neskelig forbindelse”, lød det an-
erkendende fra dommerne.
- Vi talte oprindelig om at
udvikle en form for be-
vægelsessensor, der
kunne hjælpe døve
forældre. De kan jo
ikke høre, når ba-
byen græder. Men
hvis man koblede
det til en form for
vibrator, ville foræl-
drene få besked, når
babyen var urolig. De eksisterende babyalarmer er næsten alle sam-
men baseret på lyd – kun en enkelt kunne kobles til mobiltelefonen,
fortæller Frederik Bruun Mikkelsen.
Det var første gang, eFactor-konkurrencen blev afholdt, og ifølge
medarrangøren fra Aalborg Universitet, lektor Ulrik Nyman fra Institut
for Datalogi, overvejer Dansk Industri at videreføre den fremover.
- Tanken bag eFactor er at medvirke til at få forskningen ud til virk-
somhederne, så vi kan blive bedre til at tænke indlejrede løsninger ind
i produkterne, fortæller han.
AAU deltog med to øvrige hold, der henholdsvis havde udviklet en jak-
ke, der gør lettere for cyklister at signalere i trafikken, samt en løsning,
som hjælper folk med stillesiddende arbejde til at passe på ryggen.
Hovedpræmien på 30.000 kroner i konkurrencen blev vundet af et hold
fra DTU, som har udviklet en samlet cykelelektronikløsning med bevæ-
gelsesanalyse, lys og lås.
S t u D e r e N D e S b a b y H u e m e D S e N S O r
v I N D e r I N N O v a t I O N S p r I Sa f c a r S t e N N I e L S e N
yderligere oPlysninger
Lektor Ulrik Nyman
Institut for Datalogi, Aalborg Universitet
Tlf. 9940 9985.
20TEMA: LABORATORIER AAU MATCHMAKER
f å N y H e D e r f r a a a u m a t c H m a k I N g
p å L I N k e D I N
modtAg UPdAtes i din nyhedsstrøm På linkedin om nyeste forskning, ArrAngementer, efter-/videreUddAnnelse og sAmArbeJds-
mUligheder med AAlborg Universitet.
www.linkedin.com/comPAny/AAU-mAtchmAking
S t u D e r e N D e S b a b y H u e m e D S e N S O r
v I N D e r I N N O v a t I O N S p r I Sa f c a r S t e N N I e L S e N
Når Aalborg Universitet har studiestart til september, skal rektor byde
velkommen til studerende på en ny samfundsvidenskabelig uddannel-
se. Bachelor i Organisatorisk Læring er universitetets svar på virksom-
hedernes stigende efterspørgsel efter medarbejdere, der besidder vi-
den om organisatoriske forandringer, og som har de rette kompetencer
til at planlægge og gennemføre dem. De studerende på uddannelsen vil
opnå en række samfundsvidenskabelige og tværfaglige kompetencer,
som kvalificerer dem til at arbejde med læring, organisationsudvikling
og kompetenceudvikling i både private og offentlige virksomheder.
Virksomhedsledere udtaler:
”der er stort behoV for uddannelsen”
Det kræver et grundigt forarbejde at få godkendt en ny universitetsud-
dannelse, bl.a. skal universitetet dokumentere, at der er et samfunds-
mæssigt behov for uddannelsen. Derfor er mange virksomhedsledere
blevet bedt om at forholde sig til, om de i deres egen organisation,
kunne se et fremtidigt behov for bachelorer med viden og kompetencer
til at forestå organisationsudvikling, hvor læring, viden og forandring
er i centrum.
bachelorerne skal kunne håndtere
omstilling og udVikling
Tilbagemeldingen fra virksomhedslederne var særdeles positive, idet
samtlige udtrykte et klart behov for medarbejdere med kompetencer
inden for organisatorisk læring. Ledernes begrundelser var, at omver-
denen hele tiden stiller nye krav og forventninger. Organisationerne
er derfor under pres i forhold til at skabe nye innovative og konkur-
rencedygtige produkter og ydelser. Virksomheders evne til at omstille
sig og i særlig grad til at udvikle og omsætte medarbejdernes viden
og kompetencer bliver dermed altafgørende. Konklusionen er derfor
klar og tydelig; der er i fremtidens samfund behov for medarbejdere,
der har indgående virksomhedsforståelse, og som forstår at bevæge
organisationer og medarbejdere i en retning, så de hele tiden er i stand
til at håndtere omstilling og udvikling.
Det er udfordringer som disse, at de nye studerende på Organisatorisk
Læring vil blive uddannet til at håndtere. Uddannelsen satser på en
stærk international dimension og på en tæt kobling til praksis. Læs
mere på www.ol.aau.dk
O r g a N I S a t O r I S k L æ r I N g
nyBAchELOR-
UddAnnELsE
AAU UddAnnER UngE TIL AT håndTERE fREmTIdEns ORgAnIsATORIskE UdfORdRIngER
22temA: lAborAtorier AAU MATCHMAKER
O r g a N I S a t O r I S k L æ r I N g
cAsE
Rasmus Skipper, der er en af de kommende studerende på uddannelsen,
fortæller:
”Lige nu holder jeg sabbatår og arbejder som lærervikar. Det er mit
store ønske at komme til at arbejde med trivsel og arbejdsmiljø i orga-
nisationer. Da jeg begyndte at lede efter uddannelsesmuligheder, faldt
jeg over AAU’s nye bachelor i Organisatorisk Læring.
Min forventning er, at jeg kommer til at lære en masse om, hvordan
det i virkeligheden er, at arbejde i en organisation og komme i dybden
med, hvordan man får det bedste ud af en organisation. Jeg håber at
få indblik i, hvordan organisationer kan tilpasse sig til de skiftende om-
stændigheder, de nu engang udsættes for. Med denne uddannelse vil
jeg få en masse jobmuligheder, fx udviklingskonsulent, HR-manager og
projektleder. Jeg håber på, at jeg i fremtiden vil komme til at arbejde
med mennesker, og få dem til at føle sig ”hjemme” i den organisation,
de arbejder i.”
rAsmUs skiPPer- 19 åR, fRA fREdERIkssUnd
trivsel og ArbeJdsmilJø i orgAnisAtioner
cAsE
Aalborg Universitet udbyder også tre efteruddannelser inden for
Organisatorisk Læring. De første to forløb begynder i efteråret, og det
sidste i foråret 2015. Læs mere på: www.evu.aau.dk
MAGT OG ETIK I ORGANISATIONER
Kursusforløb om at skabe bæredygtige læreprocesser i organisationer.
Der vil blive arbejdet med kritiske organisationsforståelser, magt og
magtrelationer samt etiske overvejelser vedrørende ledelse, læring og
organisatoriske forandringer.
NARRATIv OG STORyTEllING I ORGANISATIONER
Historiefortælling har vist sig at være et særdeles effektivt redskab,
der kan anvendes i praktisk organisationsudvikling og som ledelses-
værktøj. Der vil være fokus på, hvordan du kan skabe læring i din orga-
nisation på basis af fortællinger.
ORGANISATORISK læRING
– udvIKlING Af MEdARbEjdERNES vIdEN OG KOMpETENcER
Virksomheder anvender ikke ubetydelige
summer på medarbejdernes efter- og
videreuddannelse. Men hvor me-
gen viden bliver egentlig orga-
nisationen til del? Der vil være
fokus på, hvordan virksom-
heden etablerer lærings-
fremmende miljøer, og
hvordan viden kan fast-
holdes og derved bidrage
til den samlede udvikling
i organisationen.
virksomhedsrettedeefterUddAnnelsesforløb
TEMA: LABORATORIER 23 AAU MATCHMAKER
p r æ S I D e N t e N S r O b O t - r å D g I v e r e r f r a
f r e D e r I k S H a v Na f N a I a b a N g
TIL dAgLIg ER hAn dIREkTøR fOR InsTITUT fOR ROBOTTEknOLOgI på gEORgIA TEch I UsA, Og hAn ER En Af dE vIdEnskABELIgE RådgIvERE fOR BARAck OBAmA. ALLIgEvEL hAR dET væRET nOgET gAnskE sæRLIgT fOR hEnRIk IskOv chRIsTEnsEn AT mOdTAgE dEn
æREfULdE æREsdOkTOR-TITEL på dET AALBORg UnIvERsITET, hvOR hAn sELv sTUdEREdE fOR gOdT 25 åR sIdEn.
24TEMA: LABORATORIER AAU MATCHMAKER
Professor Henrik Iskov Christensen tilbrin-ger megen tid i fly, når han flyver fra Institut for Robotteknologi på Georgia Institute of Technology i Atlanta, USA, som han er di-rektør for, til møder med kolleger og sam-arbejdspartnere over hele verden. Alligevel var flyveturen torsdag den 10. april noget helt specielt. Han og hans ame-rikanske kæreste var nemlig på vej hjem til Henrik Iskov Christensens gamle universi-tet, fordi Henrik Iskov Christensen skulle modtage en udnævnelse til æresdoktor. En titel, der kun gives til helt særligt udvalgte.
I år uddelte Aalborg Universitet hele fem æresdoktor-titler. Men kun en af dem var til en dansker.
- At blive udnævnt til æresdoktor – og så på det universitet, hvor jeg selv blev civil-ingeniør og siden læste ph.d. – det er altså noget helt særligt. Jeg er stolt af den aner-kendelse, det er – og meget taknemmelig, fortæller Henrik Iskov Christensen.
Fra B&W til Forskningscenter i stockholm
Henrik Iskov Christensen blev født i Fre-derikshavn i det, han selv kalder et typisk middelklassehjem. Der var ikke tradition for lange akademiske uddannelser, og Henrik gik da også på Frederikshavn Tekniske Skole og blev teknisk assistent, hvorefter han fik et godt job på MAN B&W. Og så kunne historien have sluttet der…
Men noget drev den unge frederikshavner.
- Jeg havde jo ikke studentereksamen, så jeg måtte tage et etårigt adgangskursus på Aal-borg Universitet for at komme ind på ingeni-ørstudiet. Den gang var det et stort skridt at tage HELT til Aalborg, fortæller Henrik Iskov Christensen, der fik blod på tanden under sit ingeniørstudie. Så da han var færdiguddan-net som civilingeniør i 1987, gik han direkte i gang med et ph.d.-studie, og derefter blev han lektor på Institut for Elektroniske Syste-mer på Aalborg Universitet.
- Jeg var egentlig på vej til USA, da jeg blev spurgt, om jeg ville komme til Sverige og starte og lede et strategisk forskningscen-ter for autonome systemer på Kungliga
Tekniska Högskolan i Stockholm. De næste år arbejdede han som leder for forsknings-centret. Men samtidig fødtes en tanke…
Fælleseuropæisk roBot-samarBejde
- På det tidspunkt – lige før årtusindskiftet – var de europæiske universiteter ikke sær-ligt gode til at samarbejde inden for robot-teknologi, og samarbejdet var ikke organise-ret. Skulle vi for alvor kunne konkurrere med eksempelvis Asien, var det af afgørende be-tydning, at vi samlede forskningskræfterne, forklarer Henrik Iskov Christensen.
Han stod derfor i spidsen for en arbejds-gruppe, der arbejdede på at udvikle en fælles uddannelsessatsning og forskningsstrategi – et projekt, som Henrik Iskov Christensen ledede ved siden af sit arbejde i Stockholm.
I 2005 var der 192 universiteter spredt over hele europakortet med i det fælleseuropæi-ske robotforskningssamarbejde, strategien var formuleret, og EU havde nu bevilget hele 600 mio. Euro til projektet. Henrik Iskov Christensens vision var i høj grad lykkedes.
roBot-rådgiver For præsidenten
- Jeg fik en henvendelse fra Georgia Tech, der var ved at starte et nyt forskningscen-ter i robotteknologi og intelligente maskiner og ville høre, om jeg ville starte og lede det nye center, fortæller Henrik Iskov Christen-sen. Universitetet rullede den helt store røde løber ud for den frederikshavnske robotfor-sker – og universitetets ledelse erklærede blandt andet, at målet var, at centret skulle være bedst i USA og i Top 5 i verden inden for robot-forskning. Desuden skulle han opbyg-ge et tilsvarende robotnetværk for hele USA.
- Jeg kastede mig ud i det, og snart havde vi 100 universiteter med i netværket. Vi gik nu i gang med at arbejde på at få etableret en under-komité til den amerikanske kongres, der skulle arbejde med automatisering og robotteknologi. Det lykkedes at få nedsat et udvalg med 40 kongresmedlemmer, som bl.a. arbejdede på at finde ud af, hvordan robotteknologien kan bruges til at trække jobs tilbage til USA, fortæller Henrik Iskov Christensen.
Han var selv oplægsholder ved et møde i kongres-underkomiteen, da hans mobil-telefon ringede. Folk i det Hvide Hus ville gerne møde ham…
- Rådgiveren, der ringede, fortalte, at Ba-rack Obama var imponeret over mit arbej-de med den nationale forsknings-satsning, og han ville gerne have, at jeg blev enga-geret som videnskabelig rådgiver i spørgs-mål om automatisering og robotteknologi, fortæller Henrik Iskov Christensen.
aldrig mistet kontakten til aau
Og sådan blev det. I 2011 lancerede kon-gressen – blandt andet på Henrik Iskov Christensens initiativ – Det Nationale Ro-bot-initiativ, der med en bevilling på 70 millioner dollars skal arbejde på at rea-lisere de visioner, som man har arbejdet med i kongres-underkomiteen. Og Henrik Iskov Christensen er stadig rådgiver for Det Hvide Hus.
- Uanset hvad jeg har lavet, har jeg altid haft kontakt med Aalborg Universitet, og jeg har ofte ringet og spurgt min gamle vejleder på mit ph.d.-studie, professor emeritus Erik Granum, til råds om dit og dat. Han har været en utrolig mentor og en uvurderlig sparringspartner. Sidste år blev jeg tilknyttet som rådgiver til den nye ba-cheloruddannelse på Aalborg Universitet i robotteknologi, og det betyder, at jeg jo har løbende kontakt med AAU, fortæller Hen-rik Iskov Christensen, der jævnligt har haft studerende og forskere fra Aalborg Univer-sitet på besøg på Georgia Tech.
På trods af, at han er på håndtryk med en stor del af verdens mest magtfulde beslut-ningstagere, er han alligevel stolt og yd-myg over at være blevet udnævnt til æres-doktor på Aalborg Universitet.
- Det er altså noget helt specielt at blive anerkendt af ”sine egne”, så jeg er me-get taknemmelig over at blive udnævnt til æresdoktor på Aalborg Universitet, slår Henrik Iskov Christensen fast og forsikrer samtidig, at titlen skal bruges til at skabe tættere kontakter mellem Georgia Tech og Aalborg Universitet.
TEMA: LABORATORIER 25 AAU MATCHMAKER
26TEMA: LABORATORIER AAU MATCHMAKER
AAU Matchmaking arbejder på at øge kendskabet til innovative, nordjyske virksomheder hos danske og internationale AAU-stude-rende og vice versa. Det sker blandt andet gennem virksomhedsbe-søg og netværksbuffet, hvilket Tour de NOVI er et godt eksempel på.
Ved Tour de NOVI den 20. marts 2014 blev en række udvalgte virk-somheder inviteret til at præsentere sig selv over for 31 inter-nationale og danske AAU-studerende, der var valgt på baggrund af deres evne til at tænke netværksorienteret og erhvervsrettet. Formålet med arrangementet var at skabe netværk for begge par-ter og match i form af studenterjobs, projektsamarbejde, praktik og ordinære jobs.
UdByTTE I fORm Af sAmARBEjdE Christina Grann fra Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) var en af deltagerne ved Tour de NOVI. Hun så en unik mu-lighed for at nå ud til studerende med netværkets tilbud:
- Vi har fået kontakt til nogle meget motiverede studerende, som vi ellers ikke ville have fået fat i. Det giver bedre mulighed for at hjælpe vores virksomheder, når vi har potentielle kandidater, som vi for eksempel kan formidle ud i et 9. semesters projektforløb hos en af vores medlemsvirksomheder i NBE, fortæller hun.
På dagen opstod der også kemi mellem PDM Technology og en international studerende, hvilket foreløbig har ledt til et studiejob.
- Tour de NOVI var en dejlig uformel måde at komme i kontakt de studerende. Det var en god start på vores spirende samarbejde med universitetet, forklarer Peter List fra Tasklet Factory.
Der er meget at vinde ved at deltage i netværksarrangementer, både som virksomhed og studerende, hvis man har en åben til-gang. Derfor bliver det spændende at følge, hvilke af de såede frø ved Tour de NOVI, der udvikler sig til samarbejde.
fAktA
AAU mATchER
AAU Matcher er en unik skare af frivillige og erhvervsrettede studerende fra forskellige institutter på Aalborg Universitet, der gennem studietiden gør en særlig indsats for at netværke og formidle samarbejdstilbud med erhvervslivet til studerende. Læs mere: www.aaumatcher.dk
yOUTh gOOdwILL AmBAssAdOR
Youth Goodwill Ambassador (YGA) er et globalt netværk af frivillige internationale studerende. Deres opgave er at brande Danmark som et attraktivt land at studere i og samtidig øge egne jobmuligheder efter endt uddannelse. Læs mere: www.ygadenmark.org
b u f f e t D a t I N gg I v e r S a m a r b e j D e , j O b O g N e t væ r k
a f S O f I e H O L m L a u r I t S e N
nåR vIRksOmhEdER fRA nOvI fORskERpARk Og nETvæRkET 9220 sæTTEs sAmmEnmEd InTERnATIOnALE Og dAnskE sTUdEREndE fRA AALBORg UnIvERsITET, OpsTåR dER
sød mUsIk I fORm Af jOBsAmTALER, nyE kOnTAkTER Og InspIRATIOn. OpskRIfTEnpå sUccEs ER AT BEggE pARTER vIL hInAndEn.
TEMA: LABORATORIER 27 AAU MATCHMAKER
ICNR 2014
International konference om neurorehabilitering.Dato: 24.-26. juni 2014Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center, 9000 AalborgProgram og tilmelding: www.icnr2014.org
GooGle I/o exteNDeD
Magien fra verdens største udviklerkonference, Google I/O, vil kun-ne mærkes helt fra San Francisco til Danmark, når MapsPeople, Google og BrainsBusiness slår dørene op for Google Code Lab, spændende sponsorstande og ikke mindst live streaming fra Key Notes i Moscone Center San Francisco.Dato: 25. juni 2014, kl. 14.00-21.00Sted: RTX Business Park, Strømmen 6, 9400 NørresundbyProgram og tilmelding: www.brainsbusiness.dkPris: Gratis, men no-show-gebyr på 250 kr. ved udeblivelse eller afbud efter 19. juni.
eU’S SMV-PRoGRaM - HVaD eR SMV-INStRUMeNtet,
oG HVeM kaN SøGe PeNGe?
Ansøgningerne til SMV-instrumentet er mindre omfattende end tidligere. Dette gør arbejdsbyrden mindre, men det stiller også hø-jere krav til den enkelte virksomheds ansøgning. Et webinar om SMV-instrumentet i Horizon 2020, der er EU’s nye støtteprogram rettet mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med fokus på kommercialisering.Dato: 26. juni 2014, kl. 13.00-13.30Sted: Webinar – fra din egen pcProgram og tilmelding: www.brainsbusiness.dkPris: Gratis. Tilmelding nødvendig.
INNoVatIoN x: F**k JaNteloVeN
Vi inviterer til en innovationsdag, hvor vi vil fejre succeshistorier og give alle deltagere mulighed for at finde inspiration i en række udvalgte personers historier. Omdrejningspunktet vil være deres veje til succes og hvordan du som deltager kan bruge disse histo-rier til at skabe succes i din virksomhed eller i dit arbejde.Dato: 11. september 2014, kl. 11.30-17.00Sted: AalborgProgram og tilmelding: www.innovationx.dkPris: Gratis. Tilmelding nødvendig.
ArrAngementerJuni-September 2014